Kendelse af 24-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, CVR [...1] blev stiftet den 26. september 2008 af [virksomhed2] ApS, CVR [...2], [virksomhed3] ApS, CVR [...3], og [virksomhed4] ApS, CVR [...4].

Af oplysninger i CVR fremgår, at direktionen i selskabet, i de påklagede indkomstår, alene bestod af [person1]. Af registrerede ejeroplysninger fremgår, at selskabets registrerede reelle ejer var [person1], der med ændringsdato den 1. april 2012 stod registreret med en ejerandel på 100 % og 100 % af stemmerettighederne.

[person1] har i indkomståret 2013 modtaget udbetalinger af skattefri befordringsgodtgørelse med 56.474 kr. for 2013, 62.518 kr. for 2014 og 69.674 kr. for 2015.

Udbetalingerne i 2013 er ifølge det oplyste sket i marts, maj og december. Udbetalingerne er både i 2014 og 2015 sket i december.

Udbetalingerne er ifølge det oplyste sket på grundlag af [person1] arbejdskalender, hvor af fremgår destination og kørte kilometer.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår referat af kontrolbesøg, den 17. marts 2016, som følger:

”Ved kontrolbesøget den 17. marts 2016, er det oplyst af økonomichef [person2], at der ikke er ført kontrol med de af [person1]s angivne kørsel og beregning af antal kilometer. Der er således ikke ført kontrol med de i kalenderen angivne kilometer, formål eller bestemmelsessteder. Det er oplyst, at [person3] foretager indberetning af det angivne samlede kilometerantal til lønsystemet, som foretager udregningen af den skattefrie kørselsgodtgørelse. ”

Selskabet har til klagen vedlagt rekonstruerede kørselsbilag for 2013, 2014 og 2015. Af bilagene fremgår kørselsdato, startadresse, destinationssadresse, formål og beløb udbetalt som skattefri kørselsgodtgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet, at indberette A-skat og AM-bidrag af udbetalte kørselsgodtgørelser, som SKAT har anset for skattepligtige for modtageren.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT har ved stikprøvevis gennemgang af grundbilagene (kalender) følgende bemærkninger til udvalgte eksempler på den angivne kørsel:

SKAT har den 13. juni 2016 via mail anmodet om, at få dokumentation for udgiften til brobilletter eller brobizz i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel til Sjælland. (10 gange) SKAT har ikke modtaget dokumentation for disse udgifter.

Efter SKATs opfattelse, ses det vanskeligt at fører en effektiv og betryggende kontrol med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse når grundbilaget og dokumentationen kun afleveres en gang årligt til administrationen. [person3] som har ansvaret for indberetning af løn m.v. har kun indberettet de angivne kilometer til lønsystemet og uden yderligere kontrol af grundbilaget(2014 og 2015).

Udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til direktører og hovedaktionærer er i praksis underlagt en ikke ubetydelig skærpet bevisbyrde. Herunder bl.a. nøjagtige angivelser af kørsel fra og til, delmål, bestemmelsessted og formål med kørslen.

Da virksomheden råder over en del firmabiler/benzinkort, er det endvidere SKATs opfattelse, at en direktør/hovedaktionær har en skærpet bevisbyde for, at der er anvendes egen bil og eget benzinkort i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

SKATs konklusion:

Da de fremlagte dokumentationer for de i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015 udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser ikke opfylder kravene efter bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2 finder vi, at de udbetalte kørselsgodtgørelser anses for værende skattepligtig indkomst til [person1].

Dette begrundes bl.a. med følgende:

-Det er oplyst, at der ikke er ført kontrol med den angivne kørsel

-Det fremgår således ikke af bogføringen og bogføringsbilagene, at der inden beregning og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser er ført en effektiv kontrol med den angivne kørsel, herunder angivelser af bestemmelsessteder, kilometerantal og formål

-De anvendte satser anvendt ved beregning af befordringsgodtgørelse

-Der er ikke på grundbilagene angivet start- og slutadresser

-Erklæring om at der er kørt i egen bil fremgår ikke på bilaget (kalenderen)

-At udbetaling af kørselsgodtgørelsen kun udbetales en gang årligt (2014 og 2015), samt 3 gange i 2013

-Grundbilagene/kalender i mange tilfælde mangler formål med den erhvervsmæssige kørsel

-Der er ikke fremlagt dokumentation/brobizz for passage af Storebæltsbroen i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel til Sjælland

På baggrund af ovennævnte, anser vi derfor, at de udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser til [person1] skal betragtes som skattepligtig A-indkomst (AM-bidragspligtig), da der ikke er ført en effektiv kontrol med udbetalingerne jf. ovenstående lovkrav herom.

Skattefrie kørselsgodtgørelser som er anset for skattepligtige:

-2013 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med 56.474 kr.

-2014 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med 62.518 kr.

-2015 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med 69.674 kr.

(...)

2.3.Retsregler og praksis

Kildeskattelovens § 43, stk. 1

”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.”

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.”

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr.1

”Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.”

Skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1

”Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomst-registeret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kil-deskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.”

Indkomstregistreringslovens § 3, stk. 1, nr. 1

”Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret:

2) Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7.”

Skattekontrollovens § 9A, stk. 4

”Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, eller fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 D eller 7 J til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.”

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Med baggrund i ovenstående, pålægger vi Jer, at foretage indberetninger/ændringer til Indkomstregistret vedrørende [person1].

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at pålæg om indeholdelse bortfalder.

Til støtte herfor er anført:

”Selskabet er af den opfattelse at ligningslovens §9 stk. 4 er overholdt. Jf. vedlagt dokumentation og arbejdsgivers kontrol ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse opfylder betingelserne herfor.

De vedlagte opgørelser er udarbejdet på baggrund af den af selskabets direktørs kalender, hvor på oplysningerne er blevet noteret. ”

SKAT har den 13. februar 2017 afgivet høringssvar som følger:

”Der vedlægges kopi af kalender for 2014 og 2015, hvilket er det oprindelige grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1].

De kørselsbilag revisor har fremlagt i sin klage, er udarbejdet efter SKATs kontrolbesøg den 17. marts 2016. De udarbejdede kørselsbilag er indsendt til SKAT den 8. juni 2016.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Landsskatterettens afgørelse

Løn og godtgørelser, der udbetales til ansatte m.v. er som udgangspunkt A-indkomst jf.

Kildeskattelovens § 43.

Ved enhver udbetaling af A-indkomst, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 46.

Tilsvarende skal udbetaleren indeholde arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der er pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser, der udbetales til ansatte m.v., jf. skattekontrollovens § 7.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Dette fremgår af § 2, stk. 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13 marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelserne for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.

Arbejdskalenderen, der udgjorde grundlaget for udbetalingerne af kørselsgodtgørelser til [person1], angiver ikke navn, adresse og CPR-nr. på modtageren, ligesom den ikke angiver anvendte udbetalingssatser, eller angiver hvorledes de udbetalte godtgørelser er beregnet. Det er endvidere oplyst, af selskabets økonomichef, at der ikke er ført kontrol med betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, forud for udbetaling af kørselsgodtgørelser til [person1].

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er ført en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser har været opfyldt.

Da de rekonstruerede kørselsregnskaber ikke har været del af grundlaget, for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser, kan fremlæggelsen af disse ikke føre til andet resultat.

Den manglende kontrol af retmæssig udbetaling medfører, at samtlige udbetalinger anses for skattepligtige, idet betingelserne for skattefriheden herefter ikke er opfyldt, jf. SKM2007.247.HR.

Det er herved med rette, at selskabet er blevet pålagt, at indberette de udbetalte kørselsgodtgørelser.

SKATs afgørelse stadfæstes.