Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Værdi af delvis fri bolig inkl. forbrug

154.010 kr.

12.509 kr.

65.930 kr.

Indkomståret 2014

Værdi af delvis fri bolig inkl. forbrug

134.651 kr.

18.178 kr.

53.473 kr.

Indkomståret 2015

Værdi af delvis fri bolig inkl. forbrug

20.975 kr.

2.425 kr.

6.141 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos virksomheden [virksomhed1] v/[person1] siden den 17. december 2009 som landbrugsmedhjælper. Arbejdsstedet var placeret på adresserne [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2].

Der foreligger to ansættelseskontrakter på engelsk, én for perioden fra ansættelsestidspunktet og frem til og med juni 2014, og en revideret ansættelseskontrakt fra og med 25. juni 2014.

Det fremgår af CPR-registeret, at klager har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden i perioden 22. marts 2012 til 1. marts 2015 på adressen [adresse2], [by2], hvor klager boede med sin ægtefælle, [person2]. Den 8. maj 2013 fik de et barn.

Det fremgår af lejeaftalen som er dateret den 15. marts 2012 og underskrevet af [person2], at huslejen var på 600 kr. pr. måned. Det fremgår ikke af lejeaftalen om lejer skulle afholde udgifter til el, vand og varme, men virksomheden har oplyst, at dette blev afholdt af virksomheden.

Der er fremlagt en ”Notice of termination”, hvoraf det fremgår, at klageren skal fraflytte lejemålet senest den 28. februar 2015, idet ansættelsesforholdet ophører. Der er ikke fremlagt en særskilt kontrakt om tjenestebolig.

I 2013 og i de første 5 måneder af 2014 (januar – maj 2014) blev der udlejet ét værelse til klageren, og ét værelse til hans ægtefælle. Der er ikke fremlagt lejekontrakt underskrevet af klager. Der er fremlagt lønsedler for 2013 og 2014, hvor der er trukket 600 kr. for husleje i 2013 samt de første fem måneder i 2014, og der er trukket 2.500 kr. for husleje i august til december 2014. Der er ikke trukket husleje for juni og juli. Klageren er blevet beskattet af værdi af fri bolig i juni og juli 2014, med i alt 6.000 kr.

Boligen, [adresse2] i [by2], er et fritliggende ældre parcelhus på 200 kvm, som ikke er renoveret i mange år. Der er eget oliefyr. Det er oplyst, at boligen er en del af en produktionsejendom med svineproduktion, hvor stuehuset er placeret under 2 meter fra grisestalden.

Det har ikke været muligt for virksomheden at dokumentere hvilke udgifter klager har haft til el, vand og varme i 2013, 2014 og 2015. SKAT har fastsat forbruget efter det oplyste på [virksomhed2]’ hjemmeside.

Virksomheden har oplyst overfor SKAT, at klager har betalt følgende i husleje:

2013 - maj 2014: 600 kr. pr. mdr. (18 kvm)

Juni – juli 2014: Fri bolig (beskattet af i alt 6.000 kr.)

August – december 2014:2.500 kr. pr. mdr. (130 kvm)

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bolig inkl. forbrug i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

SKAT har begrundet ansættelserne således:

”(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har konstateret at du og din familie har fået fri bolig stillet til rådighed i perioden 22. marts 2012 til 28. februar 2015. Du er kun blevet beskattet af fri bolig i 2 måneder, dvs. juni og juli 2014. De andre måneder i indkomståret 2014 og perioden januar til februar 2015 har du betalt husleje via løn som løntræk. Dokumentation for betaling af husleje for 2014 og 2015 er modtaget. SKAT har ikke modtaget dokumentation for betaling af husleje for indkomståret 2013.

Indledningsvis bemærker SKAT, at når man er ansat som landbrugsmedhjælper, som udgangspunkt er omfattet af Skatterådets bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, hvorefter værdien af det frie logi på ansættelsesstedet kan ansættes i overensstemmelse med de af Skatterådet anviste satser, jf. punkt 1.3 Retsregler og praksis, under punkt Skatterådets normalværdier.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om ”frit logi” på ”ansættelsesstedet”.

Ifølge din ansættelseskontrakt under § 9 om ”evt. tjenestebolig” er der afkrydset ”Selvstændig bolig”. SKAT har ikke modtaget den særskilt kontrakt om tjenestebolig.

I ansættelseskontrakten er der oplyst, at du har arbejdssted på [adresse1] – [by1] og [adresse2] – [by2].

For dit forhold kan Skatterådets satser ikke anvendes ved fastsættelse af logiets værdi. SKAT har fået oplyst, at du og din familie har disponeret over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken. Der blev oplyst, at boligen er af ældre dato og ikke renoveret i mange år. Det skal fremhæves, at på trods boligen er af ældre dato men kvalitetsmæssigt må det anses for at ligge over et almindeligt frit logi.

Værdien af fri bolig skal derfor fastsættes til markedsprisen. Det vil sige, hvad boligen ville kunne lejes ud til, til tredjemand, inkl. udgifter til el, vand og varme mm., såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte, jf. ligningsloven § 16, stk. 1 og 3 og Skatterådets bindende svar SKM2013.740.SR.

Din tidligere arbejdsgiver har oplyst følgende om lejemål på [adresse2] – [by2]:

Husets samlet boligareal er på 200 m2, ifølge BBR oplysninger

Varme:oliefyr(inkluderet i huslejen)

Vand:(inkluderet i huslejen)

El:(inkluderet i huslejen)

Du har lejet et værelse på 18 m2 for 600 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 300 kr. for periode januar – maj 2014.

SKATs udregning af kvadratmeterpris 300 kr. / 18 m2 = 16,66 kr. pr. m2 pr. måned.

For perioden juni til december 2014 har du lejet 140 m2 af huset for 2.500 kr. pr. måned. Der er ikke oplyst hvor meget forbruget udgør af 2.500 kr. Det er SKATs opfattelse, at forbrug udgør halvdelen af 2.500 kr., dvs. 1.250 kr. udgør forbrug.

SKATs udregning af kvadratmeterpris 1.250 kr. / 140 m2 = 8,9 kr. pr. m2 pr. måned.

Efter SKATs opfattelse har din tidligere arbejdsgiver udlejet til en for lav kvadratmeterpris.

SKAT har undersøgt markedsprisen i omegnen og har konstateret, at kvadratmeterprisen ligger mellem 30 kr. og 70 kr.

SKAT har ikke været på kontrol og gennemset husenes tilstand men på baggrund af din tidligere arbejdsgivers udsagn om, at boligerne er af ældre dato og ikke renoveret i mange år, fastsætter SKAT kvadratmeterprisen til 40 kr., som er under gennemsnittet for kvadratmeterprisen i omegnen.

SKAT har tidligere skrevet til din tidligere arbejdsgiver og bedt om oplysninger for forbrug af el, vand og varme på [adresse2]. Din tidligere arbejdsgiver har ikke kunnet dokumentere hvad du har brugt i el, vand og varme.

SKAT har undersøgt hvor meget el, vand og varme en typisk dansker eller en familie med 2 voksne og 2 børn bruger i gennemsnit.

På [virksomhed2] hjemmeside [...dk] har de opgjort hvor meget en dansker og en husstand bruger i gennemsnit i el, vand og varme om året.

Da det ikke har været muligt for SKAT at finde den præcis el-, vand- og varmepris for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 samt din tidligere arbejdsgiver ikke har kunnet dokumentere hvad du har brugt i el, vand og varme, vil vi bruge nedenstående oplysninger, der er oplyst i [virksomhed2] hjemmeside til at beregne el, vand og varmeforbrug for dig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Så meget strøm bruger en familie i gennemsnit

Ifølge Energistyrelsen bruger en typisk dansker i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året.

I oktober 2015 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2,22 kr. pr. kWh. Dermed bruger en dansker i snit 3.480,96 kr. om året på el, mens en husstand har en årlig elregning på 13.986 kr.

Så meget vand bruger en typisk familie pr. husstand

I 2014 brugte en dansker i gennemsnit 38,8 m3 vand i sin bolig eller 106 liter pr. dag.

Med en gennemsnitlig vandpris på 63,24 kr. pr. m3, eller 6,3 øre pr. liter, svarer det til en vandudgift på 2.452 kr. om året pr. person.

En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150 m3 vand om året og har en gennemsnitlig vandregning på ca. 9.000 kr. om året.

Så mange penge bruger man på varme

[virksomhed3] har i oktober 2014 for [virksomhed2] beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus fra 1960’erne – 1970’erne på 130 m2. Priserne (i parentes forbruget) er:

Fjernvarme: 11.168 kr. (18,1 MWh)

Nyt oliefyr: 21.275 kr. (1.850 liter)

Gammelt oliefyr: 27.600 kr. (2.400 liter)

Elvarme: 30.576 kr. (18.200 kWh)

Da din tidligere arbejdsgiver ikke har oplyst om oliefyr er ny eller gammel, har SKAT valgt at bruge oplysninger for gammelt oliefyr, grundet husene er af ældre dato.

Værdiansættelse af markedsleje for fri bolig

På baggrund af ovenstående oplysninger har SKAT opgjort hvad du skal beskattes i fri bolig for indkomståret 2013, 2014 og periode januar – februar 2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Din tidligere arbejdsgiver har oplyst, at stuehuset på [adresse2] er på 200 m2. Du har lejet et værelse på 18 m2 for periode januar – maj 2014. Fra juni 2014 har du lejet 140 m2 af huset, hvor af en del er med skråvæge, og derfor svær at udnytte.

Ifølge SKATs oplysninger er du og ægtefællen tilflyttet [adresse2] – [by2] den 22. marts 2012. Den 8. maj 2013 fik I et barn.

Du og din familie fraflytter adressen den 1. marts 2015.

I periode 22. marts 2012 til 1. marts 2015 har der ikke boet andre end dig og din familie på [adresse2], jf. Folkeregistreret oplysninger.

Din tidligere arbejdsgiver har ikke dokumenteret, at du ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har du og familien adgang og rådighed til hele huset på 200 m2, hvorfor du skal beskattes af hele huset.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

Du har tjenestebolig på [adresse2], jf. ansættelseskontrakt men der foreligger ikke en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligt, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kan gives, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

Ifølge SKATs oplysninger er du ikke blevet beskattet af fri bolig for indkomståret 2013. Vi har heller ikke modtaget dokumentation for betaling af husleje.

For indkomståret 2014 er du blevet beskattet af fri bolig for juni og juli måned. De andre måneder i indkomståret 2014 og periode januar til februar 2015 har du betalt husleje via sin løn.

Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af fri bolig for indkomstårene 2013, 2014 og periode januar – februar 2015 med følgende:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 12 måneder = 96.000 kr.

El: 3.480 kr. * 2 voksne = 6.960 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 8 mdr. (1 barn) = 2.320 kr.

Vand: 2.452 kr. * 2 voksne = 4.904 kr.

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 8 mdr. (barn) = 1.365 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 = 42.461 kr.

Skattepligtig værdi: 154.010 kr.

Beskattet af fri bolig: = 0 kr.

Dokumentation for betaling af husleje er ikke modtaget = 0 kr.

I alt til beskatning = 154.010 kr.

Indkomståret 2014

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 12 måneder = 96.000 kr.

El: 3.480 kr. * 3 pers. (2 voksne + 1 barn) = 10.440 kr.

Vand: 9000 kr. / 4 pers. * 3 pers. (2 voksne + 1 barn) = 6.750 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 = 42.461 kr.

Skattepligtig værdi: 155.651 kr.

Beskattet af fri bolig: (juni og juli) = - 6.000 kr.

Betalt husleje via løn: (januar – maj, 600 kr./mdr.) = - 3.000 kr.

Betalt husleje via løn: (august – december, 2.500 kr./mdr.) = - 12.500 kr.

I alt til beskatning = 134.151 kr.

Indkomståret 2015

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 2 måneder = 16.000 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 mdr. * 2 voksne + 1 barn = 1.740 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 mdr. * 2 voksne = 817 kr.

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 2 mdr. (barn) = 341 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 7.077 kr.

Skattepligtig værdi: 25.975 kr.

Beskattet af fri bolig: = 0 kr.

Betalt husleje via løn: (januar – februar, 2.500 kr./mdr.) = 5.000 kr.

I alt til beskatning = 20.975 kr.”

SKAT har endvidere fremsendt bemærkninger til klagen. Heraf fremgår følgende:

”(...)

SKAT har konstateret, at arbejdsgiveren [virksomhed1] v/[person1] har stillet fri bolig til rådighed for [person3] og hans familie på [adresse2], [by2].

Det bemærkes, at medarbejdere, som er ansat hos [virksomhed1] v/[person1], er landbrugsmedhjælpere, som i udgangspunktet er omfattet af Skatterådets bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, hvorefter værdien af det frie logi på ansættelsesstedet kan ansættes i overensstemmelse med de af Skatterådet anviste satser, jf. afgørelsen – punkt 1.3 Retsregler og praksis, under punkt Skatterådets normalværdier.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om ”frit logi” på ”ansættelsesstedet”.

Ifølge de foreliggende oplysninger har [person3] ikke fået stillet frit logi til rådighed på ansættelsesstedet.

Ifølge [person3] ansættelseskontrakt under § 9 om ”evt. tjenestebolig” er der afkrydset ”selvstændig bolig”. SKAT har ikke modtaget den særskilte kontrakt om tjenestebolig.

I ansættelseskontrakten er der oplyst, at [person3] har arbejdssted på [adresse3], [by1] og [adresse2], [by2].

Ved fastsættelse af logiets værdi kan Skatterådets satser ikke anvendes for [person3] forhold. [person3] og hans familie har disponeret over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken. Ifølge BBR-oplysninger har huset et samlet boligareal på 200 m2. Der blev oplyst, at boligen er af ældre dato og ikke renoveret i mange år. Det skal fremhæves, at på trods boligen er af ældre dato, men kvalitetsmæssigt må det anses for at ligge over et almindeligt frit logi.

Værdien af fri bolig skal derfor fastsættes til markedsprisen. Det vil sige, hvad boligen ville kunne lejes ud til til tredjemand, inkl. udgifter til el, vand og varme m.v., såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte, jævnført ligningslovens § 16, stk. 1 og 3 og Skatterådets bindende svar SKM2013.740.SR.

Arbejdsgiveren [virksomhed1] v/ [person1] har oplyst, at [person3] har lejet et værelse på 18 m2 for periode januar – maj 2014, og [person3] ægtefælle har lejet et værelse på 15 m2 med fælles køkken, bad og stue samt adgang til fællesarealer. For perioden juni til december 2014 har [person3] lejet 140 m2 af huset.

Ifølge SKATs oplysninger er [person3] og ægtefællen tilflyttet [adresse2], [by2] den 22. marts 2012. Den 8. maj 2013 fik de et barn. [person3] og familien fraflyttede adressen den 1. marts 2015.

I periode 22. marts 2012 til 1. marts 2015 har der ikke boet andre end [person3] og hans familie på [adresse2], jævnført Folkeregistrerets oplysninger.

Arbejdsgiveren [virksomhed1] v/ [person1] har ikke dokumenteret, at [person3] og hans familie ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset, eller at værelser er aflåst. [person1] har kun oplyst, at [person3] har lejet 140 m2, resten af huset er med skråvægge og derfor svært at udnytte.

Efter SKATs opfattelse har [person3] og hans familie adgang og rådighed til hele huset på 200 m2, hvorfor [person3] skal beskattes af hele huset.

Som skrevet foroven skal værdien af fri bolig fastsættes til markedsprisen. Efter SKATs opfattelse har arbejdsgiveren [person1] udlejet til en for lav kvadratmeterpris. [person1]s kvadratmeterpris udlejning har ligget mellem 9 kr. og 16 kr. pr. kvm.

SKAT har undersøgt markedsprisen i området og har konstateret, at kvadratmeterprisen ligger mellem 30 kr. og 70 kr.

SKAT har ikke været på kontrol og gennemset husets tilstand, men på baggrund af [person3] arbejdsgiveren [person1]s udsagn om, at boligerne er af ældre dato og ikke renoveret i mange år, fastsætter SKAT kvadratmeterprisen til 40 kr., som er under gennemsnittet for kvadratmeterprisen i området.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren [person1] hos 3. part har lejet en bolig i [by1]-området og stillet denne til rådighed for en af sine medarbejdere. Huslejen var på 4.000 kr. pr. måned for 91 m2, dvs. kvadratmeterprisen var på 43,95 kr. (4.000 kr. / 91 m2). Medarbejderen er blevet beskattet af fri bolig med 4.000 kr. om måned eller 48.000 kr. om året. Huslejekontrakten kan ses under [virksomhed1]s sagsnr. [...].

SKAT har tidligere bedt arbejdsgiveren [person1] oplysninger om forbrug af el, vand og varme, men [person1] har ikke kunnet dokumentere, hvad [person3] og hans familie har brugt i el, vand og varme. SKAT har derfor brugt oplysninger på [virksomhed2] hjemmeside [...dk] for at beregne el, vand og varmeforbrug.”

Skattestyrelsen har fremsendt en udtalelse til repræsentantens uddybelse af klagen. Det fremgår bl.a., at:

”(...)

Værdiansættelse af fri bolig – markedspris

På det tidspunkt Skattestyrelsen gennemgik sagen har der ikke været megen udbud med udlejning af bolig i [by3] eller [by1] området, hvorfor vi har taget områder i nærheden for at finde en passende markedspris.

Ifølge Boligstat.dk under ”huslejestatistik” har Trafik-, Bygge- og boligstyrelsen vurderet, at den gennemsnitlige kvadratmeterhuslejer for områder i [by3] og [by4] Kommune i indkomståret 2015 har henholdsvis en gennemsnitligværdi på 659 kr. og 662 kr./m² pr. år, eller 54,91 kr. og 55,16 kr./m² pr. måned, jf. bilag A og B.

Huslejestatistikken er baseret på sammenkørsel af huslejeoplysningerne i Boligstøtteregisteret primo året med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og TBSTs Boligstatistiske database.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 24. november 2016 fastsat kvadratmeterprisen til 40 kr./m². Hvilket er lavere i forhold til Trafik-, Bygge- og boligstyrelsens fastsættelse af markedslejen.

Under sagsforløbet har [person3] arbejdsgivers og dens repræsentant [virksomhed4] ikke indsendt dokumentation for husenes tilstand, eksempel i form af billeder af huset, som de har gjort ifb. med uddybelse af klage.

Skattestyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at vurdere husenes tilstand. Skattestyrelsens fastsættelse af kvadratmeterprisen er baseret på udlejning af boliger i nærområde samt på baggrund af [person3] arbejdsgivers udsagn om, at boligerne er af ældre dato og ikke renoveret i mange år.

Revisoren har i sin uddybelse af klage af 13. september 2017 ønsket, at kvadratmeterprisen ikke skal overstige 7 kr./m².

Ved gennemgangen af billeder af huset, som [virksomhed4] har indsendt, er efter Skattestyrelsen opfattelse, at huset ikke er i et nedslidt tilstand, at kvadratmeterprisen kan vurdere til 7 kr./m². Skattestyrelsen anser revisorens fastsættelse af kvadratmeterprisen for at være et urealistisk kvadratmeterprisen.

Skattestyrelsen fastholder vores fastsættelse af kvadratmeterprisen til 40 kr./m², da den ligger under Trafik-, Bygge- og boligstyrelsens vurdering af kvadratmeterprisen for området, hvor [adresse2] er beliggende.

Forbrug af el, vand og varme:

Ved beregning af forbrug af el, vand og varme er det gennemsnitværdi Skattestyrelsen har kigget på og ikke hvor gammel et barn er. Ligeledes har [virksomhed2].dk opgjort ved beregning af hvor meget en dansker og en husstand bruger i gennemsnit i el, vand og varme om året.

Inden for visse områder, f.eks. almindelige forbrugsvarer og øvrige forbrugsudgifter, fastsætter Skattestyrelsen hvert år vejledende mindstesatser som en hjælp til at værdiansætte opgørelsen over den private del.

De vejledende mindstesatser for indkomståret 2015 fremgår af SKM2015.739.SKAT.

Den vejledende forbrug af el, vand og varme, som Skattestyrelsen har fastsat afviger ikke fra [virksomhed2].dk fastsættelse af forbrug af el, vand og varme for en dansker eller en hustand.

Se også Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1 Privat forbrug af virksomhedens varer og privat andel af øvrige forbrugsomkostninger.

Udlejning af værelse/hele huset:

[person3] arbejdsgiver har under sagsforløb oplyst, at [person3] og hans familie har disponeret over et fritliggende parcelhus for dem selv.

Ifølge ”ansættelseskontrakt frem til juni 2014” og ”ansættelseskontrakt fra juni 2014” er der under punkt 9 afkrydset ”selvstændig bolig”.

Skattestyrelsen anser ”selvstændig bolig” for leje af hele huset og ikke for leje af et værelse eller en andel af bolig.

Under sagsforløbet i indkomstårene 2015 og 2016 har [person3] arbejdsgivers og dens repræsentant [virksomhed4] mulighed for at indsende tegnet skitse over huset for hvilke værelse der er aflåst og hvilke værelse der er tilgængelig for [person3]. Dette har de ikke gjort.

Tegnet skitse og billeder over huset med aflåst værelse, som [virksomhed4] har indsendt i forbindelse med uddybelse af klage i september 2017 dokumenter ikke tidligere benyttelse.

Skattestyrelsen lægger ansættelseskontrakt og arbejdsgiverens tidligere oplysninger om, at [person3] og hans familie har råderet over huset for dem selv til grund og fastholder, at [person3] har lejet et selvstændig bolig og har derfor haft rådighed over hele huset.

Tjenestebolig:

Ifølge ansættelseskontrakt under punkt 9 er der skrevet:

Hvis der indgår bolig som en del af ansættelsesforholdet, skal der udfyldes en særskilt aftale herom. Den indgåede aftale bliver efterfølgende en del af nærværende kontrakt.

Skattestyrelsen har ikke modtaget den særskilt kontrakt om tjenestebolig, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kunne gives.

”Notice of Termination / opsigelse af arbejdet”, som er modtaget sammen med uddybelse af klage, er der tilføjet, oversæt til dansk ”hvis der tilbydes personaleophold som led i ansættelsen, jf. kontrakt opsiges dette samtidig med at medarbejderen flytter ud”, daterer den 31. januar 2015.

I ansættelseskontrakt under punkt 9 er der skrevet ”hvis der indgår bolig som en del af ansættelsesforholdet, skal der udfyldes en særskilt aftale herom.” Da der ikke foreligger den særskilt aftale ved indgåelse af ansættelsesforholdet, men at det først blev tilføjet i forbindelse med opsigelse af arbejdet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kan gives med tilbagevirkende kraft. [person3] har ikke opfyldt betingelse for fraflytningspligt som skrevet i ansættelseskontrakter.

Dokumentation for betaling af husleje for indkomståret 2013:

[virksomhed4] har ved uddybelse af klage medsendt dokumentation for betaling af husleje for indkomståret 2013. Fri bolig reducerer med de betalte husleje 7.200 kr. (600 kr. * 12 mdr.)

Beskatning af fri bolig:

Markedsleje:40 kr./m2 * 200 m2 * 12 måneder = 96.000 kr.

El:3.480 kr. * 2 voksne = 6.960 kr.

El:3.480 kr. / 12 mdr. * 8 mdr. (1 barn) = 2.320 kr.

Vand:2.452 kr. * 2 voksne = 4.904 kr.

Vand:9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 8 mdr. (barn) = 1.365 kr.

Varme:27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 = 42.461 kr.

Skattepligtig værdi:154.010 kr.

Beskattet af fri bolig: = 0 kr.

Betalt husleje via løn: (600 kr. * 12 mdr.) = 7.200 kr.

I alt til beskatning = 146.810 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 7. februar 2019 fremsendt udtalelse til repræsentantens bemærkninger til sagsfremstilling og Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår følgende:

” I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 10. januar 2019 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Indkomståret 2013

Værdi af fri bolig inkl. forbrug

154.010 kr.

12.509 kr.

104.810 kr.

104.810 kr.

Indkomståret 2014

Værdi af fri bolig inkl. forbrug

134.651 kr.

18.178 kr.

92.353 kr.

92.353 kr.

Indkomståret 2015

Værdi af fri bolig inkl. forbrug

20.975 kr.

2.425 kr.

12.621 kr.

12.621 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 24. november 2016 forhøjet klagers indkomst med værdi af fri bolig for 2013-2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klager for 2013-2015 havde fri bolig til rådighed på [adresse2], [by2] som led i sit arbejde som landbrugsmedhjælper.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren havde rådighed over den fulde ejendom på [adresse2], dvs. 200 m2.

Der er i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt nye oplysninger i form af dokumentation for betalt husleje samt yderligere oplysninger omkring fraflytningspligt.

Som udgangspunkt må klager anses for at være omfattet af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, da klager ifølge fremlagte ansættelseskontrakter samt udskrift af adresseoplysninger i perioden 22. marts 2012 – 1. marts 2015 både har arbejdet og boet på [adresse2], [by2].

Af SKM2013.740.SR fremgår dog, at de af Skatterådet fastsatte satser ikke finder anvendelse i den situation, hvor den ansatte har disponeringsretten over hele huset/boligen. Da Skattestyrelsen fortsat mener klager har haft rådighed over den fulde ejendom, er klager således ikke omfattet af ovenstående satser for landbrugsmedhjælpere.

Da klager ikke er omfattet af bekendtgørelsen, må værdien af fri bolig således fastsættes efter markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Efter nærmere gennemgang, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens fastsatte m2-pris for [adresse2], [by2]. Henset til de af klager fremlagte oplysninger samt Skatteankestyrelsens begrundelse, er Skattestyrelsen enig i at skønnet kan fastsættes til 300 kr./m2 pr. år.

Herefter skal klageren beskattes som opgjort på side 18 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Markedslejen er således reduceret med 10 % og klageren beskattes af fri forbrug betalt af virksomheden. Den samlede beskatning reduceres med dokumenteret betaling af husleje. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs værdiansættelse af fri bolig ændres, således at forhøjelsen for værdi af fri bolig ændres til 12.509 kr. i 2013, 18.178 kr. i 2014 og 2.425 kr. i 2015. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs værdiansættelse af fri bolig nedsættes med et nærmere bestemt beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.

Til støtte for påstanden er fremført:

”SKAT skriver, at Skatterådets satser ikke kan anvendes. Det skal hertil bemærkes at Klager bor på et værelse i den ejendom, hvor han har arbejdssted. Jf. SKM2013.740.SR er et værelse omfattet af begrebet ”logi”, hvilket indebærer, at et sådant værelse er omfattet af Skatterådets satser, såfremt den ansatte ikke har adgang til husets øvrige værelser, på tidspunkter, hvor huset kun bebos af en enkelt medarbejder.

Jf. nedenstående begrundelse er vi af den opfattelse, at Klager i perioden 22. marts 2012-juni 2014 kun har rådighed over et værelse. SKAT er ikke af samme opfattelse, hvorfor SKAT fastsætter boligen til markedsværdien af hvad en tilsvarende bolig kan lejes til i det pågældende område.

Værdien af fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1 pkt. Der skal således foretages en individuel vurdering af boligens udlejningsværdi (markedsværdien), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, for derved at kunne fastsætte det korrekte beskatningsgrundlag.

SKAT skriver i afgørelsen af 24. november 2016, at:

”SKAT har undersøgt markedsprisen i omegnen og har konstateret, at kvadratmeterprisen ligger mellem 30 kr. og 70 kr.”

Vi har d. 1. august 2016 bedt om at få aktindsigt i det materiale, som har dannet grundlag for SKATs konstatering af denne markedspris.

Vi har den 10. august 2016 modtaget udskrifter fra boligportalen, samt en lejekontrakt for en anden medarbejder, som gennem arbejdsgiver har lejet en bolig af 3. part.

Af de udskrifter fra boligportalen, som SKAT har brugt til at vurdere markedsprisen er der:

? To villaer i [by1], med en leje på henholdsvis 38 og 49 kr. pr. kvm.
? Et nedlagt landbrug i [by5], med en leje på 69,56 kr. pr. kvm.
? Et stuehus i [by6] til en leje på 33,33 pr. kvm.
? Renoveret hus i tilknytning til nedlagt landejendom i [by7] til 37.93 kr. kvm.
? Stuehus i [by8] til en leje på 20 kr. kvm.
? Tre lejligheder i centrum [by2] til 63-70 kvm.

Derudover en lejekontrakt for en anden medarbejder, som har lejet en bolig gennem arbejdsgiver fra en 3. part. Lejen er her 43,95 kr. pr. kvm.

Først og fremmest er det vores klare opfattelse, at man ikke kan sammenligne priserne i områderne [by5] og [by6] med priserne på [adresse2] i [by2].

Både [by5] og [by6] er yderst populære byer i tæt beliggenhed med [by9], og med gode bus og togforbindelser til både [by10] og [by9]. [by6] er kendt for sine store skovområder, mens [by5] ligger i cykelafstand til vandet. Huslejepriserne i disse østjyske byer kan under ingen omstændigheder sammenlignes med de priser, der kan gøre sig gældende for pågældende bolig i pågældende område.

Herudover har SKAT brugt tre lejligheder i centrum [by2]. Ligeledes denne sammenligning forholder vi os skeptiske overfor. Man kan ikke sammenligne lejligheder midt i et byområde med et gammelt stuehus midt i ingenting.

Fra adressen [adresse2] er der 4 km. til nærmeste offentlige transport, som er et tog fra [by2]. Herefter er der to villaer i [by1].

Første villa er 91 kvm og koster 4.500 pr. måned. Der er mulighed for mindre dyrehold, og huset er istandsat med stort nyt køkken og badeværelse og har ligeledes stor have/grund med bygninger. Ejendommen ligger 500 m. fra den lille landsby [by11]. Kvm prisen er her 49.45 kr.

Den anden er en villa i [by12]. Ud fra det vi har modtaget fra SKAT, kan vi ikke se så meget andet end at det er en 104 kvm villa til 4.000 kr. pr. måned, altså en kvm pris på 38,46 kr. Det fremgår dog af BBR, at villaen har en ejendomsværdi på 840.000 kr. hvilket umiddelbar tyder på, at denne villa er i væsentligt bedre stand end stuehuset på [adresse2].

Det renoverede hus i [by7] er også svært sammenligneligt. [by7] ligger tæt på det naturskønne [by13], som er kendt for deres storslåede natur, flotte sandstrand og som om sommeren er hyppigt besøgt af turister fra Danmark, såvel som Tyskland og Sverige.

Stuehuset i [by8] udlejes til 20 kr. pr. kvm og er ifølge SKATs noter renoveret i 2011.

Boligen som Klagers arbejdsgiver har udlejet til en af sine ansatte gennem en 3. part er beliggende i centrum [by14]. Der er ingen tvivl om at huset har en bedre beliggenhed end den på [adresse2]. Boligen er 91 kvm og udlejes til 4.000 kr. pr. måned, hvilket giver en kvadratmeterpris på 43.95 kr.

SKAT vurderer på baggrund af ovenstående, at markedsprisen for en bolig lignende den på [adresse2] ligger mellem 30 kr.-70 kr. pr. kvm. SKAT har valgt at trække den billigste ud, som er ejendommen i [by8]. [by8] ligger på det vestlige [ø1], som godt nok ligger langt fra [by1], men som alligevel har det til fælles med pågældende ejendom, at den ligger isoleret. Vi finder klart, at denne ejendom er mere sammenlignelig end de i [by5], [by6] og [by7], samt bylejlighederne i [by2] og de renoverede villahuse i [by1], hvorfor vi er uforstående overfor, hvorfor netop denne er valgt fra.

SKAT har herefter vurderet kvadratmeterprisen på den pågældende ejendom til 40 kr., som efter SKATs udsagn er ” under gennemsnittet for kvadratmeterprisen i omegnen”

SKAT har efter vores opfattelse ikke fundet boliger i ”omegnen” og har heller ikke fundet boliger, som ud fra objektive parametre kan sammenlignes med den pågældende.

Ved vurderingen af kvm prisen skal der også henses til boligens størrelse. SKAT bruger en gennemsnitlig kvm pris, som er beregnet på grundlag af små byejendomme.

Ud over at boligerne beliggenhedsmæssigt er langt fra sammenlignelige, er der ligeledes ikke taget højde for, at der på landbrugsejendomme på over 2 ha foreligger landbrugspligt og dermed pligt til at benytte ejendommen som helårsbolig. Det er således essentielt for udlejer at have en lejer til at bebo ejendommen. Sammenholdt med efterspørgslen kan en ejendom, som den pågældende, ikke bære SKATs urimelige månedsleje.

Begrundelse for vores påstande

SKAT har vurderet markedslejen ud fra eksempler bl.a. fundet på boligportalen. Da dette synes, at være grundlag for SKATs værdiansættelse har vi efterfølgende selv været på boligportalen og søgt efter boliger i området.

Da denne uddybelse har været længe undervejs, har vi haft mulighed for at følge en bolig, som vi mener er nogenlunde sammenlignelig i forhold til beliggenhed. Denne bolig er dog ny renoveret og efterisoleret og indrettet med nyere køkken, hvorfor den kvalitetsmæssigt er i bedre stand end den pågældende på [adresse2]. Nedenfor følger en tidslinje fra udbudstidspunktet og frem til nu.

18. marts 2017 (udbudsdato)

? Boligen har adresse [adresse4], [by1] beliggende 12 km. fra [adresse2]. Den er 180 kvm. og har en månedlig leje på 6.900 kr. inkl. varme, altså en kvm pris på 38,33 kr. inkl. varme. Aconto vand og el 1.500 kr.

10. april 2017

? Samme bolig er nu nedsat til 6.500 kr. inkl. varme, altså en kvm pris til nu 36,11 kr. inklusiv varme. Aconto vand og el 1.500 kr.

5. juli 2017

? Samme bolig er nu nedsat til 6.000 kr. inkl. varme, altså en kvm pris til nu 33.33 kr. inklusiv varme. Aconto vand og el 1.300 kr.

10. august 2017

? Samme bolig er nu nedsat til 5.500 kr. inkl. varme, altså en kvm pris til nu 30,50 kr. inklusiv varme. Aconto vand og el 1.300 kr.

Herudover har vi ligeledes fundet en 5 værelses villa på 166 kvm, beliggende [adresse2], [by1], hvilket er ca. 13 km. fra [adresse2] til 4.650 kr. pr. måned. Kvm pris er her 28 kr.

Af ovenstående mener vi at have sandsynliggjort at et lignende lejemål, som ikke ligger i byområder og med tæt afstand til transportmuligheder, har en kvm pris der ligger mellem 20 kr.- 28 kr. eksklusiv forbrug.

Altså en reducering af SKATs kvadratmeterpris på mellem 12-20 kr.

Selvom disse er mere sammenlignelige, har de stadigvæk ikke den ulempe, at have erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed i baghaven. Der skal derfor ligeledes tages højde for dette i prisen. Derudover er de ovenstående boliger også i umiddelbart bedre stand, end de pågældende, hvilket også påvirker markedslejen.

Ovenstående ulemper gør, at boligen på [adresse1] er svær at udleje til en 3. part, som ikke har noget med landbrugsvirksomheden at gøre, da privatliv og ro er minimalt. Markedsprisen dannes som alle ved gennem udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på en sådan bolig er meget lille, mens udbuddet af bedre alternativer er store-særligt hvis det er til den af SKATs fastsatte kvm- pris. For en bolig med en så nær tilknytning til en landbrugsvirksomhed, som tilmed er storproducent af svin, som her beskrevet, er det en gevinst blot at kunne tjene udgifterne hjem.

Alternativet vil være, at boligen blot er en udgift for arbejdsgiver/udlejer, da han er nødsaget til en vis opvarmning og vedligeholdelse af ejendommen, for at denne ikke taber yderligere værdi.

Vedr. [adresse2]

Klager flytter ind i stuehuset beliggende [adresse2], [by2] d. 2. marts 2015. Vi er enig med SKAT i, at Klager er den eneste, som er tilmeldt adressen ifølge folkeregisteret og at huset er 200 kvm. Vi er derimod ikke enig i, at Klager har rådighed over hele huset.

Værelsesudlejning

SKAT har vurderet, at Klager har haft rådighed over hele huset og derfor skal beskattes af samtlige kvadratmeter af husets beboelsesareal. Vi mener ikke at SKATs henvisning til at Klager med sin familie er de eneste der i perioden har beboet ejendommen, jf. Folkeregistrets oplysninger er nok til hverken at begrunde eller sandsynliggøre, at Klager har haft rådighed over hele ejendommen til privat benyttelse, og derved udgør tilstrækkelig bevis for at tilsidesætte en ellers gyldig lejekontrakt.

Klager er formelt afskåret fra privat rådighed over hele ejendommen gennem lejekontrakten indgået med udlejer. SKAT synes ikke at have løftet bevisbyrden for, at Klager faktisk har benyttet hele ejendommen privat i strid med lejekontrakten.

I dag udlejes 130 kvm. af stuehuset til en anden medarbejder, og billeder og dokumentation viser således et næsten fuldt privat benyttet stuehus. På baggrund heraf har det været svært at indsamle beviser for, at Klager på daværende tidspunkt kun havde rådighed over et værelse. Vi henviser således til lejekontrakten, som den direkte dokumentation for den aftale der dengang blev indgået mellem Klager og udlejer.

Såfremt Skatteankestyrelsen er enig i, at Klager kun har haft rådighed over værelset, ønsker vi, at der bliver taget fornyet stilling til, hvorvidt skatterådets satser for fri logi skal anvendes.

Såfremt Skatteankestyrelsen derimod mod forventning måtte finde, at der er en formodning om, at Klager har benyttet hele ejendommen privat, gøres det gældende, at Klager kun har haft 130 kvm. til rådighed og ikke samtlige 200 kvm.

Vi henviser til vedlagte bilag af en tegnet skitse over huset samt billeder af de aflåste rum, som hverken nuværende lejer eller Klager har haft rådighed over på noget tidspunkt.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 7 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

På denne ejendom ligger stuehuset blot 1,6 m. fra staldbygningerne, hvor der i 2015 blev produceret 2.000 slagtesvin og 19.300 30 kg’s grise.

Derudover ligger stuehuset op til en plads, som bruges i forbindelse med landbrugsdriften.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Skatteankestyrelsens skøn.

Pågældende ejendom er netop af udlejer vurderet til en lavere husleje baseret på, at boligen er en del af en produktionsejendom med svineproduktion, hvor stuehuset/boligen er placeret under 2 m fra grisestalden. Vores tidligere eksempel med lejligheden på [adresse4] viser, at selv istandsatte ejendomme er svære at udleje i området.

Fastsættelse af markedspris

Vedrørende forbrug

El:

Klager fik et barn d. 8 maj 2013. Fra fødselstidspunkt (eller faktisk fra 8 dage forinden) estimerer SKAT, at den nyfødte baby har et elforbrug svarende til et voksent menneske. Dette synes næppe korrekt- derimod viser det en lidt stringent holdning fra SKATs side.

Vi er af den opfattelse, at et nyfødt spædbarn ikke øger elforbruget væsentligt.

Babyens elforbrug påstår vi som følge heraf nedsat til 30 kr. pr. måned Dette dækker den begrænsede mængde af el, der bruges - hovedsageligt ekstra tøjvask.

Vand:

Jf. ovenstående mener vi heller ikke, at en baby kan estimeres at have et næsten lige så højt vandforbrug, som en voksen.

Babyens vandforbrug påstår vi nedsat til 15 kr. pr. måned, som dækker over det vand, der bruges til eventuel ekstra tøjvask og bad.

Varme:

Vi er enig i at der anvendes ca. 2.400 l olie til at opvarme 130 kvm. Forbruget nedsættes forholdsmæssigt, da Klager kun råder over 18 kvm.

Hvis den ansatte har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje.

Som bilag er vedlagt bevis for Klagers fraflytningspligt.

Vi har ligeledes som bilag vedlagt lønsedler for hele 2013, hvoraf fremgår at der er fratrukket 600 kr. husleje hver måned, hvilket skal modregnes en eventuel forhøjelse.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 12 måneder af indkomståret 2013 skal opgøres således:

Udlejning af værelse. 12 måneder

[adresse2]-[by2]

Markedsleje: 20 kr./m2 x 18 x 12 måneder 4.320 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt 432 kr.

El, 3480 kr. x 2 voksne 6.960 kr.

El, estimeret baby 30 kr. pr. måned 360 kr.

Vand, 9.000/4 x 2 voksne 4.500 kr.

Vand, estimeret baby 15 kr. pr. måned 180 kr.

Varme, 27.600/130 x 18 3.821 kr.

Skattepligtig værdi 19.709 kr.

Betalt husleje via løn 7.200 kr.

I alt til beskatning 12.509 kr.

Indkomståret 2014

Udlejning af værelse. 5 måneder

[adresse2]-[by2]

Markedsleje: 20 kr./m2 x 18 x 5 måneder 1.800 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -180 kr.

El, 3480 kr. /12 x 5 måneder x 2 2.900 kr.

El, estimeret baby 30 kr. pr. måned 150 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 5 måneder x 2 2.043 kr.

Vand, estimeret baby 15 kr. pr. måned 75 kr.

Varme, 27.600/130 x 18 3.821kr.

Skattepligtig værdi 10.609 kr.

Betalt husleje via løn 3.000 kr.

I alt til beskatning 7.609 kr.

Leje af en del af huset. 7 måneder

Klager har lejet 130 kvm af stuehuset på [adresse2] fra juni 2014 og frem til 1 marts 2015.

SKAT har vurderet, at Klager har haft rådighed over hele huset og derfor skal beskattes af samtlige kvadratmeter af husets beboelsesareal. Vi mener ikke at SKATs henvisning til at Klager med sin familie er de eneste der i perioden har beboet ejendommen, jf. Folkeregistrets oplysninger er nok til hverken at begrunde eller sandsynliggøre, at Klager har haft rådighed over hele ejendommen til privat benyttelse.

Klager er formelt afskåret fra privat rådighed over ejendommen gennem lejekontrakten indgået med udlejer. SKAT synes ikke at have løftet bevisbyrden for, at Klager faktisk har benyttet hele ejendommen privat i strid med lejekontrakten, som er den direkte dokumentation for den aftale der dengang blev indgået mellem Klager og udlejer.

I den nuværende lejers kontrakt er der samme afgrænsning i lejekontrakten. Udlejer har indsendt dokumentation på hvilke rum den nye lejer ikke har rådighed over. Da det er de samme tre rum, som Klager ligeledes var afskåret fra, har vi medsendt billeder heraf. Det drejer sig som sagt om 3 værelser som er aflåst og som Klager ikke har rådighed over. To værelser står tomme mens det sidste bruges af ejer til opbevaring af ting, som skal sælges. De tre værelser udgør tilsammen 70 kvm. Klager har herefter rådighed over de resterende 130 kvm.

Vedlagt som bilag er tegnet skitse over huset samt billeder af de aflåste rum, som hverken den nuværende lejer eller Klager har haft rådighed over.

Det er vores opfattelse, at det ikke kan udelukkes at den reelle markedsværdi af fri bolig er de

2.500 kr. som Klager har betalt i husleje for de 130 kvm. Prisen begrundes i husets dårlige stand, ulemperne ved aktivt svinehold i baghaven samt beliggenheden. De 2.500 dækker yderligere forbrugsudgifter og udlejningen udgør samtidig en besparelse for udlejer, idet Klager løbende vedligeholder boligen.

Den nuværende lejer har nu istandsat boligen, hvorfor billedmaterialet fra ejendommen ikke er retvisende mht. standen indvendig.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 7 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Skatteanskestyrelsens skøn.

[adresse2]-[by2]

Markedsleje: 7 kr./m2 x 130 x 7 måneder 6.370 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt637 kr.

El, 3480 kr. /12 x 7 måneder x 2 4.060 kr.

El, barn 1 år. 30 kr. pr. måned 210 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 7 måneder x 2 2.861 kr.

Vand, barn 1 år, 15 kr. pr. måned 105 kr.

Varme, 27.600/12 x 7 16.100 kr.

Skattepligtig værdi 29.069 kr.

Betalt husleje via løn (juni+juli) 6.000 kr.

Beskattet af fri bolig 12.500 kr.

I alt til beskatning 10.569 kr.

Indkomståret 2015

Klager bor på [adresse2] i to måneder i 2015. Priserne for olie er faldet meget i 2015. SKAT regner stadig med den samme oliepris som i 2013 og 2014. Den gennemsnitlige oliepris i 2015 ligger på ca. 9,3 kr. pr. liter, hvorfor værdien af fri bolig beregnes således

Leje af en del af huset. 2 måneder

[adresse2]-[by2]

Markedsleje: 7 kr./m2 x 130 x 2 måneder 1.820 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt 182 kr.

El, 3480 kr. /12 x 2 måneder x 2 1.160 kr.

El, barn 30 kr. pr. måned 60 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 2 måneder x 2 817 kr.

Vand barn 15 kr. pr. måned 30 kr.

Varme, 2.400 x 9,3 kr. / 12 x 2 3.720 kr.

Skattepligtig værdi 7.425 kr.

Betalt husleje via løn (januar+februar) 5.000 kr.

I alt til beskatning 2.425 kr.”

Klagerens repræsentant har den 8. januar 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Vi er enige med Skatteankestyrelsen i følgende:

at oliepriserne bør fastsættes til 9,3 kr. pr. liter, som fremført i vores begrundede klage.
At klager har påvist, at der var fraflytningspligt, som følge af ansættelsesforholdets ophør.
at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi skal tilsidesættes. Vi er også enige med begrundelsen herfor, hvor Skatteankestyrelsen ikke finder at de af SKAT fremlagte boliger anses for sammenlignelige med [adresse2] med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra produktionsvirksomheden på ejendommen.

Skatteankestyrelsen foretager herefter et nyt skøn af kvadratmeterprisen for [adresse2].

Rådighed over [adresse2]

Skatteankenævnet mener ikke, at klager har afkræftet formodningen om, at have haft rådighed over hele stuehuset på ejendommen.

Vi må endnu engang henvise til den foreliggende kontrakt mellem arbejdsgiver og klager. Der er ingen beviser for, at klager har benyttet hele ejenommen i strid med lejekontrakten. Igen må vi ligeledes henvise til, at selv samme afgrænsning på 130 kvm er i nuværende lejers kontrakt.

Med henvisning til [adresse5], er denne rådighedsbegrænsning ikke indsat. Her er der enighed i, at lejer de facto har haft fuld rådighed over ejendommen. Havde man bevidst forsøgt at snyde SKAT, havde der her ligeledes været indsat en ”ukorrekt” rådighedsbegrænsning i kontrakten.

I forbindelse med indgivelse af BBR oplysninger, har ejer af ejendommen fået opmålt stuehuset på ejendommen. Målingen viser, at stuehuset kun er 195 kvm.

Vi er således af den opfattelse, at såfremt Landsskatteretten fastholder, at klager skal beskattes, som havde han rådighed over hele stuehuset, så må det være de faktiske 195 kvm, som ligeledes vil fremgå af den opdaterede BBR.

Kvadratmeterprisen på [adresse2]

Selvom vi er enige i baggrunden for den nye skønsmæssige ansættelse, er vi af den opfattelse, at den af Skatteankestyrelsen fastsatte kvadratmeterpris endnu er for høj. Skatteankestyrelsen ansætter kvadratmeterprisen til 300 kr. pr. år., svarende til 25 kr. pr. kvm pr. måned.

Som fremført i klagen er vi af den opfattelse, at lignende lejemål, som ikke ligger i byområder og som ikke ligger i tæt afstand til transportmuligheder har en bevist kvadratmeterpris på mellem 20-28 kr.

Herudover skal der i kvadratmesterprisen ligeledes reguleres for det faktum, at driftsbygningerne på ejendommen indgår i en stor landbrugsproduktion

Vi har på ny forsøgt at lave en udsøgning på lignende landbrugslejemål beliggende i udkantsbyer.

Den eneste af nedenstående, som ikke kan karakteriseres som en udkantsby er [by15], som ligger i midten af [by16] og [by17].

Nye søgninger

Beliggenhed

Kvm

Pris

Pris pr. kvm måned

Pris pr. kvm år

[by18]

248

6.000

24

290

[by19]

188

4.000

21

252

[by20]

205

3.900

19

228

[by8]

172

3.900

22

264

[by15]

171

3.950

23

277

Gennemsnit

196

4.350

21,8

262

Vi gør opmærksomme på, at der i den gennemsnitlige kvadratmeterpris stadigvæk skal tages hensyn til, at der drives aktivt svinelandbrug ved siden af, hvilket ikke er tilfældet i de ovenstående eksempler.

Vi er af den opfattelse, at ejendommen på [adresse2] skal have en meget begrænset kvadratmeterpris på grund af det aktive svinehold på ejendommen.

Der er absolut ingen efterspørgsel på en sådan ejendom og alternativet vil være, at huset står ubeboet hen.

Vi har også vedhæftet et kort videoklip af denne ejendom som vi håber at Landsskatteretten vil se.

Ligeledes vedhæftet er kort over ejendommen.

En kvadratmeterpris på 300 kr. pr. år eller 25 kr. pr. måned, er således efter vores opfattelse stadigvæk for høj.

Afslutning

På baggrund af ovenstående påstår vi, at den af Skatteankestyrelsen fastsatte kvadratmeterpris endnu er skønnet for højt.”

Klagerens repræsentant har endvidere den 1. marts 2019 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

” Vi er enige med Skattestyrelsen i, at deres oprindelige fastsatte markedsleje var forkert. Vi fastholder dog, at 25 kr. pr. kvm (300 kr. pr. m2 pr. år) stadigvæk er ansat for højt, og vi beder Landsskatteretten tage stilling hertil.

Vi har vedhæftet nye eksempler fra februar. Vi henviser til, at vores eksempler viser en betydeligt lavere kvadratmeterpris på boliger, som både beliggenhedsmæssigt, rådighedsmæssigt og moderniseringsmæssigt er mere attratktive end pågældende.

Vi gør opmærksomme på, at der i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for pågældende ejendom stadigvæk skal tages hensyn til, at der drives et stort aktivt landbrug ved siden af sammenholdt med efterspørgelsen på et umoderniseret stuehus i den mørkeste del af Jylland, hvorfra der drives aktivt landbrug.

Vi henviser endvidere til vores bemærkninger af 8 januar 2019.

Vi forbeholder os ret til at møde for Landsskatteretten, såfremt Landsskatteretten ikke umiddelbart kan give os medhold.

Vi vil ligeledes anmode Landsskatteretten om at tage stilling til, hvorvidt klager er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, skulle klager ikke få medhold beløbsmæssigt i overvejende grad. Dette henset til det faktum, at alle parter er enige i, at Skattestyrelsens oprindelige skøn, har været direkte fejlagtigt.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fremlagde nye boligeksempler i området ved byerne [by1] og [by2], lige som repræsentanten fremviste video af [adresse5] og [adresse2]. Stuehusenes placering tæt på produktionsbygningerne fremgik af videoen, hvorfor repræsentanten bemærkede, at der ved fastsættelsen af markedsleje må tages hensyn til stuehusenes beliggenhed, mangler, gener og stand. Hun anførte, at det sandsynligvis vil være umuligt at udleje stuehusene til tredjemand, og at markedslejen må fastsættes under hensyntagen hertil. Der blev endvidere henvist til, at der er foretaget en ny opmåling af boligerne, og det fremgår nu af BBR, at stuehuset på [adresse5] er på 165 kvm, og at stuehuset på [adresse2] er på 195 kvm.

Skattestyrelsen var enig i, at markedslejen må fastsættes til et lavere skøn end det af SKAT først foretagne, men bemærkede bl.a., at det må være arealet som fremgår af BBR i indkomstårene, der er beskatningsgrundlaget.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.

Af ligningslovens § 16, stk. 3 fremgår, at værdien af et personalegode, som udgangspunkt ansættes til markedsværdien. Værdien af fri bolig kan nedsættes med 10 pct. af markedslejen, hvis der er fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

Der er ikke fremlagt en særskilt kontrakt om tjenestebolig, men klagerens repræsentant har fremlagt ”Notice of Termination” dateret den 29. januar 2015, hvoraf det fremgår, at klageren skal fraflytte boligen, som følge af ansættelsesforholdets ophør. Landsskatteretten finder, at der ved ansættelsesforholdets begyndelse blev indgået en særskilt aftale om, at klageren skulle fraflytte boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8. Der kan således ske 10 % fradrag af den skattepligtige værdi af fri bolig. Der lægges vægt på, at klagerens arbejdsgiver har fremlagt særskilte kontrakter om tjenestebolig for de resterende medarbejdere som har beboet arbejdsgiverens boliger, og at klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ved ansættelsesforholdets begyndelse fik udleveret en selvstændig kontrakt om tjenestebolig, men at denne kontrakt ikke har været mulig at fremvise under sagens behandling.

Ved beregning af rådighedsarealet på [adresse2], har SKAT taget udgangspunkt i husets fulde areal på 200 kvm. Repræsentanten har anført, at klageren kun har haft rådighed over et 18 kvm værelse frem til juni 2014, jf. huslejekontrakten, og at klageren har haft rådighed over 130 kvm af huset fra juni 2014 til 1. marts 2015. Herudover har repræsentanten oplyst under retsmødet, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal er 195 kvm, og ikke de 200 kvm som oprindeligt anført.

Klagerens repræsentant har fremlagt en skitse, samt billeder af [adresse2], men SKAT har ikke besigtiget ejendommen. Det fremgår af BBR i indkomstårene, at stuehuset har et samlet boligareal på 200 kvm, men huset er efterfølgende opmålt til 195 kvm. Landsskatteretten finder ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at have haft rådigheden over hele stuehuset på [adresse2], herunder til bad, stue og køkkenfaciliteter. Landsskatteretten finder endvidere, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af hele boligarealet på i alt 200 kvm i indkomstårene 2013 til 2015.

Markedslejen må for 2013, 2014 og 2015 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

SKAT har ansat markedslejen til 96.000 kr. svarende til 480 kr. pr. kvm årligt. Ved skønnet er der henset til lejen for flere ejendomme i blandt andet [by1], [by5]. [by7] og [by2] centrum, hvor lejen er henholdsvis mellem 240 kr. pr. kvm og 840 kr. pr. kvm. Klagerens repræsentant har henvist til lejen for nogle ejendomme, som ligger i [by1]. Der er bl.a. tale om en ejendom på 180 kvm, hvor den månedlige leje har udviklet sig i periode 18. marts 2017 til 10. august 2017 fra 460 kr. pr. kvm til 366 kr. kvm. Derudover er der tale om en ejendom, som ligger på [adresse2] i [by1], hvor kvm pris er 336 kr.

Landsskatteretten finder, at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi må tilsidesættes. Der lægges herved vægt på, at de af SKATs fremlagte boliger ikke anses at være sammenlignelige med [adresse2] med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra landbruget ved siden af stuehuset. Landsskatteretten finder derimod, at de af repræsentanten fremlagte boliger er mere sammenlignelige, og Landsskatteretten fastsætter herefter markedslejen skønsmæssigt til 84 kr. pr. kvm årligt for [adresse2]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el, og det beløb som klageren allerede er beskattet af, skal fratrækkes den skattepligtige værdi. Repræsentanten har anført i den uddybende klage, at el, vand og varme er ansat for højt af SKAT, idet SKAT har beregnet forbruget for spædbarnet, til samme forbrug som en voksen.

For så vidt angår strøm- og vandforbrug, finder Landsskatteretten ikke grundlag, for at ændre det af SKAT fastsatte forbrug for klageren og dennes husstand. Der lægges herved vægt på, at der er tale om en skønsmæssig beregning ud fra det på [virksomhed2]’ hjemmeside beregnede gennemsnitsforbrug for en dansker eller husstand, og at der ikke er fremlagt oplysninger eller dokumentation, som dokumenterer, at det fastsatte forbrug er for højt.

For så vidt angår varmeforbrug, har repræsentanten anført, at oliepriserne er faldet fra 2014 til 2015. Landsskatteretten er enig heri, og fastsætter således olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 84 kr. pr. kvm x 200 kvm

10 % reduktion pga. fraflytningspligt

El: 3.480 kr. x 2 voksne

El: 3.480 kr. / 12 mdr. x 8 mdr. (1 barn)

Vand: 2.452 kr. x 2 voksne

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. x 8 mdr. (bar

Varme: 27.600 kr. / 130 kvm x 200 kvm

Skattepligtig værdi:

Beskattet af fri bolig:

Dokumentation for betaling af husleje er modtaget

I alt til beskatning

16.800 kr.

-1.680 kr.

6.960 kr.

2.320 kr.

4.904 kr.

1.365 kr.

42.461 kr.

73.130 kr.

0 kr.

-7.200 kr.

65.930 kr.

Indkomståret 2014

Markedsleje: 84 kr. pr. kvm x 200 kvm.

10 % reduktion pga. fraflytningspligt

El: 3.480 kr. x 3 pers. (2 voksne + 1 barn)

Vand: 2.452 kr. x 2 voksne

Vand: 9000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn

Varme: 27.600 kr. / 130 kvm x 200 kvm

Skattepligtig værdi:

Beskattet af fri bolig: (juni og juli)

Betalt husleje via løn: (januar – maj, 600 kr./mdr.)

Betalt husleje via løn: (august – december, 2.500 kr./mdr.)

I alt til beskatning

16.800 kr.

-1.680 kr.

10.440 kr.

4.904 kr.

2.048 kr.

42.461 kr.

74.973 kr.

-6.000 kr.

- 3.000 kr.

- 12.500 kr.

53.473 kr.

Indkomståret 2015

Markedsleje: 84 kr. pr. kvm x 200 kvm / 12 mdr. x 2 mdr.

10 % reduktion pga. fraflytningspligt

El: 3.480 kr. / 12 mdr. x 2 mdr. x 2 voksne + 1 barn

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. x 2 mdr. x 2 voksne

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. x 2 mdr. (barn)

Varme: 2.400 liter / 130 kvm x 200 kvm / 12mdr. x 2 mdr. x 9,3 kr. liter

Skattepligtig værdi:

Beskattet af fri bolig: .

Betalt husleje via løn: (januar – februar, 2.500 kr./mdr.)

I alt til beskatning

2.800 kr.

-280 kr.

1.740 kr.

817 kr.

341 kr.

5.723 kr.

11.141 kr.

0 kr.

- 5.000 kr.

6.141 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.