Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Ifølge cvr. oplysninger blev virksomheden startet op den 1. juli 2005 og bliver drevet med aktiviteterne ”Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder”. Virksomheden bliver drevet fra hjemmet uden ansatte.

Virksomheden beskæftiger sig med network marketing inden for [virksomhed2] produkter, bestående af lidt direkte salg af produkterne, mens hovedparten af omsætningen består af bonusindtægter.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren frem til 2015 i gennemsnit har brugt 20-25 timer og op til 35 timer pr. uge på virksomheden. Fra 2016 har klageren brugt i gennemsnit 10-15 timer pr. uge på virksomheden.

Klageren har ved siden af virksomheden haft indtægter fra vikararbejde på 19.282 kr. i 2012 og på 119.792 kr. i 2013.

Klageren har siden den 25. juni 2013 haft fuldtidsarbejde som lønmodtager hos [virksomhed3] A/S. Klagerens indtægter fra lønmodtagerarbejdet har været 125.160 kr. i indkomståret 2013, 272.730 kr. i indkomståret 2014 og 257.508 kr. i indkomståret 2015.

Resultater

SKAT (nu Skattestyrelsen) har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater af virksomheden således:

Klageren har selvangivet indtægterne fra vikararbejdet på 19.282 kr. i 2012 og på 119.792 kr. i 2013 i det samlede resultat for virksomheden i de påklagede indkomstår 2012 og 2013.

Resultaterne for indkomstårene 2011-2016 kan specificeres således i henhold til de fremlagte regnskaber:

SKAT har for indkomståret 2013 anerkendt, at dele af omkostningerne til kørsel og administration på henholdsvis 14.707 kr. og 3.000 kr. vedrører vikarindtægterne. SKAT har således for indkomståret 2013 alene forhøjet klagerens skatteansættelse med ikke godkendt fradrag for underskud vedrørende [virksomhed2] virksomheden på 61.895 kr. (79.602 kr. – 17.707 kr.).

Klagerens repræsentant har under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt regnskaber for indkomstårene 2017-2019. Af regnskaberne fremgår følgende:

SKATs afgørelse for 2009-2011

SKAT har i afgørelse af den 11. december 2012, på baggrund af oplysninger om forventet resultat for 2013, accepteret fradrag for underskud af virksomheden for årene 2009-2011. Det følger af afgørelsen, at SKAT ved fortsat underskud vil vurdere, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud før renter på 61.895 kr. for indkomståret 2013, 67.416 kr. for indkomståret 2014 og 74.767 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke er anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2. Ikke godkendt fradrag for underskud af [virksomhed2] virksomhed

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig virksomhed / ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed, er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital herunder også akkumulerende underskud og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed med [virksomhed2] produkter m.v. som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2013, 2014 og 2015.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

• SKAT har ved afgørelse af den 11. december 2012 vurderet om din virksomhed med salg af [virksomhed2] produkter m.v. var erhvervsmæssig. I den forbindelse blev der lagt afgørende vægt på en oplysning om, at din virksomhed ville få en ekstra bonusindtægt på 225.000 kr. og dermed formentlig få overskud.

På den baggrund blev virksomheden godkendt som erhvervsmæssig for 2009-2011. Dog under den forudsætning, at såfremt der fortsat er underskud vurderer SKAT, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Vi kan nu konstatere, at der ikke er indtægtsført bonus i den oplyste størrelse, dermed har virksomheden heller ikke givet overskud.

• Virksomheden har givet konstant underskud siden 2004 (rentabilitet).

• De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) vedrørende [virksomhed2] produkter m.v. har udgjort i alt -739.502 kr. for årene 2004 – 2015.

• Der er ikke udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform og intensitet, kan blive overskudsgivende.

Der kan henvises til Højesterets dom af 2. februar 2007 (SKM 2007.107.HR) og Vestre Landsrets dom af 20. december 2005 (SKM2006.21.VLR).

• Der er ikke grundlag for at antage, at virksomheden vil kunne drives på en rentabel måde, der er tilstrækkelig til at dække de omkostninger, der er forbundet med driften af virksomheden og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Der kan henvises til Byrets dom af 16. december 2015 (SKM 2016.40.BR).

• Der er ikke fremlagt budgetter eller lignende, som kan sandsynliggøre, at virksomheden i fremtidige indkomstår kan give overskud.

Fradrag for underskud af virksomhed for [virksomhed2] produkter m.v. i 2013, 2014 og 2015 kan herefter ikke godkendes

Indkomsten ændres således:

2013:

Resultat af vikar jf. punkt 1.4 godkendes med 102.085

Selvangivet resultat 40.190

Forhøjelse +61.895

2014:

Selvangivet resultat +67.416

2015:

Selvangivet resultat +74.767”

SKAT er i udtalelsen til klagen den 23. februar 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Det er SKATs opfattelse, at virksomheden med salg af Amvay produkter ikke er erhvervsmæssig.

Det begrundes med at virksomheden har selvangivet underskud således:

(tabel udeladt)

Der er nu indsendt regnskab for 2016, hvor resultatet er opgjort til 14.678 kr. før renter.

I praksis lægges der betydelig vægt på, om en virksomhed er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. Det er således en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstås, at der er overskud før renter. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

· en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats,

· en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, og

· en forrentning af fremmedkapitalen.

SKAT kan konstatere, at virksomheden i 11 ud af de seneste 12 år har givet underskud af ikke uvæsentlig størrelse. Der har således ikke kunnet skabes grundlag for en honorering af din arbejdsindsats i virksomheden, ligesom den investerede kapital ikke har kunnet forrentes.

Der må foreligge helt særlige forhold, såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på få år.

Det må herefter være en forudsætning for at anse virksomhedens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom af 4. november 1999 og Byrettens dom af 13. august 2012.

Efter vores opfattelse er det positive resultat for 2016 således ikke nok til at anse virksomheden som værende erhvervsmæssig i 2013 - 2015.”

Skattestyrelsen har i udtalelse den 18. januar 2021 bemærket følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 11. januar 2017 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 - 2015. Klagen omhandler hvorvidt klagers virksomhed skal anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af klagers virksomhed for indkomstårene.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Erhvervsmæssig virksomhed

Det er Skattestyrelsens opfattelse med henvisning til statsskattelovens § 6, litra a, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2013-2015.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden for de påklagede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt. Det er Skattestyrelsens vurdering, at klagers virksomheden efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Virksomheden har været underskudsgivende fra 2004 til og med 2015.

Selvom klageren har de fornødne faglige forudsætninger og driver virksomheden professionelt, tillægges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt og der er udsigt at til en rimelig fortjeneste i fremtiden. Der henvises til SKM2012.674.BR, hvor byretten netop nået frem til at rentabilitet tillægges stor vægt.

Skattestyrelsen anser fortsat ikke klagers virksomhed for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, derfor kan der ikke godkendes fradrag for underskud for indkomstårene 2013 - 2015.

Det forhold at virksomheden har overskud i perioden 2016-2019, kan ikke ændre på forholdet, da der ikke ses at kunne levne plads til en rimelig driftsherreløn, særligt henset til de timer klageren har anvendt i virksomheden.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 61.895 kr. for indkomståret 2013, 67.416 kr. for indkomståret 2014 og 74.767 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”SKAT er af den opfattelse, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, hvilket primært er begrundet med henvisning til manglende rentabilitet og at virksomheden

ikke har udsigt til at opnå overskud. Det er heroverfor vores opfattelse, at [person1]s drevne virksomhed har de sædvanlige karakteristika for en erhvervsmæssig virksomhed indenfor den pågældende branche network marketing.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1] skatteansættelse godkendes i overensstemmelse med det selvangivne:

2013

Underskud af virksomhed godkendes med kr. 61.895

2014

Underskud af virksomhed godkendes med kr. 67.416

2015

Underskud af virksomhed godkendes med kr. 74.767

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 11.janaur 2017, jf. bilag 1.

ANBRINGENDE

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1]s er en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor der er fradragsret for de opståede underskud i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

En virksomhed kan skattemæssigt kvalificeres som erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig.

For begge virksomhedstyper gælder, at de i virksomheden opnåede indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens 4. Det følger således af statsskattelovens 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter fra hvilken som helst næring eller virksomhed.

For en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed gælder imidlertid den forskel, at driftsomkostninger, afskrivning m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed som udgangspunkt er fradragsberettiget efter statsskatteloven og efter reglerne i afskrivningsloven, mens fradragsretten for driftsomkostningerne i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed er begrænset, således at fradraget ikke kan overstige indtægterne ved samme aktivitet.

Statsskatteloven indeholder ikke nogen bestemmelse om, at de fradragsberettigede omkostninger ikke må overstige indtægterne og derved skabe underskud. Der gælder for en erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig virksomhed derfor også den forskel, at underskud af erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages, mens underskud af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages eller fremføres til fradrag i positive udgifter i senere indkomstår.

Vurderingen af, hvorvidt en virksomhed skatteretligt skal anses for erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig er således særligt relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Der foretages altid en samlet konkret vurdering, hvor alle relevante forhold vedrørende den konkrete virksomhed inddrages. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering af aktiviteterne i [person1]s virksomhed fører til, at virksomheden må anses som erhvervsmæssig, uanset at virksomheden har givet underskud.

Det gøres i den forbindelse gældende, at [person1]s virksomhed er drevet professionelt og med fortjeneste for øje, hvorfor den også må anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Det gøres således helt overordnet gældende, at skatteydernes virksomhed bør anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende med deraf følgende fradragsret for virksomhedens underskud i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

REGNSKAB 2016 - BUDGET 2017-2018

Regnskabet for år 2016 udviser et overskud på kr. 10.304 og står dermed i skærende kontrast til SKATs opfattelse af, at virksomheden ikke har udsigt til indtjening.

[person1]s virksomhed har opnået et samlet salg på kr. 127.481, hvorfra trækkes vareforbrug og omkostninger med i alt kr. 117.177. [person1]s bonusindtægter hos [virksomhed2] udgjorde kr. 89.221

Denne udvikling forventes fortsat i 2017 og 2018. Bonusindtægterne vil være stigende grundet fortsat vedligeholdelse og udbygning af hendes netværk.

De budgetterede resultatet for år 2017 udgør kr. 13.497 og for år 2018 kr. 24.000

Endvidere kan nævnes at [person1] kan forvente at hun i år 2019 kan udløse en ekstra bonus på kr. 75.000 og resultatet forventes at ligge over kr. 100.000 i overskud.”

Klagerens repræsentant har den 20. november 2020, efter anmodning, bemærket følgende:

”Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til Deres skrivelse af 23. oktober 2020, hvor der anmodes om oplysninger, samt vores bemærkninger til SKATs afgørelse af 11. januar 2017.

Anmodning om oplysninger

Der anmodes om, at vi oplyser følgende:

Hensigten med virksomheden har hele tiden været, at det skal være muligt for [person1] at leve af det. Det kræver en stor indsats at få opbygget og vedligeholdt et netværk, der gør det muligt og derfor anvendte [person1] i gennemsnit 20-25 timer pr. uge og nogle uger helt op til 35 timer på virksomheden frem til 2015.

I 2013 og 2014 blev flere teams i netværket ramt af udfordringer, hvilket betød, at de ikke var i stand til at levere den nødvendige indsats. F.eks. blev drivkraften i det mest lovende team ramt af en alvorlig tumor på hals og stemmebånd og kunne derfor ikke fortsætte arbejdet. [person1] fortsatte dog sin indsats frem til 2016, hvor kritisk sygdom i [person1]s nærmeste familie betød, at der ikke længere var tid til, at lægge samme indsats i virksomheden.

Det betød at fra 2016 anvendte [person1] i gennemsnit 10-15 timer pr. uge på virksomheden.

I starten drives virksomheden ved at sælge produkter via produktfremvisning, typisk i private hjem samt introducere andre til konceptet med henblik på at udbygge netværket. Når der er opbygget et netværk handler det i højere grad om at vedligeholde og udvide dette netværk og i mindre grad om at sælge produkter. Derudover blev der brugt tid på træning med henblik på at forbedre kompetencer, disse træninger foregik ugentlig i [by1], [by2], [by3] eller [by4]. En nærmere beskrivelse af virksomhedens aktiviteter fremgår af mail fra [person3] af 23. oktober 2016 (Vedlagt).

Der har ikke været væsentlige ændringer i måden virksomheden blev drevet på i de påklagede år sammenlignet med de efterfølgende år, men på grund er personlige udfordringer var det ikke muligt at lægge samme indsats i virksomheden.

Den væsentligste del af indtægterne kommer fra bonusser, som blandt andet opnås på baggrund af præstationer i netværket. Det er derfor vigtigt at vedligeholde disse netværk for at sikre så store bonusser som muligt. [person1] har tidligere boet i en mindre by mellem [by5] og [by6] og det var i dette område netværket blev startet og hvor [person1] stadig har en væsentlig del af sit netværk. I dag bor [person1] ca. 130 km. fra det område, hvilket betyder lange køreture for at vedligeholde denne del af sit netværk.

Efterhånden som [person1] fik udvidet netværket i det område, hun bor i nu, og behovet for vedligeholdelse af netværket i det tidligere område blev mindre, blev de lange køreture færre, hvilket er den væsentligste årsag til, at kørselsudgifterne har været faldende i perioden 2011 – 2019.

Salgsomkostninger vedrører i al væsentlighed udgifter til Seminarer- og infomøder i [by1], [by2], [by3] og [by4], herunder udgifter til rejse og ophold. På grund af personlige udfordringer i 2016 valgte [person1] at deltage i færre af disse møder, hvorfor udgifterne hertil blev mindre.

SKATs afgørelse af 11. januar 2017

SKAT har blandt andet lagt vægt på følgende:

Ad.1:

Som det fremgår af SKATs afgørelse af 11. december 2012 er der ikke oplyst, at der ville komme en ekstra bonusindtægt på kr. 225.000, til gengæld er det oplyst, at det var absolut muligt, at opnå en bonusudbetaling på kr. 225.000. Den nævnte bonus udløses såfremt hele netværket opnåede et vist præstationsniveau og der var gode indikationer på, at netværket ville opnå dette.

Der skete dog det, at flere i netværket blev ramt af personlige udfordringer og derfor ikke kunne levere den forventede indsats i netværket, hvorfor præstationsniveauet ikke blev opnået. Væsentligste årsag var, at en stor drivkraft i netværket fik en alvorlig tumor på sin hals og sit stemmebånd. Det er svært at forudsige sådanne hændelser men udover den mistede bonus havde det stor negativ indvirkning på indtjeningen de efterfølgende år.

Ad.2-6:

Da [person1] i sin tid startede sin virksomhed var hensigten, at opnå et overskud, der betød at hun kunne leve af det. I mail fra [person3] af 23. oktober 2016 (Vedlagt denne skrivelse) er der en beskrivelse af virksomhedens aktiviteter og som det fremgår kommer væsentligste del af indtægterne fra bonusser som udbetales på baggrund af præstationsniveau i netværket. Det tager tid og meget arbejde at opbygge og vedligeholde et stort netværk, men hvis det lykkes er der udsigt til en god stabil indtjening med en begrænset arbejdsindsats, som man kan leve af.

Konceptet har eksisteret i mange år og der er i dag mange der lever af det, her kan det blandt andet nævnes, at [person1] har 2 søstre, der i dag lever af konceptet. [person1] har leveret den indsats der skulle til for at opbygge og vedligeholde et netværk, der vil kunne sikre en god stabil indtjening og det så meget lovende ud i 2013. Som nævnt blev flere bærende kræfter i netværket ramt af alvorlige sygdomme, hvilket medførte at de ikke kunne levere den forventede indsats, hvilket i sidste ende medførte at det netværk, som [person1] har brugt mange år og meget tid på at opbygge ikke kunne opnå det forventede præstationsniveau.

Derudover blev [person1] ramt af flere personlige udfordringer, blandt andet kritisk sygdom i den nærmeste familie, hvilket betød, at hun ikke var i stand til at levere samme arbejdsindsats som tidligere. Hun gjorde dog hvad hun kunne for at vedligeholde sit netværk, hvilket har medført, at virksomheden i dag giver overskud og har gjort det i flere år.

SKAT har i deres argumentation henvist til en del afgørelser (SKM2002.437.LSR, SKM2011.637.BR,

SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2016.40.BR). Fælles for alle afgørelser er, at der er tale om virksomheder der giver underskud og hvor der ikke er udsigt til overskud. Efter vores opfattelse kan de derfor ikke anvendes i nærværende sag idet [person1]s virksomhed har resulteret i overskud i flere år og derfor har bevist at være en rentabel virksomhed.

Bemærk også, at den væsentligste omkostning er kørselsgodtgørelse, som er beregnet på baggrund af satser, der er fastsat af skatterådet og er derfor ikke udtryk for den reelle omkostning. Derfor er resultaterne af virksomheden i de pågældende år heller ikke udtryk for det reelle resultat, da årsregnskaberne udelukkende er udarbejdet af skattemæssige årsager.

Regler og praksis

Jf. praksis, som er gengivet i SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1, lægges der vægt på følgende i bedømmelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

I samme afsnit vedrørende rentabilitet står der:

Underskud i en periode

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Dette underbygges i Tfs 1991.506:

Landsskatteretten fandt efter de meddelte oplysninger, at det ved sagens afgørelse måtte lægges til grund, at fiskeriet havde været tilrettelagt med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og at de fremkomne underskud vedrørte en periode, hvor klagerens virksomhed havde været under opbygning. På denne baggrund fandt retten, at derfor de omhandlede indkomstår ikke var tilstrækkeligt grundlag for at frakende klagerens virksomhed med fiskeri erhvervsmæssig karakter, og de fremkomne underskud var derfor fradragsberettigede ved indkomstopgørelserne.

Ad.1-3:

[person1] valgte at drive sin virksomhed ud fra et koncept, som mange har levet af i mange år, blandt andre [person1]s 2 søstre. Derudover har aktiviteten i virksomheden resulteret i overskud i 2016, 2017, 2018 og 2019. Efter vores opfattelse dokumenterer det, at underskuddene var forbigående og at der var udsigt til at virksomheden før eller siden ville give overskud. Da [person1] valgte et koncept, der havde vist sig at være rentabel, var udsigterne til rentabel drift desuden undersøgt forud for virksomhedens start.

Ad.4 og 8:

Som vi har redegjort for blev der i de påklagede år anvendt i gennemsnit 20-25 timer pr. uge på virksomheden, hvilket efter vores opfattelse er de fornødne intensitet og seriøsitet samt omfang/varighed af en vis størrelse.

Ad.5-7:

Det kræver ikke særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden og der har ikke været andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden. Væsentligste aktiv er varelageret, som [person1] har haft mulighed for at købe af til privat, hvilket er indtægtsført i regnskabet. Der er ikke unormalt, at medarbejdere har mulighed for at købe varer af deres arbejdsgiver.

Ad.9-11:

Idet virksomheden er drevet på baggrund af et koncept, der har eksisteret i mange år er driftsformen sædvanlig for virksomhede af den pågældende art og virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv. Det er endvidere meget sandsynligt, at forretningen vil kunne sælges til tredjemand, idet der i [virksomhed2] er en tommelfingerregel om at goodwill beregnes til en værdi, der svarer til 2 års omsætning.

Det fremgår desuden af Tfs 2010.486 at:

[virksomhed2]-konceptet er godkendt af Landsskatteretten.

Afslutning

Henset til at:

Er det vores opfattelse, at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det faktum, at [person1]s virksomhed rammes af flere forhold, der ikke kunne forudses og som var ude af virksomhedens kontrol og medførte, at det ikke gik som forventet kan efter vores opfattelse ikke ændre på dette formål, men viser blot den risiko, der er forbundet med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Derfor driver [person1] efter vores opfattelse erhvervsmæssig virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I de påklagede indkomstår 2013-2015 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden efter renter på henholdsvis -68.337 kr. i 2013, -74.786 kr. i 2014 og -81.444 kr. i 2015, der således ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Af regnskaberne for 2016-2019 fremgår det, at virksomheden har haft et overskud efter renter på henholdsvis 10.304 kr. i 2016, 2.586 kr. i 2017, 24.191 kr. i 2018 og 25.810 kr. i 2019.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i gennemsnit har brugt 20-25 timer pr. uge og nogle uger op til 35 timer på virksomheden frem til 2015, mens hun fra 2016 har brugt i gennemsnit 10-15 timer pr. uge på virksomheden.

På det foreliggende grundlag var der derfor i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Virksomhedens overskud i perioden 2016-2019 ses ikke at kunne levne plads til en rimelig driftsherreløn, særligt henset til de timer klageren har anvendt i virksomheden. Henset hertil kan klagerens virksomhed ikke anses for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015.

Den af repræsentantens nævnte dom afsagt af byretten i [by7] den 19. januar 2010, gengivet i TfS2010.486, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes hertil, at der i nærværende sag foretages en konkret vurdering af, om den af klageren drevne virksomhed med salg af [virksomhed2] produkter, kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. Det bemærkes endvidere, at sagen ved byretten ikke omhandlede, hvorvidt den konkrete virksomhed var drevet erhvervsmæssig eller ej, men blandt andet omhandlede fradrag for diverse udgiftsposter.

Da klagerens virksomhed ikke anses for at været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015 kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 61.895 kr. i indkomståret 2013, 67.416 kr. i indkomståret 2014 og 74.767 kr. i indkomståret 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.