Kendelse af 27-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Opsparet overskud

-

4.374.035 kr.

Afvist

Indkomståret 2013

Hævet opsparet overskud

-

3.423.255 kr.

Afvist

Indkomståret 2014

Nedsættelse af skattepligtig indkomst

0 kr.

395.329 kr.

0 kr.

Hævet opsparet overskud

1.576.803 kr.

856.136 kr.

856.175 kr.

Indkomståret 2015

Hævet opsparet overskud

-

193.563 kr.

Afvist

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 6. april 2009. Den er ifølge CVR-registret ophørt den 29. juni 2015 og beskæftigede sig med detailhandel med dagligvarer via internet og engroshandel med kemiske produkter.

Klageren har efter indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2014 foretaget en elektronisk indberetning for at nedsætte den skattepligtige indkomst med 395.329 kr.

Klageren har oplyst, at indberetningen skyldes, at der er tale om en forudbetaling modtaget i indkomståret 2012 for varer, der først blev leveret i indkomståret 2014.

Klageren har forklaret til sagen, at virksomheden [virksomhed2] i Holland havde bestilt og blev faktureret for en række varer til et samlet beløb på € 59.120. Efter betaling var sket, og kort tid før den planlagte levering, blev klageren ringet op af en repræsentant fra [virksomhed2], som aflyste leveringen. Det blev, ifølge det oplyste, telefonisk aftalt, at den foretagne betaling skulle modregnes i fremtidige varebestillinger.

Der blev ikke i denne forbindelse udstedt en kreditnota til [virksomhed2]

Klageren har oplyst, at [virksomhed2] kort herefter oplevede problemer, hvorfor der ikke blev placeret flere ordre i 2012 og 2013, i hvilke der kunne foretages modregning. Klageren har forklaret, at [virksomhed2] i 2014 ændrede navn til [virksomhed3], samt at modregning i henhold til betalingen for den afbestilte vareleverance blev foretaget i vareleveringer til [virksomhed3] i 2014.

Repræsentanten har beskrevet situationen som følger i en mail til SKAT:

”Det drejer sig om faktura 10111-[virksomhed2] - 59.120 EUR, der bliver betalt i 2012. Efter selskabet ([virksomhed2]) har betalt fakturaen tilbagekalder selskabet ordren, men de vil ikke have pengene retur, fordi de blot vil have beløbet modregnet som betaling for fremtidige ordrer.

Det viser sig dog efterfølgende, at det begynder at gå "dårligt" for selskabet ([virksomhed2]), hvorfor der går lang tid før de laver en ny ordrer. I mellemtiden skifter selskabet navn fra [virksomhed2] til [virksomhed3]”

Som dokumentation for ovenstående forløb har klageren fremlagt korrespondance med en [person1], hvori hun og klageren diskuterer [virksomhed1]s udestående med [virksomhed2]

[person1] skriver fra mailadressen [...@...com].

Efterfølgende i december 2015 beder klageren [person1] fremsende dokumentation på, at der er sammenfald mellem [virksomhed2] og [virksomhed3] I denne forbindelse inddrager [person1] Business Coach [person2] fra [virksomhed4] B.V., som ved mail af den 8. december 2015 oplyser til klagerens repræsentant, at:

[virksomhed2] har skiftet navn til [virksomhed5] B.V. ved notarpåtegning den 8. februar 2013.
[virksomhed5] B.V. har overdraget kravet mod [virksomhed1] til [virksomhed6] B.V.
[virksomhed6] har overdraget kravet mod [virksomhed1] til [virksomhed3]

Samt at han vil sende overdragelsesaftalerne den følgende uge. Hans mail kommer fra afsenderen ”605 [virksomhed7] [mailto: [...@...nl]]”.

Den 20. januar 2016 fremsender han successionsaftalerne (Akte van Cessie). Disse er udformet på hollandsk. Det fremgår af den første aftale, at den er indgået mellem parterne [virksomhed5] B.V. og [virksomhed6] B.V.

Det fremgår yderligere, at [virksomhed5] pr. 31. december 2014 har en fordring mod [virksomhed1] på samlet € 55.768, at [virksomhed5] B.V. har solgt fordringen til [virksomhed6] B.V. til fordringens fulde værdi (100 %), samt at fordringen er overdraget til [virksomhed6] B.V.

For både [virksomhed5] B.V. og [virksomhed6] B.V. er aftalen underskrevet af en ”[person3]”. Aftalen er ikke dateret.

Det fremgår af den anden aftale, at den er indgået mellem [virksomhed6] B.V. og [virksomhed3]

Det fremgår yderligere, at [virksomhed6] har købt en fordring mod [virksomhed1] på samlet € 55.768, at [virksomhed6] har solgt fordringen til [virksomhed3] til fordringens fulde værdi (100 %), samt at fordringen er overdraget til [virksomhed3].

For både [virksomhed6] B.V. og [virksomhed3] er aftalen underskrevet af en ”[person3]”. Aftalen er ikke dateret.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om oplysning om, hvem [person1] er, og hvad hendes relation er til henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed3]. Yderligere har Skatteankestyrelsen anmodet om oplysning om hvem [person3] er, samt vedkommendes relation til de tre virksomheder.

Som svar herpå har repræsentanten oplyst følgende:

”Grundlæggende var der 3 ansatte i [virksomhed2], hvor [person1] var sekretær og daglig leder. Og desuden var der de to ejere - [person4] og [person5], som af og til var på kontoret.

Senere, efter at de skiftede til [virksomhed3], fik de flere ansatte, men dem har [person6] desværre ikke navne på.

For at understøtte beskrivelsen af forløbet omkring [virksomhed2]s skifte til [virksomhed3] er vedhæftet forskellige mail, der kan illustrere forløbet omkring ændring af virksomhedsstrukturen hos hollænderne. Disse er vedhæftet denne mail som PDF. Specielt det sidste dokument, mener jeg, understreger at der i aftaledokumentet tydeligt indgår bemærkninger omkring et mellemværende med [virksomhed1] (side 1, midterst).”

Efterfølgende har klageren yderligere oplyst, at [person1] og [person3] er samme person. Der er fremlagt ID-kort på [person3]. Der er yderligere fremlagt udskrift fra det hollandske handelskammer (Kamer van Koophandel), vedrørende [virksomhed6] B.V., [virksomhed8] B.V. og [virksomhed9] B.V.

Det fremgår heraf, at [virksomhed6] B.V. er ejet af [virksomhed8] B.V. og [virksomhed9] B.V., der begge er holdingselskaber, der er startet den 28. januar 2013 og registreret første gang den 30. januar 2013. I begge selskaber er [person3] direktør, og har været dette siden den 28. januar 2013.

[virksomhed6] B.V. er ligeledes et holdingselskab, der er startet den 28. januar 2013 og registreret første gang den 30. januar 2013.

Klageren har yderligere fremlagt LinkedIn-korrespondance med [person3], hvori hun oplyser, at der er sammenfald mellem [virksomhed3] og [virksomhed6] B.V. Yderligere oplyser hun, at [virksomhed2] ikke blev solgt til [virksomhed3], men nu hedder [virksomhed5]. Hun understreger, at [virksomhed3] og [virksomhed2] ikke har nogen relation til hinanden.

[person3] bekræfter i en mail til klageren, at den mailadresse der var anvendt i den korrespondance der indledningsvist er fremlagt for Skatteankestyrelsen er hendes private mailadresse.

Den 14. juli 2014 skriver [person1] til klageren for at bestille en ordre som skal afregnes via den kredit de har til gode. Der henvises til at sende svar på mailen til [...@...nl].

Den 15. juli 2014 svarer klageren og forklarer, at hvis ordren leveres gratis, vil han have svært ved at holde sin virksomhed kørende. Han foreslår derfor, at tilgodehavendet fordeles over flere ordre, således at han vil modtage delvis betaling, hvorved han kan holde sin virksomhed i live.

Herudover er fremlagt korrespondance dateret i marts og april 2015, omkring ophøret af klagerens virksomhed. Den 16. april kommenterer klageren, at han gerne vil afregne resten af det beløb som hans virksomhed skylder på den næste ordre.

I en mail af den 23. april 2015 kommenterer klageren igen på at skylde [virksomhed3] et beløb og oplyser, at det vil blive afregnet via produkter i opbevaring i Apeldoorn, i forbindelse med ophøret af klagerens virksomhed.

Der er fremlagt regnskabskontokort vedr. konto 5605: Debitorer, EU, prepaid med posteringer vedr. [virksomhed3] i 2014. Heraf fremgår følgende posteringer:

Dato

Bilag

Tekst

Beløb DKK

Saldo DKK

01-01-2014

Primopostering

-223.760,74

18-02-2014

10118

Valutakursdifference

6,35

-223.754,39

18-02-2014

10118

Valutakursdifference

24,44

-223.729,95

18-02-2014

10118

Faktura

223.729,95

0,00

25-04-2014

20140330

Indb. F10119 - [virksomhed3]

-81.757,85

-81.757,85

20-05-2014

10119

Valutakursdifference

14,90

-81.742,95

20-05-2014

10119

Faktura

81.742,95

0,00

26-05-2014

20140326

Indb. F10120 - [virksomhed3]

-234.839,03

-234.839,03

02-06-2014

10120

Valutakursdifference

108,15

-234.730,88

02-06-2014

10120

Faktura

234.730,88

0,00

29-07-2014

20140425

Indb. F - [virksomhed3]

-65.378,74

-65.378,74

27-08-2014

10121

Faktura

214.525,00

149.146,26

08-09-2014

20140421

Valutakursdifference

-201,89

148.944,37

08-09-2014

20140421

Indb. F - [virksomhed3]

-139.752,96

9.191,41

07-10-2014

10122

Faktura

214.159,83

223.351,24

25-11-2014

20140417

Indb. F - [virksomhed3]

-173.085,16

50.266,08

16-12-2014

10123

Faktura

227.438,86

277.704,94

30-12-2014

10124

Faktura

117.594,85

395.299,79

Yderligere er der fremlagt ovennævnte fakturaer 10119 til 10124. Bortset fra 200 enheder betegnet ”Free samples” ud af 3.400 enheder på faktura 10122, ses der ikke i henhold til fakturaerne at være sket levering uden beregning.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt nedsættelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2014 med 395.329 kr.

Herudover har SKAT betragtet det samlede opsparede overskud i virksomhedsordningen på 1.576.803 kr. som hævet i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Vi har i denne sag modtaget dine og revisors forklaringer til fakturerede varer på 59.120 EUR eller omregnet 440.932 kr, ikke er blev,et leveret i indkomståret 2012. I en telefonsamtale med dig den 16. november 2015 har vi bedt om yderligere materiale, men har intet modtaget.

Vi har ikke modtaget skriftlig dokumentation fra selskabet [virksomhed2] om at selskabet har ønsket at vareleverancen fra dig skulle trækkes tilbage. Der ligger i sagen en mailkorrespondance af 23. maj 2014 hvor du og [person3] henviser til en telefonsamtale som angiveligt skulle være foregået mellem jer i 2012 umiddelbart før varerne skulle leveres.

Det fremgår ikke af de modtagne fakturaer sendt til [virksomhed3] i 2014, at der er sendt varer uden beregning, men alene 200 poser vareprøver uden beregning som ikke anses for at vedrøre sagen. Det ses at saldoen på 395.299,75 kr. er fremkommet ved en saldo på kundekontokortet på 50.266,08 pr. 25. november 2012 og tillagt udskrevne fakturaer nr. 10.123 og 10.124, dateret den 16. december 2014 og 30. december 2014 med omregnet 227.438~86 kr. og 117.594,85 kr. Det kan derfor ikke udelukkes at de 395.299,75 alene er udtryk for et tilgodehavende for leverede varer.

Du har oplyst at der er sket fakturering af varerne selvom de skulle leveres uden beregning, men ved at kunden har betalt 10.000 EUR mindre end hvad der er faktureret og dermed leveret og sidste ordre er leveret helt uden beregning og er omkring 15.000 EUR.

Vedrørende din oplysning om at 10.000 EUR mindre betalt end der er faktureret, ses dette ifølge kundekontokort alene sket ved faktura nr. 10.121 hvor fakturaen lyder på 28. 768 kr. og der ses indbetalt 18.768 EURO. Ellers er det som oplyst ovenfor faktura nr. 10123 og 10124 som ikke bliver betalt sidst på året som medfører at saldoen ender på de 395.299,75 kr.

Oplysningerne i mailkorrespondancen mellem dig og [person1], om at der fra den 23. maj 2014 skulle ske levering af varer uden beregning til nedbringelse af tilgodehavendet på 440.932 kr., ses ikke sket. Derimod er der sket fakturering af varer frem til 30. december 2014, som er i modstrid med de oplysninger som fremgår af mailen.

Vi har ikke modtaget dokumentation på at fordringen på 440.932 kr. er overdraget fra selskabet [virksomhed2] til [virksomhed3] og at Selskabet [virksomhed2] angiveligt skulle have skiftet navn til [virksomhed3] og derfor ikke kan se om de 2 selskaber har noget med hinanden at gøre.

Det er ikke dokumenteret, at [person1] har tilknytning til de 2 ovennævnte selskaber som revisor har oplyst.

Vi er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de 440.932 kr. i indkomståret 2012 alene er forudbetalt uden at der er sket levering af de fakturerede varer.

Sammenholdt med at der i indkomståret 2014 ikke ses at være leveret varer uden beregning til en værdi af 440.932 kr. til selskabet [virksomhed3], hvorfor det vurderes at tilgodehavende saldo på 395.299,75 kr. er udtryk for almindeligt salg til dette selskab og det ikke ses at have noget med salget i 2012 til selskabet [virksomhed2] at gøre.

På baggrund af vores forslag af 14. december 2015 har vi den 21. januar 2016 modtaget yderligere dokumentation til sagen, hvortil vi har følgende kommentarer:

Der foreligger fortsat ikke skriftlig dokumentation på at varer for 440.932 kr. ikke er blevet leveret i 2012, men alene mailkorrespondance som henviser til en telefonsamtale mellem dig og [person3]. De nye mails mellem dig og [person3] og kopi fra "WHATSAPP" dokumenterer bedre at [person3] kan være mulig kontaktperson mellem dig og de 2 hollandske selskaber.

Vi har modtaget et dokument med overskriften "AKTE VAN CESSIE" hvor det oplyses at [virksomhed5] ([virksomhed2]) pr. 31. december 2014 har en fordring på 55.768 Euro tilgode hos [virksomhed1]. Fordringen sælges ifølge dokumentet fra [virksomhed5] til [virksomhed6], og ses alene underskrevet af [person3] for begge selskaber og er ikke dateret.

Det antages derfor da dokumentet ikke er dateret, at salget/overdragelsen af fordringen er sket tidligst den 31. december 2014 eller efterfølgende, da fordringen overfor [virksomhed1] er opgjort på dette tidspunkt. Endvidere er overdragelsen ikke yderligere underbygget med pengetransaktioner mellem de 2 selskaber hvor det kan ses at køb og salg af fordringen er sket.

Det ses som sagt af ovennævnte dokument, at [virksomhed5] ([virksomhed2]) har et tilgodehavende pr. 31. december 2014 på 55.768 euro hos [virksomhed1]. Du har faktureret varer fra 20. maj 2014 og frem til 20. december 2014 til selskabet [virksomhed3] og aftalt med [person1] den 23. maj 2014, at der kan ske levering af disse varer svarende til det beløb selskabet har tilgode hos dig. Fordring ses på dette tidspunkt endnu ikke solgt til [virksomhed3], da [virksomhed5] endnu pr. 31. december 2014 ifølge dokumentet har de 55.768 euro tilgode hos [virksomhed1].

Af det andet dokument med overskriften "AKTE VAN CESSIE" fremgår, at [virksomhed6] har solgt fordringen til [virksomhed3].

Sammenholdt med at [person2] skriver i sin mail af 8. december 2015 at [virksomhed2] har skriftet navn til [virksomhed5] B.V., hænger dette ikke sammen med din revisors forklaring om at [virksomhed2] har skiftet navn til [virksomhed3], da I nu mener at fordringen ifølge fremlagte dokument er solgt fra [virksomhed5] til [virksomhed3].

Salget af fordringen fra [virksomhed5] er ikke yderligere underbygget med pengetransaktioner mellem de 2 selskaber hvor det kan ses at køb og salg af fordringen er sket. Det er vores opfattelse, at normal forretningsmæssig kutyme må være, at du som debitor skriftlig bliver informeret af kreditoren i Holland om, at fordringen har skiftet ejer fra [virksomhed5] ([virksomhed2]) til [virksomhed6] og siden fra [virksomhed6] til [virksomhed3], hvilket vi ikke har set dokumentation på. Vi har alene modtaget 2 dokumenter "AKTE VAN CESSIE" som er underskrevet

af samme person for alle selskaber og som ikke er dateret.

Det er endvidere vores opfattelse, at den korrekte procedure for fakturerede men ikke leverede varer i 2012 vil være, at sende en kreditnota til kunden i Holland, hvilket ikke er sket. Formålet med en kreditnota er, at køber ved betaling af en faktura for ikke leverede varer opnår et tilgodehavende til sælger.

I mailen mellem dig og [person1] den 23. maj 2014 bliver du af [person3] gjort opmærksom på forudbetalingen og at [virksomhed1] kan levere varer uden beregning til [virksomhed3] svarende til selskabets tilgodehavende. Du fortsætter med at fakturere og sende varer til selskabet som om der foregår en normal handel og hvor du alt andet lige burde have sendt en kreditnota for 2014 lydende på det tilgodehavende som selskabet har hos dig. Dette er ikke sket.

På baggrund af at du ikke har udarbejdet en kreditnota i 2012 vedrørende faktura 10111 lydende på 59.120 euro, for de varer som ifølge dig ikke er leveret, er det ikke til at vide om fakturaen er taget som et fradrag i det hollandske selskab [virksomhed2] indkomst i 2012. Endvidere da du ikke udskriver en kreditnota på de varer som ifølge dig leveres uden beregning i 2014, men sender nye fakturaer som viser normal levering af varer, er det ikke til at vide om det hollandske selskab [virksomhed3] også har taget fradraget i 2014.

Vi mener ikke at de nye dokumenter som er indsendt bringer afgørende nyt til sagen til at vi kan imødekomme din anmodning.

På baggrund heraf, kan vi således ikke imødekomme at overskud af virksomhed nedsættes for indkomståret 2012 med 440.932 kr. fra 5.247.842 kr. til 4.806.910 kr. og fastholder således det selvangivne overskud på 5.247.842 kr., jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, da der ikke er kommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vi har den 2 9. marts 2016 modtaget mail fra din revisor hvori det oplyses at I ikke er enige i vores forslag af 3. marts 2016. Indholdet i mailen er gengivet under "sagens faktiske forhold".

Vi mener ikke at mailen bringer nye oplysninger til sagen. Derfor fastholdes det selvangivne overskud af virksomhed på 5.247.842 kr., jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, da der ikke er kommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Renteindtægter i virksomhed

Det fremgår af sagen, at forhøjelsen på 45.604 kr. ikke er nærmere specificeret af din revisor. Det vurderes at beløbet er knyttet til ovennævnte forudbetaling på 440.932 kr. således at beløbet er en afstemning over til tilgodehavendet til selskabet [virksomhed3] pr. 31.12.2014 på de 395.299,75 kr.

Forhøjelse på 45.604 kr. godkendes således ikke, jf. statsskattelovens 4, stk. 1, litra e, da der ikke er kommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter der kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsforholdet for renteindtægter i virksomhed er medtaget for dette indkomstår, da beløbet er modregnet i forudbetalingen på 440.932 kr. med 45.604 kr. og således er en del af den nedsættelse på 395.329 kr. som du nu ønsker for indkomståret 2014.

Vi mener ikke, at dit alternative ønske om at faktureret omsætning i 2014 allerede var indbetalt i 2012, er dokumenteret, jævnfør sagens faktiske oplysninger og gengivet begrundelse vedrørende indkomståret 2012.

Det er fortsat vores opfattelse, at der skulle have været udskrevet en kreditnota i 2014 for de varer der er leveret uden beregning i indkomståret 2014. De faktiske oplysninger viser, at du har sendt nye fakturaer i 2014 som om der er sket normal levering af varer i 2014.

Mailen af 16. september 2016 bringer ikke nye oplysninger til sagen vedrørende indkomståret 2014 i forhold til de oplysninger vi allerede har i sagen vedrørende indkomståret 2012 og 2013.

Mailen af 18. oktober 2016 som er modtaget vedrørende vores udsendte forslag af 28. september 2016, bringer ikke nye oplysninger til sagen.

Der er således ikke sendt dokumentation for nedskrivning af debitor med 395.329 kr., som der er skrevet som begrundelse i forbindelse med den digitale genoptagelse for indkomståret 2014. Endvidere er der ikke indsendt redegørelse for at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Jævnfør den Juridiske vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.7

Vi er ikke enige med jer i, at der er sket dobbeltbeskatning/dobbeltregistrering af indtægter på 395.329 kr. i både 2012 og 2014. Det er derfor ifølge vores opfattelse ikke spørgsmålet om korrekt periodisering ved at flytte indtægten fra 2014 til 2012 eller omvendt.

Vores opfattelse for indkomståret 2012 er, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke skulle være sket levering af fakturerede varer på 395.329 kr. Det er således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbet skal anses for en forudbetaling for ikke leverede varer i 2012.

Vores opfattelse for indkomståret 2014 er, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret at fakturerede varer i 2014 er leveret uden beregning, men derimod er det vores opfattelse at faktureringen er udtryk for normal handel med varer og ses som sagt ikke at være udtryk for levering af varer uden beregning.

Vi kan således ikke imødekomme at overskud af din virksomhed nedsættes med 395.329 kr. Derfor fastholdes det selvangivne overskud af virksomhed for indkomståret 2014 på 665.697 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er komme oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Din revisor oplyser afslutningsvis, at han er af den opfattelse at 2012 indkomsten skal reduceres med 395.329 kr., da leverancen ikke har fundet sted.

Vi har i brev af 6. april 2016 truffet afgørelse vedrørende indkomståret 2012, og oplyst om klageadgang til Skatteankestyrelsen. Vi kan ikke umiddelbart se at der er blevet klaget til Skatteankestyrelsen over vores afgørelse for indkomståret 2012.

Vi har ikke mulighed for at genoptage indkomståret 2012 inden for ordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet dette senest skal ske 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at du skulle have bedt om ændring af din skat for 2012 senest den 1. maj 2016 eller alternativt klaget til Skatteankestyrelsen over vores afgørelse for indkomståret 2012.

Der er mulighed for at bede om ekstra ordinær genoptagelse for indkomståret 2012. Reglerne om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få genoptaget sin sag efter den almindelige frist er overskredet, står i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk.2.

Virksomhedsskatteordning

Hævet opsparet overskud:

Vi kan oplyse at indestående på konto for opsparet overskud som sagt er på 1.576.803 kr. i starten af indkomståret 2014. Forskellen på din revisors opgjorte indestående på konto for opsparet over skud på 1.049.699 kr. og vores på 1.576.803 kr., udgør 527.104 kr. Beløbet er sammensat således:

Indkomståret 2013:

Ej godkendt nedsættelse af opsparet overskud, jf. afgørelse af 6. april 2016395.328 kr.

Indkomståret 2014:

Ej godkendt forøgelse af hævet opsparet overskud, jf. afgørelse af 6. april 2016131.776 kr.

I alt527.104 kr

Vi har ikke modtaget kommentarer fra dig eller din revisor vedrørende indestående på konto for opsparet overskud. Vi går derfor ud fra at hele beløbet på 1.573.803 kr. skal hæves i indkomståret 2014, da din virksomhed er ophørt i dette indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, 1.pkt.

Du skal således betale skat af hele indeståendet på 1.573.803 kr. på konto for opsparet overskud. Du skal betale skat af beløbet på konto for opsparet overskud og virksomhedsskatten heraf. I din endelige skat modregner vi den virksomhedsskat, du allerede har betalt.

Reglerne står i virksomhedsskattelovens§ 15, stk. 1. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes nedsættelse af den skattepligtige indkomst i indkomståret 2014 med 395.329 kr.

Herudover har klageren fremsat påstand om, at det hævede opsparede overskud i indkomståret 2014 udgør 856.136 kr.

Endelig har klageren fremsat påstand om, at det opsparede overskud i virksomhedsordningen ansættes til 4.374.035 kr. i 2012, samt at det hævede opsparede overskud i indkomstårene 2013 og 2015 ansættes til henholdsvis 3.423.255 kr. og 193.563 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Kortfattet drejer sagen sig om at [person6] ([person6]) har drevet virksomhed ([virksomhed1]) med eksport af produkter (plantevækstfremmere og -regulatorer), herunder til Holland. Og i 2012 havde [virksomhed1] en meget stor aktivitet, hvilket også fremgår af den foreliggende årsopgørelse fra SKAT for dette år. Indkomsten i årsopgørelsen for 2012 var grundlæggende de salg, og dermed faktureringer, som [virksomhed1] foretog i løbet af året, hvilket blev registreret i bogføringsprogrammet E-conomics, hvorefter revisor til brug for selvangivelsen udarbejdede årsrapport med overskudsdisponering efter virksomhedsskatteordningen. I året 2012 bliver imidlertid faktureret et salg på 59.120 Euro {440.932 DKK), hvor varerne dog ikke blev leveret i 2012, men først i et efterfølgende år (2014), hvilket først opdages, da virksomheden i 2014 fremkommer med en bogføring, hvor der er en usædvanlig bruttoavance samt et stor ubetalt debitor på 395.329 DKK, og ved analyse af dette viser det sig, at beløbet på 440.932 DKK i 2012 skulle have været behandlet som en modtaget forudbetaling fra kunden - og dermed ikke ske beskatning i 2012 (der var ikke revision på virksomhedens årsrapport, da der er tale om en personligt ejet virksomhed, og da debitoren på 440.932 DKK pr. 31/12 2012 ikke var forfalden jf. saldolisten i Economics, vakte dette ikke undren). Vi har efterfølgende forgæves forsøgt at overbevise

SKAT om, at betalingen i 2012 skal behandles som en forudbetaling (gæld i stedet for omsætning), herunder at opsparet overskud m.v. bør behandles som anmodet.

Grundlæggende er vi af den opfattelse, at SKAT's medarbejder ikke anerkender de faktiske forhold, på trods af at disse er dokumenteret med diverse mailkorrespondancer m.v.

Og endelig er vi af den opfattelse, at anmodningen om ændring af indkomst er sket efter henvendelse fra [person6]/revisor, og ikke er fremkommet som følge af en kontrol fra SKAT, hvorfor hensigten med at tilrette årsopgørelserne alene var at disse individuelt skal være korrekte. Se efterfølgende dokumentation, hvoraf fremgår at henvendelsen fra [person6]/revisor alene har til hensigt at fordele virksomhedens indkomst korrekt for årene 2012+2013+2014+2015.

I forhold til de i afgørelsen af 31. oktober 2016 nævnte begrundelser fra SKAT's medarbejder (siderne 9 -13) kan vi kommentere disse således:

Overskud af virksomhed/Renteindtægter i virksomhed

Det fremgår af SKAT's kommentarer i skrivelsen af 31. oktober 2016, at der i 2014 er udstedt fakturaer for i alt 395.299, 75 DKK, og at dette beløb angiveligt skulle være for levering af nye varer. Dette er ikke korrekt.

Aftalen med kunden var, at der ved leverancer efter 2012 skulle ske modregning i de udstedte fakturaer med reducerede beløb, da der var sket fakturering i 2012 for varer der ikke var leveret. Dermed blev [virksomhed1]s gæld til kunden løbende reduceret, da de fik varer, men betalte mindre end det, som var aftalt for den enkelte ordre.

Det korrekte ville naturligvis have været, at der i 2012 var udstedt kreditnota på ikke leverede varer, og at der blev udstedt nye fakturaer for leveringer foretaget i 2014, men det var ikke den måde [person6] greb det an på, og dermed kom kreditnota for 2012 først til udtryk i 2014-leveringer med deraf opstået periodeforskydning i omsætning og avancer m.v., hvilket vi har reageret på i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2014. Ændringen af indkomsten er derfor, som før nævnt, igangsat af [person6]/revisor og er altså ikke opstået som følge af en kontrol fra SKAT.

Fakturaer udstedt i 2014 viser at de tydeligvis er reduceret som følge af merbetalingen i 2012.

Virksomhedsskatteordning

Vedrørende hævet opsparet overskud, så påklages slutbeskatning i 2014. Som det fremgår af årsopgørelsen for 2014 har [person6] aktiv virksomhed i løbet af 2014, og en slutbeskatning af opsparet overskud kan dermed udskydes til 2015, da der er opretholdt adskillelse mellem virksomheds- og privatøkonomien. Hævet opsparet overskud skal derfor beskattes med følgende beløb i nedenstående årstal (og ikke med 3.291.479 DKK i 2013 & 1.576.803 DKK i 2014):

2013: 3.423.255 DKK
2014: 856.136 DKK
2015: 193.563 DKK

Ovenstående jf. vedhæftede bilag 2.

Bemærk herunder forskellen i opsparet overskud i 2012, der ændres fra det tidligere selvangivne 4.769.363 DKK til det korrekte 4.374.035 DKK.

Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående er der grundlæggende tale om en fakturerings/bogføringsfejl fra [person6], da han i 2012 ikke udsteder en kreditnota, men i stedet aftaler med kunden at modtaget betaling i 2012 modregnes i efterfølgende leverancer (i 2014).

SKAT har den opfattelse at der er sket leverancer uden fakturering, men [person6] har ikke foretaget flere leverancer end der er faktureret i 2014, og derfor skyldes denne sag dels at [person6] ikke fik udstedt kreditnota i 2012, og at SKAT mener der er leveret varer i 2014 uden fakturering.

Efter vor opfattelse bør indkomster m.v. som fremgår af nedenstående bilag 2 derfor danne grundlag for [person6]s årsopgørelser for årene 2012+2013+2014+2015.”

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Jeg har, efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, dateret den 7. april 2020 igen haft dialog med [person6], der har givet mig følgende bemærkninger til videreekspedition over for Styrelsen:

”Det jeg kan udlede, er at SKAT stadig ikke tror på [person3]s eksistens og tilknytning til virksomhederne, og det så skal give udslag for, om gælden er overdraget mellem virksomhederne eller ej. Hvor er sammenhængen i det? Hvorfor er [person3] så vigtig i denne sammenhæng? Hun har jo intet med gælden at gøre? Med dokumentet fra [virksomhed4] dokumenteres det jo, at gælden er overdraget mellem selskaberne. Det er vel ligesom herhjemme, når man opgraderer fra enkeltmandsvirksomhed til selskab, hvor man opretter et holding selskab ved siden af? [virksomhed7] er vel et holdingselskab og [virksomhed3] er vel driftselskabet?

Men, som du ved, har jeg skrevet til [person3] på LinkedIn og fået svar. Hun har det godt og er stadig ansat hos [virksomhed3], så det er jo fint at der er "hul igennem." Har vedhæftet samtalen som screenshot fra LinkedIn.

Jeg forstår bare ikke hvorfor SKAT ikke indhenter de manglende informationer hos de Hollandske myndigheder eller [virksomhed4] selv, hvis de er i tvivl om gyldigheden? De har trods alt bedre muligheder for at kunne få indsigt, da jeg formoder at de har større rettigheder end jeg har? Der må jo foreligge nogle "CVR" dokumenter, som viser at ejerne af de forskellige firmaer er de samme!

Og da SKAT jo har godkendt dokumentet med gældens overdragelse, kan jeg virkelig ikke se, hvad ellers de burde betvivle?

SKAT skriver også at [virksomhed3] kom i økonomiske vanskeligheder, hvorfor [virksomhed3] måtte afbestille leverancen!

Hvorfra har de den udledning? [virksomhed3] kom i vanskeligheder, grundet en juridiske tvist i Tyskland, hvoraf hele deres markede ligger og hvortil deres varer bliver distribueret. Så de kunne i perioden ikke sælge til Tyskland længere og måtte indstille deres aktiviteter, indtil problemerne blev løst. Deres økonomi har så vidt jeg ved ikke været et tema overhovedet.

Denne juridiske tvist blev løst lidt over et år senere og det forklarer således, hvorfor der måtte gå en periode, før de bestilte varer igen.

Dette fremgår så vidt jeg husker også af den mail korrespondance jeg havde med [person3] tilbage i 2015, som SKAT også er i besiddelse af."

Supplerende kan jeg som revisor for [person6] oplyse, at jeg også er af den opfattelse, at Skatteankestyrelsen i for høj grad lægger vægt på manglende dokumentation for [person1]/[person3] er. Der er i vedhæftede png-fil omkring [person3]s profil på LinkedIN, og [person6] forsøger at få hende til at kontakte ham, for at berigtige hendes eksistens, men han har kun haft 14 dage, så har endnu ikke haft held af dette, nok også fordi Holland er mærket af Corona-konsekvenser..

Der er stadig vores opfattelse, at klagen bør medføre at afgørelsen er i overensstemmelse med klagerens opfattelse.”

Klageren har yderligere fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Jeg har nu, igennem de seneste par uger, arbejdet hårdt på at fremskaffe mere dokumentation til denne sag. Dokumentation som endegyldigt burde kunne bevise og forsvare de påstande, som undertegnede og dennes revisor, [person7], hele tiden har fastholdt i denne sag.

Processen og sagen har nu varet i knapt 4 år og jeg vil gerne kort opsummere sagens fakta i det kommende, med referencer til forskellige bilag, som er vedlagt denne skrivelse.

Sagen udmønter sig grundlæggende i undertegnedes manglende opmærksomhed omkring udstedelse af kreditnota ved afbrudt levering af eksportvarer, hvor i stedet med kunden blev aftalt en alternativ løsning på et økonomisk mellemværende opstået som følge heraf, og en daværende revisor, som ikke var opmærksom herpå.

I forhold til den nu lange mellemliggende periode, havde undertegnede, uden tøven oprettet en kreditnota til [virksomhed2] B.V, da dette tilsyneladende ikke havde givet disse udfordringer.

Men faktuelt – og praktisk - blev der i stedet truffet en anden beslutning; at afdrage og tilbagebetale det skyldige via efterfølgende ordrer uden fakturering.

Dette var ikke grundet økonomiske vanskeligheder hos [virksomhed2], som SKAT ellers oprindeligt har udledt af sagen, men nærmere grundet de økonomiske vanskeligheder, der på daværende tidspunkt var aktuelle for [virksomhed1] og undertegnede, i og med, at der ikke havde været indtægt i firmaet siden den forudbetalte ordre blev annulleret, mere end et år tidligere.

Så da der, på leveringstidspunktet for ordren allerede var brugt af pengene til indkøb af materiel, transport, samt lønninger, var det således ikke muligt at annullere betalingen og tilbagebetale det skyldige beløb til [virksomhed2] som ellers ville have været det optimale. Dette var den faktiske grund til, at der blev lavet en anden aftale.

Det faktuelle er således, at en beskatning af det forudbetalte beløb allerede har fundet sted, hvorfra der ikke burde pålægges yderligere en beskatning på beløbet der afbetales i de efterfølgende ordrer - eller hvor der ikke burde foreligge en beskatning af det forudbetalte beløb, før end beløbet afdrages på de efterfølgende ordrer.

Dette fremgår også af tidligere mailkorrespondancer fra [person3].

På de efterfølgende ordrer, indbetaler [person3], som med vedhæftede dokumentation i form af ID-kort (bilag 1) og registreringsbeviser (bilag 4, 4-1, 4-2 og 4-3), dokumenteres har en central rolle i virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed6], samt [virksomhed3], en mindre sum end den aktuelle fakturaværdi, hvor den manglende sum således modregnes i det skyldige beløb fra den manglende levering. Dette fremgår og dokumenteres ligeledes af de kontoudtog og det regnskab, som allerede foreligger i sagen.

SKAT kunne nu stille sig tilfreds med de aktualiteter som forelægger, alene på baggrund af kontospecifikationerne og den fremsendte dokumentation i form af mailkorrespondancer og overdragelsesdokumenter fra det hollandske revisionsselskab [virksomhed4], men vælger at underkende beviserne, hvorfra sagen fortsætter.

Daværende sagsbehandler, [person8], efterspørger således en række supplerende dokumentation. Denne dokumentation fremskaffes og sendes ligeledes til [person8].

Desværre og overraskende ændrer det ikke [person8]s/SKATs syn på sagen..

Det ukorrekte udfald og skattemedarbejderens forkerte konklusion ankes således af undertegnede og dennes revisor, [person7], via en klage til skatteankenævnet.

Hos ankenævnet gentager historien sig tilsyneladende igen, og dette medfører at undertegnede igen må kontakte samhandelspartneren for at fremskaffe yderligere dokumentation i sagen.

Undertegnede kontakter således, først via LinkedIn, [person3], som allerede er bevidst omkring sagens forløb fra tidligere henvendelser, og beder hende fremsende den dokumentation, som SKAT efterspørger og som kan fjerne de tvivlsspørgsmål, som foreligger (Bilag 16 og 17).

Ud over mailkorrespondancer, fra begge hendes mailadresser, fremsender hun yderligere sit billede-ID (Bilag 1), således at én af sagens tilsyneladende overordnede problematikker – [person3]s eksistens – endegyldigt kan bevises og er faktuelt.

Ydermere fremsender [person3] en række dokumenter, som beviser og bevidner de repræsentative virksomheders eksistens og gyldighed - Dokumenter, som er registreringsbeviser, hentet direkte fra det Hollandske handelskammer KVK (Bilag 4, 4-1, 4-2 og 4-3).

Yderligere dokumenterer hun, at begge mailadresser ([...@...com] og [...@...nl]) tilhører eller repræsenterer hende og virksomhederne hun repræsenterer, hvorfra det også bevises at hun er én og samme person som [person1] (Bilag 2, 2-1, 3 og 3-1).

Dette bevidner således, at alle de, til SKAT, fremsendte mailkorrespondancer mellem undertegnede og [person3] / [person1] skal anses som faktuelle og ikke fabrikerede eller fiktive og sendes af én og samme person; [person3].

Ligeledes forklarer hun sammenhængen mellem [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed6], samt to andre selskaber, som er forbundet hertil, hvoraf [person3], via mailkorrespondancer og LinkedIn, forklarer, hvordan disse selskaber er forbundet og hvad hun og [virksomhed2] har at gøre med [virksomhed6], [virksomhed5] og [virksomhed3] (Bilag 4).

Ydermere fremsender hun en tidligere mailkorrespondance mellem revisionsselskaberne [virksomhed4] og [virksomhed10], hvor selskabernes Hollandske revisor [person2] således bekræfter datoen for salget af [virksomhed2] til [virksomhed5], således at det tidligere fremsendte overdragelsesdokument får den datomærkning, som SKAT har lagt til grund for dokumentets gyldighed (Bilag 5 og 9).

Slutteligt har undertegnede, til SKAT, fremsendt de mailkorrespondancer, som denne har haft i forbindelse med fremskaffelsen af de aktuelle dokumenter og beviser, samt screenshots af korrespondancer fra LinkedIn og mails. Alle korrespondancer findes vedlagt som bilag, og er ikke nødvendigvis refereret herover (se bilagsreference nederst i dette dokument).

Det er nu i undertegnedes og dennes revisor, [person7], overbevisning, at Skatteankenævnet endeligt er i besiddelse af den afgørende dokumentation, som kan slutte enhver tvivl om sagens faktuelle og aktuelle begivenheder og forløb.

Ovenstående forklaring og vedhæftede dokumentation bør resultere i, at undertegnede og dennes revisor får medhold i sagen, og at Skatteankenævnets forslag til afgørelse er i overensstemmelse med ovenstående skitserede forløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Overskud af virksomhed

Det følger af bogføringslovens § 7, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold foreligger, som danner grundlag for registreringen. Ifølge stk. 2 skal registreringerne så vidt muligt foretages, i den rækkefølge som transaktionerne er foretaget i.

Alle registreringer skal kunne følges til virksomhedens regnskab. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. bogføringslovens § 8.

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Dette fremgår af bogføringslovens § 9.

Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen § 7, stk. 3 skal regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Ifølge stk. 5 skal den skattemæssige konvertering til årsregnskabet udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelser.

Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen § 8, at det skattemæssige årsregnskab og de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. § 8, stk. 2.

Klageren har gjort gældende, at der i indkomståret 2012 er modtaget en betaling på 440.932 kr. fra firmaet [virksomhed2], for varer der blev afbestilt, imens man var på vej ud for at levere disse. Man aftalte i denne forbindelse, at afregning af differencen skulle ske i form af fremtidige vareleverancer. Der blev dog ikke placeret yderligere ordre i indkomstårene 2012 eller 2013, idet virksomheden oplevede økonomiske vanskeligheder.

Klageren har forklaret, at der i 2014 skete afregning af udeståendet ved vareleverancer til firmaet [virksomhed3]

Til støtte for klagerens forklaring, er der fremlagt en række mailkorrespondancer mellem klageren og en [person1]. Det er oplyst, at [person1] er [person3], som er direktør i de selskaber der ejer [virksomhed6] B.V.

Der er ikke fremlagt dokumentation for [person1]s/[person3]s tilknytning til [virksomhed2] eller [virksomhed3] Det er oplyst til sagen at [virksomhed3] er tilknyttet [virksomhed6] B.V.

Det er oplyst til sagen, at [virksomhed2] skiftede navn til eller blev solgt til [virksomhed5] B.V. i perioden fra den oplyste aflysning af ordren i 2012 og til det påklagede indkomstår 2014.

Der er fremlagt 2 dokumenter betegnet ”Akte van Cessie”, hvilket retten oversætter til successionsaftale.

Af den første af disse fremgår det, at [virksomhed5] pr. 31. december 2014 har en fordring mod klagerens virksomhed, som overdrages til [virksomhed6] B.V.

[person3] har underskrevet for både køber og sælger af fordringen.

Af den anden successionsaftale fremgår, at [virksomhed6] B.V. overdrager fordringen mod klagerens virksomhed til [virksomhed3]

Igen har [person3] underskrevet for både køber og sælger af fordringen.

Ingen af successionsaftalerne er daterede, ud over det anførte om at [virksomhed5] B.V. har en fordring pr. 31. december 2014.

Der er fremlagt korrespondance med [person3], hvori hun oplyser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem [virksomhed2] og [virksomhed3]

Det står ikke tydeligt i sagen, hvordan der kunne ske overdragelse af fordringen, uden dokumentation for fordringens eksistens i form af en kreditnota eller lignende. Det er rettens opfattelse, at € 55.768 er en forholdsvis stor sum at overdrage alene på baggrund af en mundtlig aftale.

Baseret på at [person3] har underskrevet for alle de repræsenterede selskaber i successionsaftalerne, udleder retten, at hun må have været juridisk repræsentant for alle selskaberne. Dette er dog ikke dokumenteret. Selv hvis det er tilfældet findes det ikke at være tilstrækkeligt grundlag for, at en eventuel gæld til det ene selskab kan afregnes overfor det andet selskab.

Retten bemærker, at det er oplyst, at [virksomhed2] oplevede vanskeligheder i 2012. Retten finder det usædvanligt, at en virksomhed, der afbestiller en levering, og kort efter oplever vanskeligheder med sit marked, ikke enten sikrer en kreditnota på fordringen, eller søger beløbet tilbagebetalt i 2012.

Klageren har fremlagt korrespondance, hvoraf det fremgår, at klagerens virksomhed oplevede økonomiske vanskeligheder i 2014. Dette ses ikke at kunne have haft indflydelse på dispositionerne hos [virksomhed2] i 2012.

På baggrund af ovenstående finder retten det ikke dokumenteret, at der i indkomståret 2014 eksisterede en fordring mod klagerens virksomhed, som udspringer af en forudbetaling modtaget i indkomståret 2012.

Retten bemærker yderligere, at selv hvis en sådan fordring kunne anses for dokumenteret ud fra det fremlagte, ville den ud fra sagens oplysninger ikke kunne anses for overdraget til [virksomhed3] i indkomståret 2014, idet det fremgår af den fremlagte successionsaftale, at [virksomhed5] B.V. var ejer af fordringen pr. 31. december 2014. Dette understreges yderligere af, at det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke er en sammenhæng mellem [virksomhed2]/[virksomhed5] B.V. og [virksomhed3]

Retten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Overskud i virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 10 at virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3.

Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår. Dette følger af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Efter det oplyste skal beskatningen dermed ske senest i 2015 jf. ophørstidspunktet i CVR-registret og klagerens oplysninger om, at den regnskabsmæssige opdeling af den samlede økonomi er opretholdt i hele indkomståret 2014.

For så vidt angår det samlede overskud i virksomhedsordningen i indkomståret 2014, tages der udgangspunkt i det af SKAT opgjorte beløb på 1.576.803 kr., idet dette baserer sig på den afgørelse, der er stadfæstet ovenfor.

Klageren har selvangivet en hævning på 856.175 kr. af det opsparede overskud i indkomståret 2014.

Ud fra sagens oplysninger finder retten, at det har været klagerens intention at hæve 856.175 kr. af det opsparede overskud i indkomståret 2014, og videreføre den tilbageværende difference til indkomståret 2015.

Retten ændrer derfor den påklagede afgørelse på dette punkt, således at 856.175 kr. anses for hævet opsparet overskud i indkomståret 2014. Kontoen for opsparet overskud udgør herefter 720.628 kr. pr. 31. december 2014.

Klage over indkomstårene 2012, 2013 og 2015

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1:

” Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.
2) Skatterådets afgørelser.”

SKAT har ved den påklagede afgørelse ikke truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2015. På den baggrund har Landsskatteretten ikke kompetence til at behandle disse ansættelser i denne sag i henhold til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, idet disse indkomstår ikke indgår i den påklagede afgørelse.

Det bemærkes, at SKAT tidligere har truffet afgørelse vedrørende indkomståret 2012. Denne afgørelse ses ikke at være eller have været påklaget.

Landsskatteretten afviser derfor at behandle klagen for så vidt angår indkomstårene 2012, 2013 og 2015.