Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Virksomhedens aktivitet består af landbrug og ejes af [person8]. Virksomheden er registreret med 12 ansatte i 2013, 10 ansatte i 2014 og 16 ansatte i 2015.

Virksomheden stiller fri bolig til rådighed for medarbejdere på [adresse1] – [by1], [adresse2] og [adresse3] – [by2]. Ejendommene er ejet af [person8] og hans ægtefælle.

[adresse1] i [by1], er et fritliggende ældre parcelhus på 200 kvm, som ikke er renoveret i mange år. Der er eget oliefyr. Det er oplyst, at stuehuset er en del af en produktionsejendom med svineproduktion, hvor stuehuset er placeret under 2 meter fra grisestalden.

Boligen, [adresse3] i [by2], er et fritliggende ældre parcelhus på 174 kvm. Der er eget oliefyr. Ejendommen var i 2008-2014 udbudt til salg for 585.000 kr. uden at kunne sælges. Der drives produktionsvirkosmhed på ejendommen,

Boligen, [adresse2] i [by2], har et samlet boligareal på 88 kvm. Der er elvarme på 1. sal som i alt er 47 kvm, og fjernvarme i stueetagen, som er 41 kvm.

Det har ikke været muligt for virksomheden at dokumentere hvilke udgifter virksomheden har haft til el, vand og varme på adresserne i 2013, 2014 og 2015. SKAT har fastsat forbruget efter det oplyste på [virksomhed1]’ hjemmeside.

[person1]

[person1] har været ansat hos virksomheden siden den 17. december 2009.

Der foreligger to ansættelseskontrakter på engelsk, én for perioden fra ansættelsestidspunktet og frem til og med juni 2014, og en revideret ansættelseskontrakt fra og med 25. juni 2014.

Det fremgår af CPR-registeret, at [person1] har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden i perioden 22. marts 2012 til 1. marts 2015 på adressen [adresse1], [by1], hvor han boede med sin ægtefælle, [person9]. Den 8. maj 2013 fik de et barn.

Det fremgår af lejeaftalen som er dateret den 15. marts 2012 og underskrevet af [person9], at huslejen var på 600 kr. pr. måned. Det fremgår ikke af lejeaftalen om lejer skulle afholde udgifter til el, vand og varme, men virksomheden har oplyst, at dette blev afholdt af virksomheden.

Der er fremlagt en ”Notice of termination”, hvoraf det fremgår, at [person1] skal fraflytte lejemålet senest den 28. februar 2015, idet ansættelsesforholdet ophører. Der er ikke fremlagt en særskilt kontrakt om tjenestebolig.

I 2013 og de første 5 måneder af 2014 (januar – maj 2014) blev der, ifølge virksomheden, udlejet ét værelse til [person1], og ét værelse til hans ægtefælle. Der er ikke fremlagt lejekontrakt underskrevet af [person1]. Der er fremlagt lønsedler for 2013 og 2014, hvor der er trukket 600 kr. for husleje i 2013 samt de første fem måneder i 2014, og der er trukket 2.500 kr. for husleje i august til december 2014. Der er ikke trukket husleje for juni og juli. [person1] er blevet beskattet af værdi af fri bolig i juni og juli 2014, med i alt 6.000 kr.

Virksomheden har oplyst overfor SKAT, at der er betalt følgende i husleje:

2013 – maj 2014: 600 kr. pr. mdr. (18 kvm)

Juni – juli 2014: Fri bolig (beskattet af i alt 6.000 kr.)

August – december 2014:2.500 kr. pr. mdr. (130 kvm)

[person5]

[person5] har været ansat hos virksomheden siden den 17. december 2009.

Der foreligger en ansættelseskontrakt som er underskrevet den 1. april 2014.

Det fremgår af CPR-registeret, at [person5] har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden i perioden 23. marts 2014 til 2. marts 2015 på adressen [adresse3] i [by2], og i perioden 2. marts 2015 til nu på [adresse1], [by1].

Repræsentanten har den 12. september 2017 fremsendt en kontrakt om tjenestebolig for [adresse1] i [by1] dateret og underskrevet den 28. februar 2015. Det fremgår af kontrakten, at der er fraflytningspligt i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Repræsentanten har endvidere efter at sagen blev påklaget til Skatteankestyrelsen, fremlagt kontrakt om tjenestebolig for [adresse3] i [by2] dateret og underskrevet den 15. marts 2014. SKAT er herefter enig i, at der er fraflytningspligt fra begge ejendomme.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ansættelsen omfatter en selvstændig bolig, hvoraf markedslejen er anført til 3.000 kr./mdr. inkl. forbrug. Det fremgår ikke hvor mange kvm [person5] har lejet på de to ejendomme, men ifølge kontrakt om tjenestebolig for [adresse1], har han lejet stuehuset. Repræsentant har oplyst, at klageren har haft rådighed over hele stuehuset på [adresse3] (174 kvm), men alene 130 kvm af stuehuset på [adresse1].

Repræsentant har den 5. november 2018 fremsendt en ny kontrakt om tjenestebolig for [adresse1] i [by1], som også er dateret den 28. februar 2015. Det fremgår af kontrakten, at [person5] kun har haft adgang til stue, køkken, bad samt soveværelse på 1. sal, i alt 130 kvm, samt at virksomheden har lov til at komme ind i huset vedrørende de ikke udlejede rum, som denne disponerer over. Disse oplysninger fremgår ikke af den samme kontrakt, som blev fremsendt den 12. september 2017. Der er endvidere fremlagt skitse og billeder af [adresse1].

[person6]

[person6] har været ansat hos virksomheden siden den 9. januar 2014.

Der foreligger en ansættelseskontrakt på engelsk som er underskrevet den 9. januar 2014, og en ansættelseskontrakt på dansk som er underskrevet den 6. december 2014.

Det fremgår af CPR-registeret, at [person6] har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden på adressen [adresse2] i [by2] i perioden 10. januar 2014 til 18. februar 2015, og på [adresse3] i [by2] i perioden 18. februar 2015 til 1. juli 2015.

Det fremgår af den første ansættelseskontrakt, at ansættelsen omfatter en selvstændig bolig på [adresse2] i [by2], hvoraf markedslejen er anført til 1.000 kr./mdr. inkl. forbrug. Det fremgår ikke hvor mange kvm [person6] har lejet på [adresse2], men det fremgår under § 9 i kontrakten, at lejen omfatter 1. sal. Det fremgår endvidere af den anden ansættelseskontrakt, at ansættelsen omfatter værelse eller andel af bolig.

Repræsentanten har fremlagt en huslejekontrakt for [adresse2] dateret og underskrevet 1. februar 2014, hvor det fremgår, at [person6] har fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør.

Der er endvidere fremlagt en kontrakt om tjenestebolig for [adresse3] i [by2] dateret og underskrevet den 15. februar 2015, hvor det fremgår, at [person6] har fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør. SKAT er enig i, at der er fraflytningspligt fra begge ejendomme.

Det fremgår endvidere af kontrakten for [adresse3], at ansættelsen omfatter en selvstændig bolig, hvoraf markedslejen er anført til 3.000 kr./mdr. inkl. forbrug. Det fremgår ikke hvor mange kvm [person6] har lejet på [adresse3], men det fremgår under § 1 i kontrakten, at kun dele af stuehuset må bruges.

[person7]

[person7] har været ansat hos virksomheden siden den 18. maj 2011.

Der foreligger en ansættelseskontrakt på engelsk som er underskrevet den 18. maj 2011.

Det fremgår af CPR-registeret, at [person7], ægtefællen og deres barn har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden fra den 1. oktober 2015 på adressen [adresse3] i [by2]. [person7] boede på SKATs kontroltidspunkt stadig på adressen.

Repræsentanten har fremlagt en kontrakt om tjenestebolig dateret og underskrevet den 1. september 2015. Det fremgår af kontrakten, at der er fraflytningspligt i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. SKAT er enig i, at der er fraflytningspligt.

Det fremgår af kontrakten, at ansættelsen omfatter en selvstændig bolig, hvoraf markedslejen er anført til 3.000 kr./mdr. inkl. forbrug. Det fremgår ikke hvor mange kvm [person7] har lejet på [adresse3], men repræsentanten er enig i, at det er stuehusets areal på 174 kvm, der kan lægges til grund ved beregning af beskatningsgrundlag.

Der er fremlagt kontoudskrifter fra selskabets konto, som dokumentation for, at [person7] har betalt husleje. SKAT har ikke godkendt de fremlagte kontoudskrifter som dokumentation.

[person2]

Det fremgår af CPR-registeret, at [person2] har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden fra den 1. februar 2013 til den 14. februar 2014 på adressen [adresse2] i [by2].

Repræsentanten har oplyst, at [person2] har lejet 1. sal på 42 kvm på [adresse2].

I februar måned 2013 har [person2] delt hus med en anden lejer. I periode 1. marts til 1. oktober 2013 bor der ikke andre end [person2] på [adresse2], jf. Folkeregistreret oplysninger.

Der er ikke fremlagt dokumentation for [person2]s´ rådighed over stuehuset på [adresse2].

Efter SKATs opfattelse har [person2] adgang og rådighed over hele huset på 88 kvm i perioden 1. marts til oktober 2013, men SKAT har kun beskattet hende i perioden 1. marts til 31. maj 2013.

Der er ikke fremlagt huslejekontrakt eller kontrakt om tjenestebolig for [person2]. Virksomheden har oplyst, at ansættelsesforholdet ophørte i maj 2013, men hun fraflyttede først adressen i februar 2014.

Virksomheden har oplyst, at [person2] ikke har betalt husleje eller er blevet beskattet af fri bolig i perioden februar til maj 2013. Repræsentanten har oplyst, at der er indbetalt 600 kr. i den perioden hvor [person2] boede på adressen, med henvisning til fremsendt dokumentation i form af billede af huslejeindbetaling fra revisionslisten.

[person3]

Det fremgår af CPR-registeret, at [person3] har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden fra den 1. marts 2013 til den 14. oktober 2013 på adressen [adresse3].

Virksomheden har indberettet fri bolig fra marts 2013 til den 10. november 2013, hvorfor SKAT har beskattet [person3] af fri bolig i perioden fra 1. marts 2013 til den 10. november 2013.

Virksomheden har oplyst, at [person3] og kæresten har lejet 130 kvm af [adresse3].

Der er fremlagt en kontrakt om tjenestebolig, og SKAT har godkendt, at [person3] har haft fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør.

Der er fremlagt lønsedler for [person3], som dokumentation for, at han er blevet beskattet af fri bolig.

[person4]

Det fremgår af CPR-registeret, at [person4] og ægtefællen har fået stillet bolig til rådighed af virksomheden fra den 1. november 2013 til den 26. februar 2014 på adressen [adresse3].

Virksomheden har oplyst, at [person4] og ægtefællen har lejet 130 kvm af [adresse3], men SKAT har beskattet [person4] af hele stuehusets areal, i alt 174 kvm.

Der er fremlagt en kontrakt om tjenestebolig, og SKAT har godkendt, at [person4] har haft fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig, el, vand og varme for [person1] (indkomstårene 2013-2015), [person2] (indkomståret 2013), [person3] (indkomståret 2013), [person4] (indkomstårene 2013-2014), [person5] (indkomstårene 2014-2015), [person6] (indkomstårene 2014-2015) og [person7] (indkomståret 2015).

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Bemærkninger og begrundelse

Ved gengennemgangen af fri bolig har SKAT valgt at kigge på alle medarbejdere i virksomheden. Vi har konstateret at nogle af medarbejdere, som har fået fri bolig stillet til rådighed er ikke blevet beskattet af fri bolig. Medarbejdere, som er blevet beskattet af fri bolig, er blevet beskattet på et forkert beskatningsgrundlag.

Indledningsvis bemærker SKAT, at medarbejdere, som er ansat hos [virksomhed2] v/[person8] er landbrugsmedhjælpere, som udgangspunkt er omfattet af Skatterådets bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, hvorefter værdien af det frie logi på ansættelsesstedet kan ansættes i overensstemmelse med de af Skatterådet anviste satser, jf. punkt 1.3 Retsregler og praksis, under punkt Skatterådets normalværdier.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om ”frit logi” på ”ansættelsesstedet”.

Ifølge de foreliggende oplysninger har medarbejdere ikke fået stillet frit logi til rådighed på ansættelsesstedet.

Arbejdsstedet er placeret på matrikelnumre [...1] ([adresse4] – [by2]), hvor [person8]s bopæl er beliggende. Husene beboet af de ansatte er beliggende på henholdsvis [adresse1] – [by1] (matrikelnumre [...1]), [adresse2] (matrikelnumre [...1]) og [adresse3] – [by2] (matrikelnumre [...1]). Der er tale om et fritliggende parcelhus, der ligger henholdsvis 2,4 km, 3,1 km og 1 km fra ansættelsesstedet. Disse parceller er adskilt fra arbejdsstedet.

SKAT kan således konstatere, at husene beliggende på [adresse1] – [by1], [adresse2] og [adresse3] – [by2] ikke har nogen fysisk forbindelse til arbejdsstedet.

Endvidere har SKAT fået oplyst, at medarbejdere disponerer over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken. Der blev oplyst, at boligen er af ældre dato og ikke renoveret i mange år. Det skal fremhæves, at på trods boligen er af ældre dato men kvalitetsmæssigt må det anses for at ligge over et almindeligt frit logi.

Det forhold, at der er tale om et selvstændigt hus, der ikke er placeret på arbejdsstedet indebærer således, at Skatterådets satser ikke kan anvendes ved fastsættelse af logiets værdi, se Skatterådets bindende svar SKM2013.740.SR.

Værdien af fri bolig skal derfor fastsættes til markedsprisen, det vil sige, hvad boligen ville kunne lejes ud til, til tredjemand, inkl. udgifter til el, vand og varme mm., såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte.

[person8] har i mail af 16. oktober 2015 og 13. november 2015 oplyst lejemål således:

[adresse1] – [by1]

Huset samlet boligareal er på 200 m2, ifølge BBR oplysninger

Varme:oliefyr(inkluderet i huslejen)

Vand:(inkluderet i huslejen)

El:(inkluderet i huslejen)

Lejet ud til medarbejderen [person1] et værelse på 18 m2 for 600 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 300 kr. for periode januar – maj 2014.

Kvadratmeterpris 300 kr. / 18 m2 = 16,66 kr. pr. m2 pr. måned.

For periode juni 2014 til februar 2015 har [person1] lejet 140 m2 af huset for 2.500 kr. pr. måned. Der er ikke oplyst hvor meget forbrug udgør af 2.500 kr. Det er SKATs opfattelse, at for- brug udgør halvdelen af 2.500 kr., dvs. 1.250 kr. udgør forbrug.

Kvadratmeterpris 1.250 kr. / 140 m2 = 8,9 kr. pr. m2 pr. måned.

Derudover har der været udlejet til [person9] et værelse på 15 m2 til 600 kr. pr. måned inkl. forbrug, jf. lejekontrakten. [person9] er ikke medarbejder i virksomheden. [person9] er [person1]s ægtefælle.

[person8] kan ikke dokumentere huslejebetaling fra [person9].

Fra den 2. marts 2015 har medarbejderen [person5] lejet huset for 3.000 kr. pr. måned inkl. forbrug. Der er ikke oplyst hvor meget forbrug udgør af 3.000 kr.

[adresse2] – [by2]

Huset samlet boligareal er på 88 m2, ifølge BBR oplysninger

Varme: 1. etage: elvarme (inkluderet i huslejen)

Stueetage: fjernvarme (lejer betaler selv)

Vand: (inkluderet i huslejen)

El: (inkluderet i huslejen)

Lejet ud til medarbejderen [person2] 1. sal på 47 m2 for 1.000 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 450 kr. for periode 1. februar 2013 til 14. februar 2014.

Kvadratmeterpris 550 kr. / 47 m2 = 11,70 kr. pr. m2 pr. måned.

Derudover har der været udlejet til medarbejderen [person6] og hans kæreste 1. etage på 47 m2 for 1.000 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 450 kr. for periode 10. januar 2014 til 18. februar 2015. Kvadratmeterpris 550 kr. / 47 m2 = 11,70 kr. pr. m2 pr. måned.

[adresse3] – [by2]

Huset samlet boligareal er på 174 m2, ifølge BBR oplysninger

Varme: oliefyr (inkluderet i huslejen)

Vand: (inkluderet i huslejen)

El: (inkluderet i huslejen)

Medarbejderen [person3] og hans kæreste har lejet 130 m2 bolig for 3.000 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 1.200 kr. for periode 1. marts 2013 til 14. oktober 2013.

Kvadratmeterpris 1.800 kr. / 130 m2 = 13,84 kr. pr. m2 pr. måned.

I periode den 1. november 2013 til 26. februar 2014 har medarbejderen [person4] og hans ægtefælle lejet boligen med 130 m2 for 3.000 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 1.200 kr.

Kvadratmeterpris 1.800 kr. / 130 m2 = 13,84 kr. pr. m2 pr. måned.

I periode den 23. marts 2014 til 2. marts 2015 har medarbejderen [person5] lejet huset for 3.000 kr. pr. måned, heraf udgør forbrug 1.200 kr. Kvadratmeterpris 1.800 kr. / 174 m2 = 10,34 kr. pr. m2 pr. måned.

I periode den 18. februar 2015 til 30. juni har medarbejderen [person6] og kæresten lejet huset for 3.000 kr. pr. måned inkl. forbrug. Ifølge kontrakt om tjenestebolig er der ikke oplyst hvor meget forbrug udgør af 3.000 kr.

Fra den 1. oktober 2015 har medarbejderen [person7], ægtefællen og deres barn lejet huset for 3.000 kr. pr. måned inkl. forbrug. Der er ikke oplyst hvor meget forbrug udgør af 3.000 kr.

Som skrevet ovenfor skal fri bolig fastsættes til markedsprisen, jf. ligningsloven § 16, stk. 3. SKAT har undersøgt markedsprisen i omegnen og har konstateret, at kvadratmeterprisen ligger mellem 30 kr. og 70 kr.

Efter SKATs opfattelse har [person8] udlejet til en for lav kvadratmeterpris.

SKAT har ikke været på kontrol og gennemset husenes tilstand men på baggrund af [person8]s udsagn om, at boligerne er af ældre dato og ikke renoveret i mange år, fastsætter SKAT kvadratmeterprisen til 40 kr., som er under gennemsnittet for kvadratmeterprisen i omegnen.

SKAT har tidligere skrevet til [person8] og bedt oplysninger om forbrug af el, vand og varme på [adresse1], [adresse2] og [adresse3]. [person8] har ikke kunne dokumentere hvad beboerne har brugt i el, vand og varme.

SKAT har undersøgt hvor meget el, vand og varme en typisk dansker eller en familie med 2 voksne og 2 børn bruger i gennemsnit.

På [virksomhed1] hjemmeside www.[virksomhed1].dkhar de opgjort hvor meget en dansker og en husstand bruger i gennemsnit i el, vand og varme om året.

Da det ikke har været muligt for SKAT at finde den præcis el-, vand- og varmepris for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 samt [person8] ikke har kunnet dokumentere hvad medarbejdere har brugt i el, vand og varme, vil vi bruge nedenstående oplysninger, der er oplyst i [virksomhed1] hjemmeside til at beregne el, vand og varmeforbrug for medarbejdere for indkomståret 2013, 2014 og 2015.

Så meget strøm bruger en familie i gennemsnit

Ifølge Energistyrelsen bruger en typisk dansker i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året.

I oktober 2015 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2,22 kr. pr. kWh. Dermed bruger en dansker i snit 3.480,96 kr. om året på el, mens en husstand har en årlig elregning på 13.986 kr.

Så meget vand bruger en typisk familie pr. husstand

I 2014 brugte en dansker i gennemsnit 38,8 m3 vand i sin bolig eller 106 liter pr. dag.

Med en gennemsnitlig vandpris på 63,24 kr. pr. m3, eller 6,3 øre pr. liter, svarer det til en vandudgift på 2.452 kr. om året pr. person.

En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150 m3 vand om året og har en gennemsnitlig vandregning på ca. 9.000 kr. om året.

Så mange penge bruger man på varme

[virksomhed3] har i oktober 2014 for [virksomhed1] beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus fra 1960’erne – 1970’erne på 130 m2. Priserne (i parentes forbruget) er:

Fjernvarme: 11.168 kr. (18,1 MWh)

Nyt oliefyr: 21.275 kr. (1.850 liter)

Gammelt oliefyr: 27.600 kr. (2.400 liter)

Elvarme: 30.576 kr. (18.200 kWh)

Da [person8] ikke har oplyst om oliefyr er ny eller gammel, har SKAT valgt at bruge oplysninger for gammelt oliefyr, grundet husene er af ældre dato.

Værdiansættelse af markedsleje for de frie boliger

På baggrund af ovenstående oplysninger har SKAT opgjort hvad medarbejdere skal beskattes i fri bolig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Følgende medarbejdere skal beskattes i fri bolig:

[person1]

Ifølge ansættelseskontrakten under § 9 om ”evt. tjenestebolig” er der afkryds ”Selvstændig bolig”. SKAT har ikke modtaget den særskilt kontrakt om tjenestebolig.

[person1] bor til leje på [adresse1] – [by1].

I [person1]’s ansættelseskontrakt er der oplyst, at [person1] har arbejdssted på [adresse4] – [by2] og [adresse1] – [by1].

SKAT har tidligere skrevet, som udgangspunkt er landbrugsmedhjælpere omfattet af Skatterådets bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, hvorefter værdien af det frie logi på ansættelsesstedet kan ansættes i overensstemmelse med de af Skatterådet anviste satser.

For [person1]’s forhold kan Skatterådets satser ikke anvendes ved fastsættelse af logiets værdi, da der er tale om et selvstændigt hus, hvor [person1] og familien disponerer over hele huset for sig selv. Kvalitetsmæssigt må det anses for at ligge over et almindeligt frit logi.

Værdien af fri bolig skal derfor fastsættes til markedsprisen, inkl. udgifter til el, vand og varme m.v., jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

[person8] har oplyst, at stuehuset på [adresse1] er på 200 m2. Medarbejderen [person1] har lejet et værelse på 18 m2 for periode januar – maj 2014. Fra juni 2014 har han lejet 140 m2 af huset, hvor af en del er med skråvæge, og derfor svær at udnytte.

Derudover har der været udlejet til [person9], som er ægtefælle til [person1] et værelse på 15 m2.

Ifølge SKATs oplysninger er [person1] og ægtefællen tilflyttet [adresse1] – [by1] den 22. marts 2012. Den 8. maj 2013 fik de et barn.

[person1], ægtefællen og barnet fraflytter adressen den 1. marts 2015.

I periode 22. marts 2012 til 1. marts 2015 har der ikke boet andre end [person1] og hans familie på [adresse1], jf. Folkeregisteret oplysninger.

[person8] har ikke dokumenteret, at [person1] ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person1] og familien adgang og rådighed til hele huset på 200 m2, hvorfor [person1] skal beskattes af hele huset.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[person1] har tjenestebolig på [adresse1], jf. ansættelseskontrakt men der foreligger ikke en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligt, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kan gives, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

Ifølge SKATs oplysninger er [person1] ikke blevet beskattet af fri bolig for indkomståret 2013. Vi har heller ikke modtaget dokumentation for betaling af husleje.

For indkomståret 2014 er [person1] blevet beskattet af fri bolig for juni og juli måned. De andre måneder har [person1] betalt husleje via sin løn.

I indkomståret 2015 har [person1] betalt husleje via sin løn for januar og februar måned, hvorefter [person1] og familien fraflyttede huset.

[person1] skal beskattes af fri bolig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 med følgende:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 12 måneder = 96.000 kr.

El: 3.480 kr. * 2 voksne = 6.960 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 8 mdr. (1 barn) = 2.320 kr.

Vand: 2.452 kr. * 2 voksne = 4.904 kr.

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 8 mdr. (barn) = 1.365 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 = 42.461 kr.

Skattepligtig værdi: 154.010 kr.

Beskattet af fri bolig: = 0 kr.

Dokumentation for betaling af husleje er ikke modtaget = 0 kr.

I alt til indberetning = 154.010 kr.

Indkomståret 2014

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 12 måneder = 96.000 kr.

El: 3.480 kr. * 3 pers. (2 voksne + 1 barn) = 10.440 kr.

Vand: 9000 kr. / 4 pers. * 3 pers. (2 voksne + 1 barn) = 6.750 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 = 42.461 kr.

Skattepligtig værdi: 155.651 kr.

Beskattet af fri bolig: (juni og juli) = - 6.000 kr.

Betalt husleje via løn: (januar – maj, 600 kr./mdr.) = - 3.000 kr.

Betalt husleje via løn: (august – december, 2.500 kr./mdr.) = - 12.000 kr.

I alt til indberetning = 134.651 kr.

Indkomståret 2015

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 2 måneder = 16.000 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 mdr. * 2 voksne + 1 barn = 1.740 kr

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 mdr. * 2 voksne = 817 kr.

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 2 mdr. (barn) = 341 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 7.077 kr.

Skattepligtig værdi: 25.975 kr.

Beskattet af fri bolig: = 0 kr.

Betalt husleje via løn: (januar – februar, 2.500 kr./mdr.) = 5.000 kr.

I alt til indberetning = 20.975 kr.

For indkomståret 2013, 2014 og 2015 skal der foretages indberetning til eIndkomst med henholdsvis 154.010 kr., 134.651 kr. og 20.975 kr. i fri bolig for [person1].

[person5]

[adresse3] – [by2]

[person5] bor til leje på [adresse3] – [by2]. Ifølge BBR oplysninger lyder den samlet beboelse areal på 174 m2. SKAT bruger BBR oplysninger.

[person8] har ikke oplyst hvor mange kvadratmeter medarbejderen [person5] har lejet. Ifølge ansættelseskontrakten under § 9 om ”evt. tjenestebolig” er der afkryds under ”Selvstændig bolig”. SKAT har ikke modtaget den særskilt aftale om tjenestebolig.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person5] tilflyttet den 23. marts 2014 og fraflytter den 2. marts 2015. I periode den 23. marts 2014 til 18. februar 2015 har der ikke været andre lejer end [person5].

[person8] har ikke dokumenteret, at [person5] ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person5] haft hele huset til rådighed i periode den 23. marts 2014 til 18. februar 2015, hvorfor han skal beskattes af værdien af huset på 174 m2.

[person5] har tjenestebolig på [adresse3], jf. ansættelseskontrakt men der foreligger ikke en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligt, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kan gives, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

SKAT har bemærket, at [person5] er blevet beskattet af fri bolig for 9 1/2 måneder i indkomståret 2014, jf. [person8]s indberetning til eIndkomst, hvorfor SKAT også beskatter [person5] for 91/2 måneder i fri bolig.

[adresse1] – [by1]

[person5] tilflytter [adresse1] – [by1] den 2. marts 2015. Ifølge kontrakt om tjenestebolig har [person5] lejet stuehuset. Der er ikke oplyst hvor mange kvadratmeter [person5] har lejet. Der er ikke dokument ret, at [person5] ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person5] den eneste, som er tilmeldt adressen. Det er SKATs opfattelse, at [person5] har hele stuehuset til rådighed, hvorfor han skal beskattes af huset på 200 m2, jf. BBR oplysninger.

Der foreligger en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligtig på [adresse1] – [by1], hvorfor værdien reduceres herefter med 10 % på grund af fraflytningspligt, jf. ligningsloven

§ 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

Ifølge kontrakt om tjenestebolig udgør huslejen/lejeværdi 3.000 kr. pr. måned inkl. forbrug. [person8] har til eIndkomst indberettet 3.000 kr. pr. måned i fri bolig for januar 2015 til september 2015. I oktober 2015 har der ikke foretaget indberetning af fri bolig på 3.000 kr. men der har været en reduktion på -1.000 kr. I november til december 2015 var der indberettet 2.500 kr. pr. måned i fri bolig.

SKAT har ikke fået oplyst, at husleje skulle nedsættes.

[person5] skal beskattes af fri bolig for indkomstårene 2014 og 2015 med følgende:

Indkomståret 2014

[adresse3] – [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 91/2 måneder (1/2 marts – december) = 66.120 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 91/2 måneder * 1 voksne = 2.755 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 91/2 måneder * 1 voksne = 1.941 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 91/2 mdr. = 29.245 kr.

Skattepligtig værdi = 100.061 kr.

Dokumentation for betaling af husleje: 0 kr.

Beskattet af fri bolig:- 28.500 kr.

I alt til indberetning = 71.561 kr.

Indkomståret 2015

[adresse3] – [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 2 måneder (januar - februar) = 13.920 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 1 voksen = 580 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 1 voksen = 409 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 6.157 kr.

Skattepligtig værdi = 21.066 kr.

Betalt husleje via løn: 0 kr.

Beskattet af fri bolig: 6.000 kr.

I alt til indberetning = 15.066 kr.

[adresse1] – [by1]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 200 m2 * 10 måneder (januar - februar) = 80.000 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = -8.000 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 10 mdr. * 1 voksen = 2.900 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 10 mdr. * 1 voksen = 2.043 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 200 m2 / 12 mdr. * 10 mdr. = 35.385 kr.

Skattepligtig værdi = 112.328 kr.

Betalt husleje via løn: 0 kr.

Beskattet af fri bolig: 25.000 kr.

I alt til indberetning = 87.328 kr.

For indkomståret 2014 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 71.561 kr. og for indkomståret 2015 skal der foretages indberetning med 102.394 kr. (15.066 kr. + 87.328 kr.) i fri bolig for [person5].

[person6]

[adresse2] – [by2]

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person6] tilflyttet [adresse2] – [by2] i periode 10. januar 2014 og fraflytter 18. februar 2015 med kæresten. Kæresten flyttede ind på [adresse2] den

2. december 2014.

[person8] har oplyst, at medarbejderen [person6] har lejet 1. sal på 42 m2. Ifølge BBR oplysninger lyder 1. sal på 47 m2. SKAT bruger BBR oplysninger, hvorfor [person6] skal beskattes med 47 m2.

[person6] har tjenestebolig på [adresse2] – [by2], jf. ansættelseskontrakt men der foreligger ikke en særskilt kontrakt om tjenestebolig og aftale om fraflytningspligt, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt ikke kan gives, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[adresse3], [by2]

[person6] har lejet [adresse3] – [by2]. [person8] har ikke oplyst hvor mange kvadratmeter medarbejderen har lejet. Ifølge kontrakt om tjenestebolig under § 1 står der skrevet: Boligen består af ”nedlagt ejendom, men kun dele af stuehus må bruges”.

[person8] har ikke dokumenteret, hvilke dele af stuehus [person6] og kæresten ikke har haft adgang til eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person6] og kæresten adgang og rådighed til hele huset på 174 m2, hvorfor [person6] skal beskattes af hele huset.

[person6] og kæresten tilflytter [adresse3] – [by2] i periode 18. februar 2015 til 30. juni 2015, jf. Folkeregistreret oplysninger. Ifølge kontrakt om tjenestebolig under § 7 er der aftalt, at medarbejderen kan flytte ind den 1. marts 2015. Medarbejderen ses også at have betalt husleje for hele marts måned, hvorfor [person6] skal beskattes af fri bolig fra marts måned.

Der foreligger en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligtig på [adresse3] – [by2], hvorfor værdien reduceres herefter med 10 % på grund af fraflytningspligt, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[person6] skal beskattes af fri helårsbolig for indkomstårene 2014 og 2015 med følgende:

Indkomståret 2014

[adresse2] – [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 47 m2 * 111/2 måneder (10. januar – december) = 21.620 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 111/2 måneder = 3.335 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 111/2 måneder = 2.350 kr.

Varme 1. etage: 30.576 kr. / 130 m2 * 47 m2 / 12 mdr. * 111/2 mdr. = 10.593 kr.

Kærestens forbrug – indflyttet den 2. december 2014

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 1 måneder = 290 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 1 måneder = 204 kr.

Skattepligtig værdi: 38.392 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

Betalt husleje via løn (januar – februar) = 0 kr.

Betalt husleje via løn (marts – december) = -10.000 kr.

I alt til indberetning = 28.392 kr.

Indkomståret 2015

[adresse2], [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 47 m2 * 2 mdr. (januar – februar) = 3.760 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 1.160 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 817 kr.

Varme 1. etage: 30.576 kr. / 130 m2 * 47 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 1.842 kr.

Skattepligtig værdi: 7.579 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

Betalt husleje via løn (januar – februar, 1.000 kr./mdr.) = - 2.000 kr.

I alt til indberetning = 5.579 kr.

[adresse3], [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 4 måneder (marts – juni) = 27.840 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = - 2.784 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 4 måneder * 2 voksne = 2.320 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 4 måneder * 2 voksne = 1.635 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 4 mdr. = 12.314 kr.

Skattepligtig værdi: 41.325 kr.

Beskattet af fri bolig:0 kr.

Betalt husleje via løn (marts – juni, 3.000 kr./mdr.) = 12.000 kr.

I alt til indberetning = 29.325 kr.

For indkomståret 2014 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 28.392 kr. og for indkomståret 2015 skal der foretages indberetning med 34.904 kr. (5.579 kr. + 29.325 kr.) i fri bolig for [person6].

[person7]

[person7] og familien tilflytter [adresse3] – [by2] den 1. oktober 2015. Ifølge kontrakt om tjenestebolig har [person7] lejet stuehus til 3.000 kr. pr. måned inkl. forbrug. Der er ikke oplyst hvor mange kvadratmeter [person7] har lejet. Der har ikke dokumenteret, at [person7] og familien ikke har adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person7] og familien de eneste, som er tilmeldt adressen. Det er SKATs opfattelse, at [person7] og familien har hele huset til rådighed, hvorfor han skal beskattes af huset på 174 m2, jf. BBR oplysninger.

Der foreligger en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligtig på [adresse3] – [by2], hvorfor værdien reduceres herefter med 10 % på grund af fraflytningspligt, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[person7] skal beskattes af fri bolig for indkomståret 2015 med følgende:

[adresse3] – [by2]

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 3 måneder (oktober - december) = 20.880 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = - 2.088 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 3 måneder * 2 voksne + 1 barn = 2.610 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 3 mdr. * 2 voksne = 1.226 kr.

Vand: 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn / 12 mdr. * 3 mdr. (barn) = 512 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 3 mdr. = 9.235 kr.

Skattepligtig værdi = 32.375 kr.

Dokumentation for betaling af husleje: 0 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

I alt til indberetning = 32.375 kr.

For indkomståret 2015 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 32.375 kr. i fri bolig for [person7].

[person2]

[person2] har tjenestebolig på [adresse2], [by2], jf. kontrakt om tjenestebolig.

[person8] har oplyst, at medarbejderen [person2] har lejet 1. sal på 42 m2 på [adresse2] – [by2]. Ifølge BBR oplysninger lyder 1. sal på 47 m2. SKAT bruger BBR oplysninger.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person2] tilflyttet [adresse2] den 1. februar fraflytter den 14. februar 2014.

I februar måned 2013 har [person2] delt hus med en anden lejer, hvorfor [person2] skal beskatte af fri helårsbolig for 1. sal på 47 m2 i februar måned 2013.

I periode 1. marts til 1. oktober 2013 bor der ikke andre end [person2] på [adresse2], jf. Folkeregistreret oplysninger.

[person8] har ikke dokumenteret, at [person2] ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person2] adgang og rådighed over hele huset på 88 m2, hvorfor [person2] skal beskattes af hele huset i periode 1. marts til oktober 2013

[person2] har ansættelsesstop hos virksomheden maj 2013 men fraflyttede først boligen den 14. februar 2014, hvorfor reduktion på 10 % for fraflytningspligt derfor ikke kan opnås, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

Det bemærkes, at virksomheden kun skal foretages indberetning til eIndkomst for [person2] for periode februar 2013 til maj 2013 i fri bolig, da [person2] stoppede med at arbejde i virksomheden i slutning af maj 2013

Ifølge SKATs oplysninger er [person2] ikke blevet beskattet af fri helårsbolig for periode februar til maj 2013. [person8] har oplyst, at han ikke kan dokumentere husleje betaling for [person2].

[person2] skal beskattes af fri bolig for periode februar til maj 2013 med følgende:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 40 kr./m2 * 47 m2 * 1 måned (februar) = 1.880 kr.

Markedsleje: 40 kr./m2 * 88 m2 * 3 måneder (marts – maj) = 5.640 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 4 måneder = 1.160 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 4 måneder = 817 kr.

Varme 1.etage: 30.576 kr. / 130 m2 * 47 m2 / 12 mdr. * 4 mdr. = 3.684 kr.

Varme stue: 11.168 kr. / 130 m2 * 41 m2 / 12 mdr. * 3 mdr. = 880 kr.

Skattepligtig værdi: 14.061 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

Dokumentation for betaling af husleje: = 0 kr.

I alt til indberetning = 14.061 kr.

For indkomståret 2013 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 14.061 kr. i fri bolig for [person2].

[person3]

[person3] bor til leje på [adresse3] – [by2]. Ifølge BBR oplysninger lyder den samlet beboelse areal på 174 m2.

[person8] har oplyst, at medarbejderen [person3] og hans kæreste har lejet 130 m2. Ifølge kontrakten om tjenestebolig under § 1 står der ”kontrakten omfatter en selvstændig tjenestebolig. Boligen består af stuehus, garage, have, gl. maskinhus og ende af stald”.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person3] og kæresten tilflyttet den 1. marts 2013 og fraflytter den 14. oktober 2013. I denne periode har der ikke været andre lejer end [person3] og kæresten.

[person8] har ikke dokumenteret, at [person3] ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person3] haft hele huset til rådighed, hvorfor han skal beskattes værdien af huset på 174 m2.

SKAT har bemærket, at [person3] ifølge Folkeregistret oplysninger fraflytter den 14. oktober 2013. Ifølge SKATs oplysninger har [person8] indberettet fri helårsbolig fra marts 2013 til og med 10 dage i november 2013.

Det er SKATs opfattelse, at [person3] fysisk først er flyttet fra adressen efter den 10. november 2013, hvorfor [person3] skal beskattes af fri helårsbolig med 8 måneder og 10 dage.

Der foreligger en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligtig, hvorfor værdien reduceres herefter med 10 % på grund af fraflytningspligt, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[person3] skal beskattes af fri helårsbolig for indkomståret 2013 med følgende:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 8 måneder og 10 dg (marts – 11. november) = 58.000 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = - 5.800 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 8 måneder og 10 dg * 2 voksne = 4.832 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 8 måneder og 10 dg * 2 voksne = 3.404 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 8 mdr. og 10 dg = 25.654 kr.

Skattepligtig værdi: 86.090 kr.

Beskattet af fri bolig: - 26.666 kr.

I alt til indberetning = 59.424 kr.

For indkomståret 2013 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 59.424 kr. i fri bolig for [person3].

[person4]

[person4] bor til leje på [adresse3] – [by2]. Ifølge BBR oplysninger lyder den samlet beboelse areal på 174 m2. SKAT bruger BBR oplysninger.

[person8] har oplyst, at medarbejderen [person4] og ægtefællen har lejet 130 m2. Ifølge kontrakten om tjenestebolig under § 1 og § 2 står der ”Boligen består af stuehus på landejendom. I forbindelse med boligen er der adgang og brugsret til følgende: garage, have og vaskemaskine”.

Ifølge Folkeregistreret oplysninger er [person4] og ægtefællen tilflyttet den 1. november 2013 og fraflytter den 26. februar 2014. I denne periode har der ikke været andre lejer end [person4] og ægtefællen.

[person8] har ikke dokumenteret, at [person4] og ægtefællen ikke har haft adgang til de øvrige dele af huset eller værelser er aflåst.

Efter SKATs opfattelse har [person4] og ægtefællen haft hele huset til rådighed, hvorfor han skal beskattes af huset på 174 m2.

Der foreligger en særskilt kontrakt om tjenestebolig og fraflytningspligtig, hvorfor værdien reduceres med 10 % på grund af fraflytningspligt, jf. ligningsloven § 16, stk. 8.

Herefter skal der ske beskatning af fri el, vand og varme.

[person4] skal beskattes af fri helårsbolig for indkomstårene 2013 og 2014 med følgende:

Indkomståret 2013

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 2 måneder (november – december) = 13.920 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = - 1.392 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 1.160 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 817 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 6.156 kr.

Skattepligtig værdi: 20.661 kr.

Dokumentation for betaling af husleje: 0 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

I alt til indberetning = 20.661 kr.

Indkomståret 2014

Markedsleje: 40 kr./m2 * 174 m2 * 2 måneder (januar – februar) = 13.920 kr.

- 10 % reduktion pga. fraflytningspligt = - 1.392 kr.

El: 3.480 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 1.160 kr.

Vand: 2.452 kr. / 12 mdr. * 2 måneder * 2 voksne = 817 kr.

Varme: 27.600 kr. / 130 m2 * 174 m2 / 12 mdr. * 2 mdr. = 6.156 kr.

Skattepligtig værdi: 20.661 kr.

Dokumentation for betaling af husleje: 0 kr.

Beskattet af fri bolig: 0 kr.

I alt til indberetning = 20.661 kr.

For indkomståret 2013 skal der foretages indberetning til eIndkomst med 20.661 kr. og for 2014 med 20.661 kr. i fri bolig for [person4].”

SKAT har den 28. februar 2017 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”(...)

Det skal oplyses, at SKAT har sendt virksomheden forslag/afgørelse til virksomheden. Derudover har SKAT også sendt forslag/afgørelse til følgende medarbejdere:

[person1]

[person5]

[person6]

[person7]

Vi har ikke sendt forslag/afgørelse til [person2], [person3] og [person4], da ændringen for fri bolig for disse medarbejdere må anses for forældet for 2013 og 2014, idet medarbejderne er omfattet af forkorte ligningsfrist, og der ikke er sket ændring på dette punkt for indkomståret 2015.

Den 28. oktober 2016 har virksomhedens revisor [person10] fra [virksomhed4] ringet til SKAT. [person10] oplyste, at hun har modtaget 3 forslag for medarbejdere. [person10] bad SKAT om at stille disse medarbejderes sager i bero, indtil Landsskatteretten har afgjort arbejdsgiverens klage "[virksomhed2]".

Samme dag har vi sendt [person10] en mail, hvor vi har skrevet følgende:

Jeg har undersøgt om der er mulighed for at stille sagerne for medarbejderne i bero. Som jeg har oplyst til dig pr. telefon, så er der ikke mulighed for at stille medarbejdernes sager i bero til Landsskatteretten har truffet en afgørelse for [virksomhed2] v/[person8].

For virksomheder og borgere kan man anmode om en genoptagelse 3 år tilbage, jf. skatteforvaltningsloven § 26.

For SKATs vedkommende er det anderledes:

Hovedreglen om ændring af skat står i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1. For personer med enkle økonomiske forhold er fristen forkortet. Det står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534, af 22. maj 2013 (til skatteforvaltningsloven).

Normalt er det kun muligt for SKAT at ændre skatten for personer et år tilbage. Men fordi vi kan se, at der er tale om helt de samme forhold i 2013 og 2014 som i 2015, vil vi ændre deres skat for alle årene, jf. § 1, nr. 4 i ovenstående bekendtgørelse.

Hvis vi stille sagerne for medarbejderne i bero indtil Landsskatteretten har truffet en afgørelse - eksempel om 2-3 år, vil det ikke være muligt for SKAT at genoptage disse sager, idet fristen for genoptagelse af sager for personer med enkle økonomiske forhold være sprunget for SKAT Vi skal derfor lave disse sager færdig.

Hvis du vil udsætte fristen til indsigelse for medarbejdere, bedes du sende mig en mail. Hører jeg ikke fra dig senest den 7. november 2016 vil jeg udsende en afgørelse til dem.

Når medarbejdere har modtaget afgørelsen, vil vi foretage indberetning af fri bolig til eIndkomst. Medarbejdere vil efterfølgende modtage en årsopgørelse, hvor de vil blive opkrævet for skatten. Medarbejdere kan herefter påklaget til Skatteankestyrelsen samt anmode om henstand for betaling af skat med bemærkninger om at der er en sag kørende om samme forhold med deres arbejdsgiver hos Landsskatteretten.”

Skattestyrelsen har den 7. februar 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår følgende:

”I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 15. november 2016 pålagt klager at indberette værdi af ansattes fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, til indkomstregistret i henhold til skattekontrollovens § 7 A.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at sagen vedrører værdiansættelsen af fri bolig for klagers ansatte. De i sagen udlejede boliger er (1) [adresse2] på 47 m², (2) [adresse3] på 174 m² og [adresse1] på 200 m².

Af sagen fremgår, at klager alene bestrider SKATs opgørelser af værdi af fri bolig, hvorfor indberetningspligten ikke ses særskilt påklaget.

Nye oplysninger

Det bemærkes at der i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling er fremlagt nye oplysninger i form af dokumentation for betalt husleje samt yderligere oplysninger omkring fraflytningspligt. Skattestyrelsen medgiver klager, at disse oplysninger tillægges værdi i den samlede opgørelse, som også anført i Skatteankestyrelsens indstilling.

Markedsværdi af fri bolig

Efter nærmere gennemgang, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens fastsatte m²-priser for det omhandlede boliger. Henset til de af klager fremlagte oplysninger samt Skatteankestyrelsens begrundelse, kan Skattestyrelsen godkende nedenstående m²-priser pr. år.

Dog finder Skattestyrelsen fortsat, at klager hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort lejers begrænsede rådighed, hvorfor værdien af fri bolig bør fastsættes ud fra boligens samlede beboelsesareal.

Vedrørende skønnet værdi af varme (oliefyr) for 2015, medgiver Skattestyrelsen, at opgørelsen skal følge prisudviklingen for olie. Da olieprisen er faldet fra 2014 til 2015 skal opgørelsen for 2015 derfor reduceres. Af hensyn til dette tilslutter Skattestyrelsen sig den i Skatteankestyrelsens indstilling fastsatte oliepris pr. liter for 2015.

Vedrørende skønnet værdi af el og vand, fastholdes det af SKAT anførte skøn med henvisning til gennemsnitsforbruget ifølge [virksomhed1].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den pålagte indberetningspligt skal bortfalde eller beløbene nedsættes.

Klageren har til støtte for dette anført:

”Påstand

Den pålagte indberetningspligt skal bortfalde eller beløbene nedsættes idet medarbejderne ikke har

haft fri bolig til rådighed eller evt. fri bolig ikke kan anses for at have haft den af Skat fastsatte værdi.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt en supplerende klage vedrørende [person1], hvoraf følgende fremgår:

”SKAT skriver, at Skatterådets satser ikke kan anvendes. Det skal hertil bemærkes at Klager bor på et værelse i den ejendom, hvor han har arbejdssted. Jf. SKM2013.740.SR er et værelse omfattet af begrebet ”logi”, hvilket indebærer, at et sådant værelse er omfattet af Skatterådets satser, såfremt den ansatte ikke har adgang til husets øvrige værelser, på tidspunkter, hvor huset kun bebos af en enkelt medarbejder.

Jf. nedenstående begrundelse er vi af den opfattelse, at Klager i perioden 22. marts 2012-juni 2014 kun har rådighed over et værelse. SKAT er ikke af samme opfattelse, hvorfor SKAT fastsætter boligen til markedsværdien af hvad en tilsvarende bolig kan lejes til i det pågældende område.

Værdien af fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1 pkt. Der skal således foretages en individuel vurdering af boligens udlejningsværdi (markedsværdien), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, for derved at kunne fastsætte det korrekte beskatningsgrundlag.

SKAT skriver i afgørelsen af 24. november 2016, at:

”SKAT har undersøgt markedsprisen i omegnen og har konstateret, at kvadratmeterprisen ligger mellem 30 kr. og 70 kr.”

Vi har d. 1. august 2016 bedt om at få aktindsigt i det materiale, som har dannet grundlag for SKATs konstatering af denne markedspris.

Vi har den 10. august 2016 modtaget udskrifter fra boligportalen, samt en lejekontrakt for en anden medarbejder, som gennem arbejdsgiver har lejet en bolig af 3. part.

Af de udskrifter fra boligportalen, som SKAT har brugt til at vurdere markedsprisen er der:

Derudover en lejekontrakt for en anden medarbejder, som har lejet en bolig gennem arbejdsgiver fra en 3. part. Lejen er her 43,95 kr. pr. kvm.

Først og fremmest er det vores klare opfattelse, at man ikke kan sammenligne priserne i områderne [by3] og [by4] med priserne på [adresse1] i [by1].

Både [by3] og [by4] er yderst populære byer i tæt beliggenhed med [by7], og med gode bus og togforbindelser til både [by8] og [by7]. [by4] er kendt for sine store skovområder, mens [by3] ligger i cykelafstand til vandet. Huslejepriserne i disse østjyske byer kan under ingen omstændigheder sammenlignes med de priser, der kan gøre sig gældende for pågældende bolig i pågældende område.

Herudover har SKAT brugt tre lejligheder i centrum [by1]. Ligeledes denne sammenligning forholder vi os skeptiske overfor. Man kan ikke sammenligne lejligheder midt i et byområde med et gammelt stuehus midt i ingenting.

Fra adressen [adresse1] er der 4 km. til nærmeste offentlige transport, som er et tog fra [by1]. Herefter er der to villaer i [by2].

Første villa er 91 kvm og koster 4.500 pr. måned. Der er mulighed for mindre dyrehold, og huset er istandsat med stort nyt køkken og badeværelse og har ligeledes stor have/grund med bygninger. Ejendommen ligger 500 m. fra den lille landsby [by9]. Kvm prisen er her 49.45 kr.

Den anden er en villa i [by10]. Ud fra det vi har modtaget fra SKAT, kan vi ikke se så meget andet end at det er en 104 kvm villa til 4.000 kr. pr. måned, altså en kvm pris på 38,46 kr. Det fremgår dog af BBR, at villaen har en ejendomsværdi på 840.000 kr. hvilket umiddelbar tyder på, at denne villa er i væsentligt bedre stand end stuehuset på [adresse1].

Det renoverede hus i [by5] er også svært sammenligneligt. [by5] ligger tæt på det naturskønne [by11], som er kendt for deres storslåede natur, flotte sandstrand og som om sommeren er hyppigt besøgt af turister fra Danmark, såvel som Tyskland og Sverige.

Stuehuset i [by6] udlejes til 20 kr. pr. kvm og er ifølge SKATs noter renoveret i 2011.

Boligen som Klagers arbejdsgiver har udlejet til en af sine ansatte gennem en 3. part er beliggende i centrum [by12]. Der er ingen tvivl om at huset har en bedre beliggenhed end den på [adresse1]. Boligen er 91 kvm og udlejes til 4.000 kr. pr. måned, hvilket giver en kvadratmeterpris på 43.95 kr.

SKAT vurderer på baggrund af ovenstående, at markedsprisen for en bolig lignende den på [adresse1] ligger mellem 30 kr.-70 kr. pr. kvm. SKAT har valgt at trække den billigste ud, som er ejendommen i [by6]. [by6] ligger på det vestlige [ø1], som godt nok ligger langt fra [by2], men som alligevel har det til fælles med pågældende ejendom, at den ligger isoleret. Vi finder klart, at denne ejendom er mere sammenlignelig end de i [by3], [by4] og [by5], samt bylejlighederne i [by1] og de renoverede villahuse i [by2], hvorfor vi er uforstående overfor, hvorfor netop denne er valgt fra.

SKAT har herefter vurderet kvadratmeterprisen på den pågældende ejendom til 40 kr., som efter SKATs udsagn er ” under gennemsnittet for kvadratmeterprisen i omegnen”

SKAT har efter vores opfattelse ikke fundet boliger i ”omegnen” og har heller ikke fundet boliger, som ud fra objektive parametre kan sammenlignes med den pågældende.

Ved vurderingen af kvm prisen skal der også henses til boligens størrelse. SKAT bruger en gennemsnitlig kvm pris, som er beregnet på grundlag af små byejendomme.

Ud over at boligerne beliggenhedsmæssigt er langt fra sammenlignelige, er der ligeledes ikke taget højde for, at der på landbrugsejendomme på over 2 ha foreligger landbrugspligt og dermed pligt til at benytte ejendommen som helårsbolig. Det er således essentielt for udlejer at have en lejer til at bebo ejendommen. Sammenholdt med efterspørgslen kan en ejendom, som den pågældende, ikke bære SKATs urimelige månedsleje.

Begrundelse for vores påstande

SKAT har vurderet markedslejen ud fra eksempler bl.a. fundet på boligportalen. Da dette synes, at være grundlag for SKATs værdiansættelse har vi efterfølgende selv været på boligportalen og søgt efter boliger i området.

Da denne uddybelse har været længe undervejs, har vi haft mulighed for at følge en bolig, som vi mener er nogenlunde sammenlignelig i forhold til beliggenhed. Denne bolig er dog ny renoveret og efterisoleret og indrettet med nyere køkken, hvorfor den kvalitetsmæssigt er i bedre stand end den pågældende på [adresse1]. Nedenfor følger en tidslinje fra udbudstidspunktet og frem til nu.

18. marts 2017 (udbudsdato)

10. april 2017

5. juli 2017

10. august 2017

Herudover har vi ligeledes fundet en 5 værelses villa på 166 kvm, beliggende [adresse1], [by2], hvilket er ca. 13 km. fra [by2]vej til 4.650 kr. pr. måned. Kvm pris er her 28 kr.

Af ovenstående mener vi at have sandsynliggjort at et lignende lejemål, som ikke ligger i byområder og med tæt afstand til transportmuligheder, har en kvm pris der ligger mellem 20 kr.- 28 kr. eksklusiv forbrug.

Altså en reducering af SKATs kvadratmeterpris på mellem 12-20 kr.

Selvom disse er mere sammenlignelige, har de stadigvæk ikke den ulempe, at have erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed i baghaven. Der skal derfor ligeledes tages højde for dette i prisen. Derudover er de ovenstående boliger også i umiddelbart bedre stand, end de pågældende, hvilket også påvirker markedslejen.

Ovenstående ulemper gør, at boligen på [adresse1] er svær at udleje til en 3. part, som ikke har noget med landbrugsvirksomheden at gøre, da privatliv og ro er minimalt. Markedsprisen dannes som alle ved gennem udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på en sådan bolig er meget lille, mens udbuddet af bedre alternativer er store-særligt hvis det er til den af SKATs fastsatte kvm- pris. For en bolig med en så nær tilknytning til en landbrugsvirksomhed, som tilmed er storproducent af svin, som her beskrevet, er det en gevinst blot at kunne tjene udgifterne hjem.

Alternativet vil være, at boligen blot er en udgift for arbejdsgiver/udlejer, da han er nødsaget til en vis opvarmning og vedligeholdelse af ejendommen, for at denne ikke taber yderligere værdi.

Vedr. [adresse1]

Klager flytter ind i stuehuset beliggende [adresse1], [by1] d. 2. marts 2015. Vi er enig med SKAT i, at Klager er den eneste, som er tilmeldt adressen ifølge folkeregisteret og at huset er 200 kvm. Vi er derimod ikke enig i, at Klager har rådighed over hele huset.

Værelsesudlejning

SKAT har vurderet, at Klager har haft rådighed over hele huset og derfor skal beskattes af samtlige kvadratmeter af husets beboelsesareal. Vi mener ikke at SKATs henvisning til at Klager med sin familie er de eneste der i perioden har beboet ejendommen, jf. Folkeregistrets oplysninger er nok til hverken at begrunde eller sandsynliggøre, at Klager har haft rådighed over hele ejendommen til privat benyttelse, og derved udgør tilstrækkelig bevis for at tilsidesætte en ellers gyldig lejekontrakt.

Klager er formelt afskåret fra privat rådighed over hele ejendommen gennem lejekontrakten indgået med udlejer. SKAT synes ikke at have løftet bevisbyrden for, at Klager faktisk har benyttet hele ejendommen privat i strid med lejekontrakten.

I dag udlejes 130 kvm. af stuehuset til en anden medarbejder, og billeder og dokumentation viser således et næsten fuldt privat benyttet stuehus. På baggrund heraf har det været svært at indsamle beviser for, at Klager på daværende tidspunkt kun havde rådighed over et værelse. Vi henviser således til lejekontrakten, som den direkte dokumentation for den aftale der dengang blev indgået mellem Klager og udlejer.

Såfremt Skatteankestyrelsen er enig i, at Klager kun har haft rådighed over værelset, ønsker vi, at der bliver taget fornyet stilling til, hvorvidt skatterådets satser for fri logi skal anvendes.

Såfremt Skatteankestyrelsen derimod mod forventning måtte finde, at der er en formodning om, at Klager har benyttet hele ejendommen privat, gøres det gældende, at Klager kun har haft 130 kvm. til rådighed og ikke samtlige 200 kvm.

Vi henviser til vedlagte bilag af en tegnet skitse over huset samt billeder af de aflåste rum, som hverken nuværende lejer eller Klager har haft rådighed over på noget tidspunkt.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 7 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

På denne ejendom ligger stuehuset blot 1,6 m. fra staldbygningerne, hvor der i 2015 blev produceret 2.000 slagtesvin og 19.300 30 kg’s grise.

Derudover ligger stuehuset op til en plads, som bruges i forbindelse med landbrugsdriften.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Skatteankestyrelsens skøn.

Pågældende ejendom er netop af udlejer vurderet til en lavere husleje baseret på, at boligen er en del af en produktionsejendom med svineproduktion, hvor stuehuset/boligen er placeret under 2 m fra grisestalden. Vores tidligere eksempel med lejligheden på [adresse5] viser, at selv istandsatte ejendomme er svære at udleje i området.

Fastsættelse af markedspris

Vedrørende forbrug

El:

Klager fik et barn d. 8 maj 2013. Fra fødselstidspunkt (eller faktisk fra 8 dage forinden) estimerer SKAT, at den nyfødte baby har et elforbrug svarende til et voksent menneske. Dette synes næppe korrekt- derimod viser det en lidt stringent holdning fra SKATs side.

Vi er af den opfattelse, at et nyfødt spædbarn ikke øger elforbruget væsentligt.

Babyens elforbrug påstår vi som følge heraf nedsat til 30 kr. pr. måned Dette dækker den begrænsede mængde af el, der bruges - hovedsageligt ekstra tøjvask.

Vand:

Jf. ovenstående mener vi heller ikke, at en baby kan estimeres at have et næsten lige så højt vandforbrug, som en voksen.

Babyens vandforbrug påstår vi nedsat til 15 kr. pr. måned, som dækker over det vand, der bruges til eventuel ekstra tøjvask og bad.

Varme:

Vi er enig i at der anvendes ca. 2.400 l olie til at opvarme 130 kvm. Forbruget nedsættes forholdsmæssigt, da Klager kun råder over 18 kvm.

Hvis den ansatte har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje.

Som bilag er vedlagt bevis for Klagers fraflytningspligt.

Vi har ligeledes som bilag vedlagt lønsedler for hele 2013, hvoraf fremgår at der er fratrukket 600 kr. husleje hver måned, hvilket skal modregnes en eventuel forhøjelse.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 12 måneder af indkomståret 2013 skal opgøres således:

Udlejning af værelse. 12 måneder

[adresse1]-[by1]

Markedsleje: 20 kr./m2 x 18 x 12 måneder 4.320 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt 432 kr.

El, 3480 kr. x 2 voksne 6.960 kr.

El, estimeret baby 30 kr. pr. måned 360 kr.

Vand, 9.000/4 x 2 voksne 4.500 kr.

Vand, estimeret baby 15 kr. pr. måned 180 kr.

Varme, 27.600/130 x 18 3.821 kr.

Skattepligtig værdi 19.709 kr.

Betalt husleje via løn 7.200 kr.

I alt til beskatning 12.509 kr.

Indkomståret 2014

Udlejning af værelse. 5 måneder

[adresse1]-[by1]

Markedsleje: 20 kr./m2 x 18 x 5 måneder 1.800 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -180 kr.

El, 3480 kr. /12 x 5 måneder x 2 2.900 kr.

El, estimeret baby 30 kr. pr. måned 150 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 5 måneder x 2 2.043 kr.

Vand, estimeret baby 15 kr. pr. måned 75 kr.

Varme, 27.600/130 x 18 3.821kr.

Skattepligtig værdi 10.609 kr.

Betalt husleje via løn 3.000 kr.

I alt til beskatning 7.609 kr.

Leje af en del af huset. 7 måneder

Klager har lejet 130 kvm af stuehuset på [adresse1] fra juni 2014 og frem til 1 marts 2015.

SKAT har vurderet, at Klager har haft rådighed over hele huset og derfor skal beskattes af samtlige kvadratmeter af husets beboelsesareal. Vi mener ikke at SKATs henvisning til at Klager med sin familie er de eneste der i perioden har beboet ejendommen, jf. Folkeregistrets oplysninger er nok til hverken at begrunde eller sandsynliggøre, at Klager har haft rådighed over hele ejendommen til privat benyttelse.

Klager er formelt afskåret fra privat rådighed over ejendommen gennem lejekontrakten indgået med udlejer. SKAT synes ikke at have løftet bevisbyrden for, at Klager faktisk har benyttet hele ejendommen privat i strid med lejekontrakten, som er den direkte dokumentation for den aftale der dengang blev indgået mellem Klager og udlejer.

I den nuværende lejers kontrakt er der samme afgrænsning i lejekontrakten. Udlejer har indsendt dokumentation på hvilke rum den nye lejer ikke har rådighed over. Da det er de samme tre rum, som Klager ligeledes var afskåret fra, har vi medsendt billeder heraf. Det drejer sig som sagt om 3 værelser som er aflåst og som Klager ikke har rådighed over. To værelser står tomme mens det sidste bruges af ejer til opbevaring af ting, som skal sælges. De tre værelser udgør tilsammen 70 kvm. Klager har herefter rådighed over de resterende 130 kvm.

Vedlagt som bilag er tegnet skitse over huset samt billeder af de aflåste rum, som hverken den nuværende lejer eller Klager har haft rådighed over.

Det er vores opfattelse, at det ikke kan udelukkes at den reelle markedsværdi af fri bolig er de 2.500 kr. som Klager har betalt i husleje for de 130 kvm. Prisen begrundes i husets dårlige stand, ulemperne ved aktivt svinehold i baghaven samt beliggenheden. De 2.500 dækker yderligere forbrugsudgifter og udlejningen udgør samtidig en besparelse for udlejer, idet Klager løbende vedligeholder boligen.

Den nuværende lejer har nu istandsat boligen, hvorfor billedmaterialet fra ejendommen ikke er retvisende mht. standen indvendig.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 7 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Skatteanskestyrelsens skøn.

[adresse1]-[by1]

Markedsleje: 7 kr./m2 x 130 x 7 måneder 6.370 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt637 kr.

El, 3480 kr. /12 x 7 måneder x 2 4.060 kr.

El, barn 1 år. 30 kr. pr. måned 210 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 7 måneder x 2 2.861 kr.

Vand, barn 1 år, 15 kr. pr. måned 105 kr.

Varme, 27.600/12 x 7 16.100 kr.

Skattepligtig værdi 29.069 kr.

Betalt husleje via løn (juni+juli) 6.000 kr.

Beskattet af fri bolig 12.500 kr.

I alt til beskatning 10.569 kr.

Indkomståret 2015

Klager bor på [adresse1] i to måneder i 2015. Priserne for olie er faldet meget i 2015. SKAT regner stadig med den samme oliepris som i 2013 og 2014. Den gennemsnitlige oliepris i 2015 ligger på ca. 9,3 kr. pr. liter, hvorfor værdien af fri bolig beregnes således

Leje af en del af huset. 2 måneder

[adresse1]-[by1]

Markedsleje: 7 kr./m2 x 130 x 2 måneder 1.820 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt 182 kr.

El, 3480 kr. /12 x 2 måneder x 2 1.160 kr.

El, barn 30 kr. pr. måned 60 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 2 måneder x 2 817 kr.

Vand barn 15 kr. pr. måned 30 kr.

Varme, 2.400 x 9,3 kr. / 12 x 2 3.720 kr.

Skattepligtig værdi 7.425 kr.

Betalt husleje via løn (januar+februar) 5.000 kr.

I alt til beskatning 2.425 kr.”

Klagerens repræsentant har fremsendt en supplerende klage vedrørende [person5], hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”(...)

Vedr. [adresse3]

Vi er af den opfattelse at SKATs værdiansættelse er helt forkert og ganske urealistisk.

Ejendommen er i dårlig stand og er hverken særlig attraktiv eller meget værd. Dette illustreres ved, at ejendommen i perioden 2008-2014 var udbudt til salg for 585.000 kr. uden at kunne sælges.

Ejendommen består udover stuehuset af 1,1 hk agerjord samt gylletank og driftsbygninger, som i dag anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med arbejdsgivers primære drift, som er svine/markbrug.

God agerjord sælges i 2014 til ca. 140.00 kr. pr. hektar, jf. finanstilsynets vejledning. Herudover er der brugbare driftsbygninger, korntørreri samt gylletank til en anslået værdi af 150.000 kr.

1,1 hk 154.000 kr.

Korntørreri, gylletank samt driftsbygninger 150.000 kr.

Stuehus 281.000 kr.

Ejendom udbudt til 585.000 kr.

Stuehuset har således en værdi af ca. 281.000 kr.

Overskriften på salgspræsentationen lyder ”[adresse3], [by12], Landejendom med fine udhus”. Ejendomsmægleren har således i overskriften valgt at fremhæve et udhus frem for selve stuehuset. I teksten skriver ejendomsmægleren videre ” stuehuset er ældre men pænt moderniseret og absolut beboeligt”.

At det i en salgsannonce for en beboelsesejendom findes nødvendigt at fremhæve, at stuehuset de facto er beboeligt bør få alle alarmklokker til at ringe, og stemmer godt overens med udlejers beskrivelse af stuehuset som et ”sminket lig”.

Af salgsopstillingen, vedlagt som bilag, fremgår det endvidere, at forbrugsudgift til olie er anslået til i alt 30.000 kr. De 30.000 kr. dækker over det samlede forbrug i både stuehus, stald, mandskabsrum m.m.

At SKAT mener, at et sådant stuehus kan koste 6.960 kr. pr. måned eksklusiv forbrug ved udleje til 3. part er fuldstændigt urealistisk.

Huset var udbudt til salg til en boligværdi på ca. 281.000 kr., hvilket svarer til en kvm købspris på 1.614 kr., som det vel og mærke ikke engang kunne sælges til.

Det er vores opfattelse, at det ikke kan udelukkes at den reelle markedsværdi af fri bolig er de

3.000 kr. som Klager har betalt i husleje. Prisen begrundes i husets dårlige stand, ulemperne ved aktivt landbrug i baghaven samt beliggenheden. De 3.000 dækker yderligere forbrugsudgifter og udlejningen udgør samtidig en besparelse for udlejer, idet Klager løbende istandsætter huset indvendigt for egen regning.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 10 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Fastsættelse af markedspris

SKAT har ud fra Energistyrelsen beregnet hvad klager bruger af henholdsvis vand, varme og el. Vi er enig med SKAT i de priser de har estimeret for forbrug for el og vand.

Arbejdsgiver/udlejer vurderer dog at der årligt bruges 2.500 l olie til alene at opvarme stuehuset. At Klager anvender mindre olie end estimeret af Energistyrelsen kan skyldes, at Energistyrelsen beregner forbruget ud fra hvad en familie bruger. Klager bor alene og anvender derfor ikke ligeså meget olie til varme og opvarmning af vand, som en familie gør.

Hvis den ansatte har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje.

Som bilag er vedlagt lejekontrakten for [adresse3], hvoraf fremgår, at Klager har fraflytningspligt.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 9 1/2 måned af indkomståret 2014 skal opgøres således:

I indkomståret 2014

Markedsleje: 10 kr./m2 x 174 x 9 1/2 måneder (1/2 marts-december) 16.530 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -1.653 kr.

El, 3480 kr. /12 x 9 1/2 måned 2.755 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 9 1/2 1.941 kr.

Varme, 25.500 l af 11,5 28.750 kr.

Skattepligtig værdi 48.323 kr.

Beskattet af fri bolig -28.500 kr.

I alt til beskatning 19.823 kr.

I huslejekontrakten er huslejen fastsat til 2.500 kr. pr. måned. Huslejen er efterfølgende forhøjet til

3.000 kr.

I indkomståret 2015

Klager bor på [adresse3] i to måneder i 2015. Priserne for olie er faldet meget i 2015. SKAT regner stadig med den samme oliepris som i 2014. Den gennemsnitlige oliepris i 2015 ligger på ca. 9,3 kr. pr. liter, hvorfor værdien af fri bolig beregnes således:

[adresse3]-[by2] (januar-februar)

Markedsleje: 10 kr./m2 x 174 x 2 måneder (januar-februar) 3.480 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -348 kr.

El, 3480 kr. /12 x 2 måneder 580 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 2 måneder 409 kr.

Varme, 2.500 l x 9,3 / 12 * 2 3.875 kr.

Skattepligtig værdi7.996 kr.

Beskattet af fri bolig -6.000 kr.

I alt til beskatning 1.996 kr.

Vedr. [adresse1]

Klager flytter ind i stuehuset beliggende [adresse1], [by1] d. 2. marts 2015. Vi er enig med SKAT i, at Klager er den eneste, som er tilmeldt adressen ifølge folkeregisteret og at huset er 200 kvm. Vi er derimod ikke enig i, at Klager har rådighed over hele huset.

I huset er der 3 værelser som er aflåst og som Klager ikke har rådighed over. To værelser står tomme mens det sidste bruges af ejer til opbevaring af ting, som skal sælges. De tre værelser udgør tilsammen 70 kvm. Klager har herefter rådighed over de resterende 130 kvm.

Vedlagt som bilag er tegnet skitse over huset samt billeder af de aflåste rum, som Klager ikke har rådighed over.

Jf. ovenstående er vi stadig af den opfattelse, at lignende lejemål som udgangspunkt, har en kvm pris der ligger mellem 20 kr.-28 kr. eksklusiv forbrug.

På denne ejendom ligger stuehuset blot 1,6 m. fra staldbygningerne, hvor der i 2015 blev produceret 2.000 slagtesvin og 19.300 30 kg’s grise.

Derudover ligger stuehuset op til en plads, som bruges i forbindelse med landbrugsdriften.

Markedslejen skal reduceres som følge af disse ulemper og vi er af den opfattelse at lejen på [adresse1] skal nedsættes yderligere i forhold til stuehuset på [adresse3], hvorfra der ikke drives aktivt svinehold.

Det er vores opfattelse, at det ikke kan udelukkes at den reelle markedsværdi af fri bolig er de

2.500 kr. som Klager har betalt i husleje. Prisen begrundes i husets dårlige stand, ulemperne ved aktivt svinehold i baghaven samt beliggenheden. De 2.500 dækker forbrugsudgifter og udlejningen udgør samtidig en besparelse for udlejer, idet Klager har istandsat huset indvendigt for egen regning. Derfor er billedmaterialet fra ejendommen heller ikke retvisende mht. standen indvendig, da Klager har brugt både tid og penge på at få det istandsat.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 7 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Fastsættelse af markedspris

Vi er enig med SKAT i de priser de har estimeret for forbrug for el og vand og varme (2.400 l). Forbrug af varme nedsættes forholdsmæssigt grundet at klager kun råder over 130 kvm.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 10 måneder af indkomståret 2015 skal opgøres således:

[adresse1]-[by1]

Markedsleje: 7 kr./m2 x 130 x 10 måneder 9.100 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -910 kr.

El, 3480 kr. /12 x 10 måneder 2.900 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 10 måneder 2.043 kr.

Varme, 2.400 l, x 9,3 / 12 x 10 18.600 kr.

Skattepligtig værdi 31.733 kr.

Beskattet af fri bolig -25.000 kr.

I alt til beskatning 6.733 kr.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt en supplerende klage vedrørende [person6], hvoraf følgende fremgår:

”(...)

[adresse2]

Vi er af den opfattelse at SKATs værdiansættelse er helt forkert og ganske urealistisk.

Ejendommen er i dårlig stand og er hverken særlig attraktiv eller er meget værd. Nuværende offentlige ejendomsvurdering er på 330.000 kr. Der er ingen køkken i den overetage, der lejes ud og der er skråvægge der begrænser fuld udnyttelse af de 47 kvm.

Ud fra de boliger SKAT har fundet sammenholdt med de boliger, som vi har fundet, kan man opgøre en gennemsnits kvadratmeterpris. Kvadratmeterprisen skal efterfølgende reguleres for fordele og ulemper ved pågældende bolig.

Af ovenstående fremgår det, at den reelle gennemsnitspris for boliger såsom den i [by12] er ca. 29 kr.

Der er dog stadig den forskel at Klager ikke har rådighed over et helt hus, og at den etage han har til rådighed er meget begrænset af skråvægge, som gør at kun ca. 15 kvm er til rådighed med fuld loftshøjde. Derudover er huset installeret med blot et the-køkken.

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 20 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset – herunder mangel på et køkken. Herefter den manglende rådighed over den resterende del af boligen og begrænsningerne ved skråvæggene.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Fastsættelse af markedspris

SKAT har ud fra Energistyrelsen beregnet hvad klager bruger af henholdsvis vand, varme og el. Vi er enig med SKAT i de priser de har estimeret for forbrug for el og vand.

Arbejdsgiver/udlejer vurderer at der månedligt afholdes varmeudgifter for 600 kr. At Klager bruger mindre varme end estimeret af Energistyrelsen, skyldes at Energistyrelsen beregner forbruget ud fra hvad en børnefamilie bruger. Klager har ingen børn, hvilket begrænser varmeforbruget betydeligt.

Vi mener derudover heller ikke, at der skal beregnes individuel varme for Klagers kæreste, da lejligheden opvarmes til samme temperatur om der er en eller to på adressen. SKAT beregner heller ikke selvstændig brug af olie pr. person i ejendomme som opvarmes med oliefyr.

Hvis den ansatte har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje.

Som bilag er vedlagt lejekontrakten for [adresse2], hvoraf fremgår, at Klager har fraflytningspligt.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 11 1/2 måned af indkomståret 2014 skal opgøres således:

Indkomståret 2014

Markedsleje: 20 kr./m2 x 47 x 11 1/2 måneder (10. januar -december) 10.810 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -1.081 kr.

El, 3480 kr. /12 x 11 1/2 måned 3.335 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 11 1/2 2.350 kr.

Varme, 600 x 11,5 6.900 kr.

Kærestens forbrug-indflyttet den 2. december 2014

Vand, 2.452/12 x 1 måned 204 kr.

El, 3.480 kr./12 x 1 290 kr.

Skattepligtig værdi 22.808 kr.

Beskattet af fri bolig-10.000 kr.

I alt til beskatning 12.808 kr.

I indkomståret 2015

Du bor på [adresse2] i to måneder i 2015.

[adresse2]-[by2] (januar-februar)

Markedsleje: 20 kr./m2 x 47 x 2 måneder (januar-februar) 1.880 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -188 kr.

El, 3480 kr. /12 x 2 måneder * 2 voksne 1.160 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 2 måneder * 2 voksne 817 kr.

Varme, 600*2 1.200 kr.

Skattepligtig værdi 4.869 kr.

Beskattet af fri bolig -2.000 kr.

I alt til beskatning 2.869 kr.

Vedr. [adresse3]

(...)

Det er vores opfattelse, at det ikke kan udelukkes at den reelle markedsværdi af fri bolig er de

3.000 kr. som Klager har betalt i husleje. Prisen begrundes i husets dårlige stand, ulemperne ved aktivt landbrug i baghaven samt beliggenheden. De 3.000 dækker yderligere forbrugsudgifter og udlejningen udgør samtidig en besparelse for udlejer, idet Klager løbende istandsætter huset indvendigt for egen regning.

Fra adressen [adresse3] er der 6 km til nærmeste offentlige transport, som er et tog fra [by1].

Skal der ansættes en værdi på grundlag af kvm priser, er det vores klare opfattelse, at kvm prisen ikke skal overstige 10 kr. Til baggrund herfor har vi brugt kvadratmeterprisen på de boliger, der beliggenhedsmæssigt er sammenlignelige med den pågældende bolig. Herefter har vi fratrukket for den kvalitetsmæssige stand af huset og for generne ved at bo klods op af en aktiv landbrugsvirksomhed.

Subsidiært mener vi, at ovenstående dokumenterer, at den af SKAT skønnede værdiansættelse er for alt høj, hvorfor vi påstår, at SKATs værdiansættelse af fri bolig skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Fastsættelse af markedspris

SKAT har ud fra Energistyrelsen beregnet hvad klager bruger af henholdsvis vand, varme og el. Vi er enig med SKAT i de priser de har estimeret for forbrug for el og vand.

Arbejdsgiver/udlejer vurderer at der årligt bruges 2.500 l olie til alene at opvarme stuehuset. At Klager anvender mindre olie end estimeret af Energistyrelsen, skyldes at Energistyrelsen beregner forbruget ud fra hvad en familie bruger. Klager bor med sin kæreste, men de har ingen børn. Derfor anvender de ikke ligeså meget olie til varme og opvarmning af vand, som en familie med børn gør.

Endvidere har SKAT anvendt de samme oliepriser som i 2014. Priserne for olie er faldet meget i 2015. Den gennemsnitlige oliepris i 2015 lå på ca. 9,3 kr. pr. liter, hvorfor dette korrigeres i nedenstående beregning. Derudover bor de der i de tidlige sommermåneder, hvorfor deres varmeforbrug sagtens ville kunne reduceres yderligere, såfremt man beregner ud fra det faktiske forbrug.

Hvis den ansatte har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje.

På baggrund af ovenstående mener vi, at værdien af fri bolig for 4 måned af indkomståret 2015 skal opgøres således:

Markedsleje: 10 kr./m2 x 174 x 4 måneder (marts-juni) 6.960 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -696 kr.

El, 3480 kr. /12 x 4 måned 2.320 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 4*2 voksne 1.635 kr.

Varme, 2.500 l af 9,3 kr./12*4 7.750 kr.

Skattepligtig værdi 17.969 kr.

Beskattet af fri bolig -12.000 kr.

I alt til beskatning 5.969 kr.”

Klagerens repræsentant har fremsendt en supplerende klage vedrørende [person7], hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Dokumentation for betalt husleje

SKAT har endvidere ikke godkendt kontospecifikationer som gyldig dokumentation for betalt husleje. Kontospecifikationerne viser, at der primo oktober, november og december i 2015 er overført 3.000 kr. fra [person7] men teksten ”RENT”. Beløbet er efterfølgende bogført i regnskabet som husleje for [adresse3].

Vi er derfor uforstående overfor at SKAT ikke har fundet bevisførelsen for betalt husleje tilstrækkeligt godtgjort. Vi er af den opfattelse at [person7] har løftet bevisbyrden for, at han har indbetalt 9.000 kr. i husleje i perioden oktober-december 2015, hvorfor dette beløb skal fragå i en evt. forhøjelse af markedslejen.

Fastsættelse af markedspris

SKAT har ud fra Energistyrelsen beregnet hvad klager bruger af henholdsvis vand, varme og el.

Vi er enige med SKAT i de priser de har estimeret for forbrug af el og vand. Vi mener dog ikke, at Klager har det af SKAT estimerede varmeforbrug. Arbejdsgiver/udlejer vurderer at der årligt bruges 2.500 l olie til alene at opvarme stuehuset, hvorfor vi anmoder om, at varmeforbruget nedsættes hertil. Det er ikke muligt at fremkomme med dokumentation for det præcise forbrug, da oliefyret opvarmer både stald og stuehus, hvorfor der ikke foreligget en selvstændig opgørelse.

Klager bor på [adresse3] i tre måneder i 2015. Priserne for olie er faldet meget i 2015. SKAT anvender den gældende oliepris i 2014, da [virksomhed1] opgørelse tager udgangspunkt i dette år. Den gennemsnitlige oliepris i 2015 ligger på ca. 9,3 kr. pr. liter, hvorfor værdien af fri bolig beregnes således:

Markedsleje: 10 kr./m2 x 174 x 3 måneder (oktober-december) 5.220 kr.

-10 % reduktion pga. fraflytningspligt -522 kr.

El, 3480 kr. /12 x 3 måneder x 2 voksne + barn 2.610 kr.

Vand, 2.452 kr. / 12 mdr. x 3 x 2 voksne 1.226 kr.

Vand, 9.000 kr. – 4.904 kr. / 2 børn /12 måneder x 3 måneder 512 kr.

Varme, 2.500 l af 9,3/ 12 måneder x 3 måneder 5.812 kr.

Skattepligtig værdi 14.858 kr.

Betalt husleje -9.000 kr.

I alt til beskatning 5.858 kr.”

Klagerens repræsentant har den 13. november 2018 fremsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

[person2]

SKAT er af den opfattelse, at [person2] skal beskattes af fri bolig i perioden marts til maj 2013, hvor ansættelsesforholdet ophører. Iflg kontrakten har [person2] kun adgang til den lille lejlighed på første sal. At den anden beboer i lejligheden i stuen flytter ud er ikke ensbetydende med, at medarbejderen da automatisk skal pålægges, at skulle beskattes at hele ejendommen.

Vi er meget uforstående overfor denne restriktive holdning, hvor SKAT går ind og tilsidesætter en gyldig lejekontrakt.

Faktum er, at [person2] kun har haft rådighed over 1. sal i hele lejeperioden.

I lejekontrakten står der, at den aftalte leje er 1.000 kr. Af revisionslisten fremgår dog, at der kun er sket indbetaling på 600 kr. i den periode, hvor [person2], har boet der.

(billeder medsendt af huslejeindbetalingen fra revisionslisten)

[person4]

Vi har desværre ikke kunne finde de gamle lønsedler, som viser, at [person4] er blevet beskattet af fri bolig. [virksomhed4] har forestået lønnen, men pga. skift af lønsystemer flere gange, er de svære at opdrive.

Vi fortsætter med at søge efter beviser for den betalte husleje, og vi vil sende det ind til jer, såfremt vi får fat på det.

Vi mener endvidere ikke, at SKAT kan beskatte [person4] når det af udlejer er bekræftet, at han kun har rådighed over ca. 130 kvm.

Vi finder, at det er urimeligt, at SKAT kræver at klager skal kunne bevise en mundtlig aftale år efter, at den udenlandske medarbejder er fraflyttet og andre er flyttet ind. Omvendt synes vi heller ikke, at SKAT har bevist det modsatte – nemlig at [person4] har haft rådighed over hele huset.

Afslutning

SKAT har korrigeret beskatning af fri bolig for 7 medarbejdere.

De har korrigeret markedsprisen ganske urealistisk, for ejendomme som er nedslidte, og som ligger langt udenfor lands lov og grænser. Det er ejendomme, hvor flere af dem står klods op af et aktivt svinebrug, og det er ejendommen, som ingen andre end medarbejdere ved [virksomhed2] vil bo i- dette mere af tvang end af lyst. Der er ikke udbud efter disse ejendomme.

Det er endvidere ejendomme med lave stuehusværdier/ejendomsværdier og det er ejendomme, som er svære/umulige at sælge i fri handel.

SKAT har endvidere korrigerede på rådighedsarealerne i disse ejendomme. SKAT forudsætter, at

hvis man er eneste lejer, selv i kortere perioder, så skal man beskattes af hele ejendommen. De

har bedt klager bevise rådighed tilbage i tid. SKAT mener at medarbejderne har haft fuld rådighed

over ejendommene, hvis ikke det står i lejekontrakten, at der er rådighedsbegrænsning, omvendt

tager de heller ikke til indtægt i de lejekontrakter der står, at der er rådighedsbegrænsning. Begge

anses for utilstrækkeligt i SKATs optik.

Vi har på bedste bevis forsøgt at fremfinde lønsedler på medarbejdere, der forlængst er rejst ud.

Vi har ligeledes på bedste vis forsøgt at dokumentere rådighed af ejendommen på boliger som er

beboet af nye lejere.

Vi vil fortsætte med at forsøge på at bevise og finde dokumentation på de få vi mangler.

Klagerens repræsentant har den 1. marts 2019 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 7. februar 2019, hvoraf følgende fremgår:

”I forhold til [person1], [person5], [person7] og [person6] henviser vi til klagesagerne vedrørende medarbejdernes skatteansættelser.

Grundet en regnefejl for [person2], er Skatteankestyrelsens forslag en skærpelse af SKATs afgørelse. Dette er dog ikke korrekt.

Vi er fastholder endvidere, at [person2] har betalt husleje, men det har vist sig svært at trække gamle lønopgørelser fra tilbage i 2013. Vi har dog medsendt bevis for, at der er betalt 600 kr. ind pr. måned jf. regnskabet.

Vi er bevidste om, at der står 1.000 kr. i huslejen. Dette er nedreguleret mundtligt, hvilket står lejer og udlejer frit for.

Markedslejen

Vedrørende markedslejen for henholdsvis [adresse3] og [adresse2], henviser vi til de verserende sager for medarbejderne. Vi har ligeledes medsendt de nyeste eksempler på lejeboliger på landet.

Vi er af den opfattelse, at trods nedsættelse, så er kvadratmeterprisen endnu fastsat for højt.

Rådighed

Skatteankestyrelsen er af samme opfattelse som SKAT, hvorefter de fastholder, at medarbejderne har haft fuld rådighed til trods for de gyldige lejekontrakter, der foreligger, hvori der er indsat rådighedsbegrænsning. ”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fremlagde nye boligeksempler i området ved byerne [by2] og [by1], lige som repræsentanten fremviste video af [adresse3] og [adresse1]. Stuehusenes placering tæt på produktionsbygningerne fremgik af videoen, hvorfor repræsentanten bemærkede, at der ved fastsættelsen af markedsleje må tages hensyn til stuehusenes beliggenhed, mangler, gener og stand. Hun anførte, at det sandsynligvis vil være umuligt at udleje stuehusene til tredjemand, og at markedslejen må fastsættes under hensyntagen hertil. I forhold til [adresse2] bemærkede repræsentanten, at klageren kun har haft adgang til 1. sal, hvor der kun er et the-køkken, og en bolig med meget skrå vægge. Der blev endvidere henvist til, at der er foretaget en ny opmåling af boligerne, og det fremgår nu af BBR, at stuehuset på [adresse3] er på 165 kvm, og at stuehuset på [adresse1] er på 195 kvm.

Skattestyrelsen var enig i, at markedslejen må fastsættes til et lavere skøn end det af SKAT først foretagne, men bemærkede bl.a., at det må være arealet som fremgår af BBR i indkomstårene, der er beskatningsgrundlaget.

Landsskatterettens afgørelse

Arbejdsgivere har pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. jf. skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af skattekontrollovens § 7A, stk. 3, at en arbejdsgiver har pligt til at indberette til indkomstregistret, hvis en ansat har fået skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16.

Virksomheden ejer flere ejendomme, og stuehusene på [adresse2] og [adresse3], samt [adresse1] har været udlejet til ansatte i virksomheden.

Af ligningslovens § 16, stk. 3 fremgår, at værdien af et personalegode, som udgangspunkt ansættes til markedsværdien. Værdien af fri bolig kan nedsættes med 10 pct. af markedslejen, hvis der er fraflytningspligt ved ansættelsesforholdets ophør, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

[person1]

Der er ikke fremlagt en særskilt kontrakt om tjenestebolig, men repræsentanten har fremlagt ”Notice of Termination” dateret den 29. januar 2015, hvoraf det fremgår, at [person1] skal fraflytte boligen, som følge af ansættelsesforholdets ophør. Landsskatteretten finder, at der ved ansættelsesforholdets begyndelse blev indgået en særskilt aftale om, at [person1] skulle fraflytte boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8. Der kan således ske 10 % fradrag af den skattepligtige værdi af fri bolig. Der lægges vægt på, at virksomheden har fremlagt særskilte kontrakter om tjenestebolig for de resterende medarbejdere som har beboet virksomhedens boliger, og at repræsentanten har oplyst, at [person1] ved ansættelsesforholdets begyndelse fik udleveret en selvstændig kontrakt om tjenestebolig, men at denne kontrakt ikke har været mulig at fremvise under sagens behandling.

Ved beregning af rådighedsarealet på [adresse1], har SKAT taget udgangspunkt i husets fulde areal på 200 kvm. Repræsentanten har anført, at [person1] kun har haft rådighed over et 18 kvm værelse frem til juni 2014, jf. huslejekontrakten, og at han har haft rådighed over 130 kvm af huset fra juni 2014 til 1. marts 2015. Herudover har repræsentanten oplyst under retsmødet, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal er 195 kvm, og ikke de 200 kvm som oprindeligt anført.

Repræsentanten har fremlagt en skitse, samt billeder af [adresse1], men SKAT har ikke besigtiget ejendommen. Det fremgår af BBR, at stuehuset har et samlet boligareal på 200 kvm, men huset er efterfølgende opmålt til 195 kvm. Landsskatteretten finder ikke, at [person1] har afkræftet formodningen om, at have haft rådigheden over hele stuehuset på [adresse1], herunder til bad, stue og køkkenfaciliteter. Landsskatteretten finder endvidere, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at [person1] skal beskattes af hele boligarealet på i alt 200 kvm i indkomstårene 2013 til 2015.

Markedslejen må for 2013, 2014 og 2015 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

SKAT har ansat markedslejen til 96.000 kr. svarende til 480 kr. pr. kvm årligt. Ved skønnet er der henset til lejen for flere ejendomme i blandt andet [by2], [by3]. [by5] og [by1] centrum, hvor lejen er henholdsvis mellem 240 kr. pr. kvm og 840 kr. pr. kvm. Repræsentanten har henvist til lejen for nogle ejendomme, som ligger i [by2]. Der er bl.a. tale om en ejendom på 180 kvm, hvor den månedlige leje har udviklet sig i periode 18. marts 2017 til 10. august 2017 fra 460 kr. pr. kvm til 366 kr. kvm. Derudover er der tale om en ejendom, som ligger på [adresse1] i [by2], hvor kvm pris er 336 kr.

Landsskatteretten finder, at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi må tilsidesættes. Der lægges herved vægt på, at de af SKATs fremlagte boliger ikke anses at være sammenlignelige med [adresse1] med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra landbruget ved siden af stuehuset. Landsskatteretten finder derimod, at de af repræsentanten fremlagte boliger er mere sammenlignelige, og Landsskatteretten fastsætter herefter markedslejen skønsmæssigt til 84 kr. pr. kvm årligt for [adresse1]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el, og det beløb som [person1] allerede er beskattet af, skal fratrækkes den skattepligtige værdi. Repræsentanten har anført i den uddybende klage, at el, vand og varme er ansat for højt af SKAT, idet SKAT har beregnet forbruget for spædbarnet, til samme forbrug som en voksen.

For så vidt angår strøm- og vandforbrug, finder Landsskatteretten ikke grundlag, for at ændre det af SKAT fastsatte forbrug for [person1] og dennes husstand. Der lægges herved vægt på, at der er tale om en skønsmæssig beregning ud fra det på [virksomhed1]’ hjemmeside beregnede gennemsnitsforbrug for en person eller husstand, og at der ikke er fremlagt oplysninger eller dokumentation, som dokumenterer, at det fastsatte forbrug er for højt.

For så vidt angår varmeforbrug, har repræsentanten anført, at oliepriserne er faldet fra 2014 til 2015. Landsskatteretten er enig heri, og fastsætter således olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

[person5]

[person5] har fremlagt kontrakt om tjenestebolig for både [adresse3] og [adresse1], hvor det fremgår, at lejemålene skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Skattestyrelsen har godkendt fraflytningspligten, og værdien af fri bolig skal således nedsættes med 10 pct. af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

Det er ubestridt, at [person5] har haft rådighed over 174 kvm på [adresse3]. Det er derimod ikke enighed om, hvorvidt han har haft rådighed over dele af stuehuset på [adresse1] (130 kvm), eller hele stuehuset (200 kvm). Repræsentanten har oplyst under retsmødet, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at [adresse1] har et areal på 195 kvm, og ikke de 200 kvm som oprindeligt anført. Herudover har repræsentanten oplyst, at det fremgår af BBR, at [adresse3] har et areal på 165 kvm, og ikke de 174 kvm som oprindeligt anført.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at [person5] skal beskattes af hele boligarealet på [adresse3] på i alt 174 kvm.

Repræsentanten har fremlagt en skitse, samt billeder af [adresse1], men SKAT har ikke besigtiget ejendommen. Det fremgår af BBR, at stuehuset har et samlet boligareal på 200 kvm. Der er endvidere fremlagt to modstridende kontrakter om tjenestebolig, idet der i den seneste fremlagte kontrakt er en afgrænsning af lejemålet, men dette er ikke tilfælde i den først fremlagte kontrakt. Landsskatteretten finder ikke, at [person5] har afkræftet formodningen om, at have haft rådigheden over hele stuehuset på [adresse1], idet kontrakten fremsendt den 5. november 2018, efter Landsskatterettens opfattelse er ændret/tilrettet, til brug for sagen. Landsskatteretten finder derfor, at [person5] skal beskattes af hele boligarealet på i alt 200 kvm.

Markedslejen må for 2014 og 2015 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommenes størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi må tilsidesættes. Der lægges herved vægt på, at de af SKATs fremlagte boliger ikke anses at være sammenlignelige med [adresse3] og [adresse1] med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra landbruget ved siden af stuehusene, i form af landbrugsproduktion, herunder blandt andet svineproduktion. Landsskatteretten finder derimod, at de af repræsentanten fremlagte boliger er mere sammenlignelige, og Landsskatteretten fastsætter herefter markedslejen skønsmæssigt til 120 kr. pr. kvm årligt for [adresse3] og 84 kr. pr. kvm årligt for [adresse1]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el, og det beløb som [person5] allerede er beskattet af, skal fratrækkes den skattepligtige værdi. Værdi af el og vand er der enighed om. SKATs fastsatte pris for varmeudgifter er påklaget, idet repræsentanten anfører, at oliepriserne er faldet fra 2014 til 2015. Landsskatteretten er enig heri, og fastsætter således olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter. Det er Landsskatterettens opfattelse, at olieforbruget pr. år herefter må beregnes efter [virksomhed1]’ beregningsmodel for gennemsnitsforbrug.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

[person6]

[person6] har fremlagt kontrakt om tjenestebolig for både [adresse2] og 48, hvor det fremgår, at lejemålene skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Skattestyrelsen har godkendt fraflytningspligten, og værdien af fri bolig skal således nedsættes med 10 pct. af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8

Det er ubestridt, at klageren har haft rådighed over 47 kvm på [adresse2], men repræsentanten har under retsmødet anført, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal på [adresse3] er 165 kvm, og ikke de 174 kvm som oprindeligt anført.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af hele boligarealet på [adresse3] på i alt 174 kvm i indkomstårene 2014 og 2015.

Markedslejen må for 2014 og 2015 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi må tilsidesættes. Der lægges herved vægt på, at de af SKATs fremlagte boliger ikke anses at være sammenlignelige med [adresse3] og [adresse2] med hensyn til stand og beliggenhed, samt gener fra produktionen på [adresse3]. Landsskatteretten finder derimod, at de af repræsentanten fremlagte boliger er mere sammenlignelige, og Landsskatteretten fastsætter herefter markedslejen skønsmæssigt til 120 kr. pr. kvm årligt for [adresse3] og 240 kr. pr. kvm årligt for leje af 1. sal på [adresse2]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el, lige som betalt husleje skal fratrækkes den skattepligtige værdi. Værdi af el og vand er der enighed om. SKATs fastsatte pris for varmeudgifter er påklaget, idet repræsentanten anfører, at oliepriserne er faldet fra 2014 til 2015. Landsskatteretten er enig heri, og fastsætter således olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter. SKAT har tidligere anvendt 11,5 kr. pr. liter for olie, hvorfor denne sats skal anvendes for 2014.

Herudover anfører repræsentanten, at klageren bor sammen med sin kæreste, men at Energistyrelsen beregner oliforbruget pr. år for en hel familie. Det er Landsskatterettens opfattelse, at olieforbruget pr. år herefter må beregnes efter [virksomhed1]’ beregningsmodel for gennemsnitsforbrug.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

[person7]

[person7] har fremlagt kontrakt om tjenestebolig, hvor det fremgår, at lejemålet skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Skattestyrelsen har godkendt fraflytningspligten, og værdien af fri bolig skal således nedsættes med 10 pct. af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

Repræsentanten har under retsmødet anført, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal på [adresse3] er 165 kvm, og ikke de 174 kvm som oprindeligt anført.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af boligarealet på i alt 174 kvm i indkomståret 2015.

Markedslejen må for 2015 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, at den af SKAT skønsmæssige ansatte lejeværdi må tilsidesættes. Der lægges herved vægt på, at de af SKATs fremlagte boliger ikke anses at være sammenlignelige med [adresse3] med hensyn til stand, beliggenhed og gener fra produktionsvirksomheden på ejendommen. Landsskatteretten finder derimod, at de af repræsentanten fremlagte boliger er mere sammenlignelige, og Landsskatteretten fastsætter herefter markedslejen skønsmæssigt til 120 kr. pr. kvm årligt for [adresse3]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el.

Værdi af el og vand er der enighed om. SKATs fastsatte pris for varmeudgifter er påklaget, idet repræsentanten har anført, at oliepriserne er faldet fra 2014 til 2015. Landsskatteretten er enig heri, og fastsætter således olieprisen for 2015 til 9,3 kr. pr. liter. Det er Landsskatterettens opfattelse, at olieforbruget pr. år, må beregnes efter [virksomhed1]’ beregningsmodel for gennemsnitsforbrug.

Herudover skal den af [person7] betalte husleje til selskabet fratrækkes den skattepligtige værdi. Landsskatteretten finder, at [person7] har dokumenteret, at der er betalt 3.000 kr. i husleje i henholdsvis oktober, november og december 2015. Der lægges herved vægt på den fremlagte kontrakt om tjenestebolig, samt kontospecifikationer fra selskabet.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

[person2]

SKAT har lagt til grund, at [person2] har haft rådighed over 1. sal på [adresse2] i februar 2013 (47 kvm) og hele stuehuset (88 kvm) i marts 2013 til maj 2013. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation, som tilstrækkeligt sandsynliggør, at [person2] ikke har haft rådighed over hele husets areal i marts til maj 2013. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for, at tilsidesætte SKATs afgørelse herom.

Markedslejen må for 2013 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, jf. ovenstående begrundelse, at markedslejen skal fastsættes skønsmæssigt til 240 kr. pr. kvm årligt for leje af 1. sal på [adresse2], og 300 kr. pr. kvm årligt for leje af hele boligen på [adresse2]. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal fratrækkes allerede betalt husleje. Repræsentanten har anført, at [person2] har betalt 600 kr. i husleje pr. måned. Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at [person2] har indbetalt husleje til virksomheden i perioden. Der lægges vægt på, at det ikke fremgår af den fremlagte dokumentation, hvem der har foretaget indbetalingerne af de 600 kr., og at repræsentanten har oplyst, at der i lejekontrakt fremgår, at [person2] skulle have betalt 1.000 kr. i husleje.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for, at tilsidesætte den af SKAT fastsatte beregning for så vidt angår vand, varme og elforbrug for [adresse2].

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten skærper herefter SKATs afgørelse.

[person3]

Virksomheden har fremlagt kontrakt om tjenestebolig, hvor det fremgår, at lejemålet skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. SKAT har godkendt fraflytningspligten, og værdien af fri bolig skal således nedsættes med 10 pct. af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

SKAT har lagt til grund, at [person3] har haft rådighed over 174 kvm på [adresse3]. Virksomheden har oplyst overfor SKAT, at [person3] kun har haft rådighed over 130 kvm af stuehuset. Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden har fremlagt dokumentation, som tilstrækkeligt sandsynliggør, at [person3] ikke har haft rådighed over hele husets areal på 174 kvm i perioden. Repræsentanten har under retsmødet anført, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal på [adresse3] er 165 kvm, og ikke de 174 kvm som oprindeligt anført.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af boligarealet på i alt 174 kvm i indkomståret 2015. Landsskatteretten finder således ikke grundlag for, at tilsidesætte SKATs afgørelse herom.

Markedslejen må for 2013 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, jf. ovenstående begrundelse for fastsættelse af markedsleje for [adresse3], at markedslejen skal fastsættes skønsmæssigt til 120 kr. pr. kvm årligt. Markedsprisen er fastsat ud fra en konkret vurdering af den samlede husleje inkl. forbrug.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for, at tilsidesætte den af SKAT fastsatte beregning for så vidt angår vand, varme og elforbrug for [adresse3].

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.

[person4]

Virksomheden har fremlagt kontrakt om tjenestebolig, hvor det fremgår, at lejemålet skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. SKAT har godkendt fraflytningspligten, og værdien af fri bolig skal således nedsættes med 10 pct. af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 8.

SKAT har lagt til grund, at [person4] har haft rådighed over 174 kvm på [adresse3]. Virksomheden har oplyst overfor SKAT, at [person4] kun har haft rådighed over 130 kvm af stuehuset. Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden har fremlagt dokumentation, som tilstrækkeligt sandsynliggør, at [person4] ikke har haft rådighed over hele husets areal på 174 kvm i perioden. Repræsentanten har under retsmødet anført, at det efter nye opmålinger til BBR fremgår, at stuehusets areal på [adresse3] er 165 kvm, og ikke de 174 kvm som oprindeligt anført.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er oplysninger fra BBR i indkomstårene, som skal anvendes. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af boligarealet på i alt 174 kvm i indkomståret 2015. Landsskatteretten finder således ikke grundlag for, at tilsidesætte SKATs afgørelse herom.

Markedslejen må for 2013 fastsættes skønsmæssigt ud fra ejendommens størrelse, stand og beliggenhed, idet der må henses til, hvad lejeniveauet er for sammenlignelige ejendomme i området.

Landsskatteretten finder, jf. ovenstående begrundelse for fastsættelse af markedsleje for [adresse3], at markedslejen skal fastsættes skønsmæssigt til 120 kr. pr. kvm årligt.

Den skattepligtige værdi af fri bolig skal tillægges udgifter, som selskabet betaler til vand, varme og el.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for, at tilsidesætte den af SKAT fastsatte beregning for så vidt angår vand, varme og elforbrug for [adresse3].

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.

Selskabet skal således indberette værdi af fri bolig til eIndkomst, jf. skattekontrollovens § 7 A.

Samlet set ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse, og pålægger selskabet at indberette værdi af fri bolig, jf. ovenstående begrundelse.