Kendelse af 16-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sagen.

Faktiske oplysninger

Klageren fik ifølge årsopgørelse nr. 2 af 9. april 2014 vedrørende indkomståret 2012 et rentefradrag på i alt 197.732 kr. fordelt med 25.986 kr. til realkreditinstitut og 171.746 kr. til pengeinstitut.

Klagerens revisor, [virksomhed1] I/S, der havde fuldmagt fra klageren til at varetage hendes skattemæssige forhold, ændrede herefter ved anvendelse af TastSelv hendes rentefradrag til i alt 519 kr., jf. årsopgørelse nr. 3 af 2. juni 2014.

Af årsopgørelse nr. 3 fremgår bl.a.:

”Du har givet samtykke til, at [virksomhed1] I/S får adgang til dine personoplysninger på www.skat.dk/tastselv. Du kan ændre eller tilbagekalde tilladelsen på www.skat.dk/tastselv.”

Endvidere fremgår, at:

”Uanset den nu foretagne ændring har SKAT mulighed for at ændre årsopgørelsen inden for fristerne i skatteforvaltningsloven. Hvis du mener at eventuelle procenttillæg og rentebeløb på denne årsopgørelse er forkerte, kan du sende en klage til Skatteankestyrelsen...”.

Klageren påklagede den 1. september 2014 årsopgørelse nr. 3 af 2. juni 2014 til Skatteankestyrelsen, der den 10. juni 2016 afviste klagen med en begrundelse om, at SKATs årsopgørelse nr. 3 af 2. juni 2014 ikke var en afgørelse, der kunne påklages, idet årsopgørelsen var baseret på oplysninger fra en person, der havde fuldmagt til at handle på klagerens vegne.

Klageren anmodede den 15. august 2016 SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012, således at årsopgørelse nr. 2 af 9. april 2014 skulle være gældende.

SKAT nægtede den 5. januar 2017 at imødekomme klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2012.

Endvidere fremgår, at klageren ikke havde fremsendt dokumentation for, hvem der hæftede for den omhandlede gæld og en eventuel aftale om fordeling af de omhandlede rentefradrag i 2012.

Af denne afgørelse fremgår bl.a., at klageren og [person1] blev skilt den 17. juni 2014.

I anledning heraf bemærkes, at renteudgifter fradrages hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen hæfter for gælden. Kan det ikke afgøres, hvem der hæfter for gælden, fradrager hver ægtefælle halvdelen af renteudgifterne, jf. kildeskattelovens § 24 A.

Så længe ægteskabet består, er det stort ser uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledes renteudgifterne fordeles mellem ægtefællerne. Er der aftalt en anden fordeling, end den der følger af kildeskatteloven, vil skattemyndighederne derfor normalt henholde sig til den aftalte fordeling, så længe de særlige ægtefællebeskatningsregler finder anvendelse.

Når de særlige regler for ægtefæller ikke mere skal anvendes, fordi de tidligere ægtefæller er blevet skilt eller separeret, skal renteudgifter derimod fratrækkes hos den person, som hæfter for gælden, uanset hvem der har betalt renterne.

Det betyder, at hvis ægtefællerne hæfter for et lån i fællesskab, skal de, i år hvor ægtefællereglerne ikke finder anvendelse, fratrække renteudgifterne i forhold til, hvor stor en del af gælden de hæfter for. Er der f.eks. solidarisk hæftelse på gælden, kan hver af de tidligere ægtefæller fradrage 50 % af renteudgifterne.

SKATs afgørelse

SKAT har den 17. januar 2017 fastholdt afgørelsen af 5. januar 2017.

SKAT har anført, at klageren har fremlagt dokumentation for de omhandlede rentefradrag, som hun hæfter for sammen med sin tidligere ægtefælle. Endvidere har klageren oplyst, at der ikke er indgået aftale om en anden fordeling af fradraget end 50 % til hver. Der er ikke indgået bodelingsoverenskomst.

SKAT har nævnt, at man fortsat ikke finder grundlag for at ændre skatteansættelsen, idet fristen efter skatteforvaltningslovens § 26 for genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 er overskredet, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter § 27 ikke ses at være opfyldt.

Der er ved afgørelsen henset til, at klageren har givet fuldmagt til, at [virksomhed1] I/S på klagerens vegne foretager indberetninger via TastSelv vedrørende skatteansættelsen. De omhandlede rentefradrag er således i årsopgørelsen af 2. juni 2014 fjernet fra klagerens skatteansættelse, og det fremgår af årsopgørelsen, at rentefradraget er selvangivet via TastSelv.

Klageren har ikke benyttet sig af muligheden for efterfølgende selv at rette denne indberetning via TastSelv eller anmode SKAT herom. Derimod påklager klageren den 1. september 2014 skatteansættelsen til Skatteankestyrelsen, som i afgørelse af juni 2016 afviser klagen, da skatteansættelsen er foretaget på grundlag af selvangivne tal. Der foreligger derfor ikke nogen afgørelse fra SKAT, der kan klages over til Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.

Anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2012 er modtaget efter fristen 1. maj 2016 for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, og anmodning om eventuel ekstraordinær genoptagelse efter § 27 er modtaget mere end 6 måneder efter, at klageren i 2014 ved modtagelsen af årsopgørelse nr. 3 bliver opmærksom på, at der er grundlag for ændring af skatteansættelsen, jf. § 27, stk. 2.

Under henvisning hertil kan anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 fortsat ikke imødekommes, og der henvises til afgørelse af 5. januar 2017.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse vedrørende afslag af 17. januar 2017 fra SKAT på ansøgning om imødekommelse af anmodning om ændring af hendes skatteansættelse for 2012.

Klageren har nedlagt påstand om, at det ansøgte imødekommes.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 26 er overholdt, idet hendes oprindelige henvendelse til Skatteankestyrelsen af 1. september 2014 skal betragtes som en anmodning om ændring af skatteansættelsen, og idet anmodningen uden unødigt ophold efter Skatteankestyrelsens afvisning af 10. juni 2016 er fulgt op af en anmodning af 15. august 2016 til SKAT.

SKAT bør være afskåret fra at gøre gældende, at fristen efter skatteforvaltningslovens §§ 26-27 løber i den periode, der er forløbet mellem, at Skatteankestyrelsen modtog klagerens henvendelse af 1. september 2014 om ændring af skatteansættelsen for 2012 og Skatteankestyrelsens afgørelse af 10. juni 2016 om afvisning af henvendelsen under henvisning til, at anmodningen skulle være rettet til SKAT. Det er tale om et simpelt retsspørgsmål, hvor Skatteankestyrelsen var ca. 22 1/2 måned om at oplyse, at henvendelsen skulle have en anden adressat.

Der henvises til, at SKAT i sin afgørelse af 5. januar 2017 har accepteret at behandle klagerens anmodning af 15. august 2016 i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26-27. Beslutningen om behandlingen er en begunstigende forvaltningsakt, som SKAT ikke kan tilbagekalde, når det viser sig, at præmissen for afgørelsen af 5. januar 2017 – at dokumentation ikke var indsendt – var forkert, og at fejltagelsen kan tilregnes SKAT.

Subsidiært har klageren gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er til stede.

Klageren blev først ved Skatteankestyrelsens afgørelse af 10. juni 2016 bekendt med, at henvendelse skulle ske til SKAT og ikke til Skatteankestyrelsen, og herefter gik der mindre end 6 måneder, inden hun rettede henvendelse til SKAT den 16. august 2016.

SKATs udtalelse

SKATs har afgivet en udtalelse i sagen, hvoraf bl.a. fremgår:

”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen for indkomståret 2012 er således den 1. maj 2016.

Klager har den 1. september 2014 sendt en klage til Skatteankestyrelsen over den ændring af rentefradraget, der er foretaget af [virksomhed1] I/S, som klager selv har givet fuldmagt til at anvende klagers TastSelv. Da ændringen ikke er resultatet af en afgørelse, som er truffet af SKAT, kan Skatteankestyrelsen ikke behandle en klage over ændringen, se Skatteankestyrelsens afgørelse den 10. juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.

Klager kunne i stedet ved en genoptagelsesanmodning have anmodet SKAT om at ændre skatteansættelsen for 2012 med det ønskede rentefradrag, jf. skattefor- valtningslovens § 26, stk. 2. En sådan genoptagelse kunne også være sket via TastSelv.

Det kan således lægges til grund, at klager har sendt en klage over årsopgørelse nr. 3 for 2012 til en forkert myndighed, og at klagen er sendt indenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter en fornyet gennemgang af sagen er det SKATs opfattelse, at klager er berettiget til genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet anmodningen under de foreliggende omstændigheder må anses for rettidig.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af klagen til Skatteankestyrelsen den 1. september 2014, at klager ønsker at klage over årsopgørelse nr. 3, som er vedlagt klagen.

Det fremgår tillige direkte af klagen, at årsopgørelse nr. 3 ikke er resultatet af en ændring foretaget af SKAT, men derimod af en ændring foretaget af fuldmagtshaver, som efter klagers oplysning har overskredet sin bemyndigelse.

Det kunne således konstateres af Skatteankestyrelsen og SKAT umiddelbart efter modtagelsen af klagen, at den var indgivet til en myndighed, der ikke havde kompetence til at ændre årsopgørelsen.

Uanset at klagevejledningen på årsopgørelse nr. 3 var korrekt, således at det må anses for klagers fejl, at hun sendte klagen til en forkert myndighed, finder SKAT, under henvisning til forvaltningslovens § 7, at anmodningen om ændring af skatteansættelsen er modtaget rettidigt. Vi har også henset til, at Skatteankestyrelsen i sin afgørelse den 10. juni 2016 har vejledt klager om at henvende sig til SKAT om genoptagelse af sagen – og, at der ikke foreligger oplysninger om, at klager har modtaget en sådan vejledning tidligere i forløbet. Der kan i øvrigt henvises til Højesterets afgørelse den 26. marts 1996 offentliggjort i U.1996.803H, hvor en ansøgning om familiesammenføring efter omstændighederne blev anset for rettidig.

Herefter finder SKAT, at klagen er indsendt indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26 og SKAT skal derfor pålægges at genoptage sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKATs udtalelse, at SKAT pålægges at genoptage sagen.