|
|
Kendelse af 21-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 17-0606606
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Skattepligtig kursgevinst på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] | 684.035 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
I 2015 deltog klageren i K/S [virksomhed1] (herefter kommanditselskabet), CVR-nr. [...1], hvor han ejede 5/89 af kommanditanparterne. I kommanditselskabet var der oprindeligt 100 kommanditanparter, men pr. 1. december 2010 overtog kommanditselskabet 11 anparter fra en kommanditist, hvorefter der var i alt 89 kommanditanparter.
Det fremgår af CVR-oplysningerne, at kommanditselskabet er registreret med startdato den 24. juni 2006 og med ophørsdato den 8. juli 2016. Kommanditselskabet var i henhold til CVR-oplysningerne registreret med branchekoden ”683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis”.
Kommanditselskabets formål var i henhold til § 2 i kommanditselskabets vedtægter, vedtaget på kommanditselskabets generalforsamling den 23. april 2012, at ”drive virksomhed ved køb og udlejning af ejendommen beliggende: [adresse1], [virksomhed1], [...], [...] UK.”
Følgende fremgår af vedtægternes § 3 om kapitalforhold:
”Selskabets stamkapital udgør 61.000 t.DKK opdelt 100 kommanditanparter a 610 t.DKK.
For hver kommanditanpart a 610 t.DKK indbetales kontant 128,751 t.DKK i 2006.
Yderligere indbetalinger forfalder på anfordring.
Den ansvarlige deltager i selskabet er ApS [virksomhed1], der som komplementar hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser.
De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse overfor långiverne udgøres af transport i resthæftelsen maksimeret til 413,6 t. DKK pr. anpart samt til en personlig, solidarisk hæftelse for 2. prioriteten maksimeret til 262,5 t.DKK pr. anpart, for 3. prioriteten maksimeret til 49,725 t.DKK og for kassekreditten maksimeret til 25 t.DKK pr. anpart. Den personlige, solidariske hæftelse for 2. og 3. prioriteten nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag.”
Videre fremgår følgende af vedtægternes § 4:
”Selskabets virksomhed finansieres ved de af kommanditisterne foretagne kontante indbetalinger og i øvrigt ved optagelse af lån i DKK, GBP og/eller euro, for hvilke bestyrelsen er bemyndiget til at give sikkerhed alene i selskabets aktiver dog bortset 2., 3 prioriteten og kassekreditten hvor der tillige er solidarisk, personlig og direkte hæftelse, jf. § 3, 5. afsnit.
Eventuel overskydende likviditet kan anbringes værdipapirer eller lignende.
Kapitalindskud, som ikke er indbetalt på forfaldsdagen, forrentes med 2 % pr. påbegyndt måned.”
Købet af ejendommen beliggende [adresse1], [virksomhed1], [...], [...] UK, blev blandt andet finansieret via 1. prioritetslånet hos [finans1] på 8.160.000 GBP ved låneaftale af 15. maj 2006.
Kommanditselskabet havde ligeledes optaget lån ved [finans2], som var 2. prioritetslångiver, og [finans3] A/S, som var 3. prioritetslångiver.
Låneaftalen af 15. maj 2006 med [finans1] på 8.160.000 GBP blev efterfølgende bekræftet og ændret den 2. november 2011 i "Amendment and restatement Agreement", som følge af, at [finans4] blev indsat som långiver i stedet for [finans1]. [finans1] og [finans4] fusionerede i henhold til [...org] i 2006 under navnet [finans4]. Klagerens repræsentant har oplyst, at der derudover i låneaftalen i 2011 blev indsat en ”PIK-interest margin”, som var en ekstra rente, der skulle betales, når lånet blev indfriet.
Følgende fremgår af låneaftalen af 2. november 2011, punkt ”18.2 Loan To Value”:
“The Borrower must ensure that the Loan to Value does not:
| a) | From the Restatement Date until on or before 31 May 2013, exceed more than 90 % (ninety per cent); |
| b) | From 1 June 2013 until 31 May 2014 exceed more than 85 % (eighty five per cent); and |
| c) | thereafter, exceed more than 80 % (eighty per cent).” |
”Loan to Value” er defineret i starten af låneaftalen under punkt ”1.1 Definitions”således:
”Loan to Value” means, at any time, the Loan as a percentage of the value of the property (determined in accordance with the most recent Valuation at that time).”
Det fremgår videre af låneaftalens punkt ”18.3 Cure mechanics”, litra a:
“(a) If the Facility Agent determines at any time that either of the covenants set out in Clauses 18.1 or 18.2 above has been breached it shall notify the Borrower in writing thereof and the Borrower will then be obliged to remedy the same within ten Business Days of the giving of such notice by:-
(i) Exercising its rights under Clause 7.4 (there being for the purpose of this provision only
No minimum limit of £1,000,000) so that the amount of the Loan is reduced by the necessary amount; or;
(ii) By depositing into a blocked (interest bearing at the best rate of interest reasonably achievable) account with the Facility Agent or Security Trustee such cash amount as may be necessary to ensure that such breach is remedied. (...)”
Følgende fremgår af låneaftalens punkt ”19.5 Negative Pledge”:
| (a) | Except as provided below, the Borrower may not create or allow to exist any Security Interest on any of its assets. |
| (b) | Paragraph (a) above does not apply to: |
(i)any Security Interest constituted by the Security Documents;
(ii)any Security Interest constituted by the Subordinated Security; or
(iii)any lien arising by operation of law and in the ordinary course of trading.
| (c) | The Borrower must not: |
(i)Sell, transfer or otherwise dispose of any of its assets on terms where it is or may be leased to or re-acquired or acquired by any of its related entities; or
(ii)Sell, transfer or otherwise dispose of any of its receivables on recourse terms,
In circumstances where the transaction is entered into primarily as a method of raising Financial Indebtedness or of financing the acquisition of an asset.”
Af låneaftalens punkt ”20.6 Sale”fremgår videre, at:
”The Borrower shall if the aggregate of all sums outstanding under the Finance Documents (excluding the PIK Margin) is equal to or less than eighty per cent (80 %) of the Loan to Value on any Interest Payment Date falling after the Restatement Date and unless the Lenders otherwise consent in writing:
| a) | market the Property for sale from that date; |
| b) | provide to the Facility Agent on the last Business Day of each month, a report in form and substance satisfactory to the Facility Agent setting out (i) any proposed buyer of the Property (ii) any proposed sale price, (iii) the proposed date for sale of the Property and (iv) any other information that a Lender may reasonably request; and |
| c) | enter into an arms length contract for sale of the Property if the terms of such sale will allow the Borrower to repay all amounts outstanding under this Agreement (Including, without limitation, any costs associated with the termination of the Hedging Arrangement).” |
Af punkt “21.17 Acceleration”fremgår følgende:
“If an Event of Default is outstanding, the Facility Agent may, and must if so instructed by the Majority Lenders by notice to the Borrower;
| (a) | cancel the Total Commitments; and/or |
| (b) | declare that all or part of any amounts outstanding under the Finance Documents are: |
| (i) | immediately due and payable; and/or |
| (ii) | payable on demand by the Facility Agent acting on the instructions of the Majority Lenders. |
Any notice given under this Subclause will take effect in accordance with its terms and must be copied by the Facility Agent to each other Finance Party.”
Endvidere fremgår følgende af punkt ”37.4 Limited Recourse”i låneaftalen:
“The liability of the Borrower under the Finance Documents shall be limited to its assets (but excluding any right of the Borrower to claim for uncalled capital from any Limited Partner) and shall not in any circumstances extend to the Limited Partners or their assets.”
Det fremgår af kommanditselskabets årsrapporter for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 under note 3, at de likvide midler er håndpantsat til fordel for långiver.
Af noter vedrørende ”pantsætning og sikkerhedsstillelse” i årsrapporterne for kommanditselskabet for indkomstårene 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 fremgår det, at der til sikkerhed for prioritets- og bankgæld ved ejerpantebreve var givet pant i grunden og ejendommen samt transport i lejeindtægter, ligesom det fremgår, at de likvide midler var håndpantsat til fordel for långiver. For så vidt angår indkomståret 2013, var 1.033.000 kr. af de likvide midler håndpantsat til fordel for långiver, og for så vidt angår indkomståret 2014, var 775.000 kr. af de likvide midler håndpantsat til fordel for långiver.
Det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for kommanditselskabet for indkomståret 2010 under overskriften: ”Begivenheder efter regnskabsårets afslutning”, at kommanditselskabet principielt set havde opnået enighed med 1. prioriteten omkring en løsning af misligholdelse af LTV-klausulen, som indebar, at LTV-klausulen ikke ville blive gjort gældende. Det fremgår endvidere af ledelsesberetningen, at kommanditselskabet forhandlede med [finans2]. om en delvis forlængelse af lånet, der udløb den 15. maj 2011.
Af note 10 til årsrapporten for kommanditselskabet for indkomståret 2011 fremgår det, at selskabet i regnskabsåret havde indgået aftale med [finans2]. omkring afvikling af lånet, og at afviklingsvilkårene medførte, at investorerne i lighed med tidligere år skulle foretage indbetalinger i de kommende regnskabsår.
Det fremgår blandt andet af note 11 til årsrapporten for indkomståret 2012, at:
”Selskabets lån hos 1. prioriteten er igen i efteråret 2012 højere end den aftalte Loan To Value værdi, hvilket der er indgået aftale med 1. prioritetsbanken omkring.
Selskabet har i 2012 indgået aftaler med både 2. og 3. prioriteten om afviklingen af lånene. Afviklingen forudsætter, at kommanditisterne foretager indbetalinger til selskabet. Alle kommanditister har i 2012 opfyldt indbetalingsforpligtelserne.”
Det fremgår ligeledes af note 11 i årsrapporterne for indkomstårene 2013 og 2014, at lånet i begge årene var højere end Loan To Value værdien, og at der var indgået aftale med 1. prioritetsbanken vedrørende dette.
Som følge af brud på ”Loan to Value” (LTV)-klausulen i 2012 og 2013 blev der aftalt et tillæg til låneaftalen af 15. maj 2006, dateret 21. juni 2013, hvoraf det blandt andet fremgår, at ”PIK Margin” (Payment-in-Kind Margin) blev øget til 4 % om året. Det fremgår af brevet med tillægget til låneaftalen, at parterne i forbindelse med vedtagelsen af den øgede PIK Margin gav afkald på deres rettigheder i henhold til låneaftalens punkt 21.17 ”Acceleration of the Loan Agreement” og punkt 18.2 vedrørende ”Loan to Value” indtil den 15. maj 2014.
Den 23. januar 2015 overtog [virksomhed2] S.a.r.l. ([finans5]) 1. prioritetslånet.
Ved brev af 14. maj 2015 gjorde [virksomhed2]. S.a.r.l. via sin ”Facility Agent” kommanditselskabet opmærksom på, at der var sket brud på ”Loan to Value”- klausulen. Følgende fremgår blandt andet af brevet:
“2.2 You now have ten Business Days from the date of this notice to remedy this Loan to Value Default either by:
| (a) | exercising your rights under Clause 7.4 (Voluntary Prepayment) (there being for the purposes of Clause 18.3(a) (Cure Mechanics) no minimum limit of £1,000,000) so that the amount of the Loan is reduced by the necessary amount; or |
| (b) | by depositing into a blocked (interest bearing at the best rate of interest reasonably achievable) account with the Facility Agent or Security Trustee such cash amount as may be necessary to ensure that the Loan to Value Default is remedied. |
| 2.3 | lf the Loan to Value Default is not remedied within this ten Business Day period in accordance with Clause 18.3(a) (Cure Mechanics), an Event of Default shall occur pursuant to Clause 21.3(a) (Breach of other obligations) permitting the Majority Lenders to instruct the Facility Agent to take any of the actions listed in Clause 21.17 (Acceleration).” |
Følgende fremgår af e-mail af 1. september 2015 med overskriften ”Agreement on KS [virksomhed1] as of 1st of September 2015” fra kommanditselskabets bestyrelsesformand og et bestyrelsesmedlem til blandt andre en medarbejder fra [finans5]:
“(...)
Thanks for taking the meeting today.
We understand that if/when we sell the property as of 15th of November 2015 that repayment of the loan and SWAP
adds up to 7.719.000 £., including any acrued interest.
We will keep you informed of the progress in the sales process. (...)”
Af brev af 18. december 2015 fra Capita, som var ”Facility Agent” for [virksomhed2]. S.a.r.l., fremgår det under overskriften ”Redemption Statement for K/S [virksomhed1]”, at ”Agreed Final Settlement Amount” udgjorde 7.690.000,00 GBP, og at ”Total Repayable in cleared funds on December 21, 2015” udgjorde 7.719.400,00 GBP.
K/S[virksomhed1], solgte den 23. december 2015 ejendommen [adresse1], [adresse2], [...], [...], for 8.275.000 GBP.
Følgende fremgår blandt andet af e-mail af 14. juli 2016 til en af kommanditisterne fra en medarbejder ved [finans5]:
“Completion took place on 23 December 2015 on [virksomhed1] and we confirm that via our agents Capita, we received £7,690,000.
This amount was applied as follows:
Unpaid Principal amount | £7,514,562 |
Mark to Market on SWAP | £ 166,000 |
lnterest accrued | £9,438” |
Ved salget af ejendommen blev restgælden på 7.514.562 GBP således indfriet. Kursgevinst/-tab ses ikke medregnet til den skattepligtige indkomst.
Salgssummen for ejendommen er i henhold til skattebilag for 2015 opgjort således:
GBP | DKK | |
Salgssum | 8.275.000 | 84.237.018 |
Salgsomkostninger | 120.242 | 1.224.030 |
Salgssum, netto kurs 1017,97 | 83.012.988 |
I forbindelse med salget af ejendommen blev selskabet frigjort for gæld på 1. prioritetslånet på 12.175.869 kr. Beløbet fremgår under note 6 ”værdiregulering” som ”gældseftergivelse 1. prioritet” i årsrapporten for indkomståret 2015. Beløbet er tilbageført ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Gældseftergivelsen for 1. prioriteten er specificeret således:
”Valutakurs | 10,1797 | ||
GBP | DKK | ||
Indfriet restgæld | 7.514.562,64 | 76.495.993,31 | |
Anslået omkostninger indfrielse | 9.437,36 | 96.069,49 | |
Renter 15/11-23/12, opgjort til 48.010 GBP, afrundet | 47.500,00 | 483.535,75 | |
SWAP | 166.000,00 | 1.689.830,20 | |
PIK – renter, opgjort | 1.148.593,08 | 11.692.332,98 | |
I alt | 8.886.093,08 | 90.457.761,73 | |
Afregnet | 7.690.000,00 | 78.281.893,00 | |
Gældseftergivelse | 1.196.093,08 | 12.175.868,73” | |
Det fremgår af SKATs afgørelse, at valutakursen på låneoptagelsestidspunktet den 15. maj 2006 var 1094,29, at valutakursen var 898,98 den 1. december 2010, hvor kommanditselskabet overtog en udtrådt investors andel, og at valutakursen den 31. december 2014 var 951,50.
I henhold til note 10 ”prioritetsgæld og pengeinstitutter” i kommanditselskabets årsrapport for indkomståret 2014 var der udover 1. prioritetsgælden banklån på 13.990.235 kr. I henhold til note 11 ”Gældsforpligtelser” i kommanditselskabets årsrapport for indkomståret 2015 udgjorde 1. prioritetsgælden 0 kr. pr. 31. december 2015, mens gæld til pengeinstitutter udgjorde 1.984.746 kr. mod 13.990.235 kr. året før.
Det fremgår af årsrapporten for kommanditselskabet for indkomståret 2015 under ”omsætningsaktiver”, at ”tilgodehavende, investorindskud” udgjorde 0 kr. i 2015, mens det udgjorde 866.785 kr. i 2014 i henhold til årsrapporten for 2014. Det fremgår videre af note 10 i årsrapporten for indkomståret 2015 vedrørende ”overført resultat”, at investortilgodehavender var nedskrevet med 990.102 kr.
Af årsrapporten for indkomståret 2015 fremgår det af note 9 ”kontant andel af stamkapitalen”, at den kontante andel af selskabskapitalen udgjorde 33.226.390 kr. pr. 31. december 2015, herunder at årets investorindbetalinger udgjorde 2.386.790 kr., og at stamkapitalen udgjorde 61 mio. kr. Af note 9 til årsrapporten for indkomståret 2014 fremgår det, at den kontante andel af selskabskapitalen udgjorde 30.839.600 kr.
Det fremgår af bilag udarbejdet af et revisionsfirma til selvangivelsen for indkomståret 2015 for kommanditister i K/S [virksomhed1], som anvender virksomhedsordningen, under punkt D.1.7 ”Indskudskonto”, at der havde været foretaget indskud i løbet af 2015, hvorefter indskudskontoen pr. 31. december 2015 udgjorde henholdsvis 2.121.510 kr. ved 5 anparter, 2.545.812 kr. ved 6 anparter, 4.667.323 kr. ved 11 anparter og 9.334.645 kr. ved 22 anparter.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med skattepligtig kursgevinst på 684.035 kr. ved frigørelse af gæld i fremmed valuta.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
K/S [virksomhed1]s har i forbindelse med salget af ejendommen i selskabet den 23. december 2015 indfriet restgælden på 7.514.562 GBP.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, at kursgevinst/tab i fremmed valuta medregnes i den skattepligtige indkomst.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at gevinst/tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinst/tab realiseres (realisationsprincippet)
Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
(...)
Opgørelse af kursgevinst ved gældseftergivelse
K/S [virksomhed1]s har i forbindelse med salget af ejendom fået en gældseftergivelse på 1.196.093
Gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår, at personers gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Der henvises til SKM2016.325.VLR , hvor det blev fastslået, at samtlige kursgevinster i fremmed valuta er skattepligtige efter kursgevinstlovens § 23.
Af kursgevinstlovens § 24 fremgår, at gevinst på gæld i fremmed valuta som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering beskattes ikke.
TfS 1999,261 HD
I denne dom henførte Højesteret ikke gældeftergivelsen til dagældende KGL § 6A (nu KGL §24). Kommanditisten blev beskattet efter dagældende KGL § 5 stk. 2, jf. SL § 4.
Højesteret anfører i sine bemærkninger i bl.a:
Da det er kommanditselskaberne, der har indgået rekonstruktionsaftalen med deres kreditorer, ville en henførsel under § 6 A, stk. 1, 1. pkt., indebære, at den gæld, der eftergives, betragtes som kommanditselskabernes og ikke de enkelte kommanditisters og ville derved forudsætte, at et kommanditselskab anses som et selvstændigt skattesubjekt, hvilket selskabsskattelovens § 1 ikke giver adgang til.
Højesterets bemærkning i dommen må tolkes sådan, at gælden i ”skattemæssig” henseende ikke er kommanditselskabets, men kommanditisternes.
Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,
Fordringer og gæld i fremmed valuta:
De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og således for alle selskaber og fonde m.v. erhvervsdrivende og private personer.
...
Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
SKAT konkluderer derfor, at kursgevinstlovens § 23 er analog til kursgevinstlovens § 6.
Det er derfor SKATs opfattelse, at gevinsten ved eftergivelse af gælden er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.
SKAT finder ikke, at gevinsten ved frigørelsen er omfattet af kursgevinstlovens § 24, jf. TfS 1999,261 HD, hvor det er K/S’et, der opnår akkord og ikke de enkelte kommanditister.
Der henses hertil, at det er K/S [virksomhed1]s, der har indgået akkordaftalen med långiver [virksomhed2] og ikke de enkelte kommanditister.
Den eftergivne gæld udgør 1.196.093 GBP. Da hele den nominelle restgæld indfries ved salget af ejendom den 23. december 2015, kan gældseftergivelsen henføres til den gæld, der er opstået i forbindelse med overdragelsen (omkostninger, swap, renter samt Payment In Kind – renter)
Valutakursen den 23. december 2015 er på 1017,97. Kursgevinsten kan herefter beregnes således:
Lån i GBP Kursværdi Valutakurs 89 andele 1 andel
Optaget 23-12-2015 1.196.093 100 1017,97 12.175.868 kr. 136.807 kr.
Indfriet til 1.196.093 0 0 kr. 0 kr.
Kursgevinst 12.175.868 kr. 136.807 kr.
(...)
Vedr. [person1] høringssvar af 21. oktober 2016
SKAT finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen. Vi fastholder derfor forslag til ændring af skatteansættelsen som ovenfor anført.
Vedr. [person1] indsigelse af 17. november 2016 mod forslag
Det er K/S [virksomhed1]s, der har opnået en ordning med sine kreditorer. Da K/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt, er forholdet ikke omfattet af kursgevinstlovens § 24.
Da forholdet ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24, har fordringens værdi ingen betydning.
SKAT fastholder derfor ændring af skatteansættelsen som ovenfor anført.”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 16. december 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg af 26. november 2020:
”(...)
Skattestyrelsens bemærkninger
Det fremgår af låneaftalen, at lånet er optaget på Limited Recourse – vilkår. Kommanditselskabet hæfter med alle aktiver undtagen den ikke-indbetalte stamkapital. Hæftelsen kan ikke udvides til de enkelte investorer eller til deres aktiver.
Som følge af den begrænsede hæftelse, hvor 1. prioritetslångiveren kun kan søge sig fyldestgjort i kommanditselskabets aktiver, men ikke i investorernes resthæftelse, må kommanditselskabet anses for frigjort for sin gældsforpligtelse overfor 1. prioritetslångiveren.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at lånet skattemæssigt skal behandles på samme måde som et non- recourse lån.
Vi anser derfor gældseftergivelsen for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.
Vi kan i øvrigt henvise til Byretsdom af 20. november 2020 sag nr. BS-21437/2018-LYN (Pt. endnu ikke offentliggjort).”
Skattestyrelsen er den 8. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
Det følger af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.
Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v. Det fremgår af lovens § 21, stk. 1.
Efter lovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst.
Ifølge kursgevinstlovens § 24 medregnes gevinst på gæld ved gældseftergivelse ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når eftergivelsen af gælden sker som led i en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelse og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at 1. prioritetslånet ikke er optaget på non-recourse vilkår. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at dette understøttes af låneaftalens afsnit 37.4 – Limited-Recourse, hvor det er anført, at banken ikke kan søge fyldestgørelse i kommanditisternes resthæftelse eller i øvrigt i kommanditisternes aktiver, men begrænset til fyldestgørelse i ejendommen og kommanditselskabets øvrige aktiver.
Klager har ligeledes erklæret sig enig i, at lånet ikke er optaget på non-recourse vilkår ved skrivelse dateret 26. november 2020.
Henset til at der ikke foreligger et låneforhold med non-recourse vilkår, udelukkes det, at der følger en situation, som kan sidestilles med den, Højesteret havde bedømt i SKM2019.627.HR. Forholdet bedømmes således ikke ud fra retspraksis om kursgevinst på non-recourse lån.
Det er ubestridt, at der er forligger en gældseftergivelse på 1. prioritetslånet.
Klager har fremført, at kursgevinsten er skattefri og omfattet af kursgevinstlovens § 24 samt anført, at der er tale om en gældeftergivelse med et akkordelement.
I dom af 22. februar 1999, offentliggjort i TfS 1999, 261 H, fandt Højesteret, at i relation til kursgevinstloven skulle et kommanditselskabs gæld, der blev eftergivet, betragtes som kommanditisternes gæld, da et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at gevinsten ved frigørelsen af gælden er omfattet af kursgevinstlovens § 24 henset til, at det er kommanditselskabet, K/S [virksomhed1]s, der har indgået akkordaftalen med långiver [virksomhed2] og ikke de enkelte kommanditister.
Der henvises yderligere til klagers skrivelse af 12. august 2016, hvor klager anfører, at långiver, [finans5] havde tilkendegivet, at det var den maksimale rabat, der kunne gives til kommanditselskabet. Kommanditisterne omtales ikke som part.
Skattestyrelsen finder herefter ikke, at aftalen om gældseftergivelse er sket som en samlet ordning eller at aftalen bærer præg af et akkordelement, hvorfor klagers påstand afvises.
Med udgangspunkt i at der forligger en skattepligtig kursgevinst ved en singulær gældseftergivelse på gæld i fremmed valuta, er spørgsmålet herefter beskatningshjelmen.
Kursgevinstlovens § 23 angår specifikt kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Det er Skattestyrelses opfattelse, at bestemmelsens ordlyd fører til, at den har forrang i forhold til § 21, stk. 1, når en singulær gældseftergivelse er i fremmed valuta. Ifølge kursgevinstlovens § 23 er hele klagers andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen således skattepligtig for klager.
Klager har videre gjort gældende, at klager, med henvisning til SKM2020.64.LSR, støtter ret på dagældende juridisk vejledning 2016-2, afsnit C.B.1.4.3.3, hvorefter kursgevinst ved en gældseftergivelse kun beskattes i det omfang, kommanditisten ikke har indbetalt sin fulde vedtægtsmæssige hæftelse.
I henhold til kommanditselskabets årsrapport for 2015 udgjorde den kontante andel af selskabskapitalen 33.226.390 kr. Den vedtægtsmæssige stamkapital udgjorde 61.000.000 kr., hvorfor den manglende resthæftelse udgjorde 27.773.610 kr. Resthæftelsen udgjorde således for en kommanditist, med en ejerandel på 11/89, 3.432.693 kr., mens kommanditistens andel af restgælden i henhold til 1. prioritetslånet udgjorde 1.504.883 kr.
Lægges ovenstående forhold til grund, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at resthæftelsen var større end den eftergivne gæld på tidspunktet for gældseftergivelsen, hvorfor den fulde kursgevinst er skattepligtig.
Sluttelig er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at uanset klagers opgørelse af resthæftelsen på 2.042.677 kr. for en kommanditist med en ejerandel på 11/89 blev lagt til grund, ville klagers resthæftelse på 3.432.693 kr. ligeledes udgøre et større beløb end klagers andel af kursgevinsten. I henhold til denne opgørelse ville klager ligeledes være skattepligtig af hele sin andel af kursgevinsten.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke kan støtte ret på dagældende juridisk vejledning 2016-2, afsnit C.B.1.4.3.3, eftersom klager ikke har indbetalt den fulde resthæftelse. Yderligere er det Skattestyrelsens opfattelse, at afsnittet i dagældende juridisk vejledning er i strid med kursgevinstlovens bestemmelser.
Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 9. december 2016 og fastholder, at klagers andel af kursgevinsten ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren ikke skal beskattes af kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren alene er skattepligtig af en mindre del af kursgevinsten.
Klagerens repræsentant har til støtte herfor gjort gældende, at der i medfør af kursgevinstlovens § 24 foreligger en skattefri akkord. Subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at der med henvisning til SKM2020.64LSR, må kunne støttes ret på den dagældende juridiske vejledning, således at ikke hele kursgevinsten er skattepligtig, men alene den del af kursgevinsten, der svarer til resthæftelsen, efter at gælden til 2. og 3. prioritetslångiver er fratrukket.
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt følgende supplerende bemærkninger i brev af 26. november 2020:
”Efter vores opfattelse har kommanditselskabet ikke optaget lån på non-recourse vilkår. Der henvises til vedlagte lånedokument dateret den 2. november 2011 vedrørende
Kommanditselskabets 1. prioritetslån. I lånedokumentets side 72 og 73 anføres under punkt 37.4 ”Limited Recourse” følgende:
"The Liability of the Borrower under the Finance Documents shall be limited to its
assets (but excluding any right of the Borrower to claim for uncalled capital from
any Limited Partner) and shall not in any circumstances exceed to the Limited
Partners or their assets."
Det fremgår således af den anførte bestemmelse, at Kommanditselskabet hæftede med alle aktiver for gælden – undtagen den ikke indbetalte stamkapital, som var tiltransporteret til sikkerhed for 2. prioritetslånet og 3. prioritetslånet.
(...)
Realiteten var dermed, at 1. prioritetslångiveren ikke kunne søge sig fyldestgjort i resthæftelsesforpligtelsen, som kommanditisterne havde overfor kommanditselskabet, idet resthæftelsesforpligtelsen var tiltransporteret til sikkerhed for 2. prioritetslånet og 3. prioritetslånet.
På den anførte baggrund fastholdes det, at investorerne i K/S [virksomhed1] ikke er skattepligtig af en kursgevinst, jf. princippet i SKM2020.64.LSR. Ved denne afgørelse fastslog Landsskatteretten – i en helt tilsvarende sag - følgende:
”Selvom hele kursgevinsten ved gældseftergivelsen i K/S H1 er skattepligtig i
henhold til kursgevinstlovens § 23, finder Landsskatteretten således, at klageren
kan støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorefter den omhandlede kursgevinst kun beskattes i det omfang, han ikke har indbetalt sin fulde vedtægtsmæssige hæftelse .” (min fremhævning)
Ved anvendelse af Landsskatterettens retsanvendelse i SKM2020.64.LSR i nærværende sager skal investorerne i K/S [virksomhed1] ikke beskattes af en kursgevinst.(...)”
Repræsentanten er den 13. januar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 16. december 2020:
”Skattestyrelsen anfører i udtalelsen, at kommanditselskabets 1. prioritetslån blev optaget på
Limited recourse-vilkår, hvilket skal sidestilles med lån optaget på Non-recourse-vilkår.
Dette bestrides. Der er således ikke grundlag for skattemæssigt at behandle lån optaget på
Limited recourse-vilkår på samme måde, som lån optaget på Non-recourse-vilkår. Ved lån
optaget på Non-recourse-vilkår kan långiver alene søge sig fyldestgjort i det aktiv, som
långiver konkret har sikkerhed i.
Ved Limited recourse-vilkår har långiveren mulighed for at søge sig fyldestgjort i alle kommanditselskabets aktiver og ikke kun kommanditselskabets ejendom, som långiver har sikkerhed i. I nærværende sag havde 1. prioritetslångiveren således ved det omhandlede Limited recourse-vilkår mulighed for at søge sig fyldestgjort både via sin sikkerhed i ejendommen, men også via sikkerhed i kommanditselskabets øvrige aktiver i form af indestående på bankkonti m.v.
Som det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 9. december 2016, jf. side 5, blev der opnået et provenu ved salget af kommanditselskabets ejendom på GBP 493.240, som 1. prioritetslångiveren ikke søgte sig fyldestgjort i. Dette beløb blev i stedet anvendt som afdrag på gælden til 2. prioritetslångiveren.
Videre bemærkes, at 1. prioritetslångiveren heller ikke søgte sig fyldestgjort i kommanditselskabets bankkonto ved [finans6], hvor der ultimo 2015 stod kontant kr. 3.375.000.
Jeg skal på ny præcisere, at der i nærværende sag ikke er tale om en frigørelse af gæld overfor 1. prioritetslångiveren – idet der i stedet var tale om, at 1. prioritetslångiveren efter en konkret forhandling eftergav kommanditselskabet et betydeligt beløb. Jeg henviser i den forbindelse til [person1]s e-mail af den 11. januar 2021 med tilhørende bilag.
På den anførte baggrund fastholdes det, at nærværende sag er direkte sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2020.64.LSR. I den pågældende sag hjemviste Landsskatteretten som bekendt sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Landsskatteretten lagde vægt på, at det omhandlede lån ikke var optaget på Non-recourse-vilkår, ligesom Landsskatteretten lagde vægt på, at der forelå en konkret gældseftergivelse. Dette svarer som anført helt til faktum i nærværende sag.
Skattestyrelsen har i sin udtalelse dateret den 16. december 2020 henvist til SKM2021.8.BR. De faktiske forhold i den pågældende byretsdom er afgørende forskellige fra de faktiske forhold i nærværende sag, idet der i den pågældende sag ikke var tale om nogen form for gældseftergivelse – men derimod en frigørelse for gæld.
Dommen, der derfor ikke har betydning for nærværende sag, er anket til Østre Landsret.”
Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse af 23. februar 2021 side 14 følgende:
”Retten finder, at det forhold, at resthæftelsen var tiltransporteret 2. og 3. prioritetslån- giverne således, at 1. prioritetslångiver ikke ville kunne søge sig fyldestgjort heri, ikke er ensbetydende med, at der reelt ikke var en resthæftelse på tidspunktet for gældseftergivelsen således, at klagerens kursgevinst af denne grund i henhold til Den dagældende juridiske vejlednings afsnit C.B.1.4.3.3. er fritaget for beskatning.”
Dette er vi ikke enige i.
Som dokumenteret udgjorde gælden til 2. prioritetslångiver, [finans2], 10.505.980 kr. og gælden til 3. prioritetslångiver, [finans3], 3.100.000 kr., i alt 13.605.980 kr.
Resthæftelsen var således anvendt af 2. og 3. prioritetslångiverne, og 1. prioritetslångiver kunne ved gældseftergivelsen i forbindelse med salget af ejendommen ikke søge sig fyldestgjort heri.
Der var således i realiteten ingen resthæftelse for 1. prioritetslångiver på tidspunktet for gældseftergivelsen, hvorfor kursgevinsten er skattefri, jf. SKM2020.64.LSR .
Det bemærkes, at resthæftelsen blev gjort gældende af [finans2] og [finans3] således, at 2. og
3. prioritetslångiverne blev fyldestgjort ved kontante indbetalinger fra kommanditisterne.
Omkring resthæftelsen vedlægges kopi af bilag til selvangivelse for 2015 udarbejdet af selskabets revisor, [virksomhed3].
Det fremgår side 4, afsnit D.1.7. indskudskonto, at en kommanditist med en ejerandel på 11 an- parter pr. 31. december 2015 havde indskudt 4.667.323 kr. I den tidligere fremsendte opgørelse, der er baseret på kommanditist [navn udeladt] faktiske indbetalinger, udgjorde indbetalingerne 4.666.850 kr.
Kommanditselskabets stamkapital er opdelt i 100 anparter af 610.000 kr. For en kommanditist med 11 anparter udgør stamkapitalen 6.710.000 kr., hvoraf 4.667.323 kr. jf. revisors opgørelse er indbetalt. Resthæftelsen udgør således (6.710.000 kr. - 4.667.323 kr.) = 2.042.677 kr.
Det bemærkes, at kommanditselskabet i 2010 indløste en kommanditist med 11 anparter grundet manglende indbetalinger til kommanditselskabet, samt at kommanditisterne [navn udeladt] og [person2] med i alt 11 anparter også havde restancer til kommanditselskabet, hvorfor den enkeltes resthæftelse ikke kan afstemmes til den forholdsmæssige andel af den kontant indbetalte stamkapital, jf. regnskaberne.
Restgælden til 2. og 3. prioritetslångiverne udgjorde ved salget af ejendommen i alt 13.605.980 kr. Restgælden, som blev indfriet via resthæftelsen, udgør for 11 anparter ud af 89 anparter, 1.681.638 kr.
Den resterende resthæftelse udgjorde herefter (2.042.677 kr. - 1.681.638 kr.) = 361.039 kr., som
naturligvis skal begrænse den skattefrie kursgevinst.”
Retsmødet
På retsmødet den 10. december 2021 nedlagde repræsentanten principal påstand om, at klageren ikke skal beskattes af en kursgevinst i indkomståret 2015 og subsidiært, at klageren maksimalt skal beskattes af en kursgevinst i indkomståret 2015, svarende til den del af resthæftelsesforpligtelsen, som ikke var tiltransporteret til 2. og 3. prioritetslångiverne, og som 1. prioritetslångiveren havde mulighed for at søge sig fyldestgjort i.
Repræsentanten gennemgik sagen og anbringenderne i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at klageren bestrider, at restindbetalingen ikke er indbetalt, og det derfor gøres gældende, at der ikke er en restindbetalingsforpligtelse. Såfremt Landsskatteretten finder, at der er en restindbetalingsforpligtelse, gøres det gældende, at opgørelsen af restindbetalingsforpligtigelsen ikke er korrekt opgjort, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen. Til støtte for klagernes opfattelse og påstande henviste repræsentanten til mindretallets udtalelse i SKM2021.586.ØLR og til en fremlagt afgørelse fra Landsskatteretten af den 29. november 2017.
Skattestyrelsen tilkendegav, at Skattestyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling som helhed, og at kursgevinsten er skattepligtig efter lovens ordlyd og forarbejderne, jf. også SKM2021.586.ØLR. Skattestyrelsen indstillede derfor i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse, idet der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld.
Det fremgår af lovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.
Efter lovens § 23 skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst.
Gevinst og tab på gæld opgøres efter reglerne i kursgevinstlovens § 26. Gevinsten henholdsvis tabet opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jf. § 26, stk. 3.
I nærværende sag blev K/S [virksomhed1], frigjort fra den restgæld i fremmed valuta, der var på 1. prioritetslånet hos [virksomhed2] S.a.r.l. Landsskatteretten finder, at klageren som kommanditist ved kommanditselskabets frigørelse fra restgælden herved har opnået en gevinst omfattet af kursgevinstloven.
Der er enighed mellem sagens parter om den beløbsmæssige størrelse af kursgevinsten på 12.175.869 kr., hvoraf klagerens andel udgør 5/89.
Det er rettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af hele sin andel af kursgevinsten i medfør af kursgevinstlovens § 23.
For så vidt angår den principale påstand om, at hele kursgevinsten er skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 24, finder retten, at frigørelsen for gælden til långiver ikke udspringer af en aftale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld. Dermed er kursgevinsten ikke omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 24. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.64LSR.
Klageren har subsidiært gjort gældende, at han kan støtte ret på den dagældende juridiske vejledning, således at alene den del af kursgevinsten, der svarer til resthæftelsen, efter at gælden til 2. og 3. prioritetslångiver er fratrukket, er skattepligtig. Klageren har henvist til SKM2020.64LSR.
Retten bemærker hertil, at Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.64.LSR, har været indbragt for Østre Landsret. Østre Landsret har afsagt dom i sagen den 8. oktober 2021, offentliggjort som SKM2021.586ØLR. Østre Landsret kom frem til, at det forvaltningsretlige lighedsprincip ikke kan føre til, at en skatteyder har krav på fritagelse for en skatteforpligtelse, der følger af loven, hvorfor der ikke kunne støttes ret på afsnit C.B.1.4.3.3 ”Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion” i den dagældende juridiske vejledning med skattefrihed til følge. Kommanditisterne var således skattepligtige af den opnåede kursgevinst i medfør af kursgevinstlovens § 23 uanset, at der var tale om en gældseftergivelse, og uanset om den fulde vedtægtsmæssige hæftelse var indbetalt eller ej.
Det fremgår således af retspraksis, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst uanset, om der er tale om frigørelse fra gæld på non-recourse vilkår eller gældseftergivelse på gæld uden non-recourse vilkår, jf. kursgevinstlovens § 23. Dette følger af Højesterets dom af 11. november 2019 vedrørende non-recourse vilkår, offentliggjort som SKM2019.627.HR, og Østre Landsrets dom af 8. oktober 2021, offentliggjort som SKM2021.586ØLR, vedrørende ikke non-recourse vilkår.
Landsskatteretten anser herefter hele kursgevinsten for at være skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 23 og stadfæster herefter SKATs afgørelse.