Kendelse af 22-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Der klages over, at SKAT har givet afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 vedrørende tab opstået ved svindel i forbindelse med et internet køb af en traktor. Landsskatterettens afgørelser af 1. februar 2016 og 12. juli 2016, sagsnr. [...] og [...].

SKAT har truffet afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 17. august 2012 indgik klageren en kontrakt med [virksomhed1] Ltd. om køb af en John Deere 6430 Premium traktor for 33.833 euro inkl. levering og forsikring. I kontrakten var det aftalt, at 50 % af købesummen skulle betales 2 dage efter dateringen af kontrakten, og at den resterende købesum skulle betales ved leveringen af traktoren. Klageren accepterede imidlertid efterfølgende at forudbetale hele købesummen. Der skete aldrig levering af den købte traktor, og klageren erfarede i oktober 2012, at han havde været udsat for internetsvindel. Klageren indgav den 10. oktober 2012 politianmeldelse til [Politiet].

I 2013 indberettede klageren via TastSelv et fradrag i kapitalindkomsten på 252.865 kr. I notefeltet oplyste klageren, at tabet er opstået ved bedrageri, som er anmeldt til politiet, og at fradraget kan dokumenteres.

SKAT forhøjede ved en afgørelse af 22. april 2015 klagerens kapitalindkomst med 252.865 kr., idet SKAT ikke godkendte fradrag for det selvangivne tab. Klageren påklagede SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten stadfæstede ved en afgørelse af 1. februar 2016 SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...] og er offentliggjort som SKM2016.101. Følgende fremgår af Landsskatteretten begrundelse for at stadfæste SKATs afgørelse:

”I overensstemmelse med klagerens forklaring, der understøttes af sagens oplysninger og de fremlagte dokumenter, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren helt frem til indgivelsen af politianmeldelsen fastholdt kravet på levering af traktoren i henhold til kontrakten. Da klageren indgav politianmeldelse stod det klart, at han havde været udsat for internetsvindel, og at han reelt ikke vidste, hvem han havde kontraheret med. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren ikke er bekendt med, hvem han skal rette kravet på tilbagebetaling af købesummen overfor. Det er derfor ikke godtgjort, at klageren i 2013 har en fordring, som han kan gøre gældende ved domstolene, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.”

Klageren indbragte ikke Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Den 26. april 2016 bad klageren Landsskatteretten om at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 1. februar 2016 med sagsnr. [...]. Til støtte for, at Landsskatteretten skulle genoptage sagen, anførte klageren bl.a., at [Politiet] i hvert fald siden den 18. februar 2015 ifølge en politirapport har været bekendt med identiteten på gerningsmanden, og at Landsskatteretten i sin afgørelse af 1. februar 2016 lagde vægt på, at gerningsmandens identitet var ukendt.

Landsskatteretten afslog ved en afgørelse af 12. juli 2016 at genoptage afgørelsen af 1. februar 2016. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...]. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”Det er ubestridt, at klageren ikke i 2013 kendte identiteten på den person, som havde bedraget ham. Klageren var derfor ikke bekendt med, hvem han skulle rette kravet på tilbagebetaling af købesummen overfor. Det er derfor uden betydning, at der i den fremlagte rapport fra februar 2015 fremtræder navne på potentielle skyldnere, idet klageren ikke har godtgjort, at han i 2013 har realiseret et tab.”

Den 18. august 2016 bad klagerens repræsentant SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 eller 2015, således at klagerens skatteansættelse blev nedsat med 252.865 kr. Til støtte for anmodningen om genoptagelse fremlagde repræsentanten en politirapport udarbejdet af Syd- og [Politiet], I politirapporten er der henvist til en international retsanmodning og retskendelse.

Ved retsanmodning af 10. februar 2013 blev det den 5. marts 2013 pålagt [finans1], [England] til politiet vedr. IBAN: GB [...], swift code: [...], at udlevere fulde navn, fødselsdata og fulde adresse på kontohaver, samt kontoudtog for bevægelser på kontoen i perioden 1. – 30. september 2012. Den 14. januar 2015 modtog [Politiet] returmelding fra [finans1] vedr. perioden 1. – 30. september 2012. Heraf fremgik, at kontoen tilhørte Mr. [person1], fødselsdato: 27.02.1985, rumænsk statsborger, adr.: [adresse1], [...], [...] EU. Det fremgår endvidere af politirapporten, at der ifølge posteringsoversigten den 5. september 2012 blev indsat 12.985,11 pund med teksten ”FROM [person2]”, og at der den 12. september 2012 blev indsat 13.108,87 pund med teksten ”[person2]”.

Det fremgår, af oplysningerne, som [Politiet] modtog, at Mr. [person1] endvidere var registreret med konto [...73]. På denne konto fremgik ingen indbetalinger vedrørende [person2]. På begge konti fremgik flere større og mindre ind- og udbetalinger. Det fremgik dog ikke tydeligt, om indbetalingerne fra [person2] var hævet eller overført til en anden konto. Af politirapporten fremgår, at klageren har krævet erstatning på 240.000 kr. Det fremgår endvidere bl.a. af politirapporten, at [Politiet] anmoder de judicielle myndigheder i England om retshjælp mht. følgende:

”1: Identifikation af [person3]

2: Afhøring uden sigtelse af [person3] (afhøringstema vedlagt)

3: Identifikation af [person4]

4: Afhøring uden sigtelse af [person4] (afhøringstema vedlagt)

5: Identifikation af Mr. [person1]

6: Afhøring uden sigtelse af Mr. [person1]

7: Afhøring af ”det rigtige [virksomhed1]”: [virksomhed2] Ltd, [adresse2], United Kingdom, Tlf. +44 [...98] (afhøringstema vedlagt)

./. Forhold 1, bilag 44: Afhøringstema vedlagt.

Det er således af væsentlig betydning for efterforskningen, at politiet får de ønskede oplysninger/afhøringer til identification af gerningsmanden.”

Det fremgår af bankbilag, som blev fremsendt sammen med klagen i sag nr. [...], at klageren den 4. september 2012 foretog en udenlandsk bankoverførsel til GB[...] på 16.917 pund. Tekst til beløbsmodtager er: ”From [person2] contract 2581”.

Det fremgår endvidere af bankbilag, som blev fremsendt sammen med klagen i sag nr. [...], at klageren den 11. september 2012 foretog en udenlandsk bankoverførsel til GB[...] på 16.917 pund. Tekst til beløbsmodtager er: Invoice [...] [person2]”.

SKATs afgørelse

SKAT har bedt om, men har ikke modtaget dokumentation for, at der eksisterer en fordring, som fordringshaveren forgæves har forsøgt at inddrive. Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning 2016-2, at såfremtdebitor er et selskab, er det i praksis accepteret, at der kan foretages fradrag for tab i det år, hvor kurator fremsender meddelelse om den forventede dividende. Efter afslutningen af selskabets konkursbo, eksisterer debitor ikke mere.

Denne praksis finder ikke anvendelse, når debitor er en person, idet fordringen mod debitor fortsat består, selv om debitors konkursbo er afsluttet. I tilfælde, hvor debitor er en person, kan et tab således først anses for at være endeligt konstateret, når fordringen bortfalder som følge af forældelse, akkord, eftergivelse m.v. Se f.eks. SKM2016.135.SR , under begrundelsen til spørgsmål 2.

I samme afsnit af Den juridiske vejledning under overskriften ”Kreditorforfølgning” fremgår det, at det er en betingelse for fradrag, at fordringen skal være forsøgt inddrevet ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og at det efter disse tiltag har vist sig, at fordringen ikke kan søges tilbagebetalt gennem retsforfølgning.

Et tab er ikke konstateret, fordi kreditor ikke ønsker at afholde inkassoomkostninger, jf. SKM2005.207 ØLR. Det er en betingelse for at få fradrag for tab på en fordring efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelseskridt, herunder at der er truffet foranstaltninger for at undgå forældelse, jf. SKM2004.138 ØLR og SKM2006.527 ØLR. Tab, der er konstateret ved en udlægsforretning, hvor debitor og kreditor var repræsenteret af samme advokatfirma, var, jf. SKM2002.360 VLR, ikke tilstrækkelig til at anse tabet for endeligt konstateret.

SKAT finder af de anførte grunde, at fradrag for tab kun kan godkendes, hvis det er dokumenteret, at der er stiftet en pengefordring, der har en værdi på 252.865 kr., svarende til kurs pari, at der er gjort et krav gældende over for en person, og at personen enten har erkendt kravet, eller at en domstol har fastslået kravet, og at der er realiseret et tab ved forgæves forsøg på at inddrive pengefordringen.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at der er realiseret et tab på en pengefordring, der har en værdi på erhvervelsestidspunktet på 252.865 kr. Henvisningen til SKM2016.101 LSR og UfR2016.964 ændrer ikke på SKATs vurdering af sagen. SKAT genoptager der derfor ikke anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen og nedsættelsen af indkomsten med 252.865 kr.

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at hvis Skatteankestyrelsen finder, at tabet er opstået som følge af bedrageri, som i SKM2016.136 SR og SKM2016.137 SR, skal tabet behandles efter reglerne i statsskattelovens § 5, og tabet kan ikke fratrækkes.

Hvis Skatteankestyrelsen finder, at tabet er opstået som følge af en forudbetaling af en vare, som i SKM2016.134 SR, SKM2016.135 SR, SKM2016.459 SR og til dels SKM2016.101 LSR og i sag nr. [...] skal sagen behandles efter reglerne i kursgevinstloven.

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at sagen har sit udspring i Landsskatterettens afgørelse af 1. februar 2016 i sag nr. [...].

De faktiske forhold var her, at klager havde været udsat for internetsvindel, idet en bestilt traktor i privat regi, aldrig blev leveret. Der var forudbetalt 252.865 kr. Klageren var reelt ikke bekendt med, eller vidste, hvem han havde handlet/kontraheret med. Allerede derfor var det ikke muligt at rette et eventuelt krav mod en modpart.

Retten fandt, at der ikke var tale om en fordring, som kunne gøres gældende ved domstolene.

Sagen, som er politianmeldt, medførte, at det danske politi, [Politiet] efterforsker sagen som bedrageri over internettet. Politiets efterforskning har endvidere bragt oplysning frem om identiteten bag den konto, som klageren overførte det anførte beløb til. Ligeledes fremgår det af politirapporten, at klager har rejst krav om erstatning på 240.000 kr.

På den baggrund, er der tale om et ikke fradragsberettiget formuetab.

Den blotte overførsel af et beløb til udenlandsk konto/kontohaver bevirker således ikke, at et eventuelt krav skal behandles efter kursgevinstloven. Klager må gøre sine mangelsindsigelser gældende på normal vis, hvilket ikke ses er sket.

Der er ikke tale om en fordring i medfør af kursgevinstloven. Der er ikke foretaget rets skridt i form af udlæg eller andre foranstaltninger for at inddrive det eventuelle krav, herunder få fastslået fordringens retlige eksistens.

Som situationen er nu har, klageren ikke et civilretligt krav.

Skatteankestyrelsens indstilling kan således tiltrædes.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 og indrømme klageren fradrag for tab på en pengefordring, der på erhvervelsestidspunktet havde en værdi på 252.865 kr. Skatterådet har i 2 bindende svar, offentliggjort som SKM2016.134 og SKM2016.135, fundet at der har eksisteret en fast administrativ praksis, hvorefter fysiske personer har ret til fradrag i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, for et tab, når en fysisk person har foretaget en forudbetaling i forbindelse med et køb af en flybillet eller et nyt køkken, men ikke eller kun delvist får leveret ydelsen, eller hvor den leverede ydelse eller vare i øvrigt er mangelfuld, hvorefter der er lidt et tab, jf. SKATs styresignal offentliggjort som SKM2016.173.

SKAT varslede i styresignalet en ændring (skærpelse) af denne praksis med virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, hvor betalingen er sket den 13. maj 2016 eller senere.

Den foreliggende sag skal bedømmes efter hidtidig fast administrativ praksis, idet forudbetalingen er sket inden den 13. maj 2016.

Fordringens anskaffelsessum udgør det forudbetalte beløb, jf. SKM2016.135. Det er ubestridt, at det forudbetalte beløb udgør 252.865 kr.

Landsskatterettens afgørelser i sagerne med sagsnr. [...] og [...] må forstås således, at det er en betingelse for opnåelse af fradragsret, at klageren var bekendt med, hvem han skulle rette sit krav mod senest ved udgangen af det indkomstår, hvor der påstås fradrag.

Dansk Politi underrettede i 2015 klageren om, hvem der var indehaver af den bankkonto, hvortil forudbetaling af købesummen er foretaget. Det denne person, som klageren kan rette sit krav imod ved domstolene.

Det gøres sammenfattende gældende, at kravet på tilbagebetaling af den forudbetalte beløb er en fordring omfattet af kursgevinstloven, at fordringens anskaffelsessum er det forudbetalte beløb, og at et eventuelt tab er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 14. Tabet er konstateret i indkomståret 2015.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens forslag bemærkes, at klageren siden 2015 har været bekendt med identiteten på indehaveren af den bankkonto, hvortil klageren har foretaget pengeoverførsler.

Der gælder en formodning for, at indehaveren af kontoen er gerningsmanden til det bedrageri, som klageren har været udsat for.

Det beror på en konkret vurdering, om klageren har løftet bevisbyrden for, at kontohaveren er gerningsmanden til bedrageriet.

Der er i den foreliggende sag ikke tale om, at klageren gør et erstatningskrav gældende. Der er derimod tale om, at klageren er trådt tilbage fra den indgåede aftale om køb af traktoren, og at klageren derfor har krav på at få købesummen ført tilbage.

Måtte gerningsmanden være forskellig fra indehaveren af den konto, hvortil overførslerne er sket, kan kravet yderligere rettes imod sidstnævnte som et almindeligt tilbagesøgningskrav (condictio indebiti).

Det bemærkes, at sådanne krav anses for stiftet på tidspunktet for pengeoverførslernes gennemførelse.

Det anerkendes for så vidt, at klagerens krav endnu består. Kravet må imidlertidig anses for reelt at være værdiløst. Tabet er derfor ud fra en realitetsbetragtning realiseret. Ved vurderingen bør der henses til, at det i praksis accepteres, at et tab kan realiseres ved overdragelse til et symbolsk beløb. Derfor bør der ikke være forskel på den situation, hvor en fordring reelt er værdiløs, og den hvor tabet fremprovokeres ved salg til et symbolsk beløb.

Klageren opfordrer derfor Landsskatteretten til at tage stilling til, hvorvidt klagerens krav udgør en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Landsskatteretten lægger til grund, at det omhandlede køb af en traktor er et privat køb. Tabet, der opstår som følge af, at købekontrakten ikke blev opfyldt, er et ikke fradragsberettiget formuetab.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har godtgjort, at han som følge af det passerede fik en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Landsskatteretten fastslog i afgørelsen af 1. februar 2016, at klageren ikke havde godtgjort, at klageren i 2013 havde en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Der foreligger nu oplysninger om kontohaverens identitet. På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, finder retten, at de nye oplysninger om kontohaverens identitet ikke begrunder, at klageren har ret til et fradrag efter kursgevinstlovens § 14. En genoptagelse af skatteansættelsen fører derfor ikke til en ændret skatteansættelse, og Landsskatteretten stadfæster SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelsen.