Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 20. november 1989 og blev i perioden frem til den 8. november 2015 drevet med navnet [virksomhed2] v/[person1]. Virksomheden har i hele perioden haft branchekoden: Blomsterforretninger. Klageren har efter sin ægtefælles død i november 2015 valgt at fortsætte hans bedemandsforretning. Både blomsterforretningen og bedemandsforretningen drives nu under samme cvr-nr.

Klagerens ægtefælle drev [virksomhed3] med cvr-nr.: [...2] fra maj 1994 til november 2015.

Begge virksomheder har adresse på [adresse1] i [by1], hvor klageren også har bopæl.

Virksomhedens aktivitet bestod i de påklagede år af salg af potteplanter, afskårne blomster og buketter. Derudover blev der foretaget pyntning af kister for ægtefællens bedemandsforretning.

Klageren har drevet blomsterforretningen i over 20 år, og har stor interesse herfor. Der er ingen ansatte i virksomheden. Klageren har modtaget pension siden 2010.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens ægtefælle var kræftsyg i 2014 og 2015, hvilket påvirkede klagerens arbejdsindsats i virksomheden med mange lukkedage.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i slutningen af 2016 har opgivet det reelle bedemandsarbejde, og i stedet lavet en samarbejdsaftale med en bedemandsforretning, hvor klageren henviser til, imod at få anvisningsprovision. Den samme bedemandsforretning har også overtaget [virksomhed3]s telefonnummer.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for de seneste 10 år på afgørelsestidspunktet:

I forbindelse med at SKAT tidligere har gennemgået klagerens selvangivelser for 2005-2007, blev det forklaret at faldet i dækningsbidrag skyldes at planteskolen var lukket, og kommunen havde eksproprieret en del af parkeringspladsen.

Resultater m.v.

Der er for perioden 2012-2017 fremsendt regnskaber for virksomheden, der kan sammenstilles således:

Regnskaberne for 2012-2015 vedrører kun [...], mens resultaterne vedrørende bedemandsforretningen indgår fra 2016 af. I 2016 er der skattemæssigt afskrevet 29.750 kr. på bygninger og installationer, mens der i de resterende år alene er afskrevet skattemæssigt på driftsmidler.

I opstillingen er indtægten ”anvisningsprovision” i 2016 og 2017 medtaget under varesalg begravelsesforretning. I 2017 består varesalg begravelsesforretning alene af anvisningsprovision.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT fremført at fællesomkostningerne ved de to forretninger ikke har været fordelt korrekt i de påklagede år. Klagerens repræsentant har udarbejdet følgende specifikation over, hvordan de ser driftsforskydningen mellem de to forretningers kapacitetsomkostninger:

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at de udgifter der er til autodrift i regnskaberne for [virksomhed3] kun vedrøre rustvognen. Autodrift i [...]s regnskaber vedrører varebilen, som blev brugt af begge ægtefæller.

Efter korrektionen ser blomsterforretningens driftsmæssige og skattemæssige resultater således ud ifølge de af repræsentanten korrigerede regnskaber:

De to forretninger har samlet set haft følgende driftsmæssige resultater i perioden 2010-2017:

Budgetter

Klagerens repræsentant har i 2016 fremsendt følgende budget for 2016 til SKAT:

I 2018 har klagerens repræsentant fremsendt budgetter for 2018-2019, der kan opstille således:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 63.858 kr. for indkomståret 2013, på 98.414 kr. for indkomståret 2014 og på 74.965 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Dog således at SKAT samtidig har forhøjet klagerens indkomst med 32.245 kr. i indkomståret 2013, 31.497 kr. i indkomståret 2014 og 30.472 kr. i indkomståret 2015, hvilket svarer til den del af virksomhedens driftsudgifter, der rettelig vedrører klagerens nu afdøde ægtefælles begravelsesforretning. Den samlede ændring af indkomst er således på 96.103 kr. for indkomståret 2013, på 129.911 kr. for indkomståret 2014 og på 105.437 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” [...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi kan ikke lægge vægt på din revisors opfattelse af, at de to virksomheder skal ses under ét. Der er tale om to selvstændige juridiske enheder frem til din overtagelse af din afdøde mands begravelsesforretning. Også efter din overtagelse af begge forretninger, er der tale om to særskilte virksomheder.

Det er to forskellige brancher, forskellige CVR.nr., forskellige ydelser og drevet af to forskellige personer. Også i almindeligt sprogbrug er der tale om to forskellige virksomheder. Kunderne kan heller ikke være i tvivl om de handler med den ene eller den anden virksomhed. Der vil være en vis samhandel vedrørende pyntning af kister, men der skal udskrives en faktura herfor, som indtægtsføres i blomsterforretningen og udgiftsføres i begravelsesforretningen.

Din virksomhed for årene 2013-2015 skal derfor vurderes særskilt.

[...]

2.6. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Erhvervsmæssig virksomhed skal afgrænses over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. En ikke erhvervsmæssig virksomhed har på den ene side fælles træk med en erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen.

Det fremgår af retspraksis, at der ved vurderingen lægges betydeligt vægt på om virksomheden er drevet rentabel. Endvidere skal den have en vis intensitet.

Det er SKATs vurdering, at din blomsterforretning efter praksis ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Dette begrundes primært i den manglede rentabilitet. Der har været underskud i alle år siden 2006 og sammenholdt med den arbejdsindsats, der lægges i virksomheden gør, at der ikke har været udsigt til en rimelig honorering for arbejdsindsatsen, eller forrentning af den investerede kapital og akkumulerede underskud.

At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013(SKM2013.745).

Der er endvidere lagt vægt på:

• At der i årene 2006 – 2015 har været underskud (ikke rentabel)

• At virksomheden har haft en omsætning, der har været stødt faldende fra over 0,5 mio. kr. i 2005 til blot 90 t.kr. i 2015.

• At virksomhedens underskud ikke anses for forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, idet den tidligere har været drevet med overskud, men nu har givet underskud i 10 år i træk

• At underskuddene er steget meget siden du blev folkepensionist

• At der også var underskud før din mand blev kræftsyg

• Ifølge budgettet forventer du at øge omsætninger til 150t.kr. Da der i 2013 var en omsætning på 150 t.kr. var resultatet negativt med 119.000 kr.

• Du har ikke fremlagt materiale eller oplysninger i øvrigt, der sandsynliggør at driften af blomsterforretningen særskilt, vil kunne give overskud

• At når en virksomheds rentabilitet skal vurderes, er det det driftsøkonomiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger, der vurderes. SKM2005.327.ØLR og senere SKM2007.59.HR. Revisor sammenholder de skattemæssige resultater

• At der skal være plads til en rimelig honorering af din arbejdsindsats

• At såfremt der skulle være plads til en rimelig driftsherreløn, vil dette kræve en meget stor forøgelse af dækningsbidraget. Dette anses for urealistisk, da du nu er ene om at drive begge forretninger. Dog tilkøber du fremmedmedhjælp til begravelsesforretningen. Der er i øvrigt ikke fremlagt oplysninger, der sandsynliggør nogen større stigning i dækningsbidraget

• At du har anden indkomst, som gør det økonomisk muligt at drive virksomheden med underskud

• Det budget der er fremlagt er ikke retvisende, idet dækningsgraden er forventet til at stige fra normalt 20-25 % til 30 %. Desuden har udgift til autodrift været mellem 36-41 t.kr. de seneste 4 år. Den er alene sat til 20 t.kr. Også de øvrige udgiftsposter er sat lavt i forhold til gennemsnittet 2012-2015. Når en virksomheds driftsresultat skal vurderes, skal alle udgifter medregnes. Dette fremgår af Vestre Landsrets afgørelse af 7/3 1996 offentliggjort i TfS 1996, 301.

Endelig mangler der driftsøkonomiske afskrivninger.

Sammenholdes revisors budget med regnskabstallene ser det således ud:

SKATs bemærkninger til dine indsigelser

Vi er fortsat af den opfattelse, at der - ved den anvendte driftsform - ikke er udsigt til at blomsterforretningen vil kunne blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger - heller ikke efter en længere årrække.

Du foretager i 2016 reelt en omlægning af virksomheden ved at overtage begravelsesforretningen fra din afdøde mand. Denne sammenlægning er imidlertid ikke aktuel i 2013-2015. Vi ser isoleret på din virksomhed for årene forud for omlægningen. Se f.eks. følgende domme: SKM2011.30.VLR og SKM2007.59.HR (stadfæster TfS2005.636).

Resultaterne af begravelsesforretningen efter sammenlægningen har i øvrigt ikke noget med blomsterforretningen at gøre. Begravelsesforretningen, som blev etableret i 1994, udgør en selvstændig økonomisk aktivitet. Den udøves således uafhængigt af blomsterforretningen og ville kunne fortsætte, selvom blomsterforretningen blev indstillet helt. Se i øvrigt afsnit 1. Resultatet af begravelsesforretning skal derfor ikke indgå i vurderingen af hvorvidt blomsterforretningen er rentabel drevet.

Selv hvis de to virksomheder skulle bedømmes som én virksomheden, ville det ikke kunne føre til et andet resultat. Efter en sammenlægning af resultaterne i de to virksomheder er der nemlig tale om et underskud efter de driftsøkonomiske afskrivninger:

Korrektion af regnskaberne

Din revisor har udarbejdet korrigeret resultater for 2013-2015, idet han mener en større del af de udgifter, der er bogført i din virksomhed, rettelig vedrører din afdøde ægtefælles virksomhed.

Vi kan godkende en række beløb overført fra din virksomhed til din ægtefælles begravelsesforretningen.

Skattemæssigt giver det følgende ændring af din skatteansættelse:

Ad 1. Begravelsesforretningen drives fra den samme ejendom. Der er ikke fratrukket lokaleomkostninger i begravelsesforretningens driftsregnskab.

Ad 2. I regnskabet for begravelsesforretningen er alene fratrukket driftsudgifter på ligvogn. Varebilen blev også anvendt i mindre omfang af din afdøde ægtefælle.

Ad 3. Skattemæssigt er der ikke afskrevet på bygningen.

Ad 4. Andel af afskrivning på varebilen er godkendt ud fra de skattemæssige afskrivninger.

Ad 5. Der kan ikke foretages skattemæssigt ændring vedrørende den hjælp du har ydet i din afdøde ægtefælles virksomhed. Skattemæssigt kan resultatet kun omfordeles ved lønaftale (kildeskattelovens § 25 A, stk. 7) eller medarbejdende ægtefælle (kildeskattelovens § 25 A, stk. 3). Førstnævnte løsning er for sent nu. Vi kan acceptere at din afdøde ægtefælle får fradrag for medarbejdende ægtefælle, men så skal du beskattes af et tilsvarende beløb i den personlige indkomst.

Indkomsten forhøjes med:

2013: 32.245 kr.

2014: 31.497 kr.

2015: 30.472 kr.

Disse nye regnskaber viser, at der, selvom der flyttes andel kapacitetsomkostningerne fra den ene virksomhed til den anden, stadig har været underskud i blomsterforretningen. Dette gælder både skattemæssigt og driftsøkonomisk.

Vi kan ikke lægge vægt på den fremlagte balance for 1. halvår 2016. Dels indgår begge virksomheder heri, dels vil overtagelse af begravelsesforretningen være en helt ny situation. Vi ser som sagt isoleret på din virksomhed for årene forud for omlægningen.

Vi har, for sammenligningens skyld, indsat de gennemsnitlige regnskabstal for de to virksomheder:

Det er tydeligt, at der endnu mangler at blive bogført en del udgifter, herunder driftsøkonomiske afskrivninger.

Efter en samlet konkret vurdering og ud fra de foreliggende oplysninger, herunder om resultatet af driften de seneste år, mener vi ikke der er udsigt til at din virksomhed kan blive rentabel. Der skal være plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af investeret kapital.

Din virksomhed er således en ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorved underskuddet i virksomheden ikke kan fratrækkes i din øvrige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af din virksomhed for indkomstårene 2013- 2015.

Indkomsten forhøjes med:

2013: (96.103 – 32.245) = 63.858 kr.

2014: (129.911 – 31.497) = 98.414 kr.

2015: (105.437 – 30.472) = 75.265 kr.

[...] ”

Skattestyrelsen har udtalt følgende den 12. juni 2019, da sagen har været sendt i erklæring:

”[...]

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tilslutter sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen.

Klagerens virksomhed, blomsterforretning, samt klagerens ægtefælles virksomhed, begravelsesforretning, må anses for at være to forskellige virksomheder. Det er forskellige brancher, forskellige CVR.nr., forskellige ydelser samt drevet af to forskellige personer. Der er ikke tilstrækkelig driftsmæssig sammenhæng mellem de to forretninger til, at de i skattemæssig henseende kan anses som én samlet virksomhed. Virksomhederne skal derfor bedømmes uafhængigt af hinanden.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens korrektion af det drifts- og skattemæssige resultater af klagers virksomhed. Virksomheden har siden 2007 haft underskud, med en faldende omsætning fra 2010 hvor klager blev folkepensionist. Der er ikke udsigt til, at der er tale om et forbigående underskud, hvorfor virksomheden ikke opfylder rentabilitetskravet jf. SKM2007.107.HR. Ægtefællens sygdom kan ikke tillægges værdi jf. SKM2017.463.BR.

Som konsekvens af, at virksomheden ikke anses som drevet erhvervsmæssigt kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på samlet set 96.103 kr. for indkomståret 2013, 129.911 kr. for indkomståret 2014 og 105.437 kr. for indkomståret 2015. Det er subsidiært gjort gældende, at det skal anerkendes at de to forretninger ses under et, herunder evt. overførsel af honorar for arbejdsindsats mellem de to forretninger.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

” [...]

Klagen vedrører alle Skats ændringer for de 3 indkomstår. Ændringerne for de 3 år består af følgende hovedpunkter 1) Nægtelse af fradrag for underskud af virksomhed og 2) Ej fuldt anerkendt overførsel af arbejdsindsats mellem de 2 forretninger.

1) Nægtelse af fradrag for underskud:

Skat begrunder sin nægtelse af fradrag for underskud med, at min klients virksomhed ikke er erhvervsmæssig. Det er lidt svært for befolkningen i dette land at forstå, at det kun er SKAT, der bestemmer, hvorvidt virksomheder er erhvervsmæssige eller ej. Efter min opfattelse må man se på, hvordan blomsterforretningen er drevet med hensyn til sortiment m.v. og ikke kun skattemæssigt. Sådan som SKAT ser på denne sag, er det ganske tydeligt, at den eneste begrundelse for at kalde virksomheden for ikke erhvervsmæssig er, at virksomheden giver underskud. Efter min opfattelse er det i strid med skattelovgivningen, at benytte overskud eller underskud som eneste begrundelse for at vurdere virksomheden. Blomsterforretningen drives fra samme lokaler, som afdød ægtefælle drev sin begravelsesforretning fra indtil udgangen af 20 15 og der har været stor driftsmæssig sammenblanding af de 2 forretninger. Dette har SKAT delvis accepteret i sin afgørelse. Det er min opfattelse, at man skal vurdere de 2 forretningen under et og når man gør dette er det ret begrænsede underskud, der er tale om. Underskuddene i 2014 og 2015 skal ses i lyset af ægtefællens kræftsygdom med efterfølgende dødsfald i november 2015.

Ved vurdering af forretningen/forretningerne bør man ligeledes se på fremtiden, især på resultatet for 2016 og fremover. Det kan oplyses, at forretningen giver et positivt resultat for 2016.

2) Ej fuldt anerkendt overførsel af arbejdsindsats mellem de 2 forretninger.:

I forbindelse med SKAT's behandling af min klients indkomstansættelse har jeg anført, at de 2 forretninger burde ses under et ved resultatvurdering, hvilket kun er delvis anerkendt af SKAT. SKAT har ikke anerkendt overførsel af beregnet honorar mellem de 2 forretninger.

Sammendrag:

Vores principale påstand er godkendelse af fradrag for driftsunderskud for årene 2013, 2014 og 2015.

Subsidiært anderkendelse af de 2 forretninger ses under et, herunder evt. overførsel af Honorar for arbejdsindsats mellem de 2 forretninger.

[...] ”

Klagerens repræsentant har til SKAT anført følgende i brev af 13. maj 2016:

” [...]

Virksomhedens aktiviteter består af salg af potteplanter samt afskårne blomster som buketter. Herudover foretages pyntning af kister for ægtefællens bedemandsforretning.

Det skal bemærkes, at ægtefællen [person2] har været kræftsyg i 2014 og 2015 indtil ægtefællens død d. 7/11 2015.

De senere år har driften været påvirket negativt af stigende konkurrence fra supermarkeder og de sidste 2 år har resultaterne været meget påvirket af ægtefællens sygdom.

I 2016 forventes der et positivt resultat, som fremgår af udarbejdet driftsbudget. [person1] har valgt at fortsætte både blomsterforretning og bedemandsforretning.

Omfanget af arbejdsindsatsen har været meget præget af ægtefællens sygdom, der har været mange lukkedage i de sidste 2 år.

Med hensyn til de faglige forudsætninger skal det bemærkes, at min klient har drevet blomsterforretningen gennem mange år og jeg tror ikke man kan betvivle [person1]s faglige forudsætninger for at drive forretningen.

På grund af sammenblanding af arbejdsindsatsen mellem de 2 ægtefæller er det min opfattelse, at man skal vurdere resultaterne samlet. Hvis man sammenholder de 2 virksomheder udgør nettoresultaterne for de sidste 4 år forud for 2015 følgende:

2011: netto t.kr. -45, 2012: netto t.kr. -25, 2013: netto t.kr. 20 og 2014: netto t.kr. 46.

Hvis man ser på de samlede resultater for perioden 2007-2010 ser tallene således ud:

2007: netto t.kr. 122, 2008: netto t.kr. 35, 2009: netto t.kr. 136 og 2010: netto t.kr. 0.

[...] ”

Klageren og klagerens repræsentant har på et Lync møde med SKAT den 11. oktober 2016 bl.a. oplyst at klageren har drevet blomsterforretning og planteskole, mens ægtefællen drev bedemandsforretning. Det blev valgt at klageren og ægtefællen fik hver sin virksomhed registreret pga. efterlønsretten.

I forbindelse med budgettet for 2016 forklarede klagerens repræsentant at han ikke havde været særlig omhyggelig med at fordele fællesomkostningerne, da det havde været uden betydning. Nogle af fællesomkostningerne burde henføres til bedemandsforretningen, f.eks. revisor, da det er det vanskeligste arbejde.

Klagerens repræsentant mente at det gik fremad med forretningen, og at balancen for 1. halvår 2016 udviste et overskud på 80.000 kr., når begge virksomheder blev set under ét.

Klageren oplyste, at hun ikke kan undvære sin blomsterforretning. Det er det hun har beskæftiget sig med i mange år, og er hendes interesse. Folk kender hende og hendes forretning. I øvrigt er den vigtig for bedemandsforretningen, da den skaffer kunder hertil.

Klageren oplyste, at hendes mand havde en kompagnon, og at denne vil tage vognmandskørslen til kirken og fremstå som bedemand udadtil. Han skal have et honorar herfor, men gør det for at hjælpe klageren. Klagerens repræsentant oplyste at udgiften hertil indgår i vareforbruget.

Klagerens repræsentant har supplerende anført følgende oplysninger ved det telefoniske kontormøde med Skatteankestyrelsen den 20. marts 2019. Repræsentanten lægger vægt på, at virksomhederne skal ses under et, og at der nærmest er tale om et familiefirma.

Der er meget sammenhæng mellem virksomhederne, og de kunne lige så godt have været registeret som en virksomhed. At virksomhederne blev startet hver for sig oprindeligt skyldtes bøvl med bl.a. medarbejdende ægtefælle og ved ophør.

Derfor havde de også taget let på fordelingen af udgifter mellem virksomhederne, da det ”blev i familien” uanset hvilken virksomhed, udgiften blev fordelt til. I de påklagede år skal derfor laves korrektioner til regnskaberne, fordi bedemandsforretningen skal dække nogle af omkostningerne. Al levering af blomster mellem virksomhederne blev faktureret, ført over en mellemregning og gik ind i regnskaberne som henholdsvis omsætning og vareforbrug. Klagerens repræsentant oplyser desuden, at klageren stod for alt administrativt i bedemandsforretningen, f.eks. for kasserapporter og div. opgørelser. Der var tale om et familieforetagende. Det er det, de har forsøgt at illustrere med honoraret for administrativ hjælp, der skal flyttes mellem virksomhederne. Honoraret dækker de administrative timer, som klageren har lagt i bedemandsforretningen.

Efter klagerens ægtefælle dør i 2015, måtte klageren køre begge forretninger videre selv, fordi hun stod alene med det hele. Repræsentanten forklarede, at klageren ikke orkede at være bedemand, og at klageren derfor lejede ægtefællens kompagnon ind til at køre rustvogn og stå for det reelle bedemandsarbejde. Omkring 2016 valgte kompagnonen at afhænde sin forretning. Klageren indgik herefter en ny aftale med køberen af den tidligere kompagnons forretning, således at hun sendte alle henvendelser vedr. bedemandsopgaver til ham. Til gengæld modtog klageren et beløb i anvisningsprovision. I samme forbindelse blev telefonnummeret til klagerens bedemandsforretning overdraget, hvilket klageren fik 15.000 kr. for. Det er anført i regnskabet for 2016 som ”avance ved salg af goodwill”.

Repræsentanten oplyste, at det går bedre med blomstervirksomheden, og at der i slutningen af 2017 blev igangsat brug af MobilePay til betaling. Blomsterforretningen tager ikke imod dankort, da klageren og ægtefællen syntes, det var for dyrt at købe og administrere dankortterminaler. MobilePay er en billigere løsning for klagerens virksomhed. Repræsentanten forklarede, at han kunne se, at rigtig meget af omsætningen fra 2018 var kommet ind via MobilePay, og at det havde øget virksomhedens omsætning.

Repræsentanten mente ikke, at klageren havde planer om at stoppe, da arbejdet i virksomheden holder klageren frisk og hun godt kan lide det. Men man kunne jo aldrig vide med helbredsproblemer eller lign.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Den, af klageren og klagerens ægtefælle, drevne blomsterforretning og begravelsesforretning, kan ikke anses for at være én virksomhed, idet der ikke ses at være tilstrækkelig driftsmæssig sammenhæng mellem de to forretninger, der har meget forskelligartede aktiviteter.

Da der derfor i skattemæssig henseende er tale om to virksomheder, skal aktiviteterne bedømmes hver for sig og uafhængigt af hinanden.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af 19. november 2011, offentliggjort i SKM2002.9.VLR, hvor Landsretten fandt, at skatteyderens virksomheder havde været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter, hvorfor virksomhederne måtte bedømmes uafhængigt af hinanden.

Korrektion af resultatet

Idet virksomheden bedømmes uafhængigt af ægtefællens begravelsesforretning, kan alene driftsudgifter, som vedrører blomsterforretningen fratrækkes ved opgørelsen af blomsterforretningens resultat, jf. statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a.

Da blomsterforretningen og begravelsesforretningen drives fra samme ejendom, skønner retten, at alene 50 % af de oplyste lokaleomkostninger vedrører blomsterforretningen. Lokaleomkostningerne omfatter ejendomsskatter, forsikring, varme, vedligeholdelse af inventar, renovation og el, samt afskrivninger på bygninger og installationer.

Ligeledes skønner retten, at alene 80 % af udgifterne vedrørende varevognen vedrører blomsterforretningen.

I forhold til klagerens repræsentants påstand om anerkendelse af arbejdsindsats mellem de to forretninger, kan dette ikke gøres via blomsterforretningens resultatopgørelse. Der er tale om to personligt drevne virksomheder uden ansatte og der kan derfor ikke være tale om faktureret arbejdsudleje af ansatte.

Det fremgår af kildeskattelovens § 25a, stk. 2, at indkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed medregnes hos den ægtefælle, der driver – eller i overvejende grad driver virksomheden. Der er mulighed for overførsel af en del af virksomhedens overskud til den anden ægtefælle (medarbejdende ægtefælle), jf. lovens § 25a, stk. 3. En sådan overførsel beskattes hos den medarbejdende ægtefælle personligt.

Ligeledes kan ægtefæller indgå en lønaftale, jf. kildeskattelovens § 25a, stk. 7. En lønaftale kan dog først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen vil være A-indkomst hos den modtagende ægtefælle.

Uanset om der var indgået en lønaftale eller overført overskud mellem ægtefællerne, ville honoraret være skattepligtig personlig indkomst hos den modtagende ægtefælle, og kunne følgelig ikke indgå i blomsterforretningens resultatopgørelse.

Med de nævnte korrektioner ser de driftsmæssige og skattemæssige resultater for virksomhedens således ud i de påklagede indkomstår:

Korrektionerne medfører, at virksomhedens indkomst forhøjes med 35.046 kr. for indkomståret 2013, 33.467 kr. for indkomståret 2014 og 32.926 kr. for indkomståret 2015.

Den påklagede afgørelse ændres derfor på dette punkt.

Virksomhedens karakter

I indkomstårene 2013-2015 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 74.715 kr., 112.236 kr. og 69.463 kr. efter korrektioner, driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på, at der har været selvangivet underskud i virksomheden siden 2007, og at underskuddene derfor ikke er forbigående. I de efterfølgende indkomstår er der i 2016 regnskabsmæssigt underskud i klagerens virksomhed på 42.889 kr., når resultatet opsplittes på de respektive virksomheder og kapacitetsomkostningerne fordeles med 50 % til hver virksomhed. I indkomståret 2017 er der regnskabsmæssigt underskud i virksomheden på 7.731 kr., selv hvis virksomhederne ses samlet.

Uanset at budgetterne for 2018 og 2019 udviser beskedne overskud på henholdsvis 24.000 kr. og 20.500 kr., anses resultatet ikke for at levne plads til en rimelig driftsherreløn.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klagerens faglige forudsætninger og at virksomheden er erfarent og professionelt drevet, kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Det bemærkes, at der ikke kan lægges vægt på klagerens ægtefælles sygdom og dødsfald, selvom dette formentlig har påvirket klagerens arbejdsindsats i virksomheden og forårsaget faldet i omsætningen i indkomstårene 2014-2016. Der henvises til Retten i [by2] afgørelse af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463.BR, hvorefter det forhold at faldet i omsætningen formentlig kunne tilskrives skatteyderens sygdom, ikke kunne medføre en anden vurdering.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Der kan således ikke godkendes fradrag for det resterende underskud af virksomheden på henholdsvis 61.057 kr. i indkomståret 2013, 96.444 kr. i indkomståret 2014 og 72.511 kr. i indkomståret 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således på dette punkt.