Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har konstateret, at klageren har fået indsat checks på sin bankkonto på følgende datoer:

Check [...1] på 25.000 kr. af 16. oktober 2010. Indsat på konto 29. oktober.2010 25.000 kr.

Check [...2] på 50.000 kr. af 20. september 2011. Indsat på konto 22. september 2011 45.000 kr.

Check [...3] på 50.000 kr. af 24. juli 2012. Indsat på konto 24. juli.2012 40.000 kr.

Den 15. august 2016 oplyste klagerens repræsentant SKAT om, at de indsatte beløb var lejlighedsgaver, som hidrørte fra klagers svigerinde.

SKAT udsendte varsling om ændring af skatteansættelsen den 10. november 2016.

SKAT traf afgørelse om ændring af skatteansættelsen den 5. januar 2017.

SKATS afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med de modtagne gaver.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Din repræsentants indsigelse til SKATs forslag har ikke ændret ved SKATs opfattelse.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, litra 5, da SKAT anser det for mindst groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet de modtagne gaver som indkomst i disse år.

SKAT anser 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 for at løbe fra den 8. september 2016, hvor de sidste oplysninger fra [finans1] er modtaget.

Det bemærkes, at da SKAT finder, at dine skatteansættelser kan ændres ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist, der er nævnt ovenfor under punkt 1.3.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at hvis der er tale om manglende selvangivelse af indkomster, som har karakter af mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, så gælder bekendtgørelsens § 1 ikke, jf. bekendtgørelsens § 3.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at du, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er skattepligtig af beløbene på de modtagne checks, der er indsat på din konto i 2010, 2011 og 2012, jf. opstillingen ovenfor under punkt 1.2.

SKAT har her lagt vægt på, at

- beløbene er indsat på din konto og checksene er udstedt til dig af din svigerinde [person1]

- der er ikke fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at der ikke er tale om skattepligtige gaver

- det ses ikke ved henvendelse til SKAT at være undersøgt om gaverne er skattepligtige

Det er SKATs opfattelse, at de gaver du har modtaget i årene 2010 til 2012 ikke falder ind under fritagelsen for beskatning. Skattefritagelsen vedrører som anført i afsnit C.A.6.3.1. i Juridisk Vejledning ”beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som f.eks. fødselsdags, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.”

Det er SKATs opfattelse, at selv hvis der er tale om lejlighedsgaver af traditionelt præg, så er det kun, hvis disse gaver er af mindre omfang, at de er skattefri.

SKAT finder, at lejlighedsgaver på henholdsvis 25.000 kr. og 50.000 kr. klart overstiger, det anførte om, at der skal være tale om gaver af mindre omfang.

Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger om, at nogle af beløbene skulle være givet i forbindelse med en speciel anledning.

I er endvidere ikke omfattet af personkredsen i Boafgiftslovens § 22, hvor imellem der kan gives afgiftsfri gaver af en vis størrelse, pt. ca. 60.000 kr. pr. år.

SKAT finder fortsat, som også ovenfor anført, at det er mindst groft uagtsomt at de modtagne gaver ikke er selvangivet som indkomst.

SKAT har udtalt følgende til skatteankestyrelsens indstilling:

”Sagens realitet:

I Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.6.3.1 fremgår følgende om lejlighedsgaver:

”C.A.6.3.1 Lejlighedsgaver

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Se også afsnit C.A.5.5 om lejlighedsgaver, herunder jule- og nytårsgaver fra arbejdsgiveren.”

I Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.5.5.1 fremgår blandt andet følgende om lejlighedsgaver (det med fed skrift anførte er SKATS fremhævninger):

”Undtagelse 2: Lejlighedsgaver

Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups-, og sølvbryllupsgaver og lignende uden for ansættelsesforhold, finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se afsnittet C.A.6.3.1 om lejlighedsgaver uden for ansættelsesforhold. Har den ansatte et aftaleretligt krav på et gode, er det et skattepligtigt løntillæg, som ikke er omfattet af praksis om skattefri lejlighedsgaver.

Det er ikke alle gaver, som kan benævnes lejlighedsgaver, der er skattefrie, når de kommer fra arbejdsgivere. Det er kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren. Andre begivenheder med tilknytning til privatsfæren f.eks. færdiggørelse af uddannelse eller fratræden i forbindelse med overgang til pension kan være skattefri for modtageren.

Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil dog være fuldt skattepligtige.

Skatteministeren svarede på spørgsmål om lejlighedsgaver: "at det ved overvejelserne om mulig beskatning af gaver fra arbejdsgiveren henses til, om gaven overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave". Se TfS 1995, 176.”

Som anført ovenfor forstås ved lejlighedsgaver gaver af traditionelt præg, som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Det er således kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren

Det er SKATs opfattelse, at de gaver klager har modtaget i årene 2010 til 2012 ikke falder ind under fritagelsen for beskatning for lejlighedsgaver af traditionelt præg.

Efter SKATs opfattelse er det ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret eller sandsynliggjort, at gaverne er ydet i forbindelse med en særlig lejlighed, som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver.

SKAT har således konstateret, at klageren har fået indsat checks på sin bankkonto på følgende datoer:

Check [...1] på 25.000 kr. af 16. oktober 2010. Indsat på konto 29. oktober. 2010 25.000 kr.

Check [...2] på 50.000 kr. af 20. september 2011. Indsat på konto 22. september 2011 45.000 kr.

Check [...3] på 50.000 kr. af 24. juli 2012. Indsat på konto 24. juli.2012 40.000 kr.

Det er ubestridt, at klageren via checks har modtaget i alt 25.000 kr. i 2010, 50.000 kr. i 2011 og 50.000 kr. i 2012, og at alle beløb stammer fra klagerens svigerinde.

Klagers repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt en skrivelse af 25. oktober 2017 fra gavegiver [person1], som heri blandt andet oplyser, at gaverne er givet som to årlige gaver i anledning af gavemodtagerens fødselsdag og jul.

Det er SKATs opfattelse, at selv hvis det lægges til grund, at der er tale om lejlighedsgaver af traditionelt præg, så er det kun, hvis disse gaver er af mindre omfang, at de er skattefrie.

SKAT finder, at lejlighedsgaver på 25.000 kr. klart overstiger det anførte om, at der skal være tale om gaver af mindre omfang.

Derfor kan de ydede gaver under hensyn til størrelsen ikke henføres til de lejlighedsgaver, der i henhold til praksis ikke beskattes hos modtageren.

Skatteankestyrelsens anfører blandt andet i sin sagsfremstilling at henset til familieforholdet mellem klageren og klagerens svigerinde, finder Skatte-ankestyrelsen at 5.000 kr. er et passende niveau for lejlighedsgaver for året. Skatteankestyrelsen foreslår derfor, at SKATs afgørelse for 2010, 2011 og 2012 nedsættes med 5.000 kr. for hvert af indkomstårene.

SKAT er ikke enig heri.

Som anført ovenfor fremgår det af afsnit C.C.5.5.1 at der ikke gælder nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver samt at lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil være fuldt skattepligtige.

Efter SKATs opfattelse skal gaverne derfor beskattes med det fulde beløb, fordi gaverne under hensyn til deres størrelse ikke kan henføres til de lejlighedsgaver, der i henhold til praksis ikke beskattes hos modtageren.

Efter SKATs opfattelse skal der derfor ikke ske nogen årlig nedsættelse med 5.000 kr. for hvert af indkomstårene, sådan som det er foreslået af Skatteankestyrelsen.

Fra praksis kan SKAT henvise til LSRM1971.25 (Landsskatterettens kendelse af 31. august 1970), hvor der skete beskatning af det fulde beløb:

”Assistent A klagede over, at han var anset for indkomstskattepligtig af en gave på 5.000 kr.

Det var oplyst, at klageren til sit bryllup i august 1968 modtog en gave på 5.000 kr. fra en moster, samt at han ikke ved indkomstopgørelsen havde medregnet dette beløb idet det var hans opfattelse, at gaven ikke var indkomstskattepligtig.

Da det ikke drejede sig om en gave mellem nærbeslægtede, der omfattedes af reglerne om gaveafgift i lov om afgift af arv og gave, og da gaven under hensyn til størrelsen ikke kunne henføres til de lejlighedsgaver, der i henhold til praksis ikke beskattes hos modtageren, var beløbet med rette anset for indkomstskattepligtigt for klageren, og det måtte derfor have sit forblivende ved den påklagede ansættelse.”

Fra praksis kan SKAT endvidere henvise til SKM2014.410.ØLR, hvor der skete beskatning af det fulde beløb. Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår blandt følgende:

”Det fremgår, at samleveren den 11. juli 2008 udstedte en check på 400.000 kr. til sælgeren af bilen. Herefter, og efter parternes samstemmende forklaringer finder landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at samleveren har betalt dette beløb vedrørende købesummen for bilen, og at beløbet var en gave til appellanten.

Uanset oplysningerne om appellantens og samleverens formueforhold findes en gave på 400.000 kr. ikke at kunne anses som en lejlighedsgave.

Efter statsskattelovens § 5, litra b, jf. boafgiftslovens afsnit II, er beløbet ikke indkomstskattepligtigt hos appellanten, der dog skal svare gaveafgift af beløbet efter boafgiftslovens regler.”

Sagens formalitet

SKAT er også enig i at alle betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatte-forvaltningslovens § 27 er opfyldt. SKAT har ikke yderligere bemærkninger hertil.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de modtagne gaver er skattefrie lejlighedsgaver.

Der er til støtte herfor anført:

Jeg påstår principalt indkomsten for 2010, 2011 og 2012 nedsat til det selvangivne, idet SKATs afgørelse er ugyldig, da der ikke er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, litra 5.

Jeg påstår subsidiært, at de skete forhøjelser med kr. 25.000 og 50.000 ikke er skattepligtige for modtageren, idet der er tale om skattefri lejlighedsgaver.

SKAT skriver i Juridisk Vejledning i afsnit C.A.6.3.1:

”C.A.6.3.1 Lejlighedsgaver

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. His samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.”

Vedrørende den principale påstand gør jeg gældende, at SKAT ikke kan gå længere tilbage end til at ændre indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i hen­ hold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk.1. SKAT har givet udtryk for den opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, litra 5, der lyder således:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst og ejendomsværdiskat foretages eller ændres ..., hvis: Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skatteyder har ikke tidligere fået bistand af advokat eller revisor eller andre. Den af SKAT påberåbte grove uagtsomhed eller forsæt må således skulle tilregnes skatteyderne personligt.

Jeg er naturligvis bekendt med, at SKAT ofte i nærmest reflektorisk monotoni påberåber sig Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ellers ville der ikke være adgang til at udvide og ændre skatteansættelserne ud over den ordinære ansættelsesfrist. Dette ville være forhindret, da der ville være indtrådt forældelse. Det må formodes, at påberåbelsen af § 27, stk. 1, nr. 5 ikke sjældent sker i håbet om, at der under efterligningen fremkommer oplysninger, der kan støtte SKATs anbringende om, at der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt. Dette kan selvklart forekomme. Dette handlingsmønster kan imidlertid ikke afgive hjemmel til at begive sig ud på en ”fiskeekspedition” uden konkrete holdepunkter for antagelsen om, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan finde anvendelse.

Jeg er naturligvis bekendt med sætningen: ”Ignorantia juris neminem excusat” eller variationer heraf.

Her er tale om helt almindelige skatteydere, der aldrig har haft anvendelse for professionel rådgivning og som har som nærmeste slægtning et velhavende familiemedlem. Opremsningen af personkredsen i Boafgiftslovens § 22 over for Statsskattelovens§ 4's hovedregel har skatteyderne ikke gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Sondringen er ”latin” for dem som for så mange andreskatteydere.

At bebrejde skatteyderne, at de ikke foretager en nærmere skattemæssig undersøgelse af en bekendt problemstilling, taler for sig selv.

Vedrørende den subsidiære påstand gør jeg gældende, at ”Juridisk Vejledning” er upræcis og vildledende på dette punkt. Den manglende præcision må også ”smitte af” på bedømmelsen af, hvorvidt der er hjemmel til anvende Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, litra 5.

Når SKAT ikke finder anledning til at give klar anvisning på, hvilket omfang begrebet ”lejlighedsgaver” har, men henholder sig til at nævne ”det efter forholdene naturlige niveau”, så må det betyde, at begrebet er relativt og derfor afhængigt af giver og modtagers situation. Hvad ellers.

Som nævnt opfylder en sådan offentliggørelse næppe kravene til præcision. Hvis det ikke er meningen at være præcis, foreligger der er retssikkerhedsproblem. Det er ikke overladt til skatteadministrationen at beskatte efter et skøn over ”det efter forholdene naturlige niveau”.

I det foreliggende tilfælde er der tale om en endda usædvanligt velhavende faster, og de beløb, der nævnes her i sagen op til kr. 50.000, er ganske naturlige for giver over for sin brors enke, der ikke er specielt velstillet.

Jeg lægger til grund, at SKAT ikke gør gældende, at ”det efter forholdene naturlige niveau” skal bedømmes ud fra modtagernes forhold, således at jo ringere modtageren er stillet økonomisk, jo mindre gaver kan gavemodtager modtage som lejlighedsgaveskattefrit.

Alternativt må gavegivers formueforhold være afgørende. De beløb, der her er tale om, når ikke op på prisniveauet for en dametaske på [...] i [by1].

For nogen tid siden gik jeg ned ad [...]. Jeg gik ind i en butik ”[virksomhed1]” på [adresse1] og spurgte, om de havde en dyr dametaske og hvad den kostede. Jeg fik forevist et eksemplar og oplyst, at prisen var 65.000 kr.

Butikken havde også dyrere tasker, men ikke i afdelingen i [by1] den dag.

Jeg gør gældende, at de ydede gaver på op til 50.000 kr. i vore dage skal kvalificeres som skattefri ”lejlighedsgaver”.

Under alle omstændigheder er der tale om en uholdbar, upræcis information til skatteyderne, der ikke kan danne baggrundfor, hvad SKAT finder er ”det efterforholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave”. Er det det samme niveau i [by2] som i [by1]? ”

Repræsentanten er kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Gavegiver, fru [person1], er blevet opfordret til at oplyse lejligheden til gaverne og har ved skrivelse af 25. oktober 2017 modtaget her den 27. oktober 2017 oplyst følgende:

"Vedr. Lejlighedsgaver til mine nevøer og niecer: [person2], [person3], [person4], [person5] og [person6]

Beløb kr. 25.000 2 x årligt er en gave fødselsdagsgave og julegave. Jeg har udbetalt beløbet til sommer og til jul til alle 5, da det er svært for mig at holde styr på deres fødselsdage, og det var så lettere for mig at give dem gaverne samtidig, det blev så til sommer og jul, så var der ikke nogle af dem der blev glemt.

Jeg har sendt dem en check, da jeg havde en dansk checkkonto i [finans1], [by3] Afd., det var lettere for mig, da jeg boede i England, og også rejste en del på dette tidspunkt.

Hvad angår min svigerinde [person7], er det en fødselsdagsgave og julegaver, der fremgår også af checksene (datoer) jeg har sendt til hende, da hun har fødselsdag d.

21.9. og fødselsdags-checken er dateret 20.9.

De 2 andre checks er julegaver, da jeg syntes, at hun også skulle have en julegaver, ligesom hendes børn.

[by1], d. 25/10-17

[person1]"

Som det fremgår, er der tale om to årlige gaver i anledning af gavemodtagernes fødselsdag og julen med beløb a kr. 25.000.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”For så vidt angår sagsfremstillingen har jeg via aktindsigt indhentet kopi af Landsskatteretskendelsen J.nr. 16-1482489, som nævnes i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Jeg synes ikke, at den pågældende afgørelse bør være regeldannende for praksis med hensyn til lejlighedsgaver. Sagen er farvet af manglende dokumentation, og af at skatteyderens ægtefælle var arving efter afdøde. Afgørelsen kan måske siges at læne sig op ad en afgørelse med et vist pønalt tilsnit.

I øvrigt fastholdes det tidligere fremførte, både for så vidt angår formaliteten som realiteten.

Særligt fremhæves, at jeg i min skrivelse af 7. august 2017 har gjort opmærksom på, at tre advokater, der i [avis1] igennem en årrække har redigeret en juridisk brevkasse, hvor de har besvaret [avis1]s læseres spørgsmål, i en artikel af 6. maj 2017 giver udtryk for, at de mener, at grænsen for en "lejlighedsgave" må antages nu om dage at ligge på ca. kr. 50.000. Jeg vedhæfter kopi af artiklen.

Jeg er naturligvis klar over, at de pågældende advokater ikke fastlægger grænsen for skattefri lejlighedsgaver. Men det må alligevel gøre et vist indtryk, at praktiserende advokater giver deres opfattelse til kende som sket. Brevkassen er til for at oplyse al­ mindelige mennesker om juridiske regler. Under alle omstændigheder er et element af retsusikkerhed på dette område, som burde have ført til en præcisering.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Det er ubestridt, at klageren via checks har modtaget i alt 25.000 kr. i 2010, 50.000 kr. i 2011 og 50.000 kr. i 2012, og at alle beløb stammer fra klagerens svigerinde.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at de overførte beløb er skattefrie lejlighedsgaver. Ifølge forklaring fra klagerens svigerinde er der tale om en årlig overførsel af kontante jule- og fødselsdagsgaver, hver på 25.000 kr.

Efter praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Landsskatteretten finder, at værdien af det modtagne overstiger det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Sagens formalitet

Klageren anses ikke for at være omfattet af den korte ligningsfrist i 2010 og 2012, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, idet hun havde kapitalindkomst fra udlandet i disse indkomstår.

Klageren er derfor omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ifølge denne skal SKAT afsende varsel om ændring af en skatteansættelse inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har ikke varslet ændringen indenfor fristerne i § 26. Klagerens skatteansættelse for 2010 og 2012 kan derfor kun ændres, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

For 2011 er klageren omfattet af personkredsen med kort frist for skatteansættelse, jf. den dagældende § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005. Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT ændre den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Henset til, at der er tale om manglende selvangivelse af flere, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten, at klagerens manglende selvangivelse heraf må anses for værende mindst groft uagtsom. Det bemærkes, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at klageren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, jf. SKM2001.575.LSR.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af alle tre indkomstår, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Der kan henvises til SKM 2017.623.ØLR. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derudover skal en ansættelse, der er varslet af SKAT, foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Den 15. august 2016 modtog SKAT oplysninger fra repræsentanten om, at de indsatte beløb hidrørte fra klagerens svigerinde, og at der var tale om lejlighedsgaver. Landsskatteretten mener, at SKAT på dette tidspunkt havde det fornødne grundlag for vurderingen af, hvorvidt klager skulle beskattes af indsætningerne. Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, skulle regnes fra den 15. august 2016. SKAT udsendte varsling om ændring af skatteansættelsen den 10. november 2016. 6 måneders fristen er derfor overholdt af SKAT. Ansættelsen er foretaget den 5. januar 2017, hvorfor også tre måneders fristen er overholdt af SKAT.