Kendelse af 10-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var ifølge oplysninger hos Erhvervsstyrelsen registreret med enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], i perioden 1. januar 2013 til 15. februar 2015. Branchekoden var oplyst at være 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

Ifølge SKATs oplysninger var virksomheden registreret for moms, A-skat, AM-bidrag og ATP indtil den 16. februar 2015, hvor virksomheden blev tvangsafmeldt af SKAT efter reglerne i opkrævningslovens § 11, stk. 9 og 11, da klageren ikke havde stillet den krævede sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 5.

Den 22. februar 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, fordi klageren ikke havde selvangivet virksomhedens resultat for indkomstårene 2013 og 2014.

Det fremgår af afgørelsen af den 22. februar 2016, at SKAT havde bedt klageren om at sende skatteregnskaber for 2013 og 2014, tekstede kontospecifikationer for samtlige konti i regnskaberne samt udskrifter af klagerens bankkonti i [finans1] A/S, konto nr. [...39] og konto nr. [...93]. SKAT modtog ikke materialet fra klageren.

SKAT indhentede herefter bankkontoudtog fra [finans1] A/S for konto nr. [...39] og [...95] tilhørende klageren, og på baggrund heraf opgjorde SKAT virksomhedens omsætning som indbetalinger til banken i indkomståret 2013 til 2.155.742 kr. reduceret med beregnet moms 431.148 kr., i alt 1.724.594 kr. SKAT ansatte herefter virksomhedens resultat skønsmæssigt således:

Klagerens revisor bad den 7. marts 2016 SKAT om at genoptage indkomståret 2013. Følgende fremgik af anmodningen:

”Som fortsættelse af vores behagelige telefonsamtale af d.d. vedlægger jeg hermed følgende med henblik på genoptagelse af indkomståret 2013:

• Tidligere afsendte selvangivelse for 2013.

• Vedlagte følgeskrivelse til selvangivelsen.

• Årsrapport for indkomståret 2013.”

Af den fremsendte årsrapport for 2013 fremgår følgende resultatopgørelse:

SKAT bad den 11. marts 2016 klageren om at indsende kontospecifikation for udgifter til fremmed assistance på 1.016.310 kr., herunder dokumentation for udgiften i form af fakturaer samt kontospecifikation for indgående moms.

Klageren sendte herefter kontospecifikation 1135 Assistance, dokumentation for assistance i form af fakturaer samt kontospecifikation 16930 Indgående moms til SKAT.

I den påklagede afgørelse af 25. oktober 2016 traf SKAT herefter afgørelse om at fastholde den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat på 771.725 kr.

Udgifter vedrørende assistance 1.016.310 kr.

Følgende oplysninger fremgår af bogføringsmaterialet samt Erhvervsstyrelsens registreringer vedrørende de enkelte underleverandører:

[virksomhed2] v. [person2] – cvr-nr. [...2]

Enkeltmandsvirksomheden blev startet den 1. april 2013 og ophørte den 11. september 2014. Virksomheden havde branchekode 782000 ”vikarbureauer” og bibranche 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Der foreligger ingen oplysninger om ansatte.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

De fremlagte fakturaer fremstår i to forskellige designs i opbygning og skrifttype. Fakturanumrene 20 – 45 udstedt i perioden 5. maj 2013 til 3. august 2013 fremstår ens. Design er ændret for fakturanumrene 34 – 40, som er udstedt i den efterfølgende periode.

Følgende betalinger fremgår af klagerens bankkonto nr. [...39] i [finans1] med angivelse af leverandørens navn:

Cons. Grouppen dk v/[person3] – CVR-nr. [...3]

Virksomheden blev startet den 9. oktober 2013 og ophørte den 2. juli 2015. Enkeltmandsvirksomheden havde branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibrancher 467400 ”Engroshandel med isenkram, varmeanlæg og tilbehør” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden har haft mellem 0-49 medarbejdere ansat.

Følgende faktura fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Følgende betaling fremgår af klagerens bankkonto nr. [...39] i [finans1] med angivelse af leverandørens navn:

[virksomhed4] – CVR-nr. [...4]

Enkeltmandsvirksomheden blev startet den 2. september 2013 og havde formålet ”almindelig rengøring i bygninger”. Virksomhedens fuldt ansvarlige deltager er [person4], Rumænien. Der er ingen oplysninger om ansatte. Virksomheden ophørte den 17. februar 2015.

Følgende faktura fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Følgende betaling fremgår af klagerens bankkonto nr. [...39] i [finans1] med angivelse af leverandørens navn:

[virksomhed5] ApS – CVR-nr. [...5]

Selskabet blev stiftet den 2. november 2012 og ophørte den 13. oktober 2016 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 18. januar 2016. Selskabet havde branchekode 812100 ” Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabet har haft mellem 1-9 medarbejdere.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Af de fremlagte fakturaer fremgår leverandørens bankoplysninger og følgende betalingsanvisning er anført:

”Fakturanummer bedes anført ved overførsel.”

Fakturanumrene 0637-0871, udstedt til og med 30. september 2013, er registreret i bogføringen pr. 1. oktober 2013.

Der fremgår ingen betalinger med angivelse af leverandørens navn fra klagerens bankkonto.

[virksomhed6] ApS – CVR-nr. [...6]

Selskabet blev stiftet den 20. februar 2013 og ophørte den 23. februar 2015 efter tvangsopløsning. Virksomheden hed i perioden fra den 2. september 2013 – 12. juli 2014 [virksomhed7] ApS. Selskabet har haft mellem 0-4 ansatte. Selskabet havde branchekode 562900 ”Anden resturationsvirksomhed”, men havde i perioden fra den 2. september 2013 – 28. november 2013 branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og igen i perioden 1. januar 2014 – 12. juli 2014. Selskabets regnskabsår gik fra 1. juli til 30. juni. Der er ikke offentliggjort årsrapporter fra selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Fakturanumrene 2012800-2013009, udstedt til og med 30. september 2013, er registreret i bogføringen pr. 1. oktober 2013.

Der fremgår ingen betalinger med angivelse af leverandørens navn fra klagerens bankkonto.

[virksomhed8] ApS – CVR-nr. [...7]

Selskabet blev stiftet den 14. marts 2013 og ophørte den 29. marts 2016, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 14. november 2014. Selskabets formål var at drive servicevirksomhed inden for transport, rengøring, nedrivning og at fungere som underleverandører for samarbejdspartnere. Selskabet har branchekode 782000 ”Vikarbureauer”. I perioden 14. marts – 12. juni 2013 havde selskabet branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabet har haft mellem 1-4 ansatte. Der er ikke offentliggjort årsrapporter fra selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Af de fremlagte fakturaer fremgår leverandørens bankoplysninger, og det er angivet, at betaling skal ske ved bankoverførsel.

Fakturanumrene 245-511, udstedt til og med 30. september 2013, er registreret i klagerens bogføring pr. 1. oktober 2013.

Der fremgår ingen betalinger med angivelse af leverandørens navn fra klagerens bankkonto.

[virksomhed9] ApS – CVR-nr. [...8]

Anpartsselskabet blev stiftet den 4. januar 2012 og opløst efter konkurs den 7. november 2014. Konkursdekretet blev afsagt d. 2. april 2014. Selskabet havde branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, og selskabets formål var at drive virksomhed med henvisning af rengøring, bagerivirksomhed, handel og service, rengøring og transport, import og eksport og virksomhed, der er beslægtet med disse. Der har været mellem 1-4 ansatte i virksomheden. Der er ikke offentliggjort årsrapporter fra selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Af de fremlagte fakturaer fremgår, at betaling skal ske kontant.

Fakturanumrene 707156-707301, udstedt til og med 30. september 2013, er registreret i klagerens bogføring pr. 1. oktober 2013.

Der fremgår ingen betalinger med angivelse af leverandørens navn fra klagerens bankkonto.

[virksomhed10] ApS – CVR-nr. [...9]

Selskabet blev stiftet den 14. marts 2012 og opløst efter konkurs den 8. september 2014. Konkursdekretet blev afsagt den 7. februar 2014. Selskabet har haft mellem 1 – 19 ansatte. Selskabets branchekode var 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, og formålet med selskabet var at drive transportvirksomhed eller anden beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Der er ikke offentliggjort årsrapporter fra selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Af de fremlagte fakturaer fremgår, at betaling skal ske kontant.

Fakturanumrene 100061-100311, udstedt til og med 30. september 2013, er registreret i klagerens bogføring pr. 1. oktober 2013.

Der fremgår ingen betalinger med angivelse af leverandørens navn fra klagerens bankkonto.

[virksomhed11] v/[person5] – CVR-nr. [...10]

Enkeltmandvirksomheden blev startet den 15. oktober 2012 og ophørte den 17. januar 2013. Virksomheden havde branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. Der er ingen oplysninger om ansatte.

Følgende fakturaer fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Følgende betalinger fremgår af klagerens bankkonto nr. [...39] i [finans1] med angivelse af leverandørens navn:

[virksomhed12] ApS – CVR-nr. [...11]

Anpartsselskabet blev stiftet den 29. juli 2013 og er opløst efter konkurs den 5. september 2018. Konkursdekretet blev afsagt den 19. december 2014. Selskabet har branchekode 7820000 ”Vikarbureauer”, og formålet med virksomheden er at drive rengøringsvirksomhed. Der er intet oplyst om ansatte i selskabet. Der er ikke offentliggjort årsrapporter fra selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Følgende faktura fremgår af klagerens regnskabsmateriale:

Følgende betaling fremgår af klagerens bankkonto nr. [...39] i [finans1] med angivelse af leverandørens navn:

Øvrige forhold

SKATs ansættelse af virksomhedens momstilsvar er behandlet af Landsskatteretten under sagsnr. 17-0098229.

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt den tidligere skønsmæssige ansættelse af klagerens resultat af virksomhed på 771.725 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT har gennemgået det modtagne skatteregnskab og de modtagne fakturabilag vedrørende underleverandører/assistance. Det er i den anledning konstateret, at fakturaerne alene angiver, at der er udført rengøring, eller rengøring i [by1] og [by2] samt 13 fakturaer fra [virksomhed2], hvor det alene er oplyst at vedrøre mandskabsleje i [by1] og [by2]. Der er ingen oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris m.v. jf. § 61, stk. 1 i momsbekendtgørelsen.

SKAT har på grundlag af fakturabilagene fordelt udgifterne til assistance således:

Det er konstateret, at der blandt andet er udstedt fakturaer fra [virksomhed2] for mandskabsleje for april måned 2013 med 105.937 kr. (3 fakturaer), for juli måned med 146.187 kr. (4 fakturaer) og for august måned 2013 med 210.561 kr. (6 fakturaer). Hertil kommer, at der i samme periode er betalt andre underleverandører for udført rengøring samt lønomkostninger til ansatte.

Det er videre konstateret, at omsætningen i månederne januar 2013 til december 2013 har været meget stabile hvorimod udgifterne til assistance/underleverandører har udgjort fra 38.990 kr. til 246.671 kr.Som følge af de omfattende udgifter til mandskabsleje vil der i månederne juli 2013 og august 2013 fremkomme negativ dækningsgrad, jf. vedlagte opgørelse bilag 1.

SKAT har gennemgået kontoudskrifterne fra banken og konstateret, at der ersket betaling via bank

med kr. 661.982 kr., heraf moms 132.396 kr. eller med i alt 529.S86 kr., hvorfor det kan konstateres, at de øvrige fakturabilag er betalt kontant.

For følgende underleverandører fremgår betalingerne ikke af bankkontoen:

Herudover må en del af fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed11] være betalt kontant, svarende til i alt 173.300 kr. (eksklusiv moms), idet disse beløb ikke fremgår af bankkontoen.

I alt er der foretaget kontant betaling af underleverandører med 486.724 kr. (313.424 + 173.300)

Der foreligger således ikke nogen form for dokumentation for betaling af en større del af fakturaerne, og ingen af de udstedte fakturaer lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, (nugældende) idet fakturaerne ikke indeholder oplysninger om, hvornår og hvor arbejdet er udført, specifikation af det udførte arbejde og omfanget heraf.

I den anledning henvises der til Østre Landsretsdom af 21. januar 2016, SKM2016.27.ØLR (tidligere byretsdom af 5. august 2014 - SKM2014.544 BR), hvori der tages stilling til fradragsretten efter momslovens § 37 for fakturaer, der ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 5 og 6 dagældende (nugældende § 61, stk. 1), og til fradragsretten for fakturaer, der betales kontant, jf. vedlagte kopier.

På det foreliggende grundlag mener SKAT ikke, det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket levering af eller betaling for samtlige ydelser.

Der er videre henset til, at SKAT mener, at det er usandsynligt, at en rengøringsvirksomhed har så svingende udgifter til underleverandører, som vist i vedlagte bilag

Regnskabet opfylder ikke bogføringslovens regler, jf. § 4, stk. 2 og § 9, idet blandt andet kontrolsporet ikke kan dokumenteres (manglende betaling via bankkontoen), hvorfor regnskabet ikke anses for fyldestgørende. SKAT kan derfor foretage skatteansættelsen skønsmæssigt efter reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er fradragsret for samtlige udgifter vedrørende de modtagne fakturaer for underleverandører/assistance efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a eller for købsmomsen på de omhandlende fakturaer efter momslovens § 37.

SKAT har i afgørelse af 22. februar 2016 anerkendt et skønsmæssigt fradrag for salgsfremmende omkostninger/underleverandører med 34 % af henholdsvis omsætningen og af salgsmomsen eller med henholdsvis 586.361 kr. og 146.590 kr.

SKAT mener ikke, at der som følge af de nu foreliggende oplysninger, jf. ovenstående, er grundlag for at genoptage den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat og den skønsmæssige opgørelse af momstilsvaret.

Virksomhedens resultat fastholdes med 771.725 kr. og den yderligere moms til betaling med i alt 115.519 kr., i overensstemmelse med afgørelse af 22. februar 2016.

(...)

Din revisor har i mail af 20. oktober 2016 oplyst, at han ikke er enig i SKATs forslag af 31. august 2016 og det oplyses blandt andet:

"Det har desværre ikke lykkedes at få kontakt til klienten, hvorfor jeg ikke kan uddybe Deres forslag mere end de forvejen kendte forhold i indkomståret.

Jeg må desværre meddele, at jeg som revisor for ovennævnte klient ikke er enig med Deres forslag, da det opgjorte forslag ikke medfører et resultat der svarer til de faktiske forhold i indkomståret.

Et punkt er, at der bare nægtes uden videre fradrag for de opgjorte underleverandører, et andet punkt er, at da der ikke har været det foreslåede overskud er det en meget større udfordring at kunne betale konsekvenserne af de skønsmæssige forhøjelser.

Jeg er overbevist om, at der foreligger underbyggende materialer til de opgjorte faktura fra de forskellige underleverandører i form af arbejdssedler. Som nævnt ovenfor, har dette ikke været muligt at præcisere, da jeg ikke har kunne etablere kontakten med klienten.

Pga. manglende kontakt med klienten har jeg desværre heller ikke mulighed for at foreslå noget".

SKAT mener, at der ikke er fremkommet nye oplysninger eller dokumentationer til sagen og fastholder derfor den foretagne skatteansættelse med 771.725 kr. og den yderligere moms til betaling med 115.519 kr., med de begrundelser, der er anført under punkterne 1.1. til 1.4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige overskud af virksomhed nedsættes til 299.642 kr. i overensstemmelse med det fremlagte regnskab og selvangivelse. Subsidiært ønsker repræsentanten overskud af virksomhed ansat til et lavere beløb end SKATs skøn på 771.725 kr.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant fremført følgende:

”Jeg skal herved på vegne af min klient [person1] påklage SKATs afgørelse af 25. oktober 2016, idet min klient er uenig i SKATs afvisning af genoptagelse af indkomståret 2013.

Dette begrundet med den omstændighed, at der er tale om en skønsmæssig fastsættelse af købsmoms og fradragsberettigede udgifter generelt.

Min klients revisor har fremsendt dokumentation på udgifter til underleverandører i form af kontospecifikationer og fakturaer. Som resultat heraf har revisor anmodet om at overskuddet fastsættes til 299.642 svarende til det reelle overskud i selskabet.

Revisor har i forbindelse hermed gjort gældende, at disse faktura formentlig kan blive underbygget af underliggende bilag. SKAT har på trods heraf truffet afgørelse i sagen, og afvist genoptagelse af min klients skatteansættelse i 2013.

Min klient er villig til at godtgøre SKAT og moms i overensstemmelse med det reelle regnskab. De af SKAT skønsmæssigt fastsatte ansættelser kan ikke retfærdiggøres, hvorfor min klient ikke kan anses som forpligtet til at godtgøre disse.

Der vil i forbindelse hermed blive fremsendt dokumentation der i videst mulig omfang støtter min klients og dennes revisors påstand om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2013.

Min klient har i øjeblikket travlt med studierne og dertilhørende eksamener m.v. Undertegnede har således ikke haft mulighed for et tilbundsgående møde med klienten, hvor der tillige bliver gennemgået relevant materiale.

Der vil således blive fremsendt yderligere i takt med at undertegnede modtager materiale fra min klient.

(...)”

Den 12. september 2017 har repræsentanten supplerende anført følgende:

Det skal medgives, at de af underleverandørerne udstedte fakturaer ikkeer detaljerede. Dette må dog anses som sædvanligt, idet der ikke er plads til detaljer omkring arbejdsplads, personer, enkelte ydelser mm. i fakturaerne. Dette ville medføre fakturaer på flere sider.

Min klient undgik dette ved, at sørge for underbilag. Af disse arbejdssedler fremgik præcis, hvilken medarbejder hos underleverandøren der udførte arbejdet, hvor det blev udført, hvad der blev udført og hvornår. Disse arbejdssedler blev udleveret til min klient, der sammenholdte disse med fakturaerne, hvorefter min klient godtgjorde fakturaerne, såfremt de var i overensstemmelse med de godkendte arbejdssedler. Af samme årsag fremgår ikke detaljer af fakturaerne, idet disse netop fremgår af arbejdssedlerne.

SKAT anfører endvidere, at flere fakturaer må være godtgjort kontant, idet disse ikke fremgår af kontooversigten. Det skal hertil anføres, at der ved visse betalinger krævedes kontant betaling, af forskellige årsager. Det er som bekendt ikke ulovligt at godtgøre fakturaer kontant. Undertegnede kan dog forstå SKATs bekymring vedr. dokumentation på godtgørelse af de respektive fakturaer. Hertil skal anføres, at den eneste dokumentation herfor er fakturaerne og den omstændighed, at de enkelte underleverandører bør godkende modtagelse af fakturabeløbene. Alternativet ville medføre inkasso-sager, når arbejdet reelt er udført. Dette anses ikke som værende tilfældet.

Det skal endvidere holdes in mente, at SKAT jo ej heller har anerkendt de elektroniske indbetalinger. Det må anses som stærkt kritisabelt, hvorfor det i sagen er underordnet, hvorledes betalingerne er foretaget. SKAT har generelt afvist enhver udgift til underleverandører.

SKAT har valgt skønsmæssigt at fastsætte en sats for min klients udgifter, med baggrund i oplysninger om de sædvanlige udgifter i branchen. Det skal på dette sted understreges, at SKAT ikke kan fastsætte en fast procentsats for udgifter, med henvisning til en gennemsnitlig dækningsgrad i branchen. Det skal anføres, at dette svinger meget fra virksomhed til virksomhed. Nogle virksomheder har lave udgifter, mens andre har højere udgifter. Et forhold der kan begrundes med mange forhold.

SKAT henviser til Skattekontrollovens § 5, stk. 3 mht. Den skønsmæssige ansættelse af min klients udgifter. Dette begrundet med, at SKAT ikke finder at min klients selvangivelse kan anses som værende fyldestgørende.

Dette er korrekt, såfremt der ikke foreligger en oversigt over reeelle udgifter, og SKAT derved er nødsaget til at fastsætte dette skønsmæssigt.

I nærværende sag har min klient via sin revisor indsendt samtlige bilag, herunder samtlige udgiftsbilag. SKAT er således i besiddelse af udgiftsbilag, hvorfor en skønsmæssig ansættelse hverken er nødvendig eller tilladelig.

SKAT bedes således godkende, det af revisor fremsendte regnskab, og fastsætte et skattemæssigt overskud på kr. 299.640. Et regnskab, der må anses som værende retvisende og derved blive lagt til grund.

Der vil i forbindelse hermed blive fremsendt dokumentation der i videst mulig omfang støtter min klients og Dennes revisors påstand om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2013.

Min klient har haft travlt med studierne og dertilhørende eksamener m.v. Min klient har således ikke haft mulighed for at gennemgå og fremsende evt. materiale. Det skal holdes in mente, at det er et ældre regnskab fra 2013, med et betydeligt antal underbilag. Min klient vil straks fremsende dette, hvis hun fremfinder dette i al det rod der måtte være i kælderen.

Der vil således blive fremsendt yderligere i takt med at undertegnede modtager materiale fra min klient.

Jeg vil i det følgende forsøge, at følge SKATs systematik på bedste vis, for at overskueliggøre klagen for såvel SKAT som Skatteankestyrelsen.

(...)

Sagsfremstilling

1. Overskud af virksomhed i tal

SKAT anfører i sin afgørelse, at der ikke blev fremsendt skatteregnskab, kontospecifikationer mm., hvorfor SKAT måtte opgøre et skønsmæssigt resultat for virksomheden i indkomståret 2013.

SKAT fastsætter et skønsmæssigt resultat ud fra indsætningerne på bankkontoen. Der er generelt enighed mellem revisor og SKAT mht. virksomhedens omsætning. Der er dog uenighed vedr. virksomhedens fradragsberettigede udgifter, idet SKAT har fastsat denne skønsmæssigt til 34 %.

Et forhold min klient er uenig i, idet en skønsmæssig ansættelse alene er anvendelig, såfremt der ikke foreligger reelle udgiftsbilag. I nærværende sag er der, om end senere, fremsendt bilag vedr. udgifter til fremmed assistance (underleverandører). Et forhold der bør lægges til grund, idet min klient har godtgjort udgifterne hertil. Det skal holdes in mente, at min klient netop ikke har haft ansatte til at udføre arbejdet i dette omfang. Af samme årsag har min klient anvendt underleverandører, hvorom materiale er fremsendt. Det må således anses som stærkt problematisk, at SKAT ikke tager hensyn hertil ved ansættelse af min klients overskud. Hertil er vedlagt udgifter til eksterne omkostninger. De af revisor indregnede lønudgifter m.v. svarer nogenlunde til det af SKAT anførte.

SKAT hhv. revisors overskud er opgjort således:

SKATs opgørelse

Revisors opgørelse

Det kan således konstateres, at det af revisor indsendte skatteregnskab er retvisende, hvorfor SKAT burde anerkende dette regnskab.

Der er ikke forhold der bør give anledning til tvivl, ligesom udgifterne til fremmed assistance må anses som værende retvisende, idet overskuddet og de øvrige tal tillige er retvisende. Det kan således undre, at SKAT alligevel har valgt at anvende et skønsmæssigt resultat.

Der er således ikke tvivl om, at revisors regnskab bør lægges til grund. Det skattepligtige overskud udgør således kr. 299.642, modsat det af SKAT ansatte på 771.724.

(...)

3. Nærmere om underleverandører

Det skal indledningsvist bekræftes, at min klient fik udført arbejde af de af SKAT nævnte underleverandører i overensstemmelse med fakturaer og underliggende bilag.

Ifølge sædvanlig branchekutyme blev samarbejdet, typisk, indledt ved anbefalinger fra andre underleverandører og/eller samarbejdspartnere. Der blev afholdt møder med ledelsen i selskaberne, mhp. forhandling om pris og samarbejdet generelt. Der blev indgået behørige samarbejdsaftaler, med fornuftige betingelser. Det skal tillige bemærkes, at fakturaerne ikke blev betalt, medmindre arbejdet var godkendt af min klient via kontrolbesøg, hvor kvaliteten af arbejdet blev undersøgt. Efter godkendelse af arbejdet, blev de enkelte fakturaer betalt.

Som indledning til samarbejdet udførte min klient en mindre undersøgelse, hvor den potentielle underleverandør blev adspurgt om denne kunne udføre arbejdet og om den enkelte leverandør kunne fremvise referencer fra tidligere samarbejdspartnere. Endvidere var det fast kutyme, at min klient undersøgte leverandørerne på skat.dk, hvor det blev konstateret, at underleverandørerne eksisterede og var momsregistrerede.

Den angivne undersøgelsesprocedure blev fulgt hver eneste gang, hvoraf kan antages, at min klient gjorde sit ypperste for at sikre det bedste samarbejde. En god samarbejdspartner har i sagens natur altid været min klients største interesse.

Et utilfredsstillende arbejde fra en underleverandørs side kunne resultere i, at min klient mistede afgørende kunder der var hele grundlaget for forretningen. Sådan et tilfælde ville medføre fatale konsekvenser for min klients videre drift og økonomi.

Det skal holdes in mente, at min klient er i besiddelse af en mindre virksomhed med færre kontakter. Der var tale om en hård branche med stor konkurrence. Mangelfuld levering af ydelser ville medføre, at min klient mistede kunder. Et forhold min klients virksomhed ikke kunne bære. Af samme årsag stillede min klient større krav til underleverandørerne og sørgede for, at arbejdet blev leveret hver gang. Af samme årsag blev der udført kontrolbesøg, hvor det atter blev konstateret, om arbejdet var mangelfuldt.

Min klient forventede meget af underleverandørerne og var ikke bange for at skifte leverandør, såfremt der ikke blev leveret. Af samme årsag anvendte min klient flere forskellige underleverandører. Nogle af underleverandørerne levede ikke op til kravene, mens andre ikke havde det fornødne mandskab til at klare specialopgaver eller større opgaver. I disse tilfælde blev anvendt flere underleverandører samtidigt, afhængig af opgavernes størrelse og kravene hertil.

Konkurrencen var benhård, hvorfor min klient i flere tilfælde måtte ”underbyde” sine sædvanlige mindstepriser, for at opnå opgaver. Dette for at bevise sig selv og opnå bedre opgaver for fremtiden. Det er således ikke usædvanligt, at der for nogle opgaver med få medarbejdere var et større overskud end større opgaver, hvor der var behov for flere medarbejdere. Følgelig ændrede behovet for medarbejdere sig tillige fra periode til periode. Dette var tillige årsagen til anvendelse af underleverandører, idet min klient derved undgik ”hovedpinen” med at have ansatte.

Ovenstående er således tillige forklaringen på svingende udgifter til underleverandører, herunder underskud i visse måneder, mens der var overskud i øvrige. Samlet set havde min klient et pænt overskud på lige under kr. 300.000, hvilket må anses som sædvanligt i en benhård branche.

Der er således ingen tvivl om, at min klient har anvendt underleverandører til udførsel af arbejdet. Min klient havde ikke tilstrækkelige ansatte til at udføre arbejdet, hvilket Denne ej heller ønskede.

Arbejdets omfang og karakter ændrede sig i perioder, hvorfor anvendelse af underleverandører var den eneste fornuftige mulighed. Alternativet ville medføre medarbejdere, der i perioder havde travlt og i andre perioder ikke var anvendelige. Hertil kommer administration og øvrige omkostninger til sygedagpenge, forsikringer mm. Der er således intet overraskende i, at min klient anvendte et betydeligt antal underleverandører og i perioder havde underskud. Samlet set havde min klient en fornuftig forretning, der gav overskud.

4. Nærmere om fakturering m.v.

SKAT anfører, at skatteregnskab samt modtagne bilag er gennemgået. Det er konstateret, at der ikke foreligger detaljer omkring arbejdssted, udført arbejde, hvem der har udført arbejdet, hvor mange timer og pris.

Hertil skal anføres, at arbejdet blev udført som aftalt, og ar underleverandørernes medarbejdere. Der fremgik ikke detaljer af fakturaerne, idet disse var vedhæftet arbejdssedler, hvoraf detaljer omkring arbejdsplads, medarbejder, timer mm. fremgik. Ud fra disse oplysninger blev beregnet en pris, og de enkelte faktura blev fremsendt. Der var således ikke behov for yderligere detaljer.

Det fremgår endvidere, at en del af fakturaerne blev godtgjort elektronisk, mens en anden del blev godtgjort kontant. Det fremgår endvidere, at min klient i visse tilfælde har haft større udgifter til underleverandører, selvom Dennes omsætning har været stabil i perioden.

Hertil skal anføres, at SKAT hverken har godkendt elektroniske betalinger eller kontante betalinger. Denne sondring synes unødvendig, idet denne ingen betydning har haft for SKATs vurdering. SKAT har dog tværtimod godkendt samtlige indbetalinger der måtte foreligge til min klient. Dette uden at undersøge forholdende yderligere. Et forhold der må anses som værende stærk problematisk. Min klient har været åben omkring Dennes omsætning og godkendt denne i sin helhed. Min klient har tillige fremsendt udgiftsbilag, der dog ikke blev godkendt. SKAT har ej delvist godkendt disse. SKAT kunne have godkendt de elektronisk indbetalte fakturaer og evt. efterspurgt dokumentation for betaling af de kontante fakturaer. I dette tilfælde ville sondringen give mening. Idet dette er tilfældet, synes sondringen ikke at have betydning for nærværende sag. Følgelig ses bort fa denne sondring.

SKAT henviser til, at kontrolsporet ikke kan identificeres, hvorfor en skønsmæssig ansættelse er at foretrække. Hertil skal anføres, at kontrolsporet sagtens kan følges, fsva. de elektronisk indbetalte fakturaer. De øvrige fakturaer kan dog dokumenteres via arbejdssedler, idet disse arbejdssedler netop er dokumentation for udført arbejde hos en underleverandør. Idet underleverandøren herudover ikke har indledt inkassosag eller gjort krav gældende, må dette samlet set anses som dokumentation for betaling. Ingen virksomhed er interesseret i at udføre gratis arbejde. Arbejdssedlerne dokumenterer arbejdet, mens fakturaerne dokumenterer betalingsforpligtelsen.

Idet disse underleverandører tillige anerkender betalingen af fakturaerne og ikke har et krav mod min klient, må kravet om betalingsdokumentation anses som opfyldt. Således kan dette, i kombination med fremsendt regnskab mm., anses som værende kontrolspor. SKAT har således ikke haft anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Arbejdet blev udført og fakturaerne godtgjort. Der er således ikke forhold i samarbejdet mellem min klient og underleverandørerne, der bør give anledning til tvivl.

Det kan således konstateres at min klient gjorde sit ypperste for at undersøge samarbejdspartnerne, ligesom aftalerne ophørte ved misligholdelse. Idet min klient var en mindre virksomhed med en lille kundekreds, var det min klients vigtigste opgave, at udføre og få udført det bedste stykke arbejde.

Idet arbejdet blev udført som aftalt og min klient på intet tidspunkt modtog klager eller udtryk for utilfredshed hos underleverandørernes medarbejdere, måtte min klient konstatere, at der blev udført arbejde og udbetalt løn til de ansatte. Hvorvidt dette er blevet indberettet til SKAT, har min klient ingen jordisk chance for at konstatere, hvilket ville blive anset som spionage i strid med straffeloven.

Min klient kan således konstatere, at denne har ageret på tilfredsstillende vis og har udført de pligter der måtte kræves. Min klient kan ej udelukke at der rent forretningsmæssigt til tider blev truffet forkerte beslutninger ift. enkelte samarbejdspartnere i travle perioder.

En virksomhed må dog til tider tage rimelige risici for at forblive stærke på markedet. Et udtryk for den såkaldte ”Business Judgement Rule”, hvor virksomheder til tider må træffe beslutninger, der kan have såvel positive som negative udfald.

Min klient kan alene konstatere, at disse medarbejdere tilhørte de respektive underleverandører og på intet tidspunkt klagede over manglende løn eller øvrige forhold. Arbejdet blev udført efter min klients anvisninger til underleverandørerne, ligesom kunderne ej heller bemærkede forhold der måtte lede tankerne hen på en evt. ulovlig ansættelse.

Min klient kan under alle omstændigheder ikke gøres ansvarlig for forhold mellem underleverandøren og Dennes ansatte eller øvrige interne forhold mellem underleverandørerne og tredjeparter, herunder SKAT. Min klient har gjort sit ypperste for at sikre sin virksomhed.

Fakturaerne blev i de fleste tilfælde godtgjort via kontooverførsler, hvorfor kravene om kontrolspor tillige blev overholdt. Min klient har endvidere godtgjort såvel SKAT som moms i overensstemmelse med Dennes overskud i virksomheden. Min klient har således overholdt ethvert krav, der måtte kunne forventes af denne.

Der er således ikke forhold hos min klient, der giver anledning til manglende godkendelse af udgifter til underleverandører. Følgelig bør SKAT godkende det fremsendte retvisende regnskab.

5. Jura og retspraksis

SKAT henviser til en række bestemmelser og afgørelser, som vil blive behandlet i det følgende.

Det skal generelt anføres, at der er enighed omkring momslovens § 37, hvorefter der alene kan indrømmes fradrag for udgifter, såfremt der er tale om en reel leverance som baggrund for fakturaen. Det er endvidere korrekt, at der kræves specifikation, herunder hvor og hvorledes ydelsen er leveret.

Det skal hertil anføres, at arbejdet reelt er udført og er leveret i tilfredsstillende grad, hvilket er baggrunden for godtgørelse af diverse fakturaer. Der henvises i det hele til beskrivelserne ovenfor vedr. samarbejdet mellem nævnte underleverandører. Her fremgår, at udstedte fakturaer alene godtgøres, såfremt arbejdet er udført i tilfredsstillende grad. Betalingen af diverse fakturaer er således udtryk for, at der er udført et reelt stykke arbejde. Alternativet ville følgelig medføre, at min klient ikke fik godtgjort sine fakturaer af kunderne, hvilket ville medføre tab af arbejde og i sidste ende afskære muligheden for godtgørelse af fakturaerne udstedt af underleverandørerne.

Betalingen er i sig selv ikke tilstrækkelig. Det anses dog som tilstrækkeligt, at der foreligger en faktura, som er blevet godtgjort beviseligt. I de konkrete tilfælde er tillige udarbejdet arbejdssedler, hvoraf timeopgørelse, de ansattes navne og arbejdssted fremgår. Et forhold der i sig selv anses som tilstrækkeligt for at påvise, at der er tale om reelle leverancer på baggrund af fakturaerne. Som resultat heraf anses betingelserne i momslovens § 37 som opfyldte, hvorfor SKAT bør godkende fradrag for udgifterne.

Selvom SKAT ikke direkte henviser hertil, har flere af bestemmelserne (særligt omkring moms) ”rødder” i EU-retten. Der foreligger således en række afgørelser af betydning i nærværende sag.

En særlig vigtig EU-domC-342/87 – Genius Holding, hvorefter der alene indrømmes momsfradrag for moms, der er lovlig.

Hertil skal anføres, at afgørende er, om fakturaen opfylder kravene hertil, herunder om der reelt er leveret en ydelse jf. ovenfor.

I det konkrete tilfælde er der ingen tvivl om, at min klients underleverandører reelt har udført det fakturerede arbejde og har modtaget betaling herfor. Der henvises i det hele til kommentarerne ovenfor. Idet der ikke foreligger oplysninger om svig, leveringsumulighed eller øvrige forhold hos underleverandører, er der således ej heller årsag til at kommentere EU-retten yderligere.

SKAT henviser til en nyere dom SKM 2016.27.ØLR. SKAT henviser til den omstændighed, at Landsretten pålægger en skærpet bevisbyrde, idet der ikke på fakturaerne er angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering. Endvidere fandt Landsretten det ikke dokumenteret, at der var sket levering og betaling af ydelserne.

SKAT henviser til en konkret begrundet dom, uden at henvise til de reelle årsager bag Landsrettens afgørelse. SKAT vælger som så ofte, at henvise til udpluk i SKATs favør.

I nærværende sag indeholder fakturaerne ganske rigtigt ikke detaljer om dato, leveringssted og antal timer. Årsagen til at detaljerne ikke er anført i fakturaen, er at disse skal fremstå som klare og rene. De anførte detaljer fremgår af de vedhæftede timesedler/arbejdssedler.

Heraf kan konstateres, at arbejdet rent faktisk er udført, hvor det er udført, hvilken dato og af hvem. I nærværende sag er der således ingen tvivl om fakturaernes grundlag, realitet og den omstændighed at disse rent faktisk er godtgjorte.

I den omtalte dom SKM 2016.27.ØLR, er der endvidere tale om fejl på nummereringen af fakturaerne, ligesom de i samarbejdsaftalerne anførte timepriser ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Der foreligger tillige en række usædvanlige forhold ift. betalingen af de i sagen omhandlede faktura.

I nærværende sag er der ingen fejl på nummereringen af fakturaerne, og der er ingen konflikt omkring bestemte timepriser. Der er endvidere ingen usædvanligheder ved godtgørelsen af de omtalte faktura.

Der er således intet i den omtalte afgørelse, der kan henføres til nærværende sag. Det må således i høj grad ”undre”, at SKAT har henvist til denne afgørelse. Et forhold der alene kan begrundes med at SKAT ikke har forstået genstanden i nærværende sag eller endnu værre bevidst har valgt at henvise til en konkret afgørelse, uden at henvise til momenterne der var afgørende i sagen.

Under alle omstændigheder, må SKATs fremgangsmåde anses som værende stærkt kritisabel.

SKAT henviser atter til, at fakturaerne ikke er tilstrækkelig specificerede. Hertil skal atter anføres, at fakturaerne overholder kravene ifølge momsbekendtgørelsen. Detaljerne omkring arbejdstid, arbejdssted og personer fremgår af de vedhæftede timesedler. Kravene i momsbekendtgørelsens § 58 er således opfyldte i sin helhed. Der henvises i det hele til diskussionen ovenfor. Der er således ej heller tvivl om, at der dermed også foreligger revisionsspor i form af kontooversigt, faktura og timesedler.

Følgelig kan det konstateres, at SKAT bør godkende det af revisor fremsendte regnskab, således at overskuddet fastsættes til kr. 299.642, og momsen derved ikke forhøjes.”

Klagerens repræsentant oplyste den 17. april 2020 telefonisk til Skatteankestyrelsen, at han ikke havde yderligere oplysninger til sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det står i skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er således en betingelse for fradrag efter bestemmelsen, at udgiften har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I dom af 23. februar 2011 anså Højesteret, at det var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. Dommen er offentliggjort i SKM2011.209.HR.

Det følger af dagældende ligningslovens § 8 Y, stk. 1 (lov nr. 590 af 18. juni 2012), at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikationen af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inkl. moms. Ligningslovens § 8 Y blev indsat med virkning fra den 1. juli 2012.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter praksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Se f.eks. Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.500.LSR, hvor en tømrervirksomhed ikke fik fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at fakturaerne ikke angav mængden og arten af de leverede ydelser, og at der ikke i øvrigt var dokumentation for samhandelsforholdet.

Klageren har indsendt selvangivelse og årsrapport til SKAT, hvor det fremgår, at klagerens skattepligtige overskud af virksomhed i indkomståret 2013 var 299.642 kr. I det skattepligtige overskud indgik et fradrag for assistance på 1.016.310 kr. På SKATs anmodning har klageren fremlagt dokumentation for udgifterne til assistance i form af udstedte fakturaer og bogføringen af disse. SKAT har indhentet bankkontoudtog fra klagerens bankkonti i [finans1] A/S.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret ved de fremlagte dokumenter, at hun har afholdt fradragsberettigede assistanceudgifter på 1.016.310 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på følgende forhold:

Fakturaerne indeholder generelt ikke oplysninger, der i tilstrækkelig grad kan identificere arten af den assistanceydelse, som skulle være leveret. Fakturaerne indeholder blot beskrivelsen Rengøring eller Mandskabsleje eventuelt suppleret med en måned eller et bynavn.

Der er ikke for nogen af leverandørerne fremlagt dokumenter med oplysninger om karakteren af rengøringsopgaven i form af f.eks. timer, timesats, adresse og dato for, hvornår ydelsen er leveret.

De foreliggende bankkontoudtog dokumenterer endvidere ikke i fuldt omfang, at fakturaerne er betalt, da der ikke er anført anden reference end et leverandørnavn i posteringsteksten. Det er derfor ikke muligt at henføre betalingen til en faktura. Det bemærkes, at ikke alle betalinger kan afstemmes til et faktureret beløb. To betalinger den 17. september 2013 på henholdsvis 26.650 kr. og 38.350 kr., benævnt Bgs [virksomhed2], passer ikke med et faktureret beløb fra denne virksomhed.

Det har endelig indgået i vurderingen, at der er forhold i faktureringerne, som må anses for atypiske i erhvervsmæssige forhold. Som SKAT anfører, er der udsving i faktureringen af assistanceudgifterne over året. Således er der f.eks. fra leverandøren [virksomhed2] v/[person2] udstedt i alt 13 fakturaer til klagerens virksomhed, hvoraf 3 fakturaer vedrører april måned, 4 fakturaer vedrører juli måned og 6 fakturaer vedrører august måned. De 6 fakturaer vedrørende august måned er udstedt i perioden 3. august 2013 – 7. oktober 2013, og fakturanummereringen er ikke fortløbende. For så vidt angår virksomheden [virksomhed11] v/[person5], er 5 ud af 6 fakturaer udstedt efter virksomhedens ophør, jf. registreringen i Erhvervsstyrelsen. Også her er fakturarækkefølgen ikke fortløbende.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at en række fakturaer er udstedt på 10.000 kr. eller derover, uden at der er dokumentation for digital betaling, hvorfor der heller ikke efter ligningslovens 8 Y er fradragsret for disse udgifter.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten derfor, at de fremlagte udstedte fakturaer ikke er dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med henvisning til Højesterets afgørelse i SKM2011.209.HR finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at foretage et skøn over udgifter til yderligere aflønning af medhjælp i klagerens virksomhed, idet det bemærkes, at klageren har afholdt lønudgifter på 366.508 kr., som er indberettet til skattemyndighederne og fratrukket i den fremlagte årsrapport for 2013.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst fra drift af virksomhed udgør 1.315.952 kr., opgjort som resultatet ifølge den udarbejdede årsrapport på 299.642 kr. med tillæg af 1.016.310 kr. vedrørende assistanceudgifter, som ikke kan anses for fradragsberettigede udgifter i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.