Kendelse af 08-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 17-0174446

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Maskeret udlodning	264.000 kr.	0 kr.	264.000 kr.

Indkomståret 2014
Maskeret udlodning	334.700 kr.	0 kr.	334.700 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, var via et holdingselskab aktionær i aktieselskabet [virksomhed1] A/S, herefter selskabet, cvr-nr. [...1], som blev stiftet den 12. marts 1985. Selskabet er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 10. september 2015.

Selskabet blev stiftet under navnet [virksomhed2] ApS. Den 2. maj 1996 skiftede selskabet navn til [virksomhed1] ApS. Den 26. marts 1999 blev selskabet omdannet til et aktieselskab og fik navnet [virksomhed1] A/S. Samme dato indtrådte klageren også i selskabets bestyrelse sammen med [person2], [person3] og [person4]. Klageren var direktør i selskabet. Efterfølgende er [person3], [person2] og [person4] udtrådt af bestyrelsen. Den 10. juni 2009 indtrådte [person5] i bestyrelsen.

I de påklagede indkomstår var det klageren og [person5], som sad i bestyrelsen.

Selskabet er registreret under branchekode 433200 tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Selskabets formål er at drive bygge- og anlægsvirksomhed.

Selskabet har i de påklagede indkomstår været registreret med 1 - 49 ansatte.

Ejerforholdet i selskabet i de påklagede indkomstår var således, at [person5] ejede 20 % af selskabet gennem [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], hvori han var den ultimative ejer. Klageren ejede 80 % af selskabet gennem [virksomhed4] ApS, cvr-nr. 21255173, hvori han var den ultimative ejer.

SKAT har for indkomstårene 2013 til 2014 nægtet selskabet fradrag for i alt 748.375 kr. inkl. moms, for udgifter til underleverandøren [virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5]. SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til [virksomhed5], idet SKAT mener, at 5 af fakturaerne er fiktive, og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens. På de afviste fakturaer er der anført et andet kontonummer, end der normalt fremgår af [virksomhed5]s fakturaer. Kontonummeret er håndskrevet på fakturaerne eller påklistret med en gul post-it. Af de afviste fakturaer fremgår heller ikke, i hvilket tidsrum arbejdet er udført, eller hvor mange der har udført arbejdet. Klagerens initialer er påskrevet de afviste fakturaer med frihånd. På to af de afviste fakturaer fremgår teksten: "ok. Iflg. [person1] bet. straks".

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer:

Dato	Fakturanummer	Beløb eksl. moms	Moms i kr.	Beløb inkl. moms	Beskrivelse
2013
20.06.2013	5501	78.000,00	19.500,00	97.500,00	Diverse mandskab Rydning af [fort] if. aftale - Maj 2013
20-06-2013	55??	54.000,00	13.500,00	67.500,00	Diverse mandskab Rydning af [fort] if. aftale - Juni 2013
22.08.2013	5709	132.000,00	33.000,00	165.000,00	Diverse mandskabsudlejning til rydning på [fort]
I alt 2013		264.000,00	66.000,00	330.000,00

2014
18.06.2014	6790	222.800,00	55.700,00	278.500,00	Sagsnr.: [fort] 513028 Rydning af køkken i komandørbolig - demonterer ventilation og kraner Rydning af fortet og kajområde - transport og flytning af møbler fra Restauranten til [havn], derefter til largerhotellet
19.06.2014	679?	111.900,00	27.975,00	139.875,00	Sagsnr.: [adresse1] - [adresse2] Tømning af lejemål samt bortkørsel af affald og materiel i bygning og på pladsen if. aftale
I alt 2014		334.700,00	83.675,00	418.375,00

I alt		598.700,00	149.675,00	748.375,00

De afviste fakturaer afviger også størrelsesmæssigt fra de øvrige fakturaer, som [virksomhed5] har udstedt, og som SKAT har godkendt fradrag for. SKAT har godkendt fradrag for følgende fakturaer:

Dato	Fakturanummer	Beløb eksl. moms	Moms i kr.	Beløb inkl. moms
2013
07.03.2013	5206	58.880,00	14.720,00	73.600,00
03.05.2013	5357	2.800,00	700,00	3.500,00
08.05.2013	5360	1.600,00	400,00	2.000,00
14.06.2013	5479	3.200,00	800,00	4.000,00
24.06.2013	5510	1.600,00	400,00	2.000,00
17.07.2013	5603	1.600,00	400,00	2.000,00
05.08.2013	5661	2.100,00	525,00	2.625,00
15.08.2013	5695	10.600,00	2.650,00	13.250,00
03.09.2013	5743	1.540,00	385,00	1.925,00
12.12.2013	6088	2.000,00	500,00	2.500,00
13.12.2013	6100	2.850,00	712,50	3.562,50
I alt 2013		88.770,00	22.192,50	110.962,50

2014
08.01.2014	6151	6.200,00	1.550,00	7.750,00
03.03.2014	6321	1.200,00	300,00	1.500,00
04.04.2014	6441	4.346,25	1.086,56	5.432,81
15.04.2014	6470	11.000,00	2.750,00	13.750,00
16.04.2014	6479	2.925,00	731,25	3.656,25
21.05.2014	6586	15.000,00	3.750,00	18.750,00
16.07.2014	6807	2.300,00	575,00	2.875,00
06.08.2014	6890	2.900,00	725,00	3.625,00
22.08.2014	6958	875,00	218,75	1.093,75
27.08.2014	6969	2.450,00	612,50	6.062,50
I alt 2014		49.196,25	12.299,06	61.495,31

I alt		137.966,25	34.491,56	172.457,80

Det påskrevne kontonummer fremgår af 4 af fakturaerne, som der er nægtet fradrag for.

[virksomhed5]s tidligere direktør [person6], herefter [person6], har til SKAT udpeget de afviste 5 fakturaer som fiktive.

Ifølge klagerens repræsentant erhvervede selskabet med overtagelse 1. maj 2013 [fort], som skulle renoveres og genopbygges på ny. Det var i forbindelse med oprydningen og renoveringen, selskabet gjorde brug af [virksomhed5].

Klagerens repræsentant har fremlagt erklæringer fra [person7], som var formand på [fort], [person8], som var servicechef i selskabet og [person9], som var deltidsskibsfører og koordinator mellem [område3]/[havn] og [fort]. Af erklæringerne fremgår, at de nævnte personer har haft kontakt til [virksomhed5] i de påklagede indkomstår, samt hvilke opgaver [virksomhed5] udførte.

[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...3]
[virksomhed5] blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode "494200 Flytteforretninger". [virksomhed5]s formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.

[virksomhed5] blev stiftet af [person6], som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte [person6] som direktør og [person10], herefter [person10], indtrådte.

[virksomhed5] har i de påklagede indkomstår været registreret med 10-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og [virksomhed5]. Klagerens repræsentant har oplyst, at det igennem cirka 10 år har været normal kutyme, at selskabet og [virksomhed5] telefonisk har bestilt og aftalt arbejdsopgaver, uanset om det har drejet sig om flytninger, transporter, opbevaring, rydning eller rengøring af byggepladser og andre lokaliteter. Der er ikke fremlagt timesedler, samarbejdskontrakt eller anden lignende dokumentation for udført arbejde.

[person6] indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til [by1] Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via [virksomhed5]. SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på [person6]s private konto i [finans1], kontonummer [...01].

[person6] oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som [virksomhed5] havde foretaget.

[person6] har endvidere forklaret, at han skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste [person6], at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til [virksomhed5]s konto. Det fremgår af politirapporten, at [person6] har udtalt, at der er foretaget flytninger fra blandt andet selskabet, og at [person6] ikke ville kunne bo på [ø1], såfremt han forklarede sig anderledes.

I telefonnotat til SKAT den 14. september 2015 oplyser [person6], at fakturaerne er fiktive.

Klagerens repræsentant har i indlæg af 15. januar 2021 oplyst, at det ofte sker i branchen, at samarbejdspartnere skifter bank/bankkonto, hvorfor klageren ikke fandt det underligt, at nogle fakturaer skulle indbetales til [virksomhed5]s kontonummer, og nogle fakturaer skulle indbetales til et andet kontonummer.

[person6] har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde [boldklub1].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har haft kontakt politiet i forbindelse med [person6]s selvanmeldelse. Ifølge repræsentanten kender klageren [person6] gennem et erhvervsnetværk på [ø1] og primært i forbindelse med arbejde via en anden virksomhed. Der foreligger ingen privat relation mellem [person6] og klageren. Det oplyses endvidere, at klageren ikke har en relation til [boldklub1]. Såfremt klageren ville støtte klubben, ville dette blive gjort gennem sponsorater, som ville være fradragsberettigede.

Selskabet har den 19. december 2016 fået [person6] til at underskrive en erklæring, hvoraf det fremgår, at der er foretaget flytninger i henhold til alle udstedte fakturaer. Af erklæringen fremgår:

"(...)

SKAT, (cvr. [...3]), Vidneerklæring om flytninger foretaget i perioden 2012-2014.

[person6], personnummer [...], bevidner herved at der er foretaget flytninger i henhold til alle fakturaer som er udstedt til [virksomhed1] A/S i perioden 2012-2014.

Dette gælder tillige fakturaer som SKAT hævder er fiktive og dette er fakturaer udstedt 20-06-2013 beløb 97.500,00, faktura udstedt 20-06-2013 beløb 67.500,00, faktura udstedt 22-08-2013 beløb 165.000,00, faktura udstedt 18-06-2014 beløb 278.500,00, faktura udstedt 19-06-2014 beløb 139.875,00.

Alle flytninger er hhv. foretaget i henhold til de udstedte fakturaer og der er betalt i henhold til de udstedte fakturaer.

(...)"

Den 2. maj 2017 afsagde [by1] Byret dom i sag nr. [...]. Selskabets kurator havde sagsøgt [person6] med påstand om, at [person6] tilpligtedes at tilbagebetale i alt 748.375 kr., som hidrører fra de afviste fakturaer, tilbage til selskabet. Selskabet anførte, at pengene var overført til [person6]s private konto og derfor måtte karakteriseres som lån, samt at nogle af fakturabeløbene var at anse som gavedispositioner. Byretten slog fast, at det var ubestridt, at der var udført arbejde for selskabet, og at indbetalingerne derfor ikke kunne karakteriseres som lån og gavedispositioner.

[person6] blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 598.700 kr. for indkomstårene 2013 og 2014, idet SKAT mener, at der foreligger maskeret udlodning.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført:

"(...)

SKAT har ikke fundet grundlag for, at der har været realiteter bag de pågældende fakturaer, hvor [virksomhed5] A/S til SKAT har oplyst, at der er tale om fiktive fakturaer. Der er ikke forelagt oplysninger for SKAT, der kan bekræfte leverancernes realitet. Derimod er der i sagen en række andre omstændigheder som underbygger at fakturaerne er fiktive. SKAT bemærker, at [virksomhed5] A/S fra start har fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance m.v., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser.

Vedrørende de 2 fakturaer dateret d. 20.6.2013 ses disse stemplet af [virksomhed1] A/S som modtaget d. 20.6.2013. Fakturaerne betales allerede d. 24.6.2013 med i alt 165.000 kr., selv om der ifølge kontoudtoget er forfaldsdato d. 20.7.2013.

Vedrørende fakturaen dateret d. 22.8.2013 er denne stemplet af [virksomhed1] A/S som modtaget d. 26.8.2013 og er betalt d. 29.8.2013, selv om betalingsbetingelserne ifølge fakturaen også er 30 dage netto.

Vedrørende fakturaerne dateret henholdsvis d. 18.6.2014 og 19.6.2014, er disse først stemplet af [virksomhed1] A/S som modtaget d. 15.7.2014. Begge fakturaer bliver betalt samme dag som modtagelsen d. 15.7.2015 med i alt 418.375 kr.

Som det fremgår ovenfor er disse 5 fakturaer alle betalt umiddelbart efter modtagelsen, men til en anden bankkonto, end den der normalt betales til, mens korrekte fakturaer fra [virksomhed5] A/S, der normalt udgør betydeligt mindre beløb, først betales senere.

SKAT har som begrundelse for at anses fakturaerne for fiktive særlig lagt vægt på,

·	at der ikke overfor SKAT er fremlagt oplysninger, der kan dokumentere, at betalingerne fra [virksomhed1] A/S til [person6] vedrører faktiske leverancer fra [virksomhed5] A/S.
·	at de fiktive fakturaer er uspecificerede, mens de godkendte fakturaer fra [virksomhed5] A/S normalt er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb.
·	at betaling af de fiktive fakturaer sker med relativt store beløb, der både for juni og august måned 2013 udgør de samme beløb på præcis 165.000 kr.
·	at betaling af de fiktive fakturaer sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse hos [virksomhed1] A/S, hvilket er meget usædvanligt i forhold til, hvornår [virksomhed1] normalt betaler fakturaer (typisk efter ca. 30 dage svarende til forfaldstidspunkt).
·	at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. som enten løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat eller håndskrevet på fakturaen, uden forinden at have sikret sig at betaling kan ske med frigørende virkning dertil, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som er fortrykt på fakturalogoet og som [virksomhed1] normalt betaler til.
·	at betalingerne hos modtager [person6] i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt.
·	at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af [person6] til andre virksomheder end [virksomhed1] A/S, hvor [person6] på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive.
·	at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at [virksomhed5] A/S både i forhold til [virksomhed1] A/S og en række øvrige virksomheder alle beliggende på [ø1] på forhånd skulle påstå, at fakturaer med så store beløb uden grund skulle være fiktive.
·	at [person6] i selvanmeldelsen til politiet oplyser, at fakturaerne er fiktive.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de udstedte fakturaer, som oplyst af [virksomhed5] A/S, da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af [virksomhed5] A/S. Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.

Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.

Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, påhviler der [virksomhed1] A/S skærpet krav til dokumentationen for fradrag, særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis. SKAT kan derfor ikke i [virksomhed1] A/S godkende fradrag, hverken moms- eller skattemæssigt, jf. statsskattelovens § 6 litra a, og momslovens § 37 på grundlag af de i sagen afviste fakturaer, da det må anses for godtgjort at fakturaerne er fiktive.

Din repræsentant har fremsendt et brev til SKAT, hvori der nærmere redegøres for arbejdet og omfanget af de udførte arbejde på [fort]. Der er ikke vedlagt konkret dokumentation som f.eks. skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance eller andet der viser, at det på de afviste fakturaer anførte arbejde reelt er bestilt og betalt efter aftale med [virksomhed5] A/S. Af redegørelsen fremgår, at arbejdet bl.a omfatter nedbrydning og afrensning for skimmelsvamp. Af fakturaen af 18.6.2014 på 278.500 kr. inkl. moms fremgår, at [virksomhed5] A/S skulle have forestået arbejdet med demontering af ventilation og kraner. SKAT er ikke bekendt med at disse typer arbejdsydelser på nogen måder udføres af [virksomhed5] A/S, ligesom denne type af ydelser også må anses for at ligge uden for flyttevirksomheders normale fagområde. Alle andre af de godkendte fakturaer omfatter almindeligvis ydelser relateret til flytning eller oppebæring af materialer eller genstande samt kørsel med disse.

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til [person6] konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i spillevirksomheden [virksomhed6] og de kontante hævninger på [person6]s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. [person6] har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde [boldklub1]. Da betalingerne fra [virksomhed1] A/S til [person6] er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til [person6] således heller ikke ses at være sket i selskabets interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at [person6] til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde [boldklub1], hvori [person6] i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor- og sportschef ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra [virksomhed1] A/S ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af [person6], at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i [virksomhed1] A/S. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er f.eks. tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, hvilket ikke ses at være sket i nærværende sag. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet. Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra [virksomhed1] A/S til [person6], hvor udbetalingerne fordeler sig således på indkomstår:

Indkomstår	Beløb til fordeling og beskatning hos aktionærer som maskeret udbytte	Din andel heraf (80 %) i kr.:
2013	330.000	264.000
2014	418.375	334.700
	748.375	598.700

Du har i årene løbende modtaget løn fra [virksomhed1] A/S, hvori du var direktør og medlem af bestyrelsen. Ovenstående beløb anses herefter for udbetalt fra [virksomhed1] A/S som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A og er skattepligtig som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1 nr. 1.

(...)"

SKAT er den 23. februar 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

"(...)

Klager har indsendt et nyt bilag i sagen (klagers bilag 8). Dette bilag er dateret d. 19.12.2016, hvor [person6] underskriver en erklæring d. 16.12.2016 om, at der nu er foretaget flytninger i henhold til de fakturaer, som han selv tidligere har anmeldt til politiet som værende fiktive. Klager gør derfor gældende, at [person6]s tidligere udtalelser til politiet må tilsidesættes.

Den fremsendte erklæring fra [person6], giver ikke SKAT anledning til at se anderledes på fakturaerne. SKAT har ved henvendelse til både kurator i [virksomhed1] A/S, [person5] og [person1] efterspurgt oplysninger som f.eks. aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, mails, sms korrespondance eller andet, der kan dokumentere, at der har været realiteter bag fakturaerne og de omfattende arbejdsydelser, som er beskrevet i klagen under punkt 2.12. Det er oplyst, at alt er aftalt pr. telefon, og SKAT må således konstatere, at der ikke foreligger konkrete oplysninger, der kan bekræfte leverancernes realitet. Dette skal ses i forhold til, at [virksomhed5] A/S og den nuværende direktør [person10] fra start har fastholdt, at fakturaerne var fiktive i henhold til selvanmeldelsen fra [person6].

Den omstændighed, at [person6] efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal ses i sammenhæng med, at han samtidig oplyser til politiet, at han kender alle de personer som driver firmaerne og ikke ville kunne bo på [ø1], såfremt han forklarede sig anderledes. De pågældende virksomhedsejere er alle personer, som [person6] har kendt i mange år og nære bekendte ifølge politirapporten. Når [person6] efterfølgende har oplyst, som han har gjort, skal det derfor ses i lyset af, at han ikke har haft en interesse i at udlevere andre personer, da der er tale om nære bekendte. [person6] har i forhold til SKAT oplyst og accepteret, at fakturaerne er fiktive.

Fakturaerne indgår ikke i bogføringen hos [virksomhed5] A/S, der har afvist de 5 fakturaer som fiktive, ligesom selskabet heller ikke har modtaget betaling herfor.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i klagen, som giver grundlag for en anden skattemæssig vurdering af sagen.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen på i alt 598.700 kr. for indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr., idet der er leveret ydelser til selskabet for de fakturerede beløb.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

"(...)

1.Påstand

1.1.De af SKAT foretagne forhøjelser af [person1]s skattepligtige indkomst for 2013 og 2014 nedsættes med de ved SKAT foretagne forhøjelser med respektive kr. 264.000,00 for indkomståret 2013 og kr. 334.700,00 for indkomståret 2014.

2.Sagsfremstilling

2.1.Som bilag 1 fremlægges SKAT´s afgørelse af 7. december 2016, hvormed SKAT traf afgørelse om ændring af [person1]s aktieindkomst med i alt kr. 598.700,00, som følge af, at SKAT har vurderet, at 5 fakturaer, udstedt af [virksomhed5] A/S til [virksomhed1] A/S for et samlet beløb stort kr. 748.375,00 inkl. moms, var fiktive fakturaer, og disse fakturaer således uretmæssigt er belastet [virksomhed1] A/S.

SKAT bestrider ikke, at betalingerne i henhold til disse fakturaer er gennemført, men begrundelse for at disse fakturaer anses for fiktive er baseret primært på følgende forhold:

?	at de hævdede fiktive fakturaer er uspecificerede i forhold til de typisk godkendte fakturaer;
?	at de fakturerede beløb sker med relativt store beløb både i juni og august måned 2013;
?	at SKAT finder det usædvanligt, at der sker betaling umiddelbart efter udstedelsen af fakturaerne mod normalt 30 dages forfaldstid; og
?	at det anses for usædvanligt af SKAT, at der sker betaling til et kontonummer, som enten løseligt er påskrevet en gul post-it eller håndskrevet på fakturaerne.

SKAT oplyser, at indbetalingerne for disse 5 fakturaer er tilgået en privat bankkonto tilhørende [person6].

SKAT lægger endvidere vægt på, at [person6], som var ansat som direktør i [virksomhed5] A/S, der var ejet af [person10], i forbindelse med en politimæssig efterforskning af [person6] har oplyst, at indbetalinger fra fakturaerne ikke dækkede over reelle leverancer.

Der foreligger imidlertid ikke nogen dokumentation i sagen for, at dette rent faktisk forholder sig således som hævdet af [person6] og SKAT, og SKAT opfordres (1) til nærmere at dokumentere og godtgøre det grundlag, som SKAT har baseret tilsidesættelsen af fakturaernes realitet på.

Der henvises i øvrigt til den senere i denne sagsfremstilling fremlagt erklæring fra [person6].

2.2.[...] var gennem sit 100 % ejede holdingselskab, [virksomhed4] ApS ejer af 80 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S. De resterende 20 % var ejet af [person5] gennem det af ham 100 % ejede holdingselskab, [virksomhed3] ApS.

2.3.[virksomhed1] A/S erhvervede med overtagelse den 1. maj 2013 [fort], i hvilken forbindelse fortet skulle ryddes og genopbygges på ny.

2.4.Ved email af 28. september 2015, der fremlægges som bilag 2, fremsendte økonomichef [person4] fra [virksomhed7] A/S kopi af flere fakturaer, udstedt fra [virksomhed5] A/S til [virksomhed1] A/S i perioden 2012-2014 til SKAT. Disse fakturaer udviste et betydeligt samhandelsforhold mellem [virksomhed1] A/S samt [virksomhed5] A/S.

2.5.Med forslag til afgørelse af 9. september 2016, der vedlægges som bilag 3, tilkendegav SKAT overfor [person1], at SKAT agtede at forhøje hans aktieindkomst, baseret på et anslået maskeret udbytte for 2013 på kr. 264.000,00 og for 2014 med kr. 334.700,00.

2.6.Ved skrivelse af 27. september 2016, der fremlægges som bilag 4, fremkom [person1] og [person5] med indsigelse i forhold til SKAT´s forslag til ændring af den skattepligtige indkomst i forhold til dem begge.

2.7.Ved skrivelse af 29. september 2016 fra SKAT til [person1], der fremlægges som bilag 5, udbad SKAT sig eventuelt yderligere materiale og oplysninger.

2.8.Ved skrivelse af 25. november 2016 fra undertegnede til SKAT, der fremlægges som bilag 6, blev der fremsendt en udførlig redegørelse over det passerede, herunder med en nærmere specifikation af det af [virksomhed5] A/S udførte arbejde bilagt billeddokumentation i form af de som bilag 7 fremlagte billeder. Disse billeder viste hvorledes tilstanden af fortet var ved overtagelsen samt de betydelige oplagrede materialer og inventar, som skulle bortfjernes fra øen.

2.9.Den tidligere ejer havde drevet hotel, restaurant og kursusvirksomhed på fortet i otte år ved [virksomhed1] A/S' overtagelse af fortet og øen. På samme tidspunkt havde øen været anvendt til personer og virksomheder, der ønskede særlige oplevelser i forbindelse med firma- eller familiearrangementer, bryllupper, polterabend, wellness, møder og konferencer.

2.10.Fortet/øen havde af den tidligere ejer været igennem en større ombygning, hvor det vurderes at der havde været investeret ca. kr. 50 mio. på bl.a. etablering af fest og konferencefaciliteter, storkøkken med tilhørende overnatningsmuligheder m.v. Derudover var der blevet anlagt en helikopterlandingsplads på toppen af fortet, som stadig bruges jævnligt.

2.11.Øen havde ligget uden drift i ca. 3 år inden [virksomhed1] A/S' overtagelse, hvor der bestod et betydeligt arbejde med at få øen og fortet genoprettes og ryddet, før denne kunne anvendes igen. Øen var således hårdt medtaget på grund af hærværk samt store skimmelsvampsangreb og fugtproblemer, da fortet havde stået uopvarmet i flere år. Ligeledes var øen påvirket af store kræfter fra vind og vejr, da den havde henligget uden opsyn. Udearealet udgjorde ca. 70.000 m2 og der var ca. 7 km. gange inde i fortet, hvortil kommer er en stor havn.

2.12.Det arbejde, som er udført af [virksomhed5] A/S på [fort] i relation til at få ryddet og genopbygget det gamle fort udgør summarisk og i hovedtræk følgende:

Nedbrydning samt oprydning af kommandørboligen, forpagterboligen samt ca. 40 værelser. Alt inventar, samtlige, senge, madrasser, skabe, tæpper og trægulve skulle fjernes grundet skimmelsvamp og fugtskader. Samtidig havde der været en del hærværk i de mange år, hvor fortet og øen havde stået tomt, og uden opsyn.
Rydning samt afrensning for skimmelsvamp af de tilstødende forbindelsesgange på 2 etager af hovedbygningen og en stor del af de kilometerlange gange i det indre fort. Det bemærkes, at brandmyndighederne løbende visiterede fortet, da de krævede rydning af alle gangearealer i forhold til en ny ibrugtagningstilladelse.
Rydning af storkøkken samt div. Eventlokaler, som var placeret rundt om på fortet.
Rydning af alle udearealer for forskellige eventområder samt flere afgrænsede områder, der var brugt til stunt- og filmoptagelser igennem årene. Store opbyggede stilladser, der var anvendt i forbindelse med klatreevents, div. gamle skrotbiler, både og mange store olietønder, paller, div. kasser samt enorme mængder affald, der havde ophobet sig gennem de forudgående 8-10 år er blevet fjernet.
Rydning af 3-4 store wellness-områder med terrasser, træspabade med brændefyr til hver enkelt, loungeplatform, der var placeret på og omkring terrasserne. Dette var blevet ødelagt grundet manglende vedligehold samt hærværk.
Oprensning af to lavvandsområder samt voldgrav omkring fortet for affald, som var skyllet ind gennem de forudgående 3 år og langt sig på bunden eller i strandkanten.
Rydning af et stort kajområde ved hovedbygningen for gamle borde, bænke, halvtage m.m.
Rydning og fjernelse af diverse terrasser i forbindelse to store aluminium/glaspavilloner på henholdsvis forplads og på et afsat område bag fortet, da disse var blevet ødelagt efter hærværk.
Rydning af en af tidligere ejer nyindkøbt restaurantionsbåd, der efterfølgende blev lagt til ved kajområdet.
Rydning af anlagte stisystemer rundt på fortet, da disse var fuldt tilgroet grundet manglende pasning og vedligehold, ligesom der var omfattende mængder affald, gammelt ubrugeligt inventar, grenaffald, madrasser, senge, paller, samt øvrigt brandbart materiel. Dette materiale blev med jævne mellemrum afbrændt på øen. Dokumentation for at der var gentagne bålafbrændinger kan fremskaffes fra bl.a. Fire Rescue fra [by1] Lufthavn, [by1] Brandvæsen med flere.

2.13.Alle disse ydelser bestående i rydning, håndtering af affald samt transport fra de enkelte områder, foregik med min klients transportbåde, og der blev sejlet til 3 faste afhentningsområder på [område1], [område2] og [område3], hvor dette materiale/affald blev læsset og transporteret med lastbiler til lagerhoteller m.v.

2.14.På samme måde blev genstande og inventar, som kunne anvendes igen, fragtet tilbage og lagt på min klients lagerområder på henholdsvis [virksomhed1]s hovedsæde/lager på [adresse3] 67, [by2], Lagerhotel beliggende [adresse3] 52, [by2] og en bagvedliggende opmagasineringsplads, samt til lagerbygningen beliggende [adresse2] 71-73, [by3].

2.15.Efter endt renoveringen af de medtagne områder på fortet, diverse boliger, værelser og gangområder i hovedbygningen og fortet igen var sat drift, med varme og udluftning, skulle dette indrettes igen. I den forbindelse har [virksomhed5] A/S udført følgende arbejder:

xi.	Transport af dels nyindkøbt inventar og møbler, store mængde tæpper samt opbevaret inventar og effekter fra tidligere sager samt andre nyindkøbte effekter.
xii.	Transport fra min klients 3 lagerbygninger til de ovennævnte afsætningsområder, hvorfra disse effekter med transportbåd blev fragtet til øen, hvor igen effekterne blev fordelt til de forskellige nyistandsatte områder.
xiii.	Transport og fordeling af møbler m.v. til kommandørboligen, forpagterboligen samt til ca. 40 værelser, festlokaler, køkken samt andre lokaler til forskellige nye formål.
xiv.	Indretning af restaurantionsbåden til midlertidige festlokaler med tæpper, borde og stole anretterkøkken mm. til ca. 60 spisende gæster.
xv.	En del inventar der blev overtaget er fragtet frem og tilbage for at dette kunne istandsættes og genbruges.
xvi.	Ved tilbagesalget af øen (efter ca. 2 år) var der en del inventar, som den nye ejer ikke skulle overtage, hvilket inventar dermed på ny skulle flyttes fra fortet og retur til min klients lagerbygninger med båd og flyttebiler.
xvii.	Lagerhotellet samt lagerrum og hal på [adresse2] 71-73, [by3] har også i samme periode været brugt til oplagring af overskudsmateriel fra en del af [virksomhed1]s byggepladser, og der har været en del kørsel i forbindelse dermed.

2.16.Af den som bilag 7 fremlagte billeddokumentation fremgår forholdene på øen, samt den stand fortet var i. Arbejdet har naturligvis været udfordret og besværliggjort og dermed fordyret af, at fortet er placeret midt i Øresund, hvorfor enhver håndtering har krævet megen manuel håndtering som følge af de adskillige omlastninger fra øen til båd, fra båd til lastbil og fra lastbil til lager/affaldsplads.

2.17.Der har været en del personer involveret i det meget omfattende arbejde, som har fulgt projektet og deltaget i koordineringen, håndteringen i relation til opbevaring på de respektive adresser/lagerbygninger, transport via lastbiler og transportbåde i forbindelse af hele forløbet, som vil kunne afgive forklaring, der understøtter arbejdets udførelse og dermed realiteten i de udstedte fakturaer:

?	Direktør [person1]
?	Salgschef [person5]
?	Servicechef [person8],
?	Skibs og transportfører [person9],
?	Tidligere formand og opsynsmand [person7].

2.18.Der vedlægges som bilag 8 erklæring af 19. december 2016 fra [person6], hvori han erklærer, at de udstedte fakturaer, som har begrundet SKAT´s forhøjelse, alle er baseret på reelle flytninger og arbejder, og at fakturaerne er udstedt i forhold til dette arbejde. De udtalelser, som han tidligere hare afgivet til [person6] til politiet i forbindelse med efterforskningen af ham, må således tilsidesættes.

3.Anbringender

3.1.Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende;

(i)	at	de fra [virksomhed5] A/S omtvistede 5 fakturaer, dækker over reelt udført arbejde, jf. herunder bilag 6-8;
(ii)	at	disse 5 fakturerede beløb således er fradragsberettigede i medfør af Statslovens § 6a, som en driftsomkostning i [virksomhed1] A/S;
(iii)	at	disse 5 fakturerede beløb således ikke kan anses som en maskeret udlodning til de ultimative ejere, [person1] og [person5];
(iv)	at	det forhold, at leverandøren af ydelserne har begået strafbare forhold og hævet/foranlediget afregning af fakturabeløbene indbetalt til private bankkonti, ikke kan fratage [virksomhed1] A/S fradragsretten, eller at de betalte fakturaer kan anses som maskeret udbytte for de ultimative ejere af [virksomhed1] A/S. [virksomhed1] A/S har bestilt et oprydnings- og flyttearbejde fra [virksomhed5] A/S, dette arbejde er udført af [virksomhed5] A/S og [virksomhed5] A/S har udstedt faktura for det udførte arbejde på tilsvarende vis som [virksomhed5] A/S sædvanligvis udstedte fakturaer, jf. bilag 2;
(v)	at	[virksomhed1] A/S samt [person1] og [person5] ikke er ansvarlige for en leverandørs direktørs uretmæssige dispositioner over modtagne beløb for afregning af fakturaer, ligesom dette ikke kan påvirke den skattemæssige behandling hos [virksomhed1] A/S at en leverandørs direktør har handlet uretmæssigt;
(vi)	at	intet i sagen indikerer, at der skulle være tilgået [virksomhed1] A/S, [person1] eller [person5] nogen beløb eller nogen fordele, som følge af, at [person6] har tilegnet sig de betalte beløb, hvorfor grundlaget for, at foretage en beskatning af [person1] som aktieindkomst ikke er tilstede. Beskatningen af de uretmæssige handlinger og korrektioner skal alene ske i forhold til [virksomhed5] A/S og [person6], hvor dispositionerne er foretaget:
(vii)	at	[person6]s udtalelser overfor politiet i forbindelse med efterforskningen af ham ikke kan tillægges nogen vægt, idet [person6] dels ikke har udtalt sig under strafansvar til politiet og dels har udtalt sig i en situation, hvor han af politiet har været under efterforskning som følge af egen anmeldelse for strafbare forhold, hvorfor det må formodes, at hans udtalelser er afgivet i et forsøg på at undgå strafforfølgning.

(...)"

Klagerens repræsentant er den 23. oktober 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

"(...)

SKAT lægger i deres afgørelse af 7. december 2016 (bilag 1) afgørende vægt på, at [person6] skulle have angivet, at der var tale om "fiktive fakturaer", idet SKAT som følge deraf konkluderer, at der derfor ikke er udført arbejde modsvarende de fakturerede beløb.

Jeg skal i den forbindelse henvise til SKAT´s afgørelse (bilag 1), pag. 3, hvor angives, at [person6] i august måned 2015 skulle have oplyst til SKAT, at der var tale om "forkerte fakturaer". Det bemærkes i den forbindelse, at [person6] er tidligere ægtefælle til [person10], som er den ultimative ejer af [virksomhed5] A/S.

SKAT anfører efterfølgende, at [person6] i forbindelse med en selvanmeldelse overfor Politiet har oplyst, at indbetalingerne dækker over udstedelse af "fiktive fakturaer" fra [virksomhed5] A/S.

Det fremgår af SKAT's afgørelse, pag. 4, at betalingen skete til [person6]s private konto, idet der var påklistret fakturaen en gul post-it med [person6]s eget kontonummer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er forskel på, om [person6] henviser til fakturaerne som "forkerte" eller som "fiktive", idet angivelsen af "forkerte" fakturaer alene dækker over det forhold, at der var påført et forkert kontonummer for indbetalingen, hvorved [person6] forsøgte at tilegne sig midler, som tilkom [virksomhed5] A/S til anvendelse til private formål.

Der er imidlertid intet i [person6]s forklaring, der underbygger, at der ikke skulle være udført det arbejde, som der er faktureret for, og der er intet, der underbygger, at klageren skulle have accepteret at skulle betale fakturabeløb, som der ikke var udført tilsvarende arbejde for.

Til understøttelse af, at der er realitet i det fakturerede arbejde fra [virksomhed5] A/S, vedlægges som bilag 9 erklæring indhentet fra [person7], der var formand på [fort].

Som bilag 10 vedlægges erklæring fra [person8], der var servicechef, ansat i [virksomhed1] A/S.

Endelig vedlægges som bilag 11 erklæring fra [person9], der var deltidsskibsfører og koordinator mellem [område3]/[område2] og [fort].

Samtlige disse erklæringer bekræfter, at der har været udført et betydeligt arbejde i 2013 og 2014, hvor der har været gjort brug af [virksomhed5] A/S. Disse erklæringer sammenholdt med det i bilag 7 fremlagte billedmateriale underbygger således, at der er tale om reelt udført arbejde, som er honoreret og betalt af klageren på korrekt vis.

Det forhold, at [person6] har valgt at tilegne sig midler fra det af hans hustru 100 % ejede selskab til private formål kan ikke medføre, at fradragsretten for de betalte fakturaer kan underkendes, når arbejdet kan dokumenteres som værende udført.

SKAT´s afgørelse er derfor alene baseret på udtalelser og forklaringer fra [person6], der samtidig har erkendt strafbare forhold i forhold til selskabet, [virksomhed5] A/S. Det gøres i den forbindelse gældende, at der er tillagt enkelte ord i [person6]s forklaringen en betydning, som der ikke i øvrigt er dækning for, hverken i sagens bilag eller i de øvrige forklaringer fra [person6].

Som bilag 12 vedlægges [by1] Byrets afgørelse af 2. maj 2017 i sagen [virksomhed1] A/S under konkurs ved kurator advokat [person11] mod [person6]. Som det fremgår af afgørelsen, så er der er tale om de samme fakturaer, som SKAT i nærværende sag har underkendt at tillægge realitet.

[person6] har under strafansvar i sagen forklaret, at flytningerne er foretaget af ham personligt med bistand fra folk udefra, og at arbejdet er udført. [person6] erkender endvidere at have bedraget [virksomhed5] A/S, men fastholder at arbejdet er udført. I [by1] Byrets præmisser fastlår byretten efter bevisførelsen, at det må anses for ubestridt, at det arbejde, som der er faktureret for, rent faktisk er udført. [person6] blev derfor frifundet for den af konkursboet nedlagte påstand.

Dette understøttes endvidere af den tidligere fremlagte erklæring af 19. december 2016 fra [person6], hvori han erklærer, at de udstedte fakturaer, som har begrundet SKAT´s forhøjelse, alle var baseret på reelle flytninger og arbejder, og at fakturaerne er udstedt i forhold til dette arbejde, jf. bilag 8.

(...)"

Klagerens repræsentant er den 12. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling:

"(...)

Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 3. marts 2021, hvor jeg noterer mig, at forslaget til afgørelse helt ser bort fra de beviser, som er fremlagt under sagen, der understøtter realiteten i de betalte fakturaer, herunder erklæreringer, retsafgørelser, fotobeviser m.v., skal jeg fremkomme med følgende.

Der er ikke godtgjort nogen relation mellem [person1] henholdsvis [virksomhed1] A/S og udstederen af fakturaen, [virksomhed5] ApS og [person6] der kunne begrunde, at [virksomhed1] A/S eller [person1] skulle have nogen interesse i at foretage betaling af nogen fakturaer, som ikke dækkede udført arbejde. Der er således ikke tale om, at [person1] eller hans formuesfære er blevet beriget med nogen andele af de beløb på i alt kr. 748.375, som der er betalt fakturaer for til [virksomhed5] ApS, og som der nu nægtes fradrag for.

Tværtimod er der fremlagt en omfattende dokumentation, som angivet ovenfor som underbygger det modsatte, herunder afgørelsen fra [by1] Byret (bilag 12), hvor [person6]s forklaring er protokolleret, og hvor [by1] Byret fastslår, at der er leveret arbejde i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

Klageren har således på fuld tilstrækkelig vis dokumenteret, at der er realitet i de betalte fakturaer, og der foreligger ikke andre usædvanlige forhold, end at [person6] har begået underslæb overfor [virksomhed5] ApS, og det forhold har intet med fradragsretten for betaling af fakturaerne i [virksomhed1] A/S at gøre.

På den baggrund fastholdes det, at de betalte fakturaer skal nyde fuld fradragsret i overensstemmelse med statslovens § 6a, og sagen vil blive indbragt for domstolene med henblik på afgivelse af vidneforklaringer og yderligere bevisførelse, såfremt Landsskatteretten måtte tilsidesætte de fremlagte beviser.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som UfR 1986.772 H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som UfR 2000.780 H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 598.700 kr. for indkomstårene 2013 til 2014, idet der i selskabet er nægtet fradrag for fakturaer, som er udstedt af [virksomhed5]. SKAT har nægtet fradraget, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.

Landsskatteretten bemærker, at der ved de afviste fakturaer er faktureret et væsentligt større beløb end på de øvrige godkendte fakturaer, som indbetales til [virksomhed5]s kontonummer, og at der på fakturaerne er anført et andet kontonummer, enten håndskrevet eller påklistret fakturaen med en gul post-it, end der anvendes til betaling af de øvrige godkendte fakturaer. Retten bemærker derudover, at [person6] ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne, samt at han i sin selvanmeldelse nævner, at der er tale om fiktiv fakturering. Retten finder derfor, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.

At [person6] i politirapporten oplyser, at der er foretaget flytninger for selskabet, kan efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at [person6] i politirapporten har oplyst, at han ikke kunne bo på [ø1], såfremt han forklarede sig anderledes. Af samme grund finder retten, at erklæringen af 19. december 2016, hvor [person6] har skrevet under på, at der er leveret ydelser, ikke kan føre til et andet resultat.

Da der ikke er godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed5], er udgangspunktet, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som driftsudgifter og overført beløbene til [person6]s personlige konto. Klageren, som var hovedaktionær i selskabet, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til [person6]s personlige konto. Der er herved også henset til, at klageren, som også var direktør i selskabet, har underskrevet fakturaerne og dermed godkendt dem. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har underskrevet og godkendt fakturaerne. Fakturaerne anses derfor for betalt med klagerens accept. Klageren har derudover ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for, at fakturabeløbene er overført til [person6]s private konto. Henset til dette, finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret, som udgør 80 %. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2.

Dommen fra [by1] Byret af 2. maj 2017 kan ikke føre til et andet resultat, idet det i dommen blev lagt til grund som ubestridt, at der var leveret ydelser svarende til de foretagne betalinger. Der er således ikke ved dommen foretaget en egentlig efterprøvelse af, om der blev leveret ydelser i henhold til de pågældende fakturaer eller fakturaernes realitet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.