Kendelse af 20-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2019

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagen, at klageren er uddannet cand.ling.merc. i spansk og europæiske studier.

Af SKATs afgørelse fremgår, at klageren har været ansat som gymnasielærer ved [Gymnasie1] fra 15. maj til 31. december 2014 og i hele 2015. I denne periode har klageren ifølge klagen haft en fuldtidsstilling og alene undervist i spansk.

Det fremgår af bilag til klagen, at klageren i 2014 påbegyndte et tilvalgsstudium i samfundsfag ved [...]. I efterårssemesteret 2014 har klageren fulgt to fag; Politologisk Introduktionskursus samt Metode, og i forårssemesteret 2015 har klageren fulgt faget International Politik. Ifølge [Universitet1]s Kursuskatalog udbydes disse fag som tilvalg på bachelorstudiet i samfundsfag.

Videre fremgår af bilaget, at klageren i august 2015 har været tilmeldt et seminar om Svage Stater, og i efterårssemesteret 2015 faget Politisk Sociologi. Dette fag og seminaret blev ifølge kursuskataloget udbudt som tilvalg på kandidatstudiet i samfundsfag.

Gymnasielærere skulle efter de for 2014 og 2015 gældende regler bl.a. besidde en faglig kompetence. Den faglige kompetence var betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag, jf. § 31 og § 32, stk. 1 i gymnasieloven.

Klageren har fremlagt følgende redegørelse fra sin arbejdsgiver, [Gymnasie1]:

”[by1], 10. august 2016

Redegørelse for [person1]s ansættelsesforhold på [Gymnasie1] samt behov for kompetenceudvikling

[person1] er ansat som underviser i faget spansk på [Gymnasie1] og er en afholdt medarbejder. [person1] har de seneste år været indskrevet på [...] med henblik på at erhverve faglig kompetence i samfundsfag. Gymnasiet har støttet [person1] i efteruddannelsen ved at betale [person1]s udgifter til undervisningsmaterialer uden dog at betale [person1]s kursusudgifter og udgifter til transport da gymnasiet ikke pt. mangler lærere i samfundsfag, men der kan senere komme åbninger.

I øjeblikket er faglig kompetence i faget spansk tilstrækkeligt for at tilbyde [person1] fuld stilling hos os. I et fremtidsperspektiv er faget spansk dog i en position, hvor der som følge af den kommende gymnasiereform kan forventes færre elever til faget på landsplan. [person1] vil således sikre sine fremtidige jobmuligheder betydeligt ved at erhverve sig faglig kompetence i et yderligere fag. Medarbejdere med brede kompetencer inden for flere fag vil også i fremtiden være nødvendige og attraktive for et mindre gymnasium.

Venlig hilsen

[person2]

Rektor”

Klageren har endvidere fremlagt følgende erklæring fra [Organisation], [Organisation]:

”1. december 2016

Til hvem det måtte vedkomme

[person1] er ansat ved [Gymnasie1] som adjunkt/lektor. Hendes primære arbejdsopgave er i sagens natur undervisning og kun i meget begrænset omfang andre opgaver. Betingelsen for at [person1] kan opretholde sin indtægt er derfor, at [Gymnasie1] til stadighed har mulighed for at planlægge [person1] med undervisningsopgaver svarende til fuldtidsarbejde.

Der er lovgivningsmæssigt fastsat betingelser for, hvilke fag gymnasierne må lade deres forskellige ansatte lærere undervise i, og pt. opfylder [person1] kun betingelserne for at undervise i faget spansk.

Selvom [person1] i årene fremover måtte varetage al den spanskundervisning der er på [Gymnasie1], er det, på grund af ændringer i lovgivningen omkring hvilke fag og studieretninger gymnasierne kan oprette, aldeles usikkert, nærmest grænsende til det umulige, at det i årene fremover vil kunne udfylde en fuldtidsstilling. [person1] vil således ikke kunne opretholde sin indtægt medmindre hun bringer sig i en situation, hvor hun opfylder betingelserne for at hun kan undervise i et fag udover spansk. Det skal her pointeres at undervisning i de forskellige fag er fuldstændig ligestillet, og det vil således ikke være en højere kvalificeret funktion.

På landsplan er der på gymnasierne ca. 15 fuldtidsansatte lærere som alene underviser i spansk, og dette tal må forventes at falde, da også alle andre gymnasier får pålagt begrænsninger i forhold til nu, omkring oprettelse af spanskhold. Der er således ikke realistisk mulighed for at [person1] ville kunne opretholde sin indtægt ved at skifte til et andet gymnasium, uden at hun samtidig opfyldte betingelserne for at kunne undervise i andre fag udover spansk.

På den baggrund finder [Organisation], at i den konkrete situation burde [person1] kunne falde ind under betingelserne i skatteloven om, at der kan ydes fradrag for udgifter der er nødvendige for at opretholde indtægten.

Med venlig hilsen

[person3]

[Organisation]”

Klageren har den 19. januar 2019 yderligere fremlagt følgende brev fra sin arbejdsgiver, [Gymnasie1]:

”[Gymnasie1], den 15. januar 2019

Partshøring i anledning af påtænkt ændring af beskæftigelsesgrad.

Kære [person1].

Det er med beklagelse, at [Gymnasie1] må meddele dig, at vi påtænker at ændre din beskæftigelsesgrad med 6 måneders varsel, således at du fra 1. august 2019 er ansat med en beskæftigelsesgrad på 0,8304 svarende til 1395 timer.

Nedsættelsen af din beskæftigelsesgrad er begrundet i arbejdsmangel. Udvælgelsen af den medarbejder, der påtænkes ændret i beskæftigelsesgrad, er sket ud fra en samlet vurdering af hvilken medarbejder institutionen bedst kan undvære. [Gymnasie1] har i sin udvælgelse lagt vægt på, at vi fremover skal kunne varetage vores opgaver effektivt og kvalificeret.

Der er lagt vægt på følgende kriterier, som har været drøftet i Samarbejdsudvalget: formelle kvalifikationer, faglig fleksibilitet, medarbejderen som organisationsmedarbejder samt personlige kvalifikationer.

Udvælgelsen af dig er således sket på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer, såvel faglige og personlige, samt din opgavevaretagelse set i forhold til de opgaver, som [Gymnasie1] løser i dag og forventes af løse fremover. Ved vurderingen af dine kvalifikationer har vi således skønnet, at du desværre er den, som vi - under de givne forhold - bedst kan undvære.

Vi vil gerne understrege over for dig, at begrundelsen for at du påtænkes ændret i beskæftigelsesgrad, alene er arbejdsmangel.

Før vi træffer endelig afgørelse, skal du have lejlighed til at udtale dig jf. forvaltningsloven af 9. oktober 2012 §19. Din udtalelse skal være skriftlig og være os i hænde senest den 29. januar 2019 kl. 15.00. Udtalelsen skal afgives til undertegnede.

Hvis vi ikke hører fra dig inden fristens udløb, må du regne med, at vi vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Med venlig hilsen

[person2]

rektor

[by1]”

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til klagerens tilvalgsstudium og for befordring til [...].

Som begrundelse herfor har SKAT i relation til kursusudgifter henvist til ligningslovens § 9 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.1.4 og anført:

”Der er mulighed for fradrag for udgifter til kurser, hvis der er tale om efteruddannelse men ikke til grunduddannelse eller videregående uddannelse.

Forskel mellem videreuddannelse og efteruddannelse står i afsnit C.A.4.3.1.4. i Den Juridiske vejledning.

”Grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er ikke skarp.

Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.

Kendetegnet for en grund- og videreuddannelse er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen, må i almindelighed betragtes som videreuddannelse. Se Skat 1986.7.476 (TfS 1986, 382).”

Det er SKATs opfattelse, at når du læser sidefag i samfundsfag og du p.t. er underviser i spansk, så medfører dette studie, at du bliver opkvalificeret til en anden funktion end den, du har i dag som underviser i spansk.

Undervisningsforløbet på [...] anses ikke for en efteruddannelse og er derfor ikke fradragsberettiget.”

I forhold til befordring har SKAT henvist til ligningslovens § 9 C og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3. og som begrundelse anført:

”Vi kan ikke godkende fradrag for befordring til [...], da det ikke er transport til et indtægtsgivende arbejde.

I afsnit C.A.4.3.3.1.2 står der vedr. deltagelse i kurser m.v.

”Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor en indkomstmodtager som led i arbejdet deltager i undervisning i efteruddannelsesøjemed. Afgrænsningen mellem efteruddannelse og videreuddannelse må derfor ske ved, at man sammenholder det enkelte kursustilbud med den ansattes/hvervtagerens (f.eks. et bestyrelsesmedlems) arbejdsfunktion og uddannelse.”

Og senere

”Omvendt er der tale om videreuddannelse, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den pågældende, således at han/hun efterfølgende sættes i stand til at bestride en stilling eller et hverv med nyt eller større indhold.”

Vi vurderer derfor, at der heller ikke efter reglerne i ligningslovens § 9C, er mulighed for fradrag i forbindelse med dit studie i samfundsfag, da det er vores opfattelse, at der er tale om en videregående uddannelse der bevirker et kompetenceløft for dig.”

Efter at have modtaget klagerens bemærkninger til forslag til afgørelse har SKAT anført:

”Du henviser i indsigelsen til brev fra [Organisation] v/[person3], hvoraf det bl.a. fremgår, at:

Endelig afgørelse

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det kursus du har fulgt på [...] i samfundsfag, er en videreuddannelse i forhold til din nuværende uddannelse som underviser i spansk.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for udgifter til befordring eller til selve kursusafgiften.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til kursusudgift og befordring i forbindelse med klagerens tilvalgsstudium i samfundsfag ved [...] fra efteråret 2014 til nu og frem til afslutning.

Det er til støtte for påstanden anført, at efter klagerens vurdering, der ifølge klageren deles af [Organisation] og rektor ved [Gymnasie1], er det

”...relevant at tage et sidefag for at kunne vedligeholde mit indkomstgrundlag, og det er evident, at der ikke er tale om en opkvalificering til en anden funktion, end det at være gymnasielærer. Mit studium på [...] må betragtes som en forudsætning for at forblive gymnasielærer på sigt...”

Videre er det anført:

”Jeg har ansættelse som gymnasielærer i faget Spansk på [Gymnasie1]. Jeg havde oprindeligt ikke tænkt mig at være gymnasielærer med min cand.ling.merc. i spansk og europæiske studier, men da jeg kom hjem fra et ophold i Chile var vi midt under finanskrisen, og jeg udviste fleksibilitet og var også heldig at få ansættelse på først [Handelsskole1] og siden [Gymnasie1], da de to skoler blev fusioneret. Det er jeg meget glad for i dag. Som min rektor bemærker i sin redegørelse... så er det i øjeblikket tilstrækkeligt til at tilbyde en fuld stilling på [Gymnasie1].”

Endvidere er det anført:

”Men der er forhold som er vigtige i forhold til sikre og vedligeholde min indkomst:

1.Det må betragtes som et særsyn, at man kun har et fag i dagens gymnasieskole, og især at man kun har et smalt fag som spansk. Sprogfagene står generelt svagt i gymnasieskolen, og antallet af tresproglige studerende er faldet fra antallet af elever med 3 fremmedsprog er faldet fra 41 % til 3 % fra under den forrige gymnasieskoleordning før 2005 til nu. [Organisation] ([Organisation]) betragter det også generelt som en forudsætning for ansættelse, at man har to gymnasiefag. Hvis du læser til gymnasielærer i dag, er det i øvrigt en forudsætning, at du tager to fag som uddannelsen er skruet sammen: http://til- valg.au.dk/gymnasielaerer/

Herudover er det anført:

”Jeg har søgt fradraget på baggrund af, at jeg i skattemæssig forstand er med til at ”vedligeholde mit indkomstgrundlag”. Skat ser umiddelbart mit studium som en videreuddannelse og opkvalificering til en anden funktion end den, som jeg har i dag.

Det fremgår bl.a. af vejledningen af ligningsloven, at: ”Grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er ikke skarp. Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde. Kendetegnet for en grund- og videreuddannelse er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.”

”Ikke skarp” rummer for mig netop en fortolkning.

Jeg mener ikke, at der tale om, at en opkvalificering, men at der er tale om, at det nødvendigt i dag som gymnasielærer at have to fag, og der derfor er tale om, at jeg ”vedligeholder og ajourfører den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at bestride ens aktuelle arbejdsområde”.

Jeg henviser i øvrigt til vedhæftede brev fra [Organisation] af 1. december 2016, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt for mig at have to fag for at kunne min vedligeholde mit indkomstgrundlag.

Hertil kommer at der specifik for [Gymnasie1] er tale om et gymnasium i en af de kommuner i landet, hvor demografien er stærkest udfordret ift. fødselstal og fraflytning, og jeg kan derfor på sigt ikke regne det for sikkert at kunne have beskæftigelse der. I denne sammenhæng vil det også være uomgængeligt med to fag, hvis jeg skal kunne finde beskæftigelse på et andet gymnasium, og jeg vil få vanskeligt ved at få alternativ beskæftigelse.

Jeg søgte oprindeligt til [by1] for at vise fleksibilitet, da jeg kom ud på jobmarkedet midt under finanskrisen, og jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var nok som gymnasielærer med et nichefag som spansk på sigt, og derfor gik jeg straks i gang med at læse samfundsfag på [...] som sidefag, selvom det har betydet, at jeg har en særdeles udfordrende hverdag både arbejdsmæssigt og logistisk. Jeg har stort set heller ikke siden min studiestart i 2014 haft en friweekend.”

Endelig er det anført:

”Jeg får et foreløbigt svar på skat.dk den 5. december 2016, ...:

”Tak for din henvendelse. Jeg træffer er afgørelse og sender den med posten.

Venlig hilsen

[person4]

SKAT”

SKATs endelige afgørelse bliver allerede udarbejdet samme dag – den 5. december 2016, og det er tydeligt at se, at SKAT ved [person4] overhovedet ikke har været interesseret i mine argumenter. Hun svarer mig foreløbigt - endda med stavefejl, jf. ovenfor, og gør ikke andet i den endelige afgørelse end at kopiere mit svar af 3. december 2016 og nævne enkeltelementer fra [Organisation]s brev.

SKAT forholder sig på ingen måder aktivt til mine argumenter. Dette er i øvrigt allerede tilfældet i brevet af 20. august 2016, hvor SKAT ikke forholder sig specifikt til de argumenter, der understøtter min sag omkring muligheden for at forblive gymnasielærer med alene et mindre sprogfag som spansk. SKAT har på ingen måder sat sig ind i min konkrete situation under hele sagen, og opstillet eller indhentet modgående gymnasiefaglige, demografiske, beskæftigelsesmæssige eller andre argumenter for, hvorfor der ikke er tale om, at jeg vedligeholder mit indkomstgrundlag.

Cand.ling.merc. kandidater er generelt ramt af høj arbejdsløshed, og uddannelsen har været under kraftig dimensionering og har endda været påtænkt nedlagt på [...].

Jeg vil slutteligt igen anføre, at det er åbenlyst, at der IKKE er tale om en opkvalificering til en an- den funktion end det at være gymnasielærer. Der er tværtimod tale om, at jeg tager sidefaget i samfundsfag for at kunne forblive i beskæftigelse som gymnasielærer.”

Klageren har efter at have haft sagsfremstilling i høring fremført følgende:

”Kære Skatteankestyrelse,

Tak for jeres brev af 17. januar 2019.

Jeg vil gerne fortsat fastholde mit ønske om skattefradrag for uddannelse og kørsel, og jeg vil for en god ordens skyld gerne understrege, at det gælder udgifterne på hele mit studium fra 2014-2019. Dette vil dog under alle omstændigheder være en logisk følge, hvis jeg får medhold.

Jeg vil endvidere fremlægge et nyt forhold i sagen. Mit gymnasium har den 15. januar 2019 varslet mig ned i tid for næste skoleår til en stilling på 83 %, se vedhæftede brev. Det centrale i brevet er: "Vil vil gerne understrege over for dig, at begrundelsen for at du påtænkes ændret i beskæftigelsesgrad, alene er arbejdsmangel."

Det var netop præcis, hvad jeg frygtede, og som jeg hele tiden har anført overfor SKAT. Jeg havde ikke mulighed for at fastholde mit indtægtsgrundlag pga. specifikt faldende elevtal i spansk på [Gymnasie1] blandt andet som følge af gymnasiereformen, der stiller spansk ringere end tysk og fransk, sprogenes generelle tilbagegang, og det generelt faldende elevtal i [by1] grundet befolkningstilbagegang. Befolkningsprognosen for [by1] kan læses på nettet, og jeg har tidligere dokumenteret med en udtalelse fra [Organisation], at spanskfaget er under pres, og det er bestemt ikke blevet bedre siden da.

Mit gymnasium har således ikke mulighed for at tilbyde mig samfundsfag eller andet, der kan hjælpe mig til at fastholde mit indtægtsgrundlag på 100 %, men der snarere udsigt til på sigt, at jeg må gå endnu længere ned i tid, eller det der er værre, hvorfor jeg må søge eksternt for igen at få fuld tid. Dette ville være totalt umuligt uden at have samfundsfag.”

Videre er anført:

”Jeg håber, at Landsskatteretten modsat Skatteministeriet kan se logikken i min argumentation i relation til lovgivningen og har forståelse for min situation på et udkantsgymnasium.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter til ajourføring af allerede erhvervet uddannelse kan fradrages, når det godtgøres, at der er tale om efteruddannelse/ajourføring, og udgifterne har den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til en persons indtægtsgivende arbejde.

Efteruddannelse er kendetegnet ved at være egnet til at vedligeholde viden og kvalifikationer, som kræves, for at en person kan bestride sit aktuelle arbejdsområde.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder grunduddannelse og videreuddannelse. Videreuddannelse er i modsætning til efteruddannelse kendetegnet ved, at den medfører en opkvalificering til en anden funktion, herunder eventuelt en højere kvalificeret funktion.

Der henvises til Østre Landsrets domme af 2. november 2007, offentliggjort i SKM2007.949.ØLR og SKM2007.950.ØLR samt til Vestre Landsrets dom af 26. november 2002, offentliggjort i SKM2002.669.VLR.

Klageren underviste i indkomstårene 2014 og 2015 i spansk og havde alene kompetence til at undervise i dette fag på gymnasieniveau.

Formålet med klagerens deltagelse i tilvalgsstudiet i samfundsfag er sket med henblik på at erhverve faglig kompetence til også at kunne undervise i samfundsfag på gymnasieniveau. Der var ikke aktuelt mangel på undervisere i samfundsfag hos klagers arbejdsgiver, og klager kunne af strukturmæssige og demografiske årsager på sigt få vanskeligt ved at opretholde en fuldtidsstilling hos sin nuværende arbejdsgiver. Det lægges derfor til grund, at klagers deltagelse i undervisningen helt overvejende er sket efter hendes eget ønske, selvom arbejdsgiveren støttede klager ved at afholde udgifter til undervisningsmaterialer.

Klageren vil ved deltagelse i samfundsfagsstudiet få faglig kompetence til at undervise i et yderligere fag på gymnasieniveau. Herved etableres et bredere og mere fremtidssikret indkomstgrundlag end det eksisterende. Endvidere er der ikke en sådan direkte sammenhæng mellem samfundsfagsstudiet og klagers kompetence i spansk, at studiet kan anses for at have været nødvendigt for at vedligeholde klagerens i 2014 og 2015 eksisterende indtægtsgrundlag.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens deltagelse i tilvalgsstudiet i samfundsfag indebærer en videreuddannelse for klageren og ikke blot en ajourføring af hendes hidtidige kandidatuddannelse i spansk og europæiske studier. Der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne til uddannelsen, herunder til befordring, og Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ifølge skatteforvaltningslovens § 11 alene kan afgøre klager over trufne afgørelser. Denne afgørelse omfatter derfor alene indkomstårene 2014 og 2015.