Kendelse af 28-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 952900 Reparation af andre varer til personligt brug og husholdning. Ifølge CVR-registeret er virksomheden påbegyndt den 10. august 2001.

Virksomheden blev i de påklagede år drevet fra adressen, [adresse1], [by1], [by2], som ifølge CPR-registeret også var klagerens private bopæl.

Klageren har i mail af 11. september 2016 oplyst følgende til SKAT:

”(...) Har forhold mig til [virksomhed1] som et hobbyprojekt, der kunne give fritiden lidt mere indhold. Har både før og efter starten i 2001 i alle årene været fuldtidsbeskæftiget andet sted, og brugt mellem 2 og 8 timer i virksomheden ugentligt (...)”

Klageren har i indkomstårene 2013-2015 fratrukket udgifter til internet og webhotel med henholdsvis 3.033 kr., 5.500 kr. og 6.062 kr.

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] A/S for perioden 1. oktober 2013 – 31. december 2015 og udgifter til [virksomhed3] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015. Klageren har på et møde med SKATs sagsbehandler den 25. februar 2016 oplyst at grunden til, at der er afholdt udgifter til to internetudbydere er, at han havde valgt en ny internetudbyder, men glemte at få afmeldt abonnementet hos den gamle udbyder.

Klageren har overfor SKAT fremlagt dokumentation for udgifterne til [virksomhed2] A/S. Der var ikke fremlagt bilag for udgifterne til [virksomhed3].

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt bilag for udgifterne til [virksomhed3] i form af fakturaer. Udgifterne til [virksomhed3] udgør ifølge fakturaerne 1.926,40 kr. i indkomståret 2013, 2.247,60 kr. i indkomståret 2014 og 3.023,20 kr. i indkomståret 2015.

De fremlagte fakturaer kan specificeres således:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til internet på 2.197 kr. i indkomståret 2013, 3.591 kr. i indkomståret 2014 og 4.260 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi godkender ikke fradrag for udgifterne til [virksomhed3] A/S, da udgifterne ikke er dokumenterede ved et grundbilag efter bogføringslovens § 9 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og vi anser derfor ikke udgifterne afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst.

Efter momsbekendtgørelsens § 82 kan vi ikke godkende fradrag for moms af udokumenterede udgifter.

Det er vores opfattelse, at du kan bruge abonnementet hos [virksomhed2] A/S både privat og erhvervsmæssigt. Der er bilag som dokumentation for udgiften til [virksomhed2] A/S.

Ifølge momslovens § 38, stk. 2 er der skønsmæssigt fradrag for udgifter, som både bliver brugt til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål.

Vi skønner, at 50 % af udgiften til [virksomhed2] A/S er erhvervsmæssig og dermed fradragsberettiget i din virksomhed. Derudover har du 100 % fradrag for udgiften til [virksomhed4] og [virksomhed5].

(...)

Overskud af virksomhed bliver forhøjet med 2.197 kr. i 2013, 3.591 kr. i 2014 og 4.260 kr. i 2015.

(...)”

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Der er i forbindelse med klagen indsendt 13 stk. fakturaer fra [virksomhed3] for bredbåndsabonnement i perioden 1. marts 2013 – 31. marts 2016 (Fakturanr. 0027-0033 og regning nr. 34-40 undtagen 39).

Disse dokumenter har ikke tidligere været fremlagt for SKAT.

SKAT har givet fradrag for 50 % af udgifterne til abonnement for fiberbredbånd fra [virksomhed2]/[virksomhed6] efter et skønnet erhvervsmæssigt brug af abonnementet.

Vi godkender som udgangspunkt kun fradrag for ét bredbåndsabonnement, da det ikke er muligt at bruge to internetforbindelser på samme tid.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til internet med 3.033 kr.

i indkomståret 2013, 5.500 kr. i indkomståret 2014 og 6.062 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Tillader mig hermed at klage over SKATs afgørelelse af 16 okotober 2016, omhandlende 50 % af ikke-fradragsberettiget udgift til og moms af internetforbindelse leveret af [virksomhed3] pga manglende bilag.

Se punkt 3, side 6-7, og Skats bilag 2 ”Konto 7650 Internet og WEB hotel”.

Beder derfor om fradrag og refundering for følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klageren har i indkomstårene 2013-2015 fratrukket udgifter til internet og webhotel med henholdsvis 3.033 kr., 5.500 kr. og 6.062 kr.

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] A/S for perioden 1. oktober 2013 – 31. december 2015 og udgifter til [virksomhed3] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der har været en erhvervsmæssig begrundelse for at have to internetforbindelser i virksomheden. Endvidere har han selv forklaret overfor SKAT at grunden til, at han har afholdt udgifter til to internetforbindelser var, at han havde valgt en ny internetudbyder men glemte at afmelde den anden. På baggrund heraf må det lægges til grund, at klageren kun har anvendt én internetforbindelse i virksomheden. Henset hertil kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til både [virksomhed2] A/S og [virksomhed3], da begge udgifter ikke anses for at være afholdt i forbindelse med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

SKAT har godkendt fradrag for 50 % af udgifterne til [virksomhed2] A/S. Klageren havde under sagsbehandlingen hos SKAT ikke fremlagt fakturaer for udgifterne til [virksomhed3], hvorfor der kun er godkendt fradrag for udgifter til internet fra den 1. oktober 2013 og fremefter. Da udgifterne til [virksomhed3] nu er dokumenterede, og da klageren har drevet virksomhed i hele indkomståret 2013, finder Landsskatteretten, at der kan godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed3] til og med september 2013. Fakturaen dateret den 13. august 2013 dækker over perioden 1. september 2013 til 30. november 2013, og der kan således kun godkendes fradrag for 1/3 af denne faktura. Den samlede dokumenterede udgift til [virksomhed3] kan herefter opgøres til 1.090 kr.

Virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, og det lægges derfor til grund, at klageren også har anvendt internetforbindelsen privat. Henset til virksomhedens art samt klagerens oplysninger om tidsforbruget i virksomheden, kan Landsskatteretten tiltræde SKATs skøn, hvorefter 50 % af udgifterne til internet anses for at være private. Der kan således godkendes fradrag for 50 % af den samlede dokumenterede udgift til [virksomhed3] for perioden frem til 1. oktober 2013.

Der godkendes herefter fradrag for internet til [virksomhed3] med yderligere 545 kr. i indkomståret 2013. Der kan ikke godkendes yderligere fradrag for udgifter til internet for indkomstårene 2014-2015 jf. begrundelsen ovenfor.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at der for indkomståret 2013 samlet godkendes fradrag for internet med 1.381 kr. SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 stadfæstes.