Kendelse af 01-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som klageren overtog driften af 1. april 2008. Cafeteriaet blev drevet af klageren og klagerens ægtefælle med hjælp fra ungarbejdere, der havde studiejob i cafeteriaet.

Klagerens virksomhed blev udtaget til kontrol af SKAT, som led i et landsdækkende projekt, hvor SKAT gennemgik dækningsbidragsområdet, herunder omsætning og varekøb. SKAT anmodede derfor om virksomhedens regnskabsmateriale.

Det fremgår af virksomhedens regnskab af den 29. juni 2015, at virksomheden i indkomståret 2014 havde et resultat før renter med 420.541 kr. Det fremgår af regnskabet, at vareforbruget var 508.356 kr., og den selvangivne nettoomsætning var 928.897 kr.SKAT har på baggrund af disse oplysninger opgjort bruttoavancen til 45,27 %.

Klageren har på mødet med SKAT den 15. juni 2016 oplyst, at virksomheden [virksomhed1] bestod af en afdeling med et cafeteria i selve hallen og en afdeling ved hallens udendørsbaner. Det var primært klageren, der stod for det udendørs, og primært ægtefællen, der stod for det inde i hallen.

Det fremgår endvidere, at hallens cafeteria havde åbent i forbindelse med stævner omtrent en dag ugentligt, og når seniorer trænede, og kun havde sæson fra 1. september til 1. april. Cafeteriet havde desuden åbent, når der afholdtes bankospil to gange om ugen året rundt.

Klagerens ægtefælle lavede en varm ret, som kostede 39 kr. og bestod af almindelig dansk mad, såsom gryderet, karbonader eller lignende, til bankospil.

Der blev solgt primært pølser, burgere, pommes frittes, sandwich, is, slik, sodavand og øl i cafeteriets øvrige åbningstid. Klageren oplyste, at en pølse kostede 18 kr., og et brød kostede 5 kr.

På mødet med SKAT forklarede klageren, at han selv stod for virksomhedens bogføring. Klageren forklarede, at der ikke var noget kasseapparat ved hallens udendørsbaner, men kun inde i hallens cafeteria. Dagens omsætning blev således noteret i spiralkalendere, som dannede grundlag for bogføringen, og omsætningen blev opgjort i spiralkalendrene hvert halve år.

SKAT konstaterede ved gennemgangen af regnskabet, at de fremlagte kasserapporter manglede daglig bogføring og afstemning af både cafeteriet udendørs og det i hallen, og der var manglende indtægtsbilag samt kasseboner.

Til understøttelse af regnskabet var der fremlagt kontospecifikation, hvor der under ”omsætning” var bogført følgende grupper:

Under kontospecifikationen ”omsætning” var der bogført 73.295 kr. med teksten [x1] Fest med bilagsnr. 0. Klageren har ikke fremlagt bilag til specifikation af denne post. Det fremgår af kontospecifikationen "Sponsorvirksomhed u/moms" med bilagsnr. 4371, at klageren har bogført ”Overskudsdeling [x1] Fest” med 26.079 kr.

Det fremgår ligeledes af kontospecifikationen vedrørende "omsætning", at der bogførtes et beløb på 126.246 kr. med teksten "Håndboldstævne" med bilagsnr. 99925, og under kontospecifikation "Overskudsdeling hk" var der bogført et beløb på 43.032 kr. med bilagsnr. 4917 under ”Udlæg [...]”.

Klageren har til understøttelse af disse posteringer fremlagt et håndskrevet bilag, hvoraf det fremgår, at aftenens omsætning var på 157.808 kr. svarende til 126.246 kr. ekskl. moms samt en opgørelse af de udgifter, der var afholdt til diskotek, band, præmier og vagt m.v.

Derudover indeholder bilaget oplysninger om byttepenge før og efter arrangementet, samt opgørelse af kontante beløb modtaget i løbet af arrangementet.

Det håndskrevne bilag var ikke ledsaget af oplysninger om varekøb, der kan henføres til omsætningen.

Der var fremlagt varekøbskonto, hvoraf det fremgår, at der var indkøbt varer for 508.356 kr. Til understøttelse af vareforbruget blev der fremlagt to fakturaer på varekøb fra [virksomhed2] af den 20. juli 2014 og den 24. juni 2014 med henholdsvis indkøb af varer for 2.433,24 kr. og 1.754,14 kr. Heraf fremgår, at indkøbsprisen på 2 kg pommes frites var 30,42 kr. ekskl. moms og 5 kg. grillpølser a 80 g, svarende til omtrent 62 pølser, kostede 209 kr. ekskl. moms. Der var ikke fremlagt yderligere bilag til indkøbet af varer.

Klageren forklarede endvidere overfor SKAT, at der på kødvarer og grøntsager var et spild på omtrent 20-25 %. Det var ikke specificeret, hvor meget af det indkøbte, der udgjorde kød og grøntsager.

Klageren fremlagde kontrakt for centerlederen af [x1] Hallen. Det fremgår af kontraktens § 4, at centerlederen for egen regning driver cafeteriaet ved [x1] Hallerne, og at cafeteriaet skal holde åben, når hallerne er i brug.

Det fremgår af kontraktens § 10, at ved foreningsarrangementer afholdt af [x1] Borgerforening, [...] eller [...] har foreningen ret til at få del i indtjeningen for salg af drikkevarer, såfremt foreningen selv sætter personale til at passe baren. Det fremgår endvidere af kontraktens § 10, at overskuddet på salg af drikkevarer fordeles med 2/3 til foreningerne og 1/3 til bestyrelsen af cafeteriet.

Det fremgår af klagen, at den gennemsnitlige bruttoavance opgjort af Danmarks Statistik for restaurationsbranchen udgjorde 62,5 %.

Af den fremlagte privatforbrugsberegning udarbejdet af revisoren, fremgår det, at klageren og ægtefællens privatforbrug i indkomståret 2014 udgjorde 250.838 kr.før opgjorte udgifter.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at repræsentanten anførte, at denne beregning var opgjort på baggrund af oplysninger på kontoudtog og med hensyn til de transaktioner, der har været på klagerens og ægtefællens konti og kun skulle korrigeres med skattefri dommerindtægt på 33.938 kr.

På baggrund af kontoudtog fra [finans1] transaktionsbevægelser opgjorde SKAT klageren og ægtefællens faktiske forbrug i indkomståret 2014 til i alt 438.598 kr. fordelt på fire konti.

SKAT har lagt til grund, at der således var hævet til forbrug:

Det fremgår af regnskabet, at klagerens forbrug af egne varer udgjorde 25.590 kr., og multimediebeskatning udgjorde 2.600 kr.

SKAT opgjorde således klageren og ægtefællens privatforbrug til -243.282 kr. i indkomståret 2014.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt i klagerens og ægtefællens R75 og i klagerens indsendte oplysninger:

Til brug for klagen har repræsentanten fremlagt opgørelse over omsætningen fordelt på ugedage og aktiviteter, samt en oversigt over bruttoavancer. Af det fremlagte materiale fremgår følgende:

”...

Omsætning i cafeteriet fordelt på uge dage og aktiviteter

Mandag: Badmintontræning, lidt øl ellers sodavand og pølser1.000,00

Tirsdag: Håndbold 400,00

Onsdag: Banko. Der sælgers kun ganske få øl, ellers sodavand, varm ret,

Kaffe, is og slik4.000,00

Torsdag: Håndbold 600,00

Fredag: Indendørs fodbold. Kun fra uge 43 til ultimo marts. 500,00

Lørdag: Kun åbent i forbindelse med stævner

Søndag: Banko. Samme fordeling som onsdag2.000,00

Beregnede bruttoavancer på varegrupper. Alle priser ekskl. moms

Købspris/kost Brutto- Bruttoavance i

Salgspris pris fortjeneste procent

Fransk Hotdog20,0010,0010,0050,00

Alm. pølse med brød18,408,0010,4056,52

Stor pølse med brød22,4010,0012,4055,36

Stort spild af pølser. Ofte må der kasseres lige så mange som der sælges, dette

gælder særligt mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Der lægges 4-6 pølser på varmeren,

men der sælges kun 2 til 4 stk. Spildet ugør således -20,00

Kunder vil ikke vente på deres pølse i et cafeteria.

Dagens ret 31,20 20,00 11,20 35,90

Ovennævnte kostpris tager udgangspunkt i en dansk bøf, der serveres med bløde løg, sovs, kartofler og rødbeder. Der bliver kun 5 bøf af et kilo oksefars. 200 grams bøffer. Tilsvarende gør sig gældende ved f.eks stegt flæsk.

Pommes fritter28,8014,4014,4050,00

Der sælges udelukkende ovn pommes fritter. Krav fra [by1] Kommune

Burger28,8012,0016,8058,33

Is (Magnum)20,0014,245,7628,80

Slik Store Poser16,0011,194,8130,06

Bars9,604,794,8150,10

Sodavand Store 16,008,447,5647,25

Sodavand Små9,606,003,6037,50

Øl (Tuborg, købes i ([dagligvarebutik1]) stk12,003,338,6772,25

Øl (Tuborg, Købes i ([dagligvarebutik1]) 1 ks240,00100,00140,0058,33

Øl (Royal, Heineken) 12,004,337,6763,92

Ved salg af sodavand, hvor der ikke er drukket op mistes også flaskepantet på kr. 1,60

Kaffe pr. kande 29,0010,0019,0065,52

Der sælges på en bankoaften kaffe for ca. kr. 650.

Ved større stævner i weekender er omsætningen væsentligt højere end de ovenfor anførte.

...”

Repræsentanten fremlagde nedenstående oplysninger til brug for klagen vedrørende SKATs beregning af omsætningen.

”...

Emne: Opgørelse af indbetalinger medtaget forkert af Skat [by2] Dato: 05-08-2020

Cafeteria konto [...03]

DatoTekstBeløb

07-01-2014Fra (M)2.000,00

09-01-2014Bonus Royal Unebrew (modregnet i varekøb)4.254,00

22-01-2014(KT) (C)3.000,00

12-03-2014(F) 95.800,00

19-03-2014Netbank Overførsel 12.000,00

08-04-2014Overskudsdeling -26.079,00

09-04-2014Bonus Royal Unebrew (modregnet i varekøb) 5.120,25

02-05-2015Overførsel 5.000,00

06-05-2014Overførsel 20.000,00

19-06-2014[virksomhed3] 183-1 -10.835,63

20-06-2014Udlæg (F) 10.835,63

23-06-2014 DK FLX [...]00006 13.900,00

23-06-2014 DK FLX [...]00007 25.253,25

23-06-2014 DK FLX [...]00008 6.012,00

23-06-2014 DK FLX [...]00007 5.435,00

23-06-2014 DK FLX [...]00006 2.430,00

23-06-2014 DK FLX [...]00006 400,00

23-06-2014 DK FLX[...]01614 130,00

23-06-2014 DK FLX [...]0007 125,00

24-06-2014 Dankort SKT Hans fest -56.576,00

26-06-2014Overførsel7.690,00

27-06-2014(F) Betalt øl 45.696,34

09-07-2014Bonus Royal Unebrew (modregnet i varekøb)2.332,85

11-07-2014Overførsel 10.000,00

14-07-2014Udlæg Dankortterminal7.400,00

29-08-2014Overført fra budgetkonto 20.000,00

22-09-2014(F) 57.484,00

22-09-2014(F) 39.830,00

22-09-2014(F) 5.700,00

22-09-2014(F) 4.390,00

22-09-2014(F) 57.729,50

09-10-2014Bonus Royal Unebrew (modregnet i varekøb) 6.802,50

16-10-2014(F) Betalt øl 53.790,59

12-11-2014Overførsel 6.000,00

443.050,28

02-01-2015Afregnng af overskud til forening -38.410,49

Privat konto 794341

31-01-2014 Overførsel 800,00

17-02-2014 Overførsel 800,00

13-03-2014 Overførsel 959,93

16-04-2014Indbetaling2.500,00

02-06-2014Mobil Pay (SL) 350,00

21-07-2014WWW [...].COM 536,99

22-07-2014Mobil Pay (SL) 500,00

01-08-2014Mobil Pay (RB) 180,00

18-08-2014Overførsel1.000,00

29-08-2014Mobil Pay (SL) 500,00

01-09-2014Mobil Pay (EL) 762,00

03-09-2014Mobil Pay (HL) 400,00

08-09-2014 Mobil Pay (NH) 453,00

11-09-2014Mobil Pay (SL) 500,00

15-10-2014Overførsel1.000,00

17-10-2014Overførsel 2.000,00

09-12-204Mobil Pay (RM) 1.000,00

14.241,92

I alt 457.292,20

Moms -91.458,44

I alt ekskl. Moms 365.833,76

...”

Repræsentanten har den 18. december 2020 fremlagt følgende privatforbrugsopgørelse og opgørelser benævnt bilag 1 og bilag 2:

Privatforbrugsopgørelse:

”...

Primo Ultimo

Formue, [person1]

Virksomheds formue:

Egenkapital i virksomhed, ind. Erhvervskonto [...23] - 100 -57.372 -7.697

Private aktiver:

Lønkonto [...41] (fælles)9.8296.207

Opsparingskonto [...68] (fælles)148.757

Budgetkonto [...05] (fælles)4.70911.792

Ejendom475.000475.000

Bil120.000100.000

Restsat /Overskydende skat47.203-1.218

Prioritetsgæld (fælles)-764.039-785.848

Bankgæld - [...55](fælles)-127.873-108.892

Bankgæld - [...90] (fælles)-86.169-80.617

Formue [person1], klageren, i alt pr. 31/12-378.698-382.516

Formue, [person2]

Private aktiver:

Lønkonto [...41] (fælles)9.8296.207

Opsparingskonto [...68] (fælles)148.757

Budgetkonto [...05] (fælles)4.70911.792

Ejendom475.000475.000

Restsat-2.182-10.417

Prioritetsgæld (fælles)-764.039-785.848

Bankgæld – [...55] (fælles)-127.873-108.892

Bankgæld – [...90] (fælles)-86.169-80.617

Bankgæld + kontokort-3.725-2.867

Formue [person2], ægtefælle-494.436-486.885

Formue i alt-873.134-869.401

Formue primo-873.134

Formue ultimo-869.401

Forskel-3.733

Beskattet indkomst, [person1]391.932

Beskæftigelsesfradrag, [person1]25.000

Værdi af fri telefon og betalt sunhedsforsikring, [person1]-3.500

Beregnet skat, [person1]-163.974

Beskattet indkomst, [person2]77.056

Beskæftigelsesfradrag, [person2]9.808

Beregnet skat, [person2]-38.133

Kursregulering-43.618

Beregnet privatforbrug – stemmer til privatregnskab for 2014250.838

...”

Bilag 1:

”...

Indirekte opgørelse af privatforbrug med udgangspunkt i bankindestående m.v.

Lønkonto [...41] (fælles):

Saldo primo 19.658

Internt overført mellembankkonti -277.190

Indtægter 431.795

Saldo ultimo -12.414

Privatforbrug, beregnet 161.849

Opsparingskonto [...68] (fælles)

Saldo primo 28

Internt overført mellembankkonti -19.500

Indtægt dommer+ afregning opkridtning + fodboldskole 55.715

Saldo ultimo -17.514

Privatforbrug, beregnet 18.729

Budgetkonto [...05] (fælles)

Saldo primo 9.418

Internt overført mellem bankkonti 241.000

Afbetaling på lån -150.478

Saldo ultimo -23.584

Privatforbrug, beregnet 76.356

Beregnet hævet privat 256.933

På Erhvervskonto [...23], som tilhører virksomheden er der jf. bogføringen for 2014

netto indskudt penge fra privat, altså private penge, der er tilført virksomheden og der er således ikke hævet penge på virksomhedskontoen til privatforbrug.

...”

Bilag 2:

”...

Oversigt over overførsler mellem konti for 2014

...”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2014 med 300.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Regnskabsgrundlaget vedrørende cafeteriet i [x1] Hallerne anses ikke at være udarbejdet på grundlag af en daglig/løbende bogføring herunder løbende ført og afstemt kasseregnskab. Der er her henset til, at der ikke er udarbejdet et løbende kasseregnskab sammenholdt med at der i cafeteriet ved udendørsbanerne ikke findes et kasseapparat. Desuden kan det anføres, at du selv har oplyst, at der ikke har været en løbende bogføring.

SKAT

SKAT finder, jf. foranstående ikke regnskabsmateriet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og er derfor, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Jf. afsnit 2.2 anfører din revisor, at en forhøjelse af din skattepligtige indkomst på kr. 300.000 vil resulterer i, et privatforbrug på 550.838, når der tages udgangspunkt i det af revisor beregnede privatforbruget på kr. 250.838/204.888 på side 9 i indkomst- og formueopgørelsen for 2014.

Hertil kan det anføres, at der i revisors beregnede privatforbrug på kr. 250.838 ikke er taget hensyn til private hævninger på diverse bankkonti m.v. jf. nedenstående:

Privatforbrug opgjort af din revisor jf. indkomst- og formueopgørelsen 204.888

Afholdte privatudgifter jf. lønkonto (bilag 2)-159.603

Afholdte privatudgifter jf. budgetkonto (bilag 3)-111.668

Afholdte privatudgifter jf. opsparingskonto (bilag 4) -33.222

Afholdte privatudgifter jf. cafeteriets bankkonto (bilag 5)-134.105

-233.710

Skattefri indtægt som dommer 33.938

Regulering af fejl vedrørende bankindestående ultimo 2014 -42.618

-242.393

Som det fremgår af ovenstående, har du i 2014 haft et negativ privatforbrug på kr. 242.393, når der tages udgangspunkt i kapitalforklaringen, der fremgår af dit selvangivelsesmateriale. SKAT har dog tillagt skattefri indtægt som dommer samt korrigeret indestående på bankkonti ultimo 2014.

Henset til at cafeteriets bruttoavanceprocent i 2014 udgør 45,27 %, mens landsgennemsnittet inden for samme branche udgør 62,5 jf. Danmarks statistik sammenholdt med, at du og din ægtefælles privatforbrug er negativ, har SKAT forhøjet din skattepligtige indkomst med kr. 300.000.

I skønnet er der taget udgangspunkt i en beregnet omsætning med en bruttoavanceprocent svarende til landsgennemsnittet på 62,5 reduceret med er beløb til dækning af større svind og mindre priser en landsgennemsnittet for branchen, jf. nedenstående opgørelse. Desuden er der henset til, dit og din ægtefælles negative privatforbrug på kr. 243.282/242.393.

Tekst Selvangivet (45,27 Beregnet (62,5 %) Difference

%)

Omsætning 928.8971.355.616 426.719

Vareforbrug jf. regnskabet 508.356 508.356 0

Bruttoavance 420.541 847.260 426.719

Yderligere omsætning jf. ovenstående 426.719

Reduceret med et beløb til yderligere svind og lavere priser end landsgennemsnittet 126.719

Skønnet yderligere omsætning 300.000

Som det fremgår af ovenstående har dine bemærkninger ikke givet anledning til ændringsforslag.

Afledt ændring vedrørende moms af yderigere omsætning

SKAT finder ikke regnskabsmateriet jf. ovenstående egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens afgiftsgrundlag og er derfor jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2 berettiget til at fastsætte afgiften skønsmæssigt.

Under henvisning til, at SKAT har skønnet en yderligere omsætning på kr. 300.000, udgør den totale omsætning for perioden 1/1 - 31/12 2014 kr. 1.228.897. Den udgående afgift kan jf. foranstående beregnes til kr. 307.224 og SKAT har således til hensigt at forhøje den udgående afgift med kr. 67.556 svarende til forskellen mellem selvangivet moms 239.668 og beregnet moms kr. 307.224.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

[person1]s revisor [person3] fra [virksomhed4] anfører i klageskrivelsen, at halcafeterier i mindre landsbyer i stor udstrækning lukkes, da det ikke er muligt at drive en rentabel forretning i forbindelse med de arrangementer og åbningstider, der er i hallerne.

Hertil kan det anføres, at SKAT ikke har udtalt sig/taget stilling til hvorvidt der er kundegrundlag for cafeteriet i [x1] Hallen, idet størrelsen af bruttoavanceprocenten er den samme uanset hvor store de faste omkostninger måtte være.

Revisor anfører ligeledes, at [virksomhed1] ikke har priser, der berettiger til at anse en bruttoavance på 62,5 % som retvisende, idet denne bruttoavanceprocent dækker alle typer for restaurationer lige fra gourmetrestauranter til cafeterier. Han anfører ligeledes, at halcafeterier har de laveste bruttoavancer som følge af et meget lille salg og deraf følgende stort spild.

SKAT finder ikke, at klager og hans revisor har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans brutto­ avance er lavere end landsgennemsnittet i restaurationsbranchen. Desuden kan det anføres, at SKAT har givet et nedslag på 126.179 i skønnet af manglende omsætning til dækning af yderligere svind og lavere priser i forhold til hvad omsætningen burde være med en bruttoavance på 62,5 %. Der henvises til afgørelsens punkt 2.4.

Ifølge klageskrivelsen er [person1] af den opfattelse, at bruttoavancen er lavere, når der anvendes halvfabrikata end hvis al maden skulle laves fra bunden.

Hertil kan det anføres, at klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort denne påstand. Desuden kan det nævnes, at der er tale om branchens gennemsnitlige opgjorte bruttoavance.

Ifølge klageskrivelsen anfører revisor, at halcafeteriaer ikke har de samme muligheder for at hjemkøbe råvarer som restauranter og derfor må handle i [virksomhed2], [dagligvarebutik2], [dagligvarebutik3] og [dagligvarebutik1], hvilket er ensbetydende med en lavere bruttoavance.

Hertil kan det anføres, at SKAT ikke har anset, at klager har dokumenteret/sandsynliggjort, at disse indkøbssteder automatisk medfører en lavere bruttoavance end hvis klager havde benyttet de indkøbssteder som de restaurationer, han henviser til benytter.

I klageskrivelsen fastholder klager, at bruttoavancen i [virksomhed1] er mindre end 62,5 % og anfører, at der er vedlagt en opgørelse over beregnede bruttoavancer for virksomhedens forskellige varegrupper som dokumentation.

SKAT anser ikke den af klager selv udarbejdede opgørelse som dokumentation for virksomhedens bruttoavance, idet der ikke er vedlagt dokumentation for de anførte indkøbs- og salgspriser.

Eksempelvis udgør indkøbsprisen for 300 g pommes 4,56 kr. jf. vedhæftede faktura fra [virksomhed2] og der kan således beregnes en bruttoavance på ca. 84 %, med udgangspunkt i den af klager oplyste salgspris på 28,80 kr.

Bruttoavancen på en grillpølse kan beregnes til ca. 70 %, når der tages udgangspunkt i den i klagen oplyste salgspris på 18,40 kr. sammenholdt med kostprisen på en grillpølse 3,34 jf. faktura fra [virksomhed2]. Da den oplyste salgspris er inkl. brød har SKAT skønnet en indkøbspris på brød på 2 kr. ekskl. moms pr. brød i den beregnede bruttoavance på 70 %.

Indkøbsprisen på 20 kr. ekskl. moms for en hakkebøf med bløde løg og kartofler synes også i overkanten. Det samme gør sig gældende for de øvrige retter som gryderet og karbonade m.v.

Endelig fremgår det af klageskrivelsen, at SKATs opgørelse af privatforbruget jf. side 5 i SKATS afgørelse savner enhver form for realitet og at revisor er af den opfattelse, at det af ham opgjorte rådighedsbeløb på 204.888 tillagt den skattefri indtægt på kr. 33.938 i alt kr. 238.826 må anses for et passende privatforbrug for en familie på to voksne uden børn.

Angående ovenstående kan SKAT kun anføre, at klager og hans ægtefælle jf. vedhæftede opgørelser af private hævninger på diverse bankkonti rent faktisk har brugt kr. 438.598 til bolig, kost, tøj, ferie m.v. Klager og hans ægtefælle har således brugt flere penge end de har haft til rådighed. (238.826 - 438.598 = -199.772 + korrektion på 42.618 = -242.390) Korrektion på kr. 42.618 skyl­ des, at der i revisors opgørelse er taget udgangspunkt i, at bankindestående ultimo var kr. 42.618 mindre end det faktiske bankindestående jf. bankoplysninger.

Idet klageskrivelsen i øvrigt ikke indeholder nye oplysninger, der kan motivere til ændringsforslag, indstilles indkomstansættelsen fastholdt.

...”

Skattestyrelsen er den 4. februar 2021 kommet med følgende udtalelse forud for retsmødet:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Nærværende sag er opstået ved, at klagers enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], blev udtaget til kontrol af SKAT, som led i et landsdækkende projekt, hvor SKAT gennemgik dækningsbidragsområdet, herunder omsætning og varekøb. Ved en gennemgang af virksomhedens regnskab konstaterede SKAT, at regnskabets rigtighed ikke kunne dokumenteres, da det ikke var muligt at efterprøve og afstemme regnskabet med underliggende bogføring og bilag.

Det fremlagte regnskabsmateriale udgør hermed ikke et fyldestgørende og retvisende billede af virksomhedens omsætning og overskud, og derfor fastholder Skattestyrelsen, at regnskabet bør tilsidesættes. Skattestyrelsen fastholder endvidere, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning og klagers indkomst. Skattestyrelsen vurderer dog, at forhøjelsen bør ske i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen fremførte, herunder en forhøjelse af overskud af virksomhed på 230.000 kr.

Materielt

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning:

Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen fremførte, at klagers enkeltmandsvirksomhed bør omfattes af den gennemsnitlige bruttoavance i restaurationsbranchen opgjort af Danmarks Statistik, som udgør 62,5 %. Ved vurderingen er der blevet lagt vægt på, at klager ikke anses for at have dokumenteret, at virksomheden ikke bør omfattes af den gennemsnitlige bruttoavance. Klager har hverken fremlagt kvitteringer eller fakturaer, der kan dokumentere, at bruttoavancen skal udregnes lavere. Det bemærkes også, at klager ikke har fremlagt dokumentation for virksomhedens omsætning i indkomståret.

Det er endvidere tillagt betydning, at den gennemsnitlige bruttoavance omfatter hele restaurationsbranchen, og dermed også udbydere med afsides beliggenhed og udbydere af grillmad tilberedt under sammenlignelige vilkår som klagers virksomhed.

Skønsmæssig ansættelse af privatforbrug:

Skattestyrelsen vurderer, at den skønsmæssige ansættelse af privatforbruget bør ske i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning, hvorefter klagers og ægtefællens udgifter som minimum udgør 467.148 kr. vedrørende indkomståret 2014. Privatforbruget er således fortsat negativt og kan opgøres til

-173.885 kr. i indkomståret 2014. Størrelsen på det negative privatforbrug medfører, at Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, finder, at der ikke bør ske en forhøjelse i overensstemmelse med SKATs afgørelse. Skattestyrelsen lægger i denne forbindelse vægt på det af Skatteankestyrelsen fremførte, herunder at den udeholdte omsætning, samt den yderligere beregnede moms heraf, må anses for medgået til privatforbruget.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at forhøjelsen på 300.000 kr. ekskl. moms skal nedsættes med 70.000 kr., således at virksomhedens omsætning skal ansættes til 230.000 kr. ekskl. moms i indkomståret 2014.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens forhøjelse af omsætning i virksomhed skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har i klagen af 22. februar 2017 anført følgende:

”...

Skat har skønsmæssigt forhøjet indkomsten med kr. 300.000, samt momstilsvaret for året med kr. 67.556.

Forhøjelserne såvel af indkomst, som af momstilsvaret kan ikke accepteres, og indkomsten og momstilsvaret påstås nedsat til det selvangivne.

Skat har til støtte for forhøjelsen af omsætningen henholdt sig til, at bruttoavancen for restaurationsbranchen ifølge Danmarks Statistik udgør 62,5 %.

Det skal indledningsvist anføres, at der er tale om et cafeteria beliggende i en idrætshal i en mindre landsby med skønsmæssigt 900 til 1.000 indbyggere. Kundegrundlaget er således begrænset, og der er kun åbent i cafeteriet i forbindelse med arrangementer i hallen. Det skal i denne forbindelse anføres, at halcafeterier i lokalområdet i stor udstrækning lukkes, da det ikke er muligt at drive en rentabel forretning i forbindelse med de arrangementer og åbningstider, der er i hallerne

[virksomhed1] har ikke priser, der berettiger til at anse en bruttoavance på 62,5 % som retvisende. Beregningen af den gennemsnitlige bruttoavance dækker et meget stort forretningsområde spændende fra gourmetrestauranter til almindelige restauranter, kroer, cafeterier og halcafeterier. Halcafeterier rangerer i denne forbindelse lavest og med de laveste bruttoavancer, som følge af et meget lille salg og deraf følgende stort spild.

Det er således ikke realistisk at beregne omsætningen med udgangspunkt i bruttoavancen efter den for restaurationsbranchen gennemsnitlige bruttoavance. Der er vidt forskelligt kundegrundlag. Kunderne i halcafeterier er således typisk sportsudøvere eller familie til sportsudøvere, som ikke er indstillet på at betale de høje priser der forlanges på restaurationer. De mulige retter i et cafeteria kan på ingen måde sammenlignes med udvalget på en restauration.

Der er ligeledes ikke samme lønudgifter til servering i et cafeteria som i restaurationer, hvorfor bruttoavancen som udgangspunkt er væsentligt lavere. [person1] er endvidere ansat af hallen og skal således ikke tjene sin egen løn gennem salget i cafeteriet.

I Skats afgørelse er det således nævnt, at der i forbindelse med afholdelse af banko serveres en varm ret til kr. 39 incl moms. Med en bruttoavance på 62,5 %, levner dette kun kr. 11,70 ekskl. moms til råvarer. Det kan i den forbindelse oplyses at udgifterne til råvarer ligger i niveauet kr. 18- 20 pr. ret. Nærmere om beregningen i vedlagte regneark.

Der er i indkomståret en gennemsnitlig bruttoavance i cafeteriet på 45,3 %, hvilket må anses for at være mere retvisende for denne form for cafeteria.

Salg af øvrige varer i cafeteriet er varer, hvorpå der enten er en fra leverandøren fastsat pris, dette gælder f.eks. is og slik, eller også er det begrænset, hvor høje priser der kan opnås. Dette gør sig gældende på sodavand og øl, hvor der ikke kan opnås priser der matcher restaurationer. Priserne på sodavand og øl ligger således også typisk kr. 10-15 inkl. moms lavere end på restaurationer i landsbyer. Prisen på burgere ligger også væsentligt lavere end priserne på restaurationer. En burger koster således kun kr. 36 inkl. moms.

Et cafeteria i en hal har ikke samme muligheder for at indkøbe råvarer og selv tilberede disse fra bunden. [person1] er således ikke uddannet indenfor faget, hvorfor en meget stor del af de anvendte ingredienser således er halvfabrikata, som kun kræver mindre tilberedning. Alene dette vil reducere bruttoavancen, idet det er dyrere at købe halvfabrikata.

Et cafeteria i forbindelse med en hal, med begrænset åbningstid har ikke samme muligheder for at hjemkøbe råvarer, som restaurationer har. Indkøb sker således primært i [virksomhed2], [dagligvarebutik2], [dagligvarebutik3] og den lokale [dagligvarebutik1]. Alene dette begrænser muligheden for en avance i niveau med den i afgørelsen anført.

Indkøbene er således for små til, at det har interesse hos cateringsfirmaer, hvor der er krav om der skal aftages væsentligt større mængder, end det er realistisk i et halcafeteria.

Det kan også konstateres, at der er et væsentligt større spild løbende, da der i stor udstrækning er tale om tilberedning af halvfabrikata, ligesom det er nødvendigt, at der altid er et vist udvalg af f.eks. pølser og sandwich. De pølser og sandwich, der ikke er solgt når cafeteriet lukker, må således kasseres. Lig med spild der reducerer bruttofortjenesten.

Forhøjelsen på kr. 300.000 svarer til, at der dagligt skulle have været udeholdt kr. 1.000 af omsætningen, såfremt der var åbent 300 dage om året. Skønsmæssigt har cafeteriet kun åbent ca. 250 dage om året. Dette skyldes at cafeteriet er lukket fra ca. 1. maj til medio august eller 15 til 16 uger. I denne periode er der kun åbent onsdag og søndag i forbindelse med banko. Der er således lukket i ca. 80 dage i sommerperioden. I forbindelse med helligdage er der kun åbent, såfremt der er arrangementer i hallen, ligesom der kun er åbent i weekender i forbindelse med arrangementer i hallen. Udeholdelse af en omsætning på kr. 300.000 må anses for urealistisk i et lille landsbysamfund som [x1].

Klubhuset i forbindelse med udendørsbanerne er kun åbent i meget begrænset omfang. Skønsmæssigt ca. 75 dage om året. Eller 3 gange om ugen i sommerhalvåret. Her er der heller ingen aktivitet i juli, som følge af sommerferie.

Som dokumentation for den i årsregnskabet anførte bruttoavance vedlægges der beregning af bruttoavance på de fleste varegrupper, der sælges. Det fremgår heraf, at der kun er 3 varegrupper, hvor bruttoavancen ligger over 62,5 %. Det er på salg af øl og kaffe. Alle andre varegrupper ligger væsentligt under. Salg af øl og kaffe tegner sig kun for en mindre andel af den samlede omsætning.

Den af Skat på side 5 i afgørelsen foretagne opgørelse af privatforbruget savner enhver realitet. Ved vores opgørelse af privatforbruget på kr. 204.888 er der taget hensyn til de bevægelser, der har været på samtlige bankkonti, lån m.v. Der skal således ikke foretages de korrektioner, som fremgår af opgørelsen. Privatforbruget skal derimod forhøjes med kr. 33.938, den skattefrie indtægt som dommer, som ikke er indregnet på kapitalkontoen. Der kan således opgøres et kontant privatforbrug på i alt kr.238.826, hvilket må anses for passende til en familie på to voksne, uden hjemmeboende børn.

Sluttelig kan det anføres, at tilsvarende cafeterier i lokalområdet har bruttoavancer der ikke ligger højere end hos [virksomhed1], ligesom en lokal kro kun ligger marginalt over den i nærværende sag omtvistede bruttoavance, men langt fra den af Skat anvendte bruttoavance på 62,5 %.

...”

På mødet med Skatteankestyrelsen gjorde klageren og repræsentanten opmærksom på, at omsætningen var opgjort forkert af SKAT. Klageren forklarede, at det var hændt, at klageren havde udlånt virksomhedens portable dankortautomat til klubberne under afholdelse af stævner, hvor klubberne selv solgte mad. Omsætningen fra disse stævner var tilbageført til klubberne og var således ikke virksomhedens.

Det var repræsentantens og klagerens opfattelse, at et privatforbrug, som opgjort af SKAT, ville være for højt til lokalsamfundet.

Repræsentanten har i sine bemærkningen til mødereferatet anførte nedenstående den 6. august 2020:

”...

I fortsættelse af telefonmøde den 17. juni 2020 fremsendes hermed opgørelse over den omsætning, som umiddelbart og fejlagtigt er indregnet i opgørelsen af Skat [by2].

Beløbene er opgjort til i alt kr. 457.292,20 inkl. moms eller kr. 365.833 ekskl. moms.

Det er således vor opfattelse som tidligere anført at forhøjelsen ikke er korrekt og at indkomsten bør nedsættes til det selvangivne. I vor skrivelse af 22. februar har vi redegjort for vore synspunkter, herunder at der ikke i en lille landsby som [x1] med ca.1.000 indbyggere er et kundeunderlag der betinger en omsætning som efter Skat [by2] bør ligge i niveauet på minimum ca. kr. 1.230.00. Med udgangspunkt i en omsætning på kr. 1.230.000 vil bruttoavance udgøre kr. 721.644 eller 58,7 %

Skal omsætningen forøges med kr. 300.000 svarer dette til at der dagligt på åbningsdage skal sælges 5 kasser øl sort. Pris for en hel kasse øl var i 2014 kr. 300 inkl. moms eller kr. 240 ekskl. moms. Det må anses for urealistisk at sælge øl til disse priser når en kasse øl kunne købes i den lokal brugs for ca. det halve.

Vi må derfor fortsat påstå indkomsten og momstilsvaret nedsat til det selvangivne.

...”

Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger den 18. december 2020 til sagsfremstillingen af den 26. november 2020:

”...

Indledningsvis skal jeg oplyse, at [virksomhed1] v/[person1] altid har benyttet revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for virksomheden ligesom der årligt udarbejdes en privat indkomst- og formueopgørelse med opgørelse af privatforbrug. Indkomst- og formueopgørelse for 2014 er vedhæftet som dokumentation for opgørelse af privatforbrug for 2014.

Endvidere er vedhæftet som bilag 1 en opgørelse af [person2] og [person1] privatforbrug i 2014 med udgangspunkt i formuen primo tillagt nettoindtægter efter skat m.v. samt fratrukket formue ultimo 2014.

Endvidere, som en del af bilag 1, har jeg vist bevægelser på private bankkonti i sammendraget form for at sandsynliggøre det beregnede privatforbrug.

Som bilag 2 er vedlagt en opgørelse af hævninger og indsætninger på [person2] og [person1]s bankkonti i 2014, som blot er bevægelser mellem bankkontiene og derfor ikke hævninger ud til privat.

Jeg skal således fortsat fastholde, at det opgjorte privatforbrug for [person2] og [person1] i 2014 er korrekt opgjort og kan således ikke anerkende opgørelsen foretaget af SKAT. I konsekvens heraf fastholder jeg endvidere, at der ikke skal ske korrektion af [person1]s indkomst for 2014.

...”

Retsmødet

Repræsentanten fastholdt klagerens påstand og anbringender fra sine skriftlige indlæg og tilføjede, at cafeteriaet var sammenligneligt med andre cafeteriaer i området, der havde en bruttoavance på 30-50 %. Yderligere anførte repræsentanten, at privatforbruget udgjorde residuallønnen, ligesom at hævningerne ikke udgjorde privatforbruget. Desuden var nogle af hævningerne talt med flere gange, fordi de var flyttet mellem konti.

Skattestyrelsen fastholdt sin indstilling om, at forhøjelsen nedsættes til 230.000 kr. og tilsluttede sig Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsdommen refereret i SKM2011.208H.

SKAT har, som følge af en gennemgang af virksomhedens fremlagte regnskab for indkomståret 2014, tilsidesat det.

Kasserapporterne var ikke afstemt eller ledsaget af løbende afstemte kasseboner. Det var ikke muligt at afstemme kontospecifikationen med de fremlagte kasserapporter, det håndskrevne bilag, de to kvitteringer for varekøb eller regnskabet, således at registreringerne kunne efterprøves.

Landsskatteretten finder, at det som konsekvens deraf ikke er muligt at efterprøve og afstemme regnskabet med underliggende bogføring og bilag og således dokumentere regnskabets rigtighed. Retten finder derfor, at regnskabsmaterialet ikke kan udgøre et fyldestgørende og retvisende billede af virksomhedens omsætning og overskud. Retten finder, at regnskabet derfor skal tilsidesættes og er enig med SKAT i, at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens omsætning og klagerens indkomst.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning med udgangspunkt i den gennemsnitlige bruttoavance i restaurationsbranchen opgjort af Danmarks Statistik, og som udgør 62,5 %. Ud fra denne bruttoavanceforhøjelse skulle virksomhedens yderligere omsætning udgøre 426.719 kr.

SKAT har dog i forhøjelsen taget hensyn til, at virksomheden efter det oplyste har lavere priser end landsgennemsnittet for branchen, ligesom der er sket reduktion af forhøjelsen ud fra oplysningerne omkring øget svind. Herefter er der alene henført 300.000 kr. til yderligere omsætning i virksomheden.

Der er derudover også lagt vægt på klagerens husstand beregnede privatforbrug, der er opgjort negativt for det pågældende indkomstår.

Retten finder, at klageren med det fremlagte ikke har godtgjort, at cafeteriet ikke som udgangspunkt kan omfattes af den gennemsnitlige bruttoavance på 62,5 %.

Der er ikke fremlagt tilstrækkeligt materiale i form af fakturaer og kvitteringer til at dokumentere at klageren har haft en indkøbspris svarende til det i klagen fremlagte, således at bruttoavancen kan udregnes lavere. Her lægger retten vægt på de, at to fremlagte kvitteringer fra [virksomhed2], fremlagt til sandsynliggørelse af vareforbruget, ikke anses for at kunne dokumentere et fyldestgørende grundlag for klagerens generelle indkøbspriser.

Det bemærkes, at det statistiske grundlag opgjort i Danmarks Statistik omfatter hele restaurationsbranchen og dermed også udbydere med afsides beliggenhed og udbydere af grillmad tilberedt under sammenlignelige vilkår som klagerens cafeteria.

Det bemærkes endvidere, at den fremlagte opgørelse over virksomhedens omsætning, fordelt på ugedage og aktiviteter, ikke giver anledning til at ændre skønnet. Der er lagt vægt på, at det fremlagte materiale til sandsynliggørelse af omsætningen, ikke er understøttet af dokumentation, der kan godtgøre, at omsætningen havde den størrelse, som anført af klageren.

Det samme er gældende for den fremlagte opgørelse af 6. august 2020, der er ment til at dokumentere, at SKAT har opgjort omsætningen forkert. Da SKAT har beregnet forhøjelsen af overskud med udgangspunkt i et skøn over bruttoavancen, henses der ikke til specifikke posteringer vedrørende omsætningens udregning, hvorfor dette ikke har afgørende betydning for nærværende sag.

På trods af dette finder retten grundlag for at ændre SKATs skøn over klagerens yderligere omsætning i virksomheden.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet en ny privatforbrugsberegning, hvor klagerens husstands privatforbrug i 2014 udgør 293.263 kr. før udgifter og forbrug. Skatteankestyrelsen har bemærket en regnefejl, idet klagerens A-indkomst var højere, end den af repræsentanten og SKAT anførte. Derudover var beskæftigelsesfradraget medregnet i både repræsentantens og SKATs opgørelse.

Retten tiltræder den af Skatteankestyrelsens udarbejdede privatforbrugsopgørelse og lægger således til grund, at klagerens husstands privatforbrug udgør 293.263 kr. i indkomståret 2014 før udgifter.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, der kan godtgøre, at SKATs opgørelse over det faktiske forbrug, som er opgjort på baggrund af kontoudtogene, er opgjort forkert, hvorfor det lægges til grund, at klageren og ægtefællens udgifter som minimum udgjorde 467.148 kr. i indkomståret 2014.

Retten finder herefter, at privatforbruget ud fra de foreliggende oplysninger kan opgøres til -173.885 kr. i indkomståret 2014. Der er således en positiv forskel i klagerens favør på 69.397 kr. fra SKATs udregning til Skatteankestyrelsens udregning.

Da husstandens privatforbrug forsat er negativt, er det rettens opfattelse, at klageren og ægtefællen har forbrugt flere penge, end der efter det ved selvangivelsen oplyste, har været til rådighed.

Retten er derfor enig med SKAT i, at husstandens privatforbrug understøtter, at det har været berettiget at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

Efter en konkret vurdering af den samlede forhøjelse på 367.556 kr. inkl. moms, finder retten imidlertid, at SKATs afgørelse skal nedsættes. Retten finder, at klagerens negative privatforbrug på -173.885 ikke kan understøtte en forhøjelse af den gennemførte størrelse.

Der er lagt vægt på, at såvel den udeholdte omsætning som den yderligere beregnede moms heraf, må anses for medgået til privatforbruget, hvorfor den gennemførte forhøjelse vil resultere i, at klagerens husstand - ud over de ved kontoudtog konstaterede udgifter – må anses for at have haft et yderligere kontantforbrug på omkring 200.000 kr., hvilket ud fra de konkrete oplysninger i sagen anses for at være for højt.

De fremlagte opgørelser vedrørende de interne overførsler mellem husstandens og virksomhedens konto ikke ændrer på afgørelsen. Retten finder ikke, at de fremlagte opgørelser dokumenterer, at privatforbruget er lavere, da opgørelserne alene viser, at pengene overføres internt med henblik på forbrug fra de forskellige konti, klagerens husstand har til rådighed.

Ud fra dette finder retten, at forhøjelsen på 300.000 kr. ekskl. moms skal nedsættes med 70.000 kr., så den yderligere omsætning i virksomheden ansættes til 230.000 kr. ekskl. moms.

Retten nedsætter således SKATs afgørelse og forhøjer virksomhedens omsætning med 230.000 kr. ekskl. moms i indkomståret 2014.