Kendelse af 03-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet ved spaltning den 21. november 2003. Selskabet stiftedes med en selskabskapital på 125.000 kr. Det fremgår af sagen, at nom. 125.000 kr. anparter er anskaffet til kurs 175,39, hvorefter anskaffelsessummen udgjorde 219.237 kr. Selskabets formål var formueforvaltning.

Selskabets regnskabsår løb fra den 1. maj til den 30. april.

Klageren har den 4. marts 2011 erhvervet yderligere nom. 75.000 kr. anparter i [virksomhed1] ApS ved gældskonvertering, hvorefter anpartskapitalen udgjorde nom. 200.000 kr.

Den 12. oktober 2015 blev der indgivet en anmodning om opløsning af [virksomhed1] ApS efter selskabslovens § 225 til Skifteretten i [by1]. Retten afsluttede behandlingen den 18. december 2015, hvor selskabet blev tvangsopløst.

Klageren har vedrørende indkomståret 2015 selvangivet et tab på anparter i [virksomhed1] ApS på 1.094.242 kr. Det er i den forbindelse oplyst, at nom. 75.000 kr. anparter den 4. marts 2011 skal anses anskaffet for 875.000 kr., idet selskabet havde en gæld til klageren udgørende 875.000 kr., der efter gældskonvertering den 4. marts 2011 ved opgørelsen af anparternes anskaffelsessum er indgået til kurs 100.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet på tidspunktet for gældskonverteringen ejede 18,8 % af selskabet [virksomhed2] A/S.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at der blev afsagt konkursdekret vedrørende [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], den 29. juni 2011, og at selskabet er opløst efter endt konkursbehandling den 31. august 2018.

Af årsregnskabet for [virksomhed1] ApS for perioden 1. maj 2010 til 30. april 2011 fremgår bl.a.:

”Hovedaktivitet

Selskabets hovedaktivitet består i formueforvaltning herunder at eje aktier.

Udvikling i året

Selskabets resultatopgørelse for 2010/11 udviser et underskud på kr. 3.849.362, og selskabets balance pr. 30. 04. 2011 udviser en egenkapital på kr. -210.385.

Selskabet har i regnskabsåret styrket kapitalgrundlaget, idet egenkapitalen er blevet forøget med kr. 875.000 i forbindelse med konvertering af fremmedkapital til egenkapital.

Det selskab, som virksomheden har investeret i er afhændet. Dette selskab er efterfølgende gået konkurs. Tabet på aktier og de tilknyttede fordringer har medført et betydeligt tab og selskabet er i dag uden aktiver og aktivitet.”

Det fremgår endvidere af [virksomhed1] ApS’s årsregnskab for perioden 1. maj 2010 til 30. april 2011, at selskabets aktiver pr. 30. april 2011 udgjorde 1 kr. Posten ”Andre værdipapirer og kapitalandele” udgjorde den 30. april 2011 0 kr.

SKAT sendte den 4. oktober 2016 forslag til afgørelse, hvoraf det fremgik, at SKAT ikke anerkendte klagerens tab på anparter i [virksomhed1] A/S udover den oprindelige anskaffelsessum på 219.242 kr. SKAT lagde til grund, at [virksomhed1] ApS’s aktier i [virksomhed2] A/S ikke havde nogen værdi på tidspunktet for gældskonverteringen, da [virksomhed2] A/S gik konkurs allerede i 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har i årsopgørelsen for 2015 nægtet klageren et fradrag i form af tab på anparter på 875.000 kr. Den 4. oktober 2016 sendte SKAT et forslag til afgørelse til klageren. Af forslaget fremgår bl.a.:

”SKAT foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2015 sådan:

LOVREGLER: Aktieavancebeskatningslovens §§ 13 og 28

Kapitaludvidelse med gældskonvertering skete pr. 4. marts 2011.

Iflg. selskabets årsrapport for 2010/11 er aktiver (kapitalandele) pr. 30. april 2011 anført til 0 kr., idet datterselskabet umiddelbart efter er erklæret konkurs.”

SKAT har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen indsendt en udtalelse, hvoraf det bl.a. fremgår:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det er i forbindelse med klagen oplyst, at det af [virksomhed1] ApS tilhørende selskab [virksomhed2] A/S på tidspunktet for kapitalforhøjelse i holdingselskabet blev værdiansat til 10.000.000 kr. – hvoraf ejede 11,3 % eller 1.128.000 kr. Baggrunden for denne værdiansættelse var, at en investor ville foretage et indskud på 4.000.000 kr.

Hvis SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen havde modtaget nærmere redegørelse – og dokumentation for værdien af anparterne – som vi havde bedt om – havde værdiansættelsen måske været en anden. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres således, at klageren skal indrømmes et fradrag på 1.094.242 kr. for tab på unoterede anparter i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2015. Af klagen fremgår bl.a.:

”Vi skal hermed påklage SKATs årsopgørelse for indkomståret 2015 for [person1]. SKAT

har ændret den skattepligtige indkomst med ikke godkendt fradrag for tab på unoterede anparter med i alt DKK 875.000.

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse.

I forbindelse med opløsning af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har SKAT ikke anerkendt et skattemæssigt fradrag for tab på unoterede anparter på i alt DKK

1.094.242. SKAT har i stedet ansat det skattemæssige tab til den oprindelige skattemæssige anskaffelsessum på anparterne, som udgør i alt DKK 219.242. SKAT vælger derfor, at se bort fra en gældskonvertering til anparterne, der er gennemført i 2011

Faktiske forhold

Der er i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] pr. 4. marts 2011 gennemført en kapitaludvidelse ved, at der er sket konvertering af en mellemregning som [person1] personligt har haft på selskabet til anparter.

[person1]s tilgodehavende på [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] har udgjort DKK 875.000. Dette tilgodehavende er konverteret til anpartskapital, hvilket er sket til kurs 100. Dermed er der sket en forhøjelse af anparternes værdi i [virksomhed1] ApS fra DKK 219.242 til DKK 1.094.242. I forbindelse med opløsning af selskabet i 2015, er der realiseret et tab på DKK 1.94.242 svarende til anparternes anskaffelsessum.

SKAT har ikke anerkendt kursen på fordringen på [virksomhed1] ApS henset til, at selskabet [virksomhed2] A/S, som [virksomhed1] ApS ejede 11,3 % i efter en planlagt udvidelse, gik konkurs. SKAT har derfor ikke anset værdien for værende tilstede på tidspunktet for gældskonverteringen.

Redegørelse

[virksomhed1] ApS har ejet 18,8 % af selskabet [virksomhed2] A/S. Denne andel blev pr. 4. marts. 2011 værdiansat til DKK 1.128.000. Baggrunden for denne værdiansættelse var, at der på tidspunktet for gældskonverteringen var en investor, der ville fortage et indskud ved kapitaludvidelse i [virksomhed2] A/S på DKK 4.000.000.

Dette var for en andel på 40 % af selskabet, hvorefter der skete udvanding af de eksisterende aktionærer fra 100 % til 60 % ejerskab. [virksomhed1] ApS ejerandel på 18,8 % ville herefter blive udvandet til 11,3 %. Af en samlet værdi af aktierne på DKK 10.000.000 udgør [virksomhed1] ApS andel derfor DKK 1.128.000.

[virksomhed1] ApS kapital i selskabet udgør derfor DKK 1.128.000.

Egenkapital kan på tidspunktet for gældskonverteringen opgøres til netto DKK 43.000, da der foreligger et gældsbrev til [person1] personligt på DKK 875.000, og øvrig gæld på DKK 210.000. [person1]s personlige fordring på selskabet kan derfor på tidspunktet for gældskonverteringen opgøres til en værdi på DKK 875.000 (kurs pari).

Anparternes anskaffelsessum skal derfor forhøjes med et tilsvarende beløb.

Forløbet har været, at der ønskede sammenlægning af to kontorer/afdelinger i driftsselskabet. Efter denne sammenlægning, ville der kommen en ekstern investor, og foretage en kapitaludvidelse i selskabet, hvorved værdien af anparterne for [virksomhed1] ApS ville udgør DKK 1.1.28.000. Efter udvidelse kunne der være usikkerhed omkring hvornår og hvor meget der ville blive udbetalt i udbytter, hvorfor [virksomhed1] ApS kunne have vanskeligt ved, at foretage afvikling af gælden til [person1] ApS. Ikke fordi fordringen var usikker, men fordi den investerede kapital skulle anvendes i driften.

Derfor valgt [person1] at foretage en gældskonvertering af sin fordring, da den på tids- punktet for tilbuddet fra den eksterne investor havde en kursværdi på 100.

Det er korrekt, at der sker nogle omstændigheder der gør, at investorerne trækker sig, og [virksomhed2] A/S går konkurs, men på tidspunktet for gældskonverteringen har dette ikke været kendt, og der har forlagt en konkret plan om kapitaltilførsel. Der er efterfølgende ført retssager omkring kollapset mod de udtrædende ejere.

Derfor fastholder vi, at det foretagne skattemæssige fradrag skal godkendes, da værdien af gældskonverteringen ikke kan ansættes til DKK 0, som skønnet af SKAT.”

Repræsentanten har fremlagt bilag vedrørende værdiansættelse af aktierne i [virksomhed2] A/S ved gældskonverteringen. Det fremgår heraf, at:

Landsskatterettens afgørelse

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Af § 1, stk. 2, fremgår det, at lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på bl.a. anparter i anpartsselskaber.

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Tabet fradrages i det indkomstår, hvori tabet er realiseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring, følger det af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U1977.964H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet.

I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Nedsættelse sker bl.a., når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af fordringens kreditor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, 4. pkt., nr. 1.

Det fremgår af beregningseksemplerne i forarbejderne til den tidligere bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, (betænkning nr. 139 af 23. maj 1995, ad nr. 10, jf. nr. 2) og cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse, at beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver.

Fordringens kursværdi skal opgøres i overensstemmelse med beregningseksemplerne i betænkning nr. 139 af 23. maj 1995 og cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse. Fordringens nominelle værdi beregnes uden hensyntagen til kapitalindskuddet.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klagerens fordring mod [virksomhed1] ApS på tidspunktet for gældskonverteringen kan ansættes til en højere værdi end 0 kr. Der er herved henset til, at [virksomhed1] ApS´ primære aktiv bestod af aktier i [virksomhed2] A/S, der kort tid efter klagerens gældskonvertering blev taget under konkursbehandling. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der forelå en konkret aftale med en ekstern investor, der kan danne grundlag for en anden værdiansættelse. Det er herefter med rette, at SKAT har foretaget nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.