Kendelse af 22-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af skatteansættelsen

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

I brev af 5. april 2016 har klagerens repræsentant anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Klageren blev den 27. december 2012 bortvist af sin arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, idet man mente, at klageren uberettiget havde ladet firmaet afholde klagerens private udgifter.

Klagerens nettoløn på 29.868 kr. for december 2012 blev tilbageholdt af arbejdsgiveren, til modregning i deres krav mod hende. [virksomhed1] A/S indberettede lønnen til SKAT, uanset at klageren aldrig havde modtaget denne.

[virksomhed1] A/S indgav politianmeldelse af klageren. I brev af 6. juli 2015 fra [politiet], fremgik, at anklagemyndigheden ikke fandt, at der var en rimelig formodning for, at der var begået noget strafbart. Efterforskningen blev derfor standset.

Klageren forsøgte via dialog, forgæves, at inddrive pengene fra den tidligere arbejdsgiver. Klageren udtog herefter, den 23. december 2015, stævning mod den tidligere arbejdsgiver, med påstand om at [virksomhed1] A/S blev dømt til at betale hende tilgodehavende løn samt feriepenge fra den 27. december 2012.

Klageren valgte efterfølgende at trække sagen.

Under et retsmæglingsmøde mellem parterne, den 6. juni 2016, bekendtgjorde klagerens tidligere arbejdsgiver, at selskabet, [virksomhed1] A/S var insolvent. Da selskabet var illikvidt, vurderede klagerens advokat, at det ville være formålsløst for hende, at fortsætte retssagen med forøgelse af procesomkostninger forbundet hermed.

[virksomhed1] A/S har til SKAT indberettet bidragspligtig A-indkomst på 48.058 kr. for december 2012 via elndkomst. Indeholdt A-skat for december 2012 var angivet med 14.808 kr. og dispositionsdato for lønnen var den 28. december 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012, idet SKAT har anset lønindkomsten som korrekt beskattet.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Vi ændrer ikke din skat. Vi mener, at du skal beskattes af lønindkomst for december 2012 fra [virksomhed1] A/S uanset din arbejdsgiver foretog modregning i din nettoløn. Det skyldes, at retserhvervelse har fundet sted. Din løn er derfor skattepligtig i 2012 ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

...

Vi ændrer ikke din skat for 2012. Det forhold, at din arbejdsgiver for december 2012 har tilbageholdt din nettoløn til modregning i deres krav mod dig bevirker ikke, at du ikke har erhvervet ret til pågældende løn. I denne sag er der ikke tale om uenighed om, hvorvidt du har krav på din løn for december 2012 ifølge ansættelseskontrakten. Tvisten mellem [virksomhed1] A/S og dig består blandt andet i, hvorvidt arbejdsgiver var/er berettiget til at tilbageholde din december-løn efter skattetræk til dækning af civilretligt krav mod dig.

Du har skattemæssigt erhvervet ret til din løn for december ved udbetaling og indeholdelse af A­ skat i december 2012. SKAT kan ikke afgøre, om den foretagne modregning i din nettoløn for december 2012 var/er berettiget- og finder dette uden betydning for din skatteansættelse. Din løn for december 2012 er derfor skattepligtig ifølge statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra c. Dette ændres ikke ved, at du udtog stævning mod [virksomhed1] A/S - som du efterfølgende har trukket tilbage.

Vi ændrer ikke din skat for 2012, da der ikke er grundlag for at foretage nogen ændring. Vi henviser til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Generelt om beskatningstidspunkt/retserhvervelse:

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.1 fremgår følgende om beskatningstidspunkt og hoved­ reglen om retserhvervelsesprincippet (uddrag):

"Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formue­ gode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst."

Om beskatningstidspunktet for lønindtægter og anden A-indkomst fremgår videre under afsnit C.A.1.2.1 i Den juridiske vejledning (uddrag):

"Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal det dog med på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal genoptages.

Til støtte herfor har klagerens tidligere repræsentant anført:

”...

Det gøres overordnet gældende, at min klient er berettiget til genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012, idet betingelserne herfor er opfyldt jf. statsskattelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om der er sket retserhvervelse af lønnen med den følge, at min klient skal beskattes heraf jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et retskrav.

Er der derimod en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

Da min klient valgte at trække sagen, er det således ikke fastslået ved dom eller forlig, hvorvidt hun havde et retskrav på lønnen, som medfølger, at hun skal beskattes heraf jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, jf. Den Juridiske Vejledning 2016-2 C.A.1.2.1.

Det er desuden tvivlsomt, om hun ville have fået medhold i sin sag, hvis hun havde valgt at få en dom i sagen.

Det fremgår således af selskabets årsrapport for 2015 (bilag 15), side 7 under punktet ”Begivenheder efter regnskabets afslutning, at selskabets ledelse og advokat vurderer, at bortvisningen var berettiget og derfor finder at sandsynligheden for, at selskabet bliver dømt i henhold til sagsøgerens påstand er meget lille.

Hvis det har været nødvendigt at føre en retssag for at fastslå om et krav er berettiget, er kravet først endeligt retserhvervet på det tidspunkt, hvor der bliver afsagt en endelig dom.

Det må i nærværende tilfælde anses for uomtvistet, at der foreligger en retstvist, om hvorvidt min klient har et retskrav mod selskabet. Dette ville i givet fald først kunne blive fastslået ved dom. Hvilket ville medføre, at min klient - såfremt dommen ville falde ud til hendes fordel, først skulle beskattes af feriepengene i det indkomstår, hvor dommen ville blive afsagt.

Alene af den grund skal min klient ikke beskattes af lønindkomst i indkomståret 2012.

Det gøres derfor principalt gældende, at min klient ikke har et retskrav på lønnen, og derfor heller ikke er skattepligtig heraf i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Subsidiært gøres det gældende, at retserhvervelsestidspunktet for lønnen først er det indkomstår, hvor en dom der ville afgøre parternes retstvist ville blive afsagt, hvorfor beskatningstidspunktet ikke kan være i 2012.”

s afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om, at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT har, den 6. april 2016, modtaget en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

En ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 forudsætter, at klageren kan dokumentere eller sandsynliggøre faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen

Lønindkomst er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning, som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor der er et retskrav, uanset om personen faktisk får betalingen.

Af § 20 i kildeskattebekendtgørelsen fremgår:

”Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3.”

Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den bruttoløn, som klageren har erhvervet ret til i december måned 2012. [virksomhed1] A/S har herefter tilbageholdt klagerens nettoløn, til brug for modregning af deres krav mod klageren.

Det må efter det oplyste lægges til grund, at den civile retstvist mellem klageren og [virksomhed1] A/S ikke angår klagerens retskrav på nettolønnen. Den civile retstvist angår derimod [virksomhed1] A/S’ ret, eller manglende ret til, at foretage modregning i klagerens nettoløn.

Da klageren har erhvervet ret til lønnen for december måned 2012, ved arbejdsgiverens udbetaling og indeholdelse af A-skat, skal indkomsten beskattes i indkomståret 2012. Klagerens efterfølgende stævning mod [virksomhed1] A/S kan ikke føre til et andet resultat.

Efter de oplysninger, som er forelagt SKAT i forbindelse med anmodning om genoptagelse, anses klageren ikke at være fremkommet med nye oplysninger af sådan karakter, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre eller revurdere skatteansættelsen.

Klageren har ikke godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 er opfyldt.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2012. Der er taget stilling til, om der foreligger nye oplysninger, som kan begrunde genoptagelse. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.