Kendelse af 17-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i de påklagede indkomstår haft adresse på [adresse1], [by1].

Det er oplyst, at klageren den 5. september 2007 erhvervede en ejendom i Australien i lige sameje med sin ægtefælle. Ejendommen blev solgt den 28. februar 2012.

Ejendommen har været benyttet til udlejning.

SKAT har konstateret, at klageren i indkomstårene 2006-2015 ikke har medtaget indkomst fra Australien, herunder renteindtægter, overskud og ejendomsavance ved salg af lejligheden på den danske skatteansættelse.

Anvendelse af virksomhedsskatteordningen/kapitalafkastordningen

SKAT har i deres forslag til afgørelse af 25. oktober 2016 anført følgende under ”Øvrige punkter (3)”:

”Når virksomhedens overskud bliver ændret jævnfør ovenfor i afsnit 2, har den selvstændige mulighed for at ændre på eller hensætte til senere hævning, jf. Virksomhedsskattelovens § 10 stk. 1, 3. og 4. punktum.

Hvis du ønsker at ændre i foranstående bedes du venligt give besked indenfor fristen for at komme med indsigelser, som er nævnt nedenfor i brevet.

Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter den 17. november 2016 sender vi en afgørelse til dig, som svarer til dette forslag.”

Formalitet

SKAT har varslet klageren om den påtænkte ansættelsesændring ved forslag til afgørelse af 25. oktober 2016.

SKAT har truffet den påklagede afgørelse af 5. december 2016 i overensstemmelse med forslaget.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2007-2014 forhøjet klagerens overskud fra ejendommen i Australien med henholdsvis 2.177 kr., 12.419 kr., 14.969 kr., 10.723 kr., 12.349 kr., 3.476 kr., 3.345 kr. og 7.011 kr.

SKAT har for indkomståret 2007 forhøjet klagerens udenlandske kapitalindkomst med 696 kr. og for indkomstårene 2008-2011 nedsat klagerens kapitalindkomst med henholdsvis 11.245 kr., 6.576 kr. 9.069 kr. og 10.371 kr.

For indkomståret 2012 har SKAT forhøjet klagerens kapitalindkomst med 219.760 kr.

SKAT har som begrundelse for deres afgørelse bl.a. anført følgende:

”Sagsfremstilling og begrundelse

Skattepligtsforhold m.m.

Du har bopæl her i landet. Du anses derfor for fuld skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1. Det har du været siden den 18. februar 1993, da du rejste tilDanmark fra Australien.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. Statsskattelovens § 4.

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.2.1- Opgørelse af udenlandsk indkomst.

Da den udenlandske indkomst kan være undergivet beskatning i udlandet, kan der forekomme en dobbeltbeskatning. En dobbeltbeskatning løses ved hjælp af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og den stat, hvorfra indkomsten hidrører. Da du er bosiddende og hjemmehørende her i landet, vil Danmark være bopælsstat, mens den stat, hvorfra indkomsten hidrører, vil være kildestat. Disse begreber anvendes ved løsning af en dobbeltbeskatningskonflikt.

Skatteforvaltningsloven - frist for ændring af skatteansættelsen

En ændring af din skatteansættelse for 2013-2015 sker i henhold til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan der ske en ekstraordinær ansættelse, når

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For indkomstårerne 2006 - 2012 har SKAT vurderet, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at have underrettet SKAT om, at din skatteansættelse for disse indkomstår er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har især lagt vægt på, at du i en længere årrække har undladt at medtage din indkomst fra Australien på din danske skatteansættelse, selv om der er tale om indkomstforhold m.m., hvor den danske skattepligt hurtigt og sikkert kan fastslås.

(Der henvises til indsigelser I bemærkninger, der omtales i afsnit 1.2.)

SKAT er berettiget til at foretage en skatteansættelse for "gamle indkomstår" (dvs. 2012 og tidligere indkomstår), når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er SKATs opfattelse, at det ligger implicit i Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen alene har relevans til bedømmelse af den danske skatteansættelse og ikke, hvordan en eventuel udenlandsk indkomst er selvangivet i udlandet. Det underbygges tillige af SKM2014.565.BR - er gengivet nedenfor.

Det kan konstateres, som også sagsbehandlingen viser, at din indkomst fra Australien konsekvent og systematisk ikke har været medtaget på din danske selvangivelse og at det er sket over en længere årrække.

SKAT fastholder derfor, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at have underrettet SKAT om, at din danske skatteansættelse for 2006-2012 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,jf. Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5. SKATs vurdering underbygges tillige af praksis på området, jf. SKM2012. 183.BR og SKM2014.565.BR. Se nedenfor.

Udvalgte afgørelser i relation til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

SKM2012.183.BR

Sagsøgeren havde i årerne 1998-2002 investeret i olie- og gasrettigheder i USA.

Retten fandt det groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. i, nr. 5, at sagsøgeren ikke havde medtaget de beløb, som han anvendte til investeringer i hverken selvangivelsen eller sine regnskaber, og at skattemyndighederne som følge heraf havde foretaget ansættelsen af sagsøgerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKM2014.565.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at genoptage skatteyderens skatteansættelse for 2005-2007 ekstraordinært i medfør af Skalteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteyderen havde ikke selvangivet bestyrelseshonorar for perioden 2005-2009, som han havde oppebåret i anledning af bestyrelsesarbejde i Schweiz. Beløbene var beskattet i Schweiz. Skatteyderen var økonomidirektør i en større virksomhed.

Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbindelse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, der var tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt endvidere, at skatteyderen burde have søgt om beskatningen afklaret eventuelt ved henvendelse til en person med indsigt i danske skatteregler.

(...)

2. Indkomst fra erhvervsejendom

Som led i SKATs sagsbehandling vedrørende dine renter fra Australien har du oplyst, at I tilbage i 2007 erhvervede en ejendom i Australien i lige sameje. Ejendommen afhændes igen i februar 2012.

For 2007 - 2012 har du opgjort følgende nøgletal for ejendommens indtægter og udgifter (alle beløb i AUD):

(*) Betalt, australsk skat er ændret i overensstemmelse med de indsendte, australske skatteopgørelser for 2008-2012, jf. også afsnit 1.2.

Ovenstående opgørelser omfatter perioden I. juli - 30. juni.

Du har ikke medtaget en indkomst fra denne ejendom på din danske skatteansættelse.

Der henvises til afsnit 1.2.

Indtægter ved fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om ejendommen er beliggende i Danmark eller udlandet, jf. Statsskattelovens § 4.

Det betyder, at indtægter ved udleje, bortforpagtning eller anden erhvervsmæssig benyttelse af fast ejendom skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Se eventuel Den Juridiske Vejledning, afsnit C.I-1.3.2.1.

Indkomst fra en erhvervsejendom beskattes som personlig indkomst, jf. Personskattelovens §§ 4 og 4a modsætningsvis.

Ved beregning af den skattepligtige indkomst fra en erhvervsejendom fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af Statsskattelovens § 6, litra a. Driftsomkostninger fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten fra en erhvervsejendom, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § I og § 4, stk. 1. Den nugældende Arbejdsmarkedsbidragslov gælder dog først fra indkomståret 2011, jf. lovens § 8, stk. 1.

Renteudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 6, litra e og skal indgå i opgørelsen af kapital indkomst, jf. Personskattelovens § 4, stk. I, nr. I.

Den udenlandske indkomst skal periodiseres så den omfatter perioden 1. januar - 31. december. Dvs. kalenderåret, jf. Kildeskattelovens § 22, stk. 1, 2. punktum.

Det fremgår af artikel 6, stk. 1 og 2 i den dansk / australske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at indkomst fra fast ejendom altid beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Overenskomstens artikel 23, stk. 2. litra a og b foreskriver, at lempelse til imødegåelse af en dobbeltbeskatning skal ske ved brug af credit reglen.

Den udenlandske indkomst skal omregnes til danske kroner. Efter sædvanlig praksis kan SKAT anvende Nationalbankens gennemsnitskurs for et givet indkomstår ved omregning af en indkomst, når den faktiske kurs på de enkelte udbetalingstidspunkter ikke kendes. Der kan henvises til ikke offentliggjort afgørelse fra Landskatteretten Journalnr. 12-0191246).

Baseret på de oplysninger, du har givet som led i sagsbehandlingen, vurderer SKAT, at ejendommen i Australien udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig udlejning. Der er her især lagt vægt på, at du ifølge oplysninger fra Folkeregistreret kontinuerligt har haft adresse i Danmark siden 1993 og at ejendommen var udlejet kontinuerligt i de år, hvor du / I ejede den.

Indkomsten fra denne ejendom anses derfor som skattepligtig indkomst, jf. Statsskattelovens § 4. Der skal fra og med indkomståret 2011 tillige beregnes arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten fra en erhvervsejendom, jf. Arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og§ 4, stk. 1 smh. med lovens§ 8, stk. 1.

Der skal ske en periodisering af indkomsten så den omfatter perioden 1. januar - 31. december, jf. Kildeskattelovens § 22, stk. I, 2. punktum.

Denne periodisering har SKAT foretaget, baseret på de oplysninger, du har givet. Periodiseringen har resulteret i følgende nøgletal for ejendommens indtægter og udgifter (alle beløb i AUD):

Vedlagte regneark giver en specifikation af, hvordan de periodiserede beløb m.m. er fremkommet

(Bilag 1).

Din andel medtages med 50 % af den periodiserede indkomst m.m., da du ejede ejendommen i lige sameje med din ægtefælle.

Henset til, at virksomhedsindkomsten skal medtages som personlig indkomst, mens eventuelle renteudgifter alene kan indgå i opgørelsen af kapitalindkomst, er omregningen til danske kroner sket i ad to omgange for hver indkomstår:

Indkomst fra fast ejendom er omfattet af artikel 6, stk. 1 og 2 i den dansk/ australske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dvs. at Australien kan beskatte en indkomst, der vedrører fast ejendom i Australien.

Danmark kan også medregne indkomsten ved indkomstopgørelsen på grund af det danske globalbeskatningsprincip, jf. Statsskattelovens § 4. En dobbeltbeskatning imødegås ved brug af credit reglen, jf. artikel 23, stk. 2, litra a og b i overenskomsten. Det betyder, at den i Australien betalt indkomstskat, der kan henføres til indkomst fra den faste ejendom, medtages i den danske skatteberegning med de beløb, der er omregnet ovenfor.”

Klagerens opfattelse

Der er for indkomstårene 2008-2012 nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at anvende kapitalafkastordningen.

For indkomstårene 2008-2009, 2012 og 2014 har klageren gjort gældende, at SKAT ikke har taget højde for kursgevinster og -tab.

For indkomståret 2008 har klageren endvidere gjort gældende, at han er berettiget til et yderligere fradrag for driftsomkostninger på 39 kr. og yderligere nedslag for betalt australsk skat på 499 kr. for indkomståret 2009.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning.

Klagerens repræsentant har til støtte for klagen anført følgende:

”SKATs afgørelser

SKAT har ved skrivelser af 5. december 2016 opgjort udenlandske renteindtægter for indkomstårene 2006- 2015, overskud/renteudgifter vedrørende australsk udlejningsejendom for indkomstårene 2007-2012 samt opgørelse af ejendomsavance for indkomståret 2012.

Vores påstand

Vi gør gældende, at SKAT i ovennævnte afgørelser ikke har foretaget korrekt ansættelse af indkomster og fradrag fra Australien for indkomstårene 2007-2014. Vi skal henvise til afsnittene om påstande for de enkelte indkomstår.

Sagens faktiske forhold

Sagen vedrører spørgsmålet, om SKAT har ansat indkomster og fradrag fra Australien korrekt, herunder særligt at SKAT ved opgørelsen af indtægter fra australsk fast ejendom ikke har taget højde for kursgevinster- og tab på prioritetsgæld i australske dollars for indkomstårene 2007-2012.

Sagen er oprindeligt opstået ved, at SKAT bad [person1] og [person2] om oplysninger vedrørende renteindtægter fra bankkonti i Australien. I forbindelse med oplysning af disse tilkendegav [person1] og [person2], at de havde ejet, udlejet og solgt en fast ejendom i Australien i 2012. Parret har anvendt en australsk revisor til selvangivelse af det løbende resultat og avancen og troede som udgangspunkt, at dette var, hvad der skulle til. Den australske revisor har ikke oplyst, at overskud og avance også skulle selvangives i Danmark. Parret er dog helt indforstået med, at løbende overskud samt avance ved salget er underlagt dansk beskatning med credit for udenlandsk betalt skat.

Vores påstande for de enkelte indkomstår

Det fremgår af afgørelserne at SKATs sagsbehandling har været fejlagtig på en række punkter. Vi har derfor anført vores bemærkninger til de enkelte indkomstår nedenfor.

2007

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen I Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf.. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2007 udgør 3.713 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kursgevinst på 218 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 1.000 kr. pr. skatteyder overstiges dog ikke, hvorfor kursgevinsterne ikke skal beskattes.

2008

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen i Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2008 udgør 14.850 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikketaget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kursgevinst på 1.345 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 1.000 kr. pr. skatteyder overstiges, hvorfor kursgevinsterne skal beskattes som kapitalindkomst.

SKAT har ikkeperiodiseret driftsomkostninger på udlejningsejendommen korrekt. Det fremgår af afgørelsernes bilag 1, at driftsomkostninger for 2008 udgør AUD 2.649,15. I opgørelsen på afgørelsernes side 9, der i øvrigt ligger til grund for årsopgørelserne, fremgår et andet beløb (AUD 2.631,15). Vi mener derfor, at der skal gives fradrag for yderligere AUD 18 (39 kr. for hver ægtefælle) i 2008.

SKAT har, herudover, ikke medtaget korrekt nedslag for betalt australsk skat på årsopgørelserne. Det fremgår af årsopgørelserne, at der gives nedslag med 999 kr. Det fremgår dog af afgørelserne, at den betalte australske skat udgør både 65 kr., der vedrører renteindtægter, og 999 kr., der vedrører overskud fra udlejningsejendommen. Vi anmoder således om yderligere credit på 65 kr. for hver af ægtefællerne.

2009

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen i Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2009 udgør 11.138 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikketaget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kursgevinst på 1.019 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 1.000 kr. pr. skatteyder overstiges, hvorfor kursgevinsterne skal beskattes som kapitalindkomst.

SKAT har, herudover, ikke medtaget korrekt nedslag for betalt australsk skat på [person2]' årsopgørelse. Det fremgår af [person2]' årsopgørelse, at der gives nedslag med 498 kr. Det fremgår dog af SKATs afgørelser, at den betalte australske skat udgør 997 kr. for hver ægtefælle, og vi anmoder derfor om nedslag for betalt udenlandsk skat for i alt 997 kr. for [person2]. Nedslaget på [person1]s årsopgørelse er korrekt.

2010

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen i Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2010 udgør 7.425 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kursgevinst på 284 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 2.000 kr. pr. skatteyder overstiges ikke, hvorfor kurstabene ikke kan fradrages i kapitalindkomsten.

2011

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen i Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2011 udgør 7.425 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kursgevinst på 261 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 2.000 kr. pr. skatteyder overstiges ikke, hvorfor kurstabene ikke kan fradrages i kapitalindkomsten.

2012

SKAT har opgjort overskud og renteudgifter vedrørende udlejningsejendommen i Australien korrekt, men har ikke taget stilling til, hvorvidt indkomsten skal beskattes efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. VSL §§ 1 og 22 a. Da der ikke tidligere er foretaget valg efter VSL § 2, stk. 2, kan valget ske efter udløb af selvangivelsesfristen, jf. TfS 1998, 719 LSR. Vi mener derfor, at kapitalafkastordningen som minimum bør kunne finde anvendelse. Kapitalafkastet for 2012 udgør 619 kr. for hver ægtefælle (se bilag B).

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med finansieringen af den australske faste ejendom. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kurstab på 38.072 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 23 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 2.000 kr. pr. skatteyder overstiges, hvorfor kurstabene skal fradrages i kapitalindkomsten. Der anmodes således om et fradrag på 39.672 kr. for hver af ægtefællerne.

2013

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med overførsel af provenu fra salget af den australske faste ejendom fra australsk bankkonto til konto i [finans1]. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kurstab på 1.863 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL §14 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 2.000 kr. pr. skatteyder overstiges dog ikke, hvorfor kurstabene ikke skal fradrages i kapitalindkomsten.

2014

SKAT har ikke taget stilling til, om der er opstået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med overførsel af provenu fra salget af den australske faste ejendom fra australsk bankkonto til konto i [finans1]. Vi bemærker i den forbindelse, at der i indkomståret har været kurstab på 4.520 kr. pr. ægtefælle, jf. KGL § 14 (se bilag A). Bagatelgrænsen på 2.000 kr. pr. skatteyder overstiges, hvorfor kurstabene skal fradrages i kapitalindkomsten.

Begrundelse

Som det fremgår af afgørelserne, har SKAT udarbejdet opgørelser af renteindtægter, overskud vedrørende udlejningsejendom, ejendomsavanceopgørelse m.v. SKAT har dog ikke overvejet, om virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen skal anvendes ved skatteberegningerne. Vi skal i den forbindelse anmode om, at der for indkomstårene 2007-2012 anvendes kapitalafkastordningen.

Som ovenfor anført gælder fristen i VSL § 2, stk. 2 vedrørende omvalg ikke i nærværende sag, da der ikke tidligere er foretaget valg af beskatningsform.

Det fremgår, derudover, at SKAT har været opmærksomme på, at den forholdsvist høje ejendomsavance i indkomståret 2012 skyldtes en væsentlig kursstigning ved omregning af anskaffelses- og afståelsessummer fra australske dollar til danske kroner på hhv. købsdatoen d. 5. september 2007 og afståelsesdatoen d. 28. februar 2012.

Vi finder det bemærkelsesværdigt, at SKAT ved ansættelse af den australske indkomst har rekvireret oplysninger vedrørende finansiering af den faste ejendom, herunder oplysninger om renteudgifter til lån, men ikke samtidig har taget højde for eventuelle kursgevinster og kurstab på det australske lån, jf. KGL § 23. Dette skete på trods af, at skatteyderne overfor SKAT protesterede mod ansættelsen af ejendomsavancen, der åbenlyst skyldtes kursstigningen i den australske dollar.

SKAT har ved afgørelserne opgjort skatteydernes udenlandske indtægter, men har af ukendte årsager ikke taget højde for de væsentligste fradragsmuligheder, en skatteyder har ved optagelse af lån i udenlandsk valuta.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi ved undersøgelse af sagen har haft telefonisk kontakt med SKATs sagsbehandler, der kunne oplyse, at han under sagsbehandlingen havde vanskeligt ved at forstå resultatet af ejendomsavanceopgørelsen.

Afsluttende bemærkninger

Vi anmoder om, at Skatteankestyrelsen giver os medhold i ovenstående punkter, således at de korrekte indkomster beskattes, og de korrekte fradrag og lempelser for betalt udenlandsk skat indrømmes.

På baggrund af ovenstående mener vi i øvrigt ikke, at SKAT ikke har søgt grundlaget for afgørelserne tilstrækkeligt belyst, hvorfor officialprincippet ikke kan anses for behørigt iagttaget. Vi foreslår derfor subsidiært, at sagerne hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

(...)”

SKATs udtalelse

SKAT har i deres udtalelse til Skatteankestyrelsen bl.a. anført følgende:

”1) Generelt om brug af virksomhedsskatteordningen / kapitalatkastordningen

Det fremgår af klagen fra [virksomhed1], at SKAT ikke skulle have overvejet, om indkomsten fra erhvervsejendommen skal beskattes efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastningen, jf. VSL §§ 1 og 22a.

SKAT er ikke helt enig i denne bemærkning.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse (side 11) fra den 25. oktober 2016, at

"(3) Når virksomhedens overskud bliver ændret jævnfør ovenfor i afsnit 2, har den selvstændige mulighed for at ændre på eller hensætte til senere hævning, jf. Virksomhedsskattelovens § IO stk. 1, 3. og 4. punktum.

Hvis du ønsker at ændre i foranstående bedes du venligt give besked indenfor fristen for at komme med indsigelser, som er nævnt nedenfor i brevet."

Som det fremgår af SKA Ts afgørelse fra den 5. december 2016 har skatteyderen i sine indsigelser (brevets afsnit 1.2.) ikke anmodet om en beskatning efter virksomhedsskatteordningen/ kapitalafkastordningen.

SKAT forfulgte derfor ikke dette punkt yderligere i forbindelse med den afsluttende sags behandling.

2) Generelt om gevinst/ tab på kursgevinst, opgjort efter KGL

Det fremgår af klagen fra [virksomhed1], at SKAT ikke har taget stillingen til, om der er opstået en kursgevinst eller kurstab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien eller medtagelse af gevinst og tab kurstab i forbindelse med overførsel af provenu fra australsk bankkonto til

konto i [finans1].

Det er korrekt. Desværre. Som det fremgår af SKATs afgørelse fra den 5. december 2016, er dette ikke et emne, der direkte har været vendt i forbindelse med SKA Ts sagsbehandling.

Set bagud i tid, så burde SKAT havde haft en refleksion vedrørende dette punkt og burde have spurgt mere end til dette i den korrespondance, der var med skatteyderen. Det er desværre ikke sket.

SKAT er derfor enig i, at eventuelle kursgevinster og / eller -tab i forbindelse med finansieringen af den fast ejendom eller medtagelse af gevinst og tab i forbindelse med overførsel af provenu fra australsk bankkonto til konto i Danmark burde have været indarbejdet i SKATs afgørelse fra den 5. december 2017.

SKAT har ingen bemærkninger til de [virksomhed1] opgjorte gevinster og tab opgjort efter (nugældende)

Kursgevinstlovens§§ 14 og 23.

For de enkelte indkomstår, der omtales i klagen til Skatteankestyrelsen, har SKAT følgende bemærkninger:

Indkomståret 2007

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

Indkomståret 2008

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

Med hensyn til manglende fradrag kr. 39 pr. skatteyder: SKAT erkender fejlen.

Med hensyn til manglende credit skat på kr. 65 for hver skatteyder. Det fremgår af skatteyderens årsopgørelse nr. 2, at er der medtaget "Udenlandsk skat, kapitalindkomst 65 kr.". Beløbet fremgår dog ikke af selve skatteberegningen, da skatteyderens samlede kapitalindkomst er negativ. SKAT er derfor ikke enig i denne indsigelse.

Indkomståret 2009

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

[virksomhed1] oplyser, at SKAT alene har medtaget kr. 498 som betalt australsk skat. Korrekt set burde beløbet være kr. 997. SKAT erkender fejlen.

Indkomståret 2010

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

Indkomståret 2011

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

Indkomståret 2012

Der henvises til ovenstående afsnit 1 og 2 med hensyn til brug af kapitalafkastordningen samt medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien.

Indkomståret 2013

Der henvises til ovenstående afsnit 2 med hensyn til medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse

med overførsel af provenu fra salget af den faste ejendom fra australsk bankkonto til konto i [finans1].

Indkomståret 2014

Der henvises til ovenstående afsnit 2 med hensyn til medtagelse af kursgevinst og -tab i forbindelse med overførsel af provenu fra salget af den faste ejendom fra australsk bankkonto til konto i [finans1].”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klageren fastholder, at de ikke har fået tilstrækkelig information om valg af virksomhedsordningen/kapitalafkastordningen.

s afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og Skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, stk. 1, kan ændringerne foretages, hvis betingelsen for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er til stede, samt hvis SKAT har reageret inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT fik kundskab om det forhold, som begrunder genoptagelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT udsendte varsel om ansættelsesændringerne for indkomstårene 2006-2015 den 5. oktober 2016. SKATs genoptagelse for indkomstårene 2006-2012 er dermed foretaget uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2012 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren er enig i SKATs opgørelse af overskud, renteudgifter og ejendomsavance vedrørende ejendommen i Australien.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har foretaget ansættelsen.

Valg af virksomhedsordningen/kapitalafkastordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, at den skattepligtige ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Tilkendegivelse herom skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Klageren har ikke på noget tidligere tidspunkt tilkendegivet ønske om anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

I SKATs forslag til afgørelse fik klageren mulighed for at vælge beskatning efter virksomhedsskattelovens regler, men klageren reagerede ikke inden for den givne frist, hvorefter SKAT har truffet afgørelse.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren har fortabt sin mulighed og ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Beskatning og fradrag for kursgevinster og -tab

Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens § 23.

SKAT har tilkendegivet, at de ved en fejl ikke har taget højde for kursgevinster og -tab i forbindelse med finansieringen af den faste ejendom i Australien og i forbindelse med overførsel af provenu fra salget af ejendommen fra den australske bankkonto til bankkonto i [finans1].

Landsskatteretten bemærker, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i forbindelse med klagesagens behandling har tilsluttet sig enighed i de af klageren opgjorte kursgevinster og kurstab.

Landsskatteretten hjemviser derfor den talmæssige opgørelse vedrørende dette punkt til behandling i Skattestyrelsen.

Yderligere fradrag for driftsomkostninger og yderligere lempelse for betalt australsk skat

SKAT er enig med klageren i, at det er en fejl, at klagerens fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2008 er ansat for lavt, og at klageren er berettiget til et yderligere fradrag for driftsomkostninger på 39 kr.

SKAT er endvidere enig med klageren i, at det er en fejl, at der alene er medtaget et beløb på 498 kr. som betalt australsk skat i indkomståret 2009, og at det korrekte beløb burde være 997 kr.

Landsskatteretten korrigerer klagerens skatteansættelser for 2008 og 2009, således at klagerens fradrag for driftsomkostninger forhøjes med 39 kr. i indkomståret 2008, og således at klageren får nedslag med 997 kr. i betalt australsk skat i indkomståret 2009.