Kendelse af 20-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 7. september 2004 selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet).

Selskabets formål var almindelig rengøring i bygninger. Klageren havde en ejerandel på 100 % og en stemmerettighed på ligeledes 100 %. [person1] var direktør frem til den 30. november 2006, hvor klageren indtrådte som direktør.

[virksomhed1] ApS har aflagt årsrapporter fra selskabet blev stiftet frem til 30. september 2009. Selskabets regnskabsår er fra den 1. oktober til den 30. september.

Selskabet indgik i efteråret 2009 en leasingaftale med [finans1] A/S, om leasing af en Suzuki Grand Vitara 2,4 GLX, reg.nr. [reg.nr.1] på finansiel leasing til erhvervsmæssig brug. Leverandøren var [virksomhed2] A/S. Ved leasingkontraktens indgåelse betalte selskabet en ekstraordinær leasingydelse på 49.000 kr. ekskl. moms. Den løbende leasingydelse udgjorde ifølge kontrakten 5.909 kr. ekskl. moms indtil udløb af kontrakten den 31. oktober 2012. Klageren havde bilen til rådighed som fri bil og er blevet beskattet heraf.

Følgende fremgår af leasingaftalen om aftaleudløb:

”Leasingtager er efter udløb af leasingperioden, på [finans1]s anfordring, forpligtet til at anvise en kontant køber (erhvervsvirksomhed med CVR-nummer) til bilen som aftalen omfatter, til en pris af kr. 120.000,00, hvilket af parterne anses for at være markedsprisen ved udløb af aftalen.”

Leasingaftalen blev ved e-mail af 15. oktober 2012 forlænget med 12 måneder. Det fremgår af e-mail fra at restværdien ved udløb af leasingaftalen herefter var 48.072,98 kr.

Ved leasingkontraktens udløb den 31. oktober 2013 modtog selskabet en faktura fra [finans1] ApS på salg af leasingudstyr på 48.072,98 kr. til betaling på udløbsdatoen. Selskabet betalte i stedet endnu en leasingydelse på 7.297,50 kr.

Selskabet anviste herefter klageren til at købe bilen af [finans1] A/S. Klageren købte bilen den 30. december 2013 til restværdien på 48.073 kr., og blev registreret som ejer af bilen pr. 20. februar 2014. Selskabet afholdt udgifter til brændstof til bilen i den periode klageren var registreret som ejer af bilen. Klageren fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på 7.068,73 kr. for de erhvervsmæssige kilometer, som klageren kørte for selskabet i den periode klageren var registreret som ejer af bilen.

Klageren solgte den 1. maj 2014 bilen til selskabet for 150.000 kr. Bilen blev i den forbindelse vurderet af [virksomhed2] til 150.000 kr.

Købsprisen blev betalt til klageren på følgende måde:

Fra 1. maj 2014 afholdt selskabet samtlige driftsudgifter på bilen, og klageren blev igen beskattet af fri bil.

Der blev indgivet anmodning om opløsning af selskabet, jf. selskabslovens § 225 den 5. april 2017, og konkursdekret blev afsagt den 8. maj 2017 af skifteretten.

SKATs afgørelse

Skat har forhøjet klagerens aktieindkomst med 101.927 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har følgende bemærkninger til revisors indsigelser og det af revisor indsende brev fra [finans2] A/S A/S:

SKAT er ikke enig med revisor i, det af teksten i leasingkontrakten fremgår, at selskabet ikke kunne købe bilen af [finans1] til scrapværdien.

Rent faktisk fremgår det, at selskabet skal anvise en kontant køber (erhvervsvirksomhed med CVR nummer) til bilen.

[finans1] A/S har ved faktura nr. [...02] af 16/1-2014 solgt leasingudstyr (Suzuki Grand Vitara 2,4, årgang 2009, registreringsnummer: [reg.nr.1] til selskabet og ikke som anført af revisor til dig.

Der er ikke indsendt dokumentation/faktura fra [finans1] på, det er dig som køber bilen af dem.

SKAT har ikke tillagt bankens brev af 26. oktober 2016 nogen betydning i denne sag, idet banken i maj måned 2014 godkender/acceptere, at du sælger bilen til selskabet for 150.000 kr.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at det er selskabet som er rette køber af bilen ved leasingperiodens udløb og videresælger den til dig samme dag.

Det er kun i kraft af du er hovedaktionær i selskabet, og du dermed sidder på begge sider af bordet, at du får lov til at købe bilen til den nedskrevne værdi.

Der er SKATS vurdering, at selskabet ikke ville have ladt en uafhængige 3.mand købe bilen for 48.072,98 kr., men ville som minimum have forlangt 150.000 kr. for bilen.

Du vælger efter fire måned, som ejer af bilen, at få den vurderet af bilforhandler, [virksomhed2], [by1] pr. 1/5-2014.

[person2] fra [virksomhed2] vurdering af Suzuki`en, reg.nr. [reg.nr.1], årgang 2009, km 116.000 pæn og velholdt, med fyldt servicebog er pr. 1. maj 2014, 150.000 kr.

Du sælger samme dag bilen til selskabet for 150.000 kr.

Selskabets betaling til dig, foregår ved, at din gæld/mellemregning til selskabet nedskrives med 89.748 kr., en regulering på 475 kr. samt en kontant overførsel til din bankkonto på 60.727 kr.

Det er SKATs vurdering, at det kun er i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet, at du får lov til at købe bilen for 48.072,98 kr. SKAT mener, du som minimum, burde have givet 150.000 kr. for bilen ved købet d. 30/12-2013.

Selskab har således givet dig en økonomisk fordel/ maskeret udlodning på 101.927 kr. som er omfattet af ligningslovens § 16 A.

SKAT skal gøre dig opmærksom på muligheden for betalingskorrektion for den sekundære justering som fremgår af ligningslovens § 2, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”Som det også tidligere er angivet overfor SKAT erhverver vor klient bilen af [finans1] til DKK 48.073 i henhold til frikøbsværdien i aftalen.

Af aftalen fremgår det, at leasingtager ved udløb af aftalen er forpligtet til at anvise en kontant køber (se vedlagte aftale). Denne formulering er i tråd med leasingselskabets skattemæssige og momsmæssige behandling af, at bilen skal afhændes til en anvist køber, og ikke den oprindelige leasingtager.

Leasingtager valgte at anvise bilen til vor ovennævnte klient, da selskabet på det angivne tidspunkt ikke kunne løfte finansieringen hvilket også er dokumenteret ved vedlagt skrivelse fra [finans2].

Vi må således konstatere at vor klient i 2013:

Vi vurderer derfor at handlen er gennemført mellem 2 uafhængige parter og vurderer derfor ikke at SKAT kan beskatte vor ovennævnte klient efter det anvendte lovgrundlag.

SKAT har i sin argumentation lagt til grund, at selskabet 1. maj 2014 erhverver bilen for til en samlet værdi på DKK 150.000, hvorfor udtalelsen fra banken om selskabet ikke kan lægges til grund.

Det bemærkes dog i den henseende, at selskabet havde et tilgodehavende overfor vor klient (efter aktionærlån), som blev modregnet.

Den samlede restkøbesum udgjorde derfor DKK 60.252 og efter drøftelser med banken i april 2014 blev det vurderet, at det ud fra en samlet vurdering var den bedste løsning for banken, samtidig med at selskabet nu havde tilstrækkelige midler til at gennemføre handlen.

Vi finder derfor ikke SKATs henvisninger og behandling af det oprindeligt fremsendte materiale til at være i overensstemmelse med de gennemførte dispositioner i 2013 og 2014.

Vi anmoder derfor om at den foreslåede beskatning på DKK 101.927 i 2013 nedsættes til DKK 0.”

SKATs høringssvar i klagesagen

SKAT har udtalt følgende:

”Klagerens revisor skriver i klagen til Skatteankestyrelsen, at han mener, der er tale om en handel mellem uafhængige parter og begrunder dette med selskabets bank ikke kunne acceptere, at selskabet købte bilen fra leasingselskabet i december 2013 for 48.073 kr.

Selskabet havde også et tilgodehavende ved hovedaktionær i december 2013 på 88.782,16 kr. som selskabet kunne have krævet indfriet til køb af leasingbilen. I stedet acceptere banken i april 2014, at selskabet kan købe den samme bil af hovedaktionær, [person3], for nu 150.000 kr. og selskabets overfører 60.252 kr. til hovedaktionærens konto samt nedskriver deres tilgodehavende hos hovedaktionæren med 89.273 kr.

På denne måde kommer selskabet til, at give 150.000 kr. for en bil, som de rent faktisk kunne have købt for 48.073 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det kun er i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, at hun får love til, at købe bilen af leasingselskabet for 48.073 kr. og hun derfor som minimum, burde have givet 150.000 kr. for bilen.

Selskabet har således givet hovedaktionæren en økonomisk fordel/maskeret udlodning på 101.9327 kr. som er omfattet af ligningslovens § 16 A.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er kommet med bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[person4] oplyste, at klageren ikke havde kunne finde yderligere dokumentation, da det er flere år siden, at klagerens firma gik konkurs.

[person4] oplyste videre, at sagsfremstillingen manglede stillingtagen til det forhold, at selskabet ikke havde måtte købe bilen for banken, idet selskabet var i dårlig økonomisk forfatning. Selskabet havde derfor ikke haft mulighed for at købe bilen. Klageren havde derfor ikke udtaget bilen fra selskabet, idet selskabet ikke havde mulighed for at købe den.

Da selskabet herefter igen fik en ordretilgang, havde selskabet igen mulighed for at købe bilen.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udlodning af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren købte bilen af [finans1] til en restværdi på 48.073 kr., efter anvisning fra selskabet. Det lægges til grund, at markedsværdien for bilen var 150.000 kr. Der henvises i den forbindelse til vurderingen fra [virksomhed2]. Selskabets økonomiske status blev forringet som følge af, at klageren købte bilen til restværdien på 48.072 kr., og efter 4 måneder, igen solgte bilen til selskabet, for handelsværdien på 150.000 kr.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren alene gennem sin dominerende indflydelse i selskabet kunne købe bilen til restværdien hos [finans1] A/S. Herved opnåede klageren en økonomisk fordel, som hun ikke kunne have opnået uden sin status som eneanpartshaver. Det ændrer ikke herpå, at selskabet ikke havde mulighed for selv at købe bilen.

Retten finder derfor, at klageren skal beskattes af differencen mellem købsprisen og handelsprisen som maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A.

Uagtet, at selskabets betaling af bilen til klageren er sket i form af et kontant beløb, en afskrivning af selskabets tilgodehavende hos klageren på mellemregningen og en regulering, har klageren opnået en økonomisk gevinst ved alle betalingsformerne. SKATs opgørelse af klagerens maskerede udlodning på 101.927 kr. kan derfor tiltrædes.

SKATs afgørelse stadfæstes.