Kendelse af 27-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt virksomheden skal have et fradrag på 20 % af SKATs ændringer i momstilsvaret for afgiftsperioderne 2012-2014, samt hvorvidt SKAT har været berettiget til at opkræve manglende indeholdt A-skat på 204.732 kr. i afgiftsperioden 2012, på 288.701 kr. i afgiftsperioden 2013 og på 81.557 kr. i afgiftsperioden 2014.

Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at opkræve manglende indeholdt AM-bidrag på 29.779 kr. i afgiftsperioden 2012, på 41.993 kr. i afgiftsperioden 2013 og på 11.863 kr. i afgiftsperioden 2014.

SKAT har indhentet kontroloplysninger fra [virksomhed1] A/S for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014.

Af kontroloplysningerne fremgår det, at der i perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2012 er anført moms på i alt 107.944 kr. Der er ikke påført moms efter den 1. juli 2012, da leverancerne er omfattet af reglerne for omvendt moms, hvor det er køberen selv, der beregner moms.

Af kontroloplysningerne indhentet fra [virksomhed1] A/S fremgår det desuden, at virksomheden har solgt arbejdsydelser i 2012-2014 for i alt hhv. 1.663.607 kr., 2.242.399 kr. og 549.875 kr. Virksomhedens indehaver har vedrørende dette udfærdiget faktura med moms på i alt 878.687 kr.

SKAT har endvidere indhentet kontroloplysninger hos følgende:

Heraf fremgår det, at virksomheden i 2013 har modtaget 114.052,50 kr. i moms, og at den i 2014 har modtaget 32.451,90 kr. i moms.

Sammenfattende har SKAT ændret virksomhedens momstilsvar således:

Ændringerne af momstilsvaret er fordelt på perioder således:

SKAT har på baggrund af de indhentede oplysninger, skønsmæssigt fastsat virksomhedens udgifter til løn således:

Virksomhedens indehaver har den 22. august 2016 skrevet til SKAT:

”(...)

Iht. Deres skrivelse af 04. august 2016 skal jeg ved nærværende meddele dem, at jeg kan acceptere bruttotallene, i det omfang Skat kan dokumentere disse som værende erhvevsmæssigt relaterede via sammenfald mellem fakturaer/afregningsnotaer og mine kontoudtræk.

Jeg skal i forhold til nettotallene, den skattepligtige indtægt, fastholde krav om fradrag i henhold til de i hhv. byretssag af august 2014 og landsretssag af januar 2014 indrømmede, svarende til 70 % på omsætningen samt 20 % på momsen.

A-skat samt Arbejdsmarkedsbidrag afvises, i den form de er indlagt af Skat, i sin helhed.

(...)”

I straffesagerne ved by- og landsretten, som klageren henviser til, var klageren tiltalt for moms- og skatteunddragelse af særlig grov karakter i indkomstårene 2005-2008.

Virksomhedens indehaver var ifølge anklageskriftet tiltalt således:

Anklagemyndigheden har i sagen nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på 2.950.000 kr. Der er ved byretten afsagt dom i overensstemmelse med anklageskriftet.

Dommen er blevet stadfæstet ved Landsretten.

Ved den civile sag vedrørende ændringer af indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2005 - 2007 har Landsskatteretten i en afgørelse af 24. august 2011 stadfæstet forhøjelser af indkomsten med henholdsvis 575.502 kr., 2.566.041 kr. og 2.865.868 kr. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har sammenlagt pålagt virksomheden et momstilsvar på 1.116.691 kr. for afgiftsperioderne 2012-2014.

SKAT har for samme periode pålagt virksomheden at betale manglende indeholdelse af AM-bidrag på 83.635 kr. samt manglende indeholdelse af A-skat på 574.989 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ovennævnte beløb er opgjort på grundlag af indhentet kontroloplysninger hos [virksomhed1] A/S,

jf. bilag 2 og 3 samt hos andre kunder, jf. bilag 4. Endvidere er ovennævnte beløb afstemt med indhentede oplysninger fra din bankkonto i [finans2] – konto nr. [...73] og fra din bankkonto i [finans1] – konto nr. [...63].

Det er konstateret at ovennævnte handel er foretaget ved anvendelsen af virksomhedsbetegnelsen

[virksomhed12] / [virksomhed12] Filial af [virksomhed13] Ltd – CVR nr. [...1].

[virksomhed12] Filial af [virksomhed13] Ltd har været registreret med [person1] som ansvarlig filialdirektør. [person1] har oplyst, at han intet kendskab har til dig eller ovennævnte dispositioner, der er foretaget i virksomhedens navn.

Da alle beløb er indsat på dine private bankkonti, har SKAT har anset dig for at have drevet uregistreret virksomhed, jf. nærmere nedenfor

Der skal betales moms af varer, der leveres mod vederlag her i landet og afgiftsgrundlaget er vederlaget jf. Momslovens § 4, stk. 1, 1. punkt og § 27, stk. 1, 1. punkt. Der er kun fradrag for moms af dokumenterede udgifter, jf. momslovens § 37.

Du har selvangivet overskud for indkomståret 2014. Vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 har du ikke selvangivet overskud af virksomhed eller reageret på for lave skatteansættelser jf. statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 1 stk. 1 og § 16.

For at få fradrag for udgifter jf. statsskattelovens § 6 litra, kræves dokumentation for de afholdte udgifter. SKAT har dog i dette tilfælde valgt alligevel at give fradrag for nogle udgifter til varekøb, kørsel m.v. Omsætningen er derfor skønsmæssigt reduceret med 10 % til dækning af udgifter til varekøb, kørsel m.v. Endvidere er der givet et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter.

Da virksomheden er anset for at have haft lønudgifter, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens bestemmelser.

(...)

Beskrivelse af virksomheden

Under CVR nr. [...1] har følgende virksomhed været registreret:

Hovedselskab regnr. [...] (If. [virksomhed14])

Faktura ses udstedt af [virksomhed12] – CVR nr. [...1]

Efter ovennævnte dokumentation har du ikke haft råderet eller været ansat i [virksomhed12].

Beløb har passeret dine private bankkonti.

Den virksomhed, som du har drevet i den omhandlede periode har solgt metalaffald og arbejdsydelser m.v.

Du ses ikke registeret, hverken personlig eller som ejer/ledelse af selskaber i den omhandlede periode

(...)”

Skatteankestyrelsens indstilling har været i erklæring hos SKAT. SKAT er fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Det er ubestridt, at [person3] under anvendelse af virksomhedsnavnet ”[virksomhed12]”, cvr nr. [...1] har solgt metalskrot og arbejdsydelser (opskæring af skrot).

SKATs opgørelse af salgsmomsen, opgjort på baggrund af kontroloplysninger og bankudskrifter, ses også ubestridt.

SKAT har i afgørelsen anerkendt fradrag for købsmoms med 10 %, uagtet at klager intet regnskabsmateriale har fremlagt, og fradraget dermed ikke forskriftsmæssigt er dokumenteret. Videre ses der ikke afholdt udgifter til f.eks. underleverandører i form af betalinger fra klagers bankkonti.

De 10 % svarer til det tilkendte fradrag i henhold til Landsskatterettens afgørelse fra 24. august 2011 vedr. klager for årene 2005-2007, se jnr. [...].

Efter SKATs opfattelse har den, der ønsker et fradrag bevisbyrden. Denne har klager ikke løftet, lige som klager end ikke har forsøgt at sandsynliggøre at klager har haft udgifter, f.eks. i form af udgifter til diesel til lastbil eller lignende. Se f.eks. SKM2007.445.HR og SKM2013.493.VLR.

SKAT fastholder derfor vores skøn på 10 %.

Ved vurderingen af en straffesags betydning for en materiale skattesag skal der ses på den bevisbedømmelse, som der blev foretaget i straffesagen samt formuleringen af præmisserne i straffesagen.

Vi skal henvise Højesterets dom gengivet i SKM2011.211.HR og til Landsskatterettens afgørelse fra 3. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.129.LSR.

SKAT har efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 været berettiget til at opgøre de unddragne beløb skønsmæssigt, idet klager har drevet uregistreret virksomhed, og da der ikke findes egentlig bogføringsmateriale af nogen art, og at der ikke er fremlagt regnskabsbilag af nogen art.

SKAT blev i forbindelse med sagens strafferetlige forberedelse for byretten, efter opfordring fra anklageren, bedt om at udarbejdede en opgørelsen af de unddragne beløb på et lempeligere grundlag. Det skete ved at ændre det skønsmæssige fradrag. Beregningen blev foretaget til brug for anklagemyndigheden, i tilfælde af, at der måtte fremkomme andre og nye forhold under strafferetssagen, der kunne nødvendiggøre et reduceret krav ved strafudmålingen.

Byretten og Østre Landsret lagde de nedsatte momsbeløb til grund for bevisførelsen og den strafretlige vurdering i straffesagen.

Det er SKATs opfattelse, at der blev lagt et forsigtighedsprincip til grund for bevisførelsen.

Det bemærkes, at der hverken for byretten eller landsretten er sket en egentlig prøvelse af momskravet, men alene lagt klagers tilståelse og anklagemyndighedens beløbsmæssige påstand til grund for strafudmålingen. Der har videre ikke været nedlagt påstand fra anklagemyndighedens side om erstatning af de unddragne momsbeløb. Der er således alene tale om en strafferetlig vurdering til brug ved strafudmålingen og fastsættelse af tillægsbøderne.

SKAT fastholder vores afgørelse. Efter vores opfattelse har klager ikke løftet bevisbyrden for, at klager har haft yderligere udgifter end de af SKAT skønnede.

I relation til A-skat og AM-bidrag fastholder SKAT, at klager har måtte have haft ansatte. Således ses det af klagers fakturaer, at der er afregnet arbejdstimer for flere personer, lige som klager ikke ses at kunne dække de mange arbejdstimer og ydelser selv. [virksomhed15] A/S – klagers største kunde - har også oplyst over for SKAT, at flere personer har udført arbejde faktureret af klager.

SKAT fastholder derfor de i afgørelsen opgjorte beløb for både moms og A-skat/AM-bidrag.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at der for afgiftsperioderne 2012-2014 skal gives et fradrag på 20 % i momstilsvaret. Momstilsvaret skal herefter være 893.353 kr.

Virksomhedens indehaver har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke skal betales manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomhedens indehaver har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Da sagen skal betragtes som en delakt af tidligere, ved Byret og Landsret, pådømt sag, vil samme vilkår, som i det pådømte, skulle lægges til grund for en afgørelse i nærværende andel af sagen.

(Sagsnr. Ved retten [...]. J.nr. Ved statsadvokaten [...]).

Sagen er pådømt ved retten i [by2] den 27.08.2014 og ved landsretten den 06.01.2015.

Disse domme underkender Skats, Skatteankenævn og Landsskatterettens ansættelser, hvilket derfor tillige må lægges til grund i nærværende sagsandel, såvel ved behandling hos samme instanser, som ved potentiel genbehandling for by - og Landsret.

Der er intet i nærværende sagsandel som kan henføres til et tidspunkt efter 27.08.2014.

I sagen er der ved pådømmelse givet fradrag i moms med 20 % og i Skat med 70 %.

Dette forhold vil umiddelbart skulle videreføres i den nye delakt.

Sagen skal behandles ved, at den tidligere dom åbnes og det granskes, hvorvidt udfaldet heraf ville være ændret, hvis nuværende forhold havde været medtaget.

Udfaldet af en sådan granskning anses for at blive, at alene bødestraffen kan ændres, da den øvrige del af straffen falder indenfor den grænse, som er lagt i den sag retten, på foranledning af anklagemyndigheden, har brugt som grundlag for den afsagte dom.

Den sag som anklagemyndigheden henviste til ([...]) og dommen hviler på, er afsagt på grundlag af unddragelse for Dkk. 6.247.750, medens dommen i nærværende kompleks alene er på baggrund af unddragelse for Dkk. 2.965.168. Med tillæg af forholdene i nærværende sagsandel, vil det samlede beløb i de 2 sandele ikke overstige domsgrundlaget i den oprindelige dom, hvorfor alene bødestraffens størrelse vil være at ændre.

For så vidt angår manglende indeholdelse af A-skat samt Ambi, afvises forholdet i sin helhed, idet Skat ikke har ført bevis for, at der er udbetalt indeholdelsespligtig løn.

Skats afgørelse bør iht. ovenstående ændres iht. nedenstående:

For så vidt angår moms, indrømmes der jf. Vestre Landrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 20 % svarende til Dkk. 223.338,-, hvorefter momsen udgør Dkk. 893.353,-

For så vidt angår indkomståret 2012, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 1.997.090,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 855.896,-

For så vidt angår indkomståret 2013, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 3.829.375,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 1.641.160,-

For så vidt angår indkomståret 2014, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 1.410.639,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 604.560,-

(i forhold til den af Skat opgjorte omsætning på Dkk. 2.015.199,-)

Den samlede skattepligtige indtægt for 2012. 2013 og 2014 udgør herefter:

Anno 2012Dkk. 855.896,-

Anno 2013Dkk. 1.641.160,-

Anno 2014Dkk. 604.560,- (i forhold til Skats opgørelse)

I alt for åreneDkk. 3.101.616,-

Tidligere angivet for periodenDkk. 2.355.194,-

Regulering for periodenDkk. 746.422,-

Beløb til efterbetaling for årene udgør herefter:

MomsDkk. 893.353,-

Reguleret overskud til beskatning Dkk. 746.422,-Dkk. ?

(...)”

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, har virksomhedens indehaver anført følgende:

”(...)

Sagen har tidligere været behandlet i relation til akkurat ensartet tvist mellem SKAT og undertgenede ved såvel Skatteankenævnet som ved Landsskatteretten, hvor SKAT begge steder fik medhold, disse afgørelser blev dog efterfølgende underkendt af såvel byretten i [by2] som af Vestre Landsret, hvor man begge steder indrømmede fradrag på 70 % i forhold til skatten og 20 % i forhold til momsen.
Sagen er alene genoptaget, fordi der er kommet yderligere forhold ind i den, dog forhold som hidrører fra perioden før domfældelse i såvel By - som Landsret, hvorfor dette nye materiale skal behandles som en del af den oprindelige sag, og på lige vilkår med den oprindelige sag.
Det synes grotesk, hvis denne underkendelse fra By - og Landsrets side over såvel
skatteankenævn som Landsskatteretten tidligere kendelser ikke tages til efterretning
af de underkendte instanser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det lægges til grund, at der er enighed om, at der er drevet selvstændig økonomisk virksomhed med salg af metalskrot, og at virksomheden har modtaget moms på i alt 1.116.691 kr. i afgiftsperioderne 2012-2014. Uenigheden mellem virksomhedens indehaver og SKAT vedrører således alene skønnet over de fradragsberettigede afgifter samt hvorvidt virksomhedens indehaver hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage udgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, jf. momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 § 40 vedrørende afgiftsperioden 2012 og jf. momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 § 61 vedrørende afgiftsperioderne 2013 og 2014. Fakturaerne skal i henhold til bekendtgørelserne indeholde følgende:

Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden er således ikke i besiddelse af fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 40 vedrørende afgiftsperioden 2012 og momsbekendtgørelsens § 61 vedrørende afgiftsperioderne 2013 og 2014.

Virksomhedens indehaver har henvist til dommen imod ham af 6. januar 2015 afsagt af Vestre Landsret (SKM2015.522 VLR). Dommen angår alene spørgsmålet om, hvorledes virksomhedens indehaver skal straffes for skatte- og momsunddragelse i årene 2005-2008, og angår altså ikke spørgsmålet om hvorvidt virksomhedens indehaver skal have et fradrag på 20 %.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden måtte have anerkendt, at der ved opgørelsen af det beløb, som klageren under straffesagen ansås for at have unddraget i moms, kunne ske skønsmæssigt fradrag på 20 %, er ikke afgørende for, i hvilket omfang der under den civile sag om klagerens skattemæssige forhold kan godkendes fradrag. Dette følger af SKM 2015.32 VLR.

Der henvises endvidere til SKM 2011.211 HR, hvori Højesteret fandt, at det ikke kunne tillægges betydning i den civile skattesag, at skatteyderne under en straffesag ved byretten var blevet frifundet for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen.

Endeligt henvises der til SKM 2004.129 LSR hvori Landsskatteretten udtaler ”Hvis der efterfølgende i en civil skattesag generelt blev anlagt en mildere bedømmelse, blot fordi der tillige var blevet anlagt en straffesag mod den pågældende, der endte med en frifindelse, ville dette i øvrigt kunne medføre en vilkårlig forskelsbehandling af personer med de samme skattemæssige forhold. Det vil efter rettens opfattelse derfor stride mod en grundlæggende almindelig lighedsgrundsætning hvis en frifindende straffedom umiddelbart blev tillagt en vidtrækkende betydning for bedømmelsen af den civile skattesag.”

Det påhviler således klageren, under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift, at dokumentere, at der ved opgørelsen af momstilsvaret kan ske fradrag.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for købsmoms udover det af SKAT godkendte. Der henvises til SKM 2013.493 VLR, hvor klageren ikke fik fradrag i momstilsvaret, da han ikke havde dokumenteret at have betalt fradragsberettigede afgifter.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er ikke sandsynliggjort, at indehaveren af virksomheden har kunnet skabe en omsætning på 3.514.750 kr. ekskl. moms på salg af arbejdsydelser uden betaling af løn til personer, som må anses som værende ansatte i virksomheden. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at uden ansatte i virksomheden, skulle virksomhedens indehaver, på baggrund af omsætningen, selv have arbejdet 3.347 timer pr. år til en timeløn på 350 kr. En arbejdsuge på 37 timer svarer til 1.924 arbejdstimer på et år.

Det findes på den baggrund godtgjort, at der har været ansatte i virksomheden, og at der har været lønudgifter hertil. Det er derfor med rette, at SKAT har pålagt virksomhedens indehaver at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er ikke muligt at opgøre det indeholdelsespligtige beløb for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på baggrund af de indhentede kontroloplysninger, og der foreligger ikke årsregnskaber for virksomheden, der kan danne grundlag for en opgørelse heraf. Virksomhedens tilsvar kan derfor ansættes skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKAT har skønsmæssigt fastsat lønudgifter med 100 kr. pr. time. SKAT har herefter, med udgangspunkt i de indhentede kontroloplysninger, beregnet en manglende indeholdelse af A-skat i afgiftsperioderne 2012-2014 på hhv. 204.731 kr., 288.701 kr. og 81.557 kr. For de samme perioder har SKAT beregnet en manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag på hhv. 29.779 kr., 41.993 kr. og 11.863 kr.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT har beregnet en beskeden timeløn på 100 kr., samt at SKAT har fratrukket konsulenttimer de steder, hvor dette har fremgået af kontroloplysningerne som værende arbejdsydelser leveret af virksomhedens indehaver selv.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at denne kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Virksomhedens indehaver hæfter derfor for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.