Kendelse af 28-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2019

For indkomståret 2012 har SKAT anset klageren for at være lønmodtager i forhold til [virksomhed1] Ltd. Vederlaget på 371.964 kr. blev følgelig anset for lønindkomst. Overskud af virksomhed blev nedsat til 0 kr. De fratrukne udgifter i virksomheden blev anset som etableringsomkostninger og SKAT afviste fradrag herfor. Indkomst til virksomhedsbeskatning blev nedsat til 0 kr. Samlede hævinger blev ligeledes nedsat til 0 kr. Endelig nedsatte SKAT ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter til 0 kr.

Landsskatteretten finder, at SKAT ikke var berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2012 ud fra fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27, hvorfor SKATs ændringer tilbageføres.

For indkomståret 2013 har SKAT ligeledes anset vederlag på 655.509 kr. fra [virksomhed1] Ltd. for lønindkomst. SKAT har anset udgifter i virksomheden for etableringsomkostninger og nægtet fradrag herfor. Overskud af virksomhed er nedsat til 0 kr. SKAT har nedsat ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter til 0 kr. SKAT har endvidere anset indsætning på bankkonto i England på 327.171 kr. den 17. maj 2013 for skattepligtig indkomst, da oprindelsen heraf ikke er dokumenteret.

Landsskatteretten anser klageren for lønmodtager i [virksomhed1] Ltd. i indkomståret 2013 og stadfæster SKATs afgørelse om lønindkomst fra [virksomhed1] Ltd. samt ændring af overskud af virksomhed til 0 kr. Retten stadfæster SKATs afgørelse om, at klageren er skattepligtig af bankindsætning på 327.171 kr. Klagepunktet om ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2013 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren udførte arbejdsopgaver hos [virksomhed1] i perioden 1999 til 2015. [virksomhed1] udbyder luksus krydstogtrejser. Virksomheden består af flere selskaber lokaliseret i forskellige lande.

Klagerens repræsentant har oplyst, at i de første 12 år var klageren ansat hos to forskellige virksomheder i koncernen – [virksomhed2] Ltd. i England indtil 2007 og herefter [virksomhed3] i Monaco. Klageren indgik aftale med hvervgiveren om at udføre opgaven som selvstændig erhvervsdrivende med virkning fra 1. oktober 2011. Repræsentanten har oplyst, at ændringen af arbejdsforholdet i 2011 skyldtes, at det ifølge lovgivningen i Monaco for selskaber hjemmehørende der ikke var tilladt at have medarbejdere ansat, hvis disse ikke boede eller arbejdede i landet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ligeledes forsøgte at etablere kontakt til andre potentielle kunder, hvilket dog ikke lykkedes. Skatteankestyrelsen har udbedt sig dokumentation for korrespondance med potentielle kunder. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Ifølge klagerens repræsentant faldt aftalen med [virksomhed1] Ltd. om at udføre arbejdet som selvstændig konsulent ikke på plads mellem parterne før maj 2012. Klageren anså sig derfor som lønmodtager frem til 1. maj 2012 og selvangav for 2012 udover indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed dels en lønindkomst på 186.092 kr. Klageren havde for 2012 ligeledes selvangivet et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter på 16.948 kr. Ligeledes fremgår det af årsopgørelsen for 2013, at klageren har selvangivet et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter på 18.486 kr.

Klageren oprettede ifølge CVR-registeret [virksomhed4] under CVR-nummer [...1] den 1. maj 2012 og lukkede virksomheden 31. december 2015. Efter arbejdsforholdet hos [virksomhed1] Ltd. blev klageren i 2015 ansat ved konkurrenten [virksomhed5] som Sales Director Belgium, South Africa & Nordic ekskl. Norway.

Det fremgår af fakturaer udstedt af klageren til hvervgiveren, at klageren anvendte e-mailadressen [...@...com] ved kommunikation med hvervgiveren. Det er oplyst af klagerens repræsentant, at klageren kom på kontoret i Monaco regelmæssigt i de påklagede år. Klageren havde ikke separat forretningsadresse i Danmark, men drev virksomheden fra sin private bopæl. Klageren har ikke tegnet erhvervsforsikring for de påklagede år. Forsikringen er tegnet gældende fra 16. juni 2014. Klagerens repræsentant har oplyst, at det ikke var muligt at tegne en erhvervsforsikring tidligere grundet forhold hos forsikringsselskaberne. Skatteankestyrelsen har udbedt sig dokumentation for at manglende forsikring skyldtes forhold hos forsikringsselskaberne. Dette er ikke fremsendt af repræsentanten.

Arbejdsforhold og opgaver mellem klageren og hvervgiveren [virksomhed1] kan på baggrund af klagerens egen opfattelse opstilles som følger:

Klageren har i forbindelse med SKATs sagsbehandling indsendt følgende resultatopgørelse for 2012:

Klageren har dog ved sin revisor selvangivet overskud af virksomhed i 2012 med 343.715 kr. Klagerens repræsentant har forklaret, at så vidt hun har forstået, skyldes dette en tastefejl.

Af noterne til resultatopgørelsen for 2012 fremgår følgende vedrørende posten ”Andre eksterne omkostninger”:

Klageren har i forbindelse med SKATs sagsbehandling ligeledes indsendt følgende oversigt over indtjening i [virksomhed4] i 2012:

Som dokumentation for sine udgifter i indkomståret 2012 har klageren indsendt følgende bilag til SKAT:

Klageren har i forbindelse med SKATs sagsbehandling indsendt følgende resultatopgørelse for 2013:

Af noterne til resultatopgørelsen 2013 fremgår følgende fordeling af posterne ”Afskrivninger” og ”Andre eksterne omkostninger”:

Klageren har sendt følgende fakturaer til [virksomhed1] Ltd. for indkomståret 2013:

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandlingen forsøgt at indhente dokumentation for lønsedler i perioden frem til ultimo 2011. Klageren har ikke kunne fremsende disse.

Klageren har ved SKATs sagsbehandling for indkomstårene 2012 og 2013 indsendt følgende kontrakter indgået mellem klageren og hvervgiveren:

Kontrakt gældende fra 1. oktober 2011 mellem klageren og [virksomhed1] Ltd.

Kontrakten dækker perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. september 2012. Kontrakten er underskrevet af klageren den 29. maj 2012 - 8 måneder efter kontraktens ikrafttræden.

“1. Consultation. [virksomhed1] hereby retains Consultant and Consultant hereby agrees to provide those services set forth in Exhibit A attached hereto (the "Services") under the terms and conditions contained in this Agreement. Consultant will render, at the direction of the President Europe & Asia Pacific (the "Executive") of [virksomhed1] and at the direction of any other party designated by the Executive, the Services set forth in Exhibit A herein. During the term of this Agreement, ConsuItant will provide [virksomhed1] with the benefit of his special knowledge, skill, contacts and business experience to the extent relevant to [virksomhed1]'s business. Consultant will perform the Services as an independent contractor with the customary and usual independence associated therewith, and the Consultant will not be deemed an employee of [virksomhed1].

Consultant shall be solely responsible for performing the Services under this Agreement, unless Consultant receives [virksomhed1]'s authorization to use other consultants, who have been approved by [virksomhed1], to help Consultant perform the Services. Consultant has no authority to enter into contracts that bind [virksomhed1] or create obligations on the part of [virksomhed1].

Consultant has the eksklusive right to work on behalf of [virksomhed1] within the district set forth in Exhibit A.

lf Consultant breaches any of the covenants set forth in the above paragraph, (i) this Agreement shall become void; (ii) [virksomhed1] shall have a right of action against Consultant for the amount of any monetary payment or thing of value made or given by Consultant in breach of the covenants; (iii) all obligations by [virksomhed1] to pay any fee or other compensation to Consultant shall cease immediately; and (iv) [virksomhed1] may at its sole discretion, rescind this Agreement and [virksomhed1] shall immediately return [virksomhed1] any fee paid to Consultant arising from any transaction in violation of the above.

Consultant represents and warrants that Consultant currently performs consulting services for other companies. Consultant represents and warrants that Consultant does not presently perform or intend to perform, during the term of this Agreement, consulting or other services for, or engage in or intend to engage in any employment relationship with any company which would be competitive with [virksomhed1]'s products or services.

2. Fees, Invoicing and Scheduling . [virksomhed1] shall pay Consultant 6.250€ per calendar month (the "Monthly Fee") for the Services actually performed by Consultant Payment of the Monthly Fee shall be made no later than the 30th day of the month following the month in which the Services were rendered provided [virksomhed1] receives Consultant's monthly invoice no later than the 10th day of the month following the month in which the Services were rendered (e.g., the Monthly Fee for December will be paid no later than January 30, 2012 so long as [virksomhed1] receives Consultant's invoice before January 10, 2012).

Further, if through the efforts of Consultant, [virksomhed1]'s sales in the Territory meet or exceed quarterly and annual targets set by [virksomhed1], Consultant will be eligible to receive additional compensation in an amount up to an agreed level, which will be paid as follows:

Quarterly Targets: If [virksomhed1]'s quarterly sales in the Territory meet 97 % of the quarterly target set by [virksomhed1], Consultant shall receive a designated amount for each quarter in which 97 % of the target is achieved. If, however, [virksomhed1]'s sales in the Territory meet 100 % and above of the quarterly target set by [virksomhed1], Consultant shall receive incremental payments for each quarter in which 100 % of the target is achieved.

Annual target: If [virksomhed1]'s revenue derived in the Territory on those voyages ending on or before December 31, 2012 meets 97 % of the annual target set by [virksomhed1], CONSULTANT shall receive a pre-designated amount. If, however, [virksomhed1]'s revenue derived in the Territory on those voyages ending on or before December 31, 2012 meets 100 % of the annual 2012 target set by [virksomhed1], CONSULTANT shall receive increasing incremental amounts.

Year forward sales: If [virksomhed1]'s revenue derived in the Territory on those voyages beginning on or after January 1, 2013 and ending on or before December 31, 2013 meets 97 % [Overstreget og erstattet med 60 %] of the annual target set by [virksomhed1], CONSULTANT shall receive a pre-designated amount. If, however, [virksomhed1]'s revenue derived in the Territory on those voyages beginning on or after January 1, 2013 and ending on or before December 31, 2013 meets 100 % of the annual target set by [virksomhed1], CONSULTANT shall receive increasing incremental amounts.

Quarterly payments will normally be made within 45 days of the end of each calendar quarter and any additional compensation earned for meeting annual targets will be made 15 days after receipt of [virksomhed1]'s and/or its parent company's audited financial statements.

3. Travel and Expenses . Consultant may be required to travel in the performance of his duties under this Agreement and in such instances Consultant shall be entitled to reasonable reimbursement for Consultant's travel expenses which consist of necessary economy airline tickets for the Consultant with business class where applicable in accordance with current travel and entertainment guidelines, train/bus tickets, as well as reasonable taxi, hotel, food, and necessary visas. Travel shall be booked through [virksomhed1] whenever possible unless alternative travel arrangements are approved by the Executive of [virksomhed1] and [virksomhed1] reserves the right to utilize the most economical carrier available. Reasonable travel expenses shall be paid in accordance with those travel and entertainment guidelines provided by the Executive, provided a travel authorization form has been completed by Consultant and approved by [virksomhed1] prior to Consultant's travel.

While Consultant is on board the Vessel(s) [virksomhed1] shall provide Consultant with adequate clean and sanitary accommodations in guest cabins. The assignment of accommodations to Consultant shall be at the sole discretion of [virksomhed1] and shall be based on availability. [virksomhed1] will also provide Consultant, while Consultant is on board the Vessel(s), meals in the main dining room free of charge. During the Term (as defined below) Consultant shall be entitled to one (1) free cruise (the "Cruise"). The Cruise may not exceed fourteen (14) days. This Cruise is valid for accommodations in a [...] suite (or a Veranda suite if all [...] suites are booked) onboard [x1], [x2], [x3], [x4], or [x5] on scheduled full individual tariff voyages (chartered voyages are excluded). The cabin accommodation is double occupancy. The Cruise is dependent on space availability and booking activity.

4. This Agreement will be deemed to have commenced on October 1, 2011 and shall continue in full force and effect through September 30, 2012 (the "Term"). Either party may terminate this Agreement, with or without cause, by giving ninety (90) days written notice to the other party, to be advised by hand upon the date so delivered; if by registered or certified mail, postage prepaid and return receipt requested, upon third day after deposit in the sender's country mail; if by express courier service on the date actually delivered; and if by facsimile or email upon receipt. In the event of such termination, the parties agree to act toward each other in good faith during the notice period.

(...)

6. Independent Contractor Status . Consultant acknowledges that Consultant being an independent contractor will not be considered an employee of [virksomhed1] and is therefore not entitled to any employment rights or benefits from [virksomhed1]. [virksomhed1] shall not be responsible for providing or paying any benefits (including, but not limited to, unemployment, disability, insurance or medical and any pension or profit sharing plans) to Consultant. [virksomhed1] shall not be responsible for any federal, state or local income tax withholdings, FICA contributions, contributions to state disability funds or liability funds or similar withholdings, or payment of any overtime wages or workers' compensation or compliance with any laws, rules or regulations governing employees, as to Consultant. [virksomhed1] has no obligation to Consultant to maintain insurance to cover the risk, if any, that Consultant creates in performing services under this Agreement.

7. Records Access, License and Insurance . Consultant shall maintain and retain accurate records of all services and costs, and shall make all such records immediately available upon request by [virksomhed1] Consultant shall be responsible for keeping all applicable licenses/accreditations current and in full force and effect. Consultant shall use its best efforts, at its sole cost and expense, to procure and maintain insurance to cover incidents arising out of the terms of this Agreement in an amount no less than $1,000,000.00. Such insurance policy shall include [virksomhed1] as an additional insured and a copy shall be provided to [virksomhed1] within five (5) days of this agreement being signed by both parties. In the event Consultant is unable to obtain the requisite insurance Consultant shall be fully liable for the performance, acts and omissions of Consultant in performing the Services. [virksomhed1] further maintains all rights of recourse against Consultant.

(...)”

Klagerens arbejdsopgaver for [virksomhed1] Ltd. er beskrevet i det medfølgende bilag “Exhibit A”. Heraf fremgår følgende:

“The Services to be performed by Consultant under this Agreement include, but are not limited, to the following:

Develop a business plan and sales strategy for the Nordic, Benelux and South Africa markets that will assist [virksomhed1] in attaining it sales goals;

Prepare action plans for effective search of [virksomhed1]'s sales leads and prospects;

Employ selling techniques and negotiating strategies in order to help [virksomhed1] achieve sales goals from assigned accounts;

Initiate action plans to help [virksomhed1] penetrate new markets;

Assist in the development and implementation of marketing plans as requested by the Executive;

Monitor, analyze, and interpret [virksomhed1]'s account revenue and share reports to determine problems and opportunities for improvements;

Conduct at least 12 sales visits per week;

Develop [virksomhed1]'s group business in the market;

Provide\ timely feedback to the Executive;

Maintain accurate records of all meetings and trade activities that Consultant attends on behalf of [virksomhed1];

Create and conduct trade and customer presentations on behalf of [virksomhed1] highlighting brand and product; and

Conducts ship visits and familiarization trips as requested by the Executive.

Establish ongoing training and education program with travel agents”

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandlingen anmodet om yderligere korrespondance vedrørende klagerens arbejdsopgaver for [virksomhed1] Ltd. Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger yderligere information herom.

Kontrakt gældende fra 1. oktober 2012 mellem klageren og [virksomhed1] Ltd.

Kontrakten dækker perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013. Kontrakten blev underskrevet af hvervgiveren den 16. april 2013 og af klageren den 30. april 2013 - 7 måneder efter kontraktens ikrafttræden.

Kontrakten og beskrivelsen af arbejdsopgaven i ”Exhibit A” er i overvejende grad magen til den tidligere indgåede kontrakt, dog er klageren her ligeledes betegnet ”[virksomhed4]” og ikke blot ”Consultant”. Endvidere indeholder afsnit 1 i kontrakten uddybninger vedrørende beskyttelse af klagerens salgsmarkeder i forhold til andre ansatte eller konsulenter hos [virksomhed1] Ltd. samt forbud mod bestikkelse.

I kontraktens afsnit 2 vedrørende honorering af klageren er bonusser ved salg over mål ikke inkluderet, som det er tilfældet for den første kontrakt. Der henvises i stedet til, at en aftale om ”Additional compensation” inkluderes senere. Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagsbehandlingen anmodet repræsentanten om at indsende denne konkrete aftale vedrørende bonus. Repræsentanten har oplyst, at en sådan aftale ikke findes. Endvidere har repræsentanten oplyst, at der kun er udbetalt bonus for 2013. Bonussen for 2013 udgør €9.000.

Det fremgår af klagerens [...]-profil, at klageren i perioden 2011-2015 har opnået en vækst på følgende markeder: Nordic 118 %, Benelux 120 % og South Africa 3 %. Det er uklart, hvilken periode mellem 2011-2015 dette omfatter.

I forbindelse med indgåelse af kontrakten mellem klageren og hvervgiveren gældende fra oktober 2011 blev følgende korrespondance udvekslet mellem [person1], President, Europe & Asia Pacific i [virksomhed1] Ltd, og klageren den 6. januar 2012:

”Hi [person2]

As promised when we spoke, please find attached your new lndependent Contractor's agreement which has now been reviewed and approved by [...]. Therefore we need to finalize your [virksomhed3] work contract migration to an lndependent Contractor agreement with the Ltd. As previously explained this was made as per Monaco work Law since it was not possible to keep you as employee of the [virksomhed3] without living or working in Monaco.

There are 2 steps to this:

1) end Employee Contract with the [virksomhed3]

2) start new lndependent Contractor Agreement

1) The following documents are for your review ([...] has sent all originals by post)

1. "2011.09.30 Resignation [person2]" to officially terminate the current [virksomhed3] employee status: To be signed by [person2] and returned by post

(Brief translation of French resignation letter: " Dear Sir, I herewith wish to inform you of my decision to resign from the position of Nordic Countries Director as of today. September 30'" 2011. I herewith confirm asking not to work through my notice period nor claim for any compensation in return. Kind regards ..."

(...)

4. ”Attestation ASSEDIC - M. [person2]" to be given to [person2] - no need to be siqned

Official work receipt for citizens leaving in France in case they wish to apply for unemployment fees, showing all details of worked period with [virksomhed1]. No action requested and won't be of any use to [person2] but has to be issued and provided to any former employee in France/ Monaco.

5. "Recu [...][person2]" and translation in English To be siqned by [person2] and returned by post

Acknowledgement of receipt for final settlement of € 4883.44 giving details on calculation for paid holidays included (1 465,38€) and prorate of 13th month bonus (4.326,92€)

Translation in English of the "Recu [...][person2]" document:

"I, [person2] [person2], acknowledge receipt from my employer [virksomhed3] of payment of € 4883.44

(in letters). This amount is in payment of final settlement, salary payment. Before charges are deducted, this amounts corresponds to:

- 13^th month bonus prorate of 4 326.92€

- Paid Holidays of 1 465.38€

I acknowledge that the final payment solves any final and remaining payment due from my employer.”

Om indsætningen på bankkonto i 2013 i England

Der er i dokumenter indsendt fra repræsentanten til Skattestyrelsen oplysninger om følgende bankkonti i England:

[finans1]

[finans2]

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren den 17. maj 2013 indsatte 37.085,87 GBP kontant på en bankkonto i [finans1]. Beløbet var ifølge klagerens repræsentant restbeløbet fra et ejendomssalg i 2007 på 117.156,75 GBP indsat på kontoen i [finans3] den 3. august 2007.

Det fremgår af bankoversigten fra klagerens ”[...]” i [finans3], at der den 3. august 2007 blev overført £117.156,75 fra advokat [person3] Solicitor. Ligeledes viser et brev fra advokaten, at beløbet fra boligsalg udgjorde £117.156,75.

Klagerens repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren hævede dette beløb kontant og efterfølgende opbevarede dette hjemme hos sig selv indtil den 17. maj 2013. Det har ikke været muligt for klageren dels at dokumentere hævningen fra bankkontoen i [finans3] og dels den efterfølgende kontante opbevaring af beløbet.

Der er udleveret uddrag af kontooversigter for 2 konti i [finans1], [...] [...68] og [...] [...75] og for kontoen i [finans3].

Følgende transaktionsflow på klagerens bankkonti i [finans1] kan fastslås på baggrund af sider fra kontooversigterne:

Ifølge [finans1]s transaktionskoder står ”TFR” for ”Transfer”, mens ”F/FLOW” står for ”Receipt of money via CHAPS”. CHAPS er en forkortelse for ”Clearing House Automated Payment System”, som er en elektronisk teknologi anvendt af banker, der muliggør overførsler samme dag i UK, hvis betalingsinstruktionen er modtaget inden kl. 16.25. Overførslen er uigenkaldelig.

Kontoen [...] [...75] i [finans1] blev efterfølgende lukket den 3. marts 2014.

Om SKATs sagsbehandling

SKAT udsendte for indkomstårene 2012 og 2013 forslag til ændring af skatteansættelsen den 9. august 2016. Klagerens repræsentant bad om udsættelse af fristen for at komme med indsigelser til forslaget og SKAT imødekom denne anmodning ved at udsætte ansættelsesdatoen til den 12. december 2016. SKAT traf afgørelse den 6. december 2016.

Klageren har ligeledes påklaget SKATs afgørelse af 11. april 2018 for indkomstårene 2014 og 2015. Denne klage har sagsnummer 18-0003777.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2012 har SKAT anset klageren for at være lønmodtager i forhold til [virksomhed1] Ltd. Vederlaget på 371.964 kr. anses følgelig for lønindkomst. Overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. De fratrukne udgifter i virksomheden anses for etableringsomkostninger og SKAT har følgelig afvist fradrag herfor. De selvangivne rejseudgifter på 16.948 kr. ansættes til 0 kr. Indkomst til virksomhedsbeskatning nedsættes til 0 kr. Samlede hævinger ansættes ligeledes til 0 kr.

For indkomståret 2013 har SKAT anset vederlag på 655.509 kr. fra [virksomhed1] Ltd. som lønindkomst. SKAT har anset udgifter i virksomheden for etableringsomkostninger og nægtet fradrag herfor Overskud af virksomhed er nedsat til 0 kr.

SKAT har anset indsætning på bankkonto i England på 327.171 kr. for skattepligtigt indkomst, da oprindelsen heraf ikke er dokumenteret.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”1. [virksomhed1] Ltd.

(...)

1.1 De faktiske forhold

(...)

I 2012 selvangiver du kr. 186.092 som løn og kr. 343.715 som overskud af virksomhed. I 2013 selvangiver du kr. 507.199 som overskud af virksomhed. Ud fra de foreliggende oplysninger vedrører alle selv-angivne indkomster [virksomhed1] Ltd.

(...)

1.3 SKAT bemærkninger og begrundelse

Du selvangiver som lønmodtager vedrørende løn fra [virksomhed1] Ldt. indtil 1. maj 2012 hvor du opretter virksomheden med SE-nr. [...2]. Vederlaget indgår herefter i opgørelse af overskuddet i din selvstændige erhvervsvirksomhed.

Ud fra de foreliggende oplysninger omkring dig og [virksomhed1] Ltd. er det SKATs opfattelse at der er tale om et lønmodtagerforhold til [virksomhed1] Ltd.

Der er lagt vægt på at du kun udfører arbejde for [virksomhed1] Ltd. og arbejdet har karakter af løbende arbejdsydelser, hvor du får en fast månedlig løn og ligeledes er berettiget til at få bonus. Du har endvidere 90 dages opsigelse.

Der er således tale om en løbende honorering og ikke honorering efter afslutning af en bestemt opgave, som er karakteristisk for erhvervsvirksomheder.

Du anser dig for selvstændig erhvervsdrivende fra 1. maj 2012 og uanset der ikke er indgået en kontrakt med [virksomhed1] fortsætter de med at udbetale løn til dig.

Af kontraktens bilag A fremgår dine arbejdsopgaver, og det fremgår at arbejdsopgaverne ikke er begrænset til de nævnte. Herudover har du efter det oplyste haft samme arbejdsopgaver hos [virksomhed1] også før du anser dig som konsulent.

Ligeledes har du oplyst at omkostninger i forbindelse med arbejdet bliver betalt via et kort udstedt af [virksomhed1].

Lønnen kan ud fra det indsendte regnskab opgøres som:

Lønnen er personlig indkomst jf. Personskattelovens § 3.

(...)

I forbindelse med indsigelsen er vedlagt mail af 6. januar 2012 til dig, som ud fra SKATs opfattelse, viser at det kun er med baggrund i formelle forhold der sker ændringer i dine kontrakts forhold og ikke med baggrund i reelle ændringer.

Af mailen fremgår: ”As promised when we spoke, please find attached your new Independent Contractor’s agreement which has now been reviewed and approved by [...]. Therefore we need to finalize your [virksomhed3] work contract migration to an Independent Contractor agreement with the Ltd. As previously explained this was made as per Monaco work law since it was not possible to keep you as employee of the [virksomhed3] without living or working in Monaco...”

I mailen fremgår at du skal opsige din stilling hos [virksomhed3] pr. 30. september 2011, og opsigelsen er vedlagt som vedhæftet fil.

Uagtet din stilling skal opsiges bagudrettet fortsætter [virksomhed1] med at betale dig vederlag i den mellemliggende periode, hvilket ud fra SKATs opfattelse understreger, at der reelt ikke sker nogle ændringer i forholdet til [virksomhed1].

Dette understreges yderligere af, at [virksomhed1] fortsætter med at betale dig vederlag uanset kontrakten gældende fra 1. oktober 2011 slet ikke er underskrevet og kontakten gældende fra 1. oktober 2012 først er underskrevet i april måned 2013. Dette viser, ud fra SKATs opfattelse, at opsigelsesrisikoen ved udløb af de et årige kontrakter ikke er reel.

Endvidere kan du ikke, ud fra kontrakten, frit ansætte medhjælp medmindre [virksomhed1] godkender det. SKAT er også af den opfattelse, du netop er begrænset i din adgang til at arbejde for andre, da det fremgår af kontrakten: ”Consultant represents and warrants that Consultant currently performs consulting services for other companies. Consultant represents and warrants that Consultant does not presently perform or intend to perform, during the term of this Agreement, consulting or other services for, or engage in or intend to engage in any employment relationship with any company which would be competitive with [virksomhed1]’s products or services.”. Herudover finder SKAT at konsulentaftalens bilag er en arbejdsinstruks.

Ved bindende svar, SKM2007.368.SR, som henvist til tidligere, gav skatterådet en konsulent afslag på, at denne kunne drive konsulentvirksomhed gennem sit selskab, idet det fandtes, at denne reelt skulle anses for lønmodtager.

Begrundelsen for, at konsulenten skulle anses for lønmodtager var, at denne kun udførte arbejde for én kunde, at konsulenten var eneste ansatte i selskabet. Derudover bar arbejdet præg af at være løbende arbejdsydelser, idet arbejdstiden svarede til en fuldtidsstilling, ligesom honoreringen skulle betales bagud månedsvist, frem for efter udførelsen af en given opgave.

At konsulenten således forsøgte at skabe flere kunderelationer, havde mulighed for at takke nej til opgaver fra kunden, selv kunne fastlægge arbejdstid og havde tegnet selvstændig erhvervs- og ansvarsforsikring, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere, at konsulenten skal anses som selvstændig erhvervsdrivende.

I den ligeledes tidligere refererede SKM2008.163.HR var det ikke tilstrækkeligt til at statuere selvstændig erhvervsvirksomhed, at konsulenten arbejdede for andre hvervgivere, at der var indgået en konsulent aftale, hvor der ikke indgik vilkår, som ved almindelige ansættelseskontrakter, herunder vilkår vedrørende sygdom, ferie, pension osv., at ydelserne var momsbelagte og udbetaltes uden indeholdelse af A-skat.

Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder at SKAT er af den opfattelse du ikke har nogen reel selvstændig økonomisk risiko vedrørende [virksomhed1] eftersom de afholder alle udgifter for dig og forholdet har karakter af løbende arbejdsydelser fastholder SKAT således, at forholdet til [virksomhed1] skattemæssigt skal anses for et lønmodtagerforhold.

2. [virksomhed4]

(...)

Du registrerede den personligt ejede virksomhed [virksomhed4] med ejerstart den 1. maj 2012.

Du har oplyst, at grunden til oprettelse af [virksomhed4] var konsulent forholdet med [virksomhed1]. Ud over at opfylde dine forpligtelser til [virksomhed1] har du sideløbende forsøgt at få flere kunder til din konsulent virksomhed. Du har ligeledes oplyst, at det ikke lykkedes dig at få kunder til virksomheden udover [virksomhed1].

SKAT anser dig ikke for selvstændig erhvervsdrivende, idet du ikke har dokumenteret dine bestræbelser på opstart af virksomhed. Den eneste kunde du har er [virksomhed1], hvor SKAT har anset dig som lønmodtager. Du har endvidere oplyst, at du ikke fik nogle kunder, og virksomheden er ophørt igen ved udgangen af 2015.

SKAT er af den opfattelse, at du har registreret den personlige ejede virksomhed med baggrund i din kontrakt med [virksomhed1]. SKAT har ligeledes, som meddelt ved telefonisk samtale den 1. august 2016, ud fra de fratrukne omkostninger ikke kunnet konstatere en sammenhæng mellem aktiviteten og bestræbelserne på opstart af virksomhed, og mange af udgifterne har karakter af private udgifter, eller der findes ikke bilag/dokumentation for udgiften.

Som eksempel kan nævnes, at der udover køb af computer, mobiltelefon, software og printerpatroner, fratrækkes flybilletter til forskellige steder uden der i øvrigt fratrækkes omkostninger i forbindelse med turen. Det samme gælder udgifter til færge, tog billetter, taxi og parkering. På nogle af bilagene er anført anledning, men det er konstateret at anledningen er på et andet tidspunkt end afholdelse af udgiften. Derudover er fratrukket udgifter til repræsentation.

Der er en del udgifter i forbindelse med rejser til [by1] og du har ved telefonisk samtale den 1. august 2016 oplyst, at dine rejser til [by1] er med baggrund i møder med [virksomhed14]. Ifølge [virksomhed14]s hjemmeside arrangerer de erhvervsrejser, og ud fra det oplyste er det ikke det segment du beskæftiger dig med. Da du oprindeligt stammer fra [by1] og dine forældre er bosiddende der, finder SKAT, at der er en skærpet bevisbyrde for at dokumentere at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Herudover skal særligt nævnes udgift på kr. 27.676 vedrørende [virksomhed15] bogført som bilag 2 i 2013. Udgiften vedrører rejse på [x6]/San Juan for dig og [person4]. Tekst på bilag ”Inspektions rejse til potentiel ny client. [x6].”. Du skriver i brev af 14. april 2016 at der er opstået en fejl i forbindelse med dette bilag. Der skulle kun fratrækkes 50 %. SKAT har i telefonisk samtale den 1. august 2016 forespurgt hvorledes dette kunne være en erhvervsmæssig udgift eftersom [x6] er en konkurrent til [virksomhed1]. Du oplyser, at det umiddelbart godt kan være en konkurrent, men at du ikke anser det for en konkurrent, da det ene selskab sejler med store skibe og det andet med mindre.

Ud fra en samlet vurdering af de fratrukne omkostninger er det ikke dokumenteret, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorfor overskud af virksomhed ansættes til kr. 0. Herudover ville der være tale om etableringsomkostninger hvor der ikke kan godkendes fradrag jf. Statsskattelovens § 6.

Af indsigelsen fremgår udelukkende bemærkninger omkring forholdet til [virksomhed1].

SKAT fastholder således, at der fsv. angår de øvrige omkostninger ikke er dokumenteret, at der er tale om omkostninger ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Herudover vil der være tale om etableringsomkostninger hvor der ikke kan godkendes fradrag jf. Statsskattelovens § 6.

3. Virksomhedsskatteordningen

(...)

3.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

Da SKAT er af den opfattelse du ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan du ikke være i virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1.

Felterne vedrørende virksomhedsordningen ansættes derfor til kr. 0 i 2012 og 2013.

4. Moms

(...)

4.2 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fratrukket indgående moms med tkr. 1 i 2012 og tkr. 4 i 2013. Ud fra beløbets størrelse korrigeres momsen ikke.

5. Rejseomkostninger

5.1 De faktiske forhold

I 2012 har du fratrukket kr. 16.948 i rejseomkostninger og i 2013 kr. 18.486.

(...)

5.3 SKATS bemærkninger og begrundelse

Da [virksomhed1] betaler dine rejseomkostninger kan der ikke godkendes fradrag jf. Ligningslovens § 9A, stk. 7.

6. Øvrige lønmodtagerfradrag

6.1 De faktiske forhold

I 2012 fratrækkes kr. 2.664,25 vedrørende erhvervsrejseforsikring hos [virksomhed7] for perioden 23.10.2012-22.10.2013. I 2013 udgør udgiften kr. 2.527,50 for perioden 23.10.2013-22.10.2014.

Ifølge kontrakten med [virksomhed1] Ltd. punkt 6 fremgår, at du ikke er forsikret.

6.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

Da din udgift til forsikring ikke overstiger grundbeløbet kan der ikke godkendes fradrag jf. Ligningslovens § 9, stk. 1.

7. Konto i [finans1]

(...)

7.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT har i brev af 27. oktober 2015 anmodet dig om redegørelse for, om du har konti i udlandet og i bekræftende fald anmodet om kopi af kontoudtog og årsopgørelser for disse for indkomstårene 2012 og 2013. Der er igen i brev af 13. januar 2016 konkret anmodet om kontoudtog for [finans1] og [finans4] for 2012 og 2013.

Der er modtaget kopi af kontoudtog for [finans1] konto [...75] den 27. november 2015. Af kontoudtoget fremgår, at der er tale om side 3 af 4 af Statement no. 1.

I mail af 14. april 2016 er der modtaget kopi af kontoudtog for [finans1] konto [...68] dækkende perioden 1. marts 2013 til 6. januar 2014. Kontoen har en primo saldo på £ 41,53.

Der er ligeledes i mail af 14. april 2016 modtaget kontoudtog for din konto hos [finans4] for perioden 6. december 2013 til 31. december 2013.

Du har oplyst i materiale dateret den 27. november 2015, at du solgte din bolig i England i 2007 og overskuddet fra dette er hvad der har været indestående i UK. I mail af 14. april 2013 oplyser du, at du lukkede kontoen hos [...] i 2008, og af indsigelsen til forslaget af 9. august 2016 oplyses, at du herefter har opbevaret saldoen kontant indtil de indsættes i [finans1] den 17. maj 2013.

Af kontoudtoget fra [finans1] konto [...68] fremgår der ved indbetalingen af £ 37.085,87 teksten ”F/FLOW” hvilket betyder ”Receipt of money via CHAPS”, som efter SKATs opfattelse er en indbetaling fra en anden konto og ikke indbetaling af kontanter. Det bør derfor være muligt at kunne dokumentere såfremt beløbet er hævet fra din egen konto.

Det kan bemærkes, at der af indsigelserne fremgår, der er vedhæftet kontoudtog fra [finans3] plc., hvilket ikke er modtaget.

Af din kontrakt med [virksomhed1] Ltd. fremgår: “Consultant represents and warrants that Consultant currently performs consulting services for other companies”, men der selvangives udelukkende indtægter fra [virksomhed1], hvorfor dokumentationen for indsætningen ud fra SKATs opfattelse skærpes.

Ud fra ovenstående er det således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingen i [finans1] den 17. maj 2013 vedrører provenuet fra salg af din ejerbolig, hvorfor SKAT fastholder at beløbet er skattepligtigt jf. Statsskattelovens § 4.

8. Ansættelsesfrister

8.2 SKATs endelige afgørelse

Strafbart forhold

Det skal indledningsvist kommenteres, at SKAT ikke er enig i påstanden om, at det er en betingelse for at kunne anvende Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

Af byretsafgørelserne offentliggjort som SKM2016.387.BR og SKM2016.388.BR lyder rettens begrundelse og afgørelse således: ”Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I denne sag er det alene gjort gældende, at S - eller nogen på hendes vegne - har handlet groft uagtsomt. Der er altså ikke spørgsmål om forsæt.

Det følger af praksis – herunder U.2011.1458H og de forud derfor liggende afgørelser TfS2009.572 V og TfS 2001.825 Ø – at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Det er således uden betydning, om der ved tilblivelsen af den bestemmelse, der nu foreligger i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, muligt var tænkt et andet - og snævrere - anvendelsesområde.

De betragtninger, som sagsøgeren har anført vedrørende skatteretlige spørgsmål, herunder hvilket spørgsmål uagtsomheden skal vedrøre, har derfor heller ikke betydning for sagen.

Afgørende for spørgsmålet, om sagsøgeren har udvist grov uagtsomhed, er herefter de forudsætninger, hun havde på de afgørende tidspunkter.”

SKAT er således på baggrund af ovenstående, ikke enig i, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skatte-strafferetligt spørgsmål.

Grov uagtsomhed

Til påstanden omkring, der ikke kan statueres grov uagtsomhed, da der ikke er tale om udeholdelse af indkomst, eller at klager ikke har selvangivet indkomsten fra [virksomhed1], men det er et spørgsmål om den retlige skattemæssige kvalifikation af indkomsten kan bemærkes:

Det er korrekt, at der ud fra SKATs oplysninger er selvangivet den fulde indkomst fra [virksomhed1], hvorfor der isoleret set for dette forhold ikke er udeholdt indkomst. SKAT er dog af den opfattelse, at der er øvrige skattemæssige forhold omkring selvangivelsen for 2012 som følge af den skattemæssige kvalifikation af [virksomhed1] som anses for at være mindst groft uagtsomme, bl.a. at overskuddet selvangives som virksomhedsindkomst efter virksomhedsordningen uagtet der efter SKATs opfattelse er tale om et forhold der skattemæssigt skal anses for et lønmodtagerforhold hvorved der opspares overskud på kr. 106.003. Herudover fratrækkes omkostninger hvor der ikke kan dokumenteres en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelsen. Herudover er der er i brev af 27. oktober 2015 anmodet om virksomhedens skatteregnskab. Det fremsendte regnskab viser et overskud på kr. 354.637,67, mens der selvangives kr. 343.715 som overskud af virksomhed.

SKAT er af den opfattelse, at udfaldet af SKM2016.104.LSR ikke er sammenligneligt ved vurderingen af uagtsomhedsgraden i din sag. Ved afgørelsen af SKM2016.104.LSR var der enighed om, at klagerens fulde skattepligt var indtrådt 21. april 2005, men på baggrund af, at skattepligtens indtræden skyldtes et samspil mellem de offentligretlige regler i planlovens § 41 og skattereglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, herunder at problematikken omkring sommerhuse kun fremgik af ligningsvejledningen omkring fraflytningssituationen, fandtes det at blive tilregnet klageren som simpelt uagtsomt.

SKAT er af den opfattelse, at det juridiske i din sag er mere enkelt, idet det udelukkende er noget formelt som er baggrunden for din ansættelseskontrakt ændres. Ud fra de foreliggende oplysninger er SKAT af den opfattelse, at der ikke er ændringer i dine arbejdsopgaver, du er både før og efter kontraktændringen ”Nordic Countries Director”, hvilket også fremgår af din profil på LinkedIn. Dette understreges netop også af den mail der er fremsendt i forbindelse med indsigelsen. Af mailen, som er sendt den 6. januar 2012 (dvs. over 3 måneder efter din fratræden), fremgår at du fratræder stillingen 30. september 2011 (vedhæftet din egen opsigelse udarbejdet af din arbejdsgiver) og baggrunden er, at du ikke ifølge loven i Monaco fortsat kan være ansat i selskabet i Monaco eftersom du ikke bor eller arbejder der. Endvidere har du i mail af 14. april 2016 oplyst, at der aldrig blev underskrevet en kontrakt fra selskabets side for den første periode, idet [virksomhed1] trak sagen ud. Desuagtet fortsætter de med at overføre penge til dig.

SKAT er ligeledes af den opfattelse at SKM2002.470 heller ikke er sammenlignelig med din sag. I SKM2002.470 var der tale om et nyt ansættelsesforhold (hvor det i sagen var ubestridt, at medarbejderens vederlag var ydet i tjenesteforhold, således at selskabet som arbejdsgiver havde været forpligtet til at foretage indeholdelse), mens dit ansættelsesforhold har eksisteret over en årrække, først gennem [virksomhed3] og efterfølgende gennem Ltd. uden der reelt er sket nogen ændring i din funktion.

I SKM2016.471 falder afgørelsen omkring den grove uagtsomhed på konkrete forhold i forbindelse med sagen hvorfor SKAT heller ikke anser denne afgørelse for sammenlignelig med din sag.

Henset til:

fastholder SKAT derfor at forholdet vedrørende [virksomhed1] anses for mindst groft uagtsomt.

Herudover er der for indkomståret 2012 ligeledes fratrukket omkostninger hvor der ikke er dokumenteret nogen erhvervsmæssig begrundelse for afholdelsen og hvor omkostningerne ligeledes kan anses for etableringsomkostninger, hvilket SKAT også anser for mindst groft uagtsomt.

Frister

Til påstanden omkring kundskabstidspunktet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldt skal bemærkes, at den omtalte frist, 6 måneders fristen, ud fra SKATs opfattelse først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring.

Det er korrekt, at der i brev af den 27. november 2015 er fremsendt en kontrakt vedrørende [virksomhed1] (modtaget hos SKAT den 4. december 2015), men den er med virkning fra 1. januar 2015. Det er først i mail af 14. april 2016, der fremsendes en kontrakt som dækker indkomståret 2012.

SKAT finder, det er relevant at få en kontrakt (som i øvrigt ikke er fuldstændig identisk med den kontrakt der har virkning fra 1. januar 2015) som dækker 2012, for at kunne vurdere forholdene for det pågældende indkomstår og derefter kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring.

Den relevante oplysning (kontrakterne der dækker indkomståret 2012) er modtaget ved mail den 14. april 2016 og der er fremsendt forslag dateret 9. august 2016, hvorfor SKAT er af den opfattelse at 6 måneders fristen jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår ligeledes, at en ansættelse, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Der er i mail af 20. september 2016 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 til 12. december 2016, for så vidt angår indkomståret 2012. Anmodningen er imødekommet i mail af 20. september 2016. 3 måneders fristen er således ligeledes overholdt.”

SKATs høringssvar af den 22. marts 2017 til Skatteankestyrelsen

”(...)

Der er dog følgende kommentarer til punkterne i klagen:

Formalitetsindsigelser

Det er klagers påstand, at afgørelsen for indkomståret 2012 er ugyldig. Påstanden om ugyldighed beror dels på, at forholdet ikke er mindst groft uagtsomt (dvs. ikke omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), dels at 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget.

Klagers formalitetsindsigelser har ligeledes været fremført i forbindelse med forslag til afgørelse af 9. august 2016, hvorfor de også fremgår af afgørelsen af 6. december 2016.

Ad uagtsomhedsgraden

Der henvises til afgørelsens afsnit 8.2. under Strafbart forhold og Grov uagtsomhed.

Ad 6 måneders fristen

Der henvises til afgørelsens afsnit 8.2. under Frister.

Klagens formalitetsindsigelser har således ikke ændret SKATs opfattelse.

[virksomhed1]

Det er klagers påstand, at han er selvstændig erhvervsdrivende i forhold til [virksomhed1] Ltd,

Bahamas.

Ud fra klagers [...] profil fremgår, at klager har været ansat i regi af [virksomhed1] siden

1999 i forskellige funktioner.

[virksomhed1] har været eneste indtægtskilde i de påklagede år.

Ifølge klagers [...] profil har klager siden april 2011 været salgsdirektør i Norden, Benelux, Mellemøsten og Sydafrika. Pr. 1. maj 2012 opretter klager virksomheden [virksomhed4] og fra 6. juli 2012 indgår beløb fra [virksomhed1] i virksomhedsindkomsten (ud fra bogføringen).

Der er indgået en kontrakt med [virksomhed1] Ltd. med virkning fra 1. oktober 2011 som løber til 30. september 2012. Af kontrakten fremgår under punkt 6, at klager har "independent contractor status". Kontrakten er underskrevet af klager den 29. maj 2012 og klager har oplyst den aldrig blev underskrevet fra [virksomhed1]s side.

Det er oplyst, at klager har et kort udstedt af [virksomhed1] hvormed han betaler sine udgifter i forbindelse med arbejdet for [virksomhed1].

Ud fra de foreliggende oplysninger, har klager været ansat via [virksomhed3], som er et selskab hjemmehørende i Monaco, og da han ikke ønskede at pendle frem og tilbage mellem Danmark og Monaco længere, kunne han ikke fortsat være ansat i [virksomhed3] men blev ansat hos [virksomhed1] Ltd., Bahamas.

Ud fra SKATs oplysninger er der i forbindelse med ændringen ikke sket ændringer i klagers arbejdsfunktion, ændringen beror udelukkende på, at klager ikke fortsat kan være ansat hos [virksomhed3] i Monaco, idet han ikke ønsker fysisk at arbejde der længere.

SKAT fastholder derfor at klager skattemæssigt skal anses for lønmodtager i forhold til [virksomhed1] Ltd.

Der henvises i øvrigt til afgørelsens afsnit 1.

Øvrig aktivitet

Det er klagers påstand, at han er selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed4] med ejerstart 1. maj 2012.

Klager har i 2016 registreret ejerophør pr. 31. december 2015. Tidspunktet er ud fra de foreliggende oplysninger sammenfaldende med at klager skifter job fra [virksomhed1] til den konkurrerende virksomhed [x6]. Klager har oplyst, at han sideløbende med sine forpligtelser til [virksomhed1] har forsøgt at få flere kunder til sin konsulent virksomhed.

Eneste indtægtskilde i virksomheden er [virksomhed1], og klager har oplyst disse afholder alle hans omkostninger i forbindelse med arbejdet.

SKAT har ikke kunnet konstatere en sammenhæng mellem aktiviteten og bestræbelserne på opstart af virksomhed med kunder udover [virksomhed1]. Mange af udgifterne har karakter af private udgifter, eller der findes ikke bilag/dokumentation for udgiften. Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Alternativt kan der ikke godkendes fradrag efter Statsskattelovens § 6, idet der er tale om forgæves afholdte etableringsomkostninger.

SKAT har en igangværende sag for klager for de efterfølgende år (2014-2015) og der er fortsat ingen kunder udover [virksomhed1].

Rejseudgifter

Det er klagers påstand der er fradrag for rejseudgifter.

Det står ikke klart for SKAT, om klagen vedrører fratrukne rejseudgifter i virksomheden [virksomhed4] eller om klagen vedrører rejseudgifter selvangivet under ligningsmæssige fradrag.

SKAT har ikke fremført, som det fremgår af klagen, at klager har fratrukket udgifter som også er refunderet af [virksomhed1].

Såfremt klagen vedrører rejseudgifter fratrukket i virksomheden [virksomhed4] er det SKATs opfattelse, at der ikke kan gives fradrag eftersom de fratrukne rejseudgifter har karakter af private udgifter, alternativt at der er tale om forgæves afholdte etableringsomkostninger (se afgørelsens afsnit 2).

Såfremt klagen vedrører rejseudgifter selvangivet under ligningsmæssige fradrag, er det ikke dokumenteret hvilke rejseudgifter der er tale om (se afgørelsens afsnit 5). Det bemærkes i denne forbindelse der også er fratrukket rejseudgifter i 2013 som ligningsmæssigt fradrag. I 2013 er der alene selvangivet som selvstændigt erhvervsdrivende.

Konto i [finans1]

Det er klagers påstand at indsætning på [finans1] den 17. maj 2013 ikke er skattepligtig.

Det er oplyst, at beløbet stammer fra et provenue i forbindelse med salg af lejlighed i UK i 2007. Ved salget blev provenuet indsat på klagers daværende konto i [...] i [finans3] plc. Da kontoen blev lukket i 2008, har klager efterfølgende opbevaret saldoen kontant indtil den indsættes i [finans1].

Ved indsætningen i [finans1] fremgår imidlertid ikke, at der er tale om en kontant indsætning, men teksten viser, at indbetalingen er fra en anden konto ("F/FLOW" hvilket betyder "Receipt of money via CHAPS").

SKAT har anmodet om dokumentation for hvorfra beløbet er overført eftersom det fremgår det ikke er en kontant indbetaling, men dette er ikke modtaget.

Med baggrund i dette er det således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingen vedrører provenuet fra salg af ejerboligen i 2007.

SKAT fastholder således beløbet er skattepligtigt efter Statsskattelovens § 4.”

SKAT har i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen den 6. februar 2018:

”SKAT har behandlet selvangivelserne for 2014-2015 for [person2], som er klager i ovenstående sag.

I forbindelse med sagsbehandlingen for 2014-2015 har SKAT konstateret, at de rejseudgifter der er fratrukket i ovenstående sag, og som der påklages nægtelse af fradrag for, vedrører fradrag for småfornødenheder jf. LL § 9A, stk. 7. Dette er ikke tidligere oplyst i forbindelse med sagsbehandlingen.

Såfremt [person2] anses som lønmodtager er SKAT enig i, at han skal have fradrag for småfornødenheder efter LL § 9A, stk. 7, såfremt han opfylder betingelserne herfor. Det skal dog bemærkes, at han ikke har dokumenteret sine rejsedage, således der ikke kan godkendes fradrag.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for indkomståret 2012 nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand, at den skattepligtige indkomst for 2012 skal ændres til det selvangivne. Klageren skal anses for selvstændig fra 1. maj 2012.

For indkomståret 2013 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal ændres til det selvangivne.

Repræsentanten har til støtte for påstandene gjort følgende anbringender gældende:

”Ad formaliteten - ansættelsen for 2012

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerede år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26 kan en skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1

nr. 5) foretages eller ændres efter SKATS bestemmelse hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ændring af klagers skatteansættelse for 2012 forudsætter, at klager groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et ufuldstændigt grundlag. Som bekendt finder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5) alene anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold. Til støtte herfor henviser jeg til Jan Pedersen i SR Skat 2015.0160, navnlig pkt. 2.2.

Til støtte for den principale påstand om ugyldighed for så vidt angår indkomståret 2012 gøres det gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt, idet klager ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Med det retsgrundlag, der foreligger kan det ikke anses for groft uagtsomt, at klager har vurderet sig for at være selvstændig erhvervsdrivende, og derudover har klager ikke som hævdet af Skat foretaget fradrag for rejseudgifter, som [virksomhed1] har refunderet.

Der er ikke tale om udeholdelse af indkomst, eller at klager ikke har selvangivet indkomsten fra [virksomhed1], men det er et spørgsmål om den retlige skattemæssige kvalifikation af indkomsten.

Skatteyder er blevet beskattet af indkomsten som lønindkomst. Skatteyder har ikke haft noget valg, og han ville ikke kunne have fået et tjenesteforhold til [virksomhed1]. For klager er ændring fra at være ansat til at være selvstændig ikke blot en formalitet. Det har for klageren jf. nedenfor været en realitet, at han bl.a. ikke var omfattet af lønmodtagerbeskyttelseslovgivning, herunder opsigelsesvarsler og dansk lovgivning i øvrigt, som ville have været gældende hvis klager havde været i et lønmodtagerforhold som funktionær.

Dertil kommer, at de kriterier, der er anført i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold ikke fører til et entydigt resultat. Tværtimod og jf. nedenfor fører flere af kriterierne til, at klager skal anses som selvstændig erhvervsdrivende. En eventuel fejlagtig vurdering udgør ikke et strafbart forhold, og forholdet har slet ikke en sådan klarhed, at der kan statueres grov uagtsomhed.

Klageren kunne ifølge sin kontrakt netop ikke anses for at være lønmodtager, og han havde ingen form for lønmodtagerbeskyttelse. Det må anses for stærkt betænkeligt i en sag som den foreliggende, hvor indkomsten er selvangivet og der er afholdt skat af indkomsten, men spørgsmålet vedrører den retlige kvalifikation af indkomsten, at statuere grov uagtsomhed. Efter en sædvanlig uagtsomhedsvurdering har klager ikke handlet groft uagtsomt. SKAT har da heller ikke i sin afgørelse henvist til praksis, hvorefter der kan statueres grov uagtsomhed i sager, hvor spørgsmålet er, om skatteyder skal kvalificeres som lønmodtager eller skal kvalificeres som selvstændig erhvervsdrivende, og hvor indkomsten som her har været selvangivet.

Når [virksomhed1] har afvist at have et ansættelsesforhold med klager, men har indgået en kontrakt omfattet af the State of Florida, hvorefter klager ikke er ansat men selvstændig, og klager ud fra dette kontraktsforhold har anset sig for at være selvstændig erhvervsdrivende gøres det gældende, at det ikke er groft uagtsomt, at klager har anvendt virksomhedsordningen og fratrukket rejseudgifter, jf. statsskattelovens § 6 litra a. Som nævnt ovenfor er der ikke fratrukket rejseudgifter, der samtidig er refunderet.

På den ovennævnte baggrund gør jeg gældende, at betingelserne for at forhøje skatteansættelsen for 2012 ikke er opfyldt, og SKAT har derfor ikke hjemmel til at genoptage skatteansættelsen for

2012 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Til støtte herfor henviser jeg til Landsskatterettens afgørelse i SKM 2016.104LSR, hvor Landsskatteretten ligeledes fandt det betænkeligt at statuere grov uagtsomhed eller forsæt.

Jeg henviser endvidere til Østre Landsrets dom i SKM 2002.470, hvor Landsretten netop fremhævede, at kriterierne i cirkulæret til personskatteloven ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold ikke fører til et entydigt resultat, og i dommen afviste landsretten herefter at der havde været handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde kildeskat. Der skal mere til for at statuere grov uagtsomhed end forsømmelighed, som alene er udtryk for simpel uagtsomhed.

Jeg skal endelig henvise til kendelse fra Landsskatteretten offentliggjort i SKM2016.471. I denne sag var omstændighederne netop som i denne sag, hvor klageren ligeledes havde selvangivet indkomsten og var blevet beskattet af indkomsten. Også i denne sag hvor klager havde selvangivet og var blevet beskattet fandt Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at der var tale om grov uagtsomhed. Jeg gør gældende, at det ligeledes i nærværende sag, hvor indkomsten er selvangivet er betænkeligt at fastslå, at der skulle foreligge grov uagtsomhed.

En afgørelse om ændring af skatteansættelsen for 2012 vil efter min opfattelse af de ovennævnte grunde være ugyldig, da varslingsfristerne i skatteforvaltningsloven § 26 ikke er overholdt.

Hertil kommer, at der er forløbet mere end 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der måtte begrunde en fravigelse af fristerne, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er heller ikke opfyldt. De nye oplysninger, som SKAT modtog ved brev af 14. april 2016 vedrører hovedsageligt spørgsmålet om kontoen i [finans1], og de fremsendte kontrakter vedrørende [virksomhed1] svarer til den til Skat allerede fremsendte den 27. november 2015. Bestemmelsen kræver som bekendt kun kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse men ikke kundskab om at der kan foretages en forhøjelse af en bestemt størrelse.

Ad selvstændig erhvervsdrivende, anvendelse af virksomhedsordning, fradrag for rejseudgifter

Som nævnt ovenfor fører de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 pkt. 3.1.1.1. anførte kritierier ikke til et entydigt resultat, og flere af kriterierne peger på, at klager skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende og ikke lønmodtager, herunder

På den ovennævnte baggrund, fastholdes det, at en lang række af kriterierne i cirkulæret fører til, at klageren var selvstændig erhvervsdrivende og ikke i et tjenesteforhold til [virksomhed1]. Det bestrides, at ændringen i kontraktsforholdet var udtryk for en formalitet. For klageren var det en realitet, at han med ændringen stod uden de sædvanlige beskyttelsesregler, som er gældende for en lønmodtager omfattet af dansk lovgivning, og klager kunne ifølge det oplyste ikke efter lovgivningen i Monaco være i et ansættelsesforhold til [virksomhed1], da klager hverken boede eller arbejdede i Monaco. Ifølge det oplyste er de materielle retsregler i Monaco således til hinder for, at klager kan være lønmodtager, således som Skat hævder..

Anses klager for at være selvstændig erhvervsdrivende følger det heraf, at klager også kan anvende virksomhedsordningen og fratrække sine rejseudgifter som driftsudgift er efter statsskattelovens §

6, litra a. Det fremhæves på ny, at klager ikke har fratrukket rejseudgifter, der samtidig er refunderet fra [virksomhed1].

Ad indsætning bank

Det bestrides, at indsætning den 17. maj 2013 på konto i [finans1] stor £ 37.085,87 kan anses som skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Beløbet er end del af avancen fra salg af ejerbolig i [England], der som bekendt er skattefrit efter ejendomsavancebeskatningsloven og ikke skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.”

Klagerens repræsentant havde følgende bemærkninger til SKATs høringssvar af 22. marts 2017

”(...)

Ad Rejseudgifter:

Af SKATs afgørelse af 6. december 2016, pkt. 5, om rejseomkostninger side 12 fremgår: "Da [virksomhed1] betaler dine rejseomkostninger kan der ikke godkendes fradrag j fr. Ligningslovens § 9A, stk. 7"

Som begrundelse for, at klager skulle have handlet groft uagtsomt, anfører SKAT side 15 bl.a.: "SKAT finder det endvidere groft uagtsomt, at du har foretaget fradrag for rejseudgifter, når du jf. de foreliggende oplysninger har fået refunderet disse."

På den baggrund er jeg uforstående overfor, at Skat nu skriver, at SKAT ikke har fremført, at klager har fratrukket udgifter, som også er refunderet af [virksomhed1], men jeg må forstå det derhen, at dette er frafaldet af SKAT, og dette synspunkt kan derfor heller ikke anvendes som begrundelse for, at klager skulle have handlet groft uagtsomt. Det fastholdes i det hele, at betingelserne for at statuere grov uagtsomhed ikke er opfyldt, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.”

Landsskatterettens afgørelse

Sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. (Lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk)

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

Det fremgår af sagens faktum, at baggrunden for ændringen af aftaleforholdet mellem klageren og [virksomhed1] Ltd. var arbejdsretlige regler for selskabet i Monaco. Klageren fortsatte i samme rolle, som da han var ansat hos hvervgiveren – salgsdirektør for Norden, Benelux, Mellemøsten og Sydafrika. En rolle som klageren tiltrådte i 2011. Klageren havde i de påklagede år ikke andre hvervgivere end [virksomhed1] Ltd. og har været ansat hos hvervgiveren siden 1999.

Det fremgår ligeledes af korrespondancen mellem klageren og dennes umiddelbare overordnede i [virksomhed1] Ltd., at klagerens opsigelse alene var udformet af [virksomhed1] Ltd. og ikke af klageren selv. Det ses endvidere af denne korrespondance, at opsigelsen først endeligt blev udformet efter den 6. januar 2012, men at første kontrakt om konsulentydelsen var gældende fra oktober 2011 samt at parterne først formelt indgik aftalerne om konsulentydelsen hhv. 4 mdr. og 5 mdr. før kontrakternes udløb. Klageren havde således i størstedelen af de påklagede år leveret sin arbejdsydelse uden formelt at have indgået en kontrakt med hvervgiveren. Endvidere har parterne ikke udarbejdet den konkrete aftale for bonusberegning for 2012, som kontrakten for dette år henviser til.

Klageren blev ifølge kontrakten aflønnet med et fast beløb hver måned i begge de påklagede indkomstår. Det fremgår af kontraktens pkt. 1, at ydelsen var personlig, at klageren ikke kunne lade andre varetage opgaverne for hvervgiveren med mindre denne gav sin tilladelse. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren kom regelmæssigt på kontoret i Monaco, og at klageren i øvrigt drev virksomheden fra sin bopæl.

Arbejdsopgaven er ifølge pkt. 1 i parternes kontrakt defineret af hvervgiveren i det medfølgende bilag A. Det faktum at klageren selv tilrettelægger de daglige opgaver kan ikke i sig selv medføre, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende. Det er ikke ualmindeligt, at lønmodtagere på direktørniveau selv tilrettelægger det daglige arbejde.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at ansvaret for ulykke under arbejdet påhvilede klageren. Dette kan i sig selv tillægges vægt som argument for egen regning og risiko og taler således som argument for, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende. Klageren tegnede endvidere erhvervsforsikring i juni 2014.

Det fremgår af kontraktens pkt. 3, at hvervgiveren dækker rejseomkostninger forbundet til klagerens arbejdsopgaver for hvervgiveren. Det fremgår endvidere af aftalens pkt. 7, at klageren er forpligtet til at kunne dokumentere enhver omkostning i forbindelse med arbejdsopgaven for hvervgiveren. Dette er aftalepunkter, som ligner lønmodtagerforhold.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at kontrakterne alene er gyldige i et år, og at klageren herved har en forøget økonomisk risiko. Det er Landsskatteretten vurdering, at der ikke kan lægges afgørende vægt på aftalernes begrænsede varighed som argument for en kvalifikation af klageren som selvstændig erhvervsdrivende. Klageren arbejdede for hvervgiveren uden konkret kontrakt fra november 2011 til ultimo maj 2012 og igen 1. oktober 2012 til ultimo april 2013. Det må formodes, at parterne var enige om et arbejdsforhold uanset kontrakten. Landsskatteretten bemærker ligeledes, at der var aftalt et opsigelsesvarsel på 90 dage. Klageren havde dermed et varsel som spejler et langt varsel for lønmodtagere, som begrænser økonomisk risiko.

Klagerens repræsentant har ligeledes gjort gældende, at klageren ikke nyder nogen lønmodtagerbeskyttelse ifølge aftalen. Dette kan ifølge rettens vurdering ikke medføre, at klageren skal anses for selvstændig erhvervsdrivende.

På baggrund af ovenstående er det Landsskatterettens vurdering, at klageren skal anses for lønmodtager i relation til hvervgiveren [virksomhed1] Ltd. i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten har her lagt afgørende vægt på, at klageren fortsatte i samme stilling hos samme selskab, som da han var lønmodtager jf. Højesterets domme i TfS 1997,473 H og SKM2008.163.HR og Østre Landsrets dom i SKM2015.372.ØLR, samt at vederlaget for arbejdsydelsen udgjorde et fast månedligt vederlag, at det fremgår af parternes aftale, at hvervgiveren betalte udgifter forbundet med arbejdet, og at klageren var underlagt en instruktionsbeføjelse ud fra bilag A i aftalen. Det faktum at parterne i aftalen var enige om, at klageren ikke var ansat af hvervgiveren kan i sig selv ikke føre til et andet resultat. Ligeledes finder Landsskatteretten ikke, at risikoen for eventuelle ulykker og lignende, som påhviler klageren, kan tillægges afgørende vægt i vurderingen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Ugyldighed angående indkomståret 2012

Lovgrundlaget for ordinær varsel eller foretagelse af ændring af skatteansættelsen findes i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Varslet om en ændring skal ske senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT udsendte for indkomstårene 2012 og 2013 forslag om ændring den 9. august 2016 og traf afgørelse den 6. december 2016. Forslaget og afgørelsen ligger ikke indenfor de fristerne i § 26, stk. 1. Det er således en forudsætning for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012, at klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at når der henses til klagerens status som almindelig skatteyder, at det konkrete arbejdsforhold efter kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 ikke taler ubetinget og entydigt for lønmodtagerforhold, og det faktum at baggrunden for ændringen i klagerens arbejdsforhold til hvervgiveren skyldtes arbejdsretlige regler gældende i Monaco, kan det ikke anses for at være et udtryk for grov uagtsomhed eller forsæt, at klageren har selvangivet, som om han var selvstændig erhvervsdrivende i forhold til [virksomhed1] Ltd. for en del af indkomståret 2012.

Klageren antog i de pågældende indkomstår, at han var selvstændig erhvervsdrivende og foretog fradrag for omkostninger, som han anså var relateret til erhvervet. At klageren ikke sondrede korrekt mellem driftsomkostninger og etableringsomkostninger kan efter Landsskatterettens vurdering ikke anses for at være grov uagtsomhed.

SKAT har påpeget, at klageren har selvangivet et overskud på 343.715 kr., men at det fremsendte regnskab viser et overskud på 354.637, hvilket SKAT vurderer som groft uagtsomt. Hertil bemærker Landsskatteretten indledningsvis, at SKAT tilsyneladende ikke bad klageren om en forklaring på differencen. SKAT havde dermed ikke grundlag for at tage stilling til, om det selvangivne overskud skulle være udtryk for grov uagtsomhed eller ej. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagsbehandlingen forklaret, at differencen skyldes en tastefejl. Det er rettens vurdering, at dette, også henset til størrelsen af differencen, ikke i sig selv kan anses for groft uagtsomt.

På baggrund af SKATs udtalelse om klagen lægger retten til grund, at SKAT mener, at klagerens selvangivelse af ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter ikke er udtryk for grov uagtsomhed.

Landsskatteretten finder således, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt for nogen af de ændringer af klagerens skattepligtige indkomst, som SKAT har foretaget for indkomståret 2012. Landsskatteretten anser derfor ikke forhøjelsen for indkomståret 2012 rettidigt foretaget.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt denne angår indkomståret 2012, idet skatteansættelsen føres tilbage til det selvangivne.

Fradrag for driftsudgifter

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. (Loven kan findes på www.retsinformation.dk)

Det er en forudsætning for at kunne fradrage driftsudgifter i indkomstopgørelsen, at der foreligger en igangværende erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Klageren oprettede cvr-nummer for sin virksomhed [virksomhed4] den 1. maj 2012. Virksomheden er registreret ophørt 31. december 2015. I denne periode har klageren kun indkomst som lønmodtager fra [virksomhed1] Ltd. Der er således ingen indtægter i virksomheden, og der er endvidere ingen dokumentation for, at klageren har haft kontakt til andre hvervgivere end [virksomhed1] Ltd.

Det findes på baggrund heraf ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens virksomhedsaktiviteter har været af en igangværende erhvervsmæssig karakter. Klageren har derfor ikke fradragsret for udgifterne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og afskrivningslovens § 1 og § 3. Der henvises til Højesterets dom af 18. oktober 1999 gengivet i TfS 1999,823 H og Østre Landsrets dom af den 8. juni 2001 gengivet i SKM2001.449.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter

Adgangen til fradrag for driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er for lønmodtagere begrænset i omfang af ligningslovens § 9. Heraf fremgår, at lønmodtagere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, disse samlede udgifter overstiger et grundbeløb. I 2013 var dette grundbeløb på 5.500 kr.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 9 stk. 2, at grundbeløbet på 5.500 kr. i 2013 ikke omfatter udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter bl.a. ligningslovens § 9 A.

Ligningslovens § 9 A omfatter rejseudgifter. Rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter, jf. stk. 7. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. i 2013.

Ifølge parternes aftale har hvervgiveren dækket klagerens rejseudgifter til transport, kost og logi, ligesom klageren har haft fri kost og logi under udførelse af arbejde på krydstogtskib. Klageren vil dog være berettiget til at beregne fradrag for udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i ligningslovens § 9 A, stk. 4.

Landsskatteretten hjemviser på baggrund af ovenstående dette punkt til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af fradrag for småfornødenheder for indkomståret 2013.

Beskatning af bankindsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.

I 2013 skete der en indsætning på klagerens bankkonto i England d. 17. maj på 37.085,87 GBP, hvilket anses for at være et væsentligt beløb. Denne transaktion er betegnet ”TFR F/FLOW”. Klageren har oplyst, at dette var en kontant indsætning af restbeløbet fra et boligsalg 6 år tidligere, som i mellemtiden er opbevaret kontant.

Det må lægges til grund ud fra transaktionsteksten, at der var tale om en elektronisk overførsel den 17. maj 2013, og ikke en kontantindsætning som påstået af klageren. Det har i øvrigt også formodningen imod sig, at klageren skulle have opbevaret så stort et beløb i kontanter i en periode på næsten 6 år. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at beløbet på 37.085,87 GBP indsat den 17. maj 2013 stammer fra ejendomssalget i 2007. Beløbet anses følgelig som skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.