Kendelse af 20-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2019

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren i perioden fra 6. marts 2005 til 1. september 2007 var registreret som boende på adressen [adresse1], [by1], og at han i perioden fra 1. september 2007 til 1. oktober 2007 var registreret ”Uden Fast Bopæl”. Det fremgår endvidere, at klageren 6. juli 2009 blev registreret med c/o-adressen [adresse2], [by2], at registreringen var gældende fra 1. oktober 2007, og at klageren var registreret med denne adresse frem til 15. oktober 2015, hvor han flyttede til sin nuværende adresse.

Det fremgår af klagerens ”TastSelv – Skatteoplysninger” (R75) for indkomståret 2007, at [virksomhed1] ApS 24. januar 2008 og 29. februar 2008 indberettede A-indkomst på henholdsvis 215.907 kr. og 218.418 kr. vedrørende perioden fra 1. januar 2007 til 15. august 2007, og at [virksomhed1] v/[person1] 8. februar 2008 indberettede A-indkomst på 109.814 kr. vedrørende perioden fra 15. august 2007 til 31. december 2007.

Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2007, der var tilgængelig i klagerens skattemappe på www.skat.dk 10. marts 2008, fremgår, at klagerens lønindkomst (før AM-bidrag og pension) var på 325.721 kr. Af årsopgørelsen fremgår endvidere blandt andet følgende:

”(...)

Orientering fra SKAT

Fra og med i år får du ikke længere en selvangivelse. I stedet får du en årsopgørelse og et oplysningskort. Årsopgørelsen indeholder de oplysninger, vi har modtaget fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter.

I TastSelv Borger på www.skat.dk har du din egen skattemappe, hvor du kan se dine personlige skatteoplysninger.

Fristen for at selvangive oplysninger er den 1. maj 2008.

(...)

Der kan senere ske ændringer, og du vil så modtage en ny årsopgørelse.

(...)”

Den 14. november 2008 foreslog SKAT at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2007. Af forslaget (agterskrivelsen), der på grund af klagerens ”Uden Fast Bopæl”-registrering i Det Centrale Personregister efter det oplyste ikke blev fremsendt til klageren, fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Lønindkomst m.v. ifølge oplysning fra [virksomhed1] ApS.

Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 c.434.325 kr.

Medregnet215.907 kr.

Forhøjelse218.418 kr.

Hvad du skal gøre

Hvis du kan godkende forslaget, behøver du ikke at gøre noget. Forslaget bliver indarbejdet i din årsopgørelse, som du kan se i løbet af 14 dage efter tidsfristens udløb i din skattemappe på www.skat.dk. Vælg Borger og TastSelv . Du modtager senere årsopgørelsen med posten, medmindre du har fravalgt papirudgaven.

Hvis du ikke kan godkende forslaget, kan du kontakte os senest den 8. december 2008 med din begrundelse og eventuel dokumentation. Husk at skrive personnummer på materiale, du sender til os.

Ønsker du at møde personligt, beder vi dig ringe inden. Medbring venligst dette brev.

(...)”

Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2007, der var tilgængelig i klagerens skattemappe 15. december 2008, og som på grund af klagerens ”Uden Fast Bopæl”-registrering i Det Centrale Personregister efter det oplyste heller ikke blev fremsendt til klageren, at klagerens lønindkomst (før AM-bidrag og pension) nu var på 544.139 kr., og at dette beløb var ”indberettet af skattecentret”. Af årsopgørelsen fremgår endvidere følgende klagevejledning:

”(...)

Klagevejledning

Hvis du ikke kan godkende skatteansættelsen, herunder eventuelle procenttillæg og rentebeløb, kan du klage til skatteankenævnet for din kommune eller direkte til Landsskatteretten. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal sendes til et skattecenter, inden 3 måneder fra modtagelsen af denne årsopgørelse.

Hvis du tidligere har modtaget særskilt underretning om den seneste ændring af skatteansættelsen, henvises til den der givne klagevejledning. Uanset denne kan du indgive en klage, som beskrevet ovenfor, over denne årsopgørelse, men kun vedrørende skatteberegning, procenttillæg og renter.”

Den 5. september 2016 anmodede klageren SKAT om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2007. Af anmodningen fremgår følgende:

”(...)

Tidligere på året var jeg i kontakt med Borgerservice, for at lave aftale om, at få afdraget de skyldige børnepenge, jeg igennem årene ikke har fået betalt.

Jeg ved godt, at jeg burde have været i gang for flere år siden, men har hverken haft mentalt overskud, eller løn nok som tjener, til at kunne finde yderligere luft i budgettet til at få afdraget mere, end det der allerede automatisk blev indeholdt via min løn.

Da jeg så flyttede sammen med min kæreste sidste år, og I kort tid efter, stoppede med at indeholde gæld via min løn, fik jeg hende til at hjælpe med få overblikket over, hvad jeg reelt stadig havde af gæld og hvordan jeg så skulle gribe det an. Det var så der, at jeg fik lavet før omtalte afdragsordning via Borgerservice. Min forventning er, at vi sætter afdraget op til 1500 pr. måned fra 1. januar 2017, og til alle børnepengene er tilbagebetalt.

I alt gravearbejdet i de gamle årsopgørelser, finder vi desværre også ud af, at i forbindelse med at min arbejdsplads skiftede ejer den 15.08.2007, har I fået dobbelt registreret min lønindkomst for perioden 01.01.2007 til 15.08.2007. Så nu ser det ud som om, at jeg har tjent ca. 430.000 i de 8,5 måned under de gamle ejere, i stedet for de maks. 220.000 som reelt var min løn i selvsamme periode.

Hvis I kigger alle mine årsopgørelser igennem for sidste de 10 år, hvor jeg har arbejdet på [virksomhed1], vil I også kunne se, at jeg ikke på noget tidspunkt har været oppe på en årsløn over 330.000 som tjener. Oftest har min årsløn ligget under 300.000, hvilket derfor også indikerer, at det her var en fejlregistrering i skattesystemet.

Da jeg aldrig har tjent de 2 beløb (ca 215.000 og 218.000) I tilskriver mig skat for, men kun det ene af dem, vil jeg derfor anmode om, at I tilbagefører/sletter det ene beløb, samt skattegælden for samme. Hvilket af beløbene der er det rigtige, ved jeg ikke, da jeg ikke kan gennemskue, hvorfor I har de 2 forskellige beløb registreret i perioden, og jeg har desværre heller ikke mulighed for at finde lønsedler frem fra dengang.

Men for min skyld må I gerne tilbage føre det mindste af dem (215.000), så længe skattegælden for dette beløb også tilbageføres, da jeg ikke mener at jeg skal betale skat af noget, jeg aldrig har tjent.

Jeg ser frem til at høre fra jer, og også at få betalt alle de skyldige børnepenge ud. Det sidste tager dog lidt tid, men jeg vil gøre alt, for at få det klaret så hurtigt som jeg har midlerne til det.

(...)”

Den 10. november 2016 fremsendte SKAT forslag til afgørelse. Det fremgår af dette, at SKAT forslog ikke at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007.

Den 17. november 2016 fremkom klagerens samleverske, der havde fået fuldmagt fra klageren, med følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:

”(...)

[person2] har været igennem et par svære depressioner de seneste 10-12 år. Både ifm skilsmisse (Selvom de ikke var gift, kalder jeg det skilsmisse, fordi moren til deres fælles børn forlod ham, sammen med børnene), og igen ifm at hans arbejdsplads blev solgt til ny ejer i 2007, og årene derefter.

For at hænge sammen igennem flere år, har [person2] derfor fået den triste tendens, kun at se efter om der skulle komme penge retur SKAT. Alt andet har [person2] ikke kunnet gennemskue. Da han samtidig mistede et godt netværk ifm skilsmissen, har der heller ikke været tillid nok til andre, til at turde spørge om hjælp til at gennemskue henvendelser fra feks SKAT, bank etc.

Da vi flyttede sammen for et år siden, fik [person2] mod nok til at fortælle mig lidt om den gæld, der er blevet skubbet foran ham. Vi forsøger derfor nu at finde ordninger, så [person2] stille og rolig kan få afviklet sin gæld, med den løn han nu har. Det lykkedes kun, fordi jeg vælger at betale mere til vores øvrige udgifter end 50/50, for at støtte ham i sit valg.

Vi startede derfor primo 2016, med at kigge på de børnepenge han godt vidste han skyldte. Vi fandt så ud af, at SKAT ikke længere indeholdt gæld i hans løn, hvorfor vi straks kontaktede SKAT inddrivelse, for at få at vide, hvordan [person2] så kunne betale af på gælden fortsat.

Da fik vi at vide, at skylden dækkede over både børnepengegæld og skattegæld. Vi fik da aftalt at [person2] sætter 500 kr.ind hver måned i resten af 2016, og fra januar 2017 skal dette beløb hæves til 1500, for både at dække de børnepenge der stadig betales direkte til [person3]s mor hver måned, men også for fortsat at betale ind til den øvrige gæld.

Hen over sommer roder vi så rundt i [person2]s historie, for at finde ud af, hvorfor han skylder penge til SKAT i øvrigt, og i september har vi trævlet det op, og henvender os til jer.

Undervejs finder vi ud af at han også har gæld 2 andre steder. Vi får kontaktet [virksomhed2] og laver afdragsordning med dem. Det betyder at i hele 2016 betaler [person2] 500 kr.om måneden til [virksomhed2] A/S, og vil fra januar betale dem 1000 kr.om måneden til gælden er afdraget.

[finans1] ligger vi stadig i forhandlinger med, men som udgangspunkt ender det nok med, at de penge [person2] har til overs (500 kr.om måneden) vil blive sendt videre til dem hver måned, til [virksomhed2] er betalt ud. Herefter skal vi genforhandle aftale med [finans1]

Det betyder, at [person2] ikke har mere at afdrage med. Der er derfor svært for [person2] og jeg at overskue denne afgørelse om, ikke at ændre skatteansættelsen for 2007, på trods af at vi godt ved, at det er folks egen ansvar at tjekke skattepapirer.

Vi kan heller ikke helt forstå, at det kan tilsidesættes med et glemt fradrag, da det for os klart er en systemfejl hos SKAT, der sætter [person2] i denne ekstra gæld. Vi kan godt læse at det er der vundet sager på tidligere. I henviser til en sag om at en skattepligtiges revisor har bogført indkomst dobbelt.

Men i [person2]s tilfælde, har der ikke været nogen revisor inde over (SKM2008.902BR). Her er det SKAT der er registratoren. Hvordan skal [person2] i dette tilfælde kunne identificeres med SKAT? Han har jo slet ikke nær den samme viden, som SKAT besidder. Her er der ydermere ikke tale om et gode, som et fradrag er. Men en efterregulering af lønindtægt ifm skift af arbejdsgivers regnskaber ([person2] flytter ikke arbejdsplads), der gør at SKAT ved modtagelsen, ikke får fjernet den første registrerede lønindtægt, men blot registrer den nye regulerede lønindtægt oveni.

Set i lyset af, at [person2] på trods af tidligere depressioner, alligevel gør en stor indsats nu, for at få afdragene sat i system og afviklet gæld, håber vi på at [person2]s historie, og måden skattegælden er opstået på, som er helt ude af [person2]s hænder, kan udgøre særlige omstændigheder i denne ene sag. I værste fald kan jeg frygte, at det kan ende med en 3. depression med efterfølgende afskedigelse, hvis han ikke kan passe sit job.

(...)”

De depressioner, som klageren har haft, har efter det oplyste været behandlet medicinsk via egen læge, og klageren har efter det oplyste ikke været indlagt.

SKAT traf afgørelse i sagen 24. november 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Dine bemærkninger

[person4] har på dine vegne indsendt bemærkninger til sagen.

Det bliver oplyst, at du har været igennem et par svære depressioner de seneste 10-12 år. Den seneste i forbindelse med at din arbejdsplads blev solgt til ny ejer i 2007 og i årene derefter. Det bliver oplyst, at du ikke kontrollerer dine skatteoplysninger, ligesom du har fået en vane med kun at se efter, om der skulle komme penge retur fra SKAT. Alt andet har du ikke kunnet gennemskue, og du har ikke bedt om hjælp til at se på disse før nu.

Der bliver redegjort for din gældssituation, hvor der foruden gæld til SKAT også er gæld til andre kreditorer.

[person4] oplyser, at I godt er klar over, at det er folks eget ansvar at tjekke skattepapirer. I mener dog, at det er en systemfejl hos SKAT, der har påført dig en ekstra skattegæld. Du har tidligere oplyst, at i forbindelse med at din arbejdsplads skiftede ejer i august 2007, har SKAT fået registreret din lønindkomst dobbelt for perioden 1.1. – 15.8.2007, så det ser ud som om, du har tjent ca. 430.000 kr. for denne periode, i stedet for de maks. 220.000 kr. som var din reelle løn i selvsamme periode. Du har ingen lønsedler, der kan dokumentere din indtægt for 2007. [person4] mener, at måden skattegælden er opstået på, er helt ude af dine hænder, og der derfor er tale om særlige omstændigheder i denne sag.

Regler og SKATs begrundelse

Det står i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var den 1. maj 2011 for indkomståret 2007.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse, hvis en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som er anført i bestemmelsens nr. 1-7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

SKAT har den 14.11.2008 lavet et forslag om at forhøje din A-indkomst for indkomståret 2007 med 218.418 kr. svarende til differencen mellem det på årsopgørelse nr. 1 medregnede beløb, og det beløb, som fremgår af skatteoplysningerne i TastSelv. Brevet er imidlertid ikke udsendt, da du på dette tidspunkt ikke stod registret med en adresse. Den efterfølgende årsopgørelse, som er dateret 12.1.2009, kunne heller ikke sendes, som følge af manglende adresse. Årsopgørelsen kunne dog ses i TastSelv. SKAT er uden skyld i, at du ikke har modtaget de breve for indkomståret 2007, hvoraf fremgår, at din indkomst bliver forhøjet svarende til det beløb, som du anfører du er blevet beskattet af dobbelt.

Det fremgår af SKM.2010.551.HR, at flytning uden ny adresseoplysning, hvorved oplysninger om ændring af skatteansættelsen ikke kom til skatteyderens kendskab, ikke anses for en myndighedsfejl, der kan berettige til ekstraordinær genoptagelse.

Der er ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 som følge af et glemt fradrag eller en selvangiven for høj indkomst.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 - Oversete eller glemte fradrag:

” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 , kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at den skattepligtige fejlagtigt har overset eller glemt fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis den skattepligtige har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb eller uberettiget er blevet beskattet af et beløb, f.eks. er blevet beskattet af ejendomsværdiskat i en udlejningsejendom.”

Der er i dit tilfælde tale om at du er blevet beskattet dobbelt af den samme indkomst. Dette kan sammenlignes med ”glemte fradrag”, som ikke giver ret til ekstraordinær genoptagelse, se her SKM 2008.902.BR, hvor den skattepligtiges revisor havde bogført en indkomst to gange. Retten fastslog, at da den skattepligtige skulle identificeres med sin revisor, var der tale om en situation, der kunne sidestilles med glemte fradrag, hvorfor genoptagelse blev nægtet.

I SKM2016.544.ØLR har en kommune ikke foretaget indberetning af en tilbagebetalt kontanthjælp, hvorved den skattepligtige ikke får nedsat sin indkomst med det tilbagebetalte beløb.

Genoptagelse nægtes, da den manglende indberetning angående tilbagebetalt kontanthjælp ikke skyldtes fejl begået af skattemyndighederne, ligesom skatteyderen ikke kontrollerede rigtigheden af det fortrykte tal i årsopgørelsen, og ikke reagerede på at der var tale om et åbenlyst forkert beløb, ligesom han, hele perioden frem til genoptagelsesanmodningen blev fremsat, var i besiddelse af oplysninger som gjorde ham i stand til at opdage fejlen.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT kan, efter anmodning fra den skattepligtige, dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er oplyst, at du havde et par svære depressioner de seneste 10-12 år. Skatteoplysningerne i TastSelv tilbage til indkomståret 2007 viser, at du har haft en fast årlig arbejdsindkomst på omkring 275.000 kr. alle årene. SKAT vurderer, at da du har været i stand til at passe et arbejde, har dine depressioner ikke været så svære, at du ikke har været i stand til at kunne kontrollere dine skatteforhold for de pågældende år.

SKAT har vurderet, at der ikke er grundlag for at tillade genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 for indkomståret 2007, dels fordi der ikke er tale om særlige forhold, der kan begrunde genoptagelse, og dels fordi du ikke har fremsendt din anmodning inden 6 måneder efter, du er kommet til kendskab om fejlen. Efter SKATs opfattelse, er du blevet bekendt med forholdet, når du modtager din årsopgørelse for indkomståret. Den seneste årsopgørelse for 2007 var tilgængelig i TastSelv den 12. januar 2009.”

SKAT er i forbindelse med fremsendelsen af sagens akter til Skatteankestyrelsen 28. februar 2017 endvidere fremkommet med følgende udtalelse:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen, at skatteyder sammen med klagen har indsendt kopi af kontoudtog fra 2007 samt oplysningsseddel fra Dataløn fra 2007. Disse bilag har ikke været fremsendt til SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Jeg kan ikke tage stilling til, om der er oplysninger i disse bilag, som kunne have bevirket et andet resultat, da bilagene ikke er fremsendt til SKAT i forbindelse med anmodning om en udtalelse.

SKAT tager udgangspunkt i de oplysninger, som bliver indberettet til SKAT fra skatteyderens arbejdsgiver, når en sag behandles. Hvis der ikke er klare indikationer på, at der er tale om fejl bliver disse oplysninger ikke nærmere undersøgt.

Det er desuden skatteyderens pligt at kontrollere, at de oplysninger, der danner grundlag for årsopgørelsen også er korrekte. Dette fremgår tydeligt, som en orientering fra SKAT på årsopgørelse nr. 1. Ydermere har SKAT tilbage i indkomståret 2008 udarbejdet et ændringsforslag, hvor det foreslås, at indkomsten forhøjes svarende til det beløb, som skatteyder nu ønsker slettet. Der er efterfølgende udskrevet en årsopgørelse svarende til det fremsendte ændringsforslag. Denne har skatteyder heller ikke reageret på.

Ændringsforslag og efterfølgende årsopgørelse har ikke kunnet fremsendes til skatteyder, da han på dette tidspunkt stod uden adresse i cpr.registret.

Det fremgår af udtræk fra cpr.registret, at skatteyder er registreret uden fast bopæl i en periode i 2007. Efterfølgende registreres han på adressen [adresse2] ([by2]). Dette er en c/o-adresse. Denne registrering er først foretaget den 6. juli 2009, jævnfør fremsendt udskrift fra cpr.registret.

Det har således ikke været muligt, at sende ændringsforslag og efterfølgende årsopgørelse for indkomståret 2007 til skatteyder, da han på daværende tidspunkt ikke havde registreret en adresse i cpr.registret.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”

Skattestyrelsen er 21. januar 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 24. november 2016 nægtet klager genoptagelse af indkomståret 2007, efter reglerne om ekstraordinær skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Den 12. januar 2009 modtog klager i TastSelv en årsopgørelse fra SKAT. Af denne fremgik en forhøjelse af klagers indkomst ud fra modtagne tredjepartsindberetninger fra klagers arbejdsgiver. Grundet klagers manglende adresseoplysninger kunne SKAT hverken fremsende forslag eller årsopgørelser med posten.

Den 5. september 2016 modtog SKAT en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagers indkomst for 2007. Den 24. november 2016 nægter SKAT at genoptage klagers skatteansættelse, da ansøgningen vurderes at være fremsendt for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der ses ikke at være uenighed omkring sagens faktiske oplysninger, hvorfor klagers ret til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 alene hviler på, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, som beskrevet i både bestemmelsens stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

Skattestyrelsen finder ikke at der kan være tale om særlige omstændigheder med samme begrundelse som anført i både SKATs afgørelse af 24. november 2016 og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 28. november 2018.

Skattestyrelsen fastholder således at SKATs afgørelse bør stadfæstes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2007.

Klageren har til støtte herfor anført følgende:

”(...)

Punkter jeg gerne vil klage over ifm. SKAT’s afgørelse:

Fejlen fra SKAT i 2007, opstår da tidligere arbejdsgiver i første omgang angiver min A-indkomst til at være ca. 215.000 for perioden 01.01.07-15.08.07. Herefter angives der en efterregulering af min A-indkomsten fra først angivne beløb til i stedet at være ca. 218.000, efter at tidligere arbejdsgiver fik efterregnet på mit slut-timeantal for august 2007.

Men i stedet for at annullere første angivne A-indkomst, lægger SKAT blot den nye angivelse oveni, hvorfor den urimelig høje indkomst fremkommer for 2007.

Antagelsen, som jeg mener er åbenbart urimelig for dengang, går på at SKAT kunne se på tidligere år, niveauet for min årlige indkomst som tjener, og da jeg ikke har skiftet arbejdsplads, heller ikke kan antages at stige til det dobbelte i mit årlige timeantal/løn indtægt.

Det burde SKAT kunne have fundet frem til, via cpr.registreringen. SKAT antager samtidig, at borgere (og jeg) altid havde adgang til TastSelv i 2007. Det kan SKAT vel ikke antage, uden at få en direkte bekræftelse deraf fra den enkelte borger. Med smartphones i dag, er antagelsen selvfølgelig mere på sin plads, men dengang anvendte jeg hverken pc eller smartphone, og var derfor afhængig af post, for at vide hvad der blev noteret.

For det første, mener jeg, at det ikke bør kunne lade sig gøre, at SKAT kan bortvise egne tastefejl, ved at sidestille det med en lønmodtagers egne glemte fradrag. For det andet, har jeg ikke haft en revisor inde over på noget tidspunkt, og derfor kan jeg ikke godkende, at denne sag kan anvendes som afvisningsårsag.

I mit tilfælde, anvender SKAT historiske lønarkiver, til at underbygge antagelsen om, at jeg ikke har været depressionsramt nok, når jeg kunne opretholde mit arbejde i samme periode. Som jeg har beskrevet i tidligere henvendelser, kæmpede jeg mig på job hver dag uanset min tilstand, af frygt for at blive afskediget. Men gav så desværre køb på alle andre private anliggender igennem årene, herunder økonomiske situationer, da jeg ikke kunne overskue det også.

Derfor er denne uberettigede skattegæld stadig et hængeparti, som jeg nu forsøger at få annulleret via genoptaget sag. Dels for at få rettet op på SKAT’s fejl, men også for at kunne få mere luft til at få rettet op på min øvrige gæld (skyldigt børnebidrag).

Til uddybning af min påstand om at god tro, ikke kan gøres gældende, stiller jeg her et kort regnestykke op på timeløn for 2007, hvor min timeløn lå på 150,- for arbejdsgiver A (CVR [...1])

7,5 måneds arbejde for 218.418: 150 kr.i timen = 1456 timer. Det giver 194 arbejdstimer i gennemsnit om måneden for arbejdsgiver A

Hvis samme regnestykke foretages med den A-indkomst, SKAT antager at jeg har tjent / fejlregistrerede, ser det således ud:

7,5 måneds arbejde for 434.325: 150 kr.i timen = 2895 timer. Det giver 386 timer i gennemsnit om måneden, hvilket betyder, at jeg i perioden 01.01.2007 til 14.08.2017 skulle have arbejdet ca. 100 timer om ugen som tjener. Omregnet på dagsbasis, skulle jeg have været i gang i 14 timer om dagen i 7 dage hver uge, i alle 7,5 måned. Temmelig urealistisk.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, der vedrører såkaldt ordinær genoptagelse på den skattepligtiges initiativ, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

En anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 skulle have været fremsat senest 1. maj 2011.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 er fremsat 5. september 2016 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er således allerede derfor ikke opfyldt.

En anmodning om genoptagelse, der er fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes, hvis betingelserne i en af de otte udtømmende bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, der vedrører mulighederne for såkaldt ekstraordinær genoptagelse, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der er en opsamlingsbestemmelse i forhold til bestemmelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-7, kan der efter anmodning fra den skattepligtige ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsens anvendelsesområde er meget snævert, og det er den skattepligtige, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse efter bestemmelsen er opfyldt.

Ifølge bestemmelsens forarbejder kan bestemmelsen eksempelvis finde anvendelse, hvis der er begået fejl af skattemyndighederne, der har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen kan endvidere finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvis skattemyndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Landsskatteretten finder, at der i det konkrete tilfælde er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 af indkomståret 2007. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klager i det pågældende indkomstår vil blive beskattet af den samme indkomst to gange, at dette sker på grund af en efterfølgende indberetning, at der ikke ifølge denne indberetning af indeholdt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag uanset at der er tale om a-indkomst og at der ikke iværksættes tilstrækkelige undersøgelser fra SKATS side til at konstatere om indberetningen er korrekt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på det oplyste om klagers sygdom og manglende faste bopæl, således at han ikke kan antages at have undersøgt skattemappen. Det forhold, at SKAT fremsender en agterskrivelse til klager som denne ikke får på grund af den manglende faste bopæl kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder videre at § 27, stk. 2, må anses for iagttaget idet kundsskabstidspunktet må anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor klagers forhold er bedret og klagers ægtefælle undersøgte klagers økonomisk forhold og blev opmærksom på årsagen til skattegælden jf. SKM2018.139.LSR.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2007.