Kendelse af 01-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed i personligt regi med køb og salg af træ og træpiller m.v. Salg af træpiller m.v. drives fra ejendommen, [adresse1], [udl-by1]. Herudover har klageren udlejet ejendommens gyllebeholder.

En del af ejendommens bygninger anvendes til opbevaring af virksomhedens træ, træpiller og maskiner. Klageren bor selv i ejendommens stuehus. Ejendommen er vurderet med benyttelseskode 01 ”beboelsesejendom med 1 lejlighed”, og til ejendommen er et jordtilliggende på 15.003 kvm.

Ejendommen består ifølge BBR af følgende 5 bygninger:

Bygning 1: Stuehus 200 kvm (bebygget areal 120 kvm - mursten)

Bygning 2: Værksted 236 kvm (mursten)

Bygning 3: Bygning til parkering og transportanlæg 323 kvm (mursten/metalplader)

Bygning 4: Værksted 108 kvm (fibercement/mursten)

Bygning 5: Bygning til parkering og transportanlæg 490 kvm (andet materiale/metalplader)

Klageren har oplyst, at bygning 1 og en del af bygning 2 anvendes privat. En del af bygning 2, bygning 3, 4 og 5 anvendes i virksomheden til opbevaring af maskiner, træ, og træpiller. Der er fremlagt billeder af bygningerne, hvoraf der ses opbevaring af træ og træpiller samt maskiner og en lastbil.

Af skatteregnskaberne fremgår en nettoomsætning på 999.611 kr. for 2013, 910.828 kr. for 2014 og 946.454 kr. for 2015. Herudover er der indtægt ved udlejning af gyllebeholder på 12.500 kr. i 2013. Klagerens repræsentant har oplyst at gyllebeholderen ikke var udlejet i indkomstårene 2014 og 2015. For indkomståret 2016 har gyllebeholderen igen været udlejet.

Klageren har den 23. marts 2016 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2011. Dette blev begrundet med, at ejendommen var vurderet med en forkert benyttelseskode, da en væsentlig del af ejendommens driftsbygninger blev brugt til erhverv.

SKAT har ved afgørelse af 29. september 2016 givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2011. Afgørelsen blev begrundet med, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag vedrørende anmodning om genoptagelse med samme begrundelse.

De driftsudgifter, som SKAT ikke har godkendt fradrag for, udgør følgende:

SKAT har givet et forholdsmæssigt fradrag for ejendomsskatten for de 3 indkomstår. Fradraget er beregnet ud fra, at 3.300 kvm af jorden er vurderet som erhverv ud af i alt 15.003 kvm.

Klageren har anvendt virksomhedsordningen for de 3 indkomstår. Ifølge regnskabet for indkomståret 2013 udgør den erhvervsmæssige andel af ejendommen, som er placeret i virksomhedsordningen, i alt 325.389 kr. De 325.389 kr. har SKAT anset for hævet i virksomhedsordningen primo 2013. SKAT har godkendt anvendelse af virksomhedsordningen i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Den offentlige vurdering af ejendommen udgør henholdsvis 860.000 kr. ultimo 2014 og 850.000 kr. ultimo 2015.

Under klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen forsøgt at indhente en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i forhold til, om ejendommen ud fra anvendelsen og beskrivelsen burde have været vurderet som blandet benyttet. Der er ikke modtaget en udtalelse herom på trods af en meget lang svarfrist og flere påmindelser.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til driftsbygninger på en ejendom, der er vurderet til beboelse, med 32.206 kr. for indkomståret 2013, 23.907 kr. for indkomståret 2014 og 18.239 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har for indkomståret 2013 flyttet overskud ved udlejning af gylletank fra virksomhedsindkomst til kapitalindkomst.

SKAT har anset driftsbygninger for hævet i virksomhedsordningen primo 2013.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi er enige i, at man ikke alene skal se på ejendommens vurderingsmæssige status - idet denne kan være fejlbehæftet.

På den baggrund har vi besigtiget ejendommen og for at kunne fastlægge ejendommens status ud fra de faktiske forhold.

Vi har foretaget en individuel vurdering af ejendommens status på baggrund af vores besigtigelse den 26.10.2016.

Man skal se på hvor værdien ligger, udgør de bygninger der benyttes til erhverv mindst 25 % af værdien. I så fald kan ejendommen vurderes som en blandet ejendom kode 02.

Det at man faktisk udfører erhverv på ejendommen gør ikke, at ejendommen skifter karakter til en blandet erhvervsejendom.

Ved vurderingen af din ejendom vurderes beboelsen, at yære værdimæssig dominerende. De øvrige bygninger som ved bestigelse den 26.10.2016 var erhvervsmæssigt anvendt vurdere alene at udgøre en garageværdi.

Der er lagt vægt på, at ejendommen ligger i landzone. Sådanne ejendomme skal typisk have 4-6 ha og opefter for at erhvervsbygninger kan have en generel værdi, som gør at ejendommene kan vurderes som blandede ejendomme. Ejendommen er beliggende i et område, hvor der ikke er mange ejendomme der er vurderet som erhvervsmæssige, når bortses fra egentlige landbrugsejendomme.

Der er videre lagt vægt på, at ejendommen ikke er egnet for dyrehold, på grund af ejendommens begrænsede areal.

Det er derfor vores opfattelse, at den typiske køber af en sådan ejendom, vil betragte denne som en nedlagt landbrugsejendom/ hobby ejendom.

Videre er der lagt vægt på, at der ikke er foretaget investeringer i et omfang, der værdimæssigt ændrer ejendommen til en blandet ejendom. Endelig foregår ikke egentlig produktion i erhvervslokalerne til, at erhvervsbygningerne skifter karakter.

Efter vores opfattelse er det ikke rigtig som nævnt af revisor, at det alene er udgifter der vedrører selve beboelsen der kan nægtes efter ligningslovens§ 15 J. I den forbindelse henvises til juridisk vejledning afsnit C..H.3.1:

"Udgifter · ...

Der gælder særlige reger for fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, som i årets løb er an­ vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se SL § 6, litra a.

Endvidere er der ved indkomstopgørelsen fradrag for renter af prioriteter i ejendommen, samt for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen. Se SL § 6, litra e.

Reglerne i statsskatteloven om fradragsret ved indkomstopgørelsen for udgifter ved den løbende drift af ejendomme og fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendomme gælder ikke for ejere af ejendomme, der anvender ejendommen til egen beboelse, og som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Selv om ejendommen udlejes en del af indkomståret, er der ikke fradragsret for sådanne udgifter på ejendommen. Se LL § 15 J.

Om fradrag for udgifter på fredede ejendomme, se afsnit (C.H.3.3.1).

Endelig må der henvises til ligningslovens § 15 J, stk. 1 og 2, hvorefter det er vores klare opfattelse at der ikke er fradrag for vedligeholdelsesudgifter m.v. på en ejendom, hvor ejeren selv benytter en del af ejendommen til beboelse.

Ud fra ejendommens status foreslås følgende ændringer:

(...)

Bemærkninger til indsigelsen:

Vedrørende anmodning om at få genoptaget vurderingen, har jeg erfaret, at der netop er svaret herpå fra kundeservice, kundecentret, dette svar er videresendt til din revisor.

I LSRs afgørelse -02821 kunne der ikke gives fradrag for øvrige udgifter, idet den erhvervsmæssige anvendelse er under 25 %.

Af LSRs afgørelse 12-0196139 fremgår det, at når der er overskud ved udlejning af bygninger på en § 15 J ejendom, kan der foretages fradrag efter statsskattelovens § 6 og udlejningen kan være med i kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen. Dette forudsatte dog rent konkret at udlejningen var af væsentlig omfang.

I LSRs afgørelse 15-1605243 = SKM2016.364.LSR blev afskrivning ikke begrænset af § 15 J, øvrige udgifter er ikke godkendt.

Hvis din ejendom burde have været vurderet som en blandet ejendom, så ville du have kunnet få fradrag for øvrige udgifter vedrørende den erhvervsmæssige anvendte del af ejendommen.

Er den erhvervsmæssige anvendelse ikke væsentlig, og er der ikke foretaget en vurderingsfordeling, er der ikke fradrag for de driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt. Der henvises til C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger, endvidere findes dette i tråd med SKATs udkast til styresignal, som følge af Landsskatterettens afgørelse SKKVM016.364.LSR

Idet din erhvervsmæssige anvendelse ikke anses at være væsentlig og da der ikke er foretaget en vurderingsfordeling kan du ikke få fradrag for øvrige driftsudgifter.

For at bedømme hvordan en ejendom som din skal vurderes har vi skelet til vurderingsvejlednin­ gens afsnit E.1.2 Andre fordelinger:

En ejendom anses for benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, når værdien af de erhvervs­ mæssigt benyttede dele af bygninger og grund udgør 25 pct. eller mere af ejendommens samlede værdi. Udlejning til beboelse anses ikke for erhvervsmæssig benyttelse i denne forbindelse, Skat 1990.7.508.

Indtægt fra leje af gyllebeholder:

Indtægter fra ejendom der er korrekt vurderet som beboelsesejendom er kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 6. Idet ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 9) og vurderingslovens § 33, stk. 8.

Det er korrekt at beboelsesejendomme og sommerhus der er lejet 100 %ud kan indgå i virksomhedsordningen. Det kan din ejendom ikke, idet det er vores opfattelse at ejendommene er korrekt vurderet som en beboelsesejendom.

Der findes enkelte ikke offentliggjorte afgørelser, hvor den erhvervsmæssige anvendelse blev fundet væsentlig, det vil sige over 25 % af værdien var anvendt erhvervsmæssigt. Disse ejendomme har derfor været forkert vurderet som beboelsesejendomme.

Vi finder det derfor korrekt, at indtægten fra udlejning af gyllebeholder beskattes som kapitalindkomst.

Ikke godkendte udgifter vedrørende ejendommen:

Når det skal vurderes om ejendommen er benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, tages alene udgangspunkt i det værdimæssige forhold. Der bliver ikke henset til den arealmæssige fordeling.

Jeg har ikke foretaget en ny vurdering af ejendommen som sådan, idet denne foretages af vurderingsmyndigheden. Jeg har derfor alene vurderet ejendommens status ud fra de faktiske forhold, således som din revisor også har bedt om. Efter vores vurdering af de faktiske forhold står ejendommen korrekt vurderet som beboelsesejendom.

Vi har opmålt bygninger som anvendes erhvervsmæssigt (ikke garage, ikke fyrrum og ikke den bygningsdel hvor gulvet var nedrevet) samt tilkørselsvejen til lige under 1.700 kvm.

Med de nye oplysninger om opmålinger foretaget af dig 3.750 kvm, må der desuden være tale om, at vejen er medtaget 2 gange m.v. Vi kan maksimalt få et areal på lige under 3.000 kvm (se nedenstående billede). For at tilgodese dig mest muligt rundes dette areal op til 3.300 kvm.

(...)

Opmåling af arealet får alene betydning for fradrag for andel af ejendomsskatten:

2015: 3.300 kvm/ 15.003 kvm *4.403 = -968

2014: 3.300 kvm/15.003 kvm*4.516 = -993

2013: 3.300 kvm/15:003 kvm *4.517 = -993

Vedr. OBS:

Vedrørende anmodning om at få genoptaget vurderingen, har jeg erfaret, at der netop er svaret herpå fra kundeservice; kundecentret, dette svar er videresendt til din revisor.

Under henvisning til 15-1605243 fra Landsskatteretten hævdes det, at Landsskatteretten har godkendt fradrag en del af driftsudgifterne.

Det er ikke korrekt, afgørelsen som i øvrigt nu er offentliggjort SKM2016.364.LSR giver alene fra­ drag for afskrivninger på bygninger selvom ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Under henvisning til bemærkninger til lovforslag L 95, fremsat 2. juni 1998, hævdes det at de udgifter der ikke kan fradrages efter ligningslovens § 15 J, alene er udgifter der vedrører boligdelen.

Det findes korrekt citeret. Dog må dog forstås på den måde, at der aldrig er fradrag for udgifter vedrørende selve boligdelen (når den bebos af ejer). Men de udgifter der er tale om er øvrige udgifter vedr. den del af ejendommen hvor der har været erhvervsmæssig anvendelse. Sproglig fortolkning af bemærkninger til lovforslaget kan ikke have samme vægt som den formulering der er faktisk anvendt i loven.

Dermed ændrer det fremførte ikke ved vores opfattelse.

2. Virksomhedsordningen

(...)

2. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da ejendommen er vurderet til beboelse og efter vores opfattelse fortsat skal være vurderet som beboelse, kan ingen del af ejendommen ikke indgå i virksomhedsordningen.

Ejendommen skal således hæves ud af ordningen.

Ejendommen skal hæves enten til den værdi den indgår med, på det tidspunkt virksomhedsordningen anvendes første gang, eller anskaffelsessum hvis den er købt imens du har været i virksomhedsordningen eller handelsværdi hvis den er lavere.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal acceptere, at virksomhedsskatteordningen benyttes ved udlejning af gyllebeholder, og at der kan tages fradrag for udgifter til vedligehold af driftsbygninger, herunder med anvendelse af virksomhedsordningen som selvangivet.

Klageren har anført følgende:

”SKAT har ved sin afgørelse henset til at ejendommen er vurderet som en beboelse ejendom, samt at ligningsloven § 15 J efter deres opfattelse ikke giver mulighed fra fradrag for driftsudgifter vedr. de erhvervsmæssige benyttet ejendommen.

Vi har som følge af, at en korrekt vurderingskode for ejendommen, har så stor en betydning jf. SKAT, selv om det efter vores opfattelse er tale om en åbenlyst forkert vurdering valgt at klage over vurderingskoden til Landsskatteretten. Selvom alt praksis på området viser at man ikke kan støtte ret på vurderingskoden men at det er den faktiske benyttelse der er afgørende, se bl.a. SKM2012.359HR, SKM2009.669.HR

Vi skal henvise til SKM2017.95.LSR, som efter vores opfattelse kan sammen lignes med herværende situation.

Ligningslovens (LL) § 15 J.

Forså vidt angående LL. § 15 J, af denne fremgår følgende

”Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren (vores understregning), alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages.

Ud fra en normal sprogligforståelse af paragraffen, ligger fradragsbeskæringen på den bygning ” der tjener til bolig for ejeren” og ikke på de andre bygninger.

Dette bekræftes af afskrivningsloven, hvor § 14 giver afskrivningsret på alle bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt - med mindre bygningen er omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 2 (kontorbygninger, pengeinstitut, beboelse m.v.)

I SKM2006.381.HR skriver Højesteret:

“Højesteret tiltræder, at en naturlig forståelse af den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1 og 3, må føre til, at der ikke kan foretages afskrivning på en garage, der - som den omhandlede - ligger i tilknytning til en beboelsesejendom og anvendes af lejerne i denne, idet en sådan garage må anses for anvendt til formål knyttet til beboelsen. Hverken det, der er oplyst om administrativ praksis, indholdet af den dagældende ligningsvejledning eller forarbejderne til ændringen af afskrivningsloven i december 1999 giver tilstrækkelige holdepunkter for et andet resultat. ”

Højesteret fremhæver, at ved udlejning er afskrivningsretten betinget af, at lejer anvender garagen til et afskrivningsberettiget formål. Den tidligere afskrivningspraksis på garager og laboratorier blev hermed videreført.

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., fremgår, at man skal beskattes af lejeværdi af egen bolig, for den del af ejendommen, der anvendes til privat beboelse for ejeren af ejendommen.

Boligkøber skulle derfor indtægtsføre, hvad der svarer til en almindelig markedsleje.

Det er dog kun nettobesparelsen/nettooverskuddet, man skal beskattes af, og derfor kan boligkøber ifølge statsskattelovens § 6 fratrække alle udgifter vedrørende privatboligen, herunder ordinære afskrivninger (UFR 1952.63).

Statsskattelovens overskudsprincip blev afløst af standardiseret indtægts- og udgiftsførsel, men hjemlen til lejeværdibeskatning var stadigvæk i statsskattelovens § 4.

Ved L 59 30. november 1962, blev lejeværdiopgørelsen standardiseret på udgiftssiden, og man indførte standardfradraget.

Lovgiver har ikke i forbindelse med indførelse af standardfradraget meddelt, at standardfradraget også skal udstrækkes til den erhvervsmæssigt benyttet del af ejendommen, der dermed falder udenfor statsskattelovens § 4, stk. 1, nr. b, 2. pkt.

Selvstændige driftsbygninger og garager, der anvendes erhvervsmæssigt, og derfor falder udenfor statsskattelovens § 4, stk. 1, nr. b, 2. pkt., blev således ikke berørt.

Frem til vedtagelsen af lov nr. 827 af 19. december 1989 var praksis således, at hvis nogle erhvervsbygninger blev anvendt privat, så skulle der ske en skønsmæssig opgørelse over lejeindtægterne, og de faktiske udgifter kunne fratrækkes, jf. TfS 1987.104 LSR.

Frem til vedtagelsen af ejendomsværdiskatteloven, har der ikke været ændret på dette princip. Ved vedtagelse af ejendomsværdiskatteloven blev statsskattelovens princip om lejeværdi af egen bolig afskaffet, for de boliger der var omfattet – ejerlejligheder og en- og tofamiliehuse.

Det fremgår ikke af bemærkninger til ejendomsværdiskatteloven, at man ikke skulle kunne afskrive og fratrække driftsudgifter på fritliggende garager og driftsbygninger, fordi ejendommen er vurderet efter ejendomsværdiskattelovens § 4.

Derudover henvise til tidligere fremførte argumenter vedr. fradragsret efter ligningslovens § 15 J.”

Repræsentanten har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blandt andet anført, atgyllebeholderen var en erhvervsmæssig virksomhed, som jf. virksomhedsskattelovens § 1, skulle placeres i virksomhedsordningen for indkomståret 2013. Der blev henvist til SKM2014.732 LSR, hvoraf det fremgik, at udleje af fast ejendom som udgangspunkt betragtes som erhvervsmæssig udlejning. Der kunne i dette tilfælde opgøres et overskud ved udlejningen i 2013.

Der blev henvist til ikke offentliggjorte afgørelser med sagsnummer 18-0004475, hvor Landsskatteretten foretog en opdeling af driftsgrene på en 01 ejendom og konstaterede, at virksomhedsordningen kunne anvendes for de driftsgrene, der blev anset som drevet erhvervsmæssigt.

Driftsbygningerne havde været anvendt til brug for virksomheden vedrørende salg af brænde, hvorfor udgifter til vedligehold af driftsbygningerne kunne fratrækkes i virksomhedens resultat. Der var tale om væsentlig anvendelse af ejendommens bygninger til erhverv. Til støtte for påstanden blev der henvist til SKM2017.95.LSR og ikke offentliggjort afgørelse med sagsnummer 15-3169157.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog ligningslovens § 15 K.

Af ligningslovens § 15 K, stk. 6, fremgår, at for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligehold, forsikringer, ejendomsskat m.v. vedrørende driftsbygningerne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Klagerens ejendom var i de omhandlende indkomstår vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed, og til ejendommen var et jordtilliggende på 15.003 kvm. Ejendommen var vurderet efter dagældende vurderingslovens § 33, stk. 8, og omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 9.

Udgangspunktet på baggrund af vurderingen er således, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til ejendommens driftsbygninger, jf. ligningslovens § 15 J.

Af praksis, herunder SKM2017.95.LSR og ikke offentliggjort Landsskatteretsafgørelse med sagsnummer 15-1123416, følger det, at hvis den faktiske anvendelse ud fra en konkret vurdering viser, at ejendommen i væsentligt omfang har været anvendt erhvervsmæssig, kan der godkendes fradrag for de udgifter, der kan henføres til de erhvervsmæssigt anvendte bygninger jf. ligningslovens § 15 K, stk. 6.

Klageren har anmodet Vurderingsstyrelsen om at genoptage vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2011, idet klageren var af den opfattelse, at ejendommen burde have været vurderet til blandet benyttelse, jf. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 5. Vurderingsstyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten har truffet afgørelse om afslag på anmodningen, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt.

Skatteankestyrelsen har forsøgt at indhente en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i forhold til, om ejendommen ud fra anvendelsen og beskrivelsen burde have været vurderet som blandet benyttet. Der er ikke modtaget en udtalelse herom på trods af en meget lang svarfrist og flere påmindelser. Vurderingen må derfor foretages konkret på det foreliggende grundlag.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.3.2, at for at en ejendom kan anses for anvendt blandet benyttet, skal minimum 25 % af værdien kunne henføres til erhverv.

Ejendommen har i de omhandlede år været anvendt til beboelse for klageren og til drift af erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af brænde og træpiller samt udlejning af ejendommens gylletank i indkomståret 2013.

Ejendommen består ifølge BBR af et stuehus og 4 øvrige bygninger. Ud fra billeder, regnskaber, redegørelser m.v. anvendes bygning 3, 4 og 5 til erhvervsmæssig brug. Bygning 2 er ifølge det oplyste anvendt til blandet benyttelse.

Det er Landsskatterettens samlede vurdering, at ejendommen anvendes væsentligt til erhvervsmæssig brug. Der er i ovenstående vurdering lagt vægt på, at minimum 921 kvm, bestående af bygning 3, 4 og 5 anvendes erhvervsmæssigt, og at en del af grunden, som SKAT har godkendt til 3.300 kvm, også henføres til erhverv. Ejendommens driftsbygninger er indrettet med henblik på virksomhedsdrift og anvendt i overensstemmelse hermed. Der er også henset til virksomhedens aktivitet og omsætning, herunder billeder, der viser væsentligt behov for opbevaring af lager vedrørende træ og træpiller, opbevaring af lastbil og andre maskiner til brug for virksomhedens drift.

På baggrund af, at ejendommen i de omhandlende år anses for anvendt væsentligt erhvervsmæssigt, kan udgifter, der kan henføres til de erhvervsmæssigt anvendte driftsbygninger, fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 15 K, stk. 6. Udgifter til ejendomsskat kan ligeledes fratrækkes, svarende til den erhvervsmæssige andel af ejendommen, jf. ligningslovens § 14, stk. 3.

Landsskatteretten bemærker dog, at klageren til afklaring af fremtidige skattemæssige fradrag vedrørende ejendommens driftsudgifter skal anmode Vurderingsstyrelsen om en ny vurdering i forhold til benyttelseskode/anvendelsen af ejendommen inden for de ordinære genoptagelsesregler.

SKATs forhøjelse vedrørende ikke godkendte udgifter vedrørende driftsbygninger nedsættes herefter med 32.206 for indkomstårene 2013, 23.907 kr. for indkomståret 2014 og 18.239 kr. for indkomståret 2015.

Anvendelse af virksomhedsordningen

Fysiske personer, der driver selvstændig virksomhed, kan anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1. Dette gælder dog ikke, hvis indkomsten er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Klagerens indtægter omfattet af denne klage er ikke omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

Det beror på en konkret vurdering, om der drives selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud, jf. punkt 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994.

Der er enighed om, at klageren driver erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af træ og træpiller i de omhandlede år, hvorfor virksomhedsordningen kan anvendes for denne virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.1, og af praksis i f.eks. SKM2016.456.LSR, at indkomst ved udlejning af fast ejendom som hovedregel er selvstændig virksomhed. Det fremgår også, at bortforpagtning af fast ejendom, erhvervsvirksomhed eller landbrug, herunder bortforpagtning/udleje af en del af et landbrug, normalt er selvstændig erhvervsvirksomhed for bortforpagterne.

Klageren har udlejet ejendommens gyllebeholder med et overskud på 12.500 kr. i indkomståret 2013. Henset til, at der kan opgøres et overskud ved udlejningen, at det vurderes, at ejendommen anvendes væsentligt erhvervsmæssigt, og henset til at udlejning af fast ejendom som hovedregel er erhvervsmæssig virksomhed, anses udlejning af gyllebeholder for erhvervsmæssig virksomhed. Resultat af overskud skal derfor placeres i virksomhedsordningen som selvangivet.

Hævning af driftsbygninger

Da der ikke foreligger en faktisk ejerboligfordeling i henhold til dagældende vurderingslovs § 33 stk. 5, på den del, der tjener til klagerens private bolig og den øvrige del af ejendommen, kan klagerens driftsbygninger (aktiverne) ikke medtages under virksomhedsordningen, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 1, stk. 3. Dette fastholdes i praksis, uanset en anden vurdering af den faktiske anvendelse. Der henvises til SKM2018.482.LSR og SKM2009.471.BR. Byretten anførte følgende i dommen:

”Det må som ubestridt lægges til grund, at A og dennes familie i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 faktisk benyttede ejendommen såvel privat som erhvervsmæssigt, men at ejendommen i vurderingsmæssig henseende var en ren erhvervsejendom uden fordeling af ejendomsværdien mellem den private og den erhvervsmæssige benyttelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Da der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling på ejendommen, kan denne hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsskatteordningen. Herefter, og da det af sagsøgeren anførte ikke kan føre til noget andet resultat, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.”

SKATs afgørelse vedrørende hævning af driftsbygninger i virksomhedsordningen primo 2013 stadfæstes derfor. Den beløbsmæssige værdi, som anses for hævet, og som fremgår af skatteregnskabet, er ikke påklaget.