Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed med fiskeri fra [by1] med fartøjet [x1], CVR-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden blev registreret startet den 3. januar 1989.

Klageren har ved et møde med SKAT den 15. november 2016 oplyst, at han havde en fiskekvote på 11 t torsk, men at denne fra nytår ville blive nedsat til knap 6 t. Klageren har 140 havdage i sin kvote.

Virksomheden var indtil ultimo 2008 klagerens hovederhverv. I 2009 fik klageren tilkendt fleksydelse i egen virksomhed grundet dødsangst, depression og problemer med hjertet. I de påklagede indkomstår modtog klageren årligt 149.184 kr. i fleksydelse.

Repræsentanten har ved et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 7. maj 2018 oplyst, at klageren bruger omkring 200 dage om året på virksomheden. Repræsentanten har under sagens behandling hos SKAT indsendt en oversigt over befordring mellem hjem og [by1], hvoraf antallet af arbejdsdage pr. år kan aflæses. Det fremgår heraf, at der i 2013 var fratrukket 168 dage i kørsel til [by1], 218 dage i 2014 og 209 dage i 2015.

Resultater m.v.

Klageren har i henhold til SKATs oplysninger selvangivet følgende resultater for virksomheden i indkomstårene 2009-2015:

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ud over underskud af virksomhed har fratrukket kørsel mellem dennes bopæl og [by1]. Af SKATs kontroloplysning R75 under klagerens kommentar vedr. SKATs servicemeddelelse fremgår, at klageren i 2013 har fratrukket kørselsfradraget som et ligningsmæssigt fradrag under rubrik 53 rejseudgifter. For indkomstårene 2014 og 2015 ses klageren at have selvangivet et ligningsmæssigt fradrag, men under rubrik 58 øvrige lønmodtagerudgifter. Fradraget har ifølge SKATs afgørelse været foretaget med følgende beløb:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2012-2017 fremgår følgende regnskabstal:

Virksomheden modtog i forbindelse med lukningen af en fiskeriforening udlodning på 13.000 kr. i 2015.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at de modtagne erstatninger dækker ødelagte fiskeriområder i [...].

Repræsentanten har endvidere oplyst, at de lavere salgsomkostninger i 2017 skyldes, at en del af årets landing er sket fra en kollegas fiskekutter, hvor kutterejeren har betalt alle omkostninger og fordelt nettofiskeriindtægten. Klagerens egen fiskekutter fik en skade, som gjorde, at klageren ikke kunne fiske fra kutteren. Der har derfor ikke været salgsomkostninger siden 14. april 2017.

Det fremgår af regnskabet, at der i 2017 var tilgang på produktionsanlæg og maskiner med 200.915 kr. Der er ikke afskrevet driftsøkonomisk på dette. Repræsentanten har den 31. august 2018 oplyst, at der i 2017 blev indkøbt en ny motor og monteringsarbejdet af motoren ikke bliver færdigt førend i løbet af 2018. Det er endvidere oplyst, at der ikke er foretaget afskrivninger på driftsmidlet, da det ikke benyttes samt at afskrivning tidligst vil blive foretaget i 2018 med et afskrivningsbeløb på 5 % p.a. eller 10.045 kr., som skal periodiseres efter antal måneder i 2018, hvor kutteren igen kan benyttes.

Af årsrapporterne for indkomstårene 2013-2015 fremgår følgende specifikationer af de skattemæssige resultater efter renter:

I indkomstårene 2013 og 2014 indgår renteudgifter i resultatet med henholdsvis 22.584 kr. og 13.507 kr. Resultat uden renter udgør i 2013 58.660 kr. og 52.509 kr., hvilket klageren har selvangivet i de pågældende år.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 58.660 kr. i 2013, 52.509 kr. i 2014 og 54.845 kr. i 2015, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med 15.705 kr. i 2013, 20.697 kr. i 2014 og 20.078 kr. i 2015.

SKAT har ikke godkendt rentekorrektion på 2.910 kr. i 2013 og 3.155 kr. i 2014, da klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...) Det fremgår af Højesteretsdommen af 14. april 2015, at sygedagpenge ikke skal indgå som en del af virksomhedens resultat, og af spørgsmål til skatteministeret at fleksydelse skal behandles på samme måde.

Derfor er det stadig vores opfattelse, at det er virksomhedens resultat ekskl. fleksydelse, der er resultatet der danner grundlag for vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet.

Det er vores vurdering, at virksomhedens intensitet og rentabilitet i årene 2013-2015 har været af et omfang der gør, at der efter praksis ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt forstand.

Dette begrundes primært i den manglede rentabilitet, hvor der har været underskud siden 2011.

Der har således ikke været overskud på driften, en forretning af den investerede kapital og akkumulerede underskud, samt en honorering af den arbejdsindsats, der er ydet i virksomheden.

Som følge heraf anses underskuddet ikke for omfattet af Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Det fastholdes derfor at underskuddet ikke omfattet af Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og der godkendes ikke fradrag for dette. Indkomsten ændres derfor med underskud af virksomhed med 58.660 kr. i 2013, med 52.509 kr. i 2014 og med 54.845 kr. i 2015.

Da din virksomhed ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet, kan du ikke fratrække kørsel mellem hjem og arbejde jf. ligningslovens § 9 C. Din indkomst ændres derfor med kørseludgifter med 15.705 kr. i 2013, med 20.697 kr. i 2014 og med 20.078 kr. i 2015.

Du kan heller ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1. Derfor vil beregnet rentekorrektion for 2013 med 2.910 kr. og for 2014 med 3.155 kr. blive tilbageført, jf. virksomhedsskattelovens § 11.

Renteudgifter overføres til fradrag i kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 stk. 1.”

SKAT har ved skrivelse af 30. maj 2018 supplerende udtalt sig følgende:

”(...) Vedrørende flexydelse:

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 1. maj 2018 jf. Afgørelsesdatabasen journalnr. 15-1981277 hvoraf fremgår, at udbetalte flexydelser ikke skal opgøres uden hensyntagen til den indtægt, der er opnået i forbindelse med fleksjobydelsen. Dette skyldes, at fleksjobydelsen er virksomhedens resultat uvedkommende. Det fremgår således af Bekendtgørelse om fleksjob § 6, stk. 1, 1. pkt., at kommunen udbetaler tilskuddet direkte til den selvstændigt erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab. Derfor skal den udbetalte fleksjobydelse ikke medregnes, når der ses på virksomhedens resultat. Det er således fiskerivirksomhedens drift og resultat, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

Vedrørende resultat:

For 2016 er der et underskud før afskrivninger med 28.348 kr.

For 2017 fremgår det af regnskabet et overskud på 63.996 kr. Dette kan til dels tilskrives ekstraordinær indtægt vedrørende erstatning udbetalt fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på 37.164 kr. samt lavere

Der er tilgang på produktionsanlæg og maskiner med 200.915 kr. Der er ikke afskrevet driftsøkonomisk på dette. Der er ikke oplysninger om hvilke udgifter det drejer sig om, og derfor heller ikke om der er eventuelt er udgifter, der kan karakteriseres som vedligeholdelse, og ikke burde aktiveres.

Henset til at der skal foretages driftsøkonomiske afskrivninger, normalt i størrelsesorden 10-15 %, vil der kun være et mindre overskud for 2017.

Der vedlægges R75 for 2016 og 2017 hvoraf det fremgår, at der er selvangivet 210 arbejdsdage i 2016 og 92 arbejdsdage i 2017.

Der anses fortsat ikke at være plads til en rimelig honorering af arbejdsindsatsen, og ansættelsen indstilles fortsat fastholdt.”

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 5. november 2018 udtalt sig følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Det er SKATs opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2013-2015.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Bedømmelsen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for at have været drevet erhvervsmæssigt foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages.

Virksomheden er for de omhandlede år ikke rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Befordringsfradrag

Da klagers virksomhed ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet, kan klager ikke fratrække kørsel mellem hjem og arbejde jf. ligningslovens § 9 C.

Rentekorrektion tilbageført

Da klagers virksomhed ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet, kan virksomhedsordningen ikke anvendes jf. virksomhedsskattelovens § 1, derfor tilbageføres rentekorrektionen, jf. virksomhedsskattelovens § 11.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 58.660 kr. i 2013, 52.509 kr. i 2014 og 54.845 kr. i 2015.

Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at denne er berettiget til kørselsfradrag på 15.705 kr. i 2013, 20.697 kr. i 2014 og 20.078 kr. i 2015.

Der er ligeledes fremsat påstand om, at virksomhedsordningen kan anvendes, og at de foretagne renteændringer skal foretages som selvangivet.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) 1) Nægtelse af fradrag for underskud:

Skat begrunder sin nægtelse af fradrag for underskud med, at min klients virksomhed ikke er erhvervsmæssig. Det er lidt svært for befolkningen i dette land at forstå, at det kun er SKAT, der bestemmer, hvorvidt virksomheder er erhvervsmæssige eller ej. Efter min opfattelse må man se på, hvordan fiskerivirksomheden er drevet fiskeriteknisk og ikke kun skattemæssigt. Sådan som SKAT ser på denne sag, er det ganske tydeligt, at den eneste begrundelse for at kalde virksomheden for ikke erhvervsmæssig er, at virksomheden giver underskud. Efter min opfattelse er det i strid med skattelovgivningen, at benytte overskud eller underskud som eneste begrundelse for at vurdere virksomheden.

Herudover anfører SKAT i sin afgørelse, at det er uden betydning, at [person1] modtager flexydelse. På dette punkt er vi ligeledes uenige, idet flexydelsen jo netop gives til min klient med den begrundelse, at han ikke kan arbejde på fuld tid. Samfundet har bevilget en ydelse som supplement til [person1]s drift af fiskerivirksomheden. Det er derfor uforståeligt for såvel min klient som undertegnede, at SKAT kan tillade sig, at "overrule" andres disposition og i denne situation modarbejde denne arbejdsmarkedsretlige ydelse, idet jeg antager, at SKAT vel også kan betegnes som en del af vores samfund.

2) Nægtelse af fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted:

Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted er fradragsberettiget efter ligningslovens bestemmelser, som ikke tager hensyn til om arbejdsstedet vurderes af SKAT som erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig.”

Repræsentanten har ved skrivelse af 29. november 2018 udtalt følgende til Skattestyrelsens foreløbige vurdering af sagen:

”(...) Den afgørelse, som bl.a. lægges til grund for den foreløbige vurdering vedrører en anden type virksomhed end fiskeri og umiddelbart finder jeg ikke at virksomhederne og disses driftsforløb er identiske.”

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten finder, at klageren i indkomstårene 2013-2015 efter en konkret vurdering må anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Landsskatteretten finder, at kravene til faglighed, intensitet og rentabilitet er opfyldt. For så vidt angår rentabiliteten finder Landsskatteretten, at der i disse indkomstår er udsigt til, at virksomheden fremover vil give et positivt resultat. Landsskatteretten har lagt vægt på, at resultatet for virksomheden for 2017 er positivt med 63.996 kr. og at resultatet også for 2018 forventes at blive positivt. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden er etableret i 1989 og at virksomheden bl.a. i 2009 og 2010 også har selvangivet positive resultater.

Landsskatteretten finder således, at der kan ske fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2013-2015.

Fradrag for kørsel

I henhold til ligningslovens § 9 C kan der foretages fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der blev i Højesterets dom af 2. februar 2007, gengivet i SKM2007.107.HR ikke godkendt befordringsfradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, for kørsel mellem sagsøgerens bopæl og den ikke erhvervsmæssige virksomhed, idet virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig og var underskudsgivende.

Da klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2013-2015 kan han foretage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørslen mellem bopælen og [by1] som sket.

Virksomhedsordningen

Da klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår kan den skattemæssige virksomhedsordning anvendes som selvangivet. Der er derfor heller ikke grundlag for at tilbageføre den selvangivne rentekorrektion i indkomstårene 2013 og 2014.

De af SKAT foretagne ændringer bortfalder således i deres helhed.