Kendelse af 31-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 1. december 2008 – 31. august 2010 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har siden skiftet navn til [virksomhed2] og er registreret med branchekode 478200 Detailhandel med tekstiler, beklædningsartikler og fodtøj fra stadepladser og markeder. Virksomheden har ikke været momsregistreret siden 31. august 2010.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at der ikke er indberettet lønindkomst til klageren i indkomstårene 2012-2015.

Det fremgår desuden, at klageren den 15. august 2008 erhvervede ejendommen beliggende [adresse1], [by1] sammen med sin daværende samlever. Parterne ejede hver 50 % af ejendommen. Den 1. november 2013 overtog klageren samleverens ejerandel.

Desuden fremgår det, at klageren i de påklagede indkomstår ejede en Fiat Ducato fra 2007 samt en ældre campingvogn.

SKAT har i forbindelse med en kontrol af skatteydere med lav eller ingen selvangivet indkomst indkaldt oplysninger fra klageren vedrørende, hvorvidt klageren har haft anden indkomst end overskud fra sin virksomhed i 2011-2014, idet klagerens beregnede privatforbrug ifølge SKAT ikke levnede plads til at leve for i den omhandlede periode.

Da SKAT ikke modtog det efterspurgte materiale vedrørende klagerens indkomstforhold, indhentede SKAT kontoudtog fra klagerens bankkonti i [finans1] for følgende konti:

SKAT har anset en række indbetalinger på klagerens konto med konto nr. [...56] som udeholdt omsætning i klagerens virksomhed med i alt 218.210 kr. i 2013 og 74.521,89 kr. i 2014. Det fremgår, at SKAT alene har medtaget indbetalinger med teksten ”indbetalt” samt to indbetalinger på henholdsvis 12.000 kr. og 8.800 kr. fra (Navn 2).

Klageren har overfor SKAT oplyst, at indbetalingerne stammer fra henholdsvis en arv fra klagerens mormor, der døde for 25 år siden, og indtægter fra Polen, idet klageren har aktiver i Polen i form af 2 ejendomme, hvor klagerens familie bor. Desuden ejer klageren byggegrunde i Polen samt en stor garage, der er udlejet. Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for klagerens aktiver i Polen.

Klageren har oplyst, at indsætningerne fra [navn 2] på 12.000 kr. den 23. juli 2013 og 8.800 kr. den 12. december 2013 vedrører salg af antikke møbler. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Det er desuden oplyst, at klagerens børns indtægter som sæsonarbejdere i Danmark er indsat på klagerens bankkonto som forskud på køb af byggegrund. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at børnene har haft indtægter, eller hvilke indsætninger, der vedrører forskud på køb af byggegrund.

Klageren har fremlagt en række dokumenter på polsk, som Skattestyrelsen har ladet oversætte.

Af oversættelsen af den af (navn 3) underskrevne erklæring, dateret den 1. august 2016, fremgår, at klageren har modtaget 120.000 PLN kontant fra sin bror (navn 3). Det fremgår, at beløbet skal betales tilbage til broren ved salg af to byggegrunde. Det fremgår, at notar [person2] har bekræftet, at det er (navn 3), der har skrevet under på erklæringen.

Af oversættelsen af den af (navn 4) underskrevne erklæring, dateret den 1. august 2016, fremgår, at klageren har modtaget 39.000 PLN fra sin far (navn 4). Det fremgår, at beløbet skal dække klagerens udgifter i forbindelse med pleje af faren, der er oplyst at være 81 år gammel.Det fremgår, at notar [person2] har bekræftet, at det er (navn 4), der har skrevet under på erklæringen.

Det fremgår af kontoudtog fra farens bankkonto, at der er foretaget en række overførsler i 2011 og 2012 fra farens konto:

Det er oplyst, at de anførte kontonumre tilhører klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Det fremgår af oversættelsen af kvittering fra bank, at virksomheden [virksomhed3], der er ejet af klagerens bror (navn 3), har solgt 1 byggegrund til (navn 5). Den 14. september 2011 har (navn 5) indsat 110.000 PLN på virksomheden [virksomhed3]s konto i [finans2] afdeling i [Italien] med teksten ”køb af byggegrund”.

Det fremgår af oversættelsen af kvittering fra bank, at virksomheden [virksomhed3] også har solgt 1 byggegrund til (navn 6). Den 12. oktober 2011 har (navn 6) indsat 100.000 PLN på virksomhedens konto i [finans2] afdeling i [Italien] med den angivne tekst ”Betaling for byggegrund, adresse [adresse2], aftale.nr. (juridisk) REP. A NR [...]...”.

Klageren har desuden fremsendt to dokumenter, der vedrører sletning af fordringer på henholdsvis 80.000 PLN og 20.000 PLN i den polske tingbog i forbindelse med [virksomhed3]s salg af ovennævnte ejendomme.

SKAT har på baggrund af klagerens indkomst- og formueoplysninger beregnet klagerens privatforbrug til –211.720 kr. i 2013 og –21.412 kr. i 2014

SKAT er efterfølgende blevet opmærksom på, at gælden på klagerens ejendom ved en fejl er indgået i privatforbrugsberegningen som fælles gæld på trods af, at klageren overtog sin tidligere samlevers andel af ejendommen den 1. november 2013. Dette fremgår af SKATs interne sagsnotat. SKAT har på denne baggrund korrigeret klagerens privatforbrugsberegning, hvorefter klagerens beregnede privatforbrug udgjorde -120.023 kr. i 2013 og -29.364 kr. i 2014.

Af Danmarks Statistiks opgørelse FU3 vedrørende enlige under 60 år uden børn fremgår et gennemsnitsforbrug på 189.386 kr. i 2013 og 185.801 kr. i 2014.

SKAT har med henvisning til Danmarks Statistiks opgørelse ansat et mindsteforbrug for klageren på 136.000 kr. i henholdsvis indkomstår 2013 og 2014. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har fratrukket ca. 25 % af hensyn til regionale forskelle.

SKAT har på baggrund af, dels de opgjorte indsætninger på klagerens konto dels et yderligere skøn som følge af klagerens lave privatforbrug skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med i alt 204.819 kr. for indkomståret 2013 og 132.277 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler den skattepligtige selv at angive sin indkomst. Hvis du modtager en årsopgørelse uden at selvangive, har du pligt til at rette henvendelse til SKAT inden 4 uger, hvis skatteansættelsen er for lav jf. skattekontrollovens § 16.

Når du er erhvervsdrivende, skal du udarbejde et årsregnskab, som skal opfylde krav fastsat af skatteministeren, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1, og du har pligt til, på forlangende, at indsende regnskabsoplysningerne til SKAT jf. skattekontrollovens § 6. Hvis nogen værger sig mod at indsende regnskabsoplysningerne, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 6 stk. 6 og § 5, stk. 3.

...

SKAT har opgjort dine rådighedsbeløb til privatforbrug til følgende:

2013 kr. -120.023

2014 kr. - 29.364

Beregningerne fremgår af vedlagte bilag.

Rådighedsbeløbet til privatforbrug er opgjort ud fra alle tilstedeværende oplysninger om indkomst og formue. I privatforbrugsberegningerne er der taget hensyn til, at du i 2013 overtager hele ejendommen [adresse1], og du samtidig også har overtaget hele realkreditgælden på ejendommen, selvom realkreditgælden fortsat er registeret som et fælles lån med din tidligere samlever.

I opgørelsen er der ikke taget hensyn til dine aktiver og indtægter i Polen, idet du ikke har fremlagt den fornødne dokumentation for disse forhold.

Et negativt privatforbrug er en klar indikator på, at der enten mangler indtægter eller der findes en ukendt formue. Det beregnede negative privatforbrug er beregnet som et forskelsbeløb og som udgangspunkt er der udeholdt en skattepligtig indkomst svarende til det beregnede negative privatforbrug tillagt en standard privatforbrug, opgjort under hensyntagen til familiens sammensætning. Danmarks Statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.

Skønnet tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af husstandens årlige forbrug i 2011 – 2013 priser. Beløbet er sammensat af udgifter til mad- og drikkevarer, beklædning, opvarmning af bolig, personlig hygiejne, fritid, transport, dagligvarer, udgifter til bolig, forbrugsafgifter (ikke varmeudgiften), forsikringer, vedligeholdelse, lån, afdrag, renter, fagforening, tobak samt varige forbrugsgoder.

Dit årlige forbrug er i dit tilfælde opgjort til 136.062 kr. – nedrundet til 136.000 kr., hvilket svarer til en enlig uden børn. Beløbet er reduceret med 25 % for at tilgodese eventuelle regionale udsving og afvigelser.

SKAT har gennemgået dine bankkonti og opgjort dine indsætninger på din bankkonto nr. [...56] til følgende:

2013 kr. 218.210

2014 kr. 74.521

Indsætningerne fremgår af vedlagte bilag og kan ikke henføres til allerede beskattet indkomst.

SKAT anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger stammer fra indtægter eller aktiver i Polen.

SKAT anser det heller ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger er forudbetaling fra dine børn for køb af byggegrunde, din samlevere bidrag til boligudgifter eller salg af antikke møbler.

Det skal hertil anføres, at når du er fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, vil du også være skattepligtig af lejeindtægter fra dine ejendomme i Polen og andre indtægter fra Polen. Hvis du i den forbindelse også betaler skat til Polen, kan der beregnes nedslag i din danske skat.

SKAT anser det ikke for sandsynliggjort, at du siden 2009, hvor du sidst har haft lønindkomst, har levet af opsparede kontante midler. SKAT anser det for sandsynligt, at du har levet af overskud fra din danske virksomhed med salg af skind og uldprodukter.

Når du ikke har udarbejdet regnskab eller indsendt dokumentation for virksomhedens indtægter- og udgifter. Har SKAT mulighed for at skønne din skat og moms jf. bestemmelserne i statsskattelove skattekontrollovens § 3 stk. 4 og § 5, stk. 3 og opkrævningsloven § 5 stk. 2.

SKAT opgør herefter din skat og moms skønsmæssigt, dels ud fra indsætninger på din bankkonto, og dels et yderligere skøn, således, at du opnår et rådighedsbeløb til privatforbrug, som har en rimelig størrelse.

Skønnet beregnes således:

(...)

Udgifter kan fratrækkes den skattepligtige indkomst, i det omfang de er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indtægt jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. jf. Der er fradrag i momstilsvaret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverance jf. momslovens § 37 stk. 1.

Hvis du mener, at du har fradragsberettigede udgifter, bedes du indsende regnskab og regnskabsbilag inden nedenstående frist for indsigelse, SKAT vil herefter gennemgå indtægter og udgifter i din virksomhed.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes til 0 kr. for henholdsvis 2013 og for 2014. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Undertegnede [person1] tolker SKATs afgørelse direkte uretfærdigt og krænkende.

Trods forklaringer om at han i sin tid kom til Danmark med sin kæreste, og fra dag til dag blev

fuldtidsbeskæftiget og betalte skat af sin indtægt mm. Betragtes som en taber.. ?

Trods forklaringer om at han for flere år siden sammen med sin kæreste købte et hus i [by1] mhp.at stifte familien og blive fastboende i Danmark ... og efterfølgende ophør i parforholdet samt tvunget overtagelse af samtlige udgifter/omkostninger med den indkøbte ejendom idet ekskæresten forlod Danmark ... stemples undertegndede som uansvarlig og sjusket overfor Skattevæsen.

Trods forklaringer om at undertegnede blot ønsker over kommende år at betale af på huset idet evt.salg vil blot medføre et betragteligt økonomisk tab ... stiller SKAT et spørgsmål om, hvad årsagen er til at [person1] i det hele taget opholder sig i Danmark.

Der blev forelagt en udmærket dokumentation vedr. arv, indtægter fra Polen mm. Hvoraf midlerne til afdrag på huset samt andre løbende udgifter i Danmark stammer.

SKATs absurde fordrejninger og påstande om selvstændig virksomheds stordrift samt beskyldninger om ubetalt skat og moms af nogle vanvittig fiktive beløb er så uforskammet at selv Skatteankestyrelsen måtte gerne krumme tæer over det.

Slutteligt skal påpeges at der i alle år har været tale om en hobbyvirksomhed med meget lav omsætning/under 50.ooo kr. brutto årligt/ og at [person1] opholder sig det meste af tiden i hjemlandet Polen så hans skattemæssige tilknytning til Danmark må vurderes på ny.

Med forhåbning om en fair sagsbehandling samt medfølende indstilling i en sag, hvor undertegnede dømmes uden at have gjort noget, og beskyldes for nogle indtægtsmæssige forhold der synes helt absurde, og intet har med virkeligheden at gøre.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten, den hidrører her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren ejede ejendommen [adresse1], [by1], og havde således bopæl her i landet, hvorfor han var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynlig lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det efter de konkrete omstændigheder skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905).

SKAT har i forbindelse med en kontrol af skatteydere med lav eller ingen selvangivet indkomst indkaldt dokumentation fra klageren, da klagerens beregnede privatforbrug ikke levnede plads til at leve for i den omhandlede periode. SKAT har på baggrund af klagerens formueoplysninger beregnet klagerens privatforbrug til –211.720 kr. i 2013 og –21.412 kr. i 2014

SKAT er efterfølgende blevet opmærksom på, at gælden på klagerens ejendom ved en fejl er indgået i privatforbrugsberegningen med 50 % på trods af, at klageren overtog sin tidligere samlevers andel af ejendommen den 1. november 2013.

SKAT har derfor korrigeret klagerens privatforbrugsberegning, hvorefter klagerens beregnede privatforbrug udgjorde -120.023 kr. i 2013 og -29.364 kr. i 2014.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at gælden skal indgå med 100 % i beregningen af klagerens privatforbrug, og retten lægger SKATs korrigerede privatforbrugsberegning til grund for ansættelsen.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren kan have haft et rimeligt forbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af de på tidspunktet for takseringen foreliggende oplysninger.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 204.819 kr. for 2013 og 132.277 kr. for 2014 på baggrund af, dels indsætninger på klagerens konto, dels som følge af klagerens negative privatforbrug således, at klageren opnåede et rådighedsbeløb til privatforbrug af en rimelig størrelse:

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at han har haft en yderligere indtægt ved salg af private ejendele eller, at han har haft en indkomst, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, som kunne dække privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens påståede låneforhold ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Desuden er de fremlagte erklæringer fra klagerens familie udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag, ligesom pengestrømmene ikke kan følges til klagerens konti.

Det forhold, at klageren har oplyst at have levet af opsparede kontante midler fra tidligere år, herunder en 25 år gammel arv fra sin mormor, kan desuden ikke føre til et andet resultat, da det ud fra sagens materiale ikke er muligt at fastlægge omfanget af klagerens forbrug til almindelige fornødenheder samt fornøjelser m.v., eller at fastlægge i hvilket omfang, klageren har haft opsparede midler, da disse ikke fremgår af klagerens konti, men derimod er oplyst opbevaret kontant. Retten finder desuden ikke, at klageren har godtgjort at have haft formue i Polen, som han har levet af. Retten har lagt vægt på, at klageren hverken har dokumenteret, at han har fast ejendom i Polen eller indeståender i polske banker og bemærker, at hvis klageren har haft lejeindtægter i Polen i de påklagede indkomstår, vil disse være skattepligtige i Danmark.

Ifølge den på tidspunktet for takseringen tilgængelige forbrugsanalyse i Danmarks Statistiks for enlige under 60 år uden børn udgjorde det gennemsnitlige årlige forbrug i 2013 189.386 kr. og 185.801 kr. i 2014.

Ved fastsættelsen af et passende privatforbrug på 136.000 kr. i 2013 og 136.000 kr. i 2014 har SKAT således anvendt ovenstående forbrugsanalyse og fratrukket 25 % for eventuelle usikkerheder. Landsskatteretten bemærker, at det skønsmæssigt ansatte privatforbrug i 2013 og 2014 dermed ligger væsentligt under det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand svarende til klagerens, og der således er tale om en lempelig ansættelse fra SKATs side. Retten bemærker i den forbindelse, at klageren i de påklagede indkomstår både ejede bil og fast ejendom.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.