Kendelse af 27-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er startet den 2. januar 2013 og er registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden ejer klageren sammen med [person1] med en ejerandel på 50 %. Interessentskabet har adresse på [adresse1], [by1].

Klageren driver herudover enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/ [person2] med CVR-nr. [...2], som blev genregistreret den 01.09.2014. Virksomheden er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauer”. Virksomheden startede med aktiviteten den 1. april 2015, og der er registreret følgende ansatte: 5-9 medarbejdere i 2. kvartal 2015, en medarbejder i 3. kvartal 2015 og 2-4 medarbejdere i 4. kvartal 2015. Ifølge de fra SKAT fremsendte COR-oplysninger for [virksomhed2] fremgår det dog, at der i virksomheden var 3 ansatte i april 2015 og 2 ansatte i maj og juni 2015.

Virksomheden har tidligere heddet [virksomhed3] v/[person2] og [virksomhed4] v/[person2] og har været drevet i perioden 11.03.2004 til 30.04.2013 med branchekoder 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibranchekode 494100 ”Vejtransport”. Klagerens enkeltmandsvirksomhed har leveret ydelser til [virksomhed1] I/S.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2015.

Under sagsbehandlingen af klagerens indkomst for indkomståret 2015 er der til SKAT fremsendt saldobalance for [virksomhed2] for perioden 01.01.2015-31.12.15, som viser en omsætning på 5.995.596 kr. og et overskud på 81.148 kr. før renter. Der er fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 5.654.482 kr. og opgjort et dækningsbidrag til 341.133 kr. svarende til 5,69 % før faste udgifter. Der er endvidere fremsendt kontospecifikationer for 2015, kontoudtog for 2015 og fakturaer fra underleverandører

Der er tillige til SKAT fremsendt saldobalance for [virksomhed1] I/S for perioden 01.01.2015-31.12.15, som viser en omsætning på 1.697.040 kr. og et overskud på 353.976 kr. før renter Der er fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 1.009.650 kr. og opgjort et dækningsbidrag til 683.389 kr. svarende til 40,54 % før faste udgifter. Der er endvidere fremsendt kontospecifikationer for 2015, kontoudtog for [finans1] for perioden 01.10.2015-31.12.2015 samt fakturaer fra underleverandører.

SKAT har efter en gennemgang af det fremsendte materiale ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 til 5.702.214 kr. før arbejdsmarkedsbidrag eller 5.225.946 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Ændringen fremkommer således:

Sygedagpenge36.863 kr.

Renteindtægter af bank13 kr.

Renteudgifter af bank- 937 kr.

Renteudgifter af offentlig gæld- 3.513 kr.

Arbejdsløshedsdagpenge- 6.696 kr.

Overskud af virksomhed

[virksomhed1] I/S 681.809 kr.

Renteudgifter vedrørende [virksomhed1] I/S- 270 kr.681.539 kr.

[virksomhed2] 4.998.567 kr.

Renteudgifter vedrørende [virksomhed2]3.622 kr.4.994.945 kr.

Skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag5.702.214 kr.

SKATs ændringer i resultatet af virksomhederne fremkommer således:

[virksomhed1] I/S:

Overskud før renter jf. årsregnskabet 353.976

Udgifter til underleverandører 1.009.640

Overskud af virksomhed før renter 1.363.617

Renter udgør jf. årsregnskabet -530

[virksomhed2]

Overskud før renter jf. årsregnskabet 81.148

Omsætning jf. særskilt regneark 6.061.841

Omsætning jf. regnskab5.995.596 66.245*

Ikke skattepligtig omsætning -803.310**

Udgifter til underleverandører 5.654.484

Overskud af virksomhed før renter 4.998.567

Renter udgør jf. årsregnskabet 3.622

*SKAT har på baggrund af gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at der er

enkelte indtægter jf. virksomhedens bankkonto, der ikke er medtaget ved opgørelsen af virksomhedens

indkomst. Der er tale om følgende indsættelser på bankkontoen:

21.01.2015 Løn 3.500,00 kr. inkl. moms

04.05.2015 Overførsel [virksomhed5]50.000,00 kr. inkl. moms

30.12.2015 [virksomhed6] 29.306,25 kr. inkl. moms

I alt82.806,25 kr. inkl. moms

Beløbet ekskl. moms udgør 66.245 kr., hvoraf momsen heraf udgør 16.562 kr. Det er SKATs opfattelse, at de beløb der indgår på virksomhedens konto skal medtages ved opgørelsen af virksomhedens moms- og skattepligtige indkomst. Denne opfattelse underbygges af, at klageren ikke har lønindtægt eller andre former for indkomst, der kan begrunde indsættelser af denne art på bankkontoen.

** Beløbet på 803.310 kr. vedrører [virksomhed2]s fakturerede ydelser til [virksomhed1] I/S, som SKAT har anset for at være fiktive, hvorfor der ikke skal ske beskatning af beløbet i [virksomhed2].

SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 6.664.124 kr. fordelt med 5.654.484 kr. kr. i [virksomhed2] og med 1.009.640 kr. i [virksomhed1] I/S.

[virksomhed2] har i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til følgende underleverandører:

[virksomhed7] ApS – CVR-nr. [...3]

Selskabet blev stiftet den 27.08.2013 og ophørte den 07.03.2017 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 31.03.2016. Selskabet havde branchekode 811000 ”kombinerede serviceydelser og bibrancher 474200 ”Detailhandel med kommunikationsudstyr”, 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og 661900 ”Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”. Selskabet havde i perioden fra 07.11. 2013 til 31.03.2015 branchekode 581300 ”Udgivelse af afviser og dagblade”. Selskabet har skiftet navn flere gange, og den 05.12.2014 ændrede selskabets navn til [virksomhed7] ApS. I faktureringsperioden var der i 1. kvartal 10-19 medarbejdere, i 2. kvartal 2015 5-9 medarbejdere og i 3. kvartal 2015 2-4 medarbejdere i virksomheden.

[virksomhed8] – CVR-nr. [...4]

Iværksætterselskabet blev stiftet den 17.03.2014 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 18.05.2016. Selskabet har branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibrancher 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” og 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”. Selskabets formål er at drive service inden for rengøring og transport.

Der er i [virksomhed2] fratrukket følgende udgifter til [virksomhed7] ApS og [virksomhed8]:

*Fakturaerne, der har høje bilgsnr. er betalt kontant. Betalingerne fremgår ikke af kontoudtogene fra banken, da beløbet er bogført på konto 6000 ”Privat hævet ”.

Der er brud på fakturarækkefølgen for fakturaerne fra såvel [virksomhed7] ApS og fra [virksomhed8], da fakturaerne udskrevet ultimo måneden har højere fakturanr. end de fakturaer, der er udskrevet løbende i månederne, uanset hvornår bogføringen af fakturaerne har fundet sted.

Der er ikke fremlagt nogen samarbejdsaftaler mellem [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] eller mellem [virksomhed8] og [virksomhed2].

[virksomhed1] I/S har i indkomståret 2015 anvendt følgende underleverandører:

[virksomhed9] – CVR-nr. [...5]

Virksomheden startede den 01.08.2015 og ophørte den 24.02.2015. Virksomheden havde branchekode 531000 ”Posttjenester omfattet af forsyningspligten”. Ifølge samarbejdsaftalen af 15.09.2014 blev samarbejdet påbegyndt den 01.10.2014.

[virksomhed7] ApS – CVR-nr. [...3]

Der henvises til ovenstående beskrivelse af denne underleverandør. Ifølge samarbejdskontrakt af 18.02.2015 blev samarbejdet påbegyndt den 01.03.2015.

[virksomhed2] – CVR-nr. [...2]

Virksomheden er klagerens enkeltmandsvirksomhed. Der henvises til ovenstående beskrivelse. Der blev den 20.03.2015 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] I/S og [virksomhed2], hvor det fremgår, at samarbejdet blev begyndt den 01.04.2015.

Der er fratrukket følgende udgifter til underleverandører i [virksomhed1] I/S:

*Beløbet på faktura nr. 9 af 04.05.2015 inkl. moms udgør 105.150 kr. inkl. moms, men der er betalt 115.150 kr. den 05.05.2015.

a og b) Der er sammenfald af fakturanr. fra [virksomhed7] ApS, idet [virksomhed7] ApS også har udskrevet faktura nr. 215 af 22.0215 og nr. 350 af 01.07.2015 til [virksomhed2].

Det fremgår af alle samarbejdskontrakterne for [virksomhed9], [virksomhed7] ApS og [virksomhed2], at de skulle levere rengøring og opvask inkl. arbejdsplan, at [virksomhed1] I/S betalte en timeløn på 125 kr. pr. time + moms. Fakturering til [virksomhed1] I/S skete månedsvis bagud.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2015 med udgangspunkt i de af klageren fremsendte saldobalancer ansat en skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 5.702.214 kr. Ved ansættelsen har SKAT nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde i [virksomhed1] I/S med 1.009.650 kr. og i [virksomhed2] med 5.654.484 kr., svarende til i alt 6.664.124 kr.

Som begrundelse for indkomstansættelsen har SKAT anført følgende:

”Vi har ændret din skat

SKAT har tidligere skrevet til dig, vedrørende din skat for indkomstårene 2013 og 2014, hvor du samtidig blev opfordret til at selvangive overskud af virksomhed for 2015. Du har imidlertid ikke indsendt selvangivelse for 2015 og SKAT har derfor at ændret grundlaget for din skat for 2015 således:

Sygedagpenge36.863 kr.

Renteindtægter af bank13 kr.

Renteudgifter af bank- 937 kr.

Renteudgifter af offentlig gæld- 3.513 kr.

Arbejdsløshedsdagpenge- 6.696 kr.

Overskud af virksomhed jf. nedenstående sagsfremstilling

[virksomhed1] I/S (sagsfremstilling punkt 1)681.809 kr.

Renteudgifter vedrørende [virksomhed1] I/S- 270 kr.681.539 kr.

[virksomhed2] (sagsfremstilling punkt 2)4.998.567 kr.

Renteudgifter vedrørende [virksomhed2]3.622 kr.4.994.945 kr.

Skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag5.702.214 kr.

For nærmere oplysninger vedrørende virksomhedernes registreringsforhold, regnskabsgrundlaget generelt og opgørelser af virksomhedernes moms, henvises til afgørelserne for [virksomhed1] I/S og [virksomhed2] af den 11. juli 2016.

Sagsfremstilling og begrundelse

(..)

Jf. Statsskattelovens § 6 litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM 2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaernes realitet.

Det er SKATs opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet af følgende årsager:

På denne baggrund kan fradrag for udgifter til underleverandører ikke godkendes fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette kan talmæssigt opstilles som følger (se evt. nærmere på bilag 4):

2015

Fordeles med 50 % på hver ejer eller med 681.809 kr. på hver.

For 2015 udgør renteudgifterne 539 kr. Din andel udgør 270 kr.

(...)

1.5. SKATs endelige afgørelse

Den indsendte selvangivelse er ikke bilagt regnskab, eller andet regnskabsmateriale i øvrigt, der kan dokumentere, at SKATs forslag til ansættelse af virksomhedens indkomst ikke er korrekt.

Der er endvidere ikke indsendt kommentarer eller bemærkninger til uddybning og evt. sandsynliggørelse af rigtigheden af de selvangivne beløb vedrørende virksomheden.

Renteudgifter af offentlig gæld på 3.513 kr. godkendes og det beklages at de ikke var medtaget i SKATs forslag til afgørelse.

Det indsendte materiale vedrørende virksomheden giver derimod ikke anledning til at foretage en anden ansættelse, hvorfor SKATs forslag til afgørelse fastholdes som beskrevet i punkt 1.3., hvortil der henvises.

(...)

Jf. Statsskattelovens § 6 litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM 2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaernes realitet.

Det er det SKATs opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet af følgende årsager:

På denne baggrund kan fradrag for udgifter til underleverandører ikke godkendes fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fremmed arbejde udgør ifølge konto 1010 Fremmed arbejde 5.654.484,60 kr. ekskl. moms. Virksomheden har for 2015, kun anvendt to underleverandører [virksomhed7] ApS CVR-nr. [...3] og [virksomhed8] CVR-nr. [...4].

Underleverandørerne har faktureret virksomheden som følger:

Udgift til underleverandører ekskl. moms udgør 5.654.485 kr. Der er en difference ift. det opgjorte tal i saldobalancen på 3 kr. Det skyldes øreafrundinger.

Der er indsat 66.245 kr. ekskl. moms på bankkontoen, som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning ifølge den udarbejdede saldobalance. Beløbet er skattepligtigt. Der er tale om følgende indsætninger:

21.01.2015 Løn3.500,00 kr. inkl. moms

04.05.2015 Overførsel [virksomhed5]50.000,00 kr. inkl. moms

30.12.2015 [virksomhed6] 29.306,25 kr. inkl. moms

I alt 82.806,25 kr. inkl. moms

Ekskl. moms udgør beløbet 66.245 kr.

Der er nægtet fradrag for udgifter til underleverandører i [virksomhed1] I/S, jf. ovenfor i punkt 1. Da de ydelser som [virksomhed2] har faktureret til [virksomhed1] I/S således er anset som værende af fiktiv karakter, skal der ikke ske beskatning af beløbet i din virksomhed [virksomhed2].

Endvidere skal det bemærkes, at kontante betalinger som overstiger 10.000 kr. inkl. moms, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. Ligningslovens § 8Y (udsnit):

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms.”

Da fradrag for underleverandører imidlertid allerede er nægtet af andre årsager, får ovenstående bestemmelse ingen praktisk betydning her.

Den samlede opgørelse af resultatet i [virksomhed2] kan opstilles som følger:

Resultat af [virksomhed2] udgør ifølge saldobalancen81.148 kr.

Indgået på konto, men ej med i saldobalancen (se punkt 1.3.) + 66.245 kr.

Fradrag for underleverandører ifølge saldobalancen, ej godkendt+5.654.482 kr.

Fakturerede ydelser til [virksomhed1] I/S, anses som fiktive-803.310 kr.

Resultat før renter4.998.565 kr.

Renteudgifter udgør 3.622 kr.

(...)

Den indsendte selvangivelse er ikke bilagt regnskab, eller andet regnskabsmateriale i øvrigt, der kan dokumentere, at SKATs forslag til ansættelse af virksomhedens indkomst ikke er korrekt.

Der er endvidere ikke indsendt kommentarer eller bemærkninger til uddybning og evt. sandsynliggørelse af rigtigheden af de selvangivne beløb vedrørende virksomheden.

Vedrørende renteudgifter af offentlig gæld henvises til beskrevne under punkt 1.5.

Det indsendte materiale vedrørende virksomheden giver derimod ikke anledning til at foretage en anden ansættelse, hvorfor SKATs forslag til afgørelse fastholdes som beskrevet i punkt 2.3., hvortil der henvises.”

Klagerens opfattelse

Klageren har anført, at der ved ansættelse af hans personlige indkomst skal tages udgangspunkt i det overskud af virksomhed som fremgår af de fremsendte saldobalancer for [virksomhed2] og [virksomhed1] I/S, herunder at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører i [virksomhed1] I/S med 1.009.640 kr. og i [virksomhed2] med 5.654.484 kr., i alt 6.664.124 kr.

I klagen har han anført følgende begrundelse:

” Vedr. Klager over ændring min selvangivelse for 2015

[person2] er uenig med ny selvangivelse for 2015, som Skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 5.702.214 kr. pga. to sager (Kalger) som har det sendt til dem før, som sagsnr. [...] /sagsnr. [...].”

I klagesagen vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 har han som begrundelse for sin påstand anført følgende:

” Vedr. Klager over skatteafgørelse i.nr. [...2]

[virksomhed2] er uenig med skatteafgørelse, at jeg skal betale 1.496.880 kr. i moms for 2015 og min indkomst bliver ændret med i alt 753.959 kr. for 2013 og 1.199.988 kr. for 2014

På grund af nogle punkter:

1 - [virksomhed2] har prøvet mange gange at betale alle faktura elektronisk til Underleverandør [virksomhed7] ApS CVR-nr. [...3] og [virksomhed8] CVR-nr. [...4] men

De har altid undskyldninger som de kommer i gange med åbner ny bankkontonummer på anden bank.

Derfor var [virksomhed2] nødte til at betale nogle af faktura kontant til dem, du kan godt se hævninger fra bankkonto/ kontospecifikation som dækning betalinger. (Vedlagt Kopi af Kontospecifikation for Hævninger).

2 - Vi har jo allerede en fast aftale mellem [virksomhed2] og alle underleverandør som mundtlige og skriftlige nogle gange derfor de kan ikke se specificeret på fakturaerne, angående arbejdsopgaver, det er ikke vores ansvar at tjekke alle faktura fra underleverandør at hvor og hvornår det er udført, vi kan ikke beholder timesedler for hver faktura, det er umuligt, det er skat ansvar for at kontroller de er firmaer som har givet mig fremmed arbejder.

3 - [virksomhed2] har betalt alle faktura til Underleverandør, vi har jo tjekke altid under skat.dk /Cvr.dk

At virksomhed er momsregistreret, det er deres ansvar at fortælle om firmaet er ok eller ej. Det er ikke mit ansvar om seleskabet angivet/ betalt moms eller ej. de spørger først Underleverandør som f.eks. [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] om Faktura og betaling kontant ikke [virksomhed2]. Under cvr.dk kan man godt se at [virksomhed7] ApS har haft to - fire ansatte ? (Vedlagt kopi af den)

4 -[virksomhed2] har betalt [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] fakturaen kontant og hævninger kan ses på bankudskrifter.

(Vedlagt Kopi af kontospecifikation)

5 - [virksomhed2] har fast opgaver hverdag (virkarbureauer) som supplerer kundens arbejdsstyrke/ afløse/ virkar for en korter perioder, ikke vores opgaver at tjek firmaet er betalt moms/ A-skat/ har ansatte.

6 - de har nævnet at der er huller i nummerrækkefølgen og dubletter i salgsfakturaerne nummerrækkefølge det er måske rigtigt, men det er personlige fejl, mennesker glemmer som normal, vi er ikke maskinen.

[virksomhed2] har betalt alle faktura til Underleverandør, [virksomhed2] vidste ikke om de firmaer har angivet/ betalt moms, A-skat, det er vigtigst for mig at mit arbejder kører godt fordi hvis jeg stopper en dag uanset årsager jeg skal betale dobbelt for den dag "Vi håber at du gennem gået momsregnskab igen og finde en rimelig løsning for begge side, ellers kan jeg ikke forsætte som selvstændige. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk.). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren kontant, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

Vedr. udgifter til fremmed arbejde for [virksomhed2]

De kontante betalinger af fakturaerne til underleverandørerne med beløb, der overstiger 10.000 kr., udgør i alt 4.448.289,40 kr. for [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ud af virksomhedens samlede udgifter til underleverandører på i alt 5.654.484,80 kr. De omfatter fakturanr. 530, 535, 540, 544, 546, 548 og 555 fra [virksomhed7] ApS og fakturanr. 400, 411, 420 og 470 fra [virksomhed8]. Da fakturaerne er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 8Y, er der ikke hjemmel til at godkende fradrag for de nævnte udgifter på i alt 4.448.289 kr.

For så vidt angår de øvrige 15 fakturaer gælder der, at det generelt ikke fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne, hvor og hvornår arbejdet er udført for klageren, og fakturaerne er uspecificeret med hensyn til opgaver og antal personer, idet der kun fremgår et samlet beløb. Herudover foreligger der rod og spring i fakturanummerrækkefølgen, ligesom der er udskrevet flere fakturaer samme dato, og der er et vist overlap af fakturaerne.

Vedr. udgifter til fremmed arbejde for [virksomhed1] I/S

Der er anvendt tre underleverandører, hvor den ene leverandører ikke ses at drive virksomhed inden for rengøringsbranchen, og den anden underleverandører har udskrevet fakturaer med samme fakturanumre til begge af klagerens virksomheder. Det har endvidere ikke været muligt at få bekræftet klagerens samhandel med underleverandørerne, da underleverandørerne enten er ophørt, eller opløst efter konkurs.

Vedrørende fakturaerne fra [virksomhed2] fremgår det af sagens oplysninger, at klageren ikke har haft et tilstrækkelig antal medarbejdere ansat til at udføre det fakturerede arbejde til [virksomhed1] I/S i perioden 01.07.2015 - 25.09.2015, hvor der er udskrevet tre fakturaer svarende til et samlet beløb på i alt 296.520 kr. Fakturaerne dækker over en samlet periode på 91 dage og med en timepris på 125 kr. og en ansat i 3. kvartal 2015 svarer til det, at den pågældende medarbejder har arbejdet mere end 26 timer pr. døgn.

Landsskatteretten finder på den baggrund at måtte være enig med SKAT i, at det ikke er dokumenteret og tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser til [virksomhed2] og [virksomhed1] I/S, herunder at klagerens virksomhed har leveret de fakturerede ydelser til [virksomhed1] I/S på 803.310 kr. i indkomståret 2015.

Landsskatteretten finder, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der lagt afgørende vægt på, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, hvad der er leveret af ydelser, og at underleverandørerne har været i stand til at levere de pågældende ydelser. Herudover fremgår det generelt ikke af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Landsskatteretten kan således tiltræde, at der ikke er realiter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by2] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR, og Retten i [by3] dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR.

Klageren har således ikke ved fremsendelse af fakturaer, standardkontrakter for [virksomhed1] I/S’ underleverandører og betalingsoverførsler via banken dokumenteret, at [virksomhed2] og [virksomhed1] I/S har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne på henholdsvis 5.654.484 kr. og 1.009.650 kr. hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR.

Det af klageren anførte giver således ikke grundlag for at ændre SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for året 2015, da SKAT har taget højde for, at klageren ikke skal beskattes af de fakturaer, som [virksomhed2] har faktureret til [virksomhed1] I/S, stadfæstes SKATs afgørelse.