Kendelse af 29-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 4. januar 2010, og er registreret med branchekoden for arkitektvirksomhed. Klageren har beskrevet virksomhedens formål således:

(...)

”At få iværksat arkitektur projekter ud fra et byggesystem,

forsket og udviklet af min afdøde far arkitekt

[person1] maa og akademi adjunkt

på [...].

Min virksomhed arbejder ud fra et koncept,

hvordan man laver gratis husleje for at afskaffe fattigdom.

Gratis husleje laves ved bygning af byer med solenergi.

Salget fra solenergien bruges til at betale huslejen.

Derfor har jeg måtte lave en opfindelse, der får solenergien

til at producere så meget at huslejen kan være gratis.

(...)

Klageren har desuden oplyst, at hun i 2018 udvidede virksomheden med en ny forretningsgren:

(...)

”15-5 skifter jeg erhvervslokale, med tegnestue i baglokale

og åbner 21-7 et galleri med malerier, keramik og glas.

Suplere indtægt til tegnestuen.”

(...)

Ifølge klageren arbejder [virksomhed1] på at få investorer til virksomheden. Herudover arbejder [virksomhed1] på at åbne et nyt marked for afskaffelse af fattigdom, og for at gøre solcellestrøm konkurrencedygtig med alle energiformer ved hjælp af en opfindelse udviklet af klageren. Hertil oplyser klageren, at arkitekturprojekterne er udviklet, at der er fundet en byggegrund til det færdige projekt, og at hun arbejder på at skabe kontakter til bygherrer og investorer.

I forhold til opfindelsen inden for solcelleenergi oplyser klageren, at produktet er udviklet, at der er lavet en forundersøgelse i forhold til om klageren kan opnå patent på produktet, at der er indledt et samarbejde med [...] på [...], at der er indledt et samarbejde med en konsulent ved Klima og Energi ved [...] i forhold til afprøvning af produktet, og at rettighederne til produktet skal sælges. På baggrund af ovenstående oplyser klageren, at der vil være en omsætning i indkomståret 2018.

Klageren har oplyst, at hun i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 arbejdede 15-52 timer om ugen i virksomheden.

Klageren modtog i indkomståret 2013 pension på 206.136 kr. I indkomståret 2014 modtog klageren pension på 208.884 kr., og i indkomståret 2015 modtog klageren pension på 212.040 kr. og et personligt legat fra [...] på 25.000 kr.

Fondens formål er:

”at understøtte enker og enkemænd samt efterkommere efter foreningens indenlandske medlemmer samt at yde økonomisk hjælp til medlemmer, der ved sygdom eller anden uforskyldt årsag er kommet i en sådan stilling, at de trænger til understøttelse, jf. §2”

Klageren valgte at anvende det personlige legat fra understøttelsesfonden i virksomheden.

Ifølge klageren yder [Fond1] fonden midler til patentering af klagerens opfindelse. Fondens formål er at støtte etablerede og nystartede danske virksomheder med fordelagtige lån til at komme videre i deres udvikling. Klageren har ikke fremsendt materiale om lånet.

Klageren har indsendt et brev fra en potentiel investor fra 2017, hvoraf fremgår følgende:

(...)

”Jeg har gennemgået [person2]s projekt ud fra en investors synspunkt.

[person2] har lage et stort arbejde i dette projekt, og har allerede løst og fået løst en del af de indledende elementer.

Da dette har været et længerevarende projekt søger [person2] nu nogle midler til at få de sidste ting på plads for at kunne gå ud og finde konkrete investorer til selve byggeriet.

Jeg har ikke set budgetter for det arbejde der er udført til dato, men det er tydeligt at der ligger et stort arbejde bag.

Jeg har aftalt med [person2] at jeg ser yderst positivt på at investere i projektet, og vi har aftalt at se på det fremskredne materiale i starten af juni.”

(...)

I forbindelse med klagebehandlingen blev klageren anmodet om at indsende yderligere materiale om ovenstående, samt materiale som dokumenterer virksomhedens omsætning i både de påklagede indkomstår samt efterfølgende indkomstår, herunder:

-Patentbureau, [...] ved [...], senior konsulent [person3] fra Klima og Energi ved [...], Udenrigsministeriet, tunesere, samarbejde vedrørende byggeprojekt i [by1], tunesisk emir, andre.

Klageren har ikke fremsendt den ønskede dokumentation.

Resultater m.v.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren i indkomstårene 2010-2015 har selvangivet følgende resultater:

Det fremgår af årsopgørelser for 2016 og 2017, at klageren har selvangivet følgende resultater:

For indkomstårene 2012-2015 har klageren oplyst følgende regnskabstal i hele kroner:

Udgifterne er opgjort på baggrund af posterne i regnskaberne uden moms. I 2015 er der i balancen i regnskabet fra klageren medtaget en post for moms på el på 1.074 kr., denne post er ikke medregnet i udgifterne ovenfor.

Budgetter

Af klagerens budget for virksomheden for indkomstårene 2017-2020 fremgår følgende:

*Budgetteret omsætningen i 2017: ”Investorer og fondsmidler”. I 2018: ”Legat lån”. I 2019: ”Forskud investorer fra Dubai”. I 2020: ”Omsætning. Investorer fra Dubai”

Klageren oplyser, at der har været en omsætning på 29.750 kr. i galleriet i 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 80.460 kr. for indkomståret 2013, 97.644 kr. for indkomståret 2014, og 171.895 kr. for indkomståret 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)

”Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt om virksomheden er rentabel. Det fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013 (SKM2013.745.ØLR), at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Ifølge retspraksis er det stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse, det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder hos den skattepligtige kan ifølge praksis ikke give grundlag for at se bort fra kravet om en vis omsætning.

Din virksomhed har ikke haft omsætning siden opstart i 2010. Under henvisning til den manglende omsætning finder SKAT, at din virksomheds omfang er af så underordnet karakter, at den ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Der henvises til Østre Landsretsdom af 11. maj 2006 SKM2006.428.ØLR. Dommen fastslår, at en virksomheds omsætning på 16.887 kr. var af så underordnet omfang, at den ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret modtager du pension/dagpenge.

Du har et samarbejde i Tunesien med en tunesisk emir og arkitekt for at få iværksat dit arkitekturprojekt i [by1], [...]. Dit håb er, at din fars byggesystem kan blive produceret i Danmark og kan eksporteres til bl.a. Mellemøsten.

Du har oplyst, at du arbejder mellem 15-52 timer pr. uge i virksomheden. Du er nødt til at udvikle og færdiggøre projekter på et lille budget før du kan præsentere projektet for eventuelle investorer.

Din arbejdsindsats ses ikke honoreret.

Der er lavet markedsanalyse/forundersøgelse, men der foreligger ingen dokumentation herfor. Analysen / forundersøgelsen er lavet af din ven som en ”vennetjeneste”. Din ven er ansat ved [...] patentbureauer i Danmark.

Vi finder ud fra indsendte oplysninger omkring aktiviteterne med bygning af byer med solenergi ikke, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Ved vurderingen er der lagt vægt på virksomhedens art og omfang, arbejdsindsatsen er ikke honoreret, manglende omsætning, herunder fremtidig mulighed for rentabilitet. Virksomheden ses ikke at have den fornødne intensitet. Der er ikke udarbejdet budgetter som viser overskud. Virksomhedens drift forudsætter en konstant tilførsel af kapital fra private midler.

Det fremgår ikke af indsendte budgetter, om din virksomhed fremadrettet vil udvise overskud.

Der er med indsigelse modtaget 20. oktober 2016 indgået oplysning om, at du i årene 2017-2020 forventer en omsætning på ca. 5 millioner kr. Du arbejder på at få fondsmidler på 50.000 kr. fra privatfond samt på at få investorer Fra Dubai til at investere i bygning af bydel i [by1]. Henset til tidligere års manglende omsætning og aktivitet, finder SKAT det ikke realistisk, at din virksomhed fremadrettet vil blive overskudsgivende.

Det er videre vores opfattelse, at det alene er udgifter til den løbende indkomsterhvervelse, som kan fratrækkes. Udgifter der vedrører etablering af et indkomstgrundlag eller en indkomstkilde, må betragtes som ikke fradragsberettigede etableringsomkostninger eller anlægsomkostninger. Fradrag for driftsudgifter kan ske i en igangværende erhvervsvirksomhed, hvis udgifterne relaterer sig til et allerede etableret indkomstgrundlag. Dette synes ikke tilfældet i din virksomhed, alene af den grund at der ikke er en omsætning. Din virksomhed anses ikke for på nuværende tidspunkt at være igangværende.

Fratrukket underskud i 2013, 2014 og 2015 er derfor ikke fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6 a, jf. Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002 og Østre Landsretsdom af 11. maj 2006.

Som følge af din virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1.”

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 80.460 kr. for indkomståret 2013, 97.644 kr. for indkomståret 2014, og 171.895 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende [sic]:

(...)

”Jeg anker afgørelse af 25. oktober 2016. Afgørelse om at skat har ændret, ikke anerkender min moms som fradragsberettiget og ikke annerkender mit underskud i virksomheden, refererer forkert til regnskaber og manglende reference til mine aktiviteter for at opnå overskud i virksomheden.

Og sender mig forslag d. 9-9-2016, bilag 1A, med ændring foretaget d. 26-10-2016”

Skat skriver:

Side 4

”De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis har bl.a. a. været.

Side 5
”Det fremgår ikke af indsendte budgetter om din virksomhed fremadrettet vil vise overskud.
Der er med indsigelse modtaget 20. oktober 2016 indgået oplysninger om at du i årene 2017 – 2020 forventer en omsætning på 5 millioner kr. Du arbejder på at få fondsmidler på 50.000 kr.fra privatfond, samt at få investorer fra Dubai til at investere i bygning af bydel i [by1].”

Mine bemærkninger:

Skat refererer til indsendte budgetter at jeg 2017 – 2020 forventer en omsætning på 5 millioner kr, men skriver samtidig, at det ikke fremgår om virksomheden fremadrettet giver overskud.

I. 2020 vil der være et overskud før skat på 4.852.000 kr.
I 2019 en omsætning på 100.000 kr

I 2018 en omsætning på 100.000 kr

I 2017 en investor til virksomheden
(dokument vedlagt, bilag 2)
Der arbejdes på flere investorer for at minimere underskudet i virksomheden 2017 – 2019.

Skat skriver:
Side 5

”Henset til tidligere års manglende omsætning og aktiviteter, finder skat det ikke realistisk, at din virksomhed fremadrettet vil blive overskudsgivende.”
Mine bemærkninger:

Manglende omsætning.

”SKM – nummerSKM 2008.854DEP
MyndighedSkatteministeriet
Sagsnummer2007-78-0799
Emneord.

Erhvervsmæssig virksomhed, fradrag,
driftsomkostninger, rentabilitet, intensitet.

Resumé

Byretten i [by2] har d. 18. juli 2008 afsagt en dom, der gav skatteyder medhold i, at udgifter afholdt til bl.a.a. udvikling og patentering var afholdt i en igangværende erhvervsmæssig virksomhed. Udgifterne er dermed fradragsberettigede.”

”Dommen, der ikke er anket af skatteministeriet er imidlertid udtryk for at der i visse (specielle) tilfælde kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det ikke lykkes at opnå afsætning af virksomhedens produkt.”

Mine bemærkninger
Manglende aktivitet

Skat refererer ikke til mine aktiviteter punkt 1.2. Dine bemærkninger, side 3.

Der har været to processer, som har krævet megen aktivitet. Da [virksomhed1]s erklærede formål er omfattende og nyskabende.
1. Åbne et nyt marked for afskaffelse af fattigdom, ved bygning af byer med gratis husleje, hvor salg af solcellestrøm betaler huslejen
2. At gøre solcellestrøm konkurrencedygtig med alle energiformer, gennem en opfindelse jeg har udviklet.

1. Proces
[virksomhed1]s aktiviteter. Arkitekturen.
1) Har udviklet arkitekturprojekterne [projekt1], [projekt2], [projekt3], som kan ses på min hjemmeside [...com]
2) Rejst ud for at skabe forbindelser og fundet samarbejdspartnere.
3) Har fundet en byggegrund og færdigudviklet projectet.
4) Har fundet investor til min virksomhed, så jeg har midler at arbejde for. Se bilag 3.
5) Arbejder på at finde bygherrer, investorer til projektet med billig husleje i [by1], som kan bygges i 10 eksemplarer, andre steder i Tunesien og senere i yderkantsområder med gratis husleje.
6) Arbejder også på andre investorer til virksomheden [virksomhed1], for at minimere underskud.
2. Proces
[virksomhed1]s aktiviteter
Opfindelse inden for solceller.
1) Har udviklet en opfindelse, der kan få solceller til at producere meget mere.
2) Har fået lavet en forundersøgelse om opfindelsen er patenterbar, gennem et af Danmarks største patentbureauer. Dette er en vennetjeneste, derfor kan jeg ikke referere til navne (forkert refereret af skat, side 5, at det skulle være en forundersøgelse for arkitekturen)

3) Har skaffet midler til patentering fra [Fond1].
4) Har indledt samarbejde med [...] på [...].

5) Har indledt samarbejde med senior konsulent [person3], Klima og Energi, [...], for afprøvning af opfindelsen på forskellige typer solceller.
6) Og derefter skal rettigheder til opfindelsen sælges.
Dette er 2 processer, der har krævet megen aktivitet og som gør at der er omsætning i 2018, hvor udgifter holdes på et low-cost budget, så der bliver store overskud i fremtiden.
[virksomhed1] kommer til at få en høj overskudsgrad.”
(...)

Klageren har den 17. november 2018 til støtte for påstanden fremsendt følgende supplerende oplysninger:

(...)

”Jeg modtog sms på telefon søndag d.5-11 om brev fra skat, og har haft meget travlt, så håber at mit indlæg kan komme i betragtning, selvom det er forsinket i forhold til dato på brev. Så tak, hvis det kan lade sig gøre.

15-5 skifter jeg erhvervslokale, med tegnestue i baglokale og åbner 21-7 et galleri med malerier, keramik og glas. Suplere indtægt til tegnestuen.

Fra 21-7 til 16-11 har jeg i galleriet haft en omsætning på 29.750kr, på ca. 4 måneder.

Angående mit arbejde indenfor solenergi er jeg blevet rådgivet af senior konsulent [person3] og [...] ved [person4], hvorefter de nye elementer, kan komme til at betyde en fornyelse indenfor solenergi og i dansk økonomi, da der kan produceres el til under 10 øre/kwh og der ikke længere skal importeres el, hvilket kan give lavere elpriser til erhverslivet med øget konkurrenceevne.

Der er udarbejdet en:

1. Preevaluation: Contruction elements.

2. En ingeniør indenfor betonkostruktion, hjælper mig med indsamling af materialer. Vennetjeneste.

3. Og dansk virksomhed i [by1], der muligvis kan formidle arbejdet.

Jeg har meget travlt med at få iværksat de forskellige projekter, så jeg kan desværre ikke bringe et længere indlæg.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 2013-2015 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 80.460 kr., 97.644 kr. og 171.895 kr. For indkomstårene 2016 og 2017 er ligeledes selvangivet underskud af virksomhed på henholdsvis 117.068 kr. og 113.506 kr.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2013 – 2015.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, har retten lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår ikke har haft en omsætning samt at klageren har selvangivet et underskud i de påklagede indkomstår samt de to efterfølgende. Virksomheden har således ikke levnet plads til en honorering af den arbejdsindsats, som klageren har ydet i virksomheden.

Retten har herved taget i betragtning, at virksomheden har nødvendiggjort stabile indtægter fra anden side, for at neutralisere underskuddene. Herunder legatet fra [...], som ikke er ydet til virksomheden, men derimod til klageren personligt.

Herudover finder retten, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville give overskud indenfor en kortere årrække. Retten har herved henset til, at det oplyste formål med virksomheden er, at sørge for gratis husleje for at afskaffe fattigdom. Klageren har ikke dokumenteret at aktiviteterne i virksomheden har haft en erhvervsmæssig motivation og et kommercielt potentiale. Klageren har ligeledes ikke dokumenteret intense bestræbelser på at skaffe samarbejdspartnere til udbredelse af [virksomhed1]s koncept og på at opnå patent for sin opfindelse inden for solcelleenergi. Klageren har hverken fremlagt aftaler om byggeprojekter, dokumentation for en igangværende patentansøgning, eller bestræbelser på at tiltrække investorer. Der er udelukkende fremsendt en hensigtserklæring fra en enkelt mulig investor, som ifølge dokumentationen endnu ikke har investeret i virksomheden.

De særlige forhold som gjorde sig gældende i SKM.2008.641.BR, som klageren har henvist til, er således ikke tilstede i denne sag. I SKM2008.641.BR fandt byretten det netop bevist, at der var udfoldet intense bestræbelser på at opnå patent og skaffe samarbejdspartnere med henblik på markedsføring.

Endelig har retten taget i betragtning, at virksomheden startede 4. januar 2010, og de påklagede indkomstår således er 4., 5. og 6. driftsår for virksomheden. Retten finder det ikke dokumenteret, at der på dette tidspunkt er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden udvikler sig således, at den giver en rimelig fortjeneste jf. TfS 1999, 863. Klageren har ikke dokumenteret virksomhedens indtjeningspotentiale, og oplysningerne vedrørende virksomhedens indtjening i de efterfølgende år viser, at virksomheden fortsat giver underskud. Se hertil SKM2009.757VLR, hvor landsretten ikke godkendte fradrag for underskud i en virksomhed, som beskæftigede sig med at opføre og sælge bæredygtige beboelseshuse. Omsætningen i det relevante indkomstår samt de efterfølgende tre indkomstår udgjorde 0 kr., og virksomheden var i alle årene underskudsgivende. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at appellanten havde udøvet et betydeligt arbejde i forbindelse med projektet, blandt andet med at finde en eller flere investorer.

Da virksomheden således ikke anses for erhvervsmæssig drevet, i skattemæssig henseende, i indkomstårene 2013-2015, godkendes ikke fradrag for underskud.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.