Kendelse af 08-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har tre børn som er født i henholdsvis 1999 ([person1]), 2001 ([person2]) og 2003 ([person3]).

Klageren er registreret skilt den 14. maj 2013.

Der er mellem de tidligere ægtefæller indgået en bidragsaftale, hvor klageren skal betale bidrag for to børn med dobbelt normalbidrag. Klagerens tidligere ægtefælle skal betale for et barn.

Børnene [person1] og [person2] er registreret med adresse hos deres far, og [person3] er registreret med adresse hos sin mor.

Det er oplyst, at klagerens søn ([person2]) blev konfirmeret i 2015, og at sønnen er bosiddende hos sin far.

SKAT har oplyst, at klageren har dokumenteret, at hun har betalt 13.031 kr. i 2015 for udgifter til sit barns konfirmation.

Omkring udgifterne til konfirmationen er det oplyst til at vedrøre drikkevarer 2.500 kr., pattegris 9.033 kr., dekoration 356 kr. og leje af service 1.142 kr. i alt 13.031 kr.

Klageren har selv bestilt og betalt for drikkevarer, pattegris, dekoration samt leje af service.

Det er endvidere oplyst, at klagerens eksmand ikke har betalt nogen del af udgifterne til konfirmationen, og at han ikke vil erklære/dokumentere dette overfor klageren.

Yderligere er det oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle ikke deltog i sønnens konfirmation.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for fradrag for udgifter til konfirmation med 13.031 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Ifølge praksis er udgifter i forbindelse med konfirmation ikke fradragsberettiget, når der ikke er tale om udgifter til fælles fest. Du har dokumenteret udgifterne, men der er ingen dokumentation for, at du har fået nogen del af udgifterne refunderet. Det er derfor vores opfattelse, at der har været tale om en privat fest. Udgifter til gaver anses ifølge praksis altid for at være en privat udgift, som ikke er fradragsberettiget. Reglerne om fradrag fremgår af Ligningslovens § 10 og praksis af Juridisk Vejledning afsnit C.A.8.5.2.2.

I mail dateret 22. december 2016 fra [person4] fremgår det, at din eksmand ikke har betalt nogen del af konfirmationsudgifterne og at han ikke vil erklære eller dokumentere dette. [person4] mener, at du alligevel er berettiget til et fradrag på 13.031 kr.

Oplysningen om, at din eksmand ikke har betalt nogen del af udgifterne styrker vores opfattelse af, at der har været tale om en privat fest, og at udgifter hertil ikke er fradragsberettiget.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er grundlag for fradrag for udgifter til konfirmation med 13.031 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Herved påklages SKAT´s afgørelse af 6. januar 2017 vedr. ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter i forbindelse med konfirmation for barn bosiddende hos tidligere ægtefælle.

Der er ikke i forbindelse med afgørelsen fremsendt sagsfremstilling, hvorfor der efterfølgende redegøres for sagen:

Situationen er den, at konfirmanden, [person2], er bosiddende hos faderen, [person5], på adressen [adresse1], [by1].

Barnets far har ikke ønsket at deltage i konfirmationsfest eller betaling af nogen del af udgifterne ved konfirmationsfesten, hvorfor denne udgift er afholdt af barnets moder, [person6].

I den vejledning man får ved opslag på skats hjemmeside vedr. bidrag ved dåb eller konfirmation anføres følgende:

og i SKAT´s juridiske vejledning, afsnit CA 8.5.2.2. anføres følgende:

Efter LL § 10 stk. 1 og 2 kan den forælder, som er pålagt at betale børnebidrag, få fradrag for det bidrag, som gives til barnet i anledning af at barnet nærmer sig konfirmationsalderen. Fradragsretten begrænses som udgangspunkt ikke af, at beløbet overstiger det af Socialforvaltningens fastsatte konfirmations- eller beklædningsbidrag, som udgør 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb svarende til 3.471 kr. i 2016 (3.423 kr. i 2015). Det samme er gældende for bidrag i anledning af dåb eller navngivning, som udgør et beløb svarende til det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Har forældrene hver især egne udgifter i anledning af fødsel, dåb eller konfirmation, f.eks. fordi de afholder hver deres fest, er der imidlertid ikke tale om et bidrag, som der er fradragsret for.

Engangsbeløb til at dække udgifterne ved et barns uddannelse er ikke fradragsberettigede. Se LSRM 1964.79.LSR.

Se også afsnit C.A.9.2 om børns beskatning.

Begrundelse:

Det fremgår således af SKAT´s ovenstående vejledningsmateriale og sagsmaterialet i øvrigt,

at der i en situation som den omhandlede er fradrag for udgifter i forbindelse med konfirmationen

at konfirmationsudgifter overfor SKAT er dokumenteret til kr. 13.031

at konfirmandens far trods opfordring hertil ikke har ønsket at deltage i konfirmationsfesten, og at han ikke har ønsket at betale nogen del af udgiften til konfirmationsfesten, og at han ikke overfor [person6] vil attestere, at han ikke har betalt nogen del af udgiften

at den omstændighed at udgiften vedrører en "konfirmationsfest", ikke afskærer muligheden for fradrag, idet fradragsretten går på "udgifter i forbindelse med konfirmationen"

at en "konfirmationsfest" vel altid er "en privat fest", hvorfor dette ikke kan være en begrundelse for manglende fradragsret

at der ikke udover det ovenfor beskrevne i ligningsvejledningen er beskrevet den af SKAT i afgørelsen påståede praksis for behandling af konfirmationsudgifter

Konklusion:

Fradrag for udgift i anledning af bidrag til konfirmation i 2015 påstås anerkendt med kr. 13.031.”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger:

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2

Af Den juridiske vejledning 2015 -1 afsnit C.A.8.5.2.2 om engangsbeløb fremgår:

”Fradragsretten omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse engangsbidrag, der betales i anledning af et barns fødsel samt i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen. Se LSRM 1946.88.LSR og afsnit C.A.9.2 om børns beskatning.

(Efter LL § 10 stk. 1 og 2 kan den forælder, som er pålagt at betale børnebidrag, få fradrag for det bidrag, som gives til barnet i anledning af at barnet nærmer sig konfirmationsalderen. Fradragsretten begrænses som udgangspunkt ikke af, at beløbet overstiger det af Socialforvaltningens fastsatte konfirmations- eller beklædningsbidrag, som udgør 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb svarende til 3.423 kr. i 2015 (3.372 kr. i 2014). Det samme er gældende for bidrag i anledning af dåb eller navngivning, som udgør et beløb svarende til det månedlige normalbidrags grundbeløb)

Har forældrene hver især egne udgifter i anledning af fødsel, dåb eller konfirmation, f.eks. fordi de afholder hver deres fest, er der imidlertid ikke tale om et bidrag, som der er fradragsret for.”

Når henses til, at klageren selv har afholdt konfirmationsfesten, og selv har betalt udgifterne herfor, må det anses som en privat udgift, som der ikke er fradrag for.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.