Kendelse af 09-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

SKAT har forhøjet ansættelsen af den skattepligtige indkomst med lønindkomst fra [virksomhed1] på 304.153 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2010 bosiddende i Danmark.

SKAT er i forbindelse med Project Money transfer blevet bekendt med, at klageren har modtaget en række udenlandske indbetalinger i indkomståret 2010. SKAT har i brev af 6. december 2016 anmodet klageren om at oplyse baggrunden for de udenlandske indbetalinger.

Klageren har om de udenlandske indbetalinger ved mail af 4. januar 2017 oplyst følgende til SKAT:

”I henhold til dit brev ang. udenlandske penge overførsler fra 2010 stammer dette fra min løn.

Jeg er i dag stadig ansat i samme firma, [virksomhed2], men var i første halvår af 2010 ansat i et vikar-firma [virksomhed1]/[virksomhed1] som hyrede mig ud til [virksomhed3] og som ligeledes udbetalte min løn.

Fra juli 2010 fik jeg min fast ansættelse og således min danske kontrakt under funktionærloven.

Jeg har vedhæftet skærmprint af overførslerne og eftersender per post de fulde kontoudtog fra hele 2010 som ønsket.

Kontrakten med [virksomhed1] fra 2010 har jeg desværre ikke i elektronisk form og har brug for mere tid til at fremskaffe den.”

Klageren har ved mail af 27. marts 2017 til SKAT oplyst, at han og hans daværende rådgiver har makuleret alle dokumenter for indkomståret 2010.

Klageren har ikke indsendt kontoudskrifterne, hvorfor SKAT har indhentet dem fra [finans1]. SKAT modtog kontoudskrifterne den 6. juni 2017 fra [finans1].

Af kontoudskrifterne fremgår følgende indkomster fra udlandet og [virksomhed3] A/S:

Klageren har i 2010 selvangivet lønindkomst på 270.755 kr. Det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at indkomsten er indberettet af [virksomhed2] A/S, samt at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Endvidere fremgår det, at klageren har været ansat hos selskabet siden den 20. maj 2010.

SKAT har varslet klageren om den påtænkte ansættelsesændring ved forslag til afgørelse af 8. juni 2017.

SKAT har truffet den påklagede afgørelse om genoptagelse den 16. august 2017.

SKAT har meddelt Skatteankestyrelsen, at der ikke er grundlag for at straffe klageren for overtrædelse af skattekontrolloven, idet forholdet er strafferetligt forældet.

SKATs afgørelse

Skat har forhøjet den skattepligtige indkomst med lønindkomst på 304.153 kr.

Som begrundelse er anført følgende:

”Du anses for fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, idet du beboer adressen [adresse1], [by1].

Du er således omfattet af globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4.

Dine udenlandske indkomster omfattes således af dansk skattepligt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Du anses således for skattepligtig af dine udenlandske lønindkomster fra [virksomhed1] på i alt 304.153 kr.

Lønindkomsten indgår i din personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. personskattelovens§§ 4 og 4 A modsætningsvist. Dette gælder ligeledes udenlandske lønindkomster.

Du har forklaret, at pengene stammer fra arbejde udført for [virksomhed2] A/S, dog gennemvikarbureauet [virksomhed1], hvorfor arbejdet anses for udført i Danmark, dvs. i bopælsstaten, hvorfor du omfattes af dansk social sikring, jf. bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag nr. 961 af 25. september 2008 § 7, stk. 3 eller 4, jf. stk. 1 2. led., jf. art 13, stk. 1, litra a i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004.

Din lønindkomst er dermed arbejdsmarkedsbidragspligtig.

2. Ekstraordinær genoptagelse

Indkomståret 2010 anses for forældet efter den ordinære ligningsfrist, i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet fristen var 1. maj, hhv. 2013 og 2014. En ændring af dette indkomstår kan således kun foretages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, vedrørende ordinær ansættelse, kan en ansættelse af indkomst ændres såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT er af den opfattelse, at ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, da du anses for mindst groft uagtsomt at have bevirket, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 er foretaget på et forkert grundlag.

Det findes således minimum groft uagtsomt, at du i indkomståret 2010 har undladt at selvangive dine udenlandske lønindtægter.

Skatteansættelsen for indkomståret 2010 ændres således ekstraordinært.

SKATs ændring kan dog kun foretages efter ovenstående bestemmelse, såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens§ 26, jf. samme lovs § 27, stk. 2.

Denne frist anses at løbe fra modtagelsen af kontoudskrifter fra [finans1] A/S, den 6. juni 2017, hvoraf dine samlede modtagne indkomster fremgår.

SKAT anser således fristen på 6 måneder for overholdt.

SKAT har efter afsendelsen af forslag 3 måneder til at foretage den varslede ændring, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. 3 måneders fristen løber fra d. 8. juni 2017, hvorfor denne anses for overholdt.”

SKAT har i forbindelse med høring over klagen udtalt følgende:

”Der er ikke i forbindelse med klagen fremkommet nye oplysninger. SKAT ønsker dog at uddybe følgende:

Indledningsvist bemærkes, at borger ikke udelukkende har modtaget udenlandske overførsler, se hertil bilag 1, med tilføjelse af overførslerne fra den danske arbejdsgiver [virksomhed3], der i indkomståret indberetter den danske løn på borger.

Det fremgår således af de indhentede kontoudskrifter, der henvises til i begge bilag, at der modtages penge både fra, hvad der ifølge oplysningerne fra Money Transfer projektet, [virksomhed1] og fra [virksomhed3] i Danmark.

Forhøjelsen på 304.153 kr. vedrører således udelukkende udenlandske indkomster.

Udover de udenlandske overførsler får borger udbetalt 166.973,75 kr. fra [virksomhed3], hvilket tillagt den indeholdte skat og AM-bidrag, stort set svarer til den indberettede lønindkomst fra [virksomhed3] på 270.755 kr.

De udenlandske betalinger kan således ikke indgå i den indberettede lønindkomst fra [virksomhed3].

I forbindelse med arbejdet for [virksomhed1], er der ikke dokumenteret nogle betalte udlæg, hvilket, som [person1] rigtigt bemærker, er en betingelse for, at kunne modtage skattefrie diæter og fradrag.

Denne betingelse er ikke opfyldt, hvorfor det ikke giver mening, at diskutere diskrimination efter EU-rettens regler om arbejderes fris bevægelighed.

I forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2010 skal bemærkes, at der ikke er selvangivet nogen udenlandsk indkomst.

Som det fremgår af vedlagte servicebrev, har [virksomhed3] indberettet lønindkomsten fra [virksomhed3]. En oplysning borger godkender i forbindelse med din udvidede selvangivelse.

Der fremgår således ikke af selvangivelsen for indkomståret 2011 oplysninger om en udenlandsk indkomst, trods det, at borger er omfattet af den udvidede selvangivelse.

I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der er handlet minimum groft uagtsomt, har SKAT, som beskrevet i forslag og afgørelse, fundet, at borgers undladelse af, at selvangive sine udenlandske indkomster må anses for minimum groft uagtsomt.

Hertil kan bemærkes og uddybes, at borger i tidligere indkomstår har selvangivet udenlandsk indkomst, hvilket tyder på, at han som minimum burde vide, at man er skattepligtig af indkomster fra en udenlandsk arbejdsgiver. Derudover bemærkes, at borger i indkomståret 2010 modtog beløb både fra sin danske og udenlandske arbejdsgiver.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgørelsen ophæves som ugyldig.

”Begrundelse

Jeg gør gældende, at SKATs afgørelse er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Jeg gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, ikke er opfyldte, idet min klient for indkomståret 2010 har selvangivet sin udenlandske indkomst indenfor fristen.

Jeg gør gældende, at den selvangivelse, som min klient i foråret 2011 indleverede til SKAT omfatter samtlige indkomster og fradrag oppebåret i indkomståret 2010, herunder den udenlandske lønindkomst fra den daværende udenlandske arbejdsgiver.

Jeg gør gældende, at de overførsler af beløb fra udlandet, som min klient har modtaget i løbet af indkomståret 2010, jf. SKATs kontrolbilag, omfattes af klientens løn og skattefrie refusioner til dækning af rejseudgifter m.v., udbetalt af den daværende arbejdsgiver.

Jeg gør gældende, at SKAT ikke har påvist fejl i selvangivelsen.

SKAT har bekræftet, at betingelserne for genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2010 uden for fristen som nævnt i skatteforvaltningslovens § 26 ikke er påvist i form af en ansvarsbedømmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Sagsfremstilling

Min klient [person2] var i en del af indkomståret 2010 ansat som pilot hos et udenlandsk luftfartselskab. Denne ansættelse var en fortsættelse af en stilling som pilot, som min klient tillige bestred i årene forud for 2010. Efter fratræden fra sin ansættelse i udlandet tog min klient ansættelse hos et dansk luftfartselskab.

Jeg har på vegne af min klient i foråret 2011 indleveret selvangivelse på vegne af min klient.

SKAT har i sommeren 2017 rejst spørgsmål til min klients selvangivelse for indkomståret 2010 på trods af, at oplysningerne om udenlandsk indkomst har været tilgængelige for SKAT, i hvert fald siden foråret 2011, hvor selvangivelsen for indkomståret 2010 blev indleveret.

SKAT har ved afgørelse af 16. august 2017 bekræftet, at der ikke foreligger en ansvarsvurdering som støtte for ekstraordinær genoptagelse.

Uddybbende begrundelse for klagen

Til støtte for min påstand gør jeg gældende:

SKATs adgang til at foretage og ændre skatteansættelser for indkomståret 2010 er begrænset af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Af bestemmelsen følger, at SKAT uanset fristen i lovens § 26 kan foretage eller ændre en ansættelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

- ansættelsen er foretaget på et forkert grundlag

Ad grundlaget for ansættelsen:

Det forhold, at der til min klients bankkonto er overført beløb, som ikke omfattes af selvangivelsen, er ikke er ensbetydende med fejl i selvangivelsen. Det er slåede sædvanligt, at der udbetales beløb til refusion af faktisk afholdte udgifter til dækning af rejser, ophold, forplejning m.v. under rejser i udlandet, særligt når der som i dette tilfælde er tale om en pilot med arbejde i international trafik. Dækning af udgifter til rejser m.v. af den udenlandske arbejdsgiver behandles således skattemæssigt ikke anderledes end de refusioner, som en dansk arbejdsgiver udbetaler til dækning af faktisk afholdte udgifter. Dertil kommer, at en dansk arbejdsgiver kan udbetale diæter i medfør af satser efter ligningslovens § 9A til dækning af rejseudgifter omfattet af definitionen i denne bestemmelse.

En udenlandsk arbejdsgiver kan tilsvarende dække udgifter efter regning eller med standardsatser, uden at der er tale om skattepligtig løn.

SKAT antager ved den påklagede afgørelse uden nærmere begrundelse, at overførsel af et beløb til klientens bankkonto kan sidestilles med personlig indkomst. En bankoverførsel fra en udenlandsk arbejdsgiver udgør ikke i sig selv en personlig indkomst, idet arbejdsgiveren foruden at betale løn har refunderet klienten for udgifter afholdt i arbejdets medfør, herunder udgifter til transport, kost, logi, uniformspleje, lægecheck og lignende.

For en del af indkomståret 2010 havde min klient udenlandsk arbejdsgiver. For perioden efter overgang til dansk arbejdsgiver har min klient ligeledes modtaget skattefrie diæter m.v.

SKATs afgørelse indebærer således, at min klient for perioden med udenlandsk arbejdsgiver beskattes af refusioner og diæter, som af en dansk arbejdsgiver kan udbetales skattefrit i medfør af kildeskatteloven og tilhørende bekendtgørelser.

Diskrimination alene på baggrund af en udenlandsk arbejdsgiver er i strid med EU-rettens princip om arbejdskraftens frie bevægelighed. For min klient, der i en del af året 2010 havde arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver fra baser i udlandet, forudsætter arbejdets udførelse udlæg af væsentlige beløb til transport, overnatning og forplejning, men også til lægecheck, uniformer m.v.

Landsskatteretten har med afgørelsen refereret som 1993,22 LR taget stilling til, at en udenlandsk arbejdsgiver kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, idet loven ikke stiller krav om, at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig ifølge kildeskatteloven. Det fremgår af afgørelsen, at den ansatte overfor de lignende myndigheder skal kunne dokumentere, at betingelsen for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt. Det forhold, at SKAT fra modtagelse i juni 2011 af en selvangivelse for 2010 med udenlandsk løn fra en udenlandsk arbejdsgiver har forholdt sig passiv frem til juli 2017, kan ikke tages som udtryk for, at min klients selvangivelse er forkert eller at årsopgørelsen er udskrevet på ufuldstændigt eller urigtigt grundlag. SKAT har således siden juni 2011 ligget inde med positiv viden om, at min klients arbejdsgiver var udenlandsk og har desuagtet ikke forholdt sig til indkomstopgørelsen før 2017, men denne passivitet fra SKATs side suspenderer ikke fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, og fritager ikke SKAT fra kravet om, at der må påvises et ufuldstændigt eller urigtigt grundlag for ansættelsen og at en sådan uoverensstemmelse må påvises i et omfang, som overstiger det uvæsentlige.

Ad spørgsmålet om grov uagtsomhed:

Kvalifikation af grov uagtsomhed indebærer en bedømmelse af, hvad der subjektivt har eller burde have stået min klient klart på det tidspunkt, hvor selvangivelsen blev indleveret. Klienten er ikke på noget tidspunkt i forløbet blevet afhørt om sine subjektive forhold og SKATs afgørelse på dette punkt er derfor uden begrundelse.

Såfremt Skatteankestyrelsen mener sig i stand til at forholde sig til klientens subjektive forhold,

herunder bedømmelse af en eventuel tilregnelse som simpel eller grov uagtsomhed, skal jeg herved anmode om, at få et møde med Skatteankestyrelsens medarbejder med deltagelse af min

klient med henblik på bedømmelse af denne tilregnelse.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb meddele den skattepligtige en ændring af en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 20. For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en kortere frist, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Uanset disse fristregler kan skatteforvaltningen dog ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er dog en forudsætning, at skatteforvaltningen foretager en sådan ansættelse indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteforvaltningen skal således varsle ændringen senest 6 måneder efter, at de har fået kundskab om det forhold, som begrunder ændringen, samt træffe afgørelse senest 3 måneder efter varslingen.

Det er ubestridt, at klageren har modtaget i alt 304.153 kr. fra udlandet. Klageren har oplyst, at der er tale om løn fra [virksomhed1], hvilket Landsskatteretten derfor lægger til grund ved sagens afgørelse. Landsskatteretten tiltræder, at der er tale om ikke-beskattet indkomst, idet indbetalingerne hverken helt eller delvist kan indeholdes i den selvangivne indkomst fra [virksomhed2] A/S.

Løn er skattepligtig indkomst, uanset om den modtages fra en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, når klageren er fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, idet han har indkomst fra udlandet.

SKAT udsendte varsel om ansættelsesændringen for 2010 den 8. juni 2017 og dermed udenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Betingelserne for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal derfor være til stede.

Landsskatteretten har ved kendelse af 6. september 2011, offentliggjort som SKM2011.749.LSR, fundet, at en borgers undladelse af at selvangive den fulde bonus fra et rederi på Bahamas måtte anses som groft uagtsomt og kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. Retten lagde vægt på, at hele beløbet kunne have været kontrolleret af klageren uden store vanskeligheder.

Landsskatteretten finder, at klageren, henset til beløbets størrelse, burde være bekendt med, at indkomsten fra [virksomhed1] ikke var selvangivet, senest i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2010.Klageren har derved handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive hele sin lønindkomst i strid med dagældende skattekontrollovs § 1. Landsskatteretten bemærker herved, at det ikke er en forudsætning for ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der er gjort et strafansvar gældende, jf. eksempelvis Retten I [by2] dom af 4. december 2013, offentliggjort som SKM.2013.910.BR.

SKAT modtog kontoudtog fra [finans1] den 6. juni 2017 og udsendte forslag til afgørelse den 8. juni 2017. SKAT traf den påklagede afgørelse den 16. august 2017. Fristerne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, er således overholdt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, idet klagerens øvrige anbringender ikke kan medføre et andet resultat.