Kendelse af 14-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Indkomståret 2013

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på valutaterminsforretninger på 152.464 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet overskud i 100 % ejet privat virksomhed med 13.654 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2014

[virksomhed1] I/S

SKAT har forhøjet indkomsten med 39.581 kr., klagerens andel heraf udgør 13.194 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på valutaterminsforretninger på 3.209 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

100 % ejet virksomhed

SKAT har forhøjet indkomsten med 13.654 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel i privat Mercedes-personbil.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed som medejer af interessentskabet [virksomhed1] I/S. Klageren driver desuden en personlig ejet virksomhed. Klagerens ejerandel i [virksomhed1] I/S er 33,33 %. De øvrige 66,66 % ejes ligeligt klagerens børn [person1] og [person2]. Virksomhederne beskæftiger sig med udlejning af fast ejendom – bolig og erhvervsbygninger. [virksomhed1] I/Ss udlejningsejendomme er ligesom klagerens 100 % ejede udlejningsejendomme beliggende i [by1] og [by2].

Den primære erhvervsejendom i [virksomhed1] I/S er butikscentret "[x1]" i [by1], hvor der er 18 erhvervslejemål og en årlig lejeindtægt på p.t. ca. 2,6 mio. kr. Herudover er der i regi af [virksomhed1] I/S i alt 57 boliglejemål og et enkelt erhvervslejemål i virksomhedens øvrige udlejningsejendomme. De samlede lejeindtægter i [virksomhed1] I/S udgjorde ca. 5,3 mio. kr. i 2015.

Der er fremlagt en årsrapport for [virksomhed1] I/S for 2014. Årsrapporten for 2014 indeholder sammenligningstal for 2013. Der er endvidere fremlagt et virksomhedsregnskab for 2014, der indeholder klagerens overskudandel ved deltagelse i [virksomhed2] A/S og klagerens 100 % ejede virksomhed.

Klagerens bopæl er [by1].

Der er ingen ansatte i virksomheden.

Biludgifter i [virksomhed1] I/S og i klagerens private virksomhed

Af det samlede virksomhedsregnskab for 2014 og 2013 fremgår bl.a. følgende:

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] I/S, at der i virksomheden i 2013 og 2014 er fratrukket udgifter til vicevært til klagerens bror [person1] på 120.000 kr. årligt.

I [virksomhed1] I/S er der bl.a. fratrukket udgifter til auto og traktordrift på hhv. 48.016 kr. og 58.064 kr. [virksomhed1] I/S er ikke registreret som ejer af hverken gulpladebiler eller biler indregistreret til personbefordring.

I klagen til Skatteankestyrelsen er det oplyst, at [virksomhed1] I/S i 2014 har afholdt udgifter på [person1]s biler på i alt 43.059 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren er registreret som ejer af en Mercedes Benz personbil samt en campingvogn.

Det fremgår af en note til klagerens virksomhedsregnskab, at biludgifterne i 2014 og 2013 på hhv. 26.160 kr. og 43.013 kr. er specificeret således:

Valutaterminskontrakter

Det fremgår, at der i posten for finansielle omkostninger i 2013 og 2014 er indeholdt tab på valutaterminsforretninger på hhv. 457.392 kr. og 9.619 kr.

Den 4. januar 2008 gav [virksomhed1] I/S[finans1] fuldmagt til i [virksomhed1] I/S´s navn at hjemtage et lån på 884.955,75 CHF i et udenlandsk pengeinstitut. Det fremgår af anmodningen, at lånet skal forfalde til betaling den 5. januar 2009. [finans1] garanterede over for det udenlandske pengeinstitut for lånets tilbagebetaling. Det er oplyst, at lånet blev indfriet i 2010 ved optagelse af en banklån i euro.

Det fremgår af Centergruppens årsrapport for 2014, der indeholder sammenligningstal for 2013, at der pr. 31. december 2013 og 2014 var langfristede gældsforpligtelser på hhv. ca. 45,2 mio. kr. og 42,2 mio. kr. Den langfristede gæld er for størstedelen i danske kroner. En mindre del er i euro.

Det fremgår af et regneark, som klagerens revisor har fremsendt til SKAT, at [virksomhed1] I/S den 5. januar 2010 indgik en valutaterminsforretning med [finans2] om køb af 887.287,85 CHF. I 2010 er der i alt indgået valutaterminsforretninger den 16. april 2010, den 22. april 2010 og den 22. oktober 2010 på beløb mellem 130.000 CHF og 525.876,06 CHF. I 2013 og 2014 er der indgået valutaterminsforretninger i CHF på mellem 195.876,06 CHF og 200.000 CHF. Kontrakterne vender begge veje, dvs. omfatter såvel køb af CHF på termin, som salg af CHF på termin.

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Det fremgår af statistikoplysninger på kursudviklingen på schweizerfrancen i forhold til danske kroner på www.nationalbanken.dk, at kursen på schweizerfranc fra 4. januar 2008 til 5. januar 2009 steg fra kurs 454,16 til 494,61. Fra 5. januar 2009 til 5. januar 2010 steg kursen til 500,91. Fra 5. januar 2010 til 16. april 2010 steg kursen til 519,21.

SKATs afgørelse

Biludgifter

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel i [person1]s private Mercedes Vito-bil er godkendt fratrukket i virksomheden med 1/6 de fratrukne udgifter.

SKAT har opgjort fradraget på grundlag af en kørsel:

”Den erhvervsmæssige kørsel svarer nu til ca. 10 %, men under hensyntagen til bemærkningerne i indsigelsen om at Jeep-en enkelte gange anvendes i virksomheden fastholdes procentfordelingen som meddelt i det tidligere fremsendte forslag dvs. én sjettedel af Vitoens bogførte udgifter. De fremsendte billeder af bilen mener jeg ikke viser at bilen er specialindrettet – det fremgår af billederne at der er 2 løst stående reoler og ikke noget fastmonteret/specialfremstillet reol/hyldearrangement eller lignende.

Udgiften er opgjort således:

Bilernes momsforhold:

”Du har i forbindelse med dækning af dine bilers driftsudgifter fra de øvrige interessenter i [virksomhed1] I/S fået dækning af private udgifter, denne godtgørelse er skattepligtig, jf. Statsskattelovens § 4

Beløbet er opgjort således:

”Kørslen mellem hjemmet og området hvor Centergruppens ejendomme er beliggende er privat kørsel, og når andre dækker de udgifter der er forbundet med denne kørsel er der tale om et skattepligtigt gode, jf. Statsskattelovens § 4. Det skattepligtige beløb er opgjort til det beløb, de øvrige interessenter har betalt, jf. Pkt. 3 ovenfor.”

Valutaterminsforretninger

I 2013 er der fratrukket et tab på 457.392 kr., heraf udgør medinteressenters andel 304.928 kr. SKAT har derfor forhøjet [person1]s indkomst med 152.464 kr. I 2014 er der fratrukket 9.613 kr., heraf udgør medinteressenternes andel 6.408 kr. SKAT har forhøjet [person1]s indkomst med 3.205 kr.

”Der er ikke fradragsret for tab på valutaterminsforretninger, når disse ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at en terminskontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning: Den ene af valutaterminskontraktens valutaer skal være den valuta, som valutalånet er optaget i, og den anden valuta, skal være den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal terminskontrakten i relation til løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid svare til en afdækning af fremtidige betaling af renter og/eller omlægning af restgæld. Med den første betingelse menes, at kontraktens ene valuta skal afdække risikoen på valutalånet og dermed overflytte risikoen til kontraktens anden valuta. Den anden betingelse betyder, at kontrakternes løbetid og beløbsstørrelse skal holdes inden for det erhvervsmæssige låns/valutalåns rentetermin og restgæld, som kontrakten skal afdække.

Din revisors indsigelse har ikke givet anledning til at ændre i det tidligere fremsendte forslag.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2013 skal nedsættes med 152.64 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på valutaterminsforretning. I 2014 skal indkomsten nedsættes med ikke godkendt fradrag for tab på valutaterminsforretninger på 3.205 kr. og med 13.194 kr. vedrørende fradrag for refusion af driftsomkostninger på medinteressentens biler. I 2014 skal indkomsten endvidere nedsættes med 9.753 kr. vedrørende fradrag for erhvervsmæssig kørsel.

Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at der skal godkendes en større erhvervsmæssig kørsel end den kørsel, som SKAT har godkendt.

Til støtte for, at der skal godkendes fradrag for tabet på valutaterminsforretningerne har klagerens repræsentant anført:

”Valutaterminsforretningerne blev indgået for at opnå en rentebesparelse på virksomhedens gæld til [finans1] ved via terminsforretningerne at stille [virksomhed1] I/S som om lånet fortsat var ydet i CHF. Som følge af pengeinstituttets forhold kunne denne mulighed alene opnås ved at indgå valutaterminsforretninger som alternativ til de hidtidige udlandslån i CHF.

Det er vores opfattelse, at der herved er en den fornødne tilknytning til virksomhedens gæld, hvorfor tabet på valutaterminsforretningerne er fradragsberettiget med henvisning til undtagelsen i Kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., hvorefter tab på finansielle kontrakter kan fradrages uanset hovedreglen i samme paragrafs 1. pkt., hvis kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Terminsforretningerne er indgået som led i en reel videreførelse af hovedparten af et indfriet udlandslån i CHF, hvor afviklingen af terminsforretningerne i 2010, 2013 og 2014 modsvarer en afvikling/indfrielse af et tilsvarende lån i CHF.

Terminsforretningerne er endvidere indgået med udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta (DKK) i forhold til CHF, hvilket underbygger at der er tale om et sikringsinstrument for virksomheden som led i almindelig gældspleje.

Det forhold at terminskontrakterne vedrører et mindre beløb end restgælden på det indfriede udlandslån er udtryk for en afvejning på daværende tidspunkt mellem gevinstmuligheden på renten og valutakursen i forhold til den givne risiko på kontrakten.

Vi henviser i denne forbindelse til Skatterådets afgørelse i SKM2011.20.SR, hvor Skatterådet tilkendegav at et evt. tab på finansielle kontrakter indgået som led i et pengeinstituts nye koncept om "lånepleje/gældspleje til kunder" ville være fradragsberettiget, såfremt:

Endvidere henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2009.357.SR hvor en valutaplejepulje, hvor der indgik valutaterminskontrakter og -optioner knyttet til erhvervsmæssige lån, blev anset for erhvervsmæssig og dermed ikke omfattet af fradragsbegrænsningen i Kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt., idet de finansielle kontrakters hovedstol svarede til hovedstolen på de erhvervsmæssige lån, og de bagvedliggende låns valuta indgik altid i kontrakterne.

Endelig henvises til Højesterets dom afsagt den 21. juni 2016, ganske vist i en sag hvor skatteyder ikke fik fradrag for tab på valutaterminsforretninger, men hvor Højesterets bemærkninger er interessante i relation til denne sag:

"Efter kursgevinstlovens§ 32, stk. 1, 2. pkt., kan personer fradrage tab på terminskontrakter m.v. uden kildeartsbegrænsning, hvis kontrakterne har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 194, s. 4114), at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en sådan tilknytning, må bero på en konkret vurdering. Som eksempel på erhvervsmæssigtilknytning nævnes en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer. Under behandlingen af lovforslaget besvarede skatteministeren et spørgsmål herom fra Folketingets Skatteudvalg (L 194 - bilag 17). Det anføres i svaret at det ikke er muligt på forhånd at fastlægge alle de tænkelige situationer finansielle kontrakter kan indgås i og at det derfor heller ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort­ hvide regler for hvornår en kontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Efter lovens vedtagelse er det anerkendt i administrativ praksis, at ikke alene sikring af lån i udenlandsk valuta, men også valutaterminskontrakter indgået i direkte tilknytning til en omlægning af lån fra danske kroner til en fremmed valuta efter omstændighederne kan have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. herved cirkulære nr. 173 af 22. november 2000 (TSS-cirkulære 2000-32).

Højesteret finder på denne baggrund, at det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om valutaterminskontrakter har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. En sådan tilknytning vil normalt foreligge ved valutaterminskontrakter der indgås med henblik på at afdække kursrisikoen ved lån eller tilgodehavender i fremmed valuta eller omlægning til en sådan valuta Det samme kan efter omstændighederne gælde for valutaterminskontrakter der indgås med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende som om et lån var omlagt til den fremmede valuta Dette må forudsætte, at der er en tæt sammenhæng mellem valutaterminskontrakterne og lånet. "

I den konkrete sag som Højesterets dom vedrører, udgjorde valutaterminskontrakterne beløbsmæssigt et større beløb end den virksomhedsmæssige gæld, hvorefter Højesteret fandt at valutaterminskontrakterne ikke havde den fornødne tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, men måtte anses for indgået i spekulationsøjemed. Dette er ikke tilfældet i denne sag idet terminskontrakterne på intet tidspunkt har udgjort mere end 6-7 % af den samlede gæld i virksomheden.

Men Højesterets dommere anfører positivt i deres begrundelse, at valutaterminskontrakter bl.a. kan have den fornødne tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, såfremt termins­ kontrakterne er indgået "... med henblik på at reducere finansieringsomkostningerne ved at stille den pågældende, som om et lån var omlagt til den fremmede valuta. Dette må forudsætte, at der er en tæt sammenhæng mellem valutaterminskontrakterne og lånet. "

På den baggrund finder vi det berettiget at [person3] skattemæssigt kan fratrække tab på valutaterminsforretninger i den personlige indkomst ud fra det forhold, at terminsforretningerne er indgået med henblik på at stille virksomheden, som om et konkret lån trods en formel omlægning fra CHF til DKK fortsat reelt delvist var finansieret i CHF med henblik på at reducere virksomhedens finansieringsomkostninger.

Hertil kommer, at det ikke længere har været muligt gennem den eksisterende bankforbindelse ([finans1]), at optage lån i CHF. Derfor har virksomheden været nødsaget til, hvis den eksisterende finansiering skulle opretholdes i samme renteniveau, at der i stedet blev indgået en valutaterminsforretning i stedet.

Dette valutaterminsforretning har ikke oversteget det indfriede lån, og derfor kan der ikke ifølge praksis være tale om spekulation. Under disse helt særlige forudsætning, mener vi ikke, at der skal tages hensyn til, den ændrede praksis på området, som er blevet initieret af landsskatteretten fra og med udgangen af 2012, gælder i den konkrete situation. Dette ville alene være gældende, hvis der var sket etablering af valutaterminsforretningen i eksempelvis GBP, eller EUR.

Derfor fastholdes det, at der både er tale om en omkostningsminimerende foranstaltning, som angivet af Højesteret, men også en sidestilling med fastholdelse af lånet i CHF.”

Til støtte for, at der er fradragsret i [virksomhed1] I/S for udgifter på [person1]s biler har klagerens repræsentant anført:

”Som beskrevet er [virksomhed1] I/S ejet af [person1], sin bror [person2] og sin fader [person3], med 1/3 til hver.

[person1] har af de tre interessenter den største arbejdsindsats forbundet med [virksomhed1] I/S' aktiviteter, idet han fungerer som vicevært.

Derfor har de tre interessenter i deres interne fordeling af årets overskud tildelt [person1] et forlods arbejdsvederlag på DKK 120.000 for 2014 ligesom virksomheden afholder udgifterne til [person1]s biler, hvilket for 2014 udgjorde en udgift på DKK 43.059. Det resterende overskud i [virksomhed1] I/S fordeles med 1/3 til hver.

Det er vores opfattelse, at den skattemæssige kvalifikation af biludgifterne skal foretages hos [person1], alene af den årsag at udgiften er afholdt som led i den interne skævdeling af årets resultat.

På den baggrund finder vi at det er uberettiget at SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for [person3] vedrørende udgifter til [person1]s biler med 1/3 af DKK 39,581, svarende til DKK 13.194.”

Til støtte for at det selvangivne fradrag for erhvervsmæssig kørsel i klagerens 100 % ejede biler har klagerens repræsentant anført:

”[person3] ejede i 2014 både en gulpladebil og en personbil.

Gulpladebilen er skattemæssigt behandlet som en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil mens personbilen er behandlet som en blandet benyttet bil, hvor den private kørsel er opgjort efter skøn til 5 % af SKAT mod selvangivet 40 %.

Aktiviteten i både [virksomhed1] og [person3]s egen virksomhed består som tidligere beskrevet af en række udlejningsejendomme beliggende i [by1] og [by2].

[person4] (ægtefælle) står for den ugentlige rengøring vedrørende udenomsarealer på ejendommene i [by2], hvilket foregår hver mandag, endvidere skal der vedrørende lejemålene ved lejerskifte dels gennemføres et fraflytningssyn med deltagelse af tidligere lejer, fremvisning for 2-3 potentielle nye lejere samt gennemføres et indflytningssyn med den nye lejer.

Endvidere har [person4] ad hoc kørsel til [by2] og boligerne i [by1] i relation til aflæsning af målere, aftaler og opsyn med håndværkere, aftaler med lejere angående besigtigelse af evt. mangler m.v., så samlet set er det [person3]s opfattelse, at [person4] i gennemsnit kører til og fra [by2] i personbilen cirka 3 gange ugentligt.

Der er ca. 25 km tur/retur fra [by1] til boligerne i [by2], så det svarer til 75 km/uge ved 3 ugentlige køreture fra [by1] til [by2] og retur, hvilket dermed udgør ca. 3.900 km årligt. Hertil kommer et mindre kørselsomfang vedrørende udlejningsejendommene i [by1], så det årlige erhvervsmæssige kørselsomfang vil vi bedømme til 4.000 km årligt.

[person4] anvender ikke gulpladebilen til denne kørsel, da der ikke er automatgear i denne, hvorfor [person4] ikke ønsker at køre i gulpladebilen.

Det af SKAT udøvede skøn over erhvervsmæssig kørsel i personbilen med 5 % erhvervsmæssig andel svarer til ca. 600 kilometer årligt, hvilket kun er 15 % af det ovenfor beregnede erhvervsmæssige kørselsomfang i personbilen, hvorfor vi betragter det af SKAT udøvede skøn herover som værende åbenbart urimeligt.

Det har i denne sag været bestridt hvilket omfang personbilen har været anvendt i 2014. Som bilag er vedlagt salgsbilaget på bilen fra februar 2015, hvor kilometertallet er angivet til 122.000, hvilket dog er det kilometertal bilen havde på det tidspunkt i november 2014, hvor handelsaftalen er indgået med bilforhandleren.

[person3] har oplyst, at kilometertælleren i februar 2015 udviste ca. 126.000 kørte kilometer.

Ved det seneste syn den 27. maj 2013 blev kilometerstanden angivet til 100.000kilometer, hvilket for perioden 27.05.13 -17.02.15 svarer til et årligt kørselsomfang på ca. 15.000 kilometer.

Ud fra det faktiske kørselsbehov [person4] har og ud fra at der historisk set har været tale om et kørselsomfang i personbilen på ca. 12.500 km årligt vil vi foreslå at sagen sluttes ved at der anerkendes fradrag for 30 % af de afholdte udgifter mod selvangivet 40 %, hvilket giver en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på DKK 3.901 for indkomståret 2014. Dette svarer til et erhvervsmæssigt kørselsomfang i personbilen på 3.750 kilometer årligt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, at for personer er tab på finansielle kontrakter et kildeartsbegrænset tab. Dette gælder dog ikke, hvis tabet har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32 fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

I henhold til administrativ praksis kan kravet om erhvervsmæssig tilknytning være opfyldt, såfremt formålet med at indgå den finansielle kontrakt var at opnå et økonomisk resultat svarende til en omlægning af et bagvedliggende lån. Det forudsætter, jf. Højesterets dom gengivet i SKM2016.587 HR, at der er en tæt sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og det underliggende lån, som omlægges med kontrakten.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen.

Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at valutaterminskontrakterne om køb og salg af schweizerfranc på termin har tilknytning til udlejningsvirksomheden i [virksomhed1] I/S. Valutalånet, som [virksomhed1] I/S optog i januar 2008, blev indfriet primo 2010. Da kursen på schweizerfranc steg fra optagelsestidspunktet til indfrielsestidspunktet, lægger Landsskatteretten til grund, at interessenterne ved indfrielsen af lånet realiserede et tab. Efter indfrielsen af valutalånet i schweizerfranc var der ingen betalinger i schweizerfranc i [virksomhed1] I/S. En valutaterminskontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, hvis kontrakten indgås med henblik på at stille interessentskabet som om, interessentskabet havde omlagt et af sine lån til schweizerfranc. Dette forudsætter, at klageren godtgør, at der er en tæt sammenhæng mellem det oprindelige lån og valutaterminskontrakten. Der henvises herved til Højesterets dom, gengivet i SKM2016.587.

Kontrakten, som interessentskabet indgik den 5. januar 2010, vedrører køb af schweizerfranc på termin, dvs. en investering i schweizerfranc. Det er derfor ikke godtgjort, at kontrakten havde til formål at stille interessentskabet som om, interessentskabet havde omlagt en del af sine lån til schweizerfranc. I årene 2010–2014 er der indgået kontrakter om køb og salg af schweizerfranc på forskellige beløb. Det er ikke godtgjort, at der er sammenhæng mellem kontrakternes løbetid og beløbsstørrelser og det erhvervsmæssige låns renteterminer og restgæld. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende fradrag for tab på valutaterminsforretninger i 2013 og 2014.

I overensstemmelse med klagerens forklaringer lægger Landsskatteretten til grund, at det mellem interessenterne er aftalt, at klagerens bror som led i overskudsdisponeringen i 2014 samlet skulle have forlods 163.059 kr. (120.000 kr. + 43.059 kr.). Derfor nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2014 med 13.194 kr. til 0 kr.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren har afholdt udgifter til erhvervsmæssig kørsel.

Der er ikke udarbejdet et kørselsregnskab for hvidpladebilen. Omfanget af den erhvervsmæssige kørsel er derfor ikke godtgjort. Klagerens hustru er ikke ansat i virksomheden. Det er ikke godtgjort, at SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel er opgjort på et fejlagtigt grundlag, og Landsskatteretten finder, at skønnet ud fra de foreliggende oplysninger er retvisende. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.