Kendelse af 17-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 17-0284025

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015	70.400 kr.	0 kr.	70.400 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2015 uregistreret virksomhed med kommunikationsdesign og grafisk design.

Klageren har i perioden fra den 1. juli 1989 – 1. september 2000 og igen fra den 28. oktober 2016 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 741020 Kommunikationsdesign og grafisk design.

SKAT har på baggrund af en faktura udstedt af klageren til [virksomhed2] IVS den 30. juni 2015 foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige overskud i indkomståret 2015.

Af fakturaen fremgår det, at der er tale om præsentation vedrørende [x1]. Det samlede fakturabeløb udgør 88.000 kr. Fakturabeløbet ekskl. moms udgør herefter 70.400 kr. Det fremgår desuden af fakturaen, at fakturaen er udstedt af klageren. Fakturaen er underskrevet af klageren.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren har haft lønindkomst på 431.920 kr. og anden personlig indkomst på 73.950 kr.

Klageren har oplyst, at fakturaen er udarbejdet af [virksomhed2] IVS’ direktør, [person2], med klageren som den, der fakturerer beløbet, og at klageren efterfølgende har underskrevet fakturaen efter anmodning fra [person2].

Klageren har oplyst, at der ikke foreligger noget regnskab for virksomhedens resultat for indkomståret 2015, da han ikke havde nogen virksomhed i 2015.

Klageren har desuden oplyst, at han ulønnet har hjulpet [person2] igennem mange år. [person2] ville på et tidspunkt aflønne klageren for de mange projekter, og [person2] derfor sendte en regning på et beløb, som klageren underskrev. Det var ifølge klageren ikke meningen, at beløbet skulle betales med det samme, og klageren var ikke opmærksom på, at beløbet på fakturaen var inkl. moms. Klageren har oplyst, at han har lavet de ting, der fremgår af fakturaen.

Klageren tidligere repræsentant har oplyst, at det skyldtes manglende kendskab til reglerne, at der blev udstedt faktura, og at klageren og [person2] derfor har aftalt, at der skulle ske annullering af det fakturerede beløb ved udstedelse af kreditnota.

Ifølge klageren gjorde [person2] klageren opmærksom på, at klageren ikke var momsregistreret, og klageren rettede derfor henvendelse til SKAT, som oplyste ham om, at han skulle udskrive kreditnota, momsregistreres og derefter udskrive en ny regning. Ifølge klageren rådede hans revisor ham imidlertid til først at udskrive en ny regning, når han modtog betalingen. Klageren har oplyst, at han ikke har modtaget betaling.

Klageren har den 19. december 2016 fremsendt en kreditnota på 88.000 kr. inkl. moms til [virksomhed2] IVS vedrørende regning af 30. juni 2015, [x1].

Der er afsagt konkursdekret over [virksomhed2] IVS den 22. juni 2017. Advokat [person3] har i skrivelse af 15. november 2017 oplyst klageren om, at der efter de for kurator foreliggende oplysninger ikke kan forventes dividende til de i boet anmeldte krav. Advokaten har i skrivelsen tillige oplyst om, at klageren ikke vil modtage yderligere meddelelser i sagen, såfremt der ikke fremkommer dividende på skiftesamlingen. Konkursbehandlingen er afsluttet den 8. december 2017, hvor virksomheden er opløst.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 70.400 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Du har i dine bemærkninger til SKATs forslag af 8. november 2016 oplyst følgende:

•	Du har udført arbejdet i form af grafisk assistance
•	Du har underskrevet fakturaerne og heraf vedkendt dig fakturaerne
•	Du har udstedt kreditnotaer for at 0-stille tidligere fakturaer, da du ikke var momsregistreret på udstedelsestidspunktet.
•	Du har underskrevet en betalingsaftale med selskaberne.
•	Du vil ikke udstede nye fakturaer til selskaberne førend du får betaling.

Af din årsopgørelse for indkomståret 2015 fremgår det, at din skattepligtige indkomst består af en lønindtægt på 431.920 kr. samt anden personlig indkomst på 73.950 kr.

Anden personlig indkomst er de indkomster, der ikke indgår i andre rubrikker på selvangivelsen.

Det kan blandt andet være.

•	Værdien af fri sommerbolig i udlandet
•	Mindre personalegoder med en værdi på under 1.100 kr. hver, hvis de har en samlet værdi på over 1.100 kr.
•	Ferierejser betalt af din arbejdsgiver (gælder også ferierejser, der kombineres med en forretningsrejse).
•	Personalegoder, som ikke står i rubrik 11, 12 eller 17, og som i overvejende grad er givet af hensyn til arbejdet, og som sammenlagt med andre lignende goder overstiger en skattefri bagatelgrænse på 5.700 kr.
•	Personalegoder, der ikke har en konkret sammenhæng med arbejdet (her er der ingen bagatelgrænse).
•	Værdien af nogle personalelån er skattepligtige. SKAT får oplysninger om, at godet er ydet, men kender ikke værdien.
•	Legater.
•	Lejeindtægt, hvis du fremlejer din lejebolig.

Genvundne afskrivninger ved salg af bygninger på lejet grund eller ejendom med hjemfaldspligt og lignende.

•	Skattepligtige gevinster ved spil og væddemål.
•	Fortjeneste ved salg af ædle metaller m.v.
•	Skattepligtige offentlige tilskud.
•	Indtægt fra vedvarende energianlæg (f.eks. solcelle og vindmøller).
•	Nettoindkomst fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig (hobbyvirksomhed).
•	Fortjeneste ved salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger.

Det er SKATs opfattelse at de 73.950 kr. der er selvangivet som anden personlig indkomst, ikke vedrører den omsætning der kan opgøres efter fakturaerne, idet beløbet der er selvangivet ikke stemmer overens med fakturabeløbet, samt at anden personlig indkomst ikke dækker overskud af erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har modtaget 1 faktura udstedt af dig vedrørende indkomståret 2015. Samlet udgør beløbet uden moms 70.400 kr. se nedenfor.

Dato	Beskrivelse af ydelsen	Faktura beløb inkl. moms	Moms	Faktura beløb ex. moms
30-06-2015	Præsentation [x1]	88.000 kr.	17.600 kr.	70.400 kr.

Omsætning er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Du har i din indsigelse til SKAT forslag af 8. november 2016 oplyst, at du vedkender dig fakturaerne og det udførte arbejde. Du har oplyst, at kreditnotaerne udelukkende var lavet for at rette op på din momsregistrering. Du har efterfølgende ikke udstedt nye fakturaer, da du ikke var sikker på, at du nogensinde ville få betalingen, hvorfor du først ville udstede nye fakturaer i forbindelse med betalingerne.

I henhold til juridisk vejledning afsnit C.C 2.5.3.2.1 er retserhvervelsesprincippet den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt.

Da SKAT ikke kender det tidspunkt hvor du har erhvervet dig endelig ret til indtægten, er det SKATs vurdering, at du senest i forbindelse med udstedelsen af fakturaen den 30.06.2015 har erhvervet dig ret til indtægten.

At du efterfølgende udsteder en kreditnota for at rette op på momsregistreringen, ændrer ikke ved det faktum, at der er sket retserhvervelse på det oprindelige fakturatidspunkt.

I indsigelsen til nyt forslag af 12. december 2016, har din repræsentant anmodet om, at kreditnotaerne for retsvirkning, således den opgjorte skat nedsættes til 0 kr., da [virksomhed2] IVS har oplyst, at selskabet har en underbalance, der gør at en betaling ikke er mulig.

Som det også fremgår af forslaget af 12. december 2016, anvendes kreditnotaer blandt andet i situationer, hvor varerne sendes retur, at der gives en efterfølgende rabat, eller at der er opnået enighed om, at beløbets størrelse ikke er korrekt. Det er SKATs vurdering, at man ikke kan anvende kreditnotaer, som et retsskridt for manglende betaling.

SKAT har ikke i afgørelsen taget stilling til, om du har opfyldt betingelserne for, at kunne anvende reglerne om tab på debitorer efter kursgevinstlovens § 17, idet et eventuel konstateret tab først kan fradrages i det indkomst år, tabet er konstateret, hvilket i denne sag tidligst kan ske for indkomståret 2016.

SKAT har ingen oplysninger om fradragsberettigede driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

På den baggrund fastholder SKAT ændringen og beskatter dig af omsætningen på i alt 70.400 kr. efter statsskattelovens § 4 for indkomståret 2015.

(...)”

Skattestyrelsen er 25. maj 2022 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller til stadfæstelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 16. januar 2017 i sin helhed.

Faktiske forhold

Klager har den 30. juni 2015 udstedt en faktura til [virksomhed2] IVS. Af fakturaen fremgår det, at der er tale om præsentation vedrørende [x1] og det samlede fakturabeløb udgør 88.000 kr. Fakturabeløbet ekskl. moms udgør herefter 70.400 kr.

Klager fremsender til [virksomhed2] IVS en kreditnota på 88.000 kr. inkl. moms, dateret den 19. december 2016.

Klager har gjort gældende, at han aldrig har modtaget betaling for fakturaen og der er udstedt kreditnota for fakturaen. Klager har i den forbindelse fremlagt e-mailkorrespondance mellem klager og ejeren af [virksomhed2] IVS.

Uregistreret virksomhed

Alt indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne måtte være positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. Erhvervsdrivende skal efter dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab, og såfremt den erhvervsdrivende ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen fortages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager har forklaret at han udført arbejde for det beløb han har faktureret og dermed erhvervet ret til beløbet, hvilket klager har faktureret ved faktura udstedt den 30. juni 2015. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at klager i indkomståret 2015 ikke har haft registreret en virksomhed.

Skattestyrelsen mener derfor, at klager har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2015 med en omsætning på minimum 88.000 kr.

At klager oplyser ikke at have modtaget betaling for fakturaen og har udstedt en kreditnota den 19. december 2016, ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen annulleres. Subsidiært, at kreditnotaerne accepteres. Mere subsidiært, at der godkendes fradrag for tab på debitorer fra tidspunktet for [virksomhed2] IVS’ konkurs.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Afgørelse fra Skat om ændret indkomst og moms vedrører 7 fakturaer, udarbejdet af selskabet [virksomhed2] IVS, med [person1] som den der fakturerer beløbene. Direktør for [virksomhed2] IVS, [person2] anmodede [person1] om at underskrive de af ham udskrevne fakturaer.

[person2] var bekendt til [person1]. [person1] assisterede [person2] ved rådgivning/ arbejde, og det aftaltes at [person1] ville blive honoreret for det udførte arbejde, hvis det førte til indtægter for [person2].

Selskabet [virksomhed2] IVS er under tvangsopløsning jf. vedlagte dokumentation fra Erhvervsstyrelsen, og har ikke og vil ikke være i stand til at honorere de udstedte fakturaer. Der henvises ligeledes til mail af 20.12.2016 hvor [person2] på [virksomhed2] IVS 's vegne oplyser, at det ikke vil være muligt at betale noget til [person1].

Efter skatteloven skal en indtægt medtages når arbejdet udføres, men i det konkrete tilfælde var aftalen mellem to gode venner at [person1] ville bruge noget tid på projektet, og så måtte man efterfølge se om det kunne realiseres med overskud. Det var ikke aftalt fra start at der skulle udstedes fakturaer/ske betaling før man konstaterede at projektet kunne realiseres med overskud.

Det er derfor en fejl - skyldes manglende kendskab til lovgivningen, at der blev udstedt fakturaer. [person1] og [person2] har derfor også jf. vedhæftede mail aftalt, at der skulle ske annullering af der fakturerede beløb ved udstedelse af kreditnotaer, hvilket er sket jf. vedlagte bilag.

(...)"

Klagerens tidligere repræsentant har den 16. januar 2018 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Under henvisning til ovenstående sag, skal jeg herved på vegne af [person1] fremsende dokumentation for, at selskabet [virksomhed2] IVS under konkurs ingen dividende vil udlodde til kreditorerne – skrivelse fra kurator vedlægges til Deres brug.

Jeg skal på denne baggrund, og da de underskrevne fakturaer jf. vor tidligere skrivelse er sket på grund af en fejl og senere er annulleret ved kreditering, anmode om at sagen afsluttes som den oprindelig forelå for [person1] med ingen udstedte faktureringer.

(...)”

Klageren har den 19. juni 2018 fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Jeg tænker ikke jeg her skal fremkomme med argumenter for at den aldrig burde være kommet så langt men dog sige at min revisor og jeg mener vi har gjort hvad vi kunne for at stoppe den.

Den gæld I mener jeg har er sat i bero men jeg kan jo se at der løber renter på og det er ikke rart.

Den person som burde have skyldt mig penge (hvis man ser bort fra at jeg faktisk skrev kreditnotaer på gælden inden han afleverede sit regnskab) er for længe siden gået konkurs og jeg har fået brev fra advokaten om at der ikke er nogle penge i hans firma.

(...)”

Klageren har den 13. marts 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Som lovet gik jeg hjem og gennemgik alle dokumenterne igen.

Jeg fandt ud af at jeg rent faktisk har sendt kreditnotaer til [person2] svarende til de regninger jeg har sat navn på.

Sagen er, som I nok kunne fornemme, at jeg gik fuldstændig i panik da det gik op for mig at jeg kunne komme til at betale selvom jeg ikke havde modtaget en krone, og derfor lavede jeg i første omgang kreditnotaer svarende til hvad [person2] havde mailet til mig at han gerne ville have regninger på. Naturligvis er regninger til [virksomhed2] jo med i disse kreditnotaer.

Efterfølgende lavede jeg kreditnotaer som passer til regningerne og mailede dem til [person2] den 19. december og han kvitterer for modtagelsen af disse.

(...)”

Den 14. marts 2019 har klageren fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Jeg beklager at jeg igen sender dokumenter til sagen, men jeg har tænkt en del over det siden mødet i tirsdags. Jeg har jo ikke prøvet at deltage i den slags før og da i spurgte om jeg havde mere til sagen opsummerede jeg igen de mere tekniske detaljer som vi mener har betydning, selvom jeg i virkeligheden gerne ville fortælle lidt om de mere følelsesmæssige og bløde sider. Det vil jeg tillade mig kort at gøre her. Jeg ved ikke om det er noget der overhovedet kigges på når den skal afgøres men det betyder noget for mig at få det sagt.

Den her sag har i den grad taget hårdt på mig. Jeg har slet ikke tal på hvor mange søvnløse nætter jeg har haft. Det har allerede haft store konsekvenser og jeg føler at jeg allerede er blevet ”straffet” for min uvidenhed. Jeg har altid været meget påpasselig med at have orden i mine ting overfor SKAT. Jeg har opgivet og betalt alt til tiden. Som jeg vist nævnte på mødet er det jo ikke sådan at jeg ikke erkender at jeg har lavet en meget dum fejl som skyldes simpel uvidenhed. Jeg kunne fuldt ud acceptere at skulle betale en bøde for dette, men hvis SKAT opretholder kravet mod mig vil det på vidtrækkende konsekvenser for mig da jeg nu slet ikke har penge til at kunne betale kravet. Min indtægt er ganske lille og min kones pædagogløn giver heller ikke mulighed for at sætte den slags penge til side.

Jeg tænker ikke at der er nogen det tror at jeg har fået noget som helst ud af den ulykkelige situation. Tværtimod. Jeg kan fint leve med at [person2] aldrig kommer til at betale mig en øre. Det var en risiko jeg var villig til at løbe. Men jeg synes virkelig ikke det er rimeligt hvis jeg skal betale for at være blevet udnyttet af en skruppelløs person som jeg fejlagtigt troede var et anstændigt menneske. Jeg havde jo kendt ham i mange år.

Jeg håber virkelig at man i det skatteretlige system også kan operere med blødere begreber som menneskelighed og rimelighed og tage højde for at jeg virkeligt gjorde alt hvad jeg kunne for at stoppe sagen inden det nåede så langt at ”mine” regninger kunne udnyttes (hvad jeg faktisk ikke ved om de er blevet. Jeg ved ikke hvad [person2] har gjort og om han uretmæssigt har fået udbetalt penge.)

Sagen har nu stået på i flere år og der går sjældent en dag hvor jeg ikke tænker på det og det slider hårdt på mig. Jeg vil så gerne have den afsluttet men frygter virkeligt at jeg taber og vil blive opkrævet beløb som jeg ikke har midler til.

Det er sikkert noget usædvanligt men jeg håbet at I måske kan medtage at jeg allerede har betalt en høj pris for min uvidenhed. Jeg tænker det kan være menneskeligt at fejle og da jeg aldrig har været i ond tro ville det være rart om SKAT havde den slags aspekter med når der skal afgøres.

(...)”

Den 18. maj 2021 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg synes jo at jeg har gjort alt det rigtige efter det gik op for mig at jeg var ved at blive udnyttet:

1: Jeg skyndte mig at kontakte Skat og fulgte deres råd (Bliv momsregistreret og lav kreditnotaer med det samme)

2: Jeg kontaktede straks den person som var ved at udnytte mig og bad ham ikke bruge nogle regninger fra mig i sine regnskaber

3: Jeg kontaktede min arbejdsplads’ revisor som gik ind i sagen og han fik skriftligt tilsagn om, at mine regninger aldrig ville blive betalt.

3: Jeg skrev straks kreditnotaer på regningerne og fik fra personen at vide at han så ville ændre sit regnskab og ikke bruge regninger med mit navn og han sagde at han godt kunne ændre dette hos sin revisor

Min fejl er at jeg ikke kendte til reglerne – jeg var ikke engang momsregistreret – og det erkender jeg selvfølgelig. Jeg ville ønske at jeg bare kunne betale en bøde for dette. Jeg synes jeg er blevet straffet ganske meget allerede. Ikke blot får jeg aldrig mine penge for mit arbejde (det kan jeg leve med og det var en risiko jeg vidste jeg løb), men jeg har nu gået og været nervøs for at SKAT opretholder sit krav til mig i mange år. Beløbet vokser løbende. Jeg har jo aldrig fået pengene og har derfor ikke en chance for at betale skat, moms og renter.

(...)”

Klageren er den 6. april 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og er meget overrasket over denne.

Jeg er ikke fagmand men tænker at det kan da ikke være en rimelig måde at behandle en borger på. Min opfattelse er, at jeg har begået en teknisk fejl skyldet manglende viden men gjort alt hvad jeg kunne for at rette op på det og nu risikerer jeg at komme til at sidde i en stor gæld for penge som ingen tror jeg har modtaget. Og jeg kan slet ikke se hvad jeg kunne have gjort. Jeg kan heller ikke forstå at I ikke i stedet er efter [person2] som jo i mine øjne er den skyldige her.

Jeg har en enkelt kommentar til sagsfremstillingen, og det er, at da jeg skrev kreditnotaer var det ikke for at have mulighed for at skrive nye regninger men for at få dem trukket tilbage.

(...)”

Klageren er 2. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Jeg er meget uforstående over de foreløbige afgørelser på min sag. Jeg har meget svært ved at tro at dette kan passe, og jeg har nogle kommentarer og, efter min mening, vigtige betragtninger som jeg håber I vil give jer tid til at læse. Jeg har desværre ikke nogen rådgiver, da ham der hjalp mig er gået på pension da sagen har trukket ud så mange flere år end jeg havde fået oplyst, og nu har vi ikke penge til juridisk hjælp.

Først og fremmest vil jeg lige fortælle at jeg arbejder i kommunikations- og reklamebranchen. Det er meget almindeligt at jeg arbejder på sager som jeg ikke ved om vil blive afregnet. Det er et vilkår som min branche desværre er hårdt ramt af. Enten i form af konkurrencer mellem flere parter, eller som oplæg der vil blive afregnet hvis de føres ud i livet. Det har også været tilfælde ved det her udførte arbejde, som er lavet over en længere periode.

Derfor var det ikke med forventning om omgående afregning at jeg satte mit navn på regningerne (som jeg slet ikke selv har skrevet men blot scannet en underskrift på), men jeg var så uvidende at jeg tænkte at jeg ville gemme dem som et bevis på at jeg skulle have en afregning hvis projekterne blev realiseret. Det er før sket at kunden løber med arbejdet uden at betale. Det var en fejl som skyldes uvidenhed fra min side. Jeg er på ingen måde vant til at lave regnskaber mm. Dette er en fejl som jeg erkender og beklager dybt og jeg er villig til at tage en form for ”straf” for dette – men lige nu er vi ude i nogle voldsomme beløb som vi ikke har. Jeg har jo aldrig modtaget en eneste krone fra [person2].

Jeg ved ikke om det er mig der fejlopfatter. Jeg har svært ved at gennemskue skrivelsernes paragraffer, love og regler, men pludselig forekommer det mig at jeg måske er mistænkt for at prøve at snyde nogen?

Hvis det er tilfældet at der på nogen måde fra jeres side er tvivl om jeg har handlet lovligt vil jeg meget gerne at i informerer om dette og gerne anmelder det, da jeg intet har skjult eller fortiet. Jeg har ALTID afregnet min skat til sidste krone og ALDRIG undladt at opgøre eller betale skat af noget. Jeg stiller gerne op med alt den dokumentation I måtte ønske.

Jeg havde inden (og efter) min momsregistrering i 2017 en mindre omsætning, primært baseret på at jeg hjælper [fond1] med at lave deres blad til et ganske lille beløb. Jeg har alle regninger for dette liggende og kan fremsende dem og de er naturligvis uden moms og påskrevet som B-indkomst på min selvangivelse da jeg ikke tjente mere end måtte uden at være momsregistret. Jeg har også hjulpet en tidligere chef ([virksomhed3]) med grafisk arbejde og dette er også altid opgjort som B-indkomst så jeg har betalt den skat jeg skulle.

Jeg genoprettede i slutningen af 2016 min momsregistrering udelukkende da det var anbefalingen fra den dame jeg talte i telefon med hos SKAT da det gik op for mig at jeg havde lavet en fejl. Og udelukkende for at kunne kreditere regningerne, da det var hvad jeg at vide at jeg skulle.

Ang. Kreditnotaer uden regninger:

Som det vist meget tydeligt fremgår af mailkorrespondance med [virksomhed4], som jeg mener har jeg udleveret til jer, var jeg fuldstændig i panik da det gik op for mig at jeg havde lavet en fejl ved at sætte mit navn på regningerne. Jeg havde jævnligt kontakt med [person4] hos Skat og jeg tror meget tydeligt jeg fik fortalt hende hvor forvirret og ja – bange – jeg var for det der skete. Da jeg desperat forsøgte at få [virksomhed4] til at stoppe regningerne spurgte jeg ham hvilke opgørelser han mente jeg havde til gode og han sendte en opgørelse på mail. Denne opgørelsesom, som var en liste, brugte jeg fejlagtigt som grundlag for kreditnotaerne. Dette opdagede jeg kort efter og lavede derfor i stedet så kreditnotaer på de udskrevne regninger og fremsendte disse til alle.

Vedr. manglende aktivitet for at få pengene:

Jeg kan forstå at SKAT efterlyser aktivitet fra min side for at få pengene. Dette kan jeg slet ikke forstå. Vi prøvede at få lavet en betalingsaftale (den nævner I selv) og jeg havde fat i [virksomhed4] hver evig eneste dag. Og jeg havde jo ingen tid. Efter at regningerne endte hos Skat (og det var jo først der jeg blev bekendt med at de var sendt videre) gik der ganske kort tid – Jeg mener indenfor højst et par uger – før at mit arbejdes revisor fik [virksomhed4] til erkende at han aldrig ville betale mig. [virksomhed4] selv sagde at han nu gik konkurs og efter lidt tid fik jeg en opringning fra en advokat som fortalte at der intet var at komme efter for mig.

Ang. mulighed for at trække tab fra

Jeg synes der er så urimelig at jeg først nu bliver informeret om dette. Vi har i hele forløbet sagt at i værste fald skulle jeg kunne trække tabet fra. Jeg har talt så mange gange med forskellige personer hos Skat og Skatteankestyrelsen og jeg har så tydeligt gjort opmærksom på at jeg er på herrens mark i alt det her. Hvorfor er der ingen der fortæller mig dette i forløbet? Hvorfor bliver jeg ikke vejledt til dette) Jeg tror at jeg havde en forventning om at Skat skulle være mig behjælpelig og imødekommende i sådan en sag hvor jeg jo er noget rystet over at Skat kommer efter at have haft min sag liggende i 5 1/2 og siger at så skulle jeg have gjort noget andet for længe siden.

Min kone [person5] og jeg kommer selvfølgelig ind til retsmødet når det kommer. Jeg har meget svært ved at forstå korrespondance når det hele er paragraffer og love der forholdes til, og vi vil meget gerne sidde foran et menneske som kan fortælles os rimeligheden i at jeg blev fuppet af en tidligere arbejdsforbindelse, ikke har fået en krone, og nu står til at skulle betale et kæmpe beløb af penge jeg aldrig har fået.

...”

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for den af SKAT foretagne indkomstforhøjelse, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren lagde særligt vægt på, at han havde begået en fejl.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt klageren har drevet uregistreret virksomhed og som følge heraf skal anses for skattepligtig af indkomst opgjort på baggrund af en i hans navn udstedt faktura.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskaberne fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Af faktura udstedt den 30. juni 2015 fremgår det, at klageren har haft en omsætning på 88.000 kr. inkl. moms for præsentation vedrørende [x1]. Klageren har ikke bogført beløbet.

Klageren har forklaret, at han har lavet de ting, der står på fakturaen, og at SKAT oplyste ham om, at han skulle udskrive kreditnotaer, momsregistreres og derefter udskrive en ny faktura. Klageren har desuden forklaret, at hans revisor rådede ham til først at udskrive en ny faktura, når han fik pengene, ligesom klageren har forklaret, at han aldrig har modtaget pengene.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren må anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i det omhandlede indkomstår, og at han har udeholdt omsætning fra sin nuværende virksomhed svarende til 88.000 kr. inkl. moms.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at det er uomtvistet, at der har været en omsætning på 88.000 kr. inkl. moms, hvilket klageren har faktureret ved faktura udstedt den 30. juni 2015.

Det forhold at klageren ikke har modtaget betaling anses for uvedkommende i forhold til klagerens angivelse af omsætning i skattemæssig henseende.

Retten bemærker, at tab på forretningsdebitorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Landsskatteretten finder, at tabet ikke var konstateret og kunne gøres endeligt op i indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst forhøjes med 88.000 kr., svarende til 70.400 kr. (88.000 kr. – 20 %), når momsen er fratrukket.