Kendelse af 03-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. januar 1977.

Det er oplyst, at virksomheden i det påklagede år og tidligere har beskæftiget to fuldtidsansatte – herunder klageren selv og klagerens søn. Herudover har virksomheden beskæftiget yderligere en medarbejder i mindre omfang. Den direkte løn til en deltidsansat udgjorde 5.520 kr. i det påklagede år.

Klageren har modtaget pension fra 2005. Klagerens indtægter fra pension har været mellem 110.448 kr. og 116.184 kr. i indkomstårene 2012 - 2015.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater før renter for perioden 2012 - 2015:

2015 -117.535

2014 -93.883

2013 -96.063

2012 -92.856

Før 2012 var virksomhedens resultater positive.

Resultater m.v.

SKAT har opstillet resultater for årerne 2011 – 2015. I forbindelse med klagen er modtaget årsrapporter for 2016 og 2017. Ifølge de foreliggende årsrapporter foretages saldoafskrivning med 25 % på driftsmidlerne. Der er således sammenfald mellem skattemæssige og driftsmæssige afskrivninger. Resultaterne for 2011 – 2017 kan på baggrund af ovenstående opstilles således:

Klageren har ikke udarbejdet budgetter.

SKATs beregnede omsætning for henholdsvis 2009 og 2010, på baggrund af momsangivelser, samt omsætning ifølge årsrapporter for 2011 til 2016 kan opstilles som følger:

Repræsentanten har pr. tlf. den 15. april 2019 oplyst, at klageren i klageårerne og efterfølgende fortsat har haft følgende større kunder:

Videre oplyste repræsentanten, at resultatet for 2017 udgjorde et underskud på ca. 1.700-1.800 kr., samt at regnskabet for 2018 ikke er færdigt. Det er heller ikke muligt, at fremsende en råbalance, da revisor mangler at modtage nogle bilag. Revisor forventer et positivt resultat. Klageren er syg. Det er fortsat meningen, at klagerens søn skal overtage virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 117.535 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Som følge heraf har SKAT underkendt anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”I henhold til statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan

anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i følgende:

• Rentabilitet – er der udsigt til overskud eller er underskuddet forbigående.

• Er virksomhedens underskud forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud.

• Er der foretaget de nødvendige undersøgelser mht. udsigt til lønsom drift – er der f.eks. lagt budgetter.

• Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet.

• Har ejeren de nødvendige faglige forudsætninger.

• Virksomhedens omfang.

• Er driftsformen sædvanlig for virksomheder indenfor branchen.

• Vil virksomheden, trods hidtidige underskud, kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi.

• Ligger der andre formål – mere private formål – bag driften.

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter/opsparing/lånemuligheder, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. For dit vedkommende har du de seneste år haft anden indkomst i form af pension.

Omsætningen har været faldende siden 2009. Det er oplyst, at nedgangen i omsætningen i 2012 skyldes, at din virksomhed blev fravalgt af [by2] Kommune i forbindelse med tilbudsgivning på de samlede opgaver. Der har været tiltag for at øge omsætningen gennem annoncering. SKAT bemærker, at udgifter til annoncering og reklame ikke ses stigende i årene 2014 og 2015. Annoncerings- og reklameudgifter ses derimod faldende.

Ud fra ovenstående og med henvisning til de i pkt. 1.3 nævnte afgørelser, har SKAT ikke anset din virksomhed for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende fra indkomståret 2015. SKAT kan således ikke godkende fradrag for de selvangivne underskud af virksomhed for indkomståret 2015 og fremover.

Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på,

• at man normalt vil lukke en underskudsgivende virksomhed, specielt når virksomheden har givet underskud gennem flere år.

• at der ikke på et tidligere tidspunkt er lavet tiltag til at forøge omsætningen.

• at der med den valgte driftsform for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, ikke har været udsigt til overskud, og slet ikke til et resultat, der levner plads til driftsøkonomiske afskrivninger, forrentning af den investerede kapital og driftsherreløn.

• at virksomheden kun har kunnet videreføres, da du har haft anden indtægt og/opsparing til at dække underskuddene.

• at der ikke er udarbejdet budgetter.

• at virksomheden tidligere har givet overskud, og været erhvervsmæssig, har ikke betydning for vurderingen af hvorledes virksomheden er drevet nu. Det kan således ikke tillægges vægt, at virksomheden tidligere år har været dit levebrød.

• at når en virksomhed, der tidligere har givet overskud, begynder at give underskud, og vedvarende giver underskud, skifter den på et eller andet tidspunkt karakter fra at være erhvervsmæssig til at være ”ikke erhvervsmæssig”.

• at virksomheden ikke har givet overskud siden 2011.

• at underskud i årene 2012-2015 ikke kan betragtes som forbigående.

• at der for ud fra angivet salgsmoms 1. halvår 2016 også er udsigt til underskud i 2016.

• at det er SKATs opfattelse, at driftsudgifterne ikke tids nok er tilpasset virksomhedens indtjening. Det er oplyst, at virksomheden er afhængig af 2 mænd til at udføre arbejdet. Lønudgiften er nødvendig for at drive virksomheden. Omkostningstilpasning kan kun delvist lade sig gøre.

• at det er SKATs opfattelse, at virksomheden kun vanskeligt vil kunne sælges med goodwill, og det er tvivlsomt, om en eventuel køber vil kunne låne penge til finansiering af køb af virksomheden.

• Det er SKATs opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at opretholdelse af virksomheden er sket for at opretholde en arbejdsplads til din søn.

Der er ikke med indsigelsen indgået nye oplysninger, som begrunder en ændring af tidligere fremsendte forslag.

SKAT finder ikke, at det kan tillægges vægt ved vurderingen af om virksomheden skattemæssigt er erhvervsmæssig, at virksomheden ophører eller bliver overdraget i et senere indkomstår. Det er de aktuelle år der ses på.

[...]

Som følge af din virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1.”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”Klagen er vedlagt et udkast til regnskab for 2016, hvoraf det fremgår, at virksomheden for første

gang siden regnskabet for 2011 igen har realiseret et positivt resultat.

Glarmestervirksomheden har været klagerens hovedbeskæftigelse, og har givet overskud gennem en række år.

Imidlertid har virksomheden siden 2011 givet underskud i alle årene 2012, 2013, 2014 og 2015 med gennemsnitligt 100.000 kr. om året.

Omsætningen har i samme periode været langsomt faldende.

Det er oplyst, at glarmesterarbejdet oftest kræver mere end én mand. Den praktiske del af arbejdet fordrer, at man er flere til at bære, løfte og holde.

Klagerens søn har gennem en årrække været ansat i virksomheden, der har en mindre lønudgift foruden lønnen til klageren søn. Beløbene ser således ud:

Det er oplyst, at såvel klageren, som den lønansatte søn arbejder fuldtids i virksomheden.

Praksis tilsiger, at for at anse en virksomheden for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, skal virksomheden drives med overskud for øje. En virksomhed skal således over en længere periode kunne skabe et overskud, som er tilstrækkeligt til at give grundlag for såvel en forrentning af den medgåede kapital, som til at levne plads til en rimelig driftsherreløn.

Efter omsætningsfremgangen i 2016 på ca. 108.000 kr. og lønnedgangen af den fuldtidsansatte søn på tilsvarende ca. 100.000 kr., så ender virksomheden med et overskud på knap 50.000 kr. før renter.

SKAT finder for det første, at resultatet knapt kan kaldes en passende driftsherreløn for en fuldtidsbeskæftigelse, og for det andet, at sønnens lønnedgang er en konstruktion tilpasset situationen. Det kan ikke anses for en naturlig og sædvanlig markedsbaseret løn til en fuldtidsbeskæftiget medarbejder på mellem 30 og 40 år. Lønnen svarer til en timeløn på ca.65-70 kr.

Og lønnen er 100.000 kr. under den løn, som sønnen har tjent i virksomheden de seneste 10-12 år, og svarer til den løn, som sønnen oppebar tilbage i år 2000, hvor han var 20-21 år.

Regnskabet for 2016 giver på dette grundlag ikke et retvisende billede af virksomhedens realiserede overskud til dækning af ejerens ”løn” og forrentning af medgået kapital.

Glarmestervirksomheden har været ejerens hovedbeskæftigelse og livsgrundlag i en rigtig mange år, men klageren er nu folkepensionist siden 2005 og virksomheden synes langsomt at blive nedtrappet. Det er jo ikke sådan, at virksomheden ikke har kunnet give såvel en ordentlig løn til ansatte samt et resterende overskud af en rimelig størrelse.

SKAT må på det foreliggende grundlag indstille ansættelsen fastholdt.”

Skattestyrelsen har den 11. juli 2019 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Sagen med tilhørende bilag er gennemgået.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 5. december 2016, hvor klager nægtes fradrag i 2015 for underskud af virksomheden på 117.535 kr. Dette på grundlag af klagers virksomhed i 2015 ikke var drevet som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Siden 2012 er der konstateret nedgang i driftsresultatet og faldende omsætning siden 2010.

Klager bemærker, at underskud i denne periode er af forbigående karakter og der er fokus på genskabning af virksomhedens kundekreds, herunder tiltag for øgning af omsætningen gennem annoncering.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det kan konstateres, at virksomhedens afholdte udgifter til annoncering og reklame har været nedadgående i årene 2014 og 2015. Yderligere er lønudgifterne fra 2009 til 2015 på samme niveau for nævnte år og udgør den største udgiftspost for virksomheden.

Sammenholdt med den faldende omsætning og driftsresultaterne for årene optil 2015, finder Skattestyrelsen ikke, at der er søgt en tilpasning af driften til forholdene. Dette uanset, at driftsresultatet i virksomheden for 2011 udviste et overskud.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har kunnet fremlægge konkrete oplysninger om, hvorledes driften er søgt tilpasset for oprettelse af de negative resultater i årene optil. Herunder har klager ikke fremlagt budgetter som dokumentation.

Med udgangspunkt i driftsformen for det påklagede indkomstår, finder Skattestyrelsen ikke, at der er udsigt til at virksomheden senere giver en rimelig fortjeneste. Dette på grundlag af, at driftsformen i 2015 ikke har været tilpasset den fra 2010 faldende omsætning.

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes som følge af, at virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i det påklagede indkomstår. Dette jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 117.535 kr. for indkomståret 2015. Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Afgørelsen medfører en forhøjelse på kr. 117.535, da virksomheden ikke anses for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomståret 2015.

Denne konklusion er efter vor opfattelse ikke korrekt, hvilket vi bygger på de argumenter vi har anført i vort brev af 30/11 2016 samt nedenstående supplerende kommentarer.

Skat's afgørelse anmodes tilbageført i sin helhed, så selvangivelsen fastholdes med de oprindeligt selvangivne beløb.

Resultat for indkomståret 2016:

Der vedhæftes regnskabstal for 2016 der udviser overskud i virksomheden før renter på kr. 49.431.

Overskuddet i 2016 fremkommer efter en stigning i omsætningen på kr. 108.242 til kr. 497.479.

Samtidigt med en aftalt lønnedgang til virksomhedens ansatte medarbejder på ca. 100.000 kr. er der sket en samlet forbedring af driftsresultatet før renter på kr. 166.962, selvom der også har været enkelte ekstraordinære forhøjelser af driftsudgifterne.

Virksomhedens fremtidige udvikling:

Det er aftalt at virksomheden i 2017 overdrages til [person2]' s søn, der herefter vil drive virksomheden videre som personlig virksomhed. Det antages at omsætningsforbedringen i 2016 er vedblivende, hvorfor der vil kunne skabes en rimelig årsindtægt for [person2]' s søn.

Supplerende argumentation for underskudsfradrag i 2015:

De af Skat fremførte argumenter om at virksomheden ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende, anses for tilbagevist med den udvikling virksomheden har gennemgået i 2016.

Det er af Skat fremført som argument, at virksomheden kun er blevet videreført af hensyn til [person2]' s søn. Hertil skal anføres, at en nægtelse af underskudsfradrag samtidigt med en fuld beskatning af lønindkomst til en ansat medfører en skattemæssig uligevægtig situation.”

Af repræsentantens brev til SKAT af 30. november 2016 fremgår følgende argumenter:

”Erhvervsmæssig virksomhed iht. statsskattelovens §6a

Der er i statsskatteloven opstillet en række punkter til afgørelse af om en virksomhed kan anses for drevet erhvervsmæssigt:

Rentabilitet: Virksomheden har været drevet som [person2]'s hovederhverv (eneerhverv) siden 1/1 1977, og har været overskudsgivende frem til og med 2011. Der er således ikke tvivl om, at virksomheden som udgangspunkt er erhvervsmæssigt drevet.

Underskud af forbigående karakter: Virksomheden oplevede i løbet af 2012 et begyndende fald i omsætningen i forhold til tidligere år. Dette har medført at forretningen siden har givet underskud.

Årsagen til disse underskud skal ses i det uventede fald i omsætningen i disse år. Det har efterfølgende vist sig at nogle større kunder ([by2] Kommune samt Boligforening) har valgt andre leverandører, uden samtidigt at meddele dette til [person2].

Omkostningstilpasning kan kun delvist lade sig gøre, da virksomheden er afhængig af at der er 2 mand til at udføre arbejdet. Dvs. at det er nødvendigt med en ansat i virksomheden.

Der har i årene været løbende fokus på at genskabe den nødvendige kundekreds, samt at nedbringe omkostningerne mest muligt.

Undersøgelser til lønsom drift: Jf. ovenfor har dette været en løbende del af arbejdet med at genskabe sammenhæng i driften i årene. Samtidigt har der været drøftet forhold om såvel overdragelse som lukning af virksomheden.

Fornøden intensitet og seriøsitet: Virksomheden har som nævnt været drevet med overskud i årene fra 1977 til 2011. Der er stadig tale om et fuldtidsarbejde til 2 personer, hvorfor såvel intensitet som seriøsitet er givet.

Nødvendige faglige forudsætninger: Dette er helt sikkert tilfældet.

Sædvanlig driftsform: En personligt drevet virksomhed er sædvanlig driftsform.

Vil virksomheden kunne sælges: Det er utvivlsomt at forsøgene på at kunne sælge virksomheden, herunder den nødvendige forudsætning om en positiv drift, har været en medvirkende årsag til en forlængelse af afhændelsesprocessen. Der er imidlertid ikke tvivl om at virksomheden vil kunne sælges til en anden glarmestervirksomhed, som gerne vil have adgang til kundekredsen.

Ligger der private formål bag driften: Der har udelukkende været et ønske om at genskabe tidligere års resultater og indkomstforhold.

De forhold der er nævnt i statsskatteloven til afgørelse af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, er således opfyldt af [person2].

Domstolsafgørelser om erhvervsmæssig virksomhed

Der er i Deres brev anført en række domme, hvor spørgsmålet om erhvervsmæssig contra ikke-erhvervsmæssig virksomhed er afgjort ved domstolene.

Det skal i parentes bemærkes, at der kun er anført domme hvor de anførte virksomheder ikke har kunnet anses som erhvervsmæssigt drevet.

De første 6 nævnte domme er afgjort i sager hvor virksomheden har været drevet med meget ringe intensitet, og hvor virksomhederne på intet tidspunkt har været overskudsgivende.

Kun den sidst anførte virksomhed drejer sig om en virksomhed med en vis intensitet, men med en betydelig længere historik med underskud.

Det skal hertil bemærkes, at [person2] har drevet sin virksomhed som sin levevej i snart 40 år. Kun de seneste år, har der ikke kunnet skabes overskud ved driften trods ihærdige forsøg på at genskabe balance i driften.

Det skal også her bemærkes, at [person2] har modtaget folkepension siden 2005. I årene fra 2005 til 2011 (i 7 år) har virksomheden bidraget med en betydelig indtægt ved siden af pensionsindtægten.

Der er således ikke tale om en virksomhed der alene drives fordi der er anden indtægt. Snarere en virksomhed der stadig er tænkt som en levevej og et supplement til pensionsindtægten, og gennem en betydelig årrække faktisk har været det.

Forhold der af SKAT er anset som afgørende for ikke at anse virksomheden som erhvervsmæssig

Den nedgang i omsætningen som opstod i 2012, skyldtes at glarmesterforretningen stort set blev fravalgt af [by2] Kommune i forbindelse med tilbudsgivning på de samlede opgaver i Kommunen.

Tilbudsgivningen var gældende i en begrænset årrække, hvorfor det har været forventeligt at en del af omsætningen ville vende tilbage.

Det var imidlertid ikke muligt at nedbringe udgifterne tilstrækkeligt, da arbejdets udførelse kræver to mand og derfor fortsatte lønudgifter i virksomheden.

Der har løbende været gjort tiltag for at øge omsætningen gennem internetannoncering m.m. Dette har også givet resultat, men har ikke kunnet opveje frafald af andre opgaver.

Der har som nævnt ikke været udarbejdet egentlige budgetter, men dette er ikke ensbetydende med at økonomien ikke har været til løbende drøftelse og behandling.

Der har samtidigt været foretaget drøftelser om såvel afhændelse af forretningen, som generationsskifte af denne. Der har dog ikke endnu været resultater heraf.

Det er af Skat fremført at virksomheden kunne tænkes at være at være videreført for at opretholde en arbejdsplads for [person2]'s søn. Det er kun naturligt at forretningen forsøges videreført af [person2]'s søn som har fungeret som ansat svend i virksomheden i en lang årrække. Det begrænsede indtægtsgrundlag i virksomheden, har dog besværliggjort dette generationsskifte. Det skal dog bemærkes, at virksomhedens underskud er opvejet af en tilsvarende beskatning hos [person2]' s søn.

Skatteyders begrundelse for fradrag af underskud

Opretholdelse af fradrag for underskud i 2015, anmodes fastholdt som selvangivet da der er tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i henhold til statsskattelovens §6a.

Der er tale om en virksomhed der har været drevet igennem snart 40 år, og til og med 2011 med ganske pæne økonomiske resultater.

Der har gennem de seneste år været foretaget en række tiltag til forøgelse af omsætning og resultater. Der har også været forventninger om, at dette ville kunne lykkes. Da disse tiltag ikke har vist sig tilstrækkelige, har drøftelserne gået på overdragelse eller lukning.

Det ligger fast, at der sker en overdragelse eller lukning senest i første halvdel af 2017.

Det ses ikke i hidtidig domspraksis at være tilfældet, at der efter en underskudsperiode på tre år nægtes fradrag for underskud når forretningen ellers har været overskudsgivende. Virksomheden har således været overskudsgivende i over 30 år.

Det er ikke en begrundelse at [person2] har fået folkepension siden 2005. Virksomheden har således været overskudsgivende i 7 år samtidigt med folkepensionen.

Det må være muligt at anse virksomheden som erhvervsmæssig efter 35 års overskudsgivende drift. Når dette ikke længere ses opnåeligt, må der gives mulighed for en videreførelse frem til ophør eller lukning.”

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, den 7. marts 2019, oplyste repræsentanten, at der endnu ikke er sket overdragelse af virksomheden til sønnen. Sønnen er uddannet glarmester.

Med hensyn til virksomhedens sikring af kundeunderlag har klageren budt på en licitation i [by2] Kommune i 2017, men ikke vundet denne.

[person3] ville fremsende dokumentation/nærmere oplysninger vedrørende buddet på licitationen, hvis klageren er i besiddelse heraf.

Repræsentanten oplyste videre, at en virksomhed ikke nødvendigvis skal være omfattende og have en stor omsætning, for at der er tale om et økonomisk sigte med virksomheden. Sigtet kan være et mindre overskud. Desuden kan der være perioder med underskud i en erhvervsmæssigt drevet virksomhed.

For at illustrere dette anførte [person3], at klageren f.eks. kunne have fundet en stor kunde, ansat en yderligere medarbejder, med dertilhørende forpligtelser/risici. Hvorefter kunden kunne være gået konkurs efter 3 måneder – med tab til følge. Dette er en almindelig økonomisk risiko ved drift af erhvervsmæssig virksomhed.

Ifølge repræsentanten er driftsherrelønnen for klager et supplement til pensionen. Derfor behøver driftsherrelønnen ikke at være stor. Klager tilpasser antal arbejdstimer til situationen. Derfor har der været en lønnedgang for sønnen i 2016 og 2017.

Fra telefonsamtale med repræsentanten, den 15. april 2019, kan følgende supplerende bemærkninger refereres:

[person3] meddelte, at han ikke som lovet kan fremsende kopi af bud på licitation til [by2] Kommune i 2017. Der forelå en misforståelse mellem klageren og [person3], vedrørende licitationsansøgningen og tidspunktet herfor.

[person3] tilføjede, at klageren har håbet, at kunne rette op på tabet af [by2] Kommune som kunde. Klageren har foretaget tilpasning af virksomheden – herunder brug af fremmed arbejde (løn til søn).

Videre oplyste [person3], at klageren i klageårerne og efterfølgende fortsat har haft følgende større kunder:

Endelig oplyste repræsentanten, at resultatet for 2017 udgjorde et underskud på ca. 1.700-1.800 kr., samt at regnskabet for 2018 ikke er færdigt. Det er heller ikke muligt, at fremsende en råbalance, da revisionsfirmaet mangler at modtage nogle bilag. Repræsentanten forventer et positivt resultat. Klageren er syg. Det er fortsat meningen, at klagerens søn skal overtage virksomheden.

Klagerens repræsentant har den 8. august 2019 fremsendt følgende bemærkninger, til Skattestyrelsens udtalelse af 11. juli 2019, vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen anfører som argument, at der ikke er reageret på faldende omsætning siden 2010. Dette konstateres også af Skatteankenævnets repræsentant i forslag til afgørelse af 14/6 2019.

Det er her væsentligt at anføre, at virksomheden havde overskud i 2010 på kr. 94.249 og i 2011 på kr. 85.298. Det virker ikke seriøst at anføre, at disse år tillige har skullet give grundlag for omfattende ændringer af virksomhedens driftsforhold.

Virksomhedens første år med underskud er 2012, hvor resultatet udgør kr. -92.856. Dette fremkommer efter en nedgang i nettoomsætningen i forhold til 2011 fra kr. 509.279 til kr. 370.804. En nedgang på kr. 138.475, der fuldt ud forklarer resultatudviklingen.

Det har gennem de efterfølgende år været en forventning, at der gennem en mindre omsætningsfremgang samt en besparelse på omkostninger kunne genskabes balance i virksomhedens resultater. Kapacitetsomkostningerne er således nedbragt fra kr. 183.586 i 2012 til kr. 128.230 i 2015. Da omsætningen i årene dog samtidigt har fortsat med at skuffe, har målet om balance desværre ikke kunnet opfyldes.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at virksomhedens resultater i perioden 2012 til 2015 har været aldeles utilfredsstillende. Dette ikke mindst for [person2] som indehaver, men også for [person1] som lønmodtager.

Der er således foretaget løbende forsøg på omsætningsforbedringer og omkostningsbesparelser. Noget er lykkedes, men desværre ikke med tilstrækkelig sammenlagt effekt. Det kan bl.a. nævnes, at såfremt vi foretager søgning via Google på ”glarmester [by2]” er [person2] det øverste søgeresultat.

Efter at virksomheden i 2012 for første gang udviste et underskud, har målet med videreførelse som nævnt været at genskabe en balance i resultaterne på minimum et 0-resultat. Selvom resultatet kun ville udvise et 0, ville dette skabe grundlag for at overdrage virksomheden til [person1] (eller anden køber). Han ville herefter kunne videreføre virksomheden med en indtjening svarende til hans hidtidige lønindkomst.

Da det efter resultatet i 2015 konstateres, at der ikke gennem mere almindelige forretningsmæssige tiltag kan skabes resultatmæssig balance, aftales der i 2016 en lønnedsættelse til [person1]. Dette gør, sammen med en pæn omsætningsmæssig fremgang dette år, at virksomheden udviser et overskud på kr. 49.262.

Årene 2017 og 2018 har sammenlagt udvist et lille overskud.

Skatteankestyrelsen anfører i forslag til afgørelse, at virksomheden ud fra den valgte driftsform i 2015 ikke havde mulighed for senere at give en rimelig fortjeneste. At de ændringer der foretages i 2016 og senere ikke kan tillægges konkret betydning for bedømmelsen af virksomhedens drift og fremtidsudsigter i 2015.

Denne påstand må siges at være helt forkert, da det netop er forhold af denne art der retfærdiggør at virksomheden i en periode drives med underskud.

Skatteyders påstand:

De af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fremførte argumenter om at virksomheden ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende, anses for tilbagevist med den udvikling virksomheden efterfølgende har gennemgået.

At virksomheden i 2015 har været drevet ud fra erhvervsmæssige principper, med berettiget forventning om at perioden med underskud ville være forbigående. Samtidigt hermed var der stadig væsentlige erhvervsmæssige argumenter for at videreføre virksomheden med henblik på senere overdragelse.

Året 2015 anmodes derfor ansat som oprindeligt selvangivet.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i det påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder, at virksomheden anses for erhvervsmæssig udøvet i indkomståret 2015. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der er tale om en ikke ubetydelig omsætning på 643.611 - 380.273 kr. i indkomstårene 2011 - 2017. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden der blev etableret i 1977, har haft overskud i årene til og med 2011, og at virksomheden igen opnår overskud i 2016, der er året efter det omhandlede indkomstår, og et beskedent underskud i 2017. Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at der sker nedsættelse af lønningerne i 2016 for at tilpasse sig et lavere omsætningsniveau må anses for en forretningsmæssig velbegrundet disposition og ikke er udtryk for, at virksomheden drives med en ændret driftsform. Fradrag for underskud anerkendes derfor i indkomståret 2015, ligesom den skattemæssige virksomhedsordning kan anvendes.