Kendelse af 01-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2020

Selskabet har anmodet SKAT om bindende svar. Der er fremsat følgende spørgsmål:

”1. Kan SKAT bekræfte, at fordringen, som [virksomhed1] A/S har mod [virksomhed2] ApS, har en kursværdi på 100, idet egenkapitalen i [virksomhed2] ApS er positiv?

2. Kan SKAT bekræfte, at konverteringen ikke vil medføre underskudsbegrænsning/skattepligt for [virksomhed2] ApS?

3. Kan SKAT bekræfte, at gældskonverteringen til overkurs ikke vil medføre beskatning af tilskud for [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS?

4. Kan SKAT bekræfte, at gældskonverteringen til overkurs ikke vil medføre nogen gavebeskatning for [person1] og [person2]?

5. Kan SKAT bekræfte, at gældskonverteringen til overkurs ikke vil medføre udbyttebeskatning for [person3]?”

SKAT har svaret ”ja” til spørgsmål 1 og 3. SKAT har svaret ”nej” til spørgsmål 2, 4 og 5.

Spørgsmål 2, 4 og 5 er påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten ændrer svaret til spørgsmål 2 til ”ja”. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmål 4 og 5.

Faktiske oplysninger

Selskabet ejes af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. De to holdingselskaber er ejet af henholdsvis [person1] og [person2].

[virksomhed1] A/S er ejet af [person3], som er far til [person1] og [person2].

[virksomhed1] A/S havde et tilgodehavende på 14.684.570 kr. hos selskabet. Ifølge anmodningen om bindende svar ønskes tilgodehavendet konverteret til kapital i selskabet således, at [virksomhed1] A/S tegner ny nominel kapital på 22.223 kr. i selskabet til overkurs. [virksomhed1] A/S vil ved konverteringen opnå en ejerandel på 10 % i selskabet.

Ifølge årsrapporten 2015/2016 for selskabet var den samlede værdi af selskabets aktiver pr. 30. juni 2016 på 62.408.562 kr., mens egenkapitalen udgjorde 37.469.734 kr., og gælden udgjorde 24.938.828 kr. Anpartskapitalen var på nominelt 200.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har svaret ”nej” til de 3 påklagede spørgsmål.

SKAT har anført følgende:

”Generelt

Ifølge kursgevinstlovens § 24, stk. 1, medregnes gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefrie gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Det fremgår af pkt. 3.2.1 i cirkulære nr. 26 af den 5. februar 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse), at fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen. Provenuet er det overskud, der kan opnås, hvis alle virksomhedens aktiver sælges til handelsværdien, således som denne er, hvis salget sker på en gang. Værdien af en virksomheds aktiver, når virksomheden likviderer på en gang, kan således efter omstændighederne være lavere end værdiansættelsen ved fortsat drift. Ved opgørelsen af provenuet ses bort fra likvidationsomkostninger.

Ifølge selskabsskattelovens § 12 A, stk. 1, nedsættes de uudnyttede fremførselsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, såfremt et selskab opnår tvangsakkord i en rekonstruktion. Stk. 2, nr. 3, bestemmer dog, at nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres, hvis debitorselskabet ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen i henhold til reglerne i §§ 8 og 24 A.

En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen, jf. stk. 3.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, at overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

I SKM2004.8.LR bliver Ligningsrådet blandt andet spurgt, hvorvidt D A/S’ nytegning af aktier i M2 A/S til en overkurs, der væsentligt overstiger den regnskabsmæssige værdi, vil udløse beskatning hos M2. De to selskaber er indirekte ejet af den samme aktionærkreds. Ligningsrådet svarer, at den påtænkte transaktion er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 2, da D A/S efter principperne i kursgevinstlovens § 4 er koncernforbundet med M2 A/S, og at selskabets overdragelse af kapitalandele til M2 A/S mod vederlag i form af nom. 10.000 kr. nytegnede aktier i selskabet til overkurs ikke vil kunne anerkendes i skattemæssig henseende. Efter Ligningsrådets opfattelse vil D A/S i skattemæssig henseende anses at være vederlagt i form af nom. 10.000 kr. aktier i M2 A/S til kurs pari. Forskellen mellem handelsværdien af kapitalandelene i datterselskaberne og det modtagne vederlag på 10.000 kr. vil i skattemæssig henseende være at betragte som et ikke fradragsberettiget tilskud til M2 A/S. Selskabets skattemæssige anskaffelsessum for de nytegnede aktier nom. 10.000 kr. i M2 A/S anses således for anskaffet til kurs 100. Ved vurderingen heraf lægger Ligningsrådet vægt på, at en uafhængig sælger/kapitalindskyder ikke ville acceptere sig vederlagt i nom. 10.000 kr. nytegnede aktier i M2 A/S henset til størrelsen af de værdier, der indskydes i selskabet. M2 A/S vil i medfør af statsskattelovens § 4 være skattepligtig af et tilskud fra D A/S. Ligningsrådet kan således ikke tilslutte sig selskabets repræsentants opfattelse af, at overkursen vil være skattefri for det udstedende selskab i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ligningsrådet er derimod af den opfattelse, at der er tale om en maskeret disposition. En transaktion der – iklædt en ydre form – formelt fremstår som en overkurs ved kapitaludvidelse, mens der reelt er tale om en vederlagsfri overførsel af midler fra en formuesfære til en anden og dermed om et skattepligtigt tilskud til M2 A/S, jf. statsskattelovens § 4. Ligningsrådet henser herved til det betydelige misforhold mellem D A/S’ indskud af datterselskabsaktier/-anparter (regnskabsmæssig indre værdi ca. 21 mio. kr.) og vederlaget herfor nom. 10.000 kr. nytegnede aktier i M2 A/S, svarende til en værdi af ca. 360.000 kr.

Ifølge almindelig skatteretlig praksis skal handel med aktiver foregå til handelspriser. Der kan i den forbindelse henvises til bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4 til 6.

Det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, at interesseforbundne parter, herunder skattepligtige hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Ligningslovens § 2, stk. 2, bestemmer, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes blandt andet aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber og af personlige aktionærer og deres nærtstående. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Bestemmelsen i ligningslovens § 2 blev indsat ved lov nr. 432 af den 26. juni 1998 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven og trådte i kraft den 28. juni 1998.

I SKM2012.92.HR, der omhandler anvendelsesområdet for ligningslovens § 2, slår Højesteret fast, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med ”armslængdeprincippet”, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.v. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

SKM2008.211.HR omhandler værdiansættelse af anparter i forbindelse med et salg. Appellanten ejer via et holdingselskab samtlige anparter i et anpartsselskab. Anparterne sælges med 50 % til appellanten og 50 % til hans bror til kurs 5. Skattemyndighederne beskatter appellanten af maskeret udlodning af differencen mellem den skønnede markedsværdi på kurs 90 og den handlede kurs. Det er ved en syns- og skønsforretning imidlertid skønnet, at selskabets indre værdi kan opgøres til kurs 42, men at selskabets markedsværdi ved salg til en uafhængig tredjemand antages at være begrænset og sandsynligvis svarede til kurs nul. Højesteret udtaler, at der ikke kan antages at foreligge et egentligt marked for anparterne – heller ikke ved et samlet salg, men at appellanten og broderen har særlig indsigt i selskabets aktiviteter og indtjening. Højesteret finder herefter, at anparterne skal værdiansættes ud fra den værdi, som de har for hovedanpartshaveren, hvilket er kurs 42. Højesteret tiltræder endvidere beskatningen af maskeret udlodning hos appellanten for den del, der er tilgået hans bror, idet alle anparterne har passeret appellantens økonomi.

I SKM2004.106.HR har en ejendomsmægler og dennes samarbejdspartner foretaget krydsende og indbyrdes sammenhængende udbetalinger på 500.000 kr. fra deres selskaber. Den ene af udbetalingerne bliver udbetalt til ejendomsmæglerens ægtefælles selskab. Højesteret finder det ikke godtgjort, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for betalingen til hustruens selskab, men finder, at den vilkårlige overførsel har været betinget af ejerforhold til det betalende selskab, hvorfor der foreligger en skattepligtig udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Skatteministeriet bliver herefter frifundet.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.B.3.6, at når hovedaktionærens nærtstående bliver begunstiget af selskabet som følge af selskabet og hovedaktionærens interessefællesskab, så vil der som udgangspunkt forekomme trippelbeskatning, når der statueres maskeret udbytte. Begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen.

Skatteministeren har i lovforslag L110, Folketingssamling 2006/2007, svaret på spørgsmål 24 vedrørende en problemstilling om indirekte beskatning i forbindelse med vedtagelse af bestemmelsen om skattefrie tilskud. Det fremgår af skatteministerens svar, at et skattefrit tilskud godt kan medføre, at der sker en indirekte beskatning hos en aktionær, fordi tilskuddet bliver anset for at være en formueoverførsel fra en aktionær til en anden. Hvis det ydede tilskud reelt anses for at være en formueoverførsel fra far til søn, bliver konsekvensen, at faren udbyttebeskattes, og at sønnen skal betale gaveafgift. Dette fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.D.2.4.3.3.2.

Boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, bestemmer, at en person afgiftsfrit kan give gaver til børn, stedbørn og børnebørn, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau).

Ifølge boafgiftslovens § 23, stk. 1, skal der betales 15 % i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.

...

Der spørges, om SKAT kan bekræfte, at konverteringen ikke vil medføre underskudsbegrænsning/skattepligt for [virksomhed2] ApS.

Da fordringens værdi for kreditor er kurs 100 på tidspunktet for gældskonverteringen, foreligger der ikke en gevinst i kursgevinstlovens forstand. Kursgevinstlovens § 24 finder således ikke anvendelse i nærværende tilfælde. Dette betyder ligeledes, at reglerne om underskudsbegrænsning i selskabsskattelovens § 12 A heller ikke finder anvendelse, da disse regler knytter sig til kursgevinstlovens § 24. Gældskonverteringen vil altså ikke medføre underskudsbegrænsning for [virksomhed2] ApS.

Den påtænkte konvertering er en kontrolleret transaktion omfattet af ligningslovens § 2, da der er tale om en gældskonvertering af en fordring, som [person3]s helejede selskab har mod et selskab, der indirekte er ejet af hans døtre.

Højesteret har slået fast, at ligningslovens § 2 omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, og at skattemyndighederne kan foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, jf. SKM2012.92.HR. Vi er således ikke enige med jer i, at ligningslovens § 2 ikke finder anvendelse i nærværende tilfælde.

Transaktionen skal derfor ske på markedsvilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

[virksomhed1] A/S har før gældskonverteringen en fordring på [virksomhed2] ApS til en værdi af 14.684.570 kr. Efter den påtænkte konvertering vil [virksomhed1] A/S alene eje 10 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS. Ejerandelen på 10 % vil have en væsentlig lavere værdi end fordringens værdi.

Der er således ikke tale om en transaktion på markedsvilkår.

Vi er af den opfattelse, at der reelt er tale om en vederlagsfri overførsel af midler fra en formuesfære til en anden, og at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, om skattefri overkurs ved kapitaludvidelse derfor ikke finder anvendelse i nærværende tilfælde.

Det er således vores opfattelse, at [virksomhed1] A/S skal anses for vederlagt med nominelt 22.223 kr. anparter i [virksomhed2] ApS til den kurs, som anparterne har efter gældskonverteringen.

Forskellen mellem fordringens værdi og værdien af de vederlagte anparter vil være at betragte som et skattepligtigt tilskud for [virksomhed2] ApS, jf. statsskattelovens § 4. Vi henviser i øvrigt til SKM2004.8.LR.

På baggrund heraf besvares spørgsmål 2 med et ”Nej”.

...

Der spørges, om SKAT kan bekræfte, at gældskonverteringen til overkurs ikke vil medføre nogen gavebeskatning for [person1] og [person2].

Der spørges ligeledes, om SKAT kan bekræfte, at gældskonverteringen til overkurs ikke vil medføre udbyttebeskatning for [person3].

Som anført under spørgsmål 2 er gældskonverteringen udtryk for en kontrolleret transaktion, der ikke sker på markedsvilkår.

Det er derfor vores opfattelse, at der sker en formueoverførsel fra [person3] til døtrene [person1] og [person2]. Dette betyder, at den del af gældskonverteringen, som vi anser for et skattepligtigt tilskud for [virksomhed2] ApS, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, ligeledes vil blive anset for en maskeret udlodning til [person3]. Der henvises i den forbindelse til ligningslovens § 16 A samt SKM2008.211.HR og SKM2004.106.HR.

Samtidig vil de to døtre skulle gaveafgiftsbeskattes af den del af det skattepligtige tilskud for [virksomhed2] ApS, der svarer til deres indirekte ejerandel i selskabet, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

De afgørelser og domme, I henviser til i jeres bemærkninger, kan ikke føre til et andet resultat. De vedrører alle indkomstår, der ligger før vedtagelsen af ligningslovens § 2, og er således afgjort ud fra et andet regelsæt, end hvad der er gældende i dag.

Det bindende svar fra SKAT, I henviser til, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er tale om en konkret afgørelse i en konkret sag, som ikke kan udbredes til at gælde andre sager.

Spørgsmål 4 og 5 besvares herefter med et ”Nej”.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den påtænkte konvertering af tilgodehavende til kapital ikke vil have skattemæssige konsekvenser for de involverede parter, hvorfor svarene til spørgsmålene skal ændres til ”ja”.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”Vi er ikke enige i SKATs svar på vores spørgsmål 2, 4 og 5 i anmodningen om bindende svar.

SKAT anfører, at de ikke er enige i, at gældskonverteringen ikke vil have skattemæssige konsekvenser for [virksomhed2] ApS, [person1], [person2] og [person3]. SKAT henviser i deres svar på spørgsmål 2, 4 og 5 til ligningslovens § 2.

Af ligningslovens § 2 følger det, at transaktioner, som foretages mellem selskaber og dets hovedaktionærer, skal foretages på markedsmæssige vilkår. Det er tanken, at ligningslovens § 2 skal regulere den samhandel, der kan være mellem selskabet og hovedaktionæren.

Vi er derfor ikke enige i, at konverteringen i denne situation omfattes af ligningslovens § 2, da transaktioner først omfattes af ligningslovens § 2, når der sker samhandel mellem interesseforbundne parter. Det betyder naturligvis, at der kan foretages beskatning af f.eks. maskeret udlodning, hvis et aktiv erhverves til underpris eller sælges til overpris. SKAT henviser også i svaret på det bindende svar til en dom fra Højesteret refereret i SKM2008.211.HR, som illustrerer dette. Som også anført af SKAT anså Højesteret køb af et anpartsselskab for sket til underpris, og det blev derfor anset for en maskeret udlodning fra det sælgende aktieselskab.

Køberne af anparterne var eneaktionæren og hans bror, og eneaktionæren blev beskattet af hele

formuefordelen som maskeret udlodning - også for så vidt angår den del, der var tilfaldet hans bror, idet denne formuefordel havde passeret hans økonomi.

I vores anmodning om det bindende svar er der netop ikke tale om afståelse af anparter, som er tilfældet i SKM2008.211.HR. I vores anmodning om det bindende svar er der derimod tale om en kapitaludvidelse. Kapitaludvidelser er derimod omfattet af selskabsskattelovens § 13, hvoraf det følger, at overkursen er skattefri for selskabet. Der er derfor ikke tale om en samhandel omfattet af ligningslovens § 2, når der foretages en kapitaludvidelse til overkurs. Der er altså ikke hjemmel i ligningslovens § 2 til at foretage regulering af tegningskursen i en kapitaludvidelse og dermed anse "overkursen" for maskeret udlodning til aktionæren i selskabet. Der er således ingen samhandel mellem en hovedaktionær og et selskab, som foretager kapitaludvidelsen til overkurs. Vi er derfor heller ikke enige, når SKAT anfører, at de afgørelser og domme, som vi i anmodningen om bindende svar har henvist til, ligger før indførelsen af ligningslovens § 2 og derfor ikke kan anvendes omkring problemstillingen om, hvorvidt overførelse af formue til et selskab indebærer en skatte- eller afgiftspligtig fordel for selskabets aktionærer. Ligningslovens

§ 2's vedtagelse har ingen betydning i relation til de nævnte afgørelser og domme, da ligningslovens § 2 som nævnt ovenfor blot regulerer selve samhandlen mellem interesseforbundne parter og derfor ingen betydning har i relation til, hvorvidt overførelse af formue til et selskab indebærer en skatte- eller afgiftspligtig fordel for selskabets aktionærer. De nedenfor nævnte afgørelser og domme mener vi derfor fortsat er yderst relevante i relation til, om der er hjemmel til at beskatte en ikke-realiseret formuestigning.

SKDM 1981, 53 DEP omhandlede en murermesters overdragelse af sin virksomhed til sønnens anpartsselskab. Ved ligningen af murermesteren blev lagt til grund, at der var knyttet en goodwill til virksomheden på 100.000 kr., som ikke havde været omfattet af overdragelsen, og som selskabet nu blev gavebeskattet af. Efter Statsskattedirektoratets opfattelse kunne den herved skete stigning i anparternes værdi derimod ikke medføre afgifts- eller skattepligt for sønnen, idet en værdistigning ville blive beskattet i forbindelse med en eventuel senere afhændelse af anparterne. Statsskattedirektoratets opfattelse blev tiltrådt af Skattedepartementet.

I TfS 1995, 803 tog Landsskatteretten stilling til, om en værdistigning på grund af kapitalforhøjelse til overkurs skulle beskattes som en gave, herunder om der skulle ske beskatning efter ligningsloven som udbytte. I afgørelsen klagede et A/S over en bindende forhåndsbesked, hvorefter selskabets direktør, der tillige var hovedaktionær i moderselskabet B A/S, samt ledende medarbejdere, der var aktionærer i datterselskabet, var anset for skattepligtige af kursstigningen på deres respektive aktier i datterselskabet i forbindelse med en kapitaludvidelse, der blev tegnet af moderselskabet til en overkurs i forhold til handelsværdien. Datterselskabet, der drev kalkunopdræt, havde siden stiftelsen været underskudsgivende, hvorfor der var oparbejdet en negativ egenkapital. Med henblik på forbedring af driften var det derfor hensigten at nytegne en kapital på 150 mio. kr., der udelukkende ville blive tegnet af moderselskabet, idet hverken direktøren eller medarbejderne havde økonomisk mulighed for at deltage i kapitaludvidelsen. Landsskatterettens flertal fandt ikke, at der var hjemmel til hos de pågældende aktionærer at gennemføre beskatning af den urealiserede værdistigning, der ville fremkomme ved moderselskabets kapitalindskud. Som det fremgår af afgørelsen i TfS 1995, 803, var aktieselskabets aktionærer, der bestod af medarbejdere i selskabet og moderselskabet samt direktøren, ikke indkomstskattepligtige af en kursstigning på deres aktier som følge af en kapitaludvidelse, der alene tegnedes af selskabets moderselskab.

Endelig kan der henvises til Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 2002, 336V. Sagen omhandlede overførsler mellem to selskaber ejet af en moder og hendes to sønner, men i et forskelligt ejerforhold. Landsskatteretten fandt her ikke grundlag for at opretholde udlodningsbeskatning af sønnerne, henset til at det var moderen, der havde foretaget begunstigelsen direkte over for selskabet, og ikke direkte over for sønnerne. Dette forhold fandtes ikke at påvirke sønnernes indkomst, ligesom retten nærede betænkelighed ved at fastslå, at sønnerne ved overførslen af deres andel havde modtaget en indkomstskattepligtig udlodning.

Det er derfor fortsat vores påstand med henvisning til ovenstående afgørelser og domme, at der ikke er hjemmel til at foretage beskatning af en endnu ikke realiseret formuestigning. Beskatningen kommer først til udtryk på det tidspunkt, hvor aktierne afhændes.

Vi skal ligeledes nævne, at SKAT i andre anmodninger om bindende svar som er helt tilsvarende denne sag er kommet til det modsatte resultat, hvor SKAT i deres svar henviser til TfS 1995, 803 og således er enige i, at der ikke skal ske beskatning af urealiserede formuestigninger.

Det er derfor vores påstand, at [virksomhed2] ApS og [person3] ikke tilgodeses økonomisk i forbindelse med [virksomhed1] A/S' konvertering af tilgodehavendet til anparter i [virksomhed2] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for nogen form for beskatning. Svaret på spørgsmål 2 og 4 bør derfor ændres til et "JA".

Tilsvarende er derfor også vores påstand, at der ikke realiseres nogen værdier hos [person1] og [person2] i forbindelse med konverteringen af tilgodehavendet til anparter i [virksomhed2] ApS, og konverteringen vil derfor ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for de personlige anpartshavere. En eventuel værdistigning på anparterne vil komme til beskatning på det tidspunkt, hvor personerne afhænder deres anparter i selskaberne. Svaret på spørgsmål 5 bør derfor ændres til et "JA".”

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 2

Det følger af selskabsskattelovens § 12 A, stk. 3, 1. pkt., at en hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

I det bindende svar er [virksomhed1] A/S’ fordring på selskabet fastsat til kurs pari på tidspunktet for konverteringen. Konverteringen vil derfor ikke medføre en underskudsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 12 A.

Ifølge selskabsskattelovens § 13 medregnes overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital, ikke til den skattepligtige indkomst.

Ifølge ordlyden er der ikke grundlag for at anse [virksomhed2] ApS for skattepligtig af overkursen. Det forhold, at overkursen i forbindelse med gældskonverteringen overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede anparter, medfører ikke i sig selv, at overkursen ikke omfattes af selskabsskattelovens § 13, jf. også Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.2.4.3.1.

Landsskatteretten ændrer således svaret på spørgsmål 2 til et ”ja”.

Spørgsmål 4

Boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, fastslår, at en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau), til afkom.

I det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, skal der betales 15 % i afgift af gaver til personer, som er nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, jf. boafgiftslovens § 23.

[person1] og [person2] anses at have modtaget en gave fra deres far, [person3], ved den pågældende gældskonvertering. Der er henset til, at uanset at gældskonverteringen sker på selskabsniveau, er der tale om en indirekte formueoverførsel fra [person3] til [person1] og [person2].

[person1] og [person2] er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22. [person1] og [person2] kan således årligt afgiftsfrit modtage et fastsat beløb som gave fra deres far, [person3]. Overstiger beløbet det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, skal de gavebeskattes af differencen i henhold til boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Konverteringen vil således medføre en gavebeskatning i henhold til boafgiftslovens § 23, stk. 1, af [person1] og [person2]. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette spørgsmål.

Spørgsmål 5

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

For at en overførsel fra et selskab kan anses for at have passeret en hovedanpartshavers økonomi, kræver det, at hovedanpartshaveren har realiseret en økonomisk fordel ved overførslen, har givet afkald på en fordel til gavn for nærtstående eller har anvendt midler til selskabsfremmede formål.

Da der ikke anses at foreligge en forretningsmæssig begrundelse for konverteringen af gæld til anparterne i selskabet, og transaktionen alene anses for foretaget som følge af [person3]s familiemæssige relation til [person1] og [person2], anses den overførte formue at have passeret [person3]s økonomi. [person3] er skattepligtig heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Konverteringen vil således medføre, at [person3] vil blive beskattet af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette spørgsmål.