Kendelse af 27-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om hvorvidt klageren skal have et fradrag på 70 % for udgifter afholdt i forbindelse med salg af metalskrot.

SKAT har indhentet kontroloplysninger fra forskellige skrot aftagere. Oplysningerne har vist, at klageren i 2012-2014 har modtaget i alt hhv. 2.852.986 kr., 5.470.535 kr. og 2.015.199 kr. for leverancer af metalskrot. Der er ikke medregnet moms i beløbene.

SKAT har skønsmæssigt fastsat et fradrag for udgifter på 10 %.

SKAT har konstateret, at handlerne er foretaget ved anvendelsen af virksomhedsbetegnelsen Entreprise/[virksomhed1] Filial af [virksomhed2] Ltd – CVR [...1].

Ifølge CVR-registeret er virksomhedens adresse [adresse1], [by1]. På fakturaerne er kreditoradressen angivet som [adresse2], [by2]. Pengene er indsat på klagerens private bankkonti.

SKAT har fået oplyst af filialdirektøren for [virksomhed1], at han intet kendskab har til klageren, eller de dispositioner der er foretaget i virksomhedens navn.

Klageren har den 22. august 2016 tilkendegivet følgende overfor SKAT:

”(...)

Iht. Deres skrivelse af 04. august 2016 skal jeg ved nærværende meddele dem, at jeg kan acceptere bruttotallene, i det omfang Skat kan dokumentere disse som værende erhvevsmæssigt relaterede via sammenfald mellem fakturaer/afregningsnotaer og mine kontoudtræk.

Jeg skal i forhold til nettotallene, den skattepligtige indtægt, fastholde krav om fradrag i henhold til de i hhv. byretssag af august 2014 og landsretssag af januar 2014 indrømmede, svarende til 70 % på omsætningen samt 20 % på momsen.

A-skat samt Arbejdsmarkedsbidrag afvises, i den form de er indlagt af Skat, i sin helhed.

(...)”

I straffesagerne ved by- og landsretsdommene, som klageren henviser til, var klageren tiltalt for moms- og skatteunddragelse af særlig grov karakter i indkomstårene 2005-2008.

Klageren var ifølge anklageskriftet tiltalt således:

Anklagemyndigheden havde i sagen nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på 2.950.000 kr. Der er ved byretten afsagt dom i overensstemmelse med anklageskriftet.

Dommen er blevet stadfæstet ved Landsretten.

Ved den civile sag vedrørende ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005 - 2007 har Landsskatteretten i en afgørelse af 24. august 2011 stadfæstet forhøjelser af indkomsten med henholdsvis 575.502 kr., 2.566.041 kr. og 2.865.868 kr. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. 10-02647.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.325.337 kr. for indkomståret 2012 og med 4.584.825 kr. for indkomståret 2013. SKAT har for indkomståret 2014 nedsat klagerens indkomst med 635.981 kr. I alt udgør indkomstforhøjelsen 6.274.181 kr. for indkomstårene 2012-2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ovennævnte beløb er opgjort på grundlag af indhentet kontroloplysninger hos [virksomhed3] A/S,

jf. bilag 2 og 3 samt hos andre kunder, jf. bilag 4. Endvidere er ovennævnte beløb afstemt med indhentede oplysninger fra din bankkonto i [finans1] – konto nr. [...73] og fra din bankkonto i [finans2] – konto nr. 1551-4665 564363.

Det er konstateret at ovennævnte handel er foretaget ved anvendelsen af virksomhedsbetegnelsen

[virksomhed1] / [virksomhed1] Filial af [virksomhed2] Ltd – CVR nr. [...1].

[virksomhed1] Filial af [virksomhed2] Ltd har været registreret med [person1] som ansvarlig filialdirektør. [person1] har oplyst, at han intet kendskab har til dig eller ovennævnte dispositioner, der er foretaget i virksomhedens navn.

Da alle beløb er indsat på dine private bankkonti, har SKAT har anset dig for at have drevet uregistreret virksomhed, jf. nærmere nedenfor

(...)

Du har selvangivet overskud for indkomståret 2014. Vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 har du ikke selvangivet overskud af virksomhed eller reageret på for lave skatteansættelser jf. statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 1 stk. 1 og § 16.

For at få fradrag for udgifter jf. statsskattelovens § 6 litra, kræves dokumentation for de afholdte udgifter. SKAT har dog i dette tilfælde valgt alligevel at give fradrag for nogle udgifter til varekøb, kørsel m.v. Omsætningen er derfor skønsmæssigt reduceret med 10 % til dækning af udgifter til varekøb, kørsel m.v. Endvidere er der givet et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter.

(...)

Beskrivelse af virksomheden

Under CVR nr. [...1] har følgende virksomhed været registreret:

Hovedselskab regnr. [...2] (If. [virksomhed4])

Faktura ses udstedt af [virksomhed1] – CVR nr. [...1]

Efter ovennævnte dokumentation har du ikke haft råderet eller været ansat i [virksomhed1].

Beløb har passeret dine private bankkonti.

Den virksomhed, som du har drevet i den omhandlede periode har solgt metalaffald og arbejdsydelser m.v.

Du ses ikke registeret, hverken personlig eller som ejer/ledelse af selskaber i den omhandlede periode

(...)”

Skatteankestyrelsens indstilling har været i erklæring hos SKAT. SKAT er fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

[person3] har under anvendelse af virksomhedsnavnet ”[virksomhed1]” har solgt metalskrot og arbejdsydelser (opskæring af skrot). Klageren har benyttet en anden mands cvr-nummer i den forbindelse.

Der er ikke aflagt regnskab, hvorfor SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Ud fra opgørelserne fra forskelle aftagere af skrot, f.eks. Stena, har klageren omsat for kr. 2.852.986 i 2012, 5.470.535 i 2013 og kr. 2.015.199 i 2014.

Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter. SKAT har givet et fradrag på 10 % for udgifter til varekøb, kørsel m.v. Klageren har ved opgørelsen også fået fradrag for skønnede udgifter til arbejdsløn.

Klageren ønsker et fradrag på 70 %, ud fra hvad der blev lagt til grund, i straffedommen for indkomstårene 2005 - 2008.

De 10 % svarer til fradraget den skattesag som Landsskatteretten afgjorde den 24. august 2011 samme periode som straffesagen, dvs. indkomstårene 2005-2008.

Efter SKATs opfattelse har den, der ønsker et fradrag bevisbyrden. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.

SKAT fastholder, at der alene gives fradrag på 10 % af omsætningen.

Ved vurderingen af straffesagens betydning for skattesagen skal der ses på den bevisbedømmelse, som der blev foretaget i straffesagen samt formuleringen af præmisserne i straffesagen.

Vi skal henvise Højesterets dom gengivet i SKM2011.211.HR og specielt til Landsskatterettens afgørelse fra 3. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.129.LSR, hvor landsskatteretten redegøre for forskellen mellem bedømmelse efter strafferetten og efter skatteretten.

På denne baggrund kan der ikke gives yderligere nedslag alene med den begrundelse at straffedommen for tidligere år fastsætter straffen ud fra et lavere beløb.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der for indkomstårene 2012-2014 skal gives fradrag for udgifter på 70 %. Forhøjelsen skal herefter udgøre 855.896 kr. for indkomståret 2012 og 1.641.160 kr. for indkomståret 2013. For indkomståret 2014 skal der ske nedsættelse til 604.560 kr.

Klageren har som begrundelse for sin påstand anført følgende:

”(...)

Da sagen skal betragtes som en delakt af tidligere, ved Byret og Landsret, pådømt sag, vil samme vilkår, som i det pådømte, skulle lægges til grund for en afgørelse i nærværende andel af sagen.

(Sagsnr. Ved retten [...]. J.nr. Ved statsadvokaten [...]).

Sagen er pådømt ved retten i [by2] den 27.08.2014 og ved landsretten den 06.01.2015.

Disse domme underkender Skats, Skatteankenævn og Landsskatterettens ansættelser, hvilket derfor tillige må lægges til grund i nærværende sagsandel, såvel ved behandling hos samme instanser, som ved potentiel genbehandling for by - og Landsret.

Der er intet i nærværende sagsandel som kan henføres til et tidspunkt efter 27.08.2014.

I sagen er der ved pådømmelse givet fradrag i moms med 20 % og i Skat med 70 %.

Dette forhold vil umiddelbart skulle videreføres i den nye delakt.

Sagen skal behandles ved, at den tidligere dom åbnes og det granskes, hvorvidt udfaldet heraf ville være ændret, hvis nuværende forhold havde været medtaget.

Udfaldet af en sådan granskning anses for at blive, at alene bødestraffen kan ændres, da den øvrige del af straffen falder indenfor den grænse, som er lagt i den sag retten, på foranledning af anklagemyndigheden, har brugt som grundlag for den afsagte dom.

Den sag som anklagemyndigheden henviste til (1-3204/2012) og dommen hviler på, er afsagt på grundlag af unddragelse for Dkk. 6.247.750, medens dommen i nærværende kompleks alene er på baggrund af unddragelse for Dkk. 2.965.168. Med tillæg af forholdene i nærværende sagsandel, vil det samlede beløb i de 2 sandele ikke overstige domsgrundlaget i den oprindelige dom, hvorfor alene bødestraffens størrelse vil være at ændre.

For så vidt angår manglende indeholdelse af A-skat samt Ambi, afvises forholdet i sin helhed, idet Skat ikke har ført bevis for, at der er udbetalt indeholdelsespligtig løn.

Skats afgørelse bør iht. ovenstående ændres iht. nedenstående:

For så vidt angår moms, indrømmes der jf. Vestre Landrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 20 % svarende til Dkk. 223.338,-, hvorefter momsen udgør Dkk. 893.353,-

For så vidt angår indkomståret 2012, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 1.997.090,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 855.896,-

For så vidt angår indkomståret 2013, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 3.829.375,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 1.641.160,-

For så vidt angår indkomståret 2014, indrømmes der jf. Vestre Landsrets dom af 06.01.2015 et fradrag på 70 % af omsætningen svarende til Dkk. 1.410.639,-, hvorefter den skattepligtige indtægt udgør Dkk. 604.560,-

(i forhold til den af Skat opgjorte omsætning på Dkk. 2.015.199,-)

Den samlede skattepligtige indtægt for 2012. 2013 og 2014 udgør herefter:

Anno 2012Dkk. 855.896,-

Anno 2013Dkk. 1.641.160,-

Anno 2014Dkk. 604.560,- (i forhold til Skats opgørelse)

I alt for åreneDkk. 3.101.616,-

Tidligere angivet for periodenDkk. 2.355.194,-

Regulering for periodenDkk. 746.422,-

Beløb til efterbetaling for årene udgør herefter:

MomsDkk. 893.353,-

Reguleret overskud til beskatning Dkk. 746.422,-Dkk. ?

(...)”

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, har klageren anført følgende:

”(...)

Sagen har tidligere været behandlet i relation til akkurat ensartet tvist mellem SKAT og undertgenede ved såvel Skatteankenævnet som ved Landsskatteretten, hvor SKAT begge steder fik medhold, disse afgørelser blev dog efterfølgende underkendt af såvel byretten i [by2] som af Vestre Landsret, hvor man begge steder indrømmede fradrag på 70 % i forhold til skatten og 20 % i forhold til momsen.
Sagen er alene genoptaget, fordi der er kommet yderligere forhold ind i den, dog forhold som hidrører fra perioden før domfældelse i såvel By - som Landsret, hvorfor dette nye materiale skal behandles som en del af den oprindelige sag, og på lige vilkår med den oprindelige sag.
Det synes grotesk, hvis denne underkendelse fra By - og Landsrets side over såvel skatteankenævn som Landsskatteretten tidligere kendelser ikke tages til efterretningaf de underkendte instanser.

(...)”

Efter udsendelse af sagsfremstilling i sagen, er klageren fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Herudover skal jeg påtale, at man i Ankestyrelsen ønsker at lægge til grund, at Landsretten ikke har udtalt sig i sagen, men alene har udtalt sig om straffens længde. Med Landsrettens stadfæstelse af Byrettens afgørelse, har Landsretten netop annerkendt Byrettens grundlag for dommen heri blandt andet, at der er givet hhv. 70 % og 20 % fradrag. Dette synes i øvrigt godtgjort ved, at Landsskatteretten allerede i den byretssag (Sagsnr. 3900-70811-00026-06) som danner grundlag for starten af hele sagskomplekset, nemlig anklagen for skatteunddragelser i årene 2000 - 2004 - hvori der i øvrigt den 08.11.2011 i Byretten i [by2] efter 7 år og 22 dage skete frifindelse af samtlige implicerede - afventede dommen i Byretssagen forinden man tog stilling.

Landsskatteretten fulgte her byrettens afgørelse, og annerkendte herved reelt, at afgørelsen overtrumfede en mulig afgørelse fra Landsskatteretten. Altså er der her lagt en Byretsafgørelse til grund for Landsskatterettens afgørelse, hvorfor det synes uden betydning, hvorvidt det er

Byretten eller Landsretten, som har foretaget vurderingen, da begge trumfer Landsskatteretten.

At Landsskatteretten så senere i en anden gren af sagskomplekset, først giver 10 % fradrag for senere at blive overtrumfet af hhv. 70 % og 20 % af Byretten, ændrer ikke på det forhold, at der i højeste retsinstans af de implicerede er givet netop 70 % og 20 % i fradrag, hvorfor dette naturligvis også bør ske med udgangspunkt i Byretsafgørelsen, nu hvor sagen skal genoptages.

Med udgangspunkt i ovenstående fastholdes min påstand om, at der bør indrømmes et fradrag på

hhv. 70 % i den skattepligtige indtægt og 20 % i den momspligtige Do. i forhold til den vurdering

SKAT har foretaget og jf. min tidligere fremsendte opgørelse her over.

(...)”

s afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT.

Det lægges til grund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed med salg af metalskrot, da mængden af det solgte klart overstiger hvad der kan anses for privat indbo.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4. Da der ikke er aflagt regnskab for skrotvirksomheden, kan indkomsten på baggrund heraf fastsættes skønsmæssigt.

Det lægges til grund, at der er enighed mellem SKAT og klageren om, at klageren i indkomstårene 2012-2014 ved salg af metalskrot har realiseret bruttoindtægter ekskl. moms på hhv. 2.852.986 kr., 5.470.535 kr. og 2.015.199 kr. Uenigheden mellem klageren og SKAT vedrører således alene skønnet over de fradragsberettigede udgifter.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Det påhviler klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at SKATs skøn over de fradragsberettigede udgifter er udøvet på et åbenbart fejlagtigt grundlag, eller at skønnet har medført et resultat, der er åbenbart urimeligt.

Klageren har henvist til dom af 6. januar 2015 afsagt af Vestre Landsret (SKM2015.522 VLR). Dommen angår alene spørgsmålet om, hvorledes klageren skal straffes for skatte- og momsunddragelse i indkomstårene 2005-2008, og angår altså ikke spørgsmålet om hvorvidt klageren skal have et fradrag på 70 % ved indkomstansættelsen. Landsskatterettens afgørelse, som ligger til grund for straffesagen, er ikke anket til byretten. Klageren fik i denne sag et skønsmæssigt fradrag for udgifter på 10 %.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden måtte have anerkendt, at der ved opgørelsen af det beløb, som klageren under straffesagen ansås for at have unddraget fra beskatning, kunne ske skønsmæssigt fradrag for afholdte udgifter på 70 %, er ikke afgørende for, i hvilket omfang der under den civile sag om klagerens skattemæssige forhold kan godkendes fradrag for afholdte udgifter. Dette følger af SKM 2015.32 VLR.

Der henvises endvidere til SKM 2011.211 HR, hvori Højesteret fandt, at det ikke kunne tillægges betydning i den civile skattesag, at skatteyderne under en straffesag ved byretten var blevet frifundet for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen.

Endeligt henvises der til SKM 2004.129 LSR hvori Landsskatteretten udtaler ”Hvis der efterfølgende i en civil skattesag generelt blev anlagt en mildere bedømmelse, blot fordi der tillige var blevet anlagt en straffesag mod den pågældende, der endte med en frifindelse, ville dette i øvrigt kunne medføre en vilkårlig forskelsbehandling af personer med de samme skattemæssige forhold. Det vil efter rettens opfattelse derfor stride mod en grundlæggende almindelig lighedsgrundsætning hvis en frifindende straffedom umiddelbart blev tillagt en vidtrækkende betydning for bedømmelsen af den civile skattesag.”

Det påhviler således klageren, under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift, at sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for de påståede udgifter.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdte driftsudgifter i forbindelse med handel med metalskrot, eller godtgjort at skønnet er udøvet på fejlagtigt grundlag.

Der er på baggrund heraf ikke grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn over fradragsberettigede driftsudgifter. Der henvises til SKM 2013.493 VLR hvor klageren ikke fik fradrag for driftsudgifter, da han ikke havde fremlagt dokumentation herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.