|
|
Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 17-0100049
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2012 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, konkrete indsættelser Fradrag for underskud af virksomhed | 685.105 kr. 0 kr. | 0 kr. -35.600 kr. | 685.105 kr. 0 kr. |
2013 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, konkrete indsættelser Fradrag for underskud af virksomhed | 826.344 kr. 0 kr. | 0 kr. -17.600 kr. | 826.344 kr. 0 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse på baggrund af husstandens negative privatforbrug | 520.000 kr. | 0 kr. | 520.000 kr. |
2014 | |||
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, konkrete indsættelser Fradrag for underskud af virksomhed | 942.112 kr. 0 kr. | 0 kr. -45.000 kr. | 942.112 kr. 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Generelle oplysninger
Klageren stiftede den 11. april 2002 virksomheden [virksomhed1] v/J [person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret på klagerens private adresse, [adresse1], [by1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomhedens formål har skiftet karakter fra oprindeligt at vedrøre udvikling af software og konsulentbistand til psykologisk rådgivning og siden den 1. januar 2008 at være registreret med branche 477840 Kunsthandel og gallerivirksomhed. Virksomheden er ikke registreret med binavne.
Der er ikke fremlagt regnskab for virksomheden for de påklagede indkomstår.
Det fremgår, at klageren har selvangivet et underskud af virksomhed på -35.600 kr. for 2012, -17.600 kr. for 2013 og -45.000 kr. for 2014. Der er indberettet salgsmoms på 9.802 kr. i 2012, 12.060 kr. i 2013 og 7.006 kr. i 2014.
Det fremgår af sagen, at klageren i de påklagede indkomstår havde et galleri beliggende på adressen [adresse2], [by1].
Klageren har oplyst, at der fra galleriet kun blev solgt malerier af danske kunstnere og kun i begrænset omfang, da klageren var folkepensionist og anså galleriet som et ”beskæftigelsesprojekt”. Det fremgår, at klagerens ægtefælle selv er kunstner. Klageren har oplyst, at ægtefællens kunst også blev solgt i galleriet.
Klageren har desuden oplyst, at galleriets kunstværker blev opbevaret og udstillet i stueetagen af galleriet, hvorimod ægtefællernes private kunstsamling med navnet [kunstsamling1], bestående af udenlandsk kunst, blev opbevaret i kælderen under galleriet.
Klageren har anslået ægtefællernes private kunstsamling til en samlet værdi på 8-10 millioner kroner med henvisning til, at den indeholdt en lang række kunstværker fra internationalt anerkendte kunstnere, herunder Warhol, Dali, Picasso og Hundertwasser m.fl.
Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klageren havde en A-indkomst på 119.080 kr. i 2012, 109.524 kr. i 2013 og 127.668 kr. i 2014 i form af udbetalt folkepension og ATP-tillægspension.
Klageren ejede i løbet af 2012-2014 to biler:
Reg.nr | Mærke | Ejer/bruger |
| Tilgang | Afgang |
[reg.nr.1] | Nissan Primastar | Ejer og bruger | 09/01-08 | 29/04-11 | 23/04-12 |
[reg.nr.2] | Nissan Primera | Ejer og bruger | 20/05-05 | 20/05-05 | 5/12-14 |
Det fremgår desuden, at klageren siden den 1. juli 2004 har ejet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i lige sameje med sin ægtefælle.
Klagerens ægtefælle havde ingen A-indkomst i de påklagede indkomstår.
Sagsforløb
SKAT modtog henholdsvis den 19. august 2014, den 28. oktober 2014 og den 1. september 2015 anonyme anmeldelser om ”omfattende handel med ”kunst” og andre kopibilleder”, som SKAT underrettede klageren om.
Den 28. januar 2016 anmodede SKAT klageren om materiale vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2014, da klagerens privatforbrug ifølge klagerens selvangivelser for de pågældende år samlet set var negative.
SKAT modtog den 4. april 2016 dele af det indkaldte materiale, herunder kontoudskrifter fra klagerens virksomheds konto og udskrift fra klagerens og ægtefællens bankkonti.
SKAT konstaterede på baggrund af de fremsendte kontoudtog, at der var foretaget indsætninger på i alt 880.554,65 kr. i 2012, 1.035.930,96 kr. i 2013 og 1.183.852,92 kr. i 2014, herunder flere større overførsler fra forsikringsselskabet [virksomhed2], der angav at være udbetaling af erstatninger.
SKAT anmodede den 13. april 2016 klageren om en nærmere redegørelse for indsætningerne, herunder dokumentation for udbetalingerne fra [virksomhed2]. Efter at have givet fristforlængelse modtog SKAT den 17. august 2016 en redegørelse af 6. august 2016 fra klageren med oplysning om, at der ikke var yderligere regnskabsmateriale eller andre former for dokumenter, da al materiale var blevet ødelagt ved en vandskade i foråret 2014.
SKAT indhentede herefter oplysninger om de udbetalte erstatninger og modtog dette fra forsikringsselskabet den 5. september 2016.
Den 2. november 2016 fremsendte SKAT forslag til afgørelse, hvoraf fremgik, at SKAT foreslog skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst i 2012, 2013 og 2014 på baggrund af konkrete indsættelser samt skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst i 2013 på baggrund af et negativt privatforbrug.
SKAT modtog den 23. november 2016 meddelelse om, at klageren havde fået ny repræsentant. Der blev givet fristforlængelse til den 2. januar 2017. Den 22. december 2016 modtog SKAT repræsentantens indsigelser til det fremsendte forslag.
SKAT traf den påklagede afgørelse i sagen den 9. januar 2017, og klagerens repræsentant påklagede denne til Landsskatteretten den 20. januar 2017.
Indsætninger
SKAT har ved en gennemgang af kontoudskrifterne konstateret betydelige indsættelser og opgjort
disse til i alt 880.554,65 kr. i 2012, 826.344 kr. kr. i 2013 og 1.183.852,92 kr. i 2014.
Det fremgår, at indsætningerne henviser til navngivne privatpersoner, virksomheder, fakturanumre eller kunstnernavne/navne på malerier. Indsætningerne varierer i størrelse fra en indbetaling på 642 kr. den 20. december 2013 med posteringsteksten ”Indsat v/check” til en overførsel på 239.877,69 kr. den 25. juni 2014 med posteringsteksten ”[...]40004”.
Af SKATs opgørelser over indsættelser på klagerens konto [...51] i 2012, 2013 og 2014 fremgår både posteringtekst og beløb, og hvordan henholdsvis SKAT og klageren kvalificerer indsætningerne.
Af opgørelsen for 2014 fremgår følgende:
Dato | Tekst | Beløb | [person1] | SKAT |
25-02-2014 | La Femme, Lasse Sim | 37.000,00 | PS(privatsamling) | Omsætning |
07-03-2014 | Kulanceerstatning | 15,000,00 | - | Omsætning |
14-03-2014 | Dali Venus | 33,000,00 | PS | Omsætning |
26-03-2014 | Overført x | 24.000,00 | PS | Omsætning |
26-03-2014 | Tandbehandling | 4.005,00 | - | |
05-05-2014 | Rørskade | 2.194,36 | - | |
22-05-2014 | [virksomhed2] aconto samt ers | 104.294,00 | X | Omsætning |
03-06-2014 | [person2] | 9.700,00 | KS (kunstsamling) | Omsætning |
03-06-2014 | Pink Cow – Claudi | 20.000,00 | PS | Omsætning |
12-06-2014 | Picasso 68 | 23.700,00 | PS | Omsætning |
16-06-2014 | Indbetalt v/check | 4.900,00 | KS | Omsætning |
16-06-2014 | Fak 145-24 | 34.600,00 | PS | Omsætning |
17-06-2014 | 00423-48 | 5.900,00 | KS | Omsætning |
23-06-2014 | [...]40004 | 29.276,87 | PS | Omsætning |
23-06-2014 | [virksomhed2] jf. erstatning | 162.660,00 | X | Omsætning |
25-06-2014 | [...]60003 | 239.877,69 | PS | Omsætning |
01-07-2014 | Overført #11 | 3.000,00 | ? | Omsætning |
09-07-2014 | [virksomhed2] driftstaberst | 32.340,00 | X | Omsætning |
24-07-2014 | [virksomhed2] driftstab | 115.560,00 | X | Omsætning |
25-08-2014 | Stole [person3] | 7.400,00 | KS | Omsætning |
12-09-2014 | [virksomhed2] meromkostninger | 97.700,00 | X | Omsætning |
07-10-2014 | Overført koh | 14.000,00 | PS | Omsætning |
28-10-2014 | [person3] | 17.000,00 | KS | Omsætning |
05-11-2014 | [virksomhed2] driftstab for 3 | 98.745,00 | X | Omsætning |
27-11-2014 | Indsat kunst | 24.000,00 | PS | Omsætning |
16-12-2014 | [...]500654 | 24.000,00 | PS | Omsætning |
1.183.852,92 |
Klageren har oplyst overfor SKAT, at de fakturanumre, der fremgår af kontoudskrifterne, vedrører salg af malerier fra ægtefællernes private kunstsamling solgt på [virksomhed3] og svarer til de fakturanumre, der henvises til i [virksomhed3]s opgørelse af salg af malerier.
Som dokumentation har klageren fremlagt en opgørelse fra [virksomhed3] over klagerens egne køb på [virksomhed3] og afregning, dateret den 28. januar 2014, med afregningsnummer [...] vedrørende klagerens salg af et maleri via auktionshuset til 18.800 kr.Det fremgår, at beløbet er udbetalt ”v. Check/Overført til konto”. Beløbet fremgår ikke af klagerens kontoudtog.
Klageren har desuden oplyst, at flere købere af forsikringsmæssige årsager ønskede at få udarbejdet et overdragelsesdokument i [kunstsamling1]s eller klagerens navn ved køb af kunst fra ægtefællernes kunstsamling, og det er oplyst, at det er fakturanumre m.v. herfra, der går igen på indbetalingerne på klagerens konti.
Som dokumentation har klageren fremlagt eksempler på disse fakturaer.
Af faktura, dateret den 15. december 2012, med fakturanummer 05564 fremgår et samlet salg på 29.200 kr. til ”[person4] & [person5]”. Af klagerens kontoudtog fremgår en overførsel den 18. december 2012 på 29.200 kr. med posteringsteksten [person4] og [person5].
Af faktura med fakturanummer 00423-17, dateret den 25. november 2013, vedrørende et samlet salg på 12.000 kr. fremgår overskriften [kunstsamling1] med angivelse af adresse og e-mailadressen [...@...com]. Af klagerens kontoudtog fremgår der en overførsel på 12.000 kr. med posteringsteksten ”Bænk+Appel maleri”.
Af faktura med fakturanummer 145-8 med overskriften [kunstsamling1] og dateret 26. august 2012 fremgår salg på 84.900 kr., der ligeledes fremgår indbetalt på klagerens konto.
Der er ikke derudover fremlagt fakturaer for salg af malerier.
Driftstabserstatning fra [virksomhed2]
Det fremgår, at virksomheden [virksomhed1] v/J [person1] har haft en driftstabsforsikring hos forsikringsselskabet [virksomhed2].
Af skrivelse fra [virksomhed2], dateret og sendt til SKAT den 5. september 2016, fremgår, at selskabet har udbetalt driftstabsforsikring til [virksomhed1] v/J [person1] i forbindelse med en vandskade i virksomhedens lokaler. Det fremgår, at forsikringsselskabet i alt har udbetalt 769.589 kr. i driftstabserstatning:
Dato | Tekst | Beløb |
22. maj 2014 | A conto for varer (malerier)+inventor | 104.294 kr. |
23. juni 2014 | Erstatning for malerier | 162.660 kr. |
9. juli 2014 | Driftstab | 32.340 kr. |
24. juli 2014 | Driftstab 2. kvartal | 115.560 kr. |
12. september 2014 | Meromkostninger/annoncering m.v. | 97.700 kr. |
5. november 2014 | Driftstab 3. kvartal | 98.745 kr. |
6. februar 2015 | Meromkostninger. Driftstab 4. kvartal | 108.290 kr. |
27. maj 2015 | Afsluttende driftstab | 50.000 kr. |
I alt | 769.589 kr. |
Af e-mailkorrespondancen imellem klageren og [virksomhed2] i forbindelse med opgørelsen af driftstabet fremgår, at størstedelen af malerierne, der blev opbevaret i galleriets kælder, helt eller delvist blev ødelagt som følge af en oversvømmelse i kælderen.
Klageren har overfor [virksomhed2] oplyst, at ægtefællerne forsøgte at mindske tabet ved at restaurere malerierne og sælge dem til nedsat pris. Det fremgår, at både danske som udenlandske malerier blev udbudt til nedsat pris efter vandskaden.
Af klagerens tabsopgørelse over 1. og 2. kvartal 2014, som er sendt til [virksomhed2], fremgår virksomhedens budgetterede omsætning, den faktiske omsætning og udgifter samt resultat for 1. og 2. kvartal 2014.
Af klagerens tabsopgørelse over 3. kvartal 2014, som er sendt til [virksomhed2], fremgår virksomhedens budgetterede omsætning, den faktiske omsætning og udgifter samt resultat for 3. kvartal 2014.
Af klagerens tabsopgørelse over 4. kvartal 2014, som er sendt til [virksomhed2], fremgår virksomhedens budgetterede omsætning, den faktiske omsætning og udgifter samt resultat for 4. kvartal 2014.
Der er ikke fremlagt dokumentation for de anførte beløb i tabsopgørelserne.
Af det materiale, som klageren har sendt til [virksomhed2], fremgår prisoplysninger på både danske og udenlandske malerier.
Det fremgår, at både klagerens korrespondance med [virksomhed2] og med kunder er sket fra [kunstsamling1]s e-mailadresse og på brevpapir påført [kunstsamling1]s logo m.v.
Udgifter
Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor meget henholdsvis ægtefællerne og galleriet har betalt ved køb af de enkelte kunstværker eller hvor store udgifter, ægtefællerne i øvrigt har haft ved udarbejdelsen af egne malerier.
Af klagerens opgørelse for 2013 fremgår, at den årlige husleje for galleriet udgjorde 124.000 kr., svarende til en månedlig husleje på 10.333 kr.
Af klagerens opgørelse for 1. og 2. kvartal af 2013 og 1. og 2. kvartal af 2014 fremgår, at den kvartalsmæssige husleje var 27.000 kr., svarende til en månedlig husleje på 9.000 kr. og en årlig husleje på 108.000 kr.
Af klagerens opgørelse for 3. kvartal 2014 fremgår en husleje på 33.000 kr. for juli, august og september og for 4. kvartal en udgift på 6.000 kr. for opbevaring hos [virksomhed4].
Klageren har i skrivelse af 17. april 2014, adresseret til ejendomsadministrationen af bygningen, hvor galleriet har haft til huse, anført, at den årlige husleje af galleriet udgjorde 100.000 kr., hvilket svarer til en månedlig husleje på 8.333 kr.
Der fremgår ikke hævninger med angivelse af husleje (vedr. galleriet) eller lignende på hverken klagerens, ægtefællens eller virksomhedens konti, der svarer til det ovenfor anførte.
Der er ikke fremlagt en lejekontrakt vedrørende lejemålet.
Det fremgår af klagerens egne tabsopgørelser, som er sendt til [virksomhed2], at der er afholdt udgifter til rammer m.v. og annoncer. Der er ikke overfor SKAT fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter i form af kvitteringer for betaling af udgifterne, ligesom der ikke fremgår betalinger herfor af de fremlagte kontoudskrifter.
Privatforbrug
Efter at have forhøjet klagerens og klagerens ægtefælles resultat af virksomhed på baggrund af konkrete indsættelser har SKAT beregnet klagerens og klagerens ægtefælles privatforbrug:
SKATS beregning af klagerens privatforbrug efter forhøjelse er anført således:
2012 | 2013 | 2014 | |
Privatforbrug if. selvangivelsen | -69.304 kr. | -608.306 kr. | 236.035 kr. |
Nægtelse af fradrag for underskud af virksomhed | 35.600 kr. | 17.600 kr. | 45.000 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse, konkrete indsættelser | 685.105 kr. | 826.344 kr. | 942.122 kr. |
Moms | 171.276 kr. | 206.586 kr. | 235.530 kr. |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug | 822.677 kr. | 442.224 kr. | 1.458.687 kr. |
SKATS beregning af klagerens ægtefælles privatforbrug efter forhøjelse:
2012 | 2013 | 2014 | |
Privatforbrug if. selvangivelsen | -84.858 kr. | -852.199 kr. | -226.960 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse, konkrete indsættelser | 5.907 kr. | 95.000 kr. | 138.476 kr. |
Moms | 1.476 kr. | 23.750 kr. | 34.619 kr. |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug | -77.475 kr. | -733.449 kr. | -53.865 kr. |
SKAT har herefter opgjort ægtefællernes samlede skønsmæssige privatforbrug:
2012 | 2013 | 2014 | |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug (klageren) | 822.677 kr. | 442.224 kr. | 1.458.687 kr. |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug (ægtefælle) | -77.475 kr. | -733.449 kr. | -53.865 kr. |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | 745.202 kr. | -291.225 kr. | 1.404.822 kr. |
Af Danmarks Statistik fremgår følgende gennemsnitlige privatforbrug for nedenstående indkomstgrupper:
2013 | |
2 voksne over 60 uden børn | 355.483 kr. |
Selvstændig | 396.460 kr. |
800.000 kr. i indkomst og derover | 511.377 kr. |
Bor i eget hus | 392.964 kr. |
Bopæl i hovedstaden | 353.048 kr. |
SKAT har med henvisning til Danmarks Statistik skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med yderligere omsætning på 520.000 kr. ekskl. moms i 2013, hvorved klagerens husstands privatforbrug udgør 358.775 kr.:
2013 | |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | -291.225 kr. |
Yderligere skønsmæssig omsætning | 520.000 kr. |
Yderligere skønsmæssig moms | 130.000 kr. |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | 358.775 kr. |
SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug i 2013 anslået, at klagerens bil, en Nissan Primera, der ifølge klagerens personlige skatteoplysninger blev solgt i 2014, havde en værdi på 40.000 kr.
I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt en række bilag til nærmere dokumentation af klagerens forhold:
Bilag 2-10 Billeder, brochurer, fragtkvittering i forbindelse med klagerens ægtefælles flytning til Danmark fra USA og billeder af malerier.
Bilag 11-16 Prislister over en række malerier.
Af overskriften på bilag 11 fremgår navnet [kunstsamling1] og nedenfor angivelse af klagerens adresse og e-mailen [...@...com]. Desuden fremgår der følgende beskrivelse af [kunstsamling1]: ”[kunstsamling1] har handlet /opkøbt WARHOL siden 1968, i [USA]. Vi bragte de første Marilyns til Danmark... og har fulgt ham lige siden. Hvis I har specielle WARHOL ønsker kan vi helt sikkert hjælpe.”
På bilag 12-14 er der nederst henvist til [kunstsamling1] international [...] med angivelse af klagerens privatadresse
Af bilag 14 fremgår ligeledes følgende beskrivelse af [kunstsamling1]: ...”har handlet international kunst & design siden 1968. ...vi kan helt sikkert hjælpe dig med sær-ønsker...”
Af bilag 15-16 fremgår fakturaer, udstedt af [virksomhed3] til klageren vedrørende salg af malerier.
Bilag 18-19 3 fakturaer vedrørende salg af malerier dateret henholdsvis den 15. december 2012, 25. november 2013 og den 26. august 2012 med fakturanumrene 05564, 00423-17 og 145-8.
Bilag 20 Skrivelse fra klageren med beskrivelse af vandskader i lokale og kælder lejet af klageren.
Bilag 21-25 Opgørelse over omsætning i 2014, opgørelse 2013-2014, opgørelse 3. kvartal, opgørelse over omsætning 4.kvartal og prislister
Bilag 26-28 Billeder af vandskadede malerier og skrivelse med tilbud om salg heraf, annoncepriser og forsikringsselskabets opgørelse af den samlede erstatningsudbetaling.
Bilag 29 SKATS forslag til afgørelse med opgørelser over indsætninger samt beregning af privatforbrug.
Bilag 30 Slutseddel vedrørende køb af bil. Af salgsslutsedlen fremgår, at klagerens ægtefælle har købt en Citroen C4 Cactus til 264.576 kr. den 16. september 2014 samt, at klagerens Nissan Primera med regnr. [reg.nr.2] er indgået i handlen med en værdi på 50.000 kr.
Bilag 31-32 Oversigter over møbler og kunst med angivelse af navn og priser samt udskrift af avisartikel, der fremstår utydelig
Bilag 33-35 SKATs opgørelser over indsætninger på klagerens konto med klagerens bemærkninger til hver indsætning.
Bilag 36 Beskrivelse af senfølger til kræft.
Bilag 37-39 Oversigter over en række udenlandske malerier, skulpturer og biler med angivelse af priser og med overskriften ”Privat samling”
Klageren har desuden anført, at ægtefællernes private kunstsamling er forsikret for 1.339.000 kr., svarende til 10 % af den af klageren anslåede salgsværdi af kunstsamlingen. Som dokumentation er fremlagt en forsikringspolice vedrørende klagerens private indboforsikring hos [virksomhed5], dateret den 7. maj 2015.
Det fremgår af policen, at der skelnes mellem almindeligt indbo og ”særlige private værdigenstande”, der dækkes af en værdi op til 201.000 kr. ud af den fulde forsikringssum på 1.339.000 kr. Der fremgår ikke oplysninger om ægtefællernes kunstsamling eller designmøbler í forsikringspolicen.
Yderligere har klageren fremlagt oplysninger om sit sygdomsforløb i 2016-2019, ligesom der er fremlagt retspraksis i form af SKM2021.279.BR vedrørende salg af private ejendele samt en afgørelse fra [Skatteankenævnet].
SKATs afgørelse
SKAT har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 35.600 kr. i 2012, 17.600 kr. i 2013 og 45.000 kr. i 2014.
SKAT har derudover, på baggrund af konkrete indsættelser, forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 685.105 kr. ekskl. moms for indkomståret 2012, med 826.344 kr. ekskl. moms for indkomståret 2013 og med 942.112 kr. ekskl. moms for indkomståret 2014.
For indkomståret 2013 har SKAT yderligere forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 520.000 ekskl. moms som følge af negativt privatforbrug.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
Gennemgangen af dine selvangivelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 viser, at rådighedsbeløbet til privatforbrug udgør følgende jf. bilag 1:
2012 | 2013 | 2014 |
-69.304 kr. | -608.306 kr. | 236.035 kr. |
At rådighedsbeløbet er negativt betyder, at det beløb der er muligt at forbruge fra din formue og løbende indkomster samlet set i løbet af indkomståret er negativt. Som vist i bilag 1 betyder det, at for indkomståret 2012 har der fra den løbende indkomst været 91.299 kr. til rådighed til privatforbrug. Men din formue er forøget med 160.603 kr. i løbet af året. Dette giver samlet et negativt rådighedsbeløb på -69.304 kr.
For indkomståret 2013 er rådighedsbeløbet fra indkomsten 70.970 kr. Men din formue bliver forøget med 679.276 kr., så det samlede rådighedsbeløb udgør -608.306 kr.
I indkomståret 2014 er rådighedsbeløbet fra indkomsten 105.676 kr. Din formue falder samtidig med 130.359, hvorfor dit samlede rådighedsbeløb udgør 236.035 kr.
For indkomstårene 2012 og 2013 betyder det, at det har været muligt at forøge formuen i form af opsparing og afdrag på gæld samlet med et beløb, der udgør mere end det beløb der har været til rådighed fra indkomsten. Dette kan ikke lade sig gøre, og anses for urealistisk.
Alle tal stammer fra selvangivelsen og årsopgørelsen. I 2012 har du solgt en Nissan Primastar, årgang 2008. SKAT kender ikke primo værdien og salgsprisen for denne, men har skønnet (på baggrund af bilens nypris og alder), at den 1. januar 2012 havde en værdi på 50.000 kr. og har skønnet en salgsværdi på 40.000. Forskellen kr. 10.000 anses for værditab i salgsåret 2012.
Du ejer også en Nissan Primera, årgang 2005. Denne sælger du i 2014. For denne bil gælder også, at SKAT ikke kender primo/ultimo værdien og heller ikke salgsprisen. Igen har SKAT skønnet (ud fra bilens nypris og alder) at den har haft en værdi på 50.000 kr. og at den er blevet solgt for 40.000 kr. i 2014. Forskellen kr. 10.000 anses for værditab i salgsåret 2014.
Fælles for de 2 biler er dog, at værdien af disse kun i meget begrænset omfang har betydning for privatforbrugsberegningen.
Da det samtidig er konstateret, at der på din konto i [finans1], med Reg-nr. [...] konto [...51] har været mange indsætninger, som SKAT anser for at vedrører virksomheden, må det konkluderes, at regnskabsgrundlaget derfor ikke overholder kravene til overskuelighed, korrekt registrering og afstemning som krævet i mindstekravsbekendtgørelsen § 7 og § 8 samt bogføringsloven § 7.
Regnskabsgrundlaget for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er tilsidesat, da det ikke kan bruges som grundlag for en korrekt opgørelse af din skattepligtige indkomst og formue. Dette på grund af at rådighedsbeløbene til privatforbrug ifølge dine selvangivelser ikke giver plads til et realistisk privatforbrug. Du har oplyst, at der ikke forefindes noget regnskab eller tilhørende bilag, da det alt sammen er blevet destrueret i forbindelse med vandskaden i primo 2014.
At regnskabsgrundlaget tilsidesættes, betyder også at de underskud du har selvangivet i 2012, 2013 og 2014, bliver nulstillet.
Skatteansættelsen foretages derfor skønsmæssigt for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 i henhold til skattekontrolloven § 3 stk. 4 jf. § 5 stk. 3. Den skønsmæssige skatteansættelse foretages med baggrund i konkrete indsætninger på din bankkonto.
Indsætninger på bank konto med Reg-nr. [...] konto [...51]:
SKAT har den 11. april 2016 bedt dig om, at dokumentere og redegøre for nogle indsætninger på ovennævnte konto for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Du har indsendt dit svar på dette den 17. august 2016.
Du har i hovedtræk oplyst følgende:
| • | Du har ingen bilag, da alle disse er destrueret i forbindelse med vandskaden primo 2014. |
| • | Du og din ægtefælle har en større privat samling af kunstværker af blandt andet Warhol, Lichtenstein, Indiana, Dine, Picasso, Hundertwasser, Wunderlich, Dali, Miro m.fl. |
| • | I skønner forsigtigt samlingen til at være på ca. 450 enheder til en værdi af 8-10 mio. kr. |
| • | Mange af indsætningerne på din konto vedrører salg af denne (private) samling, og har ikke noget med virksomhedens drift at gøre. |
Indkomståret 2012:
Af bilag 2 fremgår det, at SKAT har bedt dig om at redegøre for indsætninger på i alt 880.554,65 kr. Dette beløb har du kvalificeret således:
Private indtægter 40.835,40 kr.
Ubekendt 14.425,68 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 107.352,88 kr.
Privat samling (salg af privat ejet værker) 552.250,00 kr.
Sygesikring fra [by2] Kommune 7.337,69 kr.
Erstatning vedrørende indbrud 158.353,00 kr.
I alt 880.554,65 kr.
Du har ikke indsendt nogen form for dokumentation, hvorfor SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Private indtægter 24.000,00 kr.
Ubekendt 14.425,68 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 107.352,88 kr.
Privat samling (salg af privat ejet værker) 552.250,00 kr.
Erstatning vedrørende indbrud 158.353,00 kr.
I alt inkl. moms 856.381,56 kr.
Momsen udgør 171.276,31 kr., så beløbet ekskl. moms = 685.105,25 kr.
Beløbet anses for at være yderligere omsætning i virksomheden og det er skattepligtig jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Indkomståret 2013:
Af bilag 3 fremgår det, at SKAT har bedt dig om at redegøre for indsætninger på i alt 1.035.930,96 kr. Dette beløb har du kvalificeret således:
Private indtægter 63.925,00 kr.
Ubekendt 9.000,00 kr.
Erstatninger udbetalt fra forsikringsselskab 51.600,00 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 131.793,50 kr.
Privat salg (salg af privat ejet værker) 779.612,46 kr.
I alt 1.035.930,96 kr.
Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation, anser SKAT følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Private indtægter 60.925,00 kr.
Ubekendt 9.000,00 kr.
Erstatning fra forsikringsselskab 51.600,00 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 131.793,50 kr.
Privat salg (salg af privat ejet værker) 779.612,46 kr.
I alt 1.032.930,96 kr.
Momsen udgør 206.586,19 kr., så beløbet ekskl. moms = 826.344,77 kr.
Beløbet anses for at være yderligere omsætning i virksomheden og det er skattepligtig jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Indkomståret 2014:
Af bilag 4 fremgår det, at SKAT har bedt dig om at redegøre for indsætninger på i alt 1.183.852,92 kr. Dette beløb har du kvalificeret således:
Private indtægter 21.199,36 kr.
Ubekendt/Ved ikke 3.000,00 kr.
Erstatninger udbetalt fra forsikringsselskab 611.299,00 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 44.900,00 kr.
Privat salg (salg af privat ejet værker) 503.454,56 kr.
I alt 1.183.852,92 kr.
Da der ikke er indsendt nogen form for dokumentation, anser SKAT følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Private indtægter 15.000,00 kr.
Ukendt/Ved ikke 3.000,00 kr.
Erstatninger udbetalt fra forsikringsselskab 611.299,00 kr.
Kontant salg (salg der vedrører virksomheden) 44.900,00 kr.
Privat salg (salg af privat ejet værker) 503.454,56 kr.
I alt 1.177.653,56 kr.
Momsen udgør 235.530,71 kr., så beløbet ekskl. moms = 942.122,85 kr.
Beløbet anses for at være yderligere omsætning i virksomheden og det er skattepligtig jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Dit privatforbrug før/efter ovenstående ændring er beregnet i bilag 5. Privatforbruget ser herefter således ud:
2012 | 2013 | 2014 | |
Privatforbrug if. selvangivelsen | -69.304 kr. | -608.306 kr. | 236.035 kr. |
Nulstilling af underskud | 35.600 kr. | 17.600 kr. | 45.000 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse virksomhedsresultat | 685.105 kr. | 826.344 kr. | 942.122 kr. |
Moms | 171.276 kr. | 206.586 kr. | 235.530 kr. |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug | 822.677 kr. | 442.224 kr. | 1.458.687 kr. |
SKAT anser de solgte værker, også dem der er markeret som PS (som du skriver stammer fra jeres private samling), for at være solgt i virksomheden. Til underbygning af dette nævnes følgende:
Der bliver udbetalt driftstabserstatning fra [virksomhed2]:
Iflg. selvangivelsen er der indberettet salgsmoms på 9.802 kr. i 2012, 12.060 kr. i 2013 og 7.006 kr. i 2014.
Det svarer til en beregnet omsætning på 39.208 kr. i 2012, 48.240 kr. i 2013 og 28.024 kr. i 2014.
I forbindelse med den vandskade der opstår i foråret 2014, får du udbetalt forsikringspenge fra forsikringsselskabet [virksomhed2]. Da du ikke har indsendt dokumentation for disse beløb, har SKAT henvendt sig til forsikringsselskabet [virksomhed2] med henvisning til skattekontrolloven § 8C og momslovens § 75, stk. 1. Ifølge det modtagne materiale fra [virksomhed2] bliver der udbetalt penge i alt 8 gange i løbet af 2014 og 2015.
22. maj 2014 | A’conto for varer (malerier) + inventar | 104.294 kr. |
23. juni 2014 | Erstatning for malerier | 162.660 kr. |
9. juli 2014 | Driftstab | 32.340 kr. |
24. juli 2014 | Driftstab 2. kvartal | 115.560 kr. |
12. september | Meromkostninger/annoncering m.v. | 97.700 kr. |
5. november 2014 | Driftstab 3. kvartal | 98.745 kr. |
6. februar 2015 | Meromkostninger/driftstab 4. kvartal | 108.290 kr. |
27. maj 2015 | Afsluttende driftstab | 50.000 kr. |
I alt | 769.589 kr. |
Som en del af dokumentationen til [virksomhed2], indsender du ”Årsopgørelse 2013” fra [kunstsamling1]. Af dette regnskab fremgår det, at du i 2013 har et realiseret salg på 1.203.000 kr. ekskl. moms. Altså væsentligt mere end den omsætning på 39.208 kr., som kan beregnes på baggrund af den selvangivne salgsmoms.
Du indsender også kvartalsregnskab for 1. kvartal 2014. Af dette fremgår det, at det realiserede salg i januar, februar og marts 2014 har udgjort 306.000 kr. ekskl. moms og i april (frem til vandskaden) har det realiserede salg udgjort 34.600 kr. ekskl. moms.
Du har også sendt kvartalsregnskab for 3. og 4. kvartal 2014 til [virksomhed2]. Af disse bilag fremgår det, at salget i 3. kvartal har udgjort 73.000 kr. ekskl. moms og salget i 4. kvartal har udgjort 109.000 kr. ekskl. moms.
I alt har du altså haft en omsætning på 522.600 kr. ekskl. moms i 2014 if. de opgørelse du har sendt til [virksomhed2]. Beløbet er væsentligt højere end den omsætning, som kan beregnes ud fra den selvangivne salgsmoms.
I hele kommunikationen mellem forsikringsselskabet [virksomhed2] og dig, fremgår der på intet tidspunkt, at der er tale om private værker. Derimod forklare du overfor [virksomhed2], at i forsøger at finde nye lokaler og, at disse helst skal ligge i et specielt område omkring [by3], [by4], [by1], [by5], [by6], da kunst i jeres klasse, kræver et velhavende opland. I kommunikationen med firsikringsselskabet [virksomhed2] bliver køberne af kunstgenstandene konsekvent kaldt for kunder, hvilket viser, at du driver erhvervsmæssig virksomhed, og ikke forsøger at sælge privat indbo.
Det fremgår også af kommunikationen mellem dig og [virksomhed2], at I forsøger at reklamere i forskellige aviser og tidsskrifter, herunder ”[...] + [...].
Al dokumentation fra dig til [virksomhed2] sendes på brevpapir med ”[kunstsamling1]” logo, navn og adresse. Og du sender og modtager e-mails igennem adressen [...@...com], som også er tilknyttet [kunstsamling1].
Der er påført faktura numre på flere indbetalinger:
Du har kvalificeret en del af de mange indbetalinger som ”PS” – altså Privat salg. Privat salg dækker if. dit eget udsagn, over salg af kunst fra jeres private samling.
En gennemgang af disse salg viser dog, at der flere gange refereres til et fakturanummer.
25. januar 2013 Faktura 1-68 220.000 kr.
20. februar 2013 Faktura 1-68 Blå hund 20.000 kr.
6. juni 2013 Faktura x-0401 Baungaard 206.240 kr.
16. juni 2014 Fak 145-24 34.600 kr.
Andre gange står der på kontoudtoget ”Indb. v/check”, eller f.eks. ”[...]0438”.
Det er ikke blevet dokumenteret, at indbetalingerne vedrører salg af private effekter, hvorfor beløbene anses som yderligere omsætning i virksomheden.
Du er galleri ejer, men har ikke dokumenteret hvilke værker, der er private/virksomheds relateret.
Når man driver næring ved f.eks. salg af kunst, og man samtidig sælger privat ejet værker, så skal man kunne fremlægge dokumentation for, at disse værker rent faktisk også er private.
Østre Landsrets har i dens dom af 23. april 1990 (se TfS 1990, 236) taget stilling til en tæppehandlers salg af 9 tæpper, som sælger, der nærede sig ved tæppehandel, påstod men ikke kunne dokumentere, var private.
Tæpperne blev if. skatteyders forklaring, ”af og til benyttet i forretningen til udstillingsbrug for at tiltrække kunder, men tæpperne var ikke til salg.”
Da skatteyder hverken overfor skattemyndighederne eller Østre Landsret havde fremlagt behørig dokumentation for, at de omtalte tæpper rent faktisk var ejet af indehaveren privat, blev tæpperne anset for at være solgt som led i hans almindelige næringsvirksomhed.
I dit tilfælde, har SKAT bedt dig om at redegøre for en del indsætninger, herunder indsende dokumentation af enhver slags. Du har oplyst, at du ikke er i stand til dette, da samtlige bilag er blevet destrueret efter vandskaden i 2014.
Ud over de 3 ovennævnte punkter, lægger SKAT vægt på, at I lejer lokaler for at fremvise kunsten, og i markedsfører galleriet i aviser og tidsskrifter. Begge dele er tegn på, at du driver en erhvervsmæssig virksomhed.
Ud af til, har det altså fremstået som om, at køberne af jeres kunst har handlet med dit erhvervsmæssige galleri og ikke dig personligt som sælger af privat indbo. Denne antagelse støttes også ved korrespondancen mellem dig og [virksomhed2] forsikring, som konsekvent betegner køber af kunstgenstandene som kunder.
Forsikringserstatninger, der er udbetalt som driftstabserstatning og erstatning for varelager, er skattepligtig jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Yderligere skønsmæssig forhøjelse:
Efter skønsmæssig ansættelse af din ægtefælle, har SKAT beregnet hendes privatforbrug til:
2012 | 2013 | 2014 | |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug | -77.475 kr. | -733.449 kr. | -53.865 kr. |
Jeres samlede skønsmæssige privatforbrug kan herefter beregnes til:
2012 | 2013 | 2014 | |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug jf. bilag 5 | 822.677 kr. | 442.224 kr. | 1.458.687 kr. |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug (ægtefælle) | -77.475 kr. | -733.449 kr. | -53.865 kr. |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | 745.202 kr. | -291.225 kr. | 1.404.822 kr. |
For indkomståret 2013 betyder det, at det har været muligt, at forøge formuen i form af opsparing og afdrag på gæld samlet med et beløb, der udgør mere end det beløb, der har været til rådighed fra indkomsten. Dette kan ikke lade sig gøre, og anses for urealistisk.
For at finde et passende privatforbrug, har SKAT brugt tal fra Danmarks Statistik, som hvert år indsamler over danskernes privatforbrug. Beregningerne kan ses på www.statistikbanken.dk/fu51.
SKAT har trukket privatforbrugsstatistik (Forbrug i alt) for 5 forskellige kategorier for indkomståret 2013, som du og din ægtefælle kan ramme ned i.
Tallene viser følgende privatforbrug
| • | 2 voksne, hovedperson over 60 og uden børn 355.483 kr. |
| • | Selvstændig 396.460 kr. |
| • | 800.000 kr. i indkomst og derover 511.377 kr. |
| • | Bor i eget hus 392.964 kr. |
| • | Bopæl i hovedstaden 353.048 kr. |
Som det fremgår af tallene, er der store forskelle på, hvilken kategori man ser på. SKAT vælger derfor, at tage udgangspunkt i det laveste tal, dvs. et privatforbrug på 353.048 kr. for hustanden. I bliver altså stillet så gunstigt som overhovedet muligt.
Der laves derfor en yderligere skønsmæssig forhøjelse af din indkomst for indkomståret 2013 på 520.000 kr. ekskl. moms + 130.000 kr. i yderligere moms.
Husstandens samlede privatforbrug i indkomståret 2013 ser herefter således ud:
2013 | |
Skønsmæssigt ansat privatforbrug jf. ovenstående tabel | -291.225 kr. |
Yderligere skønsmæssig omsætning | 520.000 kr. |
Yderligere skønsmæssig moms | 130.000 kr. |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | 358.775 kr. |
Som det fremgår af ovenstående tabel, ender hustandens samlede privatforbrug efter tillæg af konkrete indsætninger + yderligere skønsmæssig omsætning, på 358.775 kr. Beløbet skal dække alle faste udgifter, såsom afdrag på gæld, ejendomsskatter, forbrugsudgifter, kost, tøj og fornøjelser.
SKAT anser beløbet på 520.000 kr. ekskl. moms, for at være yderligere omsætning i virksomheden og det er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Husstandens samlede privatforbrug er herefter opgjort til:
2012 | 2013 | 2014 | |
Samlet skønsmæssigt ansat privatforbrug | 745.202 kr. | 358.775 kr. | 1.404.822 kr. |
Af ovenstående tabel fremgår det, at der fra år til år er store forskelle i hustandens samlede privatforbrug.
Grunden til at det skønnede privatforbrug i 2013 på kr. 358.775 kr. er så meget lavere end tallene for 2012 og 2014 er, at SKAT har taget udgangspunkt i det mindste beløb af de 5 beregninger der er lavet på baggrund af Danmarks Statistik. Med eget hus og 2 biler, er det sandsynligt at privatforbruget burde ligge noget højere.
Det høje privatforbrug i indkomståret 2014 skyldes flere forhold. Blandt andet de store beløb der er modtaget i erstatninger fra [virksomhed2] forsikring. Men også de store indsætninger der sker på din konto.
Beløbet dækker blandt andet over indkøbet af en ny Citroen Cactus, der bliver indregistreret 27. november 2014. Iflg. dine kontoudtog er der hævet penge til denne bil 3 gange. Den 17. september hæves der 100.000 kr. Den 5. november hæves der 60.000 kr. og den 27. november hæves der 54.576 kr. I alt bliver der til denne bil hævet 214.576 kr.
Beløbet til denne bil skal kunne indeholdes i privatforbruget, lige som der sandsynligvis er en række større udgifter i forbindelse med flytningen af galleriet og klargøring af de nye lokaler.
I din indsigelse af 4. januar 2017 er der ikke fremkommet nye oplysninger der kan dokumentere yderligere vedrørende ovenstående indsætninger på din bankkonto. SKAT fastholder derfor, at beløbene anses for at være omsætning i virksomheden og de er skattepligtige jf. statsskatteloven § 4, litra a.
Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist
Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse var den 1. maj i det 4. år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Når vi ændrer skatteopgørelsen for 2012, selvom fristen er overskredet, er det fordi vi skønner, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved at have selvangivet dit skattepligtige virksomhedsresultat for lavt.
Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 26, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i § 27, stk. 1, nr. 5.
Vi er først blevet bekendt med forholdet den 5. september 2016, så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af skatteansættelsen til det selvangivne i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Yderligere har klageren nedlagt påstand om, at der er sket forældelse i forhold til indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:
”...
PÅSTANDE
Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene
2012 | nedsættes med kr. 720.705 og |
2013 | nedsættes med kr. 1.363.944 og |
2014 | nedsættes med kr. 987.112 |
...
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s overskud af virksomhed med henholdsvis kr. 720.705, kr. 1.363.944 og kr. 987.112 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, idet [person1] ikke havde et negativt privatforbrug på henholdsvis kr. 69.304, kr. 608.306 og kr. 236.035 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvorfor SKATs skøn således ikke er korrekt.
...
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i anden række for så vidt angår indkomståret 2012 overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i henhold til § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse ikke kan bringes i anvendelse.
...”
Klageren har i supplerende bemærkninger af 3. juli 2017 anført følgende:
”...
2 [person1]S LIVSFØRELSE I ÅRENE
2012-2014
I år 2012 hvor [person1] og [person6] flyttede tilbage til Danmark, modtog [person1] folkepension, idet han, som det fremgår ovenfor, blev pensionist i 2010.
Uanset at han blev pensionist i 2010, og det ikke viste sig muligt for ham og [person6] at etablere et kunstgalleri på [Spanien], besluttede han sig for at åbne et mindre kunstgalleri i [by1], hvorfra han alene ville sælge kunstværker udarbejdet af danske kunstnere samt kunstværker udarbejdet af [person6].
Udover at åbne omtalte kunstgalleri i [by1] brugte [person1] den for sagen omhandlede periode – dvs. år 2012-2014 – på at nedbringe antallet af udenlandske kunstværker i sin private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].
Da [person1] ikke gennem årene forud for 2010 havde solgt ud af de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling, antog denne en betragtelig størrelse i 2012.
[person1] og [person6] donerede derfor også i 2012 i alt ca. 550 kunstværker fra den private kunstsamling til Kræftens Bekæmpelse. Kunstværkerne blev efterfølgende solgt på auktioner gennem auktionshuset [virksomhed6], og overskuddet gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Da [person1] og [person6] havde beskedne forventninger til driften af kunstgalleriet i [by1], som blev åbnet i 2012, var det i sagens natur også vigtigt for dem – ved deres tilbagekomst til Danmark fra [Spanien] – at påbegynde et salg af den private kunstsamling, således at denne kunne bidrage til at underholde dem i deres pensionstilværelse.
2.1 Salg fra kunstgalleri i [by1] i 2012-2014
Som anført ovenfor etablerede [person1] et kunstgalleri ved ægteparrets tilbagekomst til Danmark i 2012. Ægteparret bosatte sig i samme periode i et rækkehus beliggende på adressen [adresse1], [by1].
Til brug for kunstgalleriet fremlejede [person1] et lokale med tilhørende kælderlokale fra virksomheden [virksomhed7]. Lokalet var beliggende på adressen [adresse2], [by1].
Kunstgalleriet blev registreret under virksomhedsnavnet [virksomhed1], som [person1] havde haft registreret i forbindelse med det konsulentarbejde, som han tidligere havde udført for [virksomhed8], hvortil der henvises til det ovenfor anførte.
Virksomheden havde CVR-nr. [...1].
Lejemålet på adressen [adresse2], [by1] bestod af et lokale med tilhørende kælderlokale.
Selve lokalet i stueplan blev anvendt til udstilling af danske kunstværker på ganske traditionel vis for et kunstgalleri af den pågældende størrelse. Da [person1] alene anså kunstgalleriet for et art beskæftigelsesprojekt, indkøbte han alene et begrænset antal kunstværker til brug for udsalg i kunstgalleriet.
Samtlige af de danske kunstværker, der blev solgt fra kunstgalleriet, var således opbevaret og udstillet i det lokale tilhørende lejemålet, som var beliggende i stueplan.
Kælderlokalet blev således ikke anvendt til driften af kunstgalleriet, men blev derimod anvendt til opbevaring af [person1]s og [person6]s private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker. De var i øvrigt meget opmærksomme på at holde varelageret adskilt fra den private kunstsamling benævnt [kunstsamling1]. Til illustration heraf henvises til fotooversigt udarbejdet af [person1], jf. bilag 10.
I de år hvor [person1] drev kunstgalleriet i [by1], blev der solgt danske kunstværker af [person7], [person8], [person9], [person10], [person11], [person12] og [person13].
Ved salg af de danske kunstværker i kunstgalleriet blev der beregnet 5 % moms via momsnummeret tilhørende virksomheden [virksomhed1].
[person1] lukkede kunstgalleriet i [by1] i 2015, idet han måtte erkende, at markedet for salg af danske kunstværker var kraftigt nedadgående i de år, hvor kunstgalleriet blev drevet fra adressen i [by1]. Det indfriede derfor ikke en gang hans beskedne forventninger.
2.2 Salg af udenlandske kunstværker fra den private kunstsamling
Som anført ovenfor påbegyndte [person1] allerede i 2010, da han gik på pension, at sælge ud af den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker, som han gennem årene havde benævnt [kunstsamling1].
Det var således hans ønske allerede i tilbage i 2010 at påbegynde en realisering af den opsparing, der i sagens natur lå i den private kunstsamling, som, [person1] har vurderet, havde en værdi af ca. kr. 8-10 millioner, da han gik på pension i 2010.
Til illustration af hvilke udenlandske kunstværker, der var i kunstsamlingen, kan der henvises til oversigter udarbejdet af [person1] over dele af ægteparrets kunstsamling, jf. bilag 11, 12, 13 og 14.
Salget af udenlandske kunstværker fra ægteparrets private kunstsamling blev intensiveret fra 2012, hvor ægteparret vendte hjem til Danmark efter deres ophold på [Spanien].
Salget af de udenlandske kunstværker skete med afsæt i ægteparrets private bolig beliggende [adresse1], [by1], hvor interesserede købere således kom og besigtigede kunsten.
Som det fremgår ovenfor, var en del af den private kunstsamling opmagasineret i kælderlokalet tilhørende de lokaler, som blev lejet til brug for kunstgalleriet i perioden 2012-2014.
Når ægteparret således solgte udenlandske kunstværker fra deres private bolig, blev der suppleret op med de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling, som henstod opmagasineret i omtalte kælderlokale.
Udover at sælge de udenlandske kunstværker fra deres private bolig, blev en del af de udenlandske kunstværker endvidere solgt på auktioner på bl.a. [virksomhed3], hvortil der henvises til en liste over fakturaer vedrørende salg af den private kunst via netop auktionshuset [virksomhed3], jf. bilag 15.
Videre skal der henvises til afregning dateret den 28. januar 2009, hvor [person1] helt undtagelsesvist solgte et kunstværk fra den private samling, jf. bilag 16.
Det primære salg foregik dog fra den private villa, hvor [person1] og [person6] fremviste de udenlandske kunstværker for kunstinteresserede personer, idet de således sparrede salæret til auktionshusene.
De udenlandske kunstværker blev imidlertid på intet tidspunkt udstillet i det kunstgalleri, som [person1] etablerede på adressen [adresse2], [by1].
Det forekom imidlertid, at kunstinteresserede, som mødte op i kunstgalleriet og forespurgte på internationalt anerkendt kunst, blev taget med hjem til den private bopæl – [adresse1], [by1] – og fik forevist udenlandske kunstværker fra [person1]s og [person6]s private kunstsamling.
2.3 Oversigt over salg fra privat kunstsamling i perioden 2012 - 2014
Det fremgår af udskrift af kontonummer [...][...51], at [person1] i løbet af perioden 2012-2014 formåede at sælge en betydelig del af ægteparrets private kunstsamling. Udskrift af kontonummer [...][...51] for perioden 2. februar 2012 – 31. december 2014 er vedlagt som bilag 17.
[person1]s indkomst fra salg af værker fra ægteparrets private kunstsamling fordeler sig herefter som følger:
År | 2012 | 2013 | 2013 |
Indkomst fra privat samling | kr. 552.250 | kr. 779.612,46 | kr. 503.454,56 |
Det fremgår af indsætningerne på kontonummer [...][...51] i indkomstårene 2013 og 2014, at der ved enkelte indsætninger er påført et fakturalignende nummer.
Nummereringen af indsætningerne som et fakturanummer skete dels efter ønske fra køberne af [person1]s og [person6]s private kunstsamling, og dels grundet den omstændighed at værkerne var solgt på auktion, hvorefter der blev udstedt en faktura fra auktionshuset vedrørende salget.
En del af de omtalte fakturanumre hidrører fra auktionshusets fakturaer.
Derudover ønskede en del af køberne til ægteparrets private udenlandske kunstværker at få udarbejdet et overdragelsesdokument, idet køberne ofte af bl.a. forsikringsmæssige årsager ønskede at kunne henføre købet til [person1] eller [kunstsamling1].
Overdragelsesdokumenterne blev herefter nummereret, hvorfor enkelte af indsætningerne i indkomstårene 2013 og 2014 – også af denne årsag – er angivet med et nummer som posteringstekst.
Til illustration af private regninger/overdragelsesdokumenter udarbejdet ved privat salg fremlægges flere eksempler, jf. bilag 18 og 19.
3 VANDSKADERNE I KUNSTGALLERIET I [by1]
I 2012 og 2014 led [person1] og [person6] betydelige tab både privat og i virksomheden [virksomhed1], dvs. kunstgalleriet i [by1], som følge af to vandskader i ejendommen beliggende [adresse2], [by1].
Det fremgår af brev af den 17. april 2014 til ejendomsadministrationen, at vandskaderne i 2012 medførte private tab på henholdsvis kr. 45.000 og kr. 625.000, jf. bilag 20.
I foråret 2014 sprang yderligere et varmtvandsrør i kælderetagen i [person1] og [person6]s kunstgalleri i [by1]. Dette resulterede i, at ægteparrets lager blev fyldt med ca. 50 cm vand.
Ved vandskaden blev flere af ægteparrets billeder fra deres private kunstsamling ødelagt.
Yderligere blev flere af kunstgalleriets billeder, kostbare håndforgyldte rammer samt en del af ægteparrets dokumenter vedrørende virksomheden ødelagt.
Kunstgalleriet måtte også i en periode efterfølgende holde lukket, hvilket resulterede i et omsætningstab for kunstgalleriet.
Der henvises i den forbindelse igen til ovennævnte skrivelse af den 17. april 2014, jf. bilag 20.
3.1 Forsikringsudbetaling fra [virksomhed2]
I forbindelse med vandskaden i foråret 2014 fik [person1] udbetalt forsikringspenge fra [virksomhed2].
Til brug for [virksomhed2]s opgørelse af skadens omfang fremsendte [person1] blandt andet en årsrapport for 2013 til [virksomhed2] forsikring, jf. bilag 21.
Af årsrapporten for 2013 fremgår det, at [person1] i indkomståret 2013 havde realiseret et salg på i alt kr. 1.203.000 ekskl. moms.
Af dette salg vedrørte – skønsmæssigt – 95 % fra den udenlandske kunstsamling benævnt [kunstsamling1].
[person1] fremsendte yderligere kvartalsregnskaber for henholdsvis 1., 3. og 4. kvartal 2014 til [virksomhed2]. Kvartalsregnskaberne udarbejdet af [person1] er vedlagt som bilag 22, 23 og 24.
Det fremgår af kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2014, at det realiserede salg i denne periode udgjorde kr. 306.000 ekskl. moms, jf. bilag 22. Det fremgår endvidere, at det realiserede salg i perioden fra den 1. april og frem til vandskaden den 20. april udgjorde kr. 34.000 ekskl. moms, jf. bilag 22.
Det fremgår tilsvarende af kvartalsregnskabet for 3. kvartal 2014, at det realiserede salg i denne periode udgjorde kr. 73.000 ekskl. moms, jf. bilag 23.
Endelig fremgår det af kvartalsregnskabet for 4. kvartal 2014, at det realiserede salg i denne periode udgjorde kr. 109.000 ekskl. moms, jf. bilag 24.
Af ovenstående fremgår det således, at [person1] i indkomståret 2014 havde en omsætning på i alt (kr. 306.000 ekskl. moms + kr. 34.600 ekskl. moms + kr. 73.000 ekskl. moms + kr. 109.000 ekskl. moms) = kr. 522.600 ekskl. moms, dvs. kr. 653.250 inklusiv moms.
Af de ovnnævnte kvartalsregnskaber fremgik tilsvarende resultaterne for indkomståret 2013. [person1] oplyste ligeledes [virksomhed2] herom, idet han til sammenligning ønskede at illustrere, hvordan virksomhedens omsætning tidligere havde været.
Til brug for [virksomhed2]s erstatningsberegning fremsendte [person1] yderligere en tabsopgørelse vedrørende ægteparrets private kunstsamling [kunstsamling1]. Opgørelsen udarbejdet af [person1] er vedlagt som bilag 25.
Af denne tabsopgørelse fremgår det, at der var sket skade for i alt kr. 262.650 på [person1]s og [person6]s private kunstsamling.
[person1] fremsendte endvidere billeddokumentation for skadens omfang samt regninger for bl.a. tabte annonceringsomkostninger, jf. bilag 26 og 27.
Det fremgår af [virksomhed2]s opgørelse af erstatningsbeløbet efter vandskaden i foråret 2014 udarbejdet til SKAT, at [person1] modtog i alt kr. 769.589 i erstatning.
[virksomhed2] forsikrings opgørelse af den 5. september 2016 er vedlagt som bilag 28.
Beløbet fremkommer på følgende måde:
Udbetalingsdato | Beskrivelse | Beløb |
22. maj 2014 | A conto for varer(malerier)+inventar kr. | kr. 104.294 |
23. juni 2014 | Erstatning for malerier | kr. 162.660 |
9. juli 2014 | Driftstab | kr. 32.340 |
24. juli 2014 | Driftstab 2. kvartal | kr. 115.560 |
12. september 2014 | Meromkostninger/annoncering m.v. | kr. 97.700 |
5. november 2014 | Driftstab 3. kvartal | kr. 98.745 |
6. februar 2015 | Meromk. driftstab 4. kvartal | kr. 108.290 |
27. maj 2015 | Afsluttende driftstab | kr. 50.000 |
I alt | kr. 769.589 |
Af ovennævnte vedrørte – skønsmæssigt – 95 % fra den udenlandske kunstsamling benævnt [kunstsamling1].
Dette uanset det fejlagtigt blev benævnt ”driftstab”.
...
4.1 [person1]s selvangivelser for indkomstårene 2012,
2013 og 2014
Med afsæt i [person1]s selvangivelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, har SKAT i afgørelsen af den 9. januar 2017 foretaget privatforbrugsberegninger for [person1] for de pågældende indkomstår, hvortil der henvises til bilag 1 i SKATs afgørelse, jf. bilag 1.
Af SKATs privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fremgår, at [person1] – ifølge SKAT - havde følgende rådighedsbeløb:
2012 | 2013 | 2014 | |
Til rådighed til privatforbrug | kr. -69.304 | kr. 608.306 | kr. 236.035 |
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at når SKATs privatforbrugsberegninger viser, at [person1] for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 havde et negativt beløb til rådighed til privatforbrug, skyldes det en forskydning i formuen.
Det fremgår således også af SKATs privatforbrugsberegninger, at [person1] efter indtægter og udgifter – bortset fra formueforskydninger – havde henholdsvis kr. 91.299, kr. 70.970 og kr. 105.676 til privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Videre skal det fremhæves, at der ikke i de pågældende privatforbrugsberegninger er medtaget indtægter fra salg af udenlandske kunstværker fra den private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].
SKAT har alene medtaget indtægter fra salg af to private biler, idet der henvises til det nedenfor anførte:
Af SKATs opgørelse af [person1]s privatforbrug for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fremgår det, at [person1] i indkomståret 2012 solgte en Nissan Primastar, årgang 2008 til kr. 40.000.
Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT ikke har haft kendskab til bilens primoværdi eller salgspris, hvorfor SKAT har foretaget et skøn over disse. SKAT har skønnet, at bilen den 1. januar 2012 havde en værdi på kr. 50.000, og bilens salgsværdi blev herefter fastsat til kr. 40.000.
Bilen er imidlertid solgt for kr. 90.000.
På baggrund af det udøvede skøn har SKAT fundet, at forskellen på kr. 10.000 skulle anses for et værditab i salgsåret 2012, jf. bilag 1, side 6.
Tilsvarende fremgår det af SKATs opgørelse af [person1]s privatforbrug for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, at [person1] i indkomståret 2014 solgte en Nissan Primera, årgang 2005 til kr. 40.000.
Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT tilsvarende ikke har haft kendskab til denne bils primoværdi eller salgspris, hvorfor SKAT har foretaget et skøn over disse.
SKAT har skønnet, at denne bil havde en værdi på kr. 50.000, og bilens salgsværdi blev herefter fastsat til kr. 40.000.
På baggrund af det udøvede skøn har SKAT fundet, at forskellen på kr. 10.000 skulle anses for et værditab i salgsåret 2014, jf. bilag 1, side 6.
Bilen er imidlertid solgt for kr. 50.000, hvortil der henvises til salgsslutsteddel af den 16. september 2014, jf. bilag 30.
... ...
SKAT har således ikke ved privatforbrugsberegningerne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 medtaget de indsætninger på bankkonto med kontonummer [...][...51], der er beskrevet nedenfor, og som vedrører salg af udenlandske kunstværker i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fra [person1]s og [person6]s private kunstsamling.
Endvidere har SKAT ikke medtaget de indtægter, som [person1] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har opnået ved kontant salg af privat indbo i form af designmøbler, som han igennem årene har købt, og som har tjent til møblering af hans boliger.
At [person1] har solgt privat indbo for betragtelige beløb i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 henvises der til en til brug for sagen udarbejdet opgørelse, jf. bilag 31.
På side 1 i opgørelse er der henvist til en artikel med fotos fra [person1]s bolig i Australien, der fremlægges som bilag 32.
4.2 Indsætninger på bankkonto med kontonummer [...][...51]
Ved brev af den 11. april 2016 anmodede SKAT [person1] om, at dokumentere og redegøre for nogle indsætninger på kontonummer [...][...51] hidrørende fra indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Den 17. august 2016 fremsendte [person1] den efterspurgte redegørelse for indsætningerne i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvortil der henvises til bilag 2-4 til SKATs afgørelse, jf. bilag 1.
Ved brevet af den 17. august 2016 informerede [person1] endvidere SKAT om, at alle bilag var blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade den 20. april 2014, hvorfor han ikke havde mulighed for at fremsende yderligere dokumentation.
I forlængelse heraf oplyste [person1], at en del af indsætningerne hidrørte fra salg af [person1]s private samling af udenlandske kunstværker af blandt andet Warhol, Lichtenstein, Indiana, Dine, Picasso, Hundertwasser, Wunderlich, Dali, Miro m.fl.
4.2.1 Indkomståret 2012
Det fremgår af [person1]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2012, at disse fordeler sig som følger:
Indkomståret 2012 | |
Private indtægter | kr. 40.835,40 |
Ubekendt | kr. 14.425,68 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 107.352,88 |
Privat samling | kr. 552.250 |
Sygesikring | kr. 7.337,69 |
Erstatning | kr. 158.353 |
I alt | kr. 880.554,65 |
Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 2 til SKATs afgørelse, jf. bilag 1.
[person1]s egen liste er vedlagt som bilag 33.
Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Indkomståret 2012 | |
Private indtægter | kr. 24.000 |
Ubekendt | kr. 14.425,68 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 107.352,88 |
Privat samling | kr. 552.250 |
Erstatning | kr. 158.353 |
I alt | kr. 856.381,56 |
Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 7.
Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 856.381,56 udgør (kr. 856.381,56 x 20 %) = kr. 171.276,31, jf. bilag 1, side 7.
Den samlede omsætning i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 856.381,56 – kr. 171.276,31) = kr. 685.105,25.
SKAT har således ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 685.105,25 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 8.
SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.
4.2.2 Indkomståret 2013
Det fremgår af [person1]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2013, at disse fordeler sig som følger:
Indkomståret 2013 | |
Private indtægter | kr. 63.925 |
Ubekendt | kr. 9.000 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 131.793,50 |
Privat samling | kr. 779.612,46 |
Sygesikring | kr. 0 |
Erstatning | kr. 51.600 |
I alt | kr. 1.035.930,96 |
Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 3 til SKATs afgørelse, jf. bilag 1.
[person1]s egen liste er vedlagt som bilag 34.
Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Indkomståret 2013 | |
Private indtægter | kr. 60.925 |
Ubekendt | kr. 9.000 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 131.793,50 |
Privat samling | kr. 779.612,46 |
Erstatning | kr. 51.600 |
I alt | kr. 1.032.930,96 |
Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 8.
[person1]s egen liste er vedlagt som bilag 35.
Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 1.032.930,96 udgør (1.032.930,96 x 20 %) = kr. 206.586,19, jf. bilag 1, side 8.
Den samlede omsætningen i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 1.032.930,69 – kr. 206.586,19) = kr. 826.344,77.
SKAT har således ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 826.344,77 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 8.
SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.
4.2.3 Indkomståret 2014
Det fremgår af [person1]s opgørelse over indsætninger hidrørende fra indkomståret 2014, at disse fordeler sig som følger:
Indkomståret 2014 | |
Private indtægter | kr. 21.199,36 |
Ubekendt/ved ikke | kr. 3.000 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 44.900 |
Privat samling | kr. 503.454,56 |
Sygesikring | kr. 0 |
Erstatning | kr. 611.299 |
I alt | kr. 1.183.852,92 |
Ovennævnte fremgår af bilag 4 til SKATs afgørelse, jf. bilag 1.
Det fremgår af SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, at SKAT anser følgende beløb for omsætning i virksomheden:
Indkomståret 2014 | |
Private indtægter | kr. 15.000 |
Ubekendt/ved ikke | kr. 3.000 |
Kontantsalg/omsætning | kr. 44.900 |
Privat samling | kr. 503.454,56 |
Erstatning | kr. 611.299 |
I alt | kr. 1.177.653,56 |
Ovennævnte oplysninger fremgår af bilag 1, side 8.
Af afgørelsen af den 9. januar 2017 fremgår det endvidere, at SKAT har beregnet at momsen af kr. 1.177.653,56 udgør (kr. 1.177.653,56 x 20 %) = kr. 235.530,71, jf. bilag 1, side 8.
Den samlede omsætningen i virksomheden ekskl. moms udgør herefter ifølge SKAT i alt (kr. 1.177.653,56 – kr. 235.530,71) = kr. 942.122,85.
SKAT har således ved afgørelsen af den 9. januar 2017 anset beløbet på kr. 942.112,85 for at være yderligere indtægt i virksomheden, jf. bilag 1, side 9.
SKAT har ikke foretaget et skøn over udgiftssiden.
...
4.3.2 Køb af Citroën Cactus
I 2014 købte [person1] en ny Citroën Cactus. Det fremgår af [person1]s kontoudtog, at der i den forbindelse blev foretaget 3 hævninger af henholdsvis den 17. september 2014, den 5. november 2014 og den 27. november 2014, jf. bilag 17.
Hævningerne udgjorde til sammen (kr. 100.000 + kr. 60.000 + kr. 54.576) = kr. 214.576.
Det samlede beløb er – ifølge SKATs afgørelse af den 9. januar 2017 – indeholdt i privatforbruget for indkomståret 2014, jf. bilag 1, side 12.
...
1 ANMELDELSERNE
Som det fremgår ovenfor under sagsfremstillingen udspringer nærværende sag af to anonyme anmeldelser dateret henholdsvis den 30. oktober 2014 og den 1. september 2015.
Nærværende sag er således ikke rejst som følge af, at [person1] tidligere har haft skattesager eller har fortaget dispositioner, som skulle give SKAT anledning til at gennemgå hans skatteansættelser for de i nærværende sag omhandlede indkomstår.
I forlængelse heraf er det væsentligt at fremhæve, at [person1] i sagens natur er afgørende uenig i det i anmeldelserne anførte, idet han samtidig skal bemærke, at de udelukkende er indgivet for at chikanere ham og ægtefællen, [person6], hvorfor de ikke skal tillægges nogen betydning.
I forlængelse heraf skal det i øvrigt fremhæves, at det følger af praksis, at anonyme anmeldelser ikke skal føre til, at der pålægges [person1] en skærpet bevisbyrde i sagen, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 21. februar 2017 (Landsskatterettens j.nr. [...]).
I den pågældende sag, hvori Landsskatteretten traf afgørelse den 21. februar 2017 havde en given person tillige fremsendt en anonym anmeldelse til SKAT, hvoraf det fremgik, at den i sagen omhandlede skatteyder misbrugte reglerne omkring befordringsfradrag. Ifølge anmeldelsen skulle skatteyderen have fratrukket omkostninger til befordring mellem to byer hver dag, selvom han reelt ifølge anmelderen kun kørte frem og tilbage mellem de to byer én til to gange om ugen.
I den pågældende sag ændrede Landsskatteretten den af SKAT trufne afgørelse og anførte i relation til den anonyme anmeldelse følgende:
”Det forhold at sagen er startet op på baggrund af en anmel- delse, bør ikke bevirke, at der stilles et yderligere skærpet be- viskrav til klageren end det, der følger af den ekstraordinært lange afstand mellem bopæl og arbejdspladsen, som klageren ses at have løftet.”
Som det fremgår ovenfor, blev skatteyderen ikke pålagt en skærpet bevisbyrde som følge af den anonyme anmeldelse, og det gøres således tilsvarende gældende i nærværende sag, at anmeldelserne ingen betydning skal have for de beviskrav, der stilles til [person1].
2 SKATS SKØN PÅ BAGGRUND AF PRIVATFORBRUGSBEREGNINGER
Det følger af en helt fast praksis, at det er SKAT, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formueforhold giver plads til.
...
Af ovennævnte retspraksis kan det sammenfattende konstateres, at det er SKAT, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, hvilket også direkte fremgår af SKATs egen vejledning, der er citeret ovenfor, jf. Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit A.B.5.3.3.
Videre skal der henvises til fire eksempler fra administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilsidesættelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse, såfremt det kan konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå SKAT har gennemført den skønsmæssige forhøjelse.
...
... ...
Den af SKAT gennemførte forhøjelse ved afgørelsen af den 9. januar 2017 er bl.a. baseret på en privatforbrugsberegning, der var vedlagt SKATs afgørelse som bilag 1, jf. bilag 1.
Af denne privatforbrugsberegning fremgår det direkte, at [person1] havde en positiv indkomst på henholdsvis kr. 91.299, kr. 70.970 og kr. 105.676 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Det bemærkes imidlertid, at SKAT ikke har medtaget den i henhold til statsskattelovens § 5 skattefrie indkomst, som [person1] – i de i sagen omhandlede indkomstår – har modtaget som følge af salg af udenlandske kunstværker fra sin private kunstsamling benævnt [kunstsamling1].
Således fremgår det af SKATs egne opgørelser over indsætninger på [person1]s konto i henholdsvis indkomstårene 2012, 2013 og 2014, at han ved salg af udenlandske kunstværker fra sin private samling har modtaget henholdsvis kr. 552.250, kr. 779.612,46 og kr. 503.454,56, hvortil der henvises til bilag 2, 3 og 4, der var vedlagt SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, jf. bilag 1.
Hertil kommer, at [person1] i de tre indkomstår har solgt privat indbo i form af designmøbler, som tillige har bidraget til underhold af ham og [person6].
Til støtte herfor skal der henvises til den opgørelse, som [person1] har udarbejdet til brug for sagen, der er fremlagt som bilag 31.
Af den pågældende opgørelse fremgår det, at [person1] har solgt privat indbo for ikke ubetydelige beløb, som ikke er medtaget i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegninger.
SKATs privatforbrugsberegninger er derfor udøvet på et forkert grundlag, og der er således ikke grundlag for de gennemførte forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
3 SKATS SKØN PÅ BAGGRUND AF INDSÆTNINGER
Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med de lovfastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Videre følger det af statsskattelovens § 5, at til ovennævnte indkomst henregnes ikke formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, den skattepligtige ejer, stiger i værdi, eller indtægter som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til den pågældendes næringsvej.
Således er salg af privat indbo ikke skattepligtigt i henhold til ovennævnte bestemmelse i statsskattelovens § 4.
I nærværende sag har SKAT i henhold til statsskattelovens § 4 foretaget en skønsmæssig ansættelse af [person1]s overskud af virksomhed med henvisning til, at der er indsat en række beløb på hans konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Som følge af ovennævnte er det imidlertid væsentligt at have for øje, at det forhold, at der indsættes beløb på en konto, ikke er ensbetydende med, at der skal betales skat af disse i henhold til statsskattelovens § 4, idet der skal tages stilling til, om der er tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4 eller skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.
...Som det fremgår af ovennævnte Landskatteretsafgørelse, skal der tages stilling til, hvorvidt en indtægt er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 eller skattefri i henhold til statsskattelovens § 5.
Videre følger det direkte af Landsskatterettens afgørelse, at i det omfang indtægterne må anses som skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5, da vil SKATs skønsmæssige forhøjelse ved en udarbejdet privatforbrugsberegning skulle nedsættes med de beløb, der svarer til de indtægter, der kvalificeres som skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.
Endelig skal der henvises til Skatterådets bindende svar af den 28. januar 2014 offentliggjort i TfS 2014, 422.
...
Som det fremgår af ovennævnte praksis, lægges der, ved vurdering af om indtægter er omfattet af statsskattelovens § 4 eller statsskattelovens § 5 vægt på, hvad intentionen var ved erhvervelsen af de formuegenstande, som ved salget har genereret de modtagne indtægter.
Herudover lægges der, som det fremgår ovenfor, vægt på, hvorledes de pågældende formuegenstande har været opbevaret i perioden mellem henholdsvis købet og salget, samt hvorvidt der er tale om genstande, der indgår som en naturlig del af skatteyderens eventuelle næringsvej.
... ...
Med afsæt i ovennævnte praksis gør [person1] gældende, at hans indtægter fra salg af den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5, hvorfor der ikke er grundlag for SKATs skønsmæssige forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for de pågældende indkomstår.
Til støtte herfor skal der henvises til de momenter, som er tillagt betydning ved den ovennævnte praksis.
For det første skal der således henvises til [person1]s hensigt bag erhvervelsen af den store private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker.
Som det fremgår af sagsfremstillingen, påbegyndte [person1] i 1967 sporadisk at opkøbe udenlandske kunstværker. Dette som følge af hans passion for møbelarkitektur og designlinjer, der tillige dannede grundlag for hans interesse for kunst.
I løbet af årene 1967-1970 fik [person1] således oparbejdet en egentlig privat kunstsamling under samlernavnet [kunstsamling1]. I de efterfølgende år udvidede [person1] løbende sin private kunstsamling, der som allerede beskrevet udelukkende bestod af udenlandske kunstværker.
Kunstsamlingen blev således skabt som følge af en interesse for kunst.
At den udenlandske kunstsamling blev skabt på baggrund af en interesse for kunst og ikke ønsket om profit, støttes også af den omstændighed, at [person1] ikke købte kunsten for at omsætte denne.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, solgte [person1] derfor også først udenlandske kunstværker fra samlingen, da han – grundet pensionsalderen – så sig nødsaget til at nedbringe antallet af kunstværker.
Videre skal der i den forbindelse henvises til, at de udenlandske kunstværker også alle er købt for private beskattede midler, hvilket tillige støtter [person1]s oplysninger om, at samlingen blev holdt adskilt fra hans øvrige erhvervsmæssige aktiviteter og derfor alene havde privat karakter.
For det andet skal der henvises til [person1]s opbevaring af den udenlandske kunstsamling, der tillige støtter oplysningerne om, at denne alene havde karakter af en privat kunstsamling.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har [person1] opbevaret den private kunstsamling forskellige steder i løbet af årene – og den er på intet tidspunkt blevet udstillet i et kunstgalleri eller tilsvarende.
I perioden 1971-1979 hvor [person1] opholdte sig i Danmark, blev størstedelen af den private kunstsamling opbevaret i [USA], eftersom det ikke umiddelbart var muligt at fragte værkerne til Danmark. Dette var uden interesse for [person1], idet han ikke havde nogen intention om at sælge de udenlandske kunstværker.
I perioden 1980-1986 hvor [person1] opholdte sig i Australien, blev den udenlandske kunstsamling således fortsat opbevaret i [USA], og de kunstværker, som blev tilkøbt i perioden 1971-1979, blev opbevaret på et lager til et større varehus beliggende på adressen [adresse3], [by7]. [person1] medbragte således ikke værkerne til Australien, og de indgik ikke på nogen måde i de erhvervsmæssige aktiviteter, som han udøvede i perioden 1980-1986 som såkaldt ”picture maker”.
Som det således fremgår ovenfor, har den udenlandske kunstsamling i perioden 1967-2010 været opbevaret forsvarligt adskilt fra [person1]s og [person6]s virksomheder samt øvrige personlige ejendele, hvilket klart støtter oplysningerne om, at den alene var af privat karakter og uden sammenhæng til deres erhvervsmæssige aktiviteter.
For det tredje skal det i forlængelse heraf tillægges betydning, at den udenlandske kunstsamling ikke på noget tidspunkt – helt eller delvist – har indgået som en naturlig del af [person1]s næringsvej.
Som det fremgår af sagsfremstillingen, har [person1] udelukkende bidraget til at drive kunstgalleri med køb og salg af dansk kunst – og ikke udenlandsk kunst.
I forlængelse heraf skal det fremhæves, at den private kunstsamling alene bestod af udenlandske værker, som [person1] og [person6] opkøbte i udlandet og herefter bragt til Danmark i overensstemmelse med det anførte under sagsfremstillingen.
Endvidere skal det fremhæves, at de udenlandske værker tilhørende den private kunstsamling repræsenterede en væsentlig højere værdi end de danske kunstværker, som blev forsøgt solgt i kunstgalleriet i [by1].
Der var herefter ingen sammenhæng mellem de danske værker tilhørende kunstgalleriet og de udenlandske kunstværker fra den private kunstsamling – og der har altid været en klar adskillelse herimellem.
Endvidere fremgår det af sagsfremstillingen, at kunstgalleriet blev drevet fra lejede lokaler i [by1]. I den forbindelse skal det således også fremhæves, at fremvisning og salg af udenlandske kunstværker fra den private samling udelukkende foregik fra ægteparrets private bopæl.
Til støtte herfor henvises i øvrigt til de annoncer og opgørelser over den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker, der alle henviser til [person1] og [person6]s private adresse [adresse1], [by1], jf. eksempelvis bilag 11-14.
[person1] og [person6] benyttede således også udelukkende kunstgalleriets kælderlokale til opbevaring af den resterende del af den private kunstsamling, som – grundet pladsmangel – ikke kunne opbevares på ægteparrets bopæl på adressen [adresse1], [by1].
Kunstværkerne fra den private kunstsamling er således heller ikke på noget tidspunkt blevet fremvist i de lejede lokaler tilhørende kunstgalleriet beliggende på adressen [adresse2], [by1].
I kunstgalleriets vinduer blev der ligeledes udelukkende fremvist danske kunstværker tilhørende kunstgalleriet.
Køberne til de udenlandske kunstværker har således også utvivlsomt været bevidste om, at de har handlet med ægteparret privat og ikke med [person1]s kunstgalleri ved købet af udenlandske kunstværker fra den private samling.
Endelig skal det igen fremhæves, at de udenlandske kunstværker i den private kunstsamling udelukkende blev erhvervet for ægteparrets private midler, hvorfor den private kunstsamling må anses for at være blevet erhvervet som privat indbo.
På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at [person1] har holdt den private kunstsamling adskilt fra sit kunstgalleri hvorfor den private kunstsamling ikke kan anses for at indgå som en naturlig del af [person1]s næringsvej.
... ...
Sammenfattende gøres det således med afsæt i ovennævnte praksis og momenter gældende, at indtægterne fra salget af [person1]s udenlandske kunstværker er skattefrie i henhold til statsskattelovens 5, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henvisning til statsskattelovens § 4.
4 ANSÆTTELSESFRISTEN FOR INDKOMSTÅRET 2012
Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan forhøje en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Den ordinære frist for at varsle en forhøjelse af en skatteansættelse for indkomståret 2012 udløb således 1. maj 2016.
Det følger imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage en ansættelse af indkomstskat, hvis én af betingelserne er opfyldt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.
Således har SKAT eksempelvis mulighed for – efter udløbet af den ordinære frist – at foretage ændringer i en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Som det direkte fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse, at den skattepligtige som minimum har handlet groft uagtsom.
I relation til denne vurdering af om skatteyder har handlet groft uagtsomt, er det særdeles væsentligt at have for øje, at det ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.
Om der er handlet groft uagtsomt, kræver derimod en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet – dvs. i foråret 2013 for så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2012.
...
... ...
Det fremgår af ovennævnte retspraksis og administrativ praksis, at der i forbindelse med vurderingen af grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal foretages en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet.
SKAT var således forpligtet til at foretage en samlet vurdering af [person1]s subjektive forhold på selvangivelsestidspunktet ved vurderingen af grundlaget for ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2012 i nærværende sag.
[person1] har på intet tidspunkt haft til hensigt at unddrage sig skat ved ikke at selvangive indkomsten hidrørende fra salg af udenlandske kunstværker fra den private samling.
En sådan vurdering af de subjektive forhold har SKAT ikke foretaget.
I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at der ved vurderingen skal tages afsæt i, at [person1] har samlet kunstværker, og at det er helt naturligt, at et efterfølgende salg af disse er at anse som en formuedisposition uden betydning for sælgerens skattemæssige forhold, idet indtægterne herfra typisk vil være skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5.
Det er således aldrig faldet [person1] ind, at han skulle beskattes af privat indbo, som alene har været erhvervet ud fra en interesse, uden at han på nogen måde har haft til hensigt at skulle tjene på et efterfølgende salg.
Videre er det væsentligt at fremhæve, at [person1] også har holdt den private samling af udenlandske kunstværker adskilt fra de øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, som han har haft gennem årene, hvilket i sagens natur blot har styrket hans antagelse om, at der ikke var grundlag for at opgive de indtægter, som han måtte erhverve ved salg af de private udenlandske kunstværker.
At han ikke har indtægtsført de beløb, som han har modtaget ved salg af de udenlandske kunstværker, kan derfor ikke tages til indtægt for at være groft uagtsomt på selvangivelsestidspunktet for fastsættelsen af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2012.
Som følge heraf gøres det gældende, at [person1]ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2012 ikke er opfyldte i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
...
Under kontormødet med Skatteankestyrelsen den 2. oktober 2019 understregede klagerens repræsentant, at ægtefællernes private samling bestod af udenlandsk kunst, hvorimod der alene blev solgt dansk kunst i parternes galleri. Indsætningerne på ægtefællernes konti vedrørende udenlandsk kunst udgør derfor, ifølge klagerens repræsentant, skattefri salg af kunst fra privat kunstsamling.
Ifølge repræsentanten er [kunstsamling1] et fælles projekt for ægtefællerne. [kunstsamling1] er navnet for ægtefællernes private, udenlandske kunstsamling, og det er ikke en virksomhed. Baggrunden for, at klageren i sin tid oprettede et samlernavn, var, at internationale kunstnere ikke ønskede at handle med privatpersoner, da det kunne medføre en udvanding af en kunstners navn, hvis deres kunst var allemandseje.
Det blev desuden oplyst, at klagerens ægtefælles kunst primært blev solgt i udlandet, da det var en relativ eksklusiv prisklasse, og det danske marked derfor ikke kunne bære en kunstner som hende.
For så vidt angår formalitetsspørgsmålet, understregede repræsentanten, at ægtefællerne ikke havde handlet groft uagtsomt, da de solgte udenlandske malerier havde været en del af ægtefællernes private kunstsamling.
I skrivelse af 12. december 2019 er klagerens repræsentant fremkommet med yderligere bemærkninger:
”...
Efter aftale med Skatteankestyrelsen fremsendes hermed i forlængelse af det afholdte møde den 2. oktober 2019 følgende:
| • | Liste over malerier og grafik i privat samling, jf. Bilag 22 |
| • | Liste over skulpturer i den private samling, jf. Bilag 23 |
| • | Liste over private biler, som blev importeret til Danmark og efterfølgende solgt uden registreringsafgift i Danmark, jf. Bilag 24 |
| • | Police fra [virksomhed5] – et selskabet i [virksomhed9] dateret den 7. maj 2015, jf. Bilag 25 |
Af ovennævnte police fra [virksomhed5] – et selskab i [virksomhed9] fremgår det, at [person6] havde en familieforsikring for sin husstand på adressen [adresse1], [by1] med en forsikringssum på kr. 1.339.000 kr., som ifølge [person6]s oplysninger var baseret på den anslåede værdi af den private kunstsamling på kr. 13.390.000, således at husstanden var forsikret svarende til 10 % af nævnte salgsværdi.
...”
Klageren har i supplerende bemærkninger af 16 august 2021 anført følgende:
”...
1 Skatteansættelserne
I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte side 33, 3. sidste afsnit i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 skal det fremhæves, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte skønsmæssige forhøjelser af [person1]s overskud af virksomhed med henholdsvis kr. 720.705, kr. 1.363.944 og kr. 987.112 i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Dette fordi [person1] i de pågældende indkomstår har solgt udenlandske kunstværker og møbler fra sin private samling samt indbo, hvilket er [person1]s indkomstopgørelser uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra a.
Det skal videre i forlængelse af det af Skatteankestyrelsen anførte side 34, 1. afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 fremhæves, at [person1] har selvangivet et underskud af virksomhed i den i sagen omhandlede periode, dvs. indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
Der er således ikke i denne sag tale om en situation, hvor der ikke er selvangivet resultat af virksomhed.
Det var blandt andet som følge af et underskud tre år i træk i virksomheden, at [person1] valgte at lukke driften af kunstgalleriet i [by1] i 2015. Som følge af underskuddene måtte [person1] konstatere, at markedet for salg af danske kunstværker var kraftigt nedadgående i de år, hvor kunstgalleriet blev drevet fra adressen i [by1].
Markedet ændrede sig således.
Som anført side 34, 2. sidste afsnit i supplerende indlæg af den 3. juli 2017 til Skatteankestyrelsen fremgår det af SKATs egne opgørelser over indsætninger på [person1]s konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014, at [person1] ved salg af udenlandske kunstværker fra sin private samling i disse indkomstår har modtaget henholdsvis kr. 552.250, kr. 779.612,46 og kr.
503.454,56, jf. de vedlagte bilag 1-3 til SKATs afgørelse af den 9. januar 2017, jf. Bilag 1.
Skatteankestyrelsen har side 35, 5. afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 anført følgende:
”Da klagerens næringsvej er salg af kunst, skal klageren kunne fremlægge behørig dokumentation for, hvilke kunstværker, der er ejet af klageren privat.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort at have haft en privat udenlandsk kunstsamling af den størrelse, som oplyst af klageren, herunder, at de solgte værker i overvejende grad var ejet af klageren
Uanset at det ikke kan udelukkes, at nogle af de solgte kunstværker er fra ægtefællernes private kunstsamling, finder retten, at der foreligger en betydelig sammenblanding af private og erhvervsmæssige aktiver, og det derfor ikke er muligt at identificere, hvilke værker, der er private og hvilke, der er ejet af galleriet.”
I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte skal der helt overordnet henvises til det anførte under afsnit 1 vedrørende [person1]s livsførelse i årene 1967-2012, jf. side 3-11 i supplerende indlæg af den 3. juli 2017.
Som det fremgår af denne beskrivelse, beskæftigede [person1] sig indenfor den kunstneriske verden, i hvilken forbindelse [person1] stiftede bekendtskaber med flere kunstner som henholdsvis Andy Warhol, Liechtenstein, Dine, Indiana, Dali og Hundertwasser.
Disse bekendtskaber skabte hos [person1] en nysgerrighed for kunst, og i kraft af netop sit sideløbende arbejde indenfor den kunstneriske verden fik [person1] en naturlig adgang til at købe udenlandske kunstværker. Dette som følge af [person1]s forskellige ophold i udlandet i årene 1967-2012.
[person1] begyndte således allerede fra 1967 sporadisk at opkøbe udenlandske kunstværker. [person1] opbyggede således løbende en egentlig privat kunstsamling.
Som anført side 4, 6. afsnit i supplerende indlæg af den 3. juli 2017 forholdt det sig således, at flere kunstnere med ambition om at blive anerkendt ikke ønskede at sælge deres kunstværker til private personer. [person1] valgte som følge heraf at opkøb sine udenlandske kunstværker gennem samlernavnet ”[kunstsamling1]”.
Dette navn har sidenhen fulgt [person1], idet [person1] efterfølgende altid har købt sine private udenlandske kunstværker under netop dette samlernavn.
I 2010 påbegyndte [person1] – under sin nye tilværelse som pensionist – at sælge ud af den private kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker.
Hertil kommer, at [person1] og [person6] i 2012 donerede i alt ca. 550 kunstværker fra den private kunstsamling til Kræftens Bekæmpelse. Disse kunstværker blev efterfølgende solgt på auktioner gennem auktionshuset [virksomhed6], og overskuddet gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Ovennævnte donation var foranlediget af, at [person1] selv havde haft kræft helt tæt på livet. I den forbindelse kan det oplyses, at [person1] efterfølgende er blevet diagnosticeret med kræft, hvortil der henvises til en oversigt over [person1]s helbredssituation, jf. Bilag 41.
På baggrund af ovenstående er det således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse har lagt til grund, at [person1] ikke har godtgjort, at [person1] og [person6] har haft en privat udenlandsk kunstsamling af den størrelsesorden, som oplyst af [person1].
Det er videre ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at [person1] ikke på behørig vis har godtgjort, hvilke kunstværker der var ejet af [person1] privat, jf. nærmere herom i det følgende.
Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at kunstværker alle er unikke og således nemme at identificere.
I denne sag er det særligt nemt, da der blot skal skelnes mellem dansk og udenlandsk kunst.
Som anført side 11 m.fl. under afsnit 2.1 i supplerende indlæg af den 3. juli 2017 etablerede [person1] et kunstgalleri ved ægteparrets tilbagekomst til Danmark i 2012.
Kunstgalleriet blev registreret under virksomhedsnavnet [virksomhed1], som [person1] havde haft registreret i forbindelse med det konsulentarbejde i perioden fra 2002 og frem.
Virksomheden havde CVR-nr. [...1].
Kunstgalleriet i [by1] blev etableret med henblik på udstilling af danske kunstværker.
I de år, hvor [person1] drev kunstgalleriet i [by1], blev der således alene solgt danske kunstværker af [person7], [person8], [person9], [person10], [person11], [person12] og [person13].
[person1] og [person6]s salg af de udenlandske kunstværker skete imidlertid i ægteparrets private bolig beliggende [adresse1], [by1], hvor interesserede købere således kom og besigtigede kunsten. Dette selvom at en del af den private udenlandske kunstsamling var opmagasineret i kælderlokalet tilhørende de lokaler, som blev lejet til brug for kunstgalleriet i perioden 2012-2014.
De udenlandske kunstværker blev imidlertid på intet tidspunkt udstillet i det kunstgalleri, som [person1] etablerede på adressen [adresse2], [by1].
Det forekom imidlertid, at kunstinteresserede, som mødte op i kunstgalleriet og forespurgte på internationalt anerkendt kunst, blev taget med hjem til den private bopæl – beliggende på adressen [adresse1], [by1] – og fik forevist udenlandske kunstværker fra [person1]s og [person6]s private kunstsamling.
Det er således de i sagen omtalte udenlandske kunstværker, der er ejet af [person1] og [person6]privat. En kunstsamling som startede allerede i 1967.
Derimod er de omtalte danske kunstværker ikke ejet af [person1] og [person6]privat.
På baggrund af ovenstående er det således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at ”der foreligger en betydelig sammenblanding af private og erhvervsmæssige aktiver, og det derfor ikke er muligt at identificere, hvilke værker, der er private og hvilke, der er ejet af galleriet”.
I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at Skatteankestyrelsen har anført, at det ikke kan udelukkes, ”at nogle af de solgte kunstværker er fra ægtefællernes private kunstsamling”.
Det af Skatteankestyrelsen anførte kan således tages til indtægt for, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at [person1] og [person6] har haft en privat kunstsamling.
I den forbindelse skal der henvises til de private regninger og overdragelsesdokumenter, som blev udarbejdet ved [person1]s og [person6]s private salg, jf. Bilag 18 og Bilag 19.
Det fremgår direkte heraf, at salgene vedrører ”Køb af Kunst fra privat-Samling”, jf. Bilag 19. Hertil fremgår videre [person1] og [person6]s private adresse beliggende på adressen [adresse1], [by1].
Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen side 36, 6. afsnit i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 har anført, at der ikke er fremlagt objektiv dokumentation til støtte for [person1]s oplysninger og forklaringer.
På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at der ikke er grundlag for SKATs skønsmæssige forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for de i sagen omhandlede indkomstår.
Dette fordi de i sagen omhandlede indsætninger på [person1]s konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 relaterer sig til [person1]s indtægter fra salg af henholdsvis privat kunstsamling af udenlandske kunstværker og privat indbo.
Der er således ikke grundlag for at henføre indsætningerne til [person1]s overskud af virksomhed, jf. nærmere herom i det følgende.
... ...
Afgørende for denne sag er herefter, hvorvidt indsætningerne på [person1]s konto udgør skattefrie indtægter i henhold til statsskattelovens § 5, litra a eller om [person1] har erhvervet indtægterne som led i sin næringsvej eller i spekulation.
(...)
At der ikke er grundlag for at henføre indsætningerne til [person1] sens overskud af virksomhed eller næringsvej i øvrigt, skal der henvises til byrettens dom afsagt den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR, der ved- lægges som Bilag 42.
(...)
Som det fremgår af rettens præmisser, fandt retten, at sagsøger havde godtgjort, at hestene var sagsøgerens private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.
Dette særligt med henvisning til de for retten afgivne forklaringer for såvel sagsøger som vidner.
Hertil bemærkede retten, at der var adskillelse mellem sagsøgers private heste og hestene, som sagsøger havde i virksomheden. Derudover bemærkede retten videre, at der tillige var en betydelig forskel mellem sagsøgers private heste og de heste, som sagsøger havde i virksomheden, idet sagsøgers private heste var af større økonomisk værdi.
Sagsøger havde således med sin forklaring og bevisførelse for retten afkræftet den formodning der var for, at de i sagen omhandlede salg af de to heste var sket som led i sagsøgers næringsvirksomhed.
Med støtte i praksis, herunder også byrettens dom afsagt den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR, er der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, idet de i sagen omhandlede indtægter ikke relaterer sig til [person1]s næringsvej.
Dette helt overordnet med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen, herunder følgende:
| 1) | at [person1] alene har drevet næring med salg af danske kunstværker |
| 2) | at den udenlandske kunstsamling ikke på noget tidspunkt – helt eller delvist – har indgået som en naturlig del af [person1]s næringsvej |
| 3) | at [person1] – og for så vidt tillige [person6] – har erhvervet de udenlandske kunstværker ved brug af private midler |
| 4) | at de udenlandske kunstværker er erhvervet før [person1] etablerede et galleri med udstilling og salg af danske kunstværker |
| 5) | at [person1] har solgt de udenlandske kunstværker i sit samlernavn ”[kunstsamling1]” |
| 6) | at [person1] på udstedte regninger og overdragelsesdokumenter i forbindelse med salg af udenlandske kunstværker angav ”privatsamling” og anført privatadressen |
| 7) | at [person1]s køb og salg af udenlandske kunstværker ikke har været systematisk og regelmæssig. |
... ...
På baggrund af ovenstående vil [person1] således alene kunne beskattes af indsætningerne på sin konto, såfremt [person1] har erhvervet de i sagen omhandlede udenlandske kunstværker i spekulationsøjemed.
(...)
Til støtte for, at [person1] ikke har erhvervet de i sagen omhandlede udenlandske kunstværker i spekulationsøjemed, skal der henvises til retspraksis offentliggjort i TfS 1987, 161.
(...)
Af ovenstående praksis fremgår det, at der ved afgørelsen af, om indsætningerne fra salgene af [person1]s private kunstsamling og indbo udgør skattefrie indtægter, skal lægges vægt på følgende:
| • | For det første hvordan købet af det private indbo blev finansieret. |
| • | For det andet hvad [person1]s primære erhverv består i. |
| • | For det tredje hvad hensigten var med købet af det private indbo. |
I det følgende skal sagens faktum med særlig betydning for disse tre forhold fremhæves:
For det første skal det fremhæves, at den i sagen omtalte kunstsamling bestående af udenlandske kunstværker blev købt af [person1] ved anvendelse af private midler.
Som det fremgår af sagens faktum, påbegyndte [person1] allerede i 1967 sporadisk at opkøbe udenlandske kunstværker. Dette som følge af hans passion for møbelarkitektur og designlinjer, der tillige dannede grundlag for hans interesse for kunst.
I løbet af årene efter 1967 fik [person1] således oparbejdet en egentlig privat kunstsamling under samlernavnet [kunstsamling1]. I de efterfølgende år udvidede [person1] løbende sin private kunstsamling, der som allerede beskrevet udelukkende bestod af udenlandske kunstværker.
Kunstsamlingen blev således skabt som følge af en interesse for kunst.
For det andet skal det fremhæves, at [person1]s virke i disse år bestod i konsulentarbejde for blandt andet [virksomhed10] i [USA] og for [virksomhed10] i [Australien].
[person1]s kunstsamling af udenlandske kunstværker er således sket på et tidspunkt, hvor [person1]ikke drev virksomhed med køb og salg af kunstværker.
[person1]s samling af udenlandske kunstværker er således erhvervet, før den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt.
Samlingen af udenlandske kunstværker har [person1] på intet tidspunkt overført som varelager til virksomheden, idet [person1] alene har solgt danske kunstværker i virksomhedsregi.
For det tredje skal det – sammenholdt med de to ovenstående forhold – fremhæves, at [person1]s hensigt med den løbende erhvervelse af samlingen af udenlandske kunstværker var drevet af en personlig interesse for kunst.
At den udenlandske kunstsamling blev skabt på baggrund af en personlig interesse for kunst og ikke ønsket om profit, støttes også af den omstændighed, at [person1] ikke købte kunsten for at omsætte den.
... ...
På baggrund af ovenstående fastholdes det, at [person1] har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede indsætninger på hans konto er hans personlige skatteansættelser uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5.
Skatteankestyrelsens henvisning til Østre Landsrets afsagte dom af den 23. april 1990 offentliggjort som TfS 1990.26 kan ikke føre til et andet resultat, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 19. september 2008 ( LSR’s j.nr. 0801235) og byrettens dom afsagt den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR.
(...)
DEN FORMELLE DEL
Hertil kommer – i forlængelse af det under den materielle del anførte – at hverken [person1] eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3.
I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert, eller det efterfølgende viser sig, at indsætninger bliver skattepligtige, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
Til støtte herfor skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. november 2020 ( LSR’s j.nr. 18-0005817). Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2013.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde handlet som minimum groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser.
Som begrundelse anførte Landsskatteretten følgende:
”SKAT har udsendt forslag om ændring af skatteansættelsen den 9. februar 2018 og afgørelsen er dateret den 22. maj 2018. Den forkortede ligningsfrist for indkomstårene 2008-2013 er derfor overskredet, da forslag senest skulle være udstedt den 30. juni i henholdsvis 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.
Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Indkomståret 2016 er foretaget indenfor den korte ligningsfrist, da forslag er sendt inden 30. juni 2018. For indkomstårene 2014-2015, er klageren omfattet af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter forslag om ændring af skatteansættelsen skal være udstedt senest den 1. maj 2018 og afgørelse senest 1. august 2018, da der er tale om “helt tilsvarende forhold” som for 2016. SKAT har udsendt forslag den 9. februar 2018 og truffet afgørelse den 22. maj 2018, hvorefter den ordinære ansættelsesfrist ses at være overholdt.
For indkomstårene 2008-2013, anser retten efter en konkret vurdering, at klageren ikke kan anses for at have handlet minimum groft uagtsomt. SKAT har således ikke haft hjemmel til ekstraordinært at genoptage indkomstårene 2008-2013.
Retten lægger herved særlig vægt på, at såvel det af repræsentanten fremførte som den fremlagte dokumentation sandsynliggør, at klageren har forsøgt at efterleve reglerne, men at det ikke var muligt for ham at indhente den fornødne dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 .” (min understregning)
Videre skal der henvises til [Skatteankenævnet]’ afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 43. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive valutaindsætninger på henholdsvis kr. 186.049 og kr. 190.415 på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.
Som begrundelse for beskatningen fremgår der af SKATs afgørelse følgende:
”SKAT begrunder ansættelsen med, at der ikke på betryggende vis er fremlagt dokumentation for optagelse af lånet og at der ikke foreligger dokumentation for pengestrømmen i forbindelse med udbetaling af lånet til dig. SKAT er således af den opfattelse, at det ikke er godtgjort og dokumenteret, at der er tale om et lån, men derimod en udbetaling af løbende ydelser, som anses at være almindelig skattepligtig indkomst.”
Om de faktiske forhold i sagen fremgår følgende:
”Klageren har oplyst, at pengene stammer fra et lån, som er givet af [långiver]. I perioden 27. april 1995 og frem til 5. oktober 1999, var [långiver] gift med klagerens datter.
Der foreligger underskrevet lånedokument dateret den 4. april 2012 på 250.000 Euro. Klageren har forklaret, at der til en start blev anbragt 100.000 Euro i en bankboks i [bank], hvor [långiver] i forvejen var kunde. De resterende 150.000 Euro kunne udbetales til klageren, såfremt han ønskede dette. Klageren har ligeledes forklaret, at han havde adgang til den bankboks, hvori lånet var placeret i kontanter. Af lånedokumentet fremgår navne på långiver og låntager, samt hvilket beløb lånet udgør.
[Bank] har ved en erklæring bekræftet, at [långiver] har en bankboks i den pågældende bank.
[Långiver] har ligeledes bekræftet ved en erklæring, at han har ydet et familielån til klageren og pengene var placeret i en bankboks i [bank].”
På baggrund af det i sagen fremlagte fandt [Skatteankenævnet], at klageren ikke havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive valutaindsætninger på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.
Som begrundelse herfor anførte [Skatteankenævnet] følgende:
”Da klageren er omfattet af den forkortede ligningsfrist, skulle varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 afsendes senest den 30. juni 2015, og den varslede ansættelse skulle foretages senest den 1. oktober 2015. For indkomståret 2014 skulle varsel afsendes senest den 30. juni 2016 og ansættelsen skulle foretages senest den 1. oktober 2016.
SKAT har sendt forslag til afgørelse den 10. maj 2017 og truffet afgørelse den 5. september 2017.
Den forkortede ligningsfrist er dermed ikke overholdt for indkomstårene 2013 og 2014.
SKAT har vurderet, at klageren som minimum har handlet groft uagtsom, idet han har undladt at selvangive alle sine indtægter, og at han derfor er omfattet af de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Nævnet finder, at SKATs begrundelse for, at klageren har handlet groft uagtsomt, er meget sparsom.
Under hensyn til de af klageren og hans datter afgivne forklaringer i forbindelse med fremmøde for nævnet, er det efter en konkret vurdering nævnets opfattelse, at klageren har ageret ud fra den overbevisning, at han havde fået en lån af [långiver]. Der er i den forbindelse særligt henset til, at klageren har ind- sat betydelige kontante beløb på sin bankkonto, hvilket indikerer, at han ikke har haft til hensigt at uddrage sig skat ved at skjule pengene.
På den baggrund finder nævnet ikke, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. Nævnet finder derfor heller ikke, at der har været grundlag for at fravige den forkortede ligningsfrist, og tilsidesætter derfor SKATs afgørelse som ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014, idet den forkortede ligningsfrist var udløbet på tidspunktet for både varsel om ændring og ansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 .” (min understregning)
Som det fremgår af [Skatteankenævnet]’ afgørelse, fandt skatteankenævnet, at klageren havde ageret ud fra den overbevisning, at han havde fået et lån, som var hans skatteansættelser uvedkommende.
Den manglende selvangivelse var herefter ikke et udslag af en disposition, som kunne betragtes som minimum groft uagtsomt.
Det forhold, at der i sagen var tale om betydelige kontante valutaindsætninger kunne ikke føre til et andet resultat.
Det fremgår videre af afgørelsen, at [Skatteankenævnet] i sin vurdering lagde vægt på klagerens forklaring. Endeligt lagde [Skatteankenævnet] til grund, at SKATs begrundelse for, at klageren havde handlet groft uagtsomt, var meget sparsom.
... ...
Som det fremgår under den materielle del, har [person1] ikke selvangivet de i sagen omhandlede indsætninger på sin konto i indkomstårene 2012-2014, idet indsætningerne ikke skal henregnes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og § 5.
Det anfægtes således, at [person1] ved ikke at henregne ind- sætningerne til sin skattepligtige indkomst har udvist en adfærd, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.
Såfremt [person1] mod forventning findes skattepligtig af de i sagen omhandlede indsætninger, da er det alene udtryk for, at [person1] ikke har været i stand til at føre et tilstrækkeligt bevis.
Dette er imidlertid ikke udtryk for en adfærd, der kan karakteriseres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet [person1] ikke har haft til hensigt at unddrage sig at betale skat, hvilket er afgørende i forbindelse med denne vurdering, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 ( LSR's j.nr. 13-0115046) og [Skatteankenævnet] ' afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 43.
Således har Skatteankestyrelsen også selv anført, at "det ikke kan udelukkes, at nogle af de solgte kunstværker er fra ægtefællernes private kunstsamling".
Med afsæt i den konstatering, har Skattestyrelsen (daværende SKAT) ikke dokumenteret, at der er handlet groft uagtsomt - tværtimod.
På baggrund heraf fastholdes det, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2012, idet hverken [person1] eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
(...)
...”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Af statsskattelovens § 5, litra a, fremgår blandt andet, at indtægter, der hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, hvis disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Bevisbyrden herfor ligger hos skatteyderen og skærpes i det tilfælde, at der er tale om interesseforbundne parter, jf. Højesterets dom offentliggjort som SKM2005.409.HR.
Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).
Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.
Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Desuden skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, samt henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.
Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905.HR).
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastslår, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.
Konkrete indsætninger
SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog og på baggrund af klagerens efterfølgende redegørelser anset indsætningerne på klagerens bankkonto på i alt 856.381,65 kr. i 2012, 1.032.930,96 kr. i 2013 og 1.177.653,56 kr. i 2014 som udeholdt omsætning i klagerens virksomhed.
SKAT har derfor forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 685.105 kr. ekskl. moms i 2012, 826.344 kr. ekskl. moms i 2013 og 942.112 kr. ekskl. moms i 2014.
Da klagerens næringsvej er salg af kunst, skal klageren kunne fremlægge behørig dokumentation for, hvilke kunstværker der er ejet af klageren privat.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort at have haft en privat udenlandsk kunstsamling af den størrelse, som er oplyst af klageren, herunder at de solgte værker i overvejende grad var ejet af klageren privat.
Uanset at det ikke kan udelukkes, at nogle af de solgte kunstværker er fra ægtefællernes private kunstsamling, finder retten, at der foreligger en betydelig sammenblanding af private og erhvervsmæssige aktiver, og at det derfor ikke er muligt at identificere, hvilke værker der er private, og hvilke der er ejet af galleriet.
Der henvises til Østre Landsrets dom af 23. april 1990, offentliggjort i TfS 1990.236.
Retten bemærker desuden, at det ikke fremgår af klagerens private indboforsikring, at ægtefællerne ejede kunstgenstande af særlig værdi. Forsikringspolicen skelner mellem almindeligt indbo og ”særlige private værdigenstande”, hvor sidstnævnte dækkes af en værdi op til 201.000 kr. ud af en samlet forsikringssum på 1.339.000 kr.
Det anses desuden for usandsynligt, at en privat kunstsamling til en, ifølge klageren, anslået værdi på 8-10 millioner kr., kun er forsikret for 201.000 kr., svarende til under 1 % af værdien, særligt i det tilfælde, hvor køb og salg af kunstgenstande er klagerens levevej.
Retten bemærker desuden, at klageren, ved i forbindelse med udbetaling af driftstabsforsikring, ikke at have givet forsikringsselskabet oplysning om en eventuel privat kunstsamling, har ageret som om, at alle kunstværkerne var ejet af galleriet og dermed omfattet af galleriets driftstabserstatning. Yderligere har klageren annonceret, solgt og udstedt fakturaer vedrørende salg af udenlandsk kunst i virksomhedens navn.
Retten finder på denne baggrund, at de solgte kunstværker, herunder værker solgt via [kunstsamling1], er solgt erhvervsmæssigt, og at der derfor ikke er sket behørig indtægtsførelse i klagerens gallerivirksomhed af de konstaterede indsætninger i de påklagede indkomstår.
Det forhold, at klageren har fremlagt lister med klagerens angivelse af, om indsætningerne har været private, ubekendte, vedrørte kontantsalg/omsætning, vedrørte den private samling eller erstatningen, godtgør ikke, at indsætningerne ikke udgør omsætning i klagerens virksomhed.
Klageren har opgjort indsætninger på i alt 149.385 kr. i de påklagede indkomstår som henholdsvis private og ubekendte indsætninger, ligesom klageren har opgjort den langt overvejende del af indsætningerne på i alt 1.382.207,02 kr. i de påklagede indkomstår som salg fra ægtefællernes private kunstsamling.
Retten finder, at klageren ikke har fremlagt objektiv dokumentation i form af salgsannoncer vedrørende private ejendele, kvitteringer, transaktionsspor eller skriftlige aftaler om køb/salg til støtte for klagerens oplysninger.
Det forhold, at klageren har fremlagt billeder af en række malerier, kunstgenstande, møbler og biler, dokumenterer ikke, at klageren ejede de anførte genstande privat.
Retten finder desuden, at den del af udbetalingen fra driftstabsforsikringen hos Forsikringsselskabet [virksomhed2], der beror på klagerens opgørelse over tabt omsætning som følge af vandskaderne, skal behandles som skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed, da udbetalingen står i stedet for virksomhedens indkomst i den angivne periode.
For så vidt angår den del af erstatningen, der vedrører erstatning for faktisk ødelagte originale værker, malerier og grafik i øvrigt, skal erstatningen ifølge det skatterettelige afståelsesbegreb behandles som et afståelsesvederlag og er derfor ligeledes at anse som skattepligtig indkomst.
SKAT har derfor været berettiget til at forhøje virksomhedens omsætning med 685.105 kr. ekskl. moms i 2012, 826.344 kr. ekskl. moms i 2013 og 942.112 kr. ekskl. moms i 2014 på baggrund af indsætningerne på klagerens konto.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Udgifter
Klageren har ikke fremlagt behørig dokumentation for virksomhedens fradragsberettigede udgifter i indkomstårene 2012-2014, herunder lejekontrakt, kvitteringer for køb af kunst til videresalg, kvitteringer for annoncering eller transaktionsspor for afholdelse af de anførte udgifter.
Retten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at virksomheden har afholdt udgifter, der kan begrunde et skattemæssigt fradrag. Retten bemærker, at klagerens opgørelser over udgifter ikke ændrer herpå, da opgørelserne ikke er støttet af fakturaer m.v. udstedt af tredjemand som dokumentation for udgifternes afholdelse og størrelse.
Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse på dette punkt.
Privatforbrug
Efter SKATs forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 826.344 kr. i 2013 er klagerens husstands samlede privatforbrug fortsat negativt og udgør -291.225 kr. i 2013.
Som følge af det negative privatforbrug finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til yderligere skønsmæssigt at forhøje klagerens overskud af virksomhed.
Uanset, at klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for, at klagerens Nissan Primera blev solgt til en højere værdi, end hvad SKAT har ansat bilen til, fremgår det af den fremlagte slutseddel, at bilen først blev solgt i 2014, og salget påvirker derfor ikke klagerens privatforbrug i 2013.
Retten finder, at klageren ikke derudover har godtgjort at have haft indtægter ved salg af private ejendele i et sådant omfang, at indtægterne har kunnet dække klagerens husstands privatforbrug i 2013.
For så vidt angår klagerens møbler, er der ikke fremlagt nærmere oplysninger om salg heraf til tredjemand, herunder transaktionsspor, annoncer, korrespondance etc.
Efter SKATs skønsmæssige forhøjelse på 520.000 kr. ligger husstandens privatforbrug på linje med det gennemsnitlige forbrug for en husstand bestående af to voksne over 60 uden børn, og da klageren ikke har dokumenteret sit faktiske forbrug, anses det gennemsnitlige forbrug for en tilsvarende husstand at kunne lægges til grund som retningsgivende for den skønsmæssige fastsættelse af klagerens husstands forbrug.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Formalitet
Varsling af ændring af skatteansættelsen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest den 1. maj 2016 for indkomståret 2012, 1. maj 2017 for indkomståret 2013 og 1. maj 2018 for indkomståret 2016.
SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 2. november 2016 og ligger for så vidt angår indkomståret 2012 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der vil derfor alene være mulighed for at genoptage indkomstansættelsen for dette indkomstår, hvis betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt.
SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed på baggrund af konkrete indsætninger i 2012, som SKAT har anset som udeholdt skattepligtig indkomst.
Klagerens repræsentant har anført, at klageren kun har handlet simpelt uagtsomt og har til støtte herfor fremlagt en række afgørelser.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren har udeholdt skattepligtig omsætning i et betydeligt omfang, er mindst groft uagtsomt. Retten har særlig lagt vægt på, at klageren har ageret som om, at salgene var erhvervsmæssige f.eks. i forbindelse med afgivelse af oplysninger til forsikringsselskabet, hvor klageren ikke oplyste, at de udenlandske kunstværker var ejet af klageren privat.
Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der henvises til SKM2016.382.BR.
Retten finder, at SKAT kom til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen fra fristen i § 26 den 5. september 2016, hvor SKAT modtog oplysninger fra Forsikringsselskabet [virksomhed2] om, at forsikringsselskabet havde udbetalt driftstabserstatning til klageren i forbindelse med ødelæggelserne i klagerens galleri og kælder. Det fremgår blandt andet, at klageren har fremsendt forsikringsselskabet opgørelser over galleriets tidligere omsætning, tabsopgørelser, oplysninger om udgifter til leje af lokale, annonceaftaler, ligesom klageren har sendt prislister over malerier m.m.
Da SKAT har fremsendt forslaget med ændring af klagerens skatteansættelse den 2. november 2016, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for opfyldt.
SKATs har truffet den påklagede afgørelse den 9. januar 2017, hvorved der er gået mindre end 3 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT varslede forhøjelsen overfor klageren, og SKAT har således overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Det er herefter berettiget, at SKAT har genoptaget indkomståret 2012 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.