Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 17-0100459

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2012
Skønsmæssig forhøjelse af indtægter ved selvstændig virksomhed, konkrete indsætninger	5.907 kr.	0 kr.	5.907 kr.
2013
Skønsmæssig forhøjelse af indtægter ved selvstændig virksomhed, konkrete indsætninger	95.000 kr.	0 kr.	95.000 kr.
2014
Skønsmæssig forhøjelse af indtægter ved selvstændig virksomhed, konkrete indsætninger	138.476 kr.	0 kr.	138.476 kr.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår, at klageren ikke er registreret som indehaver af en virksomhed.

Derimod fremgår det, at klagerens ægtefælle stiftede virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1] den 11. april 2002. Virksomheden har siden den 1. januar 2008 været registreret med branche 477840 Kunsthandel og gallerivirksomhed.

Det er præciseret af klageren, at der fra klagerens ægtefælles galleri kun blev solgt malerier af danske kunstnere. Det fremgår, at klageren selv er kunstner. Klageren har oplyst, at klagerens kunst også blev solgt i galleriet.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klageren havde en skattepligtig indkomst på 0 kr. i 2012, 68.940 kr. i 2013 og 110.477 kr. i 2014.

Det fremgår, at klageren siden den 1. juli 2004 har ejet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i lige sameje med sin ægtefælle.

Klageren har oplyst tillige at eje en andelsbolig beliggende [adresse2], [by2], der ifølge den fremlagte lejekontrakt pr. 1. april 2013 er udlejet af klageren. Det er samtidig anført, at der er tale om forældrekøb. Ejendommen fremgår ikke af klagerens personlige skatteoplysninger i de påklagede indkomstår.

Klageren har oplyst, at ægtefællerne havde en privat kunstsamling, der udelukkende bestod af udenlandsk kunst, og at indsætningerne på klagerens konto vedrørte salg af kunst fra den private kunstsamling. Klageren og klagerens ægtefælle har anslået kunstsamlingen til en samlet værdi på 8-10 millioner kr., da den indeholdt en lang række kunstværker fra internationalt anerkendte kunstnere, herunder Warhol, Dali, Picasso og Hundertwasser m.fl.

Klageren har desuden oplyst, at galleriets kunstværker blev opbevaret og udstillet i stueetagen af galleriet, hvorimod ægtefællernes private kunstsamling med navnet [kunstsamling1], bestående af udenlandsk kunst, blev opbevaret i kælderen under galleriet.

Sagsforløb

SKAT anmodede den 27. januar 2016, som følge af klagerens negative privatforbrug i 2012-2014, om yderligere oplysninger vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2014 og modtog den 4. april 2016 dele heraf, herunder kontoudskrifter fra klagerens netbank.

Af kontoudskrifterne fremgår en række indbetalinger, som SKAT den 11. april 2016 anmodede klageren om at redegøre nærmere for.

Efter at have givet fristforlængelse modtog SKAT en redegørelse den 17. august 2016, dateret den 6. august 2016, fra klageren og klagerens ægtefælle med oplysning om, at al form for dokumentation var blevet ødelagt ved en vandskade i foråret 2014.

Der er ikke fremlagt dokumentation for indsætningerne.

SKAT fremsendte den 2. november 2016 forslag til afgørelse. SKAT foreslog skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst i 2012, 2013 og 2014 på baggrund af konkrete indsætninger.

SKAT modtog den 23. november 2016 meddelelse om, at klageren havde fået ny repræsentant. Der blev givet fristforlængelse til den 2. januar 2017, og SKAT modtog den 22. december 2016 repræsentantens indsigelser til det fremsendte forslag.

SKAT traf den påklagede afgørelse i sagen den 9. januar 2017.

Indsætninger

SKAT har ved en gennemgang af klagerens kontoudskrifter konstateret en række indsætninger og opgjort disse til i alt 22.383,90 kr. i 2012, 124.050. kr. i 2013 og 175.895,50 kr. i 2014.

SKAT har anerkendt, at nogle af indsætningerne har haft privat karakter. SKAT har samtidig anset klageren for at drive selvstændig virksomhed og derigennem at have oppebåret indtægter.

SKAT har skønsmæssigt anset 5.907,12 kr. ekskl. moms, 118.750 kr. ekskl. moms og 173.095,50 kr. ekskl. moms for indtægter ved selvstændig virksomhed i henholdsvis 2012, 2013 og 2014:Beløbene kan specificeres således:

Dato	Tekst	Beløb
15.05.2012	Fakt. nr. 1841999	5.324,00 kr.
31.05.2012	Fakt. nr. 1852346	1.000,00 kr.
26.11.2012	296240	1.059,00 kr.
Indtægter i alt inkl. moms i 2012		7.383,90 kr.
Moms udgør 1.476,78 kr., hvorefter indtægter ekskl. moms udgør		5.907,12 kr.

Dato	Tekst	Beløb
14.01.2013	Overført Lips skulptur	6.000,00 kr.
11.02.2013	Overført drama	80.000,00 kr.
15.03.2013	Overført trf frames	6.000,00 kr.
20.08.2013	Overført PMI	6.000,00 kr.
27.08.2013	Overført furn	12.000,00 kr.
09.09.2013	Overført OD	1.500,00 kr.
24.09.2013	Indsat	6.000,00 kr.
21.11.2013	Overført ovf	1.250,00 kr.
Indtægter i alt inkl. moms i 2013		118.750,00 kr.
Moms udgør 23.750 kr., hvorefter indtægter ekskl. moms udgør		95.000 kr.

Dato	Tekst	Beløb
23.03.2014	[virksomhed2] on	14.941,50 kr.
01.05.2014	Overførsel insurane [...]	8.400,00 kr.
07.05.2014	Overførsel dep	2.500,00 kr.
19.05.2014	Overført x-vence	1.500,00 kr.
17.06.2014	Fakt. Nr. 2448405	3.608,00 kr.
15.07.2014	Fakt. Nr. 2471841	3.064,00 kr.
06.08.2014	Fakt. Nr. 2490933	73.758,00 kr.
17.09.2014	Overført trf	3.000,00 kr.
30.09.2014	Overført ovf	1.500,00 kr.
07.10.2014	Fakt. Nr. 2548776	15.224,00 kr.
27.10.2014	Indsat salg af malerier	45.000,00 kr.
28.11.2014	Refund [...] 16.12	600,00 kr.
Indtægter i alt inkl. moms i 2014		173.095,50 kr.
Moms udgør 34.619,10 kr., hvorefter indtægter ekskl. moms udgør		138.476,40 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter.

Klageren har fremlagt en oversigt over en række udenlandske værker af forskellige kunstnere, alle angivet med priser. Det fremgår af en af oversigterne, at malerierne stammer fra ægtefællernes private kunstsamling og sælges momsfri fra ægtefællernes private bolig/atelier. Det fremgår desuden, at der kan udstedes faktura/kvittering ved køb.

Det er af klageren oplyst, at der refereres til fakturanumre på kontoudskrifterne, fordi flere af malerierne fra ægtefællernes private kunstsamling blev solgt på [virksomhed3]. [virksomhed3] udstedte en faktura i forbindelse med salg, og det er disse fakturanumre, der er henvist til ved overførsel til klagerens konto. Som dokumentation har klageren fremlagt faktura fra [virksomhed3] vedr. salg af maleri samt en liste over malerier, der er solgt via [virksomhed3].

Klageren har desuden oplyst, at flere købere af forsikringsmæssige årsager ønskede udarbejdet et overdragelsesdokument i [kunstsamling1]s eller klagerens navn ved køb af kunst fra ægtefællernes kunstsamling. Det er fakturanumre m.v. herfra, der går igen på indbetalingerne. Som dokumentation har klageren fremlagt eksempler på disse fakturaer.

Det er desuden af klageren oplyst, at hun har solgt private smykker og tøj, og at indtægterne herfra delvist har finansieret husstandens privatforbrug. Som dokumentation er der fremlagt oversigt med angivelse af priser over tøj, smykker og tasker af forskellige designere som Chanel, Mulberry, Krugerrand m.fl.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt en række bilag til nærmere dokumentation af klagerens forhold:

Bilag 2-7 Billeder, brochurer, fragtkvittering i forbindelse med klagerens flytning til Danmark fra USA og billeder af malerier og møbler.

Bilag 8-12 Prislister over en række malerier.

Af overskriften på bilag 10 fremgår navnet [kunstsamling1] og nedenfor angivelse af klagerens adresse og e-mailen [...@...com]. Desuden fremgår der følgende beskrivelse af [kunstsamling1]: ”[kunstsamling1] har handlet /opkøbt WARHOL siden 1968, i [USA]. Vi bragte de første Marilyns til Danmark... og har fulgt ham lige siden. Hvis I har specielle WARHOL ønsker kan vi helt sikkert hjælpe.”

På bilag 8-10 er der henvist til [kunstsamling1] med angivelse af klagerens privatadresse

Af bilag 12 fremgår faktura, udstedt af [virksomhed3] til klageren vedrørende salg af malerier.

Bilag 13 Klagerens kontoudskrifter

Bilag 14 Økonomisk redegørelse fra klageren

Bilag 15-16 3 fakturaer vedrørende salg af malerier dateret henholdsvis den 15. december 2012, 25. november 2013 og den 26. august 2012 med fakturanumrene 05564, 00423-17 og 145-8.

Bilag 18 Billeder af tøj, smykker og tasker med angivelse af priserSkrivelse fra klageren med beskrivelse af vandskader i lokale og kælder lejet af klageren.

Bilag 22 Liste over malerier og grafik i den private samling

Bilag 23 Liste over skulpturer i den private samling

Bilag 24 Liste over private biler importeret til Danmark og solgt uden registreringsafgift

Bilag 25 Forsikringspolice fra [virksomhed2]

Ægtefællernes private kunstsamling var, ifølge klageren, forsikret for 1.339.000 kr., svarende til 10 % af den af klageren anslåede salgsværdi af kunstsamlingen. Som dokumentation er fremlagt forsikringspolice vedrørende klagerens private indboforsikring hos [virksomhed2], dateret den 7. maj 2015.

Det fremgår af policen, at der skelnes mellem almindeligt indbo og ”særlige private værdigenstande”, der dækkes af en værdi op til 201.000 kr. ud af den fulde forsikringssum på 1.339.000 kr. Der fremgår ikke oplysninger om ægtefællernes kunstsamling eller designmøbler í forsikringspolicen.

Yderligere har klageren fremlagt SKM2021.279.BR samt en afgørelse af 26. november 2020 fra [Skatteankenævnet].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige overskud af virksomhed skønsmæssigt med henholdsvis 5.907 kr. for indkomståret 2012, 95.000 kr. for indkomståret 2013 og med 138.476 kr. for indkomståret 2014.

SKAThar som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Gennemgangen af dine selvangivelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 viser, at rådighedsbeløbet til privatforbrug udgør følgende jf. bilag 1:

2012	2013	2014
-84.858 kr.	-852.199 kr.	-226.960 kr.

At rådighedsbeløbet er negativt betyder, at det beløb der er muligt at forbruge fra din formue og løbende indkomster, samlet set i løbet af indkomståret er negativt. Som vist i bilag 1 betyder det, at for indkomståret 2012 har der fra den løbende indkomst været -36.258 kr. til rådighed til privatforbrug. Men din formue er forøget med 48.600 kr. i løbet af året. Dette giver samlet et negativt rådighedsbeløb på -84.858 kr.

For indkomståret 2013 er rådighedsbeløbet fra indkomsten -21.430 kr. Men din formue stiger og din gæld bliver mindre med sammenlagt 830.769 kr., så det samlede rådighedsbeløb udgør

-852.199 kr.

I indkomståret 2014 er rådighedsbeløbet fra indkomsten -18.648 kr. Din formue stiger samtidig med 208.312, hvorfor dit samlede rådighedsbeløb udgør -226.960 kr.

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 betyder det, at det har været muligt, at forøge formuen i form af opsparing og afdrag på gæld samlet med et beløb, der udgør mere end det beløb der har været til rådighed fra indkomsten. Dette kan ikke lade sig gøre, og anses for urealistisk.

Alle tal stammer fra selvangivelsen og årsopgørelsen. Dine selvangivelser kan ikke anvendes til en korrekt opgørelse af din skattepligtige indkomst for 2012, 2013 og 2014.

Skatteansættelsen foretages derfor skønsmæssigt for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 i henhold til skattekontrolloven § 3 stk. 4 og § 5 stk. 3. Den skønsmæssige skatteansættelse foretages med baggrund i konkrete indsætninger på din bankkonto.

Indsætninger på bank konto med Reg-nr. [...] konto [...78]:

SKAT har den 11. april 2016 bedt dig om, at dokumentere og redegøre for nogle indsætninger på ovennævnte konto for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Du har indsendt dit svar på dette den 17. august 2016.

Du har i hovedtræk oplyst følgende:

•	Du har ingen bilag, da alle disse er destrueret i forbindelse med vandskaden primo 2014.
•	Du og din ægtefælle har en større privat samling af kunstværker af blandt andet Warhol, Lichtenstein, Indiana, Dine, Picasso, Hundertwasser, Wunderlich, Dali, Miro m.fl.
•	I skønner forsigtigt samlingen til at være på ca. 450 enheder til en værdi af 8-10 mio. kr.
•	En del indsætninger vedrører udlejning af Andelslejlighed, beliggende [adresse2], [by2]

Indkomståret 2012:

SKAT har bedt dig om at redegøre for følgende indsætninger (ekskl. indsætninger der vedrører udlejning):

Fakt. nr. 1841999 5.324,00 kr.

Fakt. nr. 1852346 1.000,00 kr.

Overført [virksomhed4] ship 15.000,00 kr.

296240 1.059,90 kr.

I alt 22.383,90 kr.

Du har ikke indsendt nogen form for dokumentation, hvorfor SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Fakt. nr. 1841999 5.324,00 kr.

Fakt. nr. 1852346 1.000,00 kr.

296240 1.059,90 kr.

I alt inkl. moms 7.383,90 kr.

Momsen udgør 1.476,78 kr., så beløbet ekskl. moms = 5.907,12 kr.

Beløbet anses for at være omsætning i virksomheden og det er skattepligtigt jf. Statsskatteloven § 4, litra a.

Indkomståret 2013:

SKAT har bedt dig om at redegøre for følgende indsætninger (ekskl. indsætninger der vedrører udlejning):

Overført lips skulptur 6.000,00 kr.

Overført [virksomhed5] 5.300,00 kr.

Overført drama 80.000,00 kr.

Overført trf. frames 6.000,00 kr.

Overført PMI 6.000,00 kr.

Overført furn 12.000,00 kr.

Overført OD 1.500,00 kr.

Indsat 6.000,00 kr.

Overført ovf 1.250,00 kr.

I alt 124.050,00 kr.

Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation, anser SKAT følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Overført lips skulptur 6.000,00 kr.

Overført drama 80.000,00 kr.

Overført trf. frames 6.000,00 kr.

Overført PMI 6.000,00 kr.

Overført furn 12.000,00 kr.

Overført OD 1.500,00 kr.

Indsat 6.000,00 kr.

Overført ovf 1.250,00 kr.

I alt 118.750,00 kr.

Momsen udgør 23.750,00 kr., så beløbet ekskl. moms = 95.000,00 kr.

Beløbet anses for at være omsætning i virksomheden og det er skattepligtigt jf. Statsskatteloven § 4, litra a.

Indkomståret 2014:

SKAT har bedt dig om at redegøre for følgende indsætninger (ekskl. indsætninger der vedrører udlejning):

Danske forsikring on 14.941,50 kr.

Overførsel insurance falk 8.400,00 kr.

Overførsel dep 2.500,00 kr.

Overført x-vence 1.500,00 kr.

Fakt. nr. 2448405 3.608,00 kr.

Fakt. nr. 2471841 3.064,00 kr.

Fakt. nr. 2490933 73.758,00 kr.

Overførsel [...] and debt to dad 2.800,00 kr.

Overført trf. 3.000,00 kr.

Overført ovf. 1.500,00 kr.

Fakt. nr. 2548776 15.224,00 kr.

Indsat salg af malerier 45.000,00 kr.

Refund [...] 16.12 600,00 kr.

I alt 175.895,50 kr.

Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation, anser SKAT følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Danske forsikring on 14.941,50 kr.

Overførsel insurance falk 8.400,00 kr.

Overførsel dep 2.500,00 kr.

Overført x-vence 1.500,00 kr.

Fakt. nr. 2448405 3.608,00 kr.

Fakt. nr. 2471841 3.064,00 kr.

Fakt. nr. 2490933 73.758,00 kr.

Overført trf. 3.000,00 kr.

Overført ovf. 1.500,00 kr.

Fakt. nr. 2548776 15.224,00 kr.

Indsat salg af malerier 45.000,00 kr.

Refund [...] 16.12 600,00 kr.

I alt 173.095,50 kr.

Momsen udgør 34.619,10 kr., så beløbet ekskl. moms = 138.476,40 kr.

I din indsigelse af 4. januar 2017 er der ikke fremkommet nye oplysninger der kan dokumentere yderligere vedrørende ovenstående indsætninger på din bankkonto. SKAT fastholder derfor, at beløbene anses for at være omsætning i virksomheden og de er skattepligtige jf. statsskatteloven § 4, litra a.

Dit privatforbrug før/efter ovenstående ændring er beregnet i bilag 2. Privatforbruget ser herefter således ud:

	2012	2013	2014
Privatforbrug if. selvangivelsen	-84.858 kr.	-852.199 kr.	-226.960 kr.
Skønsmæssig forhøjelse virksomhedsresultat	5.907 kr.	95.000 kr.	138.476 kr.
Moms	1.476 kr.	23.750 kr.	34.619 kr.
Skønsmæssigt ansat privatforbrug	-77.475 kr.	-733.449 kr.	-53.865 kr.

SKAT anser indsætningerne for, at være indtægt ved selvstændig virksomhed. Til underbygning af dette nævnes følgende:

De store negative privatforbrug, opvejes af SKATs ændringer af din ægtefælles indkomst for samme indkomstår.

Der er påført faktura numre på flere indbetalinger:

I alle 3 indkomstår er der flere indbetalinger, hvorpå der er påført et faktura nummer.

15. maj 2012 Fakt. nr. 1841999 5.324,00 kr.

31. maj 2012 Fakt. nr. 1852346 1.000,00 kr.

26. november 2011 296240 1.059,90 kr.

17. juni 2014 Fakt. nr. 2448405 3.608,00 kr.

15. juni 2014 Fakt. nr. 2471841 3.064,00 kr.

6. august 2014 Fakt. nr. 2490933 73.758,00 kr.

7. oktober 2014 Fakt. nr. 2548776 15.224,00 kr.

Andre gange står der på kontoudtoget ”Overført” efterfulgt af ”lips”, ”PMI,”, ”furn” eller andre tekster, der ikke forklarer hvad der er solgt.

Den 27. november 2014 er der en indsætning med teksten ”Indsat salg af malerier” på i alt 45.000,00 kr.

Posteringsteksten vedrørende en del af indsætningerne indikerer således, at der er tale om omsætning i virksomheden.

Det er ikke blevet dokumenteret, at indbetalingerne vedrører salg af private effekter, hvorfor beløbene anses som yderligere omsætning i virksomheden.

Din ægtefælle driver et galleri,

Når man driver næring ved f.eks. salg af kunst, og man samtidig sælger privat ejet værker, så skal man kunne fremlægge dokumentation for at disse værker rent faktisk også er private.

(...)

I dit tilfælde, har SKAT bedt dig om, at redegøre for en del indsætninger, herunder indsende dokumentation af enhver slags. Du har oplyst, at du ikke er i stand til dette, da samtlige bilag er blevet destrueret efter vandskaden i 2014.

Ud over de ovennævnte punkter, lægger SKAT vægt på, at der lejes lokaler for at fremvise kunsten og at galleriet markedsføres i aviser og tidsskrifter. Begge dele er tegn på, at man driver en erhvervsmæssig virksomhed.

Ud af til, har det altså fremstået som om, at køberne af jeres kunst har handlet med dit galleri og ikke dig personligt.

Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist

Ændring af indkomståret 2012 sker i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 11. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, i det du ikke anses for, at være omfattet af den forkortet ligningsfrist jævnfør samme bekendtgørelse § 1 stk. 1.

Ændring af indkomstårene 2013 og 2014 sker i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, i det du ikke anses for, at være omfattet af den forkortet ligningsfrist jævnfør samme bekendtgørelse § 1 stk. 1.

Du har ikke over for SKAT oplyst om ovenstående faktura indbetalinger på din bankkonto, hvorfor din ordinære skatteansættelse derfor er foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Skatteansættelsen for 2012, 2013 og 2014 er omfattet af skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5, da du anses mindst at have handlet groft uagtsomt. Ændringen for 2014 fortages derfor indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal nedsættes til 0 kr., ligesom klageren har nedlagt påstand om forældelse for så vidt angår ansættelsen af indkomståret 2012.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s overskud af virksomhed med henholdsvis kr. 5.907, kr. 95.000 og kr. 138.476 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, idet [person2] ikke havde et negativt privatforbrug på henholdsvis kr. 84.858, kr. 852.199 og kr. 226.960 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvorfor SKATs skøn således ikke er korrekt.

Tilsvarende gøres det således videre med samme begrundelse gældende, at der ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s momstilsvar med i alt kr. 59.845 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række videre overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt fristerne i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2015 og bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, idet [person2] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelsen nr. 1095 af 15. november 2015 og bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 ikke kan bringes i anvendelse.

(...)”

Klageren har i supplerende bemærkninger af 3. juli 2017 anført følgende:

”(...)

2 [person2]S LIVSFØRELSE I ÅRENE 2012-2014

I år 2012 hvor [person2] og (klagerens ægtefælle) flyttede tilbage til Danmark, modtog (klagerens ægtefælle) folkepension, idet han, som det fremgår ovenfor, blev pensionist i 2010.

Uanset at (klagerens ægtefælle) blev pensionist i 2010, og det ikke viste sig muligt for ham og [person2] at etablere et kunstgalleri på [Spanien], besluttede han sig for at åbne et mindre kunstgalleri i [by1], hvorfra han alene ville sælge kunstværker udarbejdet af danske kunstnere samt kunstværker udarbejdet af [person2].

Kunstgalleriet skulle etableres for at få solgt de danske kunstværker, som ikke blev solgt på [Spanien].

Udover at åbne omtalte kunstgalleri i [by1] brugte ægteparret den for sagen omhandlede periode – dvs. år 2012-2014 – på at nedbringe antallet af udenlandske kunstværker i deres private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].

Da [person2] og (klagerens ægtefælle) ikke gennem årene forud for 2010 havde solgt ud af de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling, antog denne en betragtelig størrelse i 2012.

[person2] og (klagerens ægtefælle) donerede derfor også i 2012 i alt ca. 550 kunstværker fra den private kunstsamling til [organisation1]. Kunstværkerne blev efterfølgende solgt på auktioner gennem auktionshuset [virksomhed6], og overskuddet gik ubeskåret til [organisation1].

Da [person2] og (klagerens ægtefælle) havde beskedne forventninger til driften af kunstgalleriet i [by1], som blev åbnet i 2012, var det i sagens natur også vigtigt for dem – ved deres tilbagekomst til Danmark fra [Spanien] – at påbegynde et salg af den private kunstsamling, således at denne kunne bidrage til at underholde dem i deres pensionstilværelse.

2.1Salg fra (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri i [by1] i 2012- 2014

Som anført ovenfor etablerede (klagerens ægtefælle) et kunstgalleri ved ægteparrets tilbagekomst til Danmark i 2012. Ægteparret bosatte sig i samme periode i et rækkehus beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Til brug for kunstgalleriet fremlejede (klagerens ægtefælle) et lokale med tilhørende kælderlokale fra virksomheden [virksomhed7], som var beliggende på adressen [adresse3], [by1].

Kunstgalleriet blev registreret under virksomhedsnavnet [virksomhed1], som (klagerens ægtefælle) tidligere havde haft registreret i forbindelse med det konsulentarbejde, som han tidligere havde udført for [virksomhed8], hvortil der henvises til det ovenfor anførte.

Virksomheden havde CVR-nr. [...1].

Lejemålet på adressen [adresse3], [by1] bestod af et lokale med tilhørende kælderlokale.

Selve lokalet i stueplan blev anvendt til udstilling af danske kunstværker på ganske traditionel vis for et kunstgalleri af den pågældende størrelse.

Samtlige af de danske kunstværker, der blev solgt fra kunstgalleriet, var således opbevaret og udstillet i det lokale tilhørende lejemålet, som var beliggende i stueplan.

Kælderlokalet blev således ikke anvendt til driften af kunstgalleriet, men blev derimod anvendt til opbevaring af [person2] og (klagerens ægtefælle)s private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker. De var i øvrigt meget opmærksomme på at holde varelageret adskilt fra den private kunstsamling benævnt [kunstsamling1]. Til illustration heraf henvises til fotooversigt udarbejdet af (klagerens ægtefælle), jf. bilag 6.

I de år hvor (klagerens ægtefælle) drev kunstgalleriet i [by1], blev der solgt danske kunstværker af [person3], [person4], [person5], [person6], [person7], [person8] og [person9].

Ved salg af de danske kunstværker i kunstgalleriet blev der beregnet 5 % moms via momsnummeret tilhørende virksomheden [virksomhed1].

(Klagerens ægtefælle) lukkede kunstgalleriet i [by1] i 2015, idet han måtte erkende, at markedet for salg af danske kunstværker var kraftigt nedadgående i de år, hvor kunstgalleriet blev drevet fra adressen i [by1]. Det indfriede derfor ikke en gang hans beskedne forventninger.

2.2Salg af udenlandske kunstværker fra den private kunstsamling

Som anført ovenfor påbegyndte [person2] og (klagerens ægtefælle) allerede i 2010 – da (klagerens ægtefælle) gik på pension – at sælge ud af deres private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker, som de gennem årene havde benævnt [kunstsamling1].

Det var således ægteparrets ønske allerede i tilbage i 2010 at påbegynde en realisering af den opsparing, der i sagens natur lå i den private kunstsamling, som, (klagerens ægtefælle) har vurderet, havde en værdi af ca. kr. 8-10 millioner, da han gik på pension i 2010.

Til illustration af hvilke udenlandske kunstværker, der var i kunstsamlingen, kan der henvises til oversigter udarbejdet af (klagerens ægtefælle) over dele af ægteparrets kunstsamling, jf. bilag 7, 8, 9 og 10.

Salget af udenlandske kunstværker fra ægteparrets private kunstsamling blev intensiveret fra 2012, hvor ægteparret vendte hjem til Danmark efter deres ophold på [Spanien].

Salget af de udenlandske kunstværker skete med afsæt i ægteparrets private bolig beliggende [adresse1], [by1], hvor interesserede købere således kom og besigtigede kunsten.

Som det fremgår ovenfor, var en del af den private kunstsamling opmagasineret i kælderlokalet tilhørende de lokaler, som blev lejet til brug for (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri i perioden 2012-2014.

Når ægteparret således solgte udenlandske kunstværker fra deres private bolig, blev der suppleret op med de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling, som henstod opmagasineret i omtalte kælderlokale.

Udover at sælge de udenlandske kunstværker fra deres private bolig, blev en del af de udenlandske kunstværker endvidere solgt på auktioner på bl.a. [virksomhed3], hvortil der henvises til en liste over fakturaer vedrørende salg af den private kunst via netop auktionshuset [virksomhed3], jf. bilag 11.

Videre skal der henvises til afregning dateret den 28. januar 2009, hvor (klagerens ægtefælle) helt undtagelsesvist solgte et kunstværk fra den private samling, jf. bilag 12.

Det primære salg foregik dog fra den private villa, hvor [person2] og (klagerens ægtefælle) fremviste de udenlandske kunstværker for kunstinteresserede personer, idet de således sparrede salæret til auktionshusene.

De udenlandske kunstværker blev imidlertid på intet tidspunkt udstillet i det kunstgalleri, som (klagerens ægtefælle) etablerede på adressen [adresse3], [by1].

Det forekom imidlertid, at kunstinteresserede, som mødte op i (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri og forespurgte på internationalt anerkendt kunst, blev taget med hjem til den private bopæl – [adresse1], [by1] – og fik forevist udenlandske kunstværker fra [person2] og (klagerens ægtefælle)s private kunstsamling.

3OVERSIGT OVER INDSÆTNINGER PÅ KONTONUMMER [...][...78]

Indsætningerne på kontonummer [...][...78] fremgår af side 8-10 i SKATs afgørelse af den 9. januar 2017 og kontoudskrift for perioden 3. januar 2012 – 30. december 2014, jf. bilag 1 og bilag 13.

Endvidere henvises i forlængelse heraf til oversigt udarbejdet af [person2], jf. bilag 14.

3.1Overførsler fra (klagerens ægtefælle)

Det fremgår af oversigten udarbejdet af [person2], at en del af indsætningerne i 2013 og 2014 hidrører fra (klagerens ægtefælle). (klagerens ægtefælle) indsatte beløbene for at dække et overtræk på [person2]s konto.

Ifølge ovennævnte oversigt overførte (klagerens ægtefælle) følgende beløb til [person2] i 2013:

Posteringstekst	Beløb
Overført OD	kr. 1.500
Indsat (OD)	kr. 6.000
Overført ovf	kr. 1.250
I alt	kr. 8.750

Ifølge ovennævnte oversigt overførte (klagerens ægtefælle) følgende beløb til [person2] i 2014:

Posteringstekst	Beløb
Overført dep.	kr. 2.500
Overført trf	kr. 3.000
Overført ovf	kr. 1.500
I alt	kr. 7.000

3.2Indsætninger hidrørende fra salg af private ejendele

Det fremgår af [person2]s oversigt, at følgende indsætninger hidrører fra salg af private ejendele i 2012:

Posteringstekst	Beløb
Fakt. Nr. 1841999	kr. 5.324
Fakt. Nr. 1852346	kr. 1.000
296240	kr. 1.059
I alt	kr. 7.383

Ligeledes fremgår det endvidere af [person2]s oversigt, at følgende indsætninger hidrører fra salg af private ejendele i 2013:

Posteringstekst	Beløb
Overført Lips skulptur	kr. 6.000
Overført drama	kr. 80.000
Overført trf frames	kr. 6.000
Overført PMI	kr. 6.000
Overført furn	kr. 12.000
I alt	kr. 110.000

Endelig fremgår det af [person2]s oversigt, at følgende indsætninger hidrører fra salg af private ejendele i 2014:

Posteringstekst	Beløb
Overført x-vence	kr. 1.500
Fakt. nr. 2448405 (Lau.)	kr. 3.608
Fakt. nr. 2990933 (Lau.)	kr. 73.758
Fakt. nr. 2448776 (Lau.)	kr. 15.224
Indsat salg af malerier	kr. 45.000
Refound [...] 16.12	kr. 600
I alt	kr. 173.095

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det tilsvarende fremgår af [person2]s oversigt, at følgende indsætninger i 2014 hidrører fra erstatningsudbetalinger vedrørende henholdsvis en rejse og tyveri:

Posteringstekst	Beløb
Danske forsikring	kr. 14.941
Overførsel insurance falk	kr. 8.400
I alt	kr. 23.341

3.3Nummereringen af indsætningerne

Det fremgår af indsætningerne på kontonummer [...][...78] i indkomstårene 2012 og 2014, at der ved enkelte indsætninger er påført et fakturalignende nummer, hvortil der henvises til kontoudskriftet, jf. bilag 13.

Nummereringen af indsætningerne som et fakturanummer skete dels efter ønske fra køberne af [person2] og (klagerens ægtefælle)s private kunstsamling, og dels grundet at værkerne var solgt på auktion, hvorefter der blev udstedt en faktura fra auktionshuset vedrørende salget.

En del af de omtalte fakturanumre hidrører herefter fra auktionshusets fakturaer.

Derudover ønskede en del af køberne til ægteparrets private udenlandske kunstværker at få udarbejdet et overdragelsesdokument, idet køberne ofte af bl.a. forsikringsmæssige årsager ønskede at kunne henføre købet til [person2] eller [kunstsamling1].

Overdragelsesdokumenterne blev herefter nummereret, hvorfor enkelte af indsætningerne i indkomstårene 2013 og 2014 – også af denne årsag – er angivet med et nummer som posteringstekst.

Til illustration af private regninger/overdragelsesdokumenter udarbejdet ved privat salg fremlægges flere eksempler, jf. bilag 15 og 16.

4SKATS BEHANDLING AF SAGEN

SKAT modtog henholdsvis den 30. oktober 2014 og den 1. september 2015 to anonyme anmeldelser vedrørende [person2] og (klagerens ægtefælle).

På baggrund af anmeldelserne indhentede SKAT materiale til sagen fra henholdsvis [person2] og (klagerens ægtefælle).

Den 2. november 2016 fremsendte SKAT efterfølgende et forslag til ændringer af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 samt momsansættelse for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014, jf. bilag 17.

SKAT traf herefter afgørelse i sagen den 9. januar 2017, jf. bilag 1.

4.1[person2]s selvangivelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014

Med afsæt i [person2]s selvangivelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, har SKAT i afgørelsen af den 9. januar 2017 foretaget privatforbrugsberegninger for [person2] for de pågældende indkomstsår, hvortil der henvises til bilag 1 i SKATs afgørelse, jf. bilag 1.

Af SKATs privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fremgår, at [person2] – ifølge SKAT – havde følgende rådighedsbeløb:

	2012	2013	2014
Til rådighed til privatforbrug	kr. -84.858	kr. 852.199	kr. -226.960

Det skal fremhæves, at der ikke i de pågældende privatforbrugsberegninger er medtaget indtægter fra salg af udenlandske kunstværker fra den private kunstsamling benævnt [kunstsamling1] eller salg af øvrigt privat indbo.

... ...

SKAT har således ikke ved privatforbrugsberegningerne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 medtaget de indsætninger på bankkontoen med kontonummer [...][...78], der er beskrevet nedenfor, og som vedrører salg af udenlandske kunstværker i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fra [person2] og (klagerens ægtefælle)s private kunstsamling.

Endvidere har SKAT ikke medtaget de indtægter, som [person2] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har opnået ved kontantsalg af privat indbo i form af tøj, smykker mm.

At [person2] solgte privat indbo for betragtelige beløb i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fremgår af en til brug for sagen udarbejdet opgørelse, jf. bilag 18.

4.2Indsætninger på bankkonto med kontonummer [...][...78]

Ved brev af den 11. april 2016 anmodede SKAT [person2] om, at dokumentere og redegøre for nogle indsætninger på kontonummer [...][...78] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Den 17. august 2016 fremsendte [person2] den efterspurgte redegørelse for indsætningerne i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvortil der henvises til bilag 19, 20 og 21.

Ved brevet af den 17. august 2016 oplyste [person2] endvidere SKAT om, at alle bilag var blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade den 20. april 2014, hvorfor hun ikke havde mulighed for at fremsende yderligere dokumentation.

I forlængelse heraf oplyste [person2], at en del af indsætningerne hidrørte fra salg af (klagerens ægtefælle)s private samling af kunstværker af blandt andet Warhol, Lichtenstein, Indiana, Dine, Picasso, Hundertwasser, Wunderlich, Dali, Miro m.fl.

4.2.1Indkomståret 2012

Det fremgår af [person2]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2012, at disse fordeler sig som følger:

Dato	Tekst	Beløb
15.05.2012	Fakt. Nr. 1841999	kr. 5.324
31.05.2012	Fakt. Nr. 1852346	kr. 1.000
20.09.2012	Overført [virksomhed4] ship	kr. 15.000
26.11.2012	296240	kr. 1.059,90
I alt		kr. 22.384,00

Ovennævnte oplysninger fremgår af [person2]s opgørelse, jf. bilag 19.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Dato	Tekst	Beløb
15.05.2012	Fakt. Nr. 1841999	kr. 5.324
31.05.2012	Fakt. Nr. 1852346	kr. 1.000
26.11.2012	296240	kr. 1.059,90
I alt		kr. 7.383.90

Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 8.

Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 7.393,90 udgør (kr. 7.383,90 x 20 %) = kr. 1.476,87, jf. bilag 1, side 8.

Den samlede omsætning i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 7.383,90 – kr. 1.476,78) = kr. 5.907,12.

SKAT har ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 5.907,12 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 8.

SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.

4.2.2 Indkomståret 2013

Det fremgår af [person2]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2013, at disse fordeler sig som følger:

Dato	Tekst	Beløb
14.01.2013	Overført lips skulptur	kr. 6.000
16.01.2013	Overført [virksomhed5]	kr. 5.300
11.02.2013	Overført drama	kr. 80.000
15.03.2013	Overført trf. Frames	kr. 6.000
03.04.2013	Husleje + depositum	kr. 26.800
01.05.2013	Husleje maj [person10]	kr. 6.950
31.05.2013	Husleje juni [person10]	kr. 6.950
01.07.2013	Husleje juli	kr. 6.950
01.08.2013	Husleje august	kr. 6.950
20.08.2013	Overført PMI	kr. 6.000
27.08.2013	Overført furn	kr. 12.000
02.09.2013	Husleje september	kr. 6.950
09.09.2013	Overført OD	kr. 1.500
24.09.2013	Indsat	kr. 6.000
01.10.2013	Husleje oktober [person10]	kr. 6.950
04.11.2013	Husleje november [person10]	kr. 6.950
21.11.2013	Overført ovf	kr. 1.250
03.12.2013	Husleje dec [person10]	kr. 6.950
I alt		kr. 206.540

Ovennævnte oplysninger fremgår af [person2]s opgørelse, jf. bilag 20.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Dato	Tekst	Beløb
14.01.2013	Overført lips skulptur	kr. 6.000
11.02.2013	Overført drama	kr. 80.000
15.03.2013	Overført trf. Frames	kr. 6.000
20.08.2013	Overført PMI	kr. 6.000
27.08.2013	Overført furn	kr. 12.000
09.09.2013	Overført OD	kr. 1.500
24.09.2013	Indsat	kr. 6.000
21.11.2013	Overført ovf	kr. 1.250
I alt		kr. 118.750

Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 9.

Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 118.750 udgør (kr. 118.750 x 20 %) = kr. 23.750, jf. bilag 1, side 9.

Den samlede omsætning i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 118.750 – kr. 23.750) = kr. 95.000.

SKAT har ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 95.000 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 9.

SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.

4.2.3 Indkomståret 2014

Det fremgår af [person2]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2014, at disse fordeler sig som følger:

Dato	Tekst	Beløb
02.01.2014	Husleje januar [person10]	kr. 6.950
03.02.2014	Husleje februar [person10]	kr. 6.950
03.03.2014	Husleje marts	kr. 6.950
28.03.2014	Danske forsikring on	kr. 14.941,50
01.04.2014	Husleje april	kr. 6.950
01.05.2014	Overførsel insurance falk	kr. 8.400
02.05.2014	Indsat husleje [person10]	kr. 6.950
07.05.2014	Overførsel dep	kr. 2.500
19.05.2014	Overført x-vence	kr. 1.500
02.06.2014	Husleje juni [person10]	kr. 6.950
17.06.2014	Fakt. Nr. 2448405	kr. 3.608
02.07.2014	Husleje juli [person10]	kr. 6.950
15.07.2014	Fakt. Nr. 2471841	kr. 3.064
01.08.2014	Husleje + varme [person10]	kr. 7.383,73
06.08.2014	Fakt. Nr. 2490933	kr. 73.758
29.08.2014	Overførsel [...] and debt to dad	kr. 2.800
02.09.2014	Husleje sep [person10]	kr. 6.950
17.09.2014	Overført trf.	kr. 3.000
30.09.2014	Overført ovf.	kr. 1.500
02.10.2014	Husleje oktober	kr. 6.950
07.10.2014	Fakt. Nr. 2548776	kr. 15.224
27.10.2014	Indsat salg af malerier	kr. 45.000
03.11.2014	Husleje november	kr. 6.950
28.11.2014	Refund [...] 16.12	kr. 600
01.12.2014	Husleje december [person10]	kr. 6.950
I alt		kr. 259.729,23

Ovennævnte oplysninger fremgår af [person2]s opgørelse, jf. bilag 21.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:

Dato	Tekst	Beløb
28.03.2014	Danske forsikring on	kr. 14.941,50
01.05.2014	Overførsel insurance falk	kr. 8.400
07.05.2014	Overførsel dep	kr. 2.500
19.05.2014	Overført x-vence	kr. 1.500
17.06.2014	Fakt. Nr. 2448405	kr. 3.608
15.07.2014	Fakt. Nr. 2471841	kr. 3.064
06.08.2014	Fakt. Nr. 2490933	kr. 73.758
17.09.2014	Overført trf.	kr. 3.000
30.09.2014	Overført ovf.	kr. 1.500
07.10.2014	Fakt. Nr. 2548776	kr. 15.224
27.10.2014	Indsat salg af malerier	kr. 45.000
28.11.2014	Refund [...] 16.12	kr. 600
I alt		kr. 173.095,50

Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 10-11.

Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 173.095,50 udgør (kr. 173.095,50 x 20 %) = kr. 34.619,10, jf. bilag 1, side 10.

Den samlede omsætning i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 173.095,50 – kr. 34.619,10) = kr. 138.476,40.

SKAT har ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 138.476,40 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 10.

SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.

4.3 Privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 efter SKATs ændring

af virksomhedens indkomst

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT – med afsæt i ovennævnte indsætninger i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 – har beregnet [person2]s privatforbrug for de pågældende indkomstår.

[person2]s privatforbrug var herefter – ifølge SKAT – følgende:

	2012	2013	2014
Privatforbrug ifgl. Selvangivelsen	kr. -84.858	kr. -852.199	kr. -226.960
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat	kr. 5.907	kr. 95.000	kr. 138.476
Moms	kr. 1.476	kr. 23.750	kr. 34.619
Skønsmæssigt ansat privatforbrug	kr. -77.475	kr. -733.449	kr. -53.856

Det fremgår af ovenstående taget fra side 10 i SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT har anset [person2]s solgte kunstværker fra hendes private kunstsamling for at være indtægt ved selvstændig virksomhed, jf. bilag 1.

(...)

1ANMELDELSERNE

Som det fremgår ovenfor under sagsfremstillingen udspringer nærværende sag af to anonyme anmeldelser dateret henholdsvis den 30. oktober 2014 og den 1. september 2015.

Nærværende sag er således ikke rejst som følge af, at [person2] tidligere har haft skattesager eller har fortaget dispositioner, som skulle give SKAT anledning til at gennemgå hendes skatteansættelser for de i nærværende sag omhandlede indkomstår.

I forlængelse heraf er det væsentligt at fremhæve, at [person2] i sagens natur er afgørende uenig i det i anmeldelserne anførte, idet hun samtidig skal bemærke, at de udelukkende er indgivet for at chikanere hende og ægtefællen, (klagerens ægtefælle), hvorfor de ikke skal tillægges nogen betydning.

I forlængelse heraf skal det i øvrigt fremhæves, at det følger af praksis, at anonyme anmeldelser ikke skal føre til, at der pålægges [person2] en skærpet bevisbyrde i sagen, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 21. februar 2017 (Landsskatterettens j.nr. 14-5147410).

I den pågældende sag, hvori Landsskatteretten traf afgørelse den 21. februar 2017 havde en given person tillige fremsendt en anonym anmeldelse til SKAT, hvoraf det fremgik, at den i sagen omhandlede skatteyder misbrugte reglerne omkring befordringsfradrag.

Ifølge anmeldelsen skulle skatteyderen have fratrukket omkostninger til befordring mellem to byer hver dag, selvom han reelt ifølge anmelderen kun kørte frem og tilbage mellem de to byer én til to gange om ugen.

I den pågældende sag ændrede Landsskatteretten den af SKAT trufne afgørelse og anførte i relation til den anonyme anmeldelse følgende:

”Det forhold at sagen er startet op på baggrund af en anmeldelse, bør ikke bevirke, at der stilles et yderligere skærpet beviskrav til klageren end det, der følger af den ekstraordinært lange afstand mellem bopæl og arbejdspladsen, som klageren ses at have løftet.”

Som det fremgår ovenfor, blev skatteyderen ikke pålagt en skærpet bevisbyrde som følge af den anonyme anmeldelse, og det gøres således tilsvarende gældende i nærværende sag, at anmeldelserne ingen betydning skal have for de beviskrav, der stilles til [person2].

2SKATS SKØN PÅ BAGGRUND AF PRIVATFORBRUGSBEREGNINGER

Det følger af en helt fast praksis, at det er SKAT, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formueforhold giver plads til.

(...)

... ...

Den af SKAT gennemførte forhøjelse ved afgørelsen af den 9. januar 2017 er bl.a. baseret på en privatforbrugsberegning, der er vedlagt SKATs afgørelse som bilag 1, jf. bilag 1.

Det bemærkes, at SKAT ikke ved denne privatforbrugsberegning har medtaget den i henhold til statsskattelovens § 5 skattefrie indkomst, som [person2] – i de i sagen omhandlede indkomstår – har modtaget som følge af salg af udenlandske kunstværker fra sin private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].

Dette til trods for, at det af [person2]s oversigt over indsætninger på hendes bankkonto i henholdsvis indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fremgår, at hun har modtaget ikke uvæsentlige beløb som følge af salg af udenlandske kunstværker fra sin private samling, jf. bilag 14.

Dette ligeledes som hun ifølge samme oversigt har fået overført beløb fra (klagerens ægtefælle), jf. bilag 14.

Hertil kommer, at [person2] i de tre indkomstår har solgt private indbo i form at tøj, smykker m.v., som tillige har bidraget til underhold af hende og (klagerens ægtefælle).

Til støtte herfor skal der henvises til den opgørelse, som [person2] har udarbejdet til brug for sagen, der er fremlagt som bilag 18.

Af den pågældende opgørelse fremgår det, at [person2] har solgt privat indbo for ikke ubetydelige beløb, som ikke er medtaget i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegninger.

SKATs privatforbrugsberegninger er derfor udøvet på et forkert grundlag, og der er således ikke grundlag for de gennemførte forhøjelser af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

3SKATS SKØN PÅ BAGGRUND AF INDSÆTNINGER

(...)

I nærværende sag har SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 foretaget en skønsmæssig ansættelse af (klagerens ægtefælle)s overskud af virksomhed med henvisning til, at der er indsat en række beløb på hans konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Som følge af ovennævnte er det imidlertid væsentligt at have for øje, at det forhold, at der indsættes beløb på en konto, ikke er ensbetydende med, at der skal betales skat af disse i henhold til statsskattelovens § 4, idet der skal tages stilling til, om der er tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4 eller skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

(...)

... ...

Med afsæt i ovennævnte praksis gør [person2] gældende, at hendes indtægter fra salg af den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs skønsmæssige forhøjelser af [person2]s skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

Til støtte herfor gøres det helt overordnet gældende, at [person2] på intet tidspunkt har drevet den virksomhed, som SKAT har taget afsæt i ved afgørelsen af den 9. januar 2017, idet virksomheden har været drevet af (klagerens ægtefælle).

I forlængelse heraf skal der videre nærmere henvises til de momenter, som er tillagt betydning ved ovennævnte praksis.

For det første skal der således henvises til [person2]s hensigt bag erhvervelsen af den store private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, påbegyndte hendes ægtefælle (klagerens ægtefælle) i 1967 sporadisk at opkøbe udenlandske kunstværker. Dette som følge af hans passion for møbelarkitektur og designlinjer, der tillige danner grundlag for hans interesse for kunst.

I løbet af årene 1967-1970 fik (klagerens ægtefælle) således oparbejdet en egentlig privat kunstsamling under samlernavnet [kunstsamling1]. I de efterfølgende år udvidede (klagerens ægtefælle) løbende sin private kunstsamling, der som allerede beskrevet udelukkende bestod af udenlandske kunstværker.

Denne kunstsamling blev som beskrevet ovenfor under sagsfremstillingen med tiden til en fælles privat kunstsamling, idet [person2] tillige økonomisk bistod (klagerens ægtefælle) med at udvide denne. Således rejste [person2] og (klagerens ægtefælle) også sammen rundt i årene 1987-1991 for at opkøbe udenlandske kunstværker sammen til den private kunstsamling.

Kunstsamlingen ændrede imidlertid aldrig karakter, idet den fortsat alene bestod af udenlandske kunstværker – og således ingen danske kunstværker.

Kunstsamlingen blev således skabt som følge af en interesse for kunst.

At den udenlandske kunstsamling blev skabt på baggrund af en interesse for kunst og ikke ønsket om profit, støttes også af den omstændighed, at [person2] ikke købte kunsten for at omsætte denne.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, solgte [person2] og (klagerens ægtefælle) derfor også først udenlandske kunstværker fra samlingen, da de – grundet pensionsalderen – så sig nødsaget til at nedbringe antallet af kunstværker.

Videre skal der i den forbindelse henvises til, at de udenlandske kunstværker også alle er opkøbt for private beskattede midler, hvilket tillige støtter [person2]s oplysninger om, at samlingen blev holdt adskilt fra hendes øvrige erhvervsmæssige aktiviteter og derfor alene havde privat karakter.

For det andet skal der henvises til [person2]s opbevaring af den udenlandske kunstsamling, der tillige støtter oplysningerne om, at denne alene havde karakter af en privat kunstsamling.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har [person2] opbevaret den private kunstsamling forskellige steder i løbet af årene – og den er på intet tidspunkt blevet udstillet i et kunstgalleri eller tilsvarende.

For det tredje skal det i forlængelse heraf tillægges betydning, at den udenlandske kunstsamling ikke på noget tidspunkt – helt eller delvist – er indgået som en naturlig del af [person2]s næringsvej. Dette ligeledes som at den heller ikke har indgået som en naturlig del af (klagerens ægtefælle)s næringsvej.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har (klagerens ægtefælle) udelukkende bidraget til at drive kunstgalleri med køb og salg af dansk kunst – og ikke udenlandsk kunst.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at den private kunstsamling alene bestod af udenlandske kunstværker, som [person2] og (klagerens ægtefælle) opkøbte i udlandet og herefter bragte til Danmark i overensstemmelse med det anførte under sagsfremstillingen.

Endvidere skal det fremhæves, at de udenlandske kunstværker tilhørende den private kunstsamling repræsenterede en væsentlig højere værdi end de danske kunstværker, som blev forsøgt solgt i (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri i [by1]. Der er herefter ingen sammenhæng mellem de danske værker tilhørende kunstgalleriet og de udenlandske kunstværker fra den private samling – og der har altid været en klar adskillelse herimellem.

Videre fremgår det af sagsfremstillingen, at kunstgalleriet blev drevet fra lejede lokaler i [by1]. I den forbindelse skal det således også fremhæves, at fremvisning og salg af udenlandske kunstværker fra den private samling udelukkende foregik fra ægteparret private villa.

Til støtte herfor henvises i øvrigt til de annoncer og opgørelser over den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker, der alle henviser til [person2] og (klagerens ægtefælle)s private adresse [adresse1], [by1], jf. eksempelvis bilag 7-10.

[person2] og (klagerens ægtefælle) benyttede således også udelukkende kunstgalleriets kælderlokale til opbevaring af den resterende del af den private kunstsamling, som – grundet pladsmangel – ikke kunne opbevares på ægteparrets bopæl på adressen [adresse1], [by1].

Kunstværkerne fra den private kunstsamling er således heller ikke på noget tidspunkt blevet fremvist i de lejede lokaler tilhørende kunstgalleriet beliggende på adressen [adresse3], [by1].

I kunstgalleriets vinduer blev der ligeledes udelukkende fremvist danske kunstværker tilhørende kunstgalleriet.

Køberne til de udenlandske kunstværker har således også utvivlsomt været bevidste om, at de har handlet med ægteparret privat og ikke med (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri ved købet af de udenlandske kunstværker fra den private samling.

Endelig skal det igen fremhæves, at de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling udelukkende blev erhvervet af ægteparrets private midler, hvorfor den private kunstsamling må anses for at være blevet erhvervet som privat indbo.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at [person2] har holdt den private kunstsamling adskilt fra (klagerens ægtefælle)s kunstgalleri, hvorfor den private kunstsamling ikke kan anse for at indgå som en naturlig del af [person2]s næringsvej.

... ...

Sammenfattende gøres det således med afsæt i ovennævnte praksis og momenter gældende, at indtægterne fra salget af [person2]s udenlandske kunstværker er skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henvisning til statsskattelovens § 4.

4ANSÆTTELSESFRISTEN FOR INDKOMSTÅRET 2012

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan forhøje en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Den ordinære frist for at varsle en forhøjelse af en skatteansættelse for indkomståret 2012 udløb således 1. maj 2016.

Det følger imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage en ansættelse af indkomstskat, hvis én af betingelserne er opfyldt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Således har SKAT eksempelvis mulighed for – efter udløbet af den ordinære frist – at foretage ændringer i en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som det direkte fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse, at den skattepligtige som minimum har handlet groft uagtsom.

I relation til denne vurdering af om skatteyder har handlet groft uagtsomt, er det særdeles væsentligt at have for øje, at det ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.

Om der er handlet groft uagtsomt, kræver derimod en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet – dvs. i foråret 2013 for så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2012.

(...)

... ...

Det fremgår af ovennævnte retspraksis og administrativ praksis, at i forbindelse med vurderingen af grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal der foretages en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet.

SKAT var således forpligtet til at foretage en samlet vurdering af [person2]s subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet ved vurderingen af grundlaget for ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2012 i nærværende sag.

[person2] har på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage sig skat ved ikke at selvangive indkomsten hidrørende fra salg af udenlandske kunstværker fra den private samling.

En sådan vurdering af de subjektive forhold har SKAT ikke foretaget.

I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at der ved vurderingen skal tages afsæt i, at [person2] har samlet kunstværker, og at det er helt naturligt, at et efterfølgende salg af disse er at anse som en formuedisposition uden betydning for sælgerens skattemæssige forhold, idet indtægterne herfra typisk vil være skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.

Det er således aldrig faldet [person2] ind, at hun skulle beskattes af privat indbo, som alene har været erhvervet ud fra en interesse, uden at hun på nogen måde har haft til hensigt at skulle tjene på et efterfølgende salg.

Videre er det væsentligt at fremhæve, at [person2] også har holdt den private samling af udenlandske kunstværker adskilt fra de øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, som hun har haft gennem årene, hvilket i sagens natur blot har styrket hendes antagelse om, at der ikke var grundlag for at opgive de indtægter, som hun måtte erhverve ved salg af de private udenlandske kunstværker.

At hun ikke har indtægtsført de beløb, som hun har modtaget ved salg af de udenlandske kunstværker, kan derfor ikke tages til indtægt for at være groft uagtsomt på selvangivelsestidspunktet for fastsættelsen af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2012.

Som følge heraf gøres det gældende, at [person2] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2012 ikke er opfyldte i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

...”

Under kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 2. oktober 2019 understregede klagerens repræsentant, at ægtefællernes private samling bestod af udenlandsk kunst, hvorimod der alene blev solgt dansk kunst i parternes galleri. Indsætningerne på ægtefællernes konti vedrørende udenlandsk kunst udgør derfor, ifølge klagerens repræsentant, skattefri salg af kunst fra privat kunstsamling.

Ifølge repræsentanten er [kunstsamling1] et fælles projekt for ægtefællerne. [kunstsamling1] er navnet for ægtefællernes private, udenlandske kunstsamling, og det er ikke en virksomhed. Baggrunden for, at klageren i sin tid oprettede et samlernavn, var, at internationale kunstnere ikke ønskede at handle med privatpersoner, da det kunne medføre en udvanding af en kunstners navn, hvis deres kunst var allemandseje.

Det blev desuden oplyst, at klagerens kunst primært blev solgt i udlandet, da det var en relativ eksklusiv prisklasse, og det danske marked derfor ikke kunne bære en kunstner som hende.

For så vidt angår formalitetsspørgsmålet understregede repræsentanten, at ægtefællerne ikke havde handlet groft uagtsomt, da de solgte udenlandske malerier havde været en del af ægtefællernes private kunstsamling.

I skrivelse af 12. december 2019 er klagerens repræsentant fremkommet med yderligere bemærkninger:

”...

Efter aftale med Skatteankestyrelsen fremsendes hermed i forlængelse af det afholdte møde den 2. oktober 2019 følgende:

•	Liste over malerier og grafik i privat samling, jf. Bilag 22
•	Liste over skulpturer i den private samling, jf. Bilag 23
•	Liste over private biler, som blev importeret til Danmark og efterfølgende solgt uden registreringsafgift i Danmark, jf. Bilag 24
•	Police fra [virksomhed2] – et selskabet i [virksomhed9] dateret den 7. maj 2015, jf. Bilag 25

Af ovennævnte police fra [virksomhed2] – et selskab i [virksomhed9] fremgår det, at [person2] havde en familieforsikring for sin husstand på adressen [adresse1], [by1] med en forsikringssum på kr. 1.339.000 kr., som ifølge [person2]s oplysninger var baseret på den anslåede værdi af den private kunstsamling på kr. 13.390.000, således at husstanden var forsikret svarende til 10 % af nævnte salgsværdi.

...”

Klageren har i supplerende bemærkninger af 16. august 2021 anført følgende:

”(...)

DEN MATERIELLE DEL

1Skatteansættelserne

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte side 26, 4. afsnit i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 skal det fremhæves, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelser af [person2]s skatteansættelser med henholdsvis kr. 5.907, kr. 95.000 og kr. 138.476 i indkomstårene 2012,

2013 og 2014.

Dette fordi [person2] i de pågældende indkomstår har solgt udenlandske kunstværker og møbler fra sin private samling samt indbo, hvilket er [person2]s indkomstopgørelser uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Det skal videre i forlængelse af det af Skatteankestyrelsen anførte side 26, 8. afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 fremhæves, at [person2]ikke har drevet nogen virksomhed i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at Skatteankestyrelsen således heller ikke har lagt til grund, at [person2]s næringsvej har været salg af kunst.

Det må således bero på en fejlopfattelse af de faktiske omstændigheder, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at der i denne sag er tale om en situation, hvor [person2] ikke har selvangivet resultat af virksomhed.

Skatteankestyrelsen har side 27, 2. sidste afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 anført følgende:

”Landsskatteretten finder, at de solgte malerier er solgt erhvervsmæssigt i forbindelse med ægtefællernes gallerivirksomhed, og indtægterne derfor har karakter af skattepligtig omsætning i virksomheden. SKAT har derfor været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indtægter i de påklagede indkomstår.

Det forhold, at klageren har oplyst, at indsætningerne har været private, eller vedrørte den private samling, godtgør ikke, at indsætningerne ikke udgør omsætning i klagerens ægtefælles virksomhed.”

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte skal det fremhæves, at [person2]ikke har drevet virksomhed i Danmark. [person2]s ægtefælle [person1] har derimod drevet virksomhed i Danmark.

I den forbindelse skal der helt overordnet henvises til det anførte under afsnit 1 vedrørende [person2]s livsførelse i årene 1987-2012, jf. side 2-5 i supplerende indlæg af den 3. juli 2017.

Som det fremgår af denne beskrivelse, var [person2] beskæftiget i sin daværende virksomhed ved navn [virksomhed10].

Ved siden af denne fuldtidsbeskæftigelse dyrkede [person2] et liv som kunstner.

[person2] og [person1] rejste som beskrevet rundt i verden og opkøbte udenlandske kunstværker til [person1]s private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].

Der blev med tiden tale om en fælles privat kunstsamling, idet [person2] tillige bidragede økonomisk til at udvide omtalte samling af udenlandske kunstværker.

På baggrund af ovenstående er det således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 har lagt til grund, at [person2] ikke har godtgjort, at [person2] og [person1] har haft en privat udenlandsk kunstsamling.

Det er videre ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at [person2] ikke på behørig vis har godtgjort, hvilke kunstværker der var ejet af [person2] og [person1] privat, jf. nærmere herom i det følgende.

Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at kunstværker alle er unikke og således nemme at identificere.

I denne sag er det særligt nemt, da der blot skal skelnes mellem dansk og udenlandsk kunst.

Som anført side 6 m.fl. under afsnit 2.1 i supplerende indlæg af den 3. juli 2017 etablerede [person2]s ægtefælle, [person1], et kunstgalleri ved ægteparrets tilbagekomst til Danmark i 2012.

Kunstgalleriet blev registreret under virksomhedsnavnet [virksomhed1], som [person1] havde haft registreret i forbindelse med sit tidligere konsulentarbejde.

Virksomheden havde CVR-nr. [...1].

Kunstgalleriet i [by1] blev etableret med henblik på udstilling af danske kunstværker.

I de år, hvor [person1] drev omtalte kunstgalleri i [by1], blev der alene solgt danske kunstværker af [person3], [person4], [person5], [person6], [person7], [person8] og [person9].

[person2] og [person1]s salg af de udenlandske kunstværker skete imidlertid i ægteparrets private bolig beliggende [adresse1], [by1], hvor interesserede købere således kom og besigtigede kunsten. Dette selvom at en del af den private udenlandske kunstsamling var opmagasineret i kælderlokalet tilhørende de lokaler, som blev lejet til brug for kunstgalleriet i perioden 2012-2014.

De udenlandske kunstværker blev imidlertid på intet tidspunkt udstillet i det kunstgalleri, som [person1] etablerede på adressen [adresse3], [by1].

Det forekom imidlertid, at kunstinteresserede, som mødte op i kunstgalleriet og forespurgte på internationalt anerkendt kunst, blev taget med hjem til den private bopæl – beliggende på adressen [adresse1], [by1] – og fik forevist udenlandske kunstværker fra [person2]s og [person1]s private kunstsamling.

Det er således de i sagen omtalte udenlandske kunstværker, der er ejet af [person2] og [person1]privat. En kunstsamling som startede allerede i 1967, og som [person2] har bidraget til siden 1987, hvor [person2] og [person1] lærte hinanden at kende.

Derimod er de omtalte danske kunstværker – som [person1] solgte fra sit galleri – ikke ejet af [person2] og [person1]privat.

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte side 28, 6. afsnit i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 skal der henvises til de private regninger og overdragelsesdokumenter, som blev udarbejdet ved [person2]s og [person1]s private salg, jf. Bilag 15 og Bilag 16.

Det fremgår direkte heraf, at salgene vedrører ”Køb af Kunst fra privat-Samling”, jf. Bilag 16. Hertil fremgår videre [person2] og [person1]s private adresse beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen side 28, 6. afsnit i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 har anført, at der ikke er fremlagt objektiv dokumentation til støtte for [person2]s oplysninger og forklaringer.

På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at der ikke er grundlag for SKATs skønsmæssige forhøjelser af [person2]s skatteansættelser for de i sagen omhandlede indkomstår.

Dette fordi de i sagen omhandlede indsætninger på [person2]s konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 relaterer sig til [person2]s indtægter fra salg af henholdsvis privat kunstsamling af udenlandske kunstværker samt pri- vat indbo.

Der er således ikke grundlag for at henføre indsætningerne til omsætning i [person1]s virksomhed.

... ...

Afgørende for denne sag er herefter, hvorvidt indsætningerne på [person2]s konto udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5, litra a, eller om [person2] har erhvervet indtægterne som led i sin næringsvej eller i spekulation.

(...)

At der ikke er grundlag for at henføre indsætningerne på [person2]s konto til omsætning i [person1]s virksomhed eller hendes næringsvej i øvrigt, skal der henvises til byrettens dom afsagt den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR, der vedlægges som Bilag 26.

(...)

Som det fremgår af rettens præmisser, fandt retten, at sagsøger havde godtgjort, at hestene var sagsøgers private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.

Dette særligt med henvisning til de for retten afgivne forklaringer fra såvel sagsøger som vidner.

Hertil bemærkede retten, at der var adskillelse mellem sagsøgers private heste og hestene, som sagsøger havde i virksomheden. Derudover bemærkede retten videre, at der tillige var en betydelig forskel mellem sagsøgers private heste og de heste, som sagsøger havde i virksomheden, idet sagsøgers private heste var af større økonomisk værdi.

Sagsøger havde således med sin forklaring og bevisførelse for retten afkræftet den formodning, der var, for at de i sagen omhandlede salg af de to heste var sket som led i sagsøgers næringsvirksomhed.

Med støtte i praksis, herunder også byrettens dom afsagt den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR, er der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for en forhøjelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, idet de i sagen omhandlede indtægter ikke relaterer sig til [person2]s næringsvej.

Dette helt overordnet med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen, herunder følgende:

1)	at [person2] alene i samarbejde med sin ægtefælle [person1] har drevet næring med salg af danske kunstværker

2)	at den udenlandske kunstsamling ikke på noget tidspunkt – helt eller delvist – har indgået som en naturlig del af [person2]s næringsvej

3)	at [person2] – og for så vidt tillige [person1] – har erhvervet de udenlandske kunstværker ved brug af private midler
4)	at de udenlandske kunstværker er erhvervet før [person1] etablerede et galleri med udstilling og salg af danske kunstværker

5)	at [person2] og [person1] har solgt de udenlandske kunstværker under samlernavnet ”[kunstsamling1]”

6)	at [person2] på udstedte regninger og overdragelsesdokumenter i forbindelse med salg af udenlandske kunstværker angav ”privatsamling” og anførte privatadressen

7)	at [person2]s køb og salg af udenlandske kunstværker ikke har været systematisk og regelmæssig.

... ...

På baggrund af ovenstående vil [person2] således alene kunne beskattes af indsætningerne på sin konto, såfremt [person2] har erhvervet de i sagen omhandlede udenlandske kunstværker i spekulationsøjemed.

(...)

Af ovenstående praksis fremgår det, at der ved afgørelsen af, om indsætningerne fra salgene af [person2]s private kunstsamling og indbo udgør skattefrie indtægter, skal lægges vægt på følgende:

•	For det første hvordan købet af det private indbo blev finansieret.

•	For det andet hvad [person2]s primære erhverv består i.

•	For det tredje hvad hensigten var med købet af det private indbo.

I det følgende skal sagens faktum med særlig betydning for disse tre forhold fremhæves:

For det første skal det fremhæves, at den i sagen omtalte kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker blev købt af [person2] og [person1] ved anvendelse af private midler.

Som det fremgår af sagens faktum, påbegyndte [person1] allerede i 1967 sporadisk at opkøbe udenlandske kunstværker. Dette som følge af hans passion for møbelarkitektur og designlinjer, der tillige dannede grundlag for hans interesse for kunst.

Fra 1987 bidrog [person2] med flere opkøb, således at [person2] og [person1]s fik oparbejdet en egentlig fælles privat kunstsamling under samlernavnet [kunstsamling1].

Kunstsamlingen blev således skabt som følge af såvel [person2]s som [person1]s interesse for kunst.

For det andet skal det fremhæves, at [person2]s virke i disse år var at drive en virksomhed ved navn [virksomhed10] og derudover følge [person1] rundt i verden. Dette som følge af [person1]s konsulentarbejde for blandt andet [virksomhed11] i [USA] og for [virksomhed12] i [Australien].

[person2] og [person1]s fælles kunstsamling af udenlandske kunstværker er således erhvervet på et tidspunkt, hvor [person2] og [person1]ikke drev virksomhed med køb og salg af kunstværker.

[person2]s og [person1]s samling af udenlandske kunstværker er således erhvervet, før [person1]s erhvervsmæssige virksomhed indenfor danske kunstværker påbegyndtes.

Samlingen af udenlandske kunstværker har [person2] eller [person1] på intet tidspunkt overført som varelager til [person1]s virksomhed, idet [person1] alene har solgt danske kunstværker i virksomhedsregi.

For det tredje skal det – sammenholdt med de to ovenstående forhold – fremhæves, at [person2]s og [person1]s hensigt med den løbende erhvervelse af samlingen af udenlandske kunstværker var drevet af en personlig interesse for kunst.

At den udenlandske kunstsamling blev skabt på baggrund af en personlig interesse for kunst og ikke ønsket om profit, støttes også af den omstændighed, at [person2] og [person1] ikke købte kunsten for at omsætte den.

... ...

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at [person2] har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede indsætninger på hendes konto er hendes personlige skatteansættelser uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5.

(...)

DEN FORMELLE DEL

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT for at ændre en skatteansættelse skal varsle ændringen senest 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, dvs. at en ændring af en skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2012 skulle varsles overfor skatteyder senest den 1. maj 2016.

Om ændring af en skatteansættelse fremgår det videre af § 1 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1095 af den 11. november 2005 og nr. 534 af den 22. maj 2013 om personer med enkle økonomiske forhold, at SKAT – uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. – skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

En ændring af en skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skulle således varsles overfor skatteyderen senest den 30. juni 2014 for så vidt angår indkomståret 2012, den 30. juni 2015 for så vidt angår indkomståret 2013 og den 30. juni 2016 for så vidt angår indkomståret 2014.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013, at fristerne i bekendtgørelsens § 1 ikke gælder, såfremt betingelserne for en ekstraordinær ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte.

Varsles en skatteansættelse ikke indenfor ovennævnte ordinære frister, kan der alene ske genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldte.

Således har SKAT – efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister – mulighed for at foretage ændringer i en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteankestyrelsen har under sin gengivelse af de faktiske oplysninger på side 2, 1. afsnit i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 anført, at [person2]”ikke er registreret som indehaver af en virksomhed”.

Det kan således lægges til grund, at [person2] i indkomstårene 2012-2014 havde enkle økonomiske forhold, hvorfor [person2]s skatteansættelser for disse indkomstår er omfattet af § 1, stk. 1 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1095 af den 11. november 2005 og nr. 534 af den 22. maj 2013.

SKAT har således for at ændre [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skulle varsle disse senest 30. juni 2014 for så vidt angår indkomståret 2012, den 30. juni 2015 for så vidt angår indkomståret 2013 og den 30. juni 2016 for så vidt angår indkomståret 2014.

SKAT har imidlertid først varslet ændringer af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 ved fremsendelsen af forslag til afgørelse den 2. november 2016.

Det må således bero på en fejlopfattelse af de faktiske omstændigheder, når SKAT side 11 i afgørelsen af den 9. januar 2017, jf. Bilag 1, har anført, at ”Ændringen for 2014 fortages derfor inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1”.

I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT forud herfor i afgørelsen har anført, at ”Ændringen for indkomstårene 2013 og 2014 sker i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013”.

Det må således videre bero på en fejlopfattelse af de faktiske omstændigheder, når Skatteankestyrelsen side 28 i forslaget til afgørelse har anført følgende:

”SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 2. november 2016 og ligger for så vidt angår indkomståret 2012 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

Dette helt overordnet med henvisning til, at [person2] er omfattet af § 1, stk. 1 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1095 af den 11. november 2005 og nr. 534 af den 22. maj 2013, idet [person2]ikke har drevet selvstændig virksomhed, som Skatteankestyrelsen tillige har lagt til grund under de faktiske oplysninger.

Skatteankestyrelsen har videre side 28, sidste afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 anført følgende:

”Retten finder, at faktum i de af klageren fremlagte afgørelser ikke er sammenlignelig med nærværende sag og bemærker, at der i de omtalte afgørelser var tale om mindre fejl af tilsvarende mindre betydning for skatteyderens samlede indkomstgrundlag. I klagerens sag vedrører fejlen i de mangelfulde selvangivelser derimod et indkomstgrundlag, der overstiger det, der i øvrigt er selvangivet, og derfor har afgørende betydning for ægtefællernes fulde indkomstgrundlag.”

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte, skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (LSR’s j.nr. 13-0115046).

Der var i denne sag tale om ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060-475.181 og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet.

Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.

Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:

”Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse”

[Skatteankenævnet]et stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den omtalte sag.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod blandt andet følgende:

”For 2005 – 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 – 2007.” (min understregning)

Ved vurderingen af hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007.

Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.

Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Med afsæt i ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten – som tillige er omtalt i det supplerende indlæg af den 3. juli 2017 – er det faktuelt forkert, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse af den 19. maj 2021 har lagt til grund, at den fremførte praksis relaterer sig til mindre fejl af tilsvarende mindre betydning for den respektive skatteyders samlede indkomstgrundlag.

Til støtte for, at hverken [person2] eller nogen på hendes vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, skal der videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. november 2020 ( LSR’s j.nr. [...]). Denne sag omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2013.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde handlet som minimum groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser.

Som begrundelse anførte Landsskatteretten følgende:

”SKAT har udsendt forslag om ændring af skatteansættelsen den 9. februar 2018 og afgørelsen er dateret den 22. maj 2018. Den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013 er derfor overskredet, da forslag senest skulle være udstedt den 30. juni i henholdsvis 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Indkomståret 2016 er foretaget indenfor den korte ligningsfrist, da forslag er sendt inden 30. juni 2018. For indkomstårene 2014-2015, er klageren omfattet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter forslag om ændring af skatteansættelsen skal være udstedt senest den 1. maj 2018 og afgørelse senest 1. august 2018, da der er tale om “helt tilsvarende forhold” som for 2016. SKAT har udsendt forslag den 9. februar 2018 og truffet afgørelse den 22. maj 2018, hvorefter den ordinære ansættelsesfrist ses at være overholdt.

For indkomstårene 2008-2013, anser retten efter en konkret vurdering, at klageren ikke kan anses for at have handlet minimum groft uagtsomt. SKAT har således ikke haft hjemmel til ekstraordinært at genoptage indkomstårene 2008-2013.

Retten lægger herved særlig vægt på, at såvel det af repræsentanten fremførte som den fremlagte dokumentation sandsynliggør, at klageren har forsøgt at efterleve reglerne, men at det ikke var muligt for ham at indhente den fornødne dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.” (min understregning)

Videre skal der henvises til [Skatteankenævnet]’ afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 27. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive valutaindsætninger på henholdsvis kr. 186.049 og kr. 190.415 på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.

Som begrundelse for beskatningen fremgår der af SKATs afgørelse følgende:

”SKAT begrunder ansættelsen med, at der ikke på betryggende vis er fremlagt dokumentation for optagelse af lånet og at der ikke foreligger dokumentation for pengestrømmen i forbindelse med udbetaling af lånet til dig. SKAT er således af den opfattelse, at det ikke er godtgjort og dokumenteret, at der er tale om et lån, men derimod en udbetaling af løbende ydelser, som anses at være almindelig skattepligtig indkomst.”

Om de faktiske forhold i sagen fremgår følgende:

”Klageren har oplyst, at pengene stammer fra et lån, som er givet af [långiver]. I perioden 27. april 1995 og frem til 5. oktober 1999, var [långiver] gift med klagerens datter.

Der foreligger underskrevet lånedokument dateret den 4. april 2012 på 250.000 Euro. Klageren har forklaret, at der til en start blev anbragt 100.000 Euro i en bankboks i [bank], hvor [långiver] i forvejen var kunde. De resterende 150.000 Euro kunne udbetales til klageren, såfremt han ønskede dette. Klageren har ligeledes forklaret, at han havde adgang til den bankboks, hvori lånet var placeret i kontanter. Af lånedokumentet fremgår navne på långiver og låntager, samt hvilket beløb lånet udgør.

[Bank] har ved en erklæring bekræftet, at [långiver] har en bankboks i den pågældende bank.

[Långiver] har ligeledes bekræftet ved en erklæring, at han har ydet et familielån til klageren og pengene var placeret i en bankboks i [bank].”

På baggrund af det i sagen fremlagte fandt [Skatteankenævnet], at klageren ikke havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive valutaindsætninger på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.

Som begrundelse herfor anførte [Skatteankenævnet] følgende:

”Da klageren er omfattet af den forkortede ligningsfrist, skulle varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 afsendes senest den 30. juni 2015, og den varslede ansættelse skulle foretages senest den 1. oktober 2015. For indkomståret 2014 skulle varsel afsendes senest den 30. juni 2016 og ansættelsen skulle foretages senest den 1. oktober 2016.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 10. maj 2017 og truffet afgørelse den 5. september 2017.

Den forkortede ligningsfrist er dermed ikke overholdt for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har vurderet, at klageren som minimum har handlet groft uagtsom, idet han har undladt at selvangive alle sine indtægter, og at han derfor er omfattet af de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Nævnet finder, at SKATs begrundelse for, at klageren har handlet groft uagtsomt, er meget sparsom.

Under hensyn til de af klageren og hans datter afgivne forklaringer i forbindelse med fremmøde for nævnet, er det efter en konkret vurdering nævnets opfattelse, at klageren har ageret ud fra den overbevisning, at han havde fået en lån af [långiver]. Der er i den forbindelse særligt henset til, at klageren har indsat betydelige kontante beløb på sin bankkonto, hvilket indikerer, at han ikke har haft til hensigt at uddrage sig skat ved at skjule pengene.

På den baggrund finder nævnet ikke, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. Nævnet finder derfor heller ikke, at der har været grundlag for at fravige den forkortede ligningsfrist, og tilsidesætter derfor SKATs afgørelse som ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014, idet den forkortede ligningsfrist var udløbet på tidspunktet for både varsel om ændring og ansættelse for indkomstårene 2013 og 2014.” (min understregning)

Som det fremgår af [Skatteankenævnet]’ afgørelse, fandt skatteankenævnet, at klageren havde ageret ud fra den overbevisning, at han havde fået et lån, som var hans skatteansættelser uvedkommende.

Den manglende selvangivelse var herefter ikke et udslag af en disposition, som kunne betragtes som minimum groft uagtsomt.

Det forhold, at der i sagen var tale om betydelige kontante valutaindsætninger, kunne ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår videre af afgørelsen, at [Skatteankenævnet] i sin vurdering lagde vægt på klagerens forklaring. Endelig lagde [Skatteankenævnet] til grund, at SKATs begrundelse for, at klageren havde handlet groft uagtsomt, var meget sparsom.

... ...

Som det fremgår under den materielle del, har [person2] ikke selvangivet de i sagen omhandlede indsætninger på sin konto i indkomstårene 2012-2014, idet indsætningerne ikke skal henregnes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og § 5.

Det anfægtes således, at [person2] ved ikke at henregne indsætningerne til sin skattepligtige indkomst har udvist en adfærd, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.

Såfremt [person2] mod forventning findes skattepligtig af de i sagen omhandlede indsætninger, da er det alene udtryk for, at [person2] ikke har været i stand til at føre et tilstrækkeligt bevis.

Dette er imidlertid ikke udtryk for en adfærd, der kan karakteriseres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, idet [person2] ikke har haft til hensigt at unddrage sig at betale skat, hvilket er afgørende i forbindelse med denne vurdering, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 (LSR's j.nr. 13-0115046) og [Skatteankenævnet]' afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 27.

Således har Skatteankestyrelsen også selv i [person1]s verserede sag (SANST's sagsnr. 17-01100049) anført, at "det ikke kan udelukkes, at nogle af de solgte kunstværker er fra ægtefællernes private kunstsamling".

Med afsæt i den konstatering, har Skattestyrelsen (daværende SKAT) ikke dokumenteret, at der er handlet groft uagtsomt - tværtimod.

På baggrund heraf fastholdes det, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, idet hverken [person2] eller nogen på hendes vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1095 af den 11. november 2005 og nr. 534 af den 22. maj 2013.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 5, litra a, fremgår, at indtægter, der hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Bevisbyrden herfor ligger hos skatteyderen og skærpes i det tilfælde, at der er tale om interesseforbundne parter, jf. højesteretsdom offentliggjort som SKM2005.409.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens §, 5 stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Desuden skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, samt henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.

Det fremgår af bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1 (BEK nr. 1095 af 11. november 2005 og BEK nr.534 af 22. maj 2013), at Skatteforvaltningen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb for så vidt angår fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Bestemmelsen omfatter kun fysiske personer med enkle økonomiske forhold og omfatter dermed ikke selvstændig erhvervsdrivende, der i stedet er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastslår, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

Konkrete indsætninger

SKAThar gennemgået klagerens kontoudtog og har konstateret en række indbetalinger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kan afstemmes med klagerens oplysninger om, at de vedrører privat salg af udenlandsk kunst, smykker, tøj m.v., og SKAT har på denne baggrund forhøjet klagerens skattepligtige indtægter på baggrund af indsætningerne.

Landsskatteretten finder, at de solgte malerier er solgt erhvervsmæssigt i forbindelse med ægtefællernes gallerivirksomhed, og at indtægterne derfor har karakter af skattepligtig omsætning i virksomheden. SKAT har derfor været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indtægter i de påklagede indkomstår.

Det forhold, at klageren har oplyst, at indsætningerne har været private eller vedrørte den private samling, godtgør ikke, at indsætningerne ikke udgør omsætning i klagerens ægtefælles virksomhed.

Retten har lagt vægt på, at indsætningerne på klagerens konto henviser til fakturanumre, ligesom der ud for en af indsætningerne er anført ”Lips skulptur”. Retten har desuden lagt vægt på, at klagerens ægtefælle i samme periode drev galleri med salg af malerier.

De konkrete indsætninger udgjorde 22.383,90 kr. i 2012, 124.050,00 kr. i 2013 og 175.895,50 kr. i 2014. SKAT har anerkendt, at nogle af indsætningerne har privat karakter og har på den baggrund forhøjet klagerens indkomst med 5.907,12 kr. ekskl. moms i 2012, 95.000 kr. ekskl. moms i 2013 og 138.476 kr. ekskl. moms i 2014.

Retten finder, at klageren ikke har fremlagt objektiv dokumentation i form af salgsannoncer vedrørende salg af private ejendele, kvitteringer, transaktionsspor eller skriftlige aftaler om køb/salg til støtte for klagerens oplysninger.

Det forhold, at klageren har fremlagt billeder af en række malerier, kunstgenstande, tøj, tasker mm., dokumenterer hverken, at klageren ejede de anførte genstande privat, eller at genstandene er solgt privat.

SKAT har derfor været berettiget til at anse indsætningerne for at være skattepligtige indtægter for klageren.

Klageren har ikke fremlagt behørig dokumentation for fradragsberettigede udgifter i indkomstårene 2012-2014, herunder kvitteringer for køb af kunst til videresalg, kvitteringer for annoncering eller transaktionsspor for afholdelse af de anførte udgifter. De af klageren fremlagte opgørelser af diverse udgifter er udarbejdet af klageren og klagerens ægtefælle og kan ikke afstemmes med objektivt konstaterbare oplysninger, herunder fakturaer og transaktionsspor.

Retten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at klageren har afholdt udgifter, der kan begrunde et skattemæssigt fradrag. Retten bemærker, at klagerens opgørelser over udgifter ikke ændrer herpå, da opgørelserne ikke er støttet af fakturaer m.v. udstedt af tredjemand som dokumentation for udgifternes afholdelse og størrelse.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse på dette punkt.

Formalitet

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet selvstændig virksomhed, og klageren er allerede derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist som anført af klagerens repræsentant. Klageren er derimod omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Varsling af ændring af skatteansættelsen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest den 1. maj 2016 for indkomståret 2012, senest den 1. maj. 2017 for indkomståret 2013 og senest den 1. maj 2018 for indkomståret 2014.

SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 2. november 2016 og ligger for så vidt angår indkomståret 2012 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at indsætningerne på klagerens konto vedrører klagerens selvstændige virksomhed, og at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne.

Retten finder, at faktum i de af klageren fremlagte afgørelser ikke er sammenlignelig med nærværende sag, og bemærker, at der i de omtalte afgørelser er tale om mindre fejl af tilsvarende mindre betydning for skatteyderens samlede indkomstgrundlag. I klagerens sag vedrører fejlen i de mangelfulde selvangivelser derimod et indkomstgrundlag, der overstiger det, der i øvrigt er selvangivet. Den manglende angivelse af indkomst har derfor afgørende betydning for ægtefællernes fulde indkomstgrundlag.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er først ved modtagelsen af klagerens bemærkninger til indsætningerne den 17. august 2016, at SKAT havde mulighed for at danne sig tilstrækkeligt overblik over indsætningerne herunder i hvilket omfang, der var grundlag for at foretage en forhøjelse af klagerens skattepligtige indtægter på baggrund af indsætningerne.

Da SKAT har fremsendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse den 2. november 2016, er der gået mindre end 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT fik kundskab om de forhold, der ligger til grund for forhøjelsen, og kravet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder fra kundskabstidspunktet er opfyldt.

SKAT har desuden truffet afgørelse mindre end 3 måneder efter at have fremsendt varsel om forhøjelsen, og SKAT har således overholdt 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.