Kendelse af 05-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Der klages over, at SKAT har afslået klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, vedrørende klagerens tab på sine lagerbeskattede værdipapirer i [...] obligationer.

SKAT har afslået af genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009 og tidligere år ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren købte på i 2007 [...]-obligationer ([...]) for et ikke nærmere oplyst beløb. Der var tale om børsnoterede værdipapirer (investeringsbeviser). Klageren erhvervede sine [...] til børskursen.

[...] blev i 2007 udbudt af [...]. Investeringsbeviserne blev anbefalet af [finans1] A/S, idet investeringsproduktet angiveligt skulle være markedsneutralt. Der var imidlertid tale om et risikofyldt produkt bl.a. på grund af høj gearing.

Skattemæssigt skal gevinst/tab opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. § 23, stk. 7.

Under finanskrisen faldt værdien af investeringsbeviserne i forhold til købsprisen i 2007 og det betød, at investorernes investering tabte værdi.

Værdiændringerne (gevinst og tab) skulle selvangives, idet gevinst eller tab ikke automatisk blev overført til selvangivelsen.

Klageren skulle i indkomståret 2008 have fratrukket værditabet fra 2007 – 2008 i sin indkomstopgørelse i selvangivelsens rubrik 38, men han selvangav ikke tabet.

I 2009 skulle tabet fratrækkes i kapitalindkomsten. Klageren selvangav efter det oplyste ikke tabet. I de efterfølgende år steg børskursen på investeringsbeviserne, men børskursen lå i 2013 stadig under anskaffelseskursen i 2008.

Nogle af investorer, som havde lidt tab ved investering i [...], dannede en investorforening (Foreningen af investorer i [...]). Andre investorer klagede til Forbrugerombudsmanden. Endelig var der nogle investorer, som indbragte [finans1] for Pengeinstitutklagenævnet.

Foreningen af investorer i [...]-Obligationer sendte i oktober 2009 et udkast til stævning mod [finans1], [...] samt dennes bestyrelse med påstand om betaling af erstatning til de investorer, der havde tegnet andele i [...]s afdeling, [...]. Kravet blev navnlig begrundet med, at bankens rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af andele i afdelingen [...] efter investorernes opfattelse, havde været mangelfuld og vildledende.

[finans1] modtog i november 2009 en påtale fra Finanstilsynet for den generelle håndtering af rådgivningen i forbindelse med salg af andele i [...].

Efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Foreningen af Investorer i [...]-Obligationer om en løsning, tilbød [finans1] i september 2012 at betale kompensation for tab lidt ved investering i [...]-obligationer. [finans1] opstillede en række betingelser for, at investor kunne modtage kompensation. [finans1] krævede, at Foreningen af Investorer skulle opløses, og at foreningens gruppesøgsmål mod [finans1] og Hedgeforeningen skulle bortfalde. Desuden var det et krav, at investorerne søgte om fristforlængelse, og at andelene var købt gennem [finans1].

[finans1] gav tilbuddet til tre hovedgrupper af investorer, nemlig investorer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af bankens tilbud var medlem af Foreningen af investorer (bortset fra professionelle investorer), investorer, der var omfattet af Forbrugerombudsmandens søgsmål mod [finans1] samt investorer, der enten rettidigt havde indbragt sagen mod Pengeinstitutklagenævnet eller domstolene mod uden at der var indtrådt forældelse, eller havde modtaget en erklæring fra [finans1] om forlængelse af forældelsesfristen. [finans1] erkendte ikke, at banken var erstatningsansvarlig.

I tilbudsbrevet, som [finans1] A/S i april 2016 sendte til investorerne i [...]-obligationer vedlagde [finans1] A/S en generel redegørelse om de skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensationen med følgende bemærkning:

”Du skal være opmærksom på, at banken ikke påtager sig ansvar for den korrekte skattemæssige behandling, hvorfor vi vil opfordre dig til at kontakte ekstern rådgiver.”

Klageren modtog i 2013 som led i en forligsmæssig løsning et kompensationsbeløb fra [finans1] på 57.867 kr., svarende til 80 % af forskellen mellem klagerens anskaffelsessum og afståelsessum.

Ved en afgørelse af 13. september 2016 forhøjede SKAT klagerens indkomst i 2013 med 56.367 kr. vedrørende kompensationsbeløbet. Ved opgørelsen det skattepligtige beløb havde SKAT fratrukket 1.500 kr. i skønnede advokatomkostninger.

Den 15. september 2016 bad klagerens revisor SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for tidligere år.

Følgende fremgår af genoptagelsesanmodningen:

”Vi har ikke umiddelbart nogen kommentarer til selve beskatningen af

kompensationsbeløbet.

Derimod skal vi herved anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for

tidligere indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, således at

[person1] sikres fradrag for det tab, der har været igennem ejertiden

på de omhandlede investeringsbeviser.

Genoptagelsesanmodningen skal pt. blot betragtes som en sikkerhed for at den

er indsendt rettidigt. Med baggrund i vores drøftelser, skal vi derfor anmode

om, at behandlingen af anmodningen bliver sat i bero, indtil der foreligger en

afklaring af muligheden for genoptagelse i det her foreliggende sagskompleks.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen for 2009.

”Der er indsendt anmodning om fradrag for tab på investeringsbeviser i [...] – Obligationer da du ikke har fået fradrag for kursnedgang fra købet i 2007 og efterfølgende år.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2009 skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2013. Da SKAT først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 15. september 2016 kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2009 eller tidligere år.

Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 er overholdt. Efter § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelses- område. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

Ukendskab/misforståelse til reglerne eller procedurerne vedrørende gevinster og tab på investeringsbeviser – i lighed ed praksis om glemt fradrag – er heller ikke tilstrækkelig til, at der foreligger særlige omstændigheder.

Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af SKAT, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt.

Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indkomster og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler.

Det er derfor ikke muligt at foretage ændring af indkomståret 2009 eller tidligere år.

Det kan bemærkes, at der er tale om et investeringsbevis, som dengang skulle selvangives efter det såkaldte forskudte lagerprincip hvilket betød, at du i 2008 skulle medregne værdiændring fra 2007 i din indkomstopgørelse.

I 2009 skulle du således selvangive værdiændring fra 2008 i rubrik 38 på selvangivelsen for 2009.

I 2010 blev reglerne ændret, så du for dette år skulle medregne værdiændringen for 2009 sammen med værdiændringen for 2010.

For at sikre, at der kan ske genoptagelse, såfremt der gives medhold i tilsvarende sager, så skal sagen afgøres af Skat og påklages til næste instans.

Det bliver således klageinstansen, som tager stilling til, hvorvidt sagen skal realitetsbehandles eller om den kan sættes i bero, indtil der er truffet afgørelse i de lignende sager.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor gjort gældende:

”Vi har på vegne af [person1] anmodet SKAT om genoptagelse af indkomståret 2009 med henblik på at opnå fradrag for tab på investeringsbeviser i [...] – Obligationer.

SKAT er ikke enig i, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, da det er SKATs vurdering, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder, ikke er opfyldt.

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse, og vores påstand er således, at det pålægges SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2009 med henblik på at opnå fradrag for det omhandlede tab.

Det er af SKAT oplyst, at der er anlagt lignende sager (prøvesager) for Landsskatteretten, jf. omtalen heraf i kendelsen. Denne klage skal således betragtes som en sikkerhed for, at klagen er indgivet rettidig, og at det sikres, at skatteansættelsen kan genoptages, såfremt prøvesagerne giver mulighed herfor, eller at nærværende klage kan blive realitetsbehandlet.

Vi skal derfor anmode Landsskatteretten om at berostille sagen, indtil der er truffet afgørelse i prøvesagerne og dermed foreligger en afklaring af muligheden for ekstraordinær genoptagelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 og tidligere år er modtaget i SKAT den 15. september 2016. Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for 2009 udløb den 1. maj 2013. Klageren har derfor kun mulighed for at få sin skatteansættelse for 2009 og tidligere år genoptaget, dersom betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens dagældende § 27, stk. 4, at vedrører en ansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen primo indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 (LSF 183 2016/1), hvorefter der som nyt er indsat 2. og 3. pkt. vedrørende gevinster og tab efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Ændringen har først virkning fra indkomståret 2017.

Det følger af ændringen og ændringslovens forarbejder, at lagerbeskattede værdipapirer ikke allerede forud herfor ansås omfattet af de indtil da gældende bestemmelser om balanceposter.

Bestemmelserne skatteforvaltningslovens dagældende § 27, stk. 4, kan derfor ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2009 og tidligere år, jf. SKM2019.649 VLR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at, uanset fristerne i § 26 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, viderefører bestemmelsen i tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (LSF 175 2002/1), at bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1 til nr. 7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår derimod af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Det er ikke godtgjort, at den manglende selvangivelse af tabet i 2009 og tidligere år skyldes fejl begået af told- og skatteforvaltningen eller svig fra tredjemand. Det forhold, at klageren ikke var opmærksom på, at han kunne fratrække tabet, er ikke et særligt forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen. Landsskatteretten finder, at den manglende selvangivelse af tabet har karakter af et glemt fradrag, der efter bestemmelsens forarbejder ikke begrunder ret til ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten henviser til Vestre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.649. Landsskatteretten stadfæster af de anførte grunde SKATs afgørelse.