Kendelse af 04-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2013

A-indkomst ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

45.875 kr.

0 kr.

Indeholdt A-skat ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

17.000 kr.

0 kr.

Indeholdt AM-bidrag ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

4.108 kr.

0 kr.

2014

A-indkomst ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

29.200 kr.

0 kr.

Indeholdt A-skat ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

10.818 kr.

0 kr.

Indeholdt AM-bidrag ([virksomhed1] ApS)

0 kr.

2.614 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabets forhold ([virksomhed1] ApS)

[virksomhed1] ApS, CVR [...1] blev stiftet den 19. april 2010. Virksomheden var registreret med branchekode ”881010 Hjemmehjælp” og registreret med formålet ”(...) Anden undervisning, samt handel efter virksomhedens skøn”.

[person1] indtrådte den 14. juli 2013 som direktør i selskabet. [person1] udtrådte af selskabets direktion pr. 31. december 2013. Selskabet havde herefter ikke nogen registreret direktion.

Erhvervsstyrelsen begærede selskabet opløst efter selskabslovens § 225 den 4. februar 2014. Selskabet blev begæret konkurs den 27. marts 2014 og taget under konkursbehandling ved dekret den 31. marts 2014. Konkursboet blev afsluttet som bo uden midler den 22. juni 2015.

[virksomhed1] ApS har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2013 for klageren som følger:

Periode

Indberetningsdato

Dispositionsdato

A- indkomst

A-skat

AM-bidrag

ATP

Oktober 2013

17. februar 2014

31. oktober 2013

10.875 kr.

4.022 kr.

972 kr.

90

November 2013

17. februar 2014

30. november 2013

17.500 kr.

6.849 kr.

1.568 kr.

270

December 2013

17. februar 2014

31. december 2013

17.500 kr.

6.849 kr.

1.568 kr.

270

[virksomhed1] ApS har foretaget lønindberetninger for indkomståret 2014 for klageren som følger:

Periode

Indberetningsdato

Dispositionsdato

A- indkomst

A-skat

AM-bidrag

ATP

Januar 2014

17. februar 2014

31. januar 2014

17.500 kr.

6.849 kr.

1.568 kr.

270

Februar 2014

17. februar 2014

23. februar 2014

4.329 kr.

4.329 kr.

1.046 kr.

90

SKAT har den 26. august 2016 truffet afgørelse om annullering af [virksomhed1] ApS’ lønindberetninger til eIndkomst for indkomstårene 2013 og 2014, da det ved kontrol af [virksomhed1] ApS’ er konstateret, at selskabet ikke har haft nogen aktivitet på selskabets konto i de perioder som indberetningerne vedrører.

Klagerens forhold.

Klageren har fra den 1. juli 2013 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR [...2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden er en købsmandsforretning beliggende i et sommerhusområde. Repræsentanten forklarede, at virksomheden er en udpræget sæsonvirksomhed, og derfor måtte både klageren og ægtefællen supplere med lønmodtagerarbejde udenfor sommerhalvåret.

Klageren har i perioden 15. januar 2013 til 23. februar 2014 været registreret som ansat i virksomheden [virksomhed1] ApS.

Klageren har til sagen fremlagt en ansættelsekontrakt, underskrevet den 15. oktober 2013 af klageren og ”[person1]” på vegne af [virksomhed1] ApS.

Af ansættelseskontrakten fremgår, at klageren blev ansat i en tidsubegrænset stilling fra den 15. oktober 2013 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og tiltrædelse den 15. oktober 2013. Ved ansættelsen var aftalt en månedsløn på 21.750 kr. Klageren har oplyst, at hendes arbejde bestod i kontor- og lagerrengøring.

Klageren har oplyst, at hun har modtaget alle lønudbetalinger kontant, og har til sagen fremlagt erklæring fra arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren bekræfter dette.

Klageren har endvidere fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår lønudbetalinger som følger:

Lønperiode

Bruttoløn

A-skat

AM-bidrag

ATP

Oktober 2013

10.875 kr.

3.572 kr.

863 kr.

90 kr.

November 2013

21.750 kr.

7.172 kr.

1.733 kr.

90 kr.

December 2013

21.750 kr.

7.172 kr.

1.733 kr.

90 kr.

Januar 2014

21.750 kr.

7.172 kr.

1.733 kr.

90 kr.

Februar 2014

11.700 kr.

3.845 kr.

929 kr.

90 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har slettet A-indkomst på 45.875 kr., A-skat på 17.000 kr. og AM-bidrag på 4.108 kr. indberettet for klageren af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013.

SKAT har slettet A-indkomst på 29.200 kr., A-skat på 10.818 kr. og AM-bidrag på 2.614 kr. indberettet for klageren af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Der ses ingen dokumentation for, at denne arbejdsgiver har indbetalt løn til din konto, hvorfor SKAT har kigget nærmere på lønindberetningen.

Din arbejdsgiver har indberettet følgende lønindkomst til SKATs elndkomst system via cvr [...1], uddrag fra elndkomst fra 2013 og 2014 indsat: (...)

Det bemærkes, at ved gennemgangen af selskabets bankkonto har ovenstående lønindberetning ikke kunne identificeres. Desuden ses hele lønindberetningen for begge indkomst år, at være foretaget den 17. februar 2014, hvilket ikke er sædvanligt. Normalt indberettes lønninger løbende måned.

SKAT har genoptaget indkomståret 2013 og 2014, da der den 26. august 2016 er sendt en afgørelse til virksomheden [virksomhed1] ApS omkring fiktivt indberettet elndkomst. Sagen er genoptaget iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 27, stk. 2 pga. de nye oplysninger, som er modtaget i sagen.”

Klagerens opfattelse

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2013, har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 45.875 kr., fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 17.000 kr. og AM-bidrag med 4.108 kr.

Vedrørende slettede indberetninger fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2014, har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 29.200 kr., fastholdes, og at klageren skal godskrives A-skat med 10.818 kr. og AM-bidrag med 2.614 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Første påstand:

Ændringen af lønindkomst for 2013:

Vi nedlægger påstand om at vores klient ikke har haft lønindtægt fra virksomheden [virksomhed1] ApS CVR nr. [...1] i 2013 og 2014.

Der er udbetalt løn for på i alt 45.875 kr.

A) Der er modtaget lønsedler fra arbejdsgiveren for hele perioden.
B) Der er modtaget ansættelseskontrakt fra arbejdsgiveren.

C) Der er kontrolleret I skattemappen at lønnen er blevet angivet korrekt til E-indkomst.

Anden påstand:

Ændringen af lønindkomst for 2014:

Der er udbetalt løn for på i alt 29.200 kr.

A) Der er modtaget lønsedler fra arbejdsgiveren for hele perioden.
B) Der er modtaget ansættelseskontrakt fra arbejdsgiveren.

C) Der er kontrolleret I skattemappen at lønnen er blevet angivet korrekt til E-indkomst.

Baggrunden:

Da [person2] begyndte at arbejde hos [virksomhed1] ApS og fik lønnen udbetalt kontant kontaktet hun SKAT for at få afklaret om dette var i orden og efter reglerne. Hun fik at vide at det var bedst at få lønnen indsat via banken, men der var intet til hinder for at hun kunne få lønnen kontant udbetalt.

[person2] har kontrolleret at hendes lønoplysninger var opdateret i E-indkomst.

Da [person2] på det pågældende tidspunkt var nyankommet til Danmark har det ikke være muligt for hende på nogen måde at kontrollere om arbejdsgiveren har levet op til sine forpligtelser om løbende indberetning af løn til E-indkomst.

Afslutning

Det er vor opfattelse, at [person2] har udført et reelt stykke arbejde som hun også via e-mail af den 26. november 2016 har tilkendegivet overfor SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

SKAT kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

[virksomhed1] ApS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til e-Indkomst. Lønindberetningerne angår perioden oktober 2013 til februar 2014. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at der ikke har været kontanthævninger eller anden aktivitet på selskabets konti der modsvarer de indberettede lønudbetalinger.

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt, eller at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Indberetningen til e-Indkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede. Der er ikke er sammenhæng mellem de fremlagte lønsedler og de foretagne lønindberetninger, ligesom den aftalte løn ifølge den fremlagte ansættelseskontrakt ikke stemmer overens med klagerens lønindberetninger.

Der er således ikke grundlag for ændring af klagerens lønindkomst for indkomstårene 2013 og 2014, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag.

SKATs afgørelse stadfæstes.