Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter klageren) var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] (herefter virksomheden). Virksomheden ophørte den 30. marts 2007. Virksomheden var registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 55.30.10 – Restauranter.

Den 12. oktober 2006 foretog SKAT uanmeldt kontrolbesøg hos virksomheden.

Den 18. oktober 2006 sendte SKAT et brev til virksomhedens revisor angående det uanmeldte kontrolbesøg. I brevet pålagde SKAT virksomheden at føre logbog over de ansattes løn og arbejdstid.

Det fremgår blandt andet af brevet, at:

”Virksomheden har ikke indberettet moms, A-skat og bidrag for hele registreringsperioden. Det er aftalt mellem indehaver og undertegnede, at der tages kontakt til revisor for at bringe ovennævnte forhold i orden. Revisor er underrettet pr. telefon under kontrolbesøget.”

Klagerens repræsentant har fremlagt et brev dateret 6. februar 2007 adresseret til sagsbehandleren i [Skattecentret]. Brevet fremstår som et følgebrev til materiale indsendt af virksomhedens revisor. Materialet opremses som 4 stk. originale bilagsmapper, kopi af div. bilag i plastlomme og kopi af div. kontoudskrifter fra pengeinstitut i plastlomme.

SKAT har oplyst, at det ikke fremgår af deres systemer, at de i februar 2007 modtog bogføringsmateriale fra virksomheden. Sagsbehandleren fra 2006 og 2007 har oplyst, at hun kan huske, at hun har været på kontrolbesøg i virksomheden. Det omtalte kontrolbesøg var det første besøg i virksomheden. Hun har oplyst, at der ikke var blevet bedt om materiale på besøget. Hun kan ikke huske at have modtaget noget, og hun kan heller ikke se, at hun har registreret noget i det sagsbehandlingsprogram, SKAT anvendte i 2007.

Klagerens repræsentant har fremlagt en blanket om ophør af virksomhed, en selvangivelse for indkomstår 2007 og en opgørelse af moms for 1. kvartal 2007. Blanketten om ophør af virksomhed er stemplet af SKAT [...] den 25. juli 2007. Selvangivelsen er dateret 25. juli 2007.

Opgørelsen af moms er ikke dateret. Repræsentanten har oplyst, at ophørsblanket, selvangivelsen og opgørelsen af moms blev indleveret samtidig, og at hun har fået fat i dokumenterne, ved at søge om aktindsigt hos enten Erhvervsstyrelsen eller SKAT. Det fremgår blandt andet af selvangivelsen, at virksomheden havde et negativt resultat på 634.027 kr.

Den 16. oktober 2008 sendte SKAT et forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2007, med den begrundelse at SKAT ikke havde modtaget en selvangivelse. Overskud af klagerens virksomhed blev fastsat til 200.000 kr. SKAT opfordrede i brevet klageren til at indsende en selvangivelse inden 10. november 2008.

SKAT har oplyst, at klageren reagerede ikke på forslaget, og at SKAT den 1. december 2008 derfor ansatte virksomhedens overskud i overensstemmelse med forslaget af 16. oktober 2008.

SKAT modtog den 24. februar 2011 tre selvangivelser fra klageren for indkomstårene 2007-2009. Af selvangivelsen for 2007 fremgår følgende oplysninger:

Oplysninger om virksomhedens resultat i 2007 fremgår ikke af selvangivelsen.

Ved brev af 28. marts 2011 sendte SKAT et brev til klageren, hvori følgende blandt andet fremgik (uddrag):

”For at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2007-2009, har vi brug for følgende materiale:

De indsendte selvangivelser er ikke udfyldt korrekt. Du har pligt til at udfylde alle aktuelle felter. Der vedlægges blanke selvangivelser for indkomstårene 2007 – 2009, således at du kan udfylde alle relevante felter og indsende selvangivelserne.

Endvidere skal følgende bemærkes.

Vi behandler din opgørelse af skat, fordi vi har modtaget dine selvangivelser for indkomstårene 2007 - 2009 inkl.

Vi beder dig sende os materialet, så vi har det senest den 20. april 2011...”

SKAT har oplyst, at de ikke modtog de oplysninger, de havde anmodet om.

Ved afgørelse af 27. juni 2011 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009. Det fremgår blandt andet af afgørelsen, at:

”Du har oplyst, at du er ophørt som selvstændig erhvervsdrivende pr. 1. marts 2007. Overskud af virksomhed ansættes til 0 kr.”

Klageren har oplyst, at han flere gange har overgivet materiale til SKAT, men at materialet herefter er forsvundet. Det materiale klageren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Klageren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden. Efter en aktindsigtsanmodning havde klagerens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Klageren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for indlevering af materiale til SKAT ud over, hvad der fremgår ovenfor. Klageren har ikke specificeret nærmere, hvornår han har indgivet materialet til SKAT.

Den 29. april 2014 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 til 2009 vedrørende befordring, børnebidrag, renteudgifter. Klageren anmodede samtidig om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2007.

Den 1. oktober 2014 traf SKAT afgørelse, hvorefter anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 ikke kunne imødekommes.

Den 30. juni 2015 traf SKAT afgørelse, hvorefter anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2007 til 30. marts 2007 ikke kunne imødekommes.

Den 21. august 2016 anmodede klageren om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 for så vidt angik resultatet af klagerens virksomhed.

SKAT sendte den 28. september forslag til afgørelse vedrørende anmodningen af 21. august 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har den 23. november 2016 truffet afgørelse, hvorefter klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 ikke imødekommes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”Den almindelige frist for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 var den 1. maj 2011.

Da vi har modtaget din anmodning efter den almindelige frist for genoptagelse, skal anmodningen behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Betingelserne, herunder fristen for almindelige genoptagelse står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, mens betingelserne for ekstraordinær genoptagelse står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Vi kender ikke til forhold der opfylder de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Du kan derfor kun få genoptaget din skatteansættelse for indkomståret 2007, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er vores opfattelse, at der ikke ud fra de foreliggende oplysninger foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Du har i februar 2011 søgt om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2007. Du oplyste på daværende tidspunkt, at din virksomhed var ophørt ved udgangen af marts 2007. Du oplyste dog ikke hvad resultatet af din virksomhed havde været for indkomståret 2007.

I brev af den 30. maj 2011 foreslog vi at nedsætte det tidligere skønnet resultat af virksomheden fra 200.000 kr. til 0 kr. Da vi ikke modtog indsigelser til vores forslag, sendte vi afgørelse den 27. juni 2011, hvori resultatet af din virksomhed blev nedsat til 0 kr.

Vi ansatte resultatet af din virksomhed til 0 kr. ud fra at du havde oplyst at din virksomhed var ophørt i marts måned 2007.

Vi mener ikke, at det kan anses for en myndighedsfejl, at vi på grund af manglende oplysninger har sat resultatet af din virksomhed til 0 kr. for perioden 1. januar 2007 til udgangen af marts 2007.

Det forhold, at du nu fremlægger et regnskab for din virksomhed for indkomståret 2007, hvoraf det fremgår, at din virksomhed har et underskud på 228.942 kr. mener vi ikke kan anses for en sådan særlig omstændighed, der i sig selv kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det er endvidere vores opfattelse, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må anses for væsentligt overskredet.

Det er vores opfattelse, at du senest ved udskrivningen af årsopgørelsen den 11. juli 2011, danne på grundlag af afgørelse af den 27. juni 2011 fik kendskab til at du ikke havde fået fradrag i din skattepligtige indkomst for et eventuelt underskud i din virksomhed.

6-månders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 går ud på, at du senest 6 måneder fra det tidspunkt hvor du har fået kendskab til at din skatteansættelse er forkert, skal anmode om genoptagelse.

Vi har dog mulighed for at se bort fra 6-måneders fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Der er ikke i anmodningen fremlagt oplysninger af sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er endvidere vores opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Vi mener således ikke, at du ikke er berettiget til genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2007, fordi du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

Det skal bemærkes, at vi har ikke taget stilling til rigtigheden af regnskabet, herunder underskuddet og tab på debitorer, idet vi ikke mener du er berettiget til genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2007.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i klagen af 16. januar 2017 nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende (uddrag):

”Som bilag 2 fremlægges skatteregnskab for [virksomhed1] 2007, hvoraf fremgår, at der er et driftsmæssigt underskud på kr. 228.942 og et negativt momstilsvar på kr. 156.633.

Som bilag 3 fremlægges kvitteret blanket for ophør af virksomheden [virksomhed1], dateret 25. juli af [Skattecentret], samt selvangivelse og momsopgør.

Som bilag 4 fremlægges en af SKAT foretagen skønsmæssig ansættelse vedrørende det driftsmæssige resultat for 2007 på kr. 200.000. SKAT anfører som begrundelsen, at ansættelsen er sket ud fra SKATs indgående kendskab til virksomheden.

Som bilag 5 fremlægges brev af 6/2 2007 til SKAT, hvormed klagers originale regnskabsmateriale for 2006 blev fremsendt. SKAT har derfor vedrørende både 2006 og 2007 haft mulighed for at sikre, at der blev truffet en materiel korrekt afgørelse.

Som følge af, at SKAT har været i besiddelse af klagers originale bogføringsmateriale vedrørende indkomstår 2006, må det bero på en myndighedsfejl, at SKAT har kunnet nå frem til jf. bilag 4, at det driftsmæssige resultat for 2007 skulle være kr. 200.000. SKAT har efterfølgende nedsat overskud af virksomhed for 2007 til kr. 0.

Begge de foretagne ansættelser for indkomstår 2007 beror på myndighedsfej, idet klager for indkomståret 2006 havde et driftsmæssigt underskud af betydelig størrelse, og i 2007 valgte at lukke sin virksomhed, da det gik dårligt, hvilket klager også flere gange har oplyst til SKAT.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT har opkrævet for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Af Folketingets Ombudsmandsberetning for 1981, s. 73, er det udtalt, at hvis der ikke foreligger regnskabsmangler af betydning, og hvis privatforbruget ikke virker urealistisk, er der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig indkomstansættelse.

SKAT har ikke gjort gældende, at privatforbruget har været urealistisk lavt, og det er ikke godtgjort, at regnskabsmaterialet er behæftet med mangler af væsentlig betydning. Når dette ikke er påvist af SKAT, er der ikke grundlag for at regulere klagers omsætning. Det gøres gældende, at det af SKAT udviste skøn er åbenbart urimeligt.

Det er et grundlæggende princip, at SKAT ikke må anvende taksation som et middel til at gennemføre en urealistisk høj ansættelse. Skal der ske taksation, skal det være ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der svarer til klagers virkelige skattepligtige indkomst, hvilket også følger af SDCIR 1988-4 af 31/1 1988.

Af praksis følger, at nok kan et regnskab muligt blive tilsidesat som uegnet for indkomstansættelsen, hvorved der kan ske et skøn, men det er IKKE ensbetydende med, at skønnet skal munde ud i en forhøjelse i forhold til den selvangivne indkomst. Resultatet – evt. som følge af et muligt skøn – kan meget vel være, at den selvangivne indkomst er rigtig og passende jf. f.eks. TfS 1986.408, hvor Landsskatteretten trods mangelfuldt regnskab ud fra en konkret vurdering fra skatteyderens nøjsomme levevis ikke fandt grundlag for at antage, at skatteyderens skattepligtige indkomst oversteg det selvangivne. Tilsvarende godkendte Landsskatteretten i TfS 1968.81, den selvangivne indkomst, da privatforbruget ikke var kritisabelt. I TfS 1989.439V fandtes selve skønnet ganske urimeligt, ligesom skønnet i TfS 1999.724Ø fandtes åbenbart urimeligt.

Klager anmoder som følge heraf – såfremt at klagers påstand ikke imødekommes fuldt ud – at sagen ifølge praksis og med omkostningsgodtgørelse hjemvises til fornyet prøvelse hos SKAT.

Det fremgår af SKM2004.43.LSR at: ”I et tilfælde som det foreliggende, hvor der uomtvisteligt er forelagt skatteforvaltningen oplysninger, der kan begrunde en ændret ansættelse, indenfor fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, anses skatteforvaltningen forpligtet til at genoptage skatteansættelsen.” Dette må også gøre sig gældende vedrørende SFL § 26.

Det fremgår af SKATs inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H-7.3.3.1.3, at den nuværende SFL § 27, stk. 1, nr. 8 er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8 der blev indsat i den daværende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2/6 2003. Af bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35C, stk. 1, nr. 4, der henviser til bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning). Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning)

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, ...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrundet ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes. (min udhævning)

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning)...

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SKATs inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.4, fremgår tilsvarende:

”Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær an- eller fastsættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31.

Der er indsat en mulighed for dispensation fra 6 måneders fristen. Det fremgår således af § 27, stk. 2, 5. pkt. og § 32, stk. 2, 4. pkt. at SKAT efter anmodning kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelserne er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 og § 35C, stk. 2, som blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bemærkningerne til § 35C, stk. 2 henviser til bemærkningerne til § 35, hvor følgende fremgår:

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse (min udhævning).

I redegørelse om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet af januar 2003, side 144, er i relation til den tidlige bagatelgrænse i den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, anført at:

”På denne baggrund og under hensyn til den administrative byrde ved administrationen af en sådan bagatelgrænse, finder udvalget, at en ophævelse af bagatelgrænsen vil være mest hensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler dog, i relation til den af udvalget foreslåede sikkerhedsventil, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, jf. kap. 8, at indkomstændringen kan indgå i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til genoptagelse som følge af særlige omstændigheder. Hvis indkomstændringen således er mindre end 5.000 kr., vil dette udgangspunkt tale for, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at anmodningen imødekommes. Hvis det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, vedrører flere indkomstår, bør vurderingen dog foretages samlet for alle indkomstår, der er berørt, således at en indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt for samtlige indkomstår må anses for væsentlig.”

Ovenstående udhævninger kan i Thomson Reuters direkte udledes af note 74 til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Som følge heraf er det anførte fortsat gældende ved vurdering af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse med SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Af SKM2015.201.ØLR kan udledes, at (objektive) fejl fra myndighedens side begrunder genoptagelse, og yderligere hjemviste retten i SKM 2015.175.BR en sag til fornyet prøvelse hos SKAT.

Endvidere dokumenterer bilag 4 og 5, at SKAT inden for fristerne i SFL § 26 jf. SFL § 27, stk. 3, har været i besiddelse af oplysninger af faktisk og retlig karakter, som kunne have medført en ændret skatteansættelse jf. hertil SKM2004.43.LSR, og konkret har klager mere end sandsynliggjort, at en genoptagelse ville medføre en ændret skatteansættelse jf. SKM2015.433.BR.

Yderligere forbeholdes.

Anbringender

Det gøres gældende:

at - da SKAT har været i besiddelse af klagers bogføringsmateriale vedrørende indkomstår 2006, hvor der var et betydeligt driftsmæssigt underskud, er den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse for indkomstår 2007 behæftet med flere hver for sig værende konkret væsentlige myndighedsfejl, der begrunder en genoptagelse af indkomståret 2007,

at - SKAT yderligere alene som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2007,

at - det, som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, vil være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2007,

at - klager har påvist, at det er sandsynligt, at der ved en genoptagelse kan ske en ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2007,

at - SKAT jf. bilag 4 og 5 inden for fristen i SFL § 26 jf. SFL § 27, stk. 3, har været i besiddelse af oplysninger af faktisk og retlig karakter, som kunne have medført en ændret skatteansættelse jf. SKM2004.43.LSR, hvorfor klager har sandsynliggjort at en genoptagelse ville medføre en ændret skatteansættelse jf. SKM2015.433.BR.”

På et møde med sagsbehandleren den 8. december 2017 oplyste klageren, at forløbet med SKAT har været langt og opslidende. Klageren oplyste, at han flere gange havde leveret materiale til SKAT, som herefter var forsvundet. Det materiale klageren havde overgivet til SKAT var originalt materiale, som det ikke var muligt at genskabe. Klageren mente at have haft kontakt med 7-8 sagsbehandlere hos SKAT, og at han hver gang fik nyt at vide og blev bedt om at indgive materiale igen. Et eksempel på dette er, at SKAT oplyste, at han ikke havde afmeldt virksomheden.

Efter en aktindsigtsanmodning havde klagerens repræsentant dog fundet frem til en ophørsblanket stemplet af SKAT i 2007. Klageren havde altså meldt virksomhedens ophør til SKAT. På baggrund af dette mente repræsentanten, at bevisbyrden for, at klageren ikke havde indgivet materiale, nu måtte ligge hos SKAT. Forløbet hos SKAT har været psykisk hårdt for klageren, der har været nødt til at søge behandling. Derudover har klageren i perioden 2007-2016 været nødt til at arbejde hårdt for at betalte gælden fra virksomheden. Klageren arbejdede 3 jobs i 16-17 timer om dagen, hvilket har ført til, at klageren har smadret sin ryg. Klageren og repræsentanten mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis klagerens skat og moms ikke ændres, så det modsvarer virksomhedens reelle drift. Der er et kæmpe spænd mellem SKATs opgørelse og de reelle tal fra virksomheden.

SKATs udtalelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været til høring hos SKAT. SKAT har blandt andet udtalt følgende (uddrag):

”SKAT mener, at klager ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse for 2007, fordi betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder regler for ekstraordinær genoptagelse, hvis nogle objektive kriterier er opfyldt. Klager opfylder ingen af disse kriterier.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke foreligger myndighedsfejl eller lignende særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 8, vedrørende indkomståret 2007.

En ekstraordinær genoptagelse er desuden betinget af, at fristen i skatteforvaltningslovens §27, stk. 2, er overholdt. Det er SKATs opfattelse, at klager senest ved modtagelsen af SKAT taksations forslag dateret den 16. oktober 2008 har været klar over, at klagers regnskabsmateriale for indkomståret 2007 ikke er anvendt i skatteansættelsen. Klager har ikke inden 6 måneder anmodet om genoptagelse af forhøjelserne. SKAT anser ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-måneders fristen.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er ubestridt, at den seneste frist for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2007 var den 1. maj 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse er således sprunget, idet SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 21. august 2016.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen hvis, der foreligger særlige omstændigheder.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen på 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen for ordinær genoptagelse, er ifølge repræsentanten den omstændighed, at SKAT ved fastsættelsen af skatteansættelsen ikke tog alle de oplysninger i betragtning, som klageren og dennes revisor har indleveret til SKAT. Klageren har videre oplyst om et langt og opslidende forløb hos SKAT, der har medført, at klageren har været psykisk nede, samtidig med at han har arbejdet 16-17 timer om dagen for at betale sin gæld fra virksomheden af. Klageren mener, at det vil være en urimeligt hård straf, hvis skatteansættelsen ikke genoptages.

For så vidt angår klagerens psykiske tilstand og krævende hverdag i perioden 2007-2016 finder Retten ikke, at det er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren som følge heraf, var ude af stand til at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister. Dette kan derfor ikke betragtes som særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises herved til SKM2013.739.ØLR.

For så vidt angår indgivelsen af materiale til SKAT, har repræsentanten blandt andet oplyst, at klagerens revisor indsendte virksomhedens bogføringsmateriale til SKAT i februar 2007. Repræsentanten har desuden fremlagt en selvangivelse for indkomståret 2007 dateret 25. juli 2007. Repræsentanten har oplyst, at selvangivelsen skulle være indgivet samtidig med en blanket om ophør af virksomhed, der er stemplet af SKAT den 25. juli 2007. Klageren og repræsentanten har herudover ikke dokumenteret eller konkretiseret, at der efterfølgende er indleveret materiale til SKAT, som SKAT ikke har anvendt i skatteansættelsen.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ved modtagelsen af SKATs forslag til skønsmæssig skatteansættelse for indkomståret 2007 af 16. oktober 2008, må være blevet bevidst om, at SKAT ikke havde anvendt det materiale, som klageren mener blev indgivet til SKAT i 2007. Det må derfor lægges til grund, at klageren allerede i 2008 kom til kundskab om det forhold, der, ifølge repræsentanten, begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Idet anmodningen om genoptagelse først blev indgivet til SKAT den 21. august 2016, finder Landsskatteretten ikke, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt, for så vidt angår oplysningen om materiale indgivet til SKAT.

Sådan som sagen foreligger oplyst finder Landsskatteretten endvidere, at der ikke er grundlag for dispensation af 6-måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.