Kendelse af 03-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens personlige indkomst med 325.224 kr.

Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], blev stiftet den 28. januar 2012 af [person1]. Selskabets formål var at drive installationsforretning og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet blev opløst efter konkurs den 24. september 2014.

Klageren var direktør, tegningsberettiget og eneste ansatte i selskabet fra den 28. januar 2012 til 26. oktober 2012. Selskabet var herefter uden ledelse.

Selskabet har haft adresse på følgende beliggenheder:

Ifølge udskrift fra Det Centrale Personregister havde klageren i perioden den 30. marts 2009 til 1. september 2012 privat adresse på [adresse3], [by1].

Det fremgår af SKATs opgørelse over hævninger på selskabets bankkonto [...85] og [...40] i hhv. [finans1] A/S og [finans2] A/S, at der i 2012 er hævet sammenlagt 325.224,96 kr. Hævningerne omfatter udbetaling til en Touran, refundering af afholdte udlæg, afdrag på gældsbrev, betaling til [finans3], kontanthævninger samt diverse restaurationsudgifter m.v.

Der er ikke fremlagt et gældsbrev eller lignende lånedokument. Der er heller ikke fremlagt grundbilag vedrørende selskabets indkøb af varer og ydelser.

Ifølge SKATs oplysninger har selskabet ikke ejet en bil.

Kurator har oplyst til SKAT, at klageren havde enefuldmagt til begge bankkonti.

SKAT sendte den 21. april 2016 forslag til klageren om at ændre grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2012-2014 med frist den 17. maj 2016 til at komme med bemærkninger. Det fremgår heraf, at SKAT bl.a. foreslog at forhøje klagerens personlige indkomst i indkomståret 2012 med 325.224 kr. som følge af hævninger på selskabets bankkonti, der af SKAT ansås for at være tilgået klageren som yderligere løn.

Den 27. oktober 2016 traf SKAT afgørelse i sagen i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 325.224 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”SKAT finder, at du er skattepligtig af de hævninger/overførsler der er sket på konti tilhørende [virksomhed1] ApS og [virksomhed2]. Hævningerne/overførslerne anses for yderligere løn til dig.

Din personlige indkomst for 2012 forhøjes med 325.224 kr. som yderligere løn fra [virksomhed1] ApS og i 2014 med 74.566 kr. som yderligere løn fra [virksomhed2]

(...)

Selskabet er stiftet af [person1], men du har været direktør og eneste ansatte i selskabet siden stiftelsen.

Det er også oplyst, at du har haft enefuldmagt til selskabets konti.

Ud fra disse oplysninger finder vi, at du har været den reelle ejer af selskabet og derfor omfattet af personkredsen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Derfor anses 2012 ikke for forældet. ”

(...)

Af statsskattelovens § 4 fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes al indkomst hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke eller hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Beløb som en lønmodtager modtager fra sin arbejdsgiver vil som udgangspunkt være at betragte som A-indkomst.

Undtaget herfra er penge, som en lønmodtager modtager fra sin arbejdsgiver til dækning af udgifter som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren. Der er her tale om udlæg efter regning, når en arbejdsgiver refundere de udgifter, som en lønmodtager har betalt (lagt ud for) mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

Kravet for, at beløb, som er udbetalt fra arbejdsgiver til lønmodtageren er skattefri er, at det dokumenteres, at lønmodtageren har afholdt arbejdsgivers udgifter og at disse udgifter efterfølgende er refunderet.

Det er, jævnfør praksis skatteyder, der skal dokumentere, at de modtagne beløb fra arbejdsgiver udgør dækning af holdte udgifter for arbejdsgiver.

Vi finder ikke, at denne dokumentation er fremlagt eller sandsynliggjort.

SKAT fastholder, at din personlige indkomst for 2012 forhøjes med 325.224 kr. som yderligere løn fra [virksomhed1] ApS (...). ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomstforhøjelsen for indkomståret 2012 er ugyldig på grund af forældelse.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den pågældende afgørelse er truffet for sent vedrørende indkomståret 2012. I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., skal en ansættelse være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist udløb 1. august 2016. Den påklagede afgørelse er først truffet den 27. oktober 2016 og dermed truffet for sent. Afgørelsen for indkomståret 2012 er derfor ugyldig.

SKAT anfører i deres afgørelse, at de mener, at en del af indkomstforhøjelsen stammer fra en relation, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B. Dette bestrides.

For det første er kontroldefinitionen slet ikke opfyldt. Skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, defineres som kontrol som en person, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne.

For det andet er der intet grundlag for at konkludere, at [person2] enten ejer mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. [person2] har alene været ansat direktør i selskabet. En direktørstilling er ikke en stilling, der berettiger til nogen form for kontrol i forhold til et selskab, her konkret [virksomhed1] ApS.

SKATs ”realitetsvurdering” i afgørelsen, side 4, synes alene at være baseret på, at [person2] har været direktør og ansat og haft til selskabernes konti. Det gøres gældende, at en sådan realitetsbedømmelse ikke kan fortages i forhold til skattekontrollovens § 3 B, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, angiver udtømmende, hvorfor der kan foreligge kontrol. [person2] har ikke kontrol, har aldrig hverken ejet eller haft bestemmende indflydelse på selskabet på anden vis. Det er alene kapitalejeren, [person1], der har denne mulighed.

Indkomstforhøjelsen for 2012 er derfor ugyldig. ”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner, jf. bestemmelsens stk. 5. Omfattet er blandt andet skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 1 og 2 (nu skattekontrollovens § 37).

Det anses at være en forudsætning for, at nærtståendes ejerandele skal medregnes ved vurderingen, at den skattepligtige selv er medejer af den pågældende juridiske person. Der kan herved henvises til forarbejderne (lovforslag 1997-11-14 nr. 84) samt Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.1.2.3.2.

Klageren havde ikke bestemmende indflydelse i selskabet og er derfor ikke omfattet af personkredsen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, hvorfor den forlængede ordinære frist ikke finder anvendelse. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at selskabet var ejet med 100 % af stifteren [person1]. At klageren var eneste ansatte og direktør samt havde adressesammenfald med selskabet er uden betydning i denne sammenhæng.

SKAT har fremsendt agterskrivelse til klageren for indkomståret 2012 den 21. april 2016 og har truffet endelig afgørelse om ændring af skatteansættelsen den 27. oktober 2016. Dermed er den ordinære ansættelsesfrist overskredet for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten annullerer derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2012.