Kendelse af 29-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 virksomheden [virksomhed1], der importerede og solgte granit, med CVR-nr. [...1] og blev opstartet den 1. juni 2004.

Virksomheden var registreret hos klagerens ægtefælle, som tidligere drev virksomheden.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2014 havde et varesalg på 738.646 kr., (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat efter renter på 47.257 kr.

SKAT har beregnet klagerens husstands privatforbrug for 2014 til -74.380 kr.

Ved gennemgangen af virksomhedens regnskab, fandt SKAT, at der ikke var ført en afstemt kasserapport i virksomheden. Klageren har forklaret, at der ikke var modtaget store kontante beløb, og at de kontante beløb straks var indsat i banken eller bogført som hævet. På den baggrund tilsidesatte SKAT virksomhedens regnskabsgrundlag.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto for kontonr. [...22] i [finans1]. De kontante indsætninger udgjorde 192.065 kr. og der var endvidere bankoverførsler for 106.000 kr., i alt 298.065 kr.

SKAT henførte nedenstående indsætninger fra klagerens private kontonr. [...22] med i alt 167.065 kr. heraf 33.413 kr. moms, til beskatning hos klageren, som yderligere omsætning i klagerens virksomhed [virksomhed2]. SKAT fandt i den forbindelse et lån af den 18. marts 2014 dokumenteret ved en overførsel af 25.000 kr. den 9. juli 2014. Indsætningen af den 18. marts 2014 indgår således ikke i denne sag.

Klageren har forklaret til SKAT, at indsætningerne udgjorde lån han havde optaget privat, for at kunne betale sit privatforbrug og yderligere varekøb.Klageren fremlagde låneerklæringer.

Fælles for alle de fremlagte låneerklæringer var, at det ifølge § 1, at lånet var rente- og afdragsfrit, samt af § 2, at lånet til enhver tid kan opsiges helt eller delvist uden varsel af långiver. Det fremgår endvidere af § 2, at lånet kan indfries til enhver tid af låntager.

Indsætning af 2. januar 2014

Klageren forklarede, at indsætningen af den 2. januar 2014, stammede fra et lån fra (MA), og fremlagde en låneerklæring. Det fremgår af låneerklæringen som blev underskrevet den 1. oktober 2016 af långiver med CPR-nr. anført, at der den 2. januar 2014 blev udbetalt 30.000 kr. til klageren. Det fremgår endvidere, at lånebeløbet blev fremskaffet ved hævning fra (MA)’s konto i [finans1]. Kontonummer blev anført med ”xxxxxxxxxxxxxx”.

Indsætning af 16. januar 2014

Klageren forklarede, at indsætningen af den 16. januar 2014 på 50.000 kr. stammede fra et lån fra (RKS), og fremlagde låneerklæring. Det fremgår af lånerklæringen som blev underskrevet den 30. september 2016 af långiver, at lånebeløbet blev fremskaffet ved at beløbet blev hævet den 9. august 2012 på långivers konto med nr. [...71] i [finans2], [by1].

Der blev fremlagt bankudskrift, hvoraf der under tekst fremgår ”Udbetaling” med 50.000 kr. den 9. august 2012 fra konto [...71].

Indsætning af 12. marts 2014

Det fremgår af SKATs afgørelse, at indsætningen af den 12. marts 2014 på 22.000 kr., stammede fra et lån fra klagerens bror (PI), bosat i Tyskland. Der er fremlagt låneerklæring underskrevet den 3. oktober 2016 af långiver. Det fremgår af låneerklæringen, at beløbet blev fremskaffet ved, at beløbet blev givet til långivers børns fødselsdag, og at långiver ikke selv har hævet beløbet. Lånet er overgivet til långivers storebror, ved et besøg i Danmark.

Indsætning af 18. marts 2014

Klageren forklarede til SKAT, at indsætningen af 18. marts 2014 stammede fra et lån, klageren optog hos (TT). Klageren fremlagde låneerklæring, underskrevet af långiver den 28. september 2016. Det fremgår af låneerklæringen, at lånet blev fremskaffet ved at hæve beløbet den 7. marts 2013 på klagerens konto med nr. [...37] i ”[finans3]”.

Der blev endvidere fremlagt kontoudtog fra långivers konto, hvoraf det fremgår at der den 7. marts 2013 blev indsat 500.000 kr. og hævet 300.000 kr. den 11. juli 2013.

Indsætning af 22. april 2014

Klageren forklarede, at indsætningen den 22. april 2014 på 29.565 kr. stammede fra et lån klageren optog hos (JK), bosat i Frankrig. Det fremgår af SKATs afgørelse, at långiver fremskaffede beløbet ved at sælge guldsmykker den 12. april 2014.

Klageren har fremlagt en låneerklæring underskrevet den 28. september 2016 af långiver, og det fremgår, at beløbet blev hævet i en fransk bank den 12. april 2014.

Der blev desuden fremlagt sikkerhedsstillelse på fransk for salg af guldsmykker, til en værdi af 5.760 euros og 2.700 euros.

Indsætning af 18. december 2014

Klageren forklarede, at indsætningen af den 18. december 2014 udgjorde et lån, han havde optaget hos sin datter (PS) på 11.000 kr. Det fremgår af det fremlagte lånedokument, at beløbet blev fremskaffet ved, at långiver have beløbet kontant fra långivers 20 års fødselsdag og herefter udlånte dem til klageren. Det fremgår af SKATs afgørelse, at (PS) er klagerens datter.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt de samme lånedokumenter, som allerede fremlagt for SKAT.

Der blev med skrivelse af den 29. august 2018 fremlagt 6 betalingsbilag, samt en oversigt over indfrielse, hvoraf der fremgår dato for indsætningen, kreditor, gældsbrevets beløb samt indfrielse og dato for indfrielse.

Af de 6 betalingsbilag fremgår overførsler af penge til klagerens långivere, hvis navne efterfølgende blev anført med håndskrift. Det fremgår af bilagene, at der tilbagebetales lån og alle bilag indeholder overførsler i perioden 27. juli 2018 - 9. august 2018.

Klageren har endvidere fremlagt ”Betaling via Swift” fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der blev overført 2.000 euros i daværende kurs, svarende til 14.925,70 kr. den 30. juli 2018. Det fremgår, at det var klageren der var afsender af pengene, og (JK) der var modtager. Der blev endvidere fremlagt kvittering med teksten ”La Banque Postale” på fransk, hvoraf det fremgår der blev indsat 2.000 euros den 31. juli 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere omsætning på 133.652 kr. i indkomståret 2014. Der er herudover foretaget andre ikke påklagede indkomstændringer. Klagen over ændringen af virksomhedens momstilsvar behandles i særskilt klagesag.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, herunder at der ikke er ført kasserapport, er virksomhedens regnskabsmateriale ikke egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT kan derfor tilsidesætte regnskabet og fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4 samt SKM2015.549.BR og LSR2010.09-02637.

I forbindelse med en kontrol af dit privatforbrug, som SKAT har opgjort til -74.380 kr., har SKAT indkaldt og gennemgået dine private bankkonti. Efter gennemgangen har SKAT anmodet om dokumentation og redegørelse for flere indsætninger på konto [...22]. Du har oplyst, at indsætningerne stammer fra private lån og har i den forbindelse udarbejdet en liste over, hvem der har ydet lånene. Efter SKAT har udsendt forslag til ændring af din skatteansættelse, har du udarbejdet gældsbreve som dokumentation for lånene.

Bankoverførsler

SKAT finder på det foreliggende grundlag, at du har godtgjort at pengeoverførsler på 81.000 kr. (106.000-25.000 kr.) stammer fra private lån. Ved afgørelsen er der bl.a. henset til, at pengeover- førslerne er dokumenteret, og at overførslerne tilsyneladende er anvendt til betaling af varekøb med 57.526 kr. den 19. november 2016 samt nedbringelse af kassekreditten.

Kontante indbetalinger

Du skønnes ikke at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er optaget kontante private lån på 167.065 kr. (192.065-25.000 kr.). Ved skønnet er der henset til, at låneforholdene alene er dokumenteret ved efterfølgende udarbejdede gældsbreve, som ifølge praksis bl.a. SKM2010.509BR og LSR1995.651-1897-58 ikke er tilstrækkelig dokumentation, og at du ikke i tilstrækkelig grad ses at være fremkommet med dokumentation for pengestrømmene, dvs. overførsel af lånebeløbene. Der påhviler dig endvidere skærpede krav til godtgørelse af låneforholdene, når långivere er dine venner og familiemedlemmer. Der henvises til SKM2007.543.BR og SKM2007.90.HR.

Da det følger af statsskattelovens § 4, at al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, og da du ikke har dokumenteret, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede midler, som du har en retlig forpligtelse til at tilbagebetale, forhøjes indkomsten med i alt 167.065 kr. Da de kon- tante indsætninger betragtes som yderligere omsætning, og da der efter momslovens § 4 skal betales afgift af leverancer mod vederlag, nedsættes det skattepligtige beløb med salgsmomsen, som udgør 33.413 kr.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 8. februar 2017 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Yderligere indtægter

Det skal indledningsvis bemærkes, at SKAT ikke har besluttet at forhøje indkomsten med 365.838 kr. og momstilsvaret med 54.613 kr. Som anført i SKATs afgørelse af 19. oktober 2016 er den skattepligtige indkomst forhøjet med 281.038 kr. og momstilsvaret med 33.413 kr.

I klagen oplyses det, at der på klagers erhvervskonto løbende er indgået beløb, som der ikke skulle være redegjort for. Det kan hertil oplyses, at beløbene ikke er indsat på erhvervskontoen men derimod på en privat bankkonto. SKAT har indkaldt kontoudskrifter vedrørende private bankkonti, da skatteyders privatforbrug ifølge SKA Ts beregninger udgjorde -74.380 kr.

Klager har også oplyst, at de indsatte beløb ikke vedrører omsætning, men derimod lån hos familie og venner. Han mener, at det afgørende for dokumentationen af lånene er, hvornår aftalerne er indgået og ikke hvornår gældsbrevene er blevet oprettet. Det kan hertil bemærkes, at SKAT ikke finder det bevist, at der i forbindelse med modtagelsen af pengene er indgået aftale om optagelse af private lån, som skatteyder har en retlig forpligtigelse til at tilbagebetale.

Ved SKATs afgørelse er der henset til:

• At skatteyder først i forbindelse med gennemgangen af de private bankkonti har oplyst, at han har optaget private lån

• At kapitalforklaringen (ufuldstændig) ikke indeholder oplysninger om private lån

• At opgørelse af private lån pr. 31. december 2014 er udfærdiget på grundlag af SKA Ts brev af 30. juni 2016, hvori SKAT beder om redegørelse og dokumentation for konkrete indsætninger på den private bankkonto

• At indsætning på 11.000 kr. den 18. december 2014 ikke fremgår af opgørelsen

• At pengestrømmene ikke er tilstrækkeligt dokumenteret

• At låneforholdene alene er dokumenteret ved efterfølgende udarbejdede gældsbreve, som ifølge praksis ikke er tilstrækkelig dokumentation

• At gældsbrevene først er udfærdiget efter der er udsendt forslag til ændring af skatteansættelsen og efter SKAT den 19. september 2016 har sendt skatteyder en kopi af den tidligere fremlagte opgørelse af private lån

• At der påhviler skatteyder skærpede krav til godtgørelse af låneforholdene, når långivere er venner og familiemedlemmer

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den påklagede forhøjelse af klagerens indkomst på 133.652 kr. skal nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor har han anført følgende:

”...

Jeg har forstået, at man har besluttet at forhøje min klients indkomst med i alt kr. 365.838,00 og kapitalafkast med kr. 46.346,00 samt yderligere moms med kr. 54.613,00.

Om baggrunden har jeg fået oplyst, at ændringerne skyldes den omstændighed, at der på min klients erhvervskonto i 2014 løbende er indgået beløb, som der ikke skulle være redegjort for, hvorfor Skat opfatter indsættelserne på erhvervskontoen som omsætningstal.

Indsættelserne i 2014 herunder de beløb og datoer, der er anført i dit brev af 12.08.2016 er ikke omsætningstal, men derimod beløb, der er lånt hos min klients familie og venner. Årssagen til, at der løbende er foretaget lån skyldes, at min klient på baggrund af sin virksomheds økonomi ikke har haft den nødvendige likviditet. Når min klient har indkøbt granit, kan han først få rådighed over containeren med granit ved kontant betaling. Min klient har derfor løbende haft behov for at få rådighed over containerne, og betalingerne er sket ved lån.

Det afgørende for dokumentationen er ikke, hvornår gældsbrevene er blevet oprettet. Det afgørende er, hvornår aftalerne er indgået, idet gældsbrevene fysisk set blot dokumenterer aftalens rigtighed, der af Skat kan efterprøves om nødvendigt.

Til dokumentation for låneforholdene vedlægger jeg følgende:

02.01.2014 (MA)30.000,00

13.01.2014 (MA)46.000,00

16.01.2014 (RKS) 50.000,00

12.03.2014 (PI)22.000,00

18.03.2014 (TT)24.000,00

22.04.2014 (JK) 29.565,00

19.11.2014 (RM) 20.000,00

19.11.2014 (RY) 15.000,00

18.12.2014 (PS)11.000,00

I alt kr. 247.665,00

...”

Repræsentanten har endvidere i et brev af den 15. september 2020 anført følgende:

”...

Under henvisning til din skrivelse af 1. september 2020 skal jeg henvise til min klageskrivelse af 17. januar 2017.

Som det fremgår besluttede Skat at forhøje min klients indkomst med i alt kr. 365.838,00 tillige med kapitalafkast med kr. 46.346,00 og moms med kr. 54.613,00.

Det er anført i min skrivelse, at de indbetalinger, som Skat henviser til, ikke er omsætningstal med derimod beløb, som min klient har lånt hos familie og venner.

Med min skrivelse opgør jeg den samlede lånegæld til kr. 247.665,00 og vedlagde dokumentation i form af gældsbreve der alle var underskrevet og godkendt af långiverne.

Med min skrivelse af 3. februar 2017 samt 4. maj 2017, 17. oktober 2017, 19. oktober 2017 og 29. august 2018 er det dokumenteret, at samtlige gældsbreve til de enkelte kreditorer er indfriet med i alt kr. 247.665,00.

Det gøres således gældende, at beløbet på kr. 247.665,00 ikke skal indgå i min klients omsætningsgrundlag som værende ”sorte penge”, men derimod helt almindelige lån fra familie og venner.

Lånebeløbet på kr. 247.665,00 skal derfor udgå af Skats forhøjelse af minklients indkomst.

...”

Repræsentanten har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at det påklagede udgør indsætningerne og den tillagte moms.

Repræsentanten havde den 14. april 2021 følgende bemærkninger til udsendte forslag til afgørelse:

”...

Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens skrivelse af 26. marts 2021 skal

jeg meddele, at [person1]s klage i det hele fastholdes.

Baggrunden er følgende:

1. Der er indgået mundtlige låneaftaler, hvilket er juridisk bindende for aftaleparterne.

2. Der er efterfølgende sket legitimation ved udstedelse af gældsbreve for de enkelte låneforhold.

3. Der er fremlagt dokumentation for de enkelte låneforhold i form af kontoudtog fra de enkelte långivere.

4. Der er fremlagt dokumentation for fornævnte låneoverførsler i form af kontoudtog fra [person1]s bank.

5. Der er fremlagt dokumentation for, at de enkelte lån er tilbagebetalt.

Der foreligger derfor dokumentation for, at der ikke er tale om ikke bogførte salg, altså at der ikke er tale om ”sorte” penge.

På ovennævnte grundlag kan sagen videreekspederes, idet der også henvises til min skrivelse af 15. september 2020.

...”

Ladsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har overholdt regnskabskravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen om et løbende ført og afstemt kasseregnskab. Som konsekvens deraf, er det ikke muligt at efterprøve og afstemme regnskabets rigtighed. Virksomhedens regnskab kan derfor ikke danne et korrekt grundlag for ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage klagerens skatteansættelse skønsmæssigt.

Landsskatteretten lægger det af SKATs opgjorte negative privatforbrug på -74.380 kr. for 2014 til grund ved afgørelsen. Forbruget er som udgangspunkt udtryk for, at man har afholdt flere udgifter, end der har været selvangivet indkomst til at finansiere. Spørgsmålet er om husstanden har haft yderligere skattefri indtægter eller har optaget yderligere lån til finansiering af forbruget eller om de omhandlede bankindsætninger, som forudsat af SKAT, reelt har været erhvervsmæssig omsætning.

Klageren har som erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de i sagen omhandlede bankindsætninger ikke vedrører den erhvervsmæssige omsætning i virksomheden. Retten finder ikke grundlag til at nedsætte SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtig indkomst, idet retten er enig med SKAT i, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætninger på i alt 167.065 kr. reelt stammede fra modtagne lån. Retten er således enig med SKAT i, at de indsatte midler må antages at hidrører fra udeholdt momspligtig omsætning i virksomheden. 80 % af de erhvervsmæssige bankindsætninger skal derfor henføres til beskatning hos klageren, svarende til 133.652 kr., og de resterende 20 % udgør salgsmoms, svarende til 33.413 kr.

Der henses her til, at låneerklæringerne alle er udarbejdet efterfølgende, og til brug for skattesagen mod klageren. For en bankoverførsel kan anses for at være et dokumenteret modtaget lånebeløb, skal der ved fuldbyrdelsen af aftaleforholdet foreligge egentlig bilagsdokumentation, der kan underbygge låneforholdet, såsom en underskrevet låneaftale, med sædvanlige oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. De fremlagte låneerklæringer dokumenterer ikke, at det på overførselstidspunktet var aftalt, at indsætningen udgjorde lån.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.