Kendelse af 27-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2023

Journalnr. 17-0091140

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2010
Ændring af skattepligtig indkomst	1.100.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2013
Ændring af skattepligtig indkomst	1.500.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

SKAT indhentede i forbindelse med projekt Money Transfer oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande.

Det fremgik af disse oplysninger, at klageren den 5. november 2010 fik overført 1.100.000 kr. og den 22. april 2013 fik overført 1.500.000 kr. til sin konto i [finans1] med kontonummer [...07]. Kontoen, hvortil beløbene blev overført, var en budgetkonto tilhørende klageren og klagerens ægtefælle i fællesskab.

Klagerens repræsentant oplyste til SKAT, at overførslerne til klagerens konto umiddelbart efter modtagelsen blev overført til klagerens selskaber, og at lånet mellem klageren og selskaberne var registreret i selskabernes regnskaber. Klageren fremlagde over for SKAT kontokort fra selskabet [virksomhed1] ApS samt mellemregningskonti for klagerens øvrige selskaber.

Begge overførsler var fra en konto i Luxembourg med kontonummer [...01].

Klageren oplyste i mail sendt til SKAT den 9. februar 2017 følgende om de to overførsler:

”Ifølge telefonsamtale dags dato med en af dine kollegaer så drejer din henvendelse om 3 beløb.

Beløb på 12000 Swietzerfranc den 3/2-2010 er penge retur for familiens skiferie som var betalt 2 gange.

Beløb på 1,1 mio. fra den 5/11-2010 samt 1,5 mio. fra den 22/4-2013 er rentefrit lån fra [person1].

Jeg mener ikke der er påvirkning af indkomst og jeg har ikke aktiver i udlandet.”

Af Money Transfer oplysningerne fremgik under ”udenlandsk kundeoplysning” følgende om afsender af beløbet på 1.100.000 kr.:

”[person1] C/O [person2] [adresse1] [by1]”

Klageren fremlagde endvidere et print, udskrevet den 10. april 2017, af et overførselsbilag fra [finans1]. Af overførselsbilaget fremgik, at der med bogføringsdato den 18. april 2013 og rentedato den 22. april 2013 var overført 1.500.000 kr. til klagerens konto.

Af overførselsbilaget fremgik, at afsender var: ”[...01], [person1] C/O [person2],' [adresse2], [by2]”.

Af Det Centrale Personregister fremgår, at klageren fra 4. december 2006 til 1. maj 2008 var tilmeldt på adressen [adresse1], [by1], og fra 1. marts 2011 var han registreret på adressen [adresse2], [by2].

Af SKATs forslag fremgik følgende:

”Du har oplyst, at der var tale om lån fra en ven i Costa Rica ([person1]). Der er ikke udarbejdet lånedokument. Tilbagebetaling skulle ske, når der var mulighed herfor.

Du har via din revisor oplyst, at der ikke er sket tilbagebetaling.

Din revisor har oplyst, at [person1] er bosiddende på Costa Rica, hvor din far var bosiddende indtil hans død (30/11 2014).

Det har ikke været en unormal handling for deres venskab, at man dels hjalp hinanden og dels hjalp hinandens respektive familiemedlemmer, når der har været brug for det.

Der har ikke været udarbejdet egentlige lånedokumenter (hvilket også er normal praksis for landet).

Det forventes, at lånene bliver indfriet, når boet efter din far bliver gjort endelig op.

Lånene har været ydet til dig privat. Det er oplyst, at du har overført dem til dine selskaber som rentebærende mellemregning. Renter er medtaget i den personlige selvangivelse og selskabets regnskab løbende i forhold til den samlede mellemregning”

Af repræsentantens bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse fremgik:

”Min kunde har modtaget de pågældende beløb.

...

Beløbene er opfattet som uforrentede lån på anfordringsvilkår og lånene er udbetalt fra en bankkonto, der sandsynligvis tilhører [person1].

Min kunde har en ingen familiemæssig tilknytning til [person1], men der har været en venskabelig og forretningsmæssig forbindelse mellem min kunde far og [person1].

Da der således ikke eksisterer noget gavemiljø mellem min kunde og [person1], kan de pågældende overførsler ikke kvalificeres som indkomst, men må anses for et lån.

På grundlag af forbindelsen mellem [person1] og min kundes far kan det ikke udelukkes at betalingerne reelt stammer fra min kundes far.”

Til SKAT blev det oplyst, at [person1] er bosiddende på Costa Rica, hvor klagerens fader var bosiddende indtil sin død den 30. november 2014.

Klagerens repræsentant fremlagde til SKAT mail af 2. december 2014 fra [person1] til [finans2] i Luxembourg:

“Mr. [person2], the final beneficiary of Account Number [...01], has died on the 30.11. 2014. I am requesting legal advice from my attorney. I have a meeting on 04.12.2014 with Mr. [person2] in Costa Rica. I will give you advise on this matter ASAP.”

Klagerens repræsentant har oplyst følgende til Skatteankestyrelsen:

”[person2] (Klagerens far) har været bosat i Costa Rica i mange år.

Klagerens far har været fuldt skattepligtig til Danmark frem til den 30. november 2014, hvor han afgik ved døden.

Skatteforvaltningen har foretaget ændring af klagerens fars skatteansættelse for 2001, 2002, 2003, 2004 og forhøjet med renteindtægter fra konti og depot i [finans2].

Skatteforvaltningen havde i 2003 modtaget et kontoudtog (depotoversigt) fra [by3] kommunes opkrævningsafdeling hvoraf det fremgik at depotet indeholdt obligationer for ca. 6. mio. kr.

I forbindelse med sagsbehandlingen havde klagerens far gentagne gange oplyst overfor Skatteforvaltningen at han ikke var ejer af kontiene og depotet.

Den 11. december 2003 modtog skatteforvaltningen en erklæring af den 25. november 2013 fra [person1](bilag 1), om at han var den rette ejer af depotet.

Depotet indeholdt kun rentebærende danske obligationer jf. depotoversigt af 5. juli 2001 (bilag 2).

Der blev ikke fremlagt nogen dokumentation overfor Skatteankenævnet fra [finans2] om at [person1] var ejer af konti og depot.

Skatteankenævnet stadfæstede Skatteforvaltningens afgørelse med begrundelsen at klagerens far ikke havde afkræftet formodningen om at depotet i Luxembourg tilhører klagerens far.

Umiddelbart efter at klagerens far var død, sendte [person1] e-mail af 2. december 2014 (bilag 3) til [finans2] og erklærede at Klagerens far havde været ejer af konto og depot.”

Den fremlagte depotoversigt af 5. juli 2001 vedrørende ref. [...72] var sendt til [person2], [adresse3], [by4], Costa Rica. Rentebeløbet, som klagerens fader blev beskattet af, udgjorde 102.955,45 kr.

Af depotoversigten fremgik endvidere:

”Amounts will be credited to account [...72]”

Om faderens bo oplyste repræsentanten:

”Dødsboet efter klagerens far behandles i Costa Rica, hvor han var bosat på dødstidspunktet.

Klagerens far ejede fast ejendom i USA og en af klagerens søskende er bosat i USA. Der er derfor foretaget partielt skifte i USA. Dette partielle skifte er en af flere uenigheder mellem arvingerne.

Det forventes at det partielle skifte vil indgå i skifte af det samlede bo i Costa Rica.

Grundet uenigheder mellem arvingerne har et flertal af arvinger besluttet af udskifte den oprindelige bobestyrer - [person3].

Dette kan i Costa Rica kun ske ved dom når der er uenighed mellem arvinger om valg af bobestyrer. Flertallet af arvingerne ønsker den danske generalkonsul [person4] indsat som bobestyrer.

Advokat [person5] har på vegne af flertallet af arvingerne undersøgt alle foreliggende oplysninger om boet og indbragt sagen for domstolene.

Advokaten har den 30. september 2020 skriftligt erklæret (bilag 7) at

Loans to [person2] in 2010 and 2013 will be recorded as an equity asset and any inheritance to [person2] will be reduced by the value of the loan.

Domstolen i Costa Rica har ved dom af den 25. februar 2022(bilag 8) afsat den hidtidige bobestyrer.

En af arvingerne har anket dommen, der således ikke er blevet fuldbyrdet endnu.

Klageren har haft møde med advokat [person5] i Costa Rica i slutningen af november 2022. Det blev oplyst at der på nuværende tidspunkt er over 55.000 ubehandlede sager ved domstolene i Costa Rica.

Advokaten forventer at ankesagen er på vej til at blive behandlet inden for relativt kort tid, men det er fortsat helt usikkert hvornår dette faktuelt vil ske.”

Repræsentanten fremlagde en skrivelse af 30. september 2020 fra advokaten i Costa Rica:

“The present to communicate the progress of the Succession Process, within the main file there are two processes called lncidents of Executor Removal and lnclusion of assets from [USA], both incidents are for the issuance of a sentence, which could also be appealed to the Superior Court by both part ies.

The main success ion process is suspended until the incidents are finalized.

Upon removal of Executor [person3] from office, the case of Luxemburgo will be included in the Succession.

Our civil procedural process in Costa Rica is written not oral, it could take approximately two years for the completion and division of the inheritance.

It should be taken into account that Covid 19, closed judicial offices in April to Jun e, judicial officials were sent to Telework, there is currently backlogged work in judicial offices.

...

Additional note: Loans to [person2] in 2010 and 2013 will be recorded as an equity asset and any inheritance to [person2] will be reduced by the value of the loan.”

SKAT har under sagens behandling indkaldt materiale fra klageren to gange og rykket en gang, senest den 27. marts 2017. SKAT har fra klageren modtaget udskrift af ”Udenlandsk overførsel” fra [finans1], printet den 10. april 2017, ligesom SKAT modtog en mail med oplysninger fra klagerens repræsentant den 9. juni 2017.

SKATs forslag er dateret den 14. juni 2017, og den påklagede afgørelse blev sendt den 4. september 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har anset overførslerne som skattepligtige gaver og forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2010 med 1.100.000 kr. og for indkomståret 2013 med 1.500.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

1.3	Retsregler og praksis

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse:

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Ordinær genoptagelse af skatteansættelsen

Skatteforvaltningslovens § 26:

Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2010 og 2013 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Ekstraordinær genoptagelse:

Skatteforvaltningslovens § 27:

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 er opfyldt for indkomståret 2010 og 2013.

Dette begrundes med

•	At du har modtaget beløb fra udlandet, som ikke har været selvangivet eller oplyst overfor skattemyndighederne. Skattemyndighederne har derved foretaget en ansættelse på et forkert og ufuldstændigt grundlag.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27 stk. 1 nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt er de forudsætninger, du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist.

Af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 fremgår, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2010 og 2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter SKAT har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger således af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse.

Det er vores opfattelse, at vi først med den seneste mail fra din revisor af 9. juni 2017, har det fornødne grundlag for at træffe afgørelse.

6 måneders fristen er derfor overholdt.

Gaver:

I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, er gaver skattepligtige, medmindre de er omfattet af boafgiftslovens § 22, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Personer uden for gavekredsen skal betale indkomstskat af værdien af modtagne gaver

Domspraksis:

Der kan henvises til VSL 4. juni 2003 (SKM 2003.247.VLD), hvor Vestre Landsret fastslog, at sagsøgeren havde bevisbyrden for at de overførte beløb var ydet som lån. Der var således ikke etableret en skriftlig låneaftale.

1.4	SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af nævnte overførsler fra Luxembourg i 2010 og 2013.

[person6] har fremført, at da du har opfattet og behandlet nævnte beløb som lån, har du opfyldt alle krav i skattekontrolloven vedrørende de pågældende lån og ved anvendelsen af provenuet for disse lån. Der er ikke holdepunkter for SKATs antagelse og dine handlinger kan derfor ikke anses for groft uagtsomme i henhold til skattekontrollovens § 27 stk. 1 nr. 5 og uanset om SKAT må antage, at de pågældende betalinger ikke hidrører fra lån, kan dette aldrig betyde, at du skulle have handlet groft uagtsomt.

SKAT anses således ikke at kunne gennemføre forslaget, idet varsel skulle have fremsendt hhv. den 1. maj 2014 og den 1. maj 2017

SKAT fastholder, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om lån. Der forefindes ikke lånedokumenter eller nogen skriftlig aftale om tilbagebetaling. Lånedokumenter skal udarbejdes ved lånets stiftelse og vil ikke kunne udarbejdes på et senere tidspunkt.

Der har ikke været foretaget afdrag på nævnte lån.

Der har ikke været fremlagt materiale eller andet som understøtter, at der har været tale om beløb, som skulle tilbagebetales.

Du har oplyst, at der er tale om en vennetjeneste på grund af et likviditetsproblem på daværende tidspunkt og beløbene skulle tilbagebetales ved lejlighed. Du har under sagen oplyst, at dette skulle ske ved opgørelsen af din faders dødsbo. Der er ikke forelagt dokumentation for, at dette skulle ske eller er sket. (Din fader er registreret som død den 14. november 2014 på Costa Rica).

I forbindelse med svar på det udsendte forslag af 14. juni 2017 ønskede din revisor [person7] svarfrist på forslag udsat på grund af, du skulle til Costa Rica og ordne nogle ting og der ville forsøge at fremfinde noget dokumentation. Svarfrist blev udsat til 22. august 2017.

Der er ikke efterfølgende fremsendt materiale i forbindelse med dit besøg i Costa Rica, som kan dokumentere/sandsynliggøre, at der skulle være tale om et lån på anfordringsvilkår etc.

Din rådgiver [person6] har ved skrivelse af 25. august 2017 fremsendt indsigelse jf. punkt 1.2. I skrivelsen er fremført, at det ikke kan udelukkes, at der har været tale om midler, som reelt stammede fra din fader og at der derfor har været tale om lån alternativt gaver, som burde have været gaveanmeldt.

Du har oplyst, at der var tale om lån fra en bekendt på Costa Rica.

Det forhold, at du efterfølgende har udlånt nævnte overførsler til dine selskaber, har ikke relevans i forhold til den skattemæssige behandling af overførsel af pengebeløb fra udlandet.

Vedrørende fremsendt forslag for 2005 vedrørende din fader [person2] skal SKAT bemærke, at din far den 26. august 2008 anmodede om korrektion heraf, hvorefter beskatning af renteindtægt blev frafaldet (beskatning af renteindtægt var tidligere blevet fastholdt for 2004 af [Skatteankenævnet]), da konto ikke var tilhørende din fader.

Din fader har været fuldt skattepligtig til Danmark til sin død i 2014 og har ikke oplyst om konti i udlandet.

SKAT finder ikke med den fremsendte mail, at der er ført bevis for, at nævnte midler hidrører fra din fader. Du har oplyst sammen med din revisor under hele sagen, at nævnte midler var overført som lån fra [person1] og ikke nævnt, at der skulle være tale om en gave fra din fader. Du har således anført under sagen, at det var din hensigt at betale tilbage, når din nu afdøde faders bo var opgjort. Havde der været tale om en gave fra din fader skulle gaveanmeldelse være sket og dette er ikke sket i nogen af de 2 nævnte tilfælde.

Det er SKATs opfattelse, at der har været tale om en gave fra [person1]. De 2 pengeoverførsler har samme kontoreference i Luxembourg og du har oplyst, at nævnte beløb hidrører fra lån ved [person1].

Der har ikke været udformet nogen form for lånedokument. Der foreligger således ikke på dette grundlag en formodning for, at der har været tale om et lån på eksempelvis anfordringsvilkår. Der er ikke sket afdrag eller lignende.

I den fremførte mail fra [person1] den 2. december 2014 til Mr. [person8], [finans2] fremgår, at din fader er the final beneficiary af konto nummer [...01] men også, at [person1] anmoder om rådgivning fra sin advokat. Mail til [finans2] anses at finde sted med bagrund i din faders død i november 2014. Det fremgår videre, at du den 4. december 2014 i Costa Rica skulle have et møde med [person1]. Du har ikke oplyst om dette møde tidligere og vi kan i sagens natur ikke udtale os nærmere herom. En boopgørelse fra Costa Rica ville måske kunne have afklaret spørgsmålet omkring nævnte konto, men denne har ikke været fremlagt.

Vi kan af gode grunde ikke udtale os om baggrunden for nævnte konto herunder om din fader lig tidligere indkomstår 2004 har lagt navn til konto som reelt tilhørte han ven [person1] eller har været indehaver af konto.

Det er fastslået under sagen, at du ikke selv har berørt problematikken med at nævnte overførsler var gaver fra din fader men derimod lån fra [person1], hvilket naturligt kan føre til, at et eventuelt pengebeløb i Luxembourg ved din faders død reelt tilhørte [person1] og ikke din fader.

Du har således ikke anført på noget tidspunkt, at nævnte midler skulle hidrøre fra din fader og en konto, han skulle have haft i Luxembourg.

Det er vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler ikke hidrører fra din fader men [person1]. Da der ikke foreligger et gavemiljø eller lignende er det vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler skal anses som en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4 litra c. ”

Skatteankestyrelsen har i mail af 3. juni 2019 anmodet om SKATs (nu Skattestyrelsens) bemærkninger til følgende:

”Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75) at kontoen med kontonummer [...07] har ejerstatusangivelsen 4, hvilket ifølge Skattestyrelsens interne vejledning angiver,
at den pågældende konto er registreret med 2 personlige ejere. De indberettede beløb er af SKAT
fordelt med 50 % til hver ejer.

Jeg skal høre om Skattestyrelsen har bemærkninger hertil?

Endvidere om Skattestyrelsen er enig i, at klageren ejer kontoen med 50 %?”

Af Skattestyrelsens bemærkninger af 4. juni 2019 fremgik:

”Udtalelse: Skattestyrelsen er enig i, at nævnte konto er registreret med 2 ejere hhv. klager og ægtefælle og dermed er kontoen delt 50-50. Dette vedrører dog ikke den skattemæssige behandling af indgåede beløb på kontoen, idet den skattemæssige behandling af disse beløb baseres på de i sagen foreliggende oplysninger og her henses til relation mellem klager og de overførte beløb fra udlandet.

Ejerstatusangivelsen på konto, som har modtaget nævnte overførsler, har således i herværende sag intet med den aktuelle beskatning af klager og har derfor ikke været nævnt i sagsfremstilling.”

Af Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Faktiske forhold

Den 5. november 2010 og 22. april 2013 modtog klager hhv. 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. på sin konto.

Begge overførsler var fra samme konto i Luxembourg med kontonummer [...01].

I en mail af 9. februar 2017, oplyste klager til Skattestyrelsen, at indsætningerne er et rentefrit lån fra [person1], hvilket er i overensstemmelse med Money Transfer oplysningerne, hvor det fremgår, at afsenderen er ”[person1]”.

At afsenderen er [person1], blev yderligere bekræftet af repræsentanten, da der blev fremlagt et kontoudskrift fra klagers bankkonto som viste, at indsætningerne var sendt af kontoen i Luxembourg med ”[person1]” anført som afsender.

Materielt

Lån

Repræsentanten har i klagen af 17. oktober 2017 gjort gældende, at indsætningerne på i alt 2.600.000 kr. er blevet overført som led i et låneforhold mellem klager, som låntager og [person1], som långiver.

Repræsentanten har yderligere gjort gældende, at lånene på hhv. 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. er rentefrie lån på anfordringsvilkår.

Det fremgår ikke af sagen, om lånene er blevet tilbagebetalt, eller på anden vis afdraget. Der er ej heller blevet fremlagt dokumenter, som understøtter, at indsætningerne på klagerens bankkonto er lån, så som lånedokumenter m.v.

I situationer som disse, påhviler det klageren at godtgøre, at der består et reelt gældsforhold, hvilket efter praksis bestyrkes ved fremlæggelsen af objektive kendsgerninger, så som lånedokumenter, afdrag af lån, m.v., jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling, henset navnlig til lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse, samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling, jf. SKM2018.571.BR.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har godtgjort, at de til ham overførte beløb i indkomstårene 2010 og 2013 ikke er skattepligtig indkomst, hvorfor indsætningerne på hhv. 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. henregnes til den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 hhv. 2013, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Gave

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at indsætningerne på hhv. 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. bør anses som gaver fra klagerens fader, idet klageres fader var indehaver af kontoen i Luxembourg.

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til en af Skatteankenævnet hhv. Landsskatteretten trufne afgørelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, vedr. det forhold, at klagerens fader var skattepligtig af renteindtægter fra depot i [finans2].

Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt en depotoversigt med ref.nr. [...]68, med beløb krediteret på konto [...72]. På baggrund heraf, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har sandsynliggjort, at konto [...01] i Luxembourg tilhører klagerens fader, henset til, at det ikke er samme kontonummer som fremgår i Landsskatterettens afgørelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Delt bankkonto

Skattestyrelsen finder fortsat, at det alene er klagers indkomst der skal forhøjes, til trods for at klager deler bankkontoen ligeligt med sin ægtefælle.

Dette er henset til, at de overførte beløb alene angår klageren, hvorfor Skattestyrelsen med rette har beskattet klageren af indsætningerne på hhv. 1.100.000 kr. for indkomståret 2010 og 1.500.000 kr. for indkomståret 2013, som er indsat på kontoen.

Formelt

Ugyldighed

Repræsentanten har gjort gældende, at idet Skatteforvaltningen var bekendt med, at konto [...01] tilhører klagerens far, da er Skattestyrelsens afgørelse ugyldig som følge af officialprincippet.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten fremlagt en depotoversigt med ref.nr. [...]68, med beløb krediteret på konto [...72]. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at depotoversigten ikke er relateret til den i nærværende sag omhandlede konto [...01].

Skattestyrelsen traf afgørelse efter indhentelsen af det fornødne materiale til brug for afgørelsen. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har foretaget yderligere undersøgelser af, hvem der var ejer af afsenderkontoen, kan ikke danne grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig.

Der er navnlig lagt vægt på, at det af overførselsmeddelelserne fremgår, at afsenderkontoen tilhører [person1], og at klageren til Skattestyrelsen har oplyst, at der var tale om lån fra [person1].

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at der hverken er grundlag for ugyldighed af skatteansættelsen, eller grundlag for hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Frister

Skattestyrelsen har sendt sit forslag til afgørelse den 14. juni 2017, og efterfølgende sendt sin afgørelse den 4. september 2017, hvorfor de ordinære genoptagelsesfrister for indkomstårene 2010 og 2013 er overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen finder fortsat, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive, hvorfor skatteansættelsen for de påklagede indkomstår har hvilet på et urigtigt grundlag.

Ved uagtsomhedsvurderingen er lagt vægt på, at klager har modtaget ikke uvæsentlige beløbsstørrelser på 1.100.000 kr. hhv. 1.600.000 kr., som klager ikke har selvangivet, hvorfor Skattestyrelsen med rette kunne genoptage skatteansættelserne udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at kundskabstidspunktet er den 28. februar 2017, hvor Skattestyrelsen sender 2. materialeindkaldelse.

Da Skattestyrelsen sender forslag til afgørelse den 14. juni 2017, ses 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 at være iagttaget.

Skattestyrelsen har herefter 3 måneder til at foretage den endelige skatteansættelse, hvilket ligeledes bliver overholdt, idet Skattestyrelsen sender afgørelsen den 4. september 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at beløbene er modtaget fra klagerens fader, hvorfor de overførte beløb ikke er skattepligtig indkomst for klageren.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig grundet mangler i sagsbehandlingen.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at modtagne betalinger hidrører fra en person uden for klagerens gavemiljø, hvorfor betalingerne ikke kan anses for gaver, men lån.

Mest subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

” (...)

Begrundelse for påstand

1. Forhøjelsen kan ikke gennemføres på grund af forældelse

SKAT har antaget at min kunde har handlet groft uagtsomt, hvor SKAT i medfør af bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 kan genoptage ansættelsen ekstraordinært.

SKAT har ikke anført nogen holdepunkter for at min kunde har ageret uagtsomt.

Som beskrevet har min kunde selvangivet i overenstemmelse med min kundes opfattelse af situationen.

Det forhold at SKAT - endog mod al logik - har en anden opfattelse kan ikke bevirke at min kundes har ageret groft uagtsomt.

Min kunde har opfyldt alle forpligtelser i skattekontrolloven vedrørende såvel modtaget lån som ydet lån og således ikke handlet i strid med nogen lovgivning.

En simpel privatforbrugsopgørelse for de to pågældende år ville have bekræftet at der var modtaget betydelige beløb, idet der ellers ikke ville have været økonomisk råderum til at foretage udlån til selskaberne.

At sagen først opdages af SKAT efter udløbet af den normale forældelsesfrist skyldes således passivitet hos SKAT - og ikke at min kunde har handlet groft uagtsomt.

Skatteankestyrelsen bør derfor nedsætte forhøjelserne da disse er foretaget i strid med SKATs mulighed for at foretage ansættelsesændringer jævnfør Skatteforvaltningslovens § 26.

B. Indkomsten er ikke skattepligtig

Såfremt Skatteankestyrelsen mod al logik finder at de pågældende beløb ikke er ydet som lån, må det antages at beløbene reelt stammer fra min kundes far. Der er ikke nogen holdepunkter for at antage at en person udenfor gavemiljøet ville yde lån på sådanne vilkår eller foretage betalinger uden tilbagebetalingspligt.

Hvis min opfattelse deles af SKAT betyder dette enten at beløbene skal anses for en gave eller et lån fra min kundes far.

Da der på intet tidspunkt er gjort krav på tilbagebetaling eller renter bør beløbene anses for gaver. Disse er afgiftspligtige i medfør af boafgiftsloven. I henhold til denne lov skal gaveafgift betales den 1. maj i det år, som følger efter det år gaven er ydet.

Den seneste overførsel er foretaget i 2013, hvorfor gaveafgiften burde have været betalt den 1. maj 2014.

Krav på gaveafgift forælder i medfør af forældelseslovens § 3 den 1. maj 2017, nærmere betegnet 3 år efter forfaldstidspunktet.

SKATs forslag er fremsendt efter denne dato og kravet er således forældet.

Min kunde har ikke tilbageholdt nogen oplysninger for SKAT.

SKAT har modtaget oplysning om pengeoverførsler før forældelsen indtræder.

Der er således ingen holdepunkter for at der kan ske nogen udskydelse af forældelsesfristen.

På denne baggrund bør SKATs forhøjelser nedsættes til kr. 0.

(...)”

Af repræsentantens bemærkninger af 10. december 2020 til Skatteankestyrelsens forslag af 5. september 2019 fremgår:

”Sagen omhandler pengeoverførsler fra [finans2] til min kunde.

Skattestyrelsen har i forbindelse med den påklagede afgørelse ikke undersøgt ejerforholdende til den konto, hvorfra overførslerne er foretaget.

Ejeren af kontoen er afgået ved døden inden Skattestyrelsen påbegynder sagsbehandling.

Dødsboet behandles i Costa Rica hvor ejeren - min kundes far - var bosat.

Et flertal af arvingerne har anmodet om udskiftning af bobestyreren og denne anmodning behandles fortsat ved domstolene i Costa Rica.

Den kommende bobestyrer har senest den 30. september 2020 afgivet vedhæftede notarbekræftede erklæring om bobehandlingen.

Det er uvist hvornår den nye bobestyrer kan overtage og på vegne af boet rette henvendelse til [finans2].

På den baggrund må jeg desværre konstatere at min kunde ikke vil have mulighed for at fremska?e de nødvendige oplysninger foreløbigt.

[finans2] har tidligere afslået min anmodning om at udlevere oplysningen.

Efter aftale med Skatteankestyrelsen (den tidligere sagsbehandler) kontaktede jeg i kattestyrelsen og anmodede dem om at skrive til banken på [...@...dk] for at få oplyst hvem der ejede konto med iban nummeret [...01] og give denne information videre til mig og Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen svarede

Du har torsdag den 3. oktober 2019 anmodet om Skattestyrelsens bistand i en skattesag ved Skatteankestyrelsen for en klient omkring ejerforhold til en bankkonto i Luxemburg. Vi skal udtale, at da sagen er verserende ved Skatteankestyrelsen, kan vi ikke foretage os yderligere. Din indsigelse eller bemærkninger skal derfor behandles i Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen har mulighed for at indhente oplysningen hos [finans2].

Der henvises til BEK nr. 1428 af 13/12/2013 om forretningsorden for Landsskatteretten, hvor der i § 3 gives ret til at indhente sådanne yderligere oplysninger, som Landsskatteretten anser for nødvendige til klagens afgørelse.

Der henvises endvidere til BEK nr. 929 af 18/06/2020 om Skatteankestyrelsen § 8.

Jeg ser fire muligheder for at få sagen løst.

Jeg vil klart foretrække at Skatteankestyrelsen indhenter oplysningen hos [finans2]. Herved opnås dokumentation.

Alternativt at Skatteankestyrelsen tilkendegiver at de er enige i - at med den vedhæftede udtalelse sammenholdt med email fra [person1] - at det er sandsynliggjort at beløbet stammer fra min kundes far. Og på den baggrund vil indstille medhold i sagen som sket i vedhæftede afgørelse, [sag1].

Endnu mere alternativt at der gives den fornødne henstand indtil det er muligt at fremska?e oplysning fra bobestyreren.

Og last resort er at sagen hjemvises til Skattestyrelsen, der set i lyset af den nævnte afgørelse fremover er nødsaget til at undersøge hvorfra en pengeoverførsel stammer og ikke blot konkludere at den er skattepligtig.

Jeg skal samtidigt bemærke, at der er en fejl i den tidligere fremsendte indstilling.

Det anføres på side 8 ud af 10 at

Som dokumentation for, at klagerens fader er indehaver af kontoen i Luxembourg, har klageren fremlagt en e-mail fra [person1], hvor [person1] skriver til [finans2] i Luxembourg, at klagerens fader var indehaver af kontoen med kontonummer [...01].

Kontoen i Luxembourg, hvorfra overførslerne til klageren er foretaget, har kontonummer [...01] .

Og senere:

Det fremlagte materiale findes ikke at dokumentere, at kontoen i Luxembourg med kontonummer [...01] tilhører klagerens fader. Det kontonummer som der henvises til i e-mailen er ikke overensstemmende med det kontonummer som pengene er overført fra.

Som det fremgår af fremhævelserne ville Skatteankestyrelsen - ved at sætte sig ind i hvordan et IBAN nummer er konstrueret - kunne havde konkluderet at det er den samme konto.

Jeg skal endeligt henvise til den tidligere fremstilling hvor det på side 9-10 anføres:

De urigtige skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2013 beror på forsømmelser, der vedrører flere indkomstår, vedrører ikke uvæsentlige beløbsstørrelser og vedrører forhold omfattet af klagerens selvangivelsespligt.

Klageren findes på denne baggrund ved grov uagtsomhed at have forårsaget, at klagerens skatteansættelse for de påklagede indkomstår har hvilet på et urigtigt grundlag.

De tre anførte begrundelser er korrekte, men kan ikke anvendes til at begrunde grov uagtsomhed.

Min kunde har modtaget to lån fra samme modtager - hvor antallet intet kan have med graden af uagtsomhed at gøre. Ligeledes kan det ikke have betydning for graden af uagtsomhed at de to lån er modtaget i to forskellige indkomstår.

Min kunde har pligt til at selvangive korrekt hvilket også er sket. Lån er ikke skattepligtige og der var for de pågældende indkomstår ikke selvangivelsespligt vedrørende formue, herunder generelt gæld og tilgodehavender.

Låneprovenuet med blev med det samme videreudlånt til min kundes selskab på samme betingelser som det oprindelige lån.

Lånene er medtaget i de reviderede årsregnskaber for begge år og årsregnskaberne indgår som en integreret del af selskabets selvangivelse for disse år.

De fornødne oplysninger indgår således i de oplysninger, som SKAT rettidigt har modtaget fra min kunde.

SKAT har således haft de oplysninger som var nødvendige for at kunne konstatere pengeoverførslen inden udløbet af den normale forældelsesfrist.”

Af repræsentantens skrivelse af 8. marts 2021 fremgår:

”Jeg skal anmode om at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skattestyrelsen skal indhente den manglende oplysning om hvem der ejede den konto hvorfra der er foretaget bankoverførsler som min kunde er fejlagtigt er blevet beskattet af.

Subsidiært skal jeg anmode at Landsskatteretten træffer beslutning som beskrevet i den juridiske vejledning afsnit A.A.10.2.5 om at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling og hermed anmode Skatteankestyrelsen om at indhente de fornødne oplysninger.

Sagen omhandler pengeoverførsler fra [finans2] til min kunde.

Skattestyrelsen har i forbindelse med den påklagede afgørelse ikke undersøgt ejerforholdende til den konto, hvorfra overførslerne er foretaget.

Skattestyrelsen konkluderer i afgørelsen af den 4. september 2017 at:

Det er vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler ikke hidrører fra din fader men Willi-Otto Kobe. Da der ikke foreligger et gavemiljø eller lignende er det vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler skal anses som en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4 litra c.

Skattestyrelsens opfattelse burde have været undersøgt, især set i lyset af Skattestyrelsens begrundelse som er selvmodsigende:

Da der ikke foreligger et gavemiljø er det vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler skal anses som en gave.

Den mest sandsynlige ejer af kontoen er afgået ved døden inden Skattestyrelsen påbegynder sagsbehandling.

Omkring sandsynliggørelse henvises til bilag fra en tidligere sag ved Skatteankenævnet for min kundes far, hvor der i sagen blev fremlagt vedhæftede depotudskrift fra [finans2] i Luxembourg, der bekræfter at min kundes far var kunde i [finans2].

Skatteankenævnet konkluderede dengang at depotet tilhørte min kundes far.

Dødsboet behandles i Costa Rica hvor den sandsynlige ejer - min kundes far - var bosat.

Et flertal af arvingerne har anmodet om udskiftning af bobestyreren og denne anmodning behandles fortsat ved domstolene i Costa Rica.

Det er uvist hvornår den nye bobestyrer kan overtage og på vegne af boet rette henvendelse til [finans2].

På den baggrund må jeg desværre konstatere at min kunde ikke vil have mulighed for at få de nødvendige oplysninger.

[finans2] har tidligere afslået min anmodning om at udlevere oplysningen. Skatteankestyrelsen har meddelt at de ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningen.”

Af repræsentantens endelige klage af 10. december 2022 fremgår:

”De af klageren modtagne betalinger hidrører fra klagerens fader, hvorfor beskatningen af betalinger som skattepligtig indkomst ikke kan ske.

Skatteforvaltningen har for indkomstår forud for 2010 konkluderet af konto og depot i [finans2] tilhører klagerens far. Afgørelsen er stadfæstet af et skatteankenævn.

Skatteforvaltningen konkluderer i den påklagede afgørelse det modsatte - konto og depot tilhører [person1].

Endvidere konkluderes at det er SKATs opfattelse, at der har været tale om en gave fra [person1] hvilket leder til den selvmodsigende konklusion at

da der ikke foreligger et gavemiljø eller lignende er det vores opfattelse, at nævnte pengeoverførsler skal anses som en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4 litra c.

Landsskatteretten har i afgørelse af 5. august 2020 (sag [sag1]) konkluderet at der var tale om et lån på baggrund af dokumentation i form af en boopgørelse.

Som beskrevet er det i nærværende sag - og på nuværende tidspunkt - alene muligt at sandsynliggøre, men ikke dokumentere - at der er tale om overførsler fra klagerens fader.

Sandsynliggørelse er tilstrækkeligt jf. Højesterets dom af 7. marts 2011 (SKM2011.208.HR). Grundlaget for sandsynliggørelse er:

•	Det er mere sandsynligt end ikke at overførslen af ejerskab til konto og depot forud for den 25. november 2003 alene er sket i et forsøg fra klagerens fader på at undgå dansk skattebetaling af indtægter.

•	Skatteforvaltningen og skatteankenævnet har ikke anset overførslen for reel.

•	Det er mere sandsynligt at klagerens fader ville investere i danske obligationer end at [person1], der ikke har nogen tilknytning til Danmark, ville foretage en sådan investering.

•	Umiddelbart efter at klagerens far afgår ved døden, erklærer [person1] overfor [finans2] at det var penge tilhørende klagerens far.

•	Erklæringen er afgivet flere år før at denne sag bliver startet af Skatteforvaltningen ved materialeindkaldelse af 24. januar 2017.

•	Det fremgår af overførselsbilag at overførslen er sket af [person1] med en registreret adresse i Danmark, selvom [person1] ikke har nogen tilknytning til Danmark.

•	Advokat [person5] har efter gennemgang af boet konkluderet at betalingerne vil blive medtaget i boet som aktiver (tilgodehavender) og modregnet i arv til klageren.

Der er en række faktuelle forhold som sandsynliggør af betalingerne stammer fra klagerens far.

Landsskatteretten skal træffe afgørelse om at der er tale om et lån eller at der har været tale om en ikke-skattepligtig gave mellem nærtbeslægtede (far til søn).

Subsidiær påstand 1

Den påklagede afgørelse er ugyldig grundet mangler i sagbehandlingen.

Skatteforvaltningen er forud for såvel partshøring som tidspunktet for den endelige afgørelse blevet gjort bekendt med at Skatteforvaltningen tidligere har afgjort at konto og depot tilhører klagerens far.

En modsat konklusion kan kun træffes hvis Skatteforvaltningen kan dokumentere eller sandsynliggøre at konto og depot er ejet af en anden end klagerens far.

Skatteforvaltningen har ikke fremlagt noget materiale som ikke allerede var kendt eller svarede til det materiale, som var tilstede ved Skatteforvaltningens tidligere afgørelse.

Alene af denne grund er afgørelsen ugyldig.

Domstolene har i forhold til konkrete sager afledt af money transfer oplysninger givet Skatteforvaltningen medhold i forhøjelser i tilfælde hvor Skatteforvaltningen ikke har kunnet fastslå hvorfra og hvorfor pengeoverførsler blev foretaget.

I denne sag er det oplyst hvorfra og hvorfor pengeoverførslerne blev foretaget. Hermed har Skatteforvaltningen bevisbyrden for at overførslerne ikke stammer fra klagerens far eller er ydet som et lån fra [person1]. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Også af denne grund er afgørelsen ugyldig.

Skatteforvaltningen konkluderer korrekt at der ikke er et gavemiljø mellem klageren og [person1]. Desuagtet træffer Skatteforvaltningen afgørelse om at betalingerne er en skattepligtig gave uden at dokumentere eller sandsynliggøre konklusionen.

Også af denne grund er afgørelsen ugyldig.

I det omfang Landsskatteretten ikke har imødekommet påstanden, skal Landsskatteretten træffe afgørelse om at afgørelsen af 4. september 2017 er ugyldig.

Subsidiær påstand 2

De af klageren modtagne betalinger hidrører fra en person uden for klagerens gavemiljø, hvorfor betalingerne som anført af klager ikke kan anses for gaver, men lån.

Der er tale om en overførsel mellem to privatpersoner.

Der er ingen forhold som kan begrunde at [person1] ville yde en gave til klageren. Den eneste mulighed som ikke er helt usandsynlig er at der kan være tale om en gave til klagerens far som klagerens far har videregivet til klageren.

Der foreligger ingen forhold som kan begrunde at overførslen har en anden modydelse end tilbagebetaling.

Samlet set er sandsynliggør de faktuelle forhold i sagen at beløbet ikke er overdraget fra [person1] uden modydelse.

Landsskatteretten skal derfor afgøre at der ikke kan beskatning som gave.

Subsidiær påstand 3

Sagen hjemvises til Skatteforvaltningen til nærmere undersøgelse af hvorfra udbetalingerne stammer.

I det omfang Landsskatteretten ikke finder at den manglende undersøgelse af hvem der reelt foretog afsendelse af beløbene medfører ugyldighed, bør det under alle omstændigheder medføre reparation.

Sagen bør derfor hjemvisses til Skatteforvaltningen til nærmere undersøgelse.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at indsætningerne vedrører lån fra klagerens far, subsidiært, at der er tale om en gave fra klagerens far. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der er blevet indsendt i forbindelse med retsmødet samt 2 domme.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Der blev hertil anført, at det er [person1], der står som afsender af pengene, og at kontoen, som pengene er afsendt fra, ikke er identisk med de konti, som klagerens fader havde i [finans2] i Luxemburg. Der er ligeledes ikke tale om lån, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor, herunder hvilke vilkår lånet skulle være optaget på. Der er således heller ikke dokumentation på, at der skulle være tale om en gave fra klagerens fader. Der har i det hele taget været skiftende forklaringer om, hvem pengene kom fra.

Repræsentanten anførte hertil, at det ikke var muligt at tilbagebetale lånet, da klagerens fader er død. Hvis man betalte til boet, ville klagerens søster tage dem. Han anførte yderligere, at det mest sandsynlige ville være, at pengene kommer fra klagerens fader. [person1] har alene stået som stråmand for at undgå, at klagerens fader skulle betale skat af beløbene. Det forhold, at der er skiftet forklaring undervejs, kommer fra klagerens tidligere revisor.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Sagen angår, om klageren er skattepligtig af to pengeoverførsler fra udlandet på henholdsvis 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst, når der ikke er tale om gaver, der henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b, at blandt andet gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Gaver, der ydes inden for den nære familie, f.eks. fra forældre til børn, er omfattet af boafgiftslovens § 22. Gaver, der ydes uden for gavekredsen nævnt i § 22, er således skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, hvilket kan udledes af SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af SKM2018.571.BR.

Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.

Landsskatterettens bemærkninger

Klageren har i de omhandlede indkomstår modtaget 2 indsætninger på henholdsvis 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. Henset til, at klageren har modtaget indsætninger af betydelig størrelse på en bankkonto tilhørende ham, påhviler det ifølge praksis klageren at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Klageren har til SKAT oplyst, at overførslerne er lån ydet af [person1].

Overførslen på 1.100.000 kr. i indkomståret 2010 er ifølge oplysningerne fra Money Transfer projektet sket fra konto [...01] i Luxembourg og med ”[person1] C/O [person2] [adresse1] [by1]” anført som afsender.

Overførslen på 1.500.000 kr. i indkomståret 2013 er ifølge fremlagt kontoudskrift fra [finans1] sket fra samme konto i Luxembourg og med ”[person1] C/O [person2] [adresse2] [by2]” anført som afsender.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter, og det er oplyst af klagerens repræsentant, at de to lån er uforrentede lån på anfordringsvilkår. Det er oplyst, at der endnu ikke er sket tilbagebetaling af lånene.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Retsmedlemmerne finder, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at indsætningerne på klagerens bankkonto er lån, selvom klageren oplyste til SKAT, at der er tale om lån fra [person1]. Der er herved lagt vægt på, at der hverken foreligger skriftlige lånedokumenter eller lignende, at de to lån er af betydelig størrelse, at klageren ikke har stillet sikkerhed for lånene, og at klageren ikke har afdraget på lånene.

Klagerens eventuelle videreoverførsel af beløbene til klagerens selskaber fører ikke til et andet resultat, da det er klageren, der har modtaget beløbene via bankoverførsel, og han anses således at have rådighed over beløbene.

Klagerens repræsentant har anført, at overførslerne alternativt bør anses som gaver fra klagerens fader, idet klagerens fader var indehaver af kontoen i Luxembourg.

Der er hertil fremlagt en e-mail af 2. december 2014 fra [person1] til [finans2] i Luxembourg, hvori [person1] oplyser, at klagerens fader var ejer af kontoen med kontonummer [...01].

Endvidere har repræsentanten henvist til, at skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 har truffet afgørelse om, at klagerens fader var skattepligtig af renteindtægter fra depot i [finans2]. Ifølge den fremlagte depotoversigt var depotets ref.nr. [...72], og beløb blev krediteret på konto [...72]. Det fremgik af depotmeddelelsen, at denne var sendt til [person2], som er klagerens fader.

Retsmedlemmerne finder, at det fremlagte materiale ikke sandsynliggør eller dokumenterer, at konto [...01] i Luxembourg tilhører klagerens fader. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er samme kontonummer, som fremgår i Landsskatterettens afgørelse for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, ligesom den fremlagte e-mail fra [person1] ikke godtgør, at klagerens fader reelt var ejer af kontoen. Retsmedlemmerne har endvidere lagt vægt på, at [person1] fremgår som ”udenlandsk kundeoplysning” i Money Transfer oplysningerne vedrørende overførslen på 1.100.000 kr. og af overførselsmeddelelsen vedrørende overførslen af de 1.500.000 kr., ligesom klageren til SKAT oplyste, at der var tale om lån fra [person1]. Klageren nævnte således intet om gave eller lån fra klagerens fader.

Retsmedlemmerne finder herefter, at klageren ikke har godtgjort, at de til ham overførte beløb i indkomstårene 2010 og 2013 ikke er skattepligtig indkomst.

SKAT har alene forhøjet klagerens indkomst, selvom [person9] ejer kontoen med en ejerandel på 50 %. Henset til de konkrete omstændigheder finder retsmedlemmerne, at de overførte beløb alene angår klageren. Det anses herefter med rette, at SKAT har beskattet klageren af det samlede beløb, der er indsat på kontoen.

Et retsmedlem bemærker:

Retsmedlemmet udtaler, at klageren oprindelig har oplyst, at beløbene på henholdsvis 1.100.000 kr. og 1.500.000 kr. var rentefri lån fra [person1] en ven af klagerens far. Både [person1] og klagerens fader var bosiddende i Costa Rica. Klagerens fader var, uanset dette, fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden indtil sin død den 30. november 2014, og han har ikke oplyst om konti i udlandet.

Klageren har efterfølgende oplyst, at de to beløb på i alt 2,6 mio. kr. vil fragå i klagerens andel i faderens bo, når dette engang i fremtiden gøres op.

Uanset ovenstående finder retsmedlemmet, at det er mest korrekt at anse de to beløb på i alt 2,6 mio. kr. for gaver fra klagerens fader. Det er ikke, som sagen foreligger, tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der skulle være tale om lån.

Sagens formalitet

Ugyldighed

Det følger af officialprincippet, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT forud for partshøring var bekendt med, at Skatteforvaltningen tidligere havde truffet afgørelse om, at konto og depot tilhørte klagerens fader, og at en modsat konklusion kun kan træffes, hvis SKAT kan dokumentere eller sandsynliggøre, at konto og depot er ejet af en anden end klagerens fader.

Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten har for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 truffet afgørelse om, at klagerens fader var skattepligtig af renteindtægter fra depot i [finans2]. Ifølge den fremlagte depotoversigt var depotets ref.nr. [...72], og beløb blev krediteret på konto [...72]. Det fremgik af depotmeddelelsen, at denne var sendt til [person2], som er klagerens fader. Det er således ikke godtgjort, at den i nærværende sag omhandlede konto [...01] er samme konto, som der tidligere er truffet afgørelse om.

Landsskatteretten finder endvidere, at SKATs afgørelse ikke er ugyldig som følge af, at der ikke er foretaget nærmere undersøgelser af, hvem der har overført pengene til klageren.

Der er herved lagt vægt på, at det af overførselsmeddelelserne fremgår, at overførslerne er sket fra konto tilhørende [person1], at klageren til SKAT oplyste, at der var tale om lån fra [person1], og at klageren ikke har godtgjort, at den omhandlede konto tilhørte klagerens fader.

Selvom SKAT ikke har anmodet [finans2] om oplysninger om ejerskabet af kontoen i Luxembourg, finder Landsskatteretten, at SKATs afgørelse er truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, som kan begrunde en fornyet førsteinstansbehandling.

Landsskatteretten finder herefter, at der hverken er grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig eller grundlag for hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Frister

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

SKAT har udsendt forslag den 14. juni 2017, og den påklagede afgørelse er dateret den 4. september 2017.

Den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er for indkomstårene 2010 og 2013 overskredet.

Uanset overskridelsen af den ordinære frist kan skattemyndighederne foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

De urigtige skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2013 beror på forsømmelser, der vedrører flere indkomstår, vedrører væsentlige beløbsstørrelser og vedrører forhold omfattet af klagerens selvangivelsespligt.

Klageren findes på denne baggrund ved mindst grov uagtsomhed at have bevirket, at klagerens skatteansættelse for de påklagede indkomstår er foretaget på et urigtigt grundlag.

SKAT har derfor med rette kunnet genoptage skatteansættelserne udenfor den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der er grundlag for suspension af den ordinære ligningsfrist, hvilket kan udledes af SKM2018.481.HR. 6-måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse, hvilket kan udledes af SKM2013.910.BR.

Det lægges til grund, at oplysningerne om overførslerne er fremkommet ved projekt Money Transfer, og at SKAT har indkaldt materiale fra klageren to gange og rykket en gang. SKAT har senest bedt om flere oplysninger fra klageren den 27. marts 2017. Da de oplysninger, som SKAT har bedt klageren om at indsende, har haft betydning for sagen, må reaktionsfristen på baggrund heraf tidligst regnes fra den 9. juni 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger fra repræsentanten, og ikke fra tidspunktet hvor SKAT modtog oplysninger fra projekt Money Transfer.

Forhøjelserne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2013 er varslet den 14. juni 2017, hvorefter forhøjelserne er gennemført den 4. september 2017.

Reaktionsfristen på 6 måneder for indkomstårene 2010 og 2013 er derfor overholdt.

3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ligeledes overholdt.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at SKATs afgørelse stadfæstes.