Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Det fremgår af årsrapporterne for 2013-2016, at klageren og selskabet havde en mellemregning, som udgjorde:

Der er fremlagt kontospecifikationer for mellemregningen. Det fremgår heraf, at der var følgende bevægelser fra den 1. januar 2014 til 31. december 2014:

Vedrørende indsætningen på 78.110 kr. er det oplyst, at beløbet vedrører nettoudbytte fra selskabet til klageren. Der er fremlagt kvittering for selskabets indberetning af udbytte for 2014.

Fra den 1. januar 2015 til 31. december 2015 var der følgende bevægelser på mellemregningen:

Vedrørende indsætningen på 72.854 kr. er det oplyst, at beløbet vedrørte nettoudbytte fra selskabet til klageren. Der er fremlagt kvittering for selskabets indberetning af udbytte for 2015.

Det er desuden oplyst, at der den 31. maj 2016 blev udloddet udbytte på 101.200 kr., som efter oplyste blev blevet krediteret på mellemregningen.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 72.076 kr. for indkomståret 2014 og med 147.321 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse er anført:

”Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en fysisk anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen.

For så vidt angår renter er skatteministeren i forbindelse med lovforslagets behandling blevet spurgt, jf. bilag 16, ”Skal en rentetilskrivning til et ulovligt aktionærlån – nyt eller gammelt – også behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, fordi det øger størrelsen af mellemværendet?”. Hertil svarede ministeren, at ”Der vil ikke være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår.”.

Det er herefter vores opfattelse, at tilskrevne renter til aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, kan beskattes som en hævning, når betalingsfristen er udløbet. Betalingsfristen for renter anses for at være kort.

Vi har som nævnt under punkt 1.1 modtaget kontospecifikationer vedrørende aktionærlånet for perioden 2012-2015 fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Ved gennemgang af de modtagne kontospecifikationer kan vi konstatere, at du efter den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Vi har opgjort de skattepligtige hævninger for 2014 og 2015 således:

Renter tilskrevet mellemregningskontoen i indkomståret 2014 og 2015 indgår i vores opgørelse af de hævninger, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16 E. Det skyldes, at renterne ikke er betalt. Herefter anses renterne for en hævning uden betalingspligt, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 E. Renter tilskrevet mellemregningskontoen i indkomståret 2015 indgår ikke i vores opgørelse af de skattepligtige hævninger. Det skyldes, at renterne anses for betalt inden for fristen, da hele lånet inklusive renter bliver betalt ud samme dato.

Renter tilskrevet mellemregningskontoen for 2013 anses for primært at vedrøre det gamle aktionærlån før 14/8 2012 og medregnes ikke i de private hævninger til beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Vi anser hævningerne på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Det er vores opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder uanset, om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet for året er en indbetaling.

Det er endvidere vores opfattelse, at evt. indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Vi henviser til Skatterådets afgørelse SKM 2014.709.SR, hvor Skatterådet ikke kan bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at tilbagebetale lånet.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Er der tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, kan dette anses for en skattefri tilbagebetaling af kapitalejerens selskabsretlige tilgodehavende, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3. Heraf fremgår: ”Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen”.

SKATs bemærkninger til din revisors indsigelse af 28. oktober 2016:

Udloddet udbytte fra selskabet til dig som hovedanpartshaver, som er indsat på mellemregningskontoen i de to indkomstår, har nedbragt din gæld til selskabet. Du mangler stadig at blive beskattet af de private hævninger på mellemregningskontoen i de to indkomstår, jf. ligningslovens § 16 E.

At selskabet udlodder udbytte til dig, som du ikke får udbetalt, men i stedet anvender til at tilbagebetale din gæld til selskabet, svarer efter SKATs opfattelse til situationen i Skatterådets afgørelse i SKM 2014.709.SR, hvor skatterådet ikke kunne bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at tilbagebetale lånet.

Som det fremgår ovenfor (fremhævet med fed skrift) anses hævninger på mellemregningskontoen ikke skattemæssigt for et lån, men som en overførsel af værdier fra selskabet til dig som hovedanpartshaver. Hævningerne skal beskattes på hæve tidspunktet. Selskabsretsligt består der stadig et lån, som skal tilbagebetales til selskabet og en eventuel tilbagebetaling ophæver ikke beskatningen.

Der er således tale om to adskilte og uafhængige transaktioner – beskatningen af hævningerne på hævetidspunktet, jf. ligningslovens § 16 E og tilbagebetalingen til selskabet.

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, at ”hvis fordringen selskabsretligt udloddes til hovedanpartshaver, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Hovedanpartshaveren er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis en hovedanpartshaver selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Der er ikke i forbindelse med sagens behandling modtaget dokumentation for, at der ved vedtagelsen af udbytte på generalforsamlingen 2015 og 2016 er sket udlodning af selskabets fordring på dig. Selskabet har i øvrigt indberettet udbytte med hele det vedtagne udbytte på generalforsamlingen, hvilket bekræfter, at der ikke er sket udlodning af fordringen, men udloddet udbytte med henblik på, at du kunne tilbagebetale din gæld til selskabet.

Mellemregningskonto for 2015 er rettet til, jf. revisors oplysninger herom i indsigelsen.

I henhold til ovenstående er du skattepligtig af hævningerne foretaget på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed1] ApS på i alt 72.076 kr. i 2014 og 147.321 kr. i 2015 som udbytte.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 72.076 kr. for indkomståret 2014 og 147.321 kr. for indkomståret 2015.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”Vi har informeret SKAT om følgende transaktioner, der har været foretaget for indkomstårene 2014 og 2015, hvor SKAT har ændret den skattepligtige indkomst:

1) ”Indsætningen” den 30. juni 2014, med DKK 78.110 er ikke en kontant indsætning, men en udlodning af selskabets tilgodehavende, da der netop var tale om ulovlig mellemregning. Det fremgår i øvrigt ligeledes af de fremsendte kontoudtog for selskabets bankkonto, at der ikke er foretaget en kontant indbetaling på selskabets konto, da der ikke er sket kontant udbetaling i forbindelse med udlodning af fordringen

2) ”Indsætning” den 30. juni 2014, med DKK 5.876 er betaling af udgifter for dattervirksomheden [virksomhed2] ApS med private midler (refusion).

3) ”Indsætningen” på DKK 72.854 er rettelig sket den 30.05.15, og der er ikke tale om en kontant indsætning på selskabets konto, men i stedet er der tale om udlodning af tilgodehavendet.

Saldoen ultimo DKK 69.698,50 er ligeledes beskattet via indberetning af udbytte, således at selskabets tilgodehavende hos kapitalejer er udlignet og herefter med i saldoen i kapitalejers favør.

Der vedlægges til orientering kvitteringer for indberetning af udbytte for årene 2013, 2014 og 2015, der kan specificeres således:

[person1]s indkomst bliver derfor forhøjet med henholdsvis DKK 72.076 i 2014 og DKK 147.321 i 2015 som aktieindkomst. Disse beløb er opgjort således af SKAT:

SKAT har i dette indkomstår accepteret, at der er sket refusion af udlæg for selskabet med i alt DKK 5.625, som derfor ikke anses for værende en ulovlig hævning efter ligningslovens § 16E.

Vi har tidligere ved indsigelse givet udtryk for, at vi ikke er enige i SKATs behandling af disse hævninger. Vi er enige omkring fakta i forhold til transaktionstidspunkter, men ikke i den skattemæssige klassifikation af transaktionerne.

Reglerne om beskatning efter ligningslovens § 16E blev indført pr. juli 2012 som udslag af et politisk ønske om, at det ikke skulle være muligt at opnå de likviditetsmæssige fordele ved at lade selskabet udbetale et ulovligt lån fremfor løn eller udbytte. [person1] har ikke anvendt denne ordning til udbetaling af løn til selv, men alene anvendt selskabet til hævning af de opsparinger, som har været foretaget i selskabet fra hans virke som advokat.

Det er også derfor, at der sker hævning i større beløb og ikke som mange små hævninger.

Følgende fremgår af lovforslaget:

”Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs complianceundersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån”.

Derfor er det også i tilknytning til disse hævninger besluttet, at der sker udlodning af beløbene. Dette er helt tydeligt i forhold til frekvensen, at hævningerne er blevet udbyttebeskattet efterfølgende og i umiddelbar sammenhæng med hævningerne. Da der ikke er sket udbetaling af penge – ingen pengestrøm mellem selskabet og [person1], og [person1] og selskabet – kan det alene tolkes som, at det er den konkrete fordring, der er blevet udloddet. Dermed er der ikke tale om et ulovligt aktionærlån efter ligningslovens § 16E.

Derfor kan det udelukkende være fordringen, der er blevet udloddet til ham personligt. Det er derfor heller ikke muligt at anse de foretagne udlodninger for værende afdrag på tidligere gæld, da der ikke er midler udbetalt til at kunne foretage et sådan afdrag.

SKAT anlægger den betragtning, at der er tale om en tilbagebetaling af gammel gæld, når der sker udlodning af udbytte. Derfor reducerer denne udlodning ikke beskatningen efter ligningsloven §§ 16E og 16A. Tilbagebetalingssituationen blev direkte omtalt, idet denne blev friholdt for dobbeltbeskatning:

”For at undgå dobbeltbeskatning ved en eventuel tilbagebetaling af lånet til selskabet foreslås det, at det tilbagebetalte beløb ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager”.

Der henvises til SKM 2014.709 SR:

”Hvis A som foreslået af rådgiver erhverver ret til et udbytte på 1 mio. kr. i 2014, hvorefter A indbetaler nettoprovenuet af udbyttet til A ApS, er A skattepligtig af udbyttet på 1 mio. kr. i 2014.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne ligningslovens § 16 E, at: “Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte”.

Tilbagebetalingen af lånet på 600.000 kr. ophæver således ikke beskatningen af lånet i 2012.

De påtænkte dispositioner vil derfor medføre, at A vil være skattepligtig af 600.000 kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2014.

SKAT er derfor ikke enig med rådgiver i, at der ved den foreslåede løsning kun skal betales den aktieindkomstskat, som ville være tilfældet, hvis selskabet havde sørget for korrekt behandling af hævningen, eksempelvis ved udlodning af ekstraordinært udbytte”.

Det står således klart for dem, der arbejder med skatteretten på dette tidspunkt, at reparation af det problem, som der opstår i krydsfeltet mellem skatteretten og selskabsretten ikke er entydigt løst, og at SKAT ikke har kunne give udmeldinger om denne ”reparation”. Det er nødvendigt at få lånet fjernet fra regnskabet, ellers kommer der et påkrav om indbetaling fra Erhvervsstyrelsen, og dette fører direkte til dobbeltbeskatning, jf. forslaget.

Det er derfor åbenbart for de fleste, at der skal ske en afvikling af det selskabsretlige lån, der nu er beskattet, og uden at der igen indtræder beskatning af lånet. Det kan selskabsretligt alene ske ved, at fordringen ”nulstilles”.

SKAT selv udsender første gang et styresignal primo december 2014 om håndteringen af disse beskattede aktionærlån. Det er først på dette sene tidspunkt, at man forholder sig til, at der er et skattemæssigt problem ift. den selskabsretlige afvikling af fordringen.

I den konkrete situation for [person1] har der været tale om udlodning af udbytte (tilgodehavendet), hvorfor der ikke skal ske yderligere beskatning heraf.

SKAT har indtil ultimo 2014 ikke taget stilling til, at der kan være et problem ift. afviklingen af det lån, der er beskattet, og dermed reelt ikke anses for at eksistere skattemæssigt, jf. bemærkningen. Det betyder, at lån ikke skattemæssigt behandles som lån, men derimod behandles efter de almindelige regler om overførsel af værdier fra selskabet til personen.

Der er som bekendt ingen praksis på reparationsområdet. Der foreligger alene SKATs egen opfattelse af, hvorledes de skattemæssige konsekvenser af en selskabsretlig reparation skal finde sted.

Det har som bemærket indledningsvist ikke været lovgivers hensigt, at SKAT skulle anvende reglen om beskatning af lån som en adgang til at indføre dobbeltbeskatning.

I dette tilfælde vedrørende indkomståret 2014 er det åbenbart, at der er sket udbetaling af DKK 72.076, og at disse udbetalinger rettelig skal beskattes i 2014.

Hvis aktionæren ikke havde ageret i forhold til dette, men blot ladet stå til, da ville han dels have undgået risiko for beskatning som foreslået af SKAT og endvidere kunne have ”nøjes” med en efterregulering af egen selvangivelse.

De skatteydere, der har valgt denne passive tilgang til at få ulovligheden bragt ud af verden, er således økonomisk bedre stillet, end de skatteydere der har forsøgt at følge reglerne.

Endelig er der naturligvis den udfordring, at den faktisk foretagne udlodning af fordringen teknisk set kan underkendes af styrelsen, idet der ikke foreligger en vurderingsberetning. Der er som bekendt ikke en pengetransaktionen bag bogføringen. Det er alene aktionærens udbytte på DKK 308.000, der har afstedkommet en reel likvidtransaktion.

Man har således ageret præcist, som det ender med at være ønsket fra SKATs side, nemlig at skatteyder indbetaler kildeskatten til selskabet, der sørger for afregning over for SKAT, og fordringen derefter afvikles via løn eller udbytte selskabsretligt.

Når der således henses til de politiske hensyn, den manglende anvisning fra såvel Skatterådet som SKAT på udlodningstidspunktet, og det forhold at der reelt introduceres en dobbeltbeskatning over for de skatteydere, der har forsøgt at indrette sig efter en uklar lovgivning, da synes det på sin plads, at der ikke foretages en regulering af den skattepligtige indkomst, som dermed medfører en reel dobbeltbeskatning, hvoraf den ene gang er en transaktion uden realia.

Det synes ikke helt klart for SKAT, at der er tale om en beskatning af fordringen, som bliver indberettet som udbytte uden udbetaling. Det betyder reelt, at der er sket udlodning af fordringen, hvilket SKAT i afgørelsen stiller krav om. Det er imidlertid ikke positivt tilkendegivet/besluttet på generalforsamlingen. Da de faktiske transaktioner signalerer dette, mener vi imidlertid, at der bør gives adgang til, at der ikke sker beskatning som afgjort af SKAT.

Alle transaktionerne for 2014 er foretaget forud for tidspunktet for det udsendte styresignal, hvorfor det ikke har været muligt at foretage en imødegåelse af SKATs anvisninger for, hvorledes beskatningen skal gennemføres.

Med denne restriktive administration af ligningslovens § 16E vil der uanset, at der er tale om en udlodning af fordringen ikke kunne undgås en dobbeltbeskatning. Dette medfører også, som tidligere oplyst, at der sker en forskelsbehandling af personer, der har repareret på de ulovlige aktionærlån, og personer, der ikke har forsøgt at reparere på samme. Denne forskelsbehandling synes ikke at imødekomme, at der er lighed for loven.

Det fremgår af lovforslaget, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde vil ske en dobbeltbeskatning af ulovlige aktionærlån. Dette synes ikke er være tilfældet, jf. ovenstående, og de situationer som vi er blevet bekendte med. Alle, der har forsøgt at reparere på lånene, og særligt forud for styresignalet fra december 2014, er blevet dobbeltbeskattet. Så der er ikke tale om enkelte tilfælde – snarere tværtimod.

Konklusion

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse. Dette skyldes primært, at SKAT ikke har accepteret, at der er sket udlodning af tilgodehavenderne til [person1].

[person1] er blevet beskattet af de foretagne hævninger som udbytte ved, at der er sket udlodning af fordringerne. Det kan ikke tolkes anderledes end, at der er sket udlodning af fordringerne, da der ikke er sket udbetaling af likvider fra selskabet.

Dermed er der heller ikke mulighed for at betragte ”udbetalingerne” som afdrag på den gamle gæld. Der er ikke likvider til afdrag herpå.

Der skal derfor tages udgangspunkt i realia og ikke nogle teoretiske transaktioner mellem [person1] som hovedaktionær og selskabet. Vi fastholder derfor, at der ikke er grundlag for beskatning, som gennemført af SKAT.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”Vi mener fortsat ikke, at der er tale om udlodning af fordring, idet der alene er tale om udlodning af ordinært udbytte, som krediteres mellemregningskontoen og alene nedsætter den selvskabsretlige gæld. Der henvises til vores afgørelse af 30. november side 9, afsnit "SKATs bemærkninger til din revisors indsigelse af 28. oktober 2016" hvor vi uddyber og begrunder, hvorfor vi ikke mener, at der er tale om udlodning af fordring.

De nye regler omkring ligningslovens § 16 E gælder fra 14. august 2012 uanset styresignal af 3. december 2014,jf. SKM 2018.87 LSR.

Vi mener, at tilskrevne renter på 244 kr. i 2014 og 9.446 kr. i 2015 ikke skal indgå i hævningerne, da de er betalt inden fristen for selvangivelsen, jf. den juridiske vejlednings afsnit C.B.3.5.3.3.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E (L199A, Folketinget 2011-12), at hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til hovedaktionæren, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring.

Ved selskabets udlodning af det pågældende udbytte er der imidlertid ikke tale om udlodning af fordringen opstået i henholdsvis 2014 og 2015. De selskabsretlige betingelser herfor er ikke opfyldt. Udlodningen kan derfor ikke foretages uden beskatning af klageren. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. februar 2018 offentliggjort som SKM2018.87.LSR.

Nettoudbyttet er krediteret på mellemregningskontoen med selskabet, hvilket anses som tilbagebetaling af lånet.

SKAT har opgjort lån efter ligningslovens § 16 E til 72.076 kr. for indkomståret 2014 og 147.321 kr. for indkomståret 2015. Heraf udgør henholdsvis 244 kr. og 9.446 kr. tilskrivning af renter.

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

Sædvanlige vilkår skal efter SKATs opfattelse forstås således, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jf. SKM2017.402.SKAT.

SKAT har indstillet, at renterne på 244 kr. i indkomståret 2014 og 9.446 kr. i indkomståret 2015 ikke skal indgå i hævningerne, da de er betalt inden fristen for selvangivelsen. Dette tiltrædes.

Lånene kan herefter opgøres til 71.832 kr. og 137.875 kr.

SKATs afgørelse ændres således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 244 kr. for indkomståret 2013 og med 9.446 kr. for indkomståret 2014.