Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Generelle faktiske oplysninger

Klageren var hovedaktionær i [virksomhed1] A/S (tidligere [virksomhed2] ApS), cvr-nr.: [...1], frem til selskabets opløsning den 24. oktober 2018.

[virksomhed1] A/S ejede 100 % af anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS, cvr-nr.: [...2], frem til selskabets opløsning den 27. februar 2015.

[virksomhed3] ApS ejede 100 % af anparterne i [virksomhed4] ApS, cvr-nr.: [...3], i indkomstårene 2011-2015.

Klageren var direktør i alle tre selskaber, der var beliggende på klagerens private adresse [adresse1], [by1].

Klageren har siden 1. juni 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed5], CVR-nr. [...4]. Virksomheden er registreret under branchekoden 432200 - VVS- og blikkenslagerforretninger. Klageren har i årene 2013-2015 selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 397.757 kr., 446.668 kr. og 492.163 kr.

Forinden kontormødet med Skatteankestyrelsen indsendte klagerens repræsentant Sø- og Handelsrettens kendelse af den 14. december 2018, der drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter [virksomhed4] ApS samt e-mail korrespondance mellem advokat [person1]-[virksomhed6] og [person2] vedrørende selskabsoprettelse.

Maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

Af klagerens bankkonto fremgår bl.a., at der den 9. november 2012 blev indsat 340.000 kr., med teksten "Betaling af faktura [virksomhed6]". Herudover blev der den 12. november 2012 indsat 110.000 kr., med teksten "[virksomhed7] ApS" og overført 450.000 kr., med teksten "[virksomhed7] ApS".

Den 3. december 2012 blev der via netbank indsat 420.000 kr. på klagerens konto, med teksten "[virksomhed7] ApS" og overført 420.000 kr., med teksten "[virksomhed6]".

Førnævnte advokatfirma overførte herefter den 7. december 2012 et beløb på 420.000 kr. til [virksomhed2] ApS ([virksomhed1] A/S) med teksten "kapitalforhøjelse".

Den 7. december 2012 blev der via netbank indsat 420.000 kr., med teksten "[virksomhed2] ApS" og overført 420.000 kr., med teksten "[virksomhed7] ApS".

Der er fremlagt et ikke underskrevet referat fra generalforsamling i [virksomhed2] ApS af 7. december 2012, hvoraf fremgår, at generalforsamlingen foregik hos advokatfirmaet [virksomhed6]. Det fremgår videre, at det blev vedtaget at omdanne selskabet til et aktieselskab og forhøje selskabets kapital med 420.000 kr. til i alt 500.000 kr., og at kapitalindskuddet skulle gennemføres ved kontantindskud fra klageren.

Nedenfor ses de omstridte transaktioner på klagerens bankkonti:

Der er fremlagt en kendelse fra Sø- og Handelsretten af 14. december 2018, vedrørende konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter [virksomhed4] ApS. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"Retten lægger ud fra oplysningerne i sagen til grund, at [person3] som direktør alene agerede som "stråmand" for [person2], som ikke var registreret i ledelsen. Retten finder således ud fra de foreliggende oplysninger, herunder [person3]s egen forklaring, at det var [person2], der reelt drev selskabet.

Efter forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne er det udgangspunktet, at en registreret direktør, der fungerer som stråmand og ikke udøver nogen reel ledelse af selskabet, har foretaget groft uforsvarlig forretningsførelse i henhold til konkurslovens § 157, stk. 1.

På denne baggrund finder retten, at [person3] har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Herefter, og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge [person3] konkurskarantæne, jf. konkurslovens§ 157, stk. 1, og stk. 2.

Oplysningerne omkring [person3]s loyalitets- og tillidsforhold til [person2] kan ikke føre til et andet resultat."

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2012 med 530.000 kr.

SKAT har henvist til ligningsloven § 16 A.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

"Du er ikke fremkommet med supplerende oplysninger om de foretagne transaktioner, og SKAT har ikke modtaget regnskabsmateriale fra selskaberne. SKAT kan konstatere, at der ifølge bankkontoudtog for dine bankkonti er foretaget flere transaktioner mellem dig og de 3 selskaber, kopi af bankkontoudtog nr. 136 for konto [...34] vedlægges som bilag 2.

SKAT anser følgende indsætninger hos dig som værende maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, da der ikke foreligger oplysninger som dokumenterer eller redegør for transaktionernes erhvervsmæssige sigte. Da transaktioner omfattes af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foretages ændringen rettidigt.

Det samlede beløb modtaget fra selskaberne udgør kr. 530.000.

Supplerende bemærkes, at der tilsyneladende på papiret er sket en kapitalforhøjelse på kr. 420.000 af [virksomhed2] ApS, da der først overføres kr. 420.000 fra [virksomhed7] ApS til dig, som herefter overfører kr. 420.000 til Advokatfirmaet [virksomhed6]. Advokatfirmaet har den 7. december 2012 overført kr. 420.000 til [virksomhed2] ApS med teksten "kapitalforhøjelse", men selskabet overfører samme dag pengene til dig - der er således sket maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS til dig.

[person2] har til SKAT oplyst, at han har rådet over dankortene til selskaberne uagtet, at fuldmagtsforhold samt dankort alene er til dig. SKAT vil derfor foreligge de skattemæssige konsekvenser af hævningerne for [person2]. SKAT mangler i relation til foranstående forsat dine bemærkninger, da hævningerne kan have skattemæssige konsekvenser for dig. Hævningerne indgår derfor ikke i denne sagsfremstilling. "

I Skattestyrelsens høringssvar af 11. januar 2019 er anført:

"Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2016 fremkom klager ikke med oplysninger i forbindelse med sagens afgørelse eller i løbet af sagen (pkt. 1.1). [person2] har været til møde hos Skattestyrelsen, og hans oplysninger er angivet i pkt. 1.1. Skattestyrelsen vil særligt fremhæve, at [person2] har erkendt, at have disponeret og hævet midler i selskaberne via dankort udstedt i klagers navn for samlet 4.171.787 kr. for årene 2012 - 2014. Klager er derfor ikke beskattet af disse beløb. [person2] har hævdet, at den reelle ejer af selskaberne er klager, og klager har over for omverden fremstået som ejer.

For udlodningen bestående af beløbene 110.000 kr. og 420.000 kr., som fremgår af Skattestyrelsens bilag 2 til afgørelsen, bemærkes, at pengene indgår på klagers personlige bankkonto. Det er således faktum, at overførslerne er sket til klagers personlig bankkonto, hvor alene klager har adgang til at foretage dispositioner. Ligeledes er faktum, at overførslerne kommer fra selskaber, som klager ejer

jf. registreringerne. De omtalte beløb har dermed passeret klagers formuesfære. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen af 16. oktober 2016.

Klager har fremført, at Skattestyrelsen ikke har vejledt om muligheden for omgørelse. Til foranstående bemærker Skattestyrelsen følgende:

Skattestyrelsen har vejledningsforpligtelse, når der til en afgørelse er knyttet en særlig rettighed, som forudsætter handling fra parten. Skattestyrelsen bør gøre parten opmærksom på rettighederne, hvilket fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.14.1.4. Vejledningen skal foretages, såfremt omgørelsen efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ.

Ud fra sagens oplysninger anses der ikke at foreligge et nærliggende og relevant alternativ, da udlodningen, jf. ligningslovens § 16 A, er foretaget. Vejledning om omgørelse skal derfor ikke foretages.

Eventuelt manglende vejledning fra Skattestyrelsens side kan ikke føre til ugyldighed, der henvises til SKM 201.12 LSR, da omgørelse ikke har haft konkret betydning for Skattestyrelsens afgørelse. "

Af SKATs høringssvar af 28. august 2019, fremgår blandt andet:

"Repræsentanten anfører (indlæg af 28. januar 2018, side 3, 2. afsnit), at der, jf. den vedlagte afgørelse fra Sø- og Handelsretten af 14. december 2018, er fastslået, at [person2] er den reelle ejer af selskaberne i sagen. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at Sø- og Handelsretten har fastslået, at det reelt var [person2] som drev selskaberne - der er ikke taget stilling til ejerforholdet. Det bemærkes, at klager i samme afgørelse blev pålagt konkurskarantæne. Klager har stået som ejer, og har lagt bankkonto til. Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte oplysninger giver anledning til ændring af udlodningen. Uagtet hvem der foretager dispositionen, har denne været foretaget fra klagers personlige bankkonto, og har passeret klagers formuesfære. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af udlodning fra selskaberne [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

"Klager bestrider at have modtaget udlodninger fra selskaberne, som anført af SKAT. Beløb på kr. 110.000 og kr. 420.000, som SKAT anser for udlodninger er ikke tilgået klager, men vedrører, jf. det af SKAT som bilag 2 fremlagte kontoudtog og afgørelsen side 9 kapitalforhøjelser m.v."

Af repræsentantens supplerende klage af 24. marts 2017 fremgår bl.a.:

"Den 29.3.2011 stiftede [person2] via klager, jf. bilag 5-9 og fremstillingen ovenfor som nævnt selskabet [virksomhed2] ApS. [person2] har efter klagers opfattelse i hele perioden derigennem drevet sin egen virksomhed som maler, entreprenør m.v., jf. fremstillingen nedenfor, herunder via de af holdingselskabet stiftede datterselskaber m.v., jf. nedenfor.

Den 28.8.2012 blev der indgivet anmodning om opløsning til Sø- og Handelsretten vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS, fordi regnskabet ikke blev indleveret til tiden. Anmodningen blev trukket tilbage af [person2] efter indlevering af regnskab udarbejdet af [person2]s revisor [person4] fra [virksomhed8] den 22.11.2012 og selskabet fortsatte derefter.

Den 7.12.2012 skiftede selskabet efter klagers opfattelse på [person2]s opfordring og i [person2]s interesse som malerentreprenør navn til [virksomhed1] A/Sog selskabet blev om dannet fra ApS til A/S og der blev foretaget en kapitalforhøjelse på kr. 420.000 indbetalt kontant til kurs 100. Se herom yderligere nedenfor vedrørende klagers indsigelse mod SKATs afgørelse om udlodning.

[person2]s hustru [person5] og hans søster [person6] og klager blev indsat i bestyrelsen. Advokatfirmaet [virksomhed6] har udfærdiget samtlige dokumenter i forbindelse med ændringerne, jf. bilag 12 Referat af ekstraordinær generalforsamling den 7. december

2012, bilag 13 nye vedtægter for [virksomhed1] A/S. Klager oplyser at han på trods af det i generalforsamlingsreferatet anførte ikke har været deltaget i denne generalforsamling.

Den 7.7.2015 fratrådte [person5] og [person6] bestyrelsen i [virksomhed1] A/S. Klager erindrer ikke at have skrevet under på eller have modtaget dokumenter i denne forbindelse og har ikke været bekendt med disse ændringer. Ændringerne er ifølge klager foretaget af [person2].

Den 8.7.2015 ændres [virksomhed1] A/S til [virksomhed9] A/S. Adressen ændres til [adresse2], [by2] og klager afregistreres fra bestyrelse og direktion. Ny direktør er [person7]. Ny bestyrelse er [person8], [person9] og [person7]. Klager kender ikke disse mennesker. Klager har ikke været bekendt med disse ændringer af selskabet og erindrer ikke at have underskrevet dokumenter i forbindelse med disse ændringer i selskabet. Ændringerne er efter det oplyste foretaget på foranledning af [person2].

Den 12.8.2015 ændrer [virksomhed9] A/S navn til [virksomhed10] A/S og formålet ændres til at drive leasingvirksomhed. Klager har ikke været bekendt med disse ændringer af selskabet og erindrer ikke at have underskrevet dokumenter i forbindelse med disse ændringer i selskabet.

Den 22.6.2016 sendes anmodning om opløsning af [virksomhed10] A/S til Sø- og Handelsretten.

Den 9.9.2016 afsiges konkursdekret og selskabet - nu [virksomhed10] A/S er under tvangsopløsning (konkurs). Klager var ikke bekendt med konkursen før han modtog brev fra kurator i januar 2017.

(...)

For så vidt angår ovenstående henvises til gennemgangen ovenfor af [virksomhed10] A/S u/konkurs, CVR-nr. [...1] og til den der anførte kapitalforhøjelse i 2012. Klager har følgende bemærkninger:

Af SKATS bilag 2 -[finans1] kontoudtog for klagers konto fremgår hævninger/indsætninger, som efter klagers opfattelse alle er foretaget på foranledning af [person2] i [person2]s interesse som malerentreprenør og reel og økonomisk ejer og leder af selskaberne, jf. ovenfor. [person2] har efter klagers opfattelse foranlediget beløb overført mellem de af [person2] reelt ejede og drevne selskaber og har gennemført en kapitalforhøjelse i [virksomhed1] A/S (nu [virksomhed10] A/S under konkurs). [person2] har efter klagers opfattelse overtalt klager til at lade overførslerne gå via klagers konto med det formål at vise at pengene kom fra den formelt set registrerede ejers konto - altså klagers konto. Reelt kom pengene efter klagers opfattelse fra de øvrige selskaber som [person2] ligeledes reelt ejede og drev, jf. ovenfor. Det bestrides at der er tale om maskeret udlodning for klager, idet beløbene, jf. SKATs bilag 2 efter klagers opfattelse alene er ført via klagers konto efter [person2]s instrukser i sammenhæng med den stedfundne kapitalforhøjelse.

Da ingen beløb er tilgået klagers økonomi og da [person2] efter klagers opfattelse svigagtigt har foranlediget de anførte overførsler kan der ikke være tale om maskeret udlodning for klager.

Klager er endvidere ikke i forbindelse med agterskrivelsen blevet vejledt af SKAT omkring muligheden for eventuel omgørelse af disse dispositioner. "

Af repræsentantens supplerende skrivelse af 14. august 2019 fremgår bl.a.:

"Særligt vedrørende den som Bilag 25 fremlagte kendelse fra Sø- og Handelsretten bemærkes at såvel [person3] som selskabernes revisor under strafansvar har forklaret at [person3] ikke reelt drev nogen virksomhed, ligesom Sø- og Handelsretten og kurator lagde til grund at [person3] var stråmand og ikke reelt drev virksomhed. [person2] drev selskaberne fysisk faktisk, hvorfor [person3] er således ikke det korrekte skattesubjekt. Det bemærkes at der tillige skatteretligt skal lægges vægt på de reelle faktiske omstændigheder og ikke de formelle registreringer.

Det fremgår af kendelsen at:

"[person3] har forklaret bl.a., at han er VVS-installatør. Han driver en personligt ejet VVS- enkeltmandsvirksomhed. [person2] spurgte ham i 2011, om han ville være direktør for et firma, der blev drevet i selskabsform. Dette sagde han nej til. Han var ikke vidende om, at [person2] rettede henvendelse til advokat [person1] og oprettede et selskab, hvor han skulle være direktør. Han fandt dog ud af det, da han modtog en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen herom. Han vidste således godt, at han var blevet oprettet som direktør.

Han bad ikke om at komme ud af stillingen igen, fordi han på det tidspunkt havde tillid til [person2]. De havde således kendt hinanden 25 år. [person2] sagde til ham, at det alene skulle være for en kort overgang. Herefter ville [person2]s kæreste overtage direktørstillingen. Dette kom dog aldrig til at ske.

Efterfølgende mistede han tilliden til [person2], fordi han fandt ud af, at der var blevet leaset nogle biler i hans navn, og [person2] havde misbrugt hans navn i flere tilfælde, så han hæftede for gælden. Det var dog først tidsmæssigt til sidst i forløbet med dette selskab. De pågældende forhold har han anmeldt til politiet. Han har ligeledes politianmeldt nogle trusler, som han har modtaget pr. sms fra bekendte til [person2]. Under hele forløbet som direktør følte han sig tvunget til at blive. [person2] opførte sig meget kontant over for ham. Han blev dog ikke under sin tid som direktør direkte truet af [person2].

Selskabet drev malervirksomhed. Han er selv VVS`er. [person2] er maler, og [person2] drev selskabet med malerarbejder for kunder. Det er korrekt, at det var ham, der skrev under på regnskaberne, som er fremlagt i sagen. Han bestrider således ikke, at det er hans underskrift. Han var dog slet ikke inde over driften af selskabet, og han udførte ikke praktisk arbejde for selskabet. Han var direktør for i alt 3 selskaber, som reelt var drevet af [person2], bl.a. også [virksomhed11] ApS. Han fik ikke noget ud af det. Han fik således ikke løn. De 20.000 kr., som det fremgår af kontoudskriften, blev overført til ham den 4. februar 2016, var penge, som han havde lånt til virksomheden, men som efterfølgende blev hævet igen af [person2]. Han kendte ikke noget til faktureringen i selskabet, og han kendte heller ikke til bogføringen, udover at han skrev under på regnskaberne. Han disponerede ikke over bankkontoen. Han havde givet [person2] kopi af sin Nem-id, så [person2] kunne disponere over kontoen.

Det er korrekt, at det er hans e-mailadresse, som er cc på e-mailen af 1. juli 2014 fra [person2] omkring regnskabet for 2013. Han skrev under på dette regnskab. Det var [person2], der havde kontakten til revisoren, og han skulle så bare komme og skrive under på regnskabet. Han havde ikke noget kendskab til aktiverne i selskabet. Han kender ikke noget til det tilgodehavende på 600.000 kr. hos virksomhedsdeltagere og ledelse, som er anført i årsrapporten for 2015."

Revisor forklarede under sagen følgende:

"[person4] har forklaret bl.a., at han har været registreret revisor siden 1994. Han lavede revisionen og regnskabet for selskabet. Han så, at [person3] fysisk skrev under på regnskabet den 9. november 2012. Han havde lavet regnskabet inden generalforsamlingen. Der blev ikke drøftet nærmere detaljer under denne generalforsamling i 2012, udover at regnskabet blev skrevet under. Efterfølgende lavede han referatet fra generalforsamlingen. Det var i 99 % af tilfældene [person2], som han korresponderede med vedrørende selskabetog udfærdigelse af regnskaberne. Den sidste 1 % af tilfældene havde han kontakt til [person3], hvis han skulle rykke for noget, og han ikke kunne komme i kontakt med [person2].

Det var hele tiden [person3], der underskrev sig som direktør på regnskaberne. Han havde dog en klar fornemmelse af, at det var [person2], der styrede selskabet. Normalt ville en direktør være mere inde over tingene, end [person3] var. Han blev indsat som revisor for selskabet, fordi han kendte advokat [person1] og [person2] fra tidligere, fordi han var revisor på holdingselskabet. "

Retten lagde i kendelsen følgende til grund:

"Retten lægger ud fra oplysningerne i sagen til grund, at [person3] som direktør alene agerede som "stråmand" for [person2], som ikke var registreret i ledelsen. Retten finder således ud fra de foreliggende oplysninger, herunder [person3]s egen forklaring, at det var [person2], der reelt drev selskabet. "

(...)

Til belysning af at klager reelt ikke har indflydelse på pengestrømme m.v. i forbindelse med selskabsstiftelser henvises til Bilag 26, som er en korrespondance mellem [person2]s advokat [person1] og [person2]. Klager var som det fremgår slet ikke involveret i overvejelserne m.v. herunder er klager end ikke cc på korrespondancen. "

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det påhviler klageren at godtgøre, at indsætningerne på hans konto ikke udgør skattepligtige indtægter.

Klageren var på det pågældende tidspunkt formel ejer af [virksomhed2] ApS, der gennem [virksomhed3] ApS ejede [virksomhed4] ApS. Det lægges til grund, at klageren også reelt ejede selskaberne, idet der ikke findes at være grundlag for andet.

Det findes ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen på 110.000 kr. fra [virksomhed4] ApS ikke udgør en skattepligtig indtægt. Det anses herunder ikke for godtgjort, at beløbet er medgået til at afholde selskabets udgifter eller at beløbet ved en fejl blev overført til klageren og derefter tilbagebetalt til selskabet. Det bemærkes, at der ikke ved klagerens overførsel af 450.000 kr. til selskabet er beløbsmæssigt sammenfald, og at det ikke fremgår, at der er tale om en tilbageførsel.

Beløbet på 420.000 kr., der er overført fra [virksomhed4] ApS til klageren den 3. december 2012 og tilbageført den 7. december 2012 anses for en fejlpostering. Samme beløb der den 7. december 2012 er overført til advokatfirmaet [virksomhed6], anses for anvendt til kapitalforhøjelse i [virksomhed2] ApS på vegne af klageren. [virksomhed2] ApS' tilbageførsel af beløbet til klageren samme dag anses for en udlodning til klageren.

Den fremlagte kendelse fra Sø- og Handelsretten af 14. december 2018 er uden betydning, idet den alene vedrører klagerens funktion som direktør i selskabet. Klageren anses fortsat som ejer af selskabet.

Det er derfor med rette, at de i alt 530.000 kr., er anset som skattepligtig for klageren som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] A/S har ifølge selskabernes kontoudtog afholdt flere udgifter vedrørende biler i perioden 2012-2015.

Af [virksomhed1] A/S kontoudtog, kontonummer [...32], fremgår, at der den 26. september 2012 blev betalt 46.800 kr., med teksten "[virksomhed12] Checkbetaling".

Klageren var registreret som primær bruger af to biler ejet af [virksomhed12] i årene 2013 og 2014. Der er tale om en Audi TT- coupe 1.8, reg. nr. [reg.nr.1], med 1. registrering 10. marts 1999. Klageren var registreret som primær bruger af bilen fra 18. december 2012 til 18. december 2014. Bilen var registreret til privat personkørsel. Der er ikke fremlagt en leasingaftale. Derudover er der tale om en Mercedes Benz CLK - 240 aut. Coupe, reg. nr. [reg.nr.2] med 1. registrering 21. august 2008. Klageren var registreret som primær bruger af bilen fra 30. november 2012 til 2. juli 2014. Bilen var registreret til privat personkørsel. Der er ikke fremlagt en leasingaftale for bilen.

[virksomhed4] ApS ejede i perioden 2011-2013 to varebiler, der var registreret til gods privat/erhverv. En Peugeot 307 Air VAN biler, reg. nr. [reg.nr.3], og en Dodge Caliber, reg.nr. [reg.nr.4].

Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75) har klageren været primær ejer og bruger af en Peugeot 207, reg. nr. [reg.nr.5], i perioden 2008-2016. Bilen var registreret til privat personkørsel. Det fremgår endvidere af R75, at klageren var primær bruger af en VW Touareg, reg.nr. [reg.nr.6] i perioden 2005-2016, der var registreret til privat personkørsel.

Der er af klagerens repræsentant fremlagt kopi af en mailkorrespondance mellem [person2] og [person10] vedrørende en bil af mærket Dodge og mailkorrespondance mellem [person2] og [virksomhed12] vedrørende fakturaer og forsikringsoplysninger for bilen, Audi TT.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med hhv. 45.000 kr. og 45.000 kr.

SKAT har henvist til reglerne i lov nr. 1081 af 7. september 2015 (ligningsloven) § 16, stk. 1 og stk. 4.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

" [person2] har i årene 2012-2014 har haft bil(er) stillet til rådighed af selskaberne, og bil(erne) er anvendt dels erhvervsmæssigt, men også til privat kørsel. Der har i perioden været tale om skiftende biler, men fælles for disse er, at bilerne er stillet til rådighed gennem selskaberne. Bilerne ikke ses at være registreret hos selskaberne, men der er fundet udgiftsposter i selskaberne vedrørende biler, og du står registreret som bruger af flere biler.

Det er på baggrund af de ovenstående oplysninger SKATs opfattelse, at du har foretaget leasing af biler med dig som bruger, men udgifterne hertil er afholdt gennem selskaberne. De leasede biler er dels anvendt af [person2], men også af dig. Det er SKATs opfattelse baseret på de leasede biler og oplysningerne fra [person2], at du har rådet over bilen Audi TT i årene 2013 og 2014. Du har derved haft fri bil i disse år. Der foreligger ikke konkrete oplysninger for året 2015, men vi gør opmærksom på, at du skal selvangive fri bil såfremt, at du har benyttet en bil finansieret af selskaberne.

SKAT opfattelse underbygges af:

Der er således jf. ligningslovens § 16 tale om fri bil, hvor værdien heraf ikke er indberettet til SKAT eller selvangivet. SKAT vil på ovenstående baggrund opgøre beskatning af fri bil, og med det udgangspunkt, at du alene beskattes af en bil pr. periode. SKAT har ikke regnskabsoplysninger eller andre oplysninger om bilernes værdi, og beskatningen vil derfor blive foretaget skønsmæssigt.

Ved udøvelsen af skønnet er henset til følgende:

Værdi af fri bil skønnes således til:

År 2013 og 2014

Bilens værdi kr. 160.000, miljøtillæg kr. 5.000, antal måneder 12

Fri bil = 25 % af kr. 160.000 = kr. 40.000 + miljøtillæg kr. 5.000 i alt kr. 45.000 pr. år. "

I Skattestyrelsen høringssvar af 11. januar 2019 er anført:

"Af klagers materiale fremgår det (klagens bilag 24), at klager har været cc på mails vedrørende selskabet [virksomhed12]. Skattestyrelsen finder det derfor ikke sandsynligt, at klager ikke skulle være bekendt med registreringer af biler i klagers navn, hvor denne står som bruger. Registreringen som bruger fremgår i øvrigt på skatteoplysningerne WWW.skat.dk for klager personligt.

Skattestyrelsen fastholder derfor ændringen, jf. afgørelsen af 14. oktober 2016, hvor klager beskattes af rådigheden over en enkelt bil -Audi TT- som [person2] ikke har oplyst, at skulle have benyttet. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil i 2013 og 2014:

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

"Det bestrides at klager har haft den pågældende Audi TT til rådighed som fri bil. Klager har i hele perioden personligt været registreret som ejer og bruger af såvel en Peugeot 207 som en VW transporter, jf. den som bilag 1 fremlagte afgørelse side 18. SKAT har ikke dokumenteret at klager har haft nævnte Audi TT til rådighed for privat kørsel. "

I repræsentantens supplerende klage af 24. marts 2017 er det gjort gældende:

"[person2] har efter klagers opfattelse indgået leasing aftaler og har ladet biler registrere i klagers navn uden klagers vidende. Klager har ikke haft nogen af de af SKAT i afgørelsen anførte biler til rådighed - SKAT kan - som det forhåbentlig er fremgået ovenfor - ikke tillægge [person2]s udsagn i denne forbindelse nogen vægt.

Samtlige biler har været registreret i selskaberne, som - jf. ovenfor - efter klagers opfattelse såvel reelt som økonomisk har været ejet og drevet af [person2]. Alle biler og leasingaftaler m.v. som selskaberne har indgået er efter klagers opfattelse indgået af [person2] i dennes interesse og han har efter klagers opfattelse alene benyttet de pågældende biler.

Som dokumentation for herfor fremlægges som bilag 23 kopi af mail korrespondance fra 5.-9. juli 2012 mellem [person2] og [person10] vedrørende Dodge bilen. Endvidere fremlægges som bilag 24 kopi af mail korrespondance af 11.-12. april 2012 mellem [person2] og [virksomhed12] vedrørende Mercedes CLK og Audi TT. Som det fremgår sendes fakturaer og forsikringsoplysninger m.v. til [person2]- også for nævnte Audi TT. Klager har ikke haft denne bil til rådighed.

Klager har først i januar 2017 fået forelagt de omtalte leasingaftaler og forholdet er nu politianmeldt.

Yderligere forbeholdes efter politiets efterforskning af sagen. "

Af repræsentantens supplerende skrivelse af 14. august 2019 fremgår bl.a.:

"Særligt vedrørende den som Bilag 25 fremlagte kendelse fra Sø- og Handelsretten bemærkes at såvel [person3] som selskabernes revisor under strafansvar har forklaret at [person3] ikke reelt drev nogen virksomhed, ligesom Sø- og Handelsretten og kurator lagde til grund at [person3] var stråmand og ikke reelt drev virksomhed. [person2] drev selskaberne fysisk faktisk, hvorfor [person3] er således ikke det korrekte skattesubjekt. Det bemærkes at der tillige skatteretligt skal lægges vægt på de reelle faktiske omstændigheder og ikke de formelle registreringer.

Det fremgår af kendelsen at:

"[person3] har forklaret bl.a., at han er VVS-installatør. Han driver en personligt ejet VVS- enkeltmandsvirksomhed. [person2] spurgte ham i 2011, om han ville være direktør for et firma, der blev drevet i selskabsform. Dette sagde han nej til. Han var ikke vidende om, at [person2] rettede henvendelse til advokat [person1] og oprettede et selskab, hvor han skulle være direktør. Han fandt dog ud af det, da han modtog en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen herom. Han vidste således godt, at han var blevet oprettet som direktør.

Han bad ikke om at komme ud af stillingen igen, fordi han på det tidspunkt havde tillid til [person2]. De havde således kendt hinanden 25 år. [person2] sagde til ham, at det alene skulle være for en kort overgang. Herefter ville [person2]s kæreste overtage direktørstillingen. Dette kom dog aldrig til at ske.

Efterfølgende mistede han tilliden til [person2], fordi han fandt ud af, at der var blevet leaset nogle biler i hans navn, og [person2] havde misbrugt hans navn i flere tilfælde, så han hæftede for gælden. Det var dog først tidsmæssigt til sidst i forløbet med dette selskab. De pågældende forhold har han anmeldt til politiet. Han har ligeledes politianmeldt nogle trusler, som han har modtaget pr. sms fra bekendte til [person2]. Under hele forløbet som direktør følte han sig tvunget til at blive. [person2] opførte sig meget kontant over for ham. Han blev dog ikke under sin tid som direktør direkte truet af [person2].

Selskabet drev malervirksomhed. Han er selv VVS`er. [person2] er maler, og [person2] drev selskabet med malerarbejder for kunder. Det er korrekt, at det var ham, der skrev under på regnskaberne, som er fremlagt i sagen. Han bestrider således ikke, at det er hans underskrift. Han var dog slet ikke inde over driften af selskabet, og han udførte ikke praktisk arbejde for selskabet. Han var direktør for i alt 3 selskaber, som reelt var drevet af [person2], bl.a. også [virksomhed11] ApS. Han fik ikke noget ud af det. Han fik således ikke løn. De 20.000 kr., som det fremgår af kontoudskriften, blev overført til ham den 4. februar 2016, var penge, som han havde lånt til virksomheden, men som efterfølgende blev hævet igen af [person2]. Han kendte ikke noget til faktureringen i selskabet, og han kendte heller ikke til bogføringen, udover at han skrev under på regnskaberne. Han disponerede ikke over bankkontoen. Han havde givet [person2] kopi af sin Nem-id, så [person2] kunne disponere over kontoen.

Det er korrekt, at det er hans e-mailadresse, som er cc på e-mailen af 1. juli 2014 fra [person2] omkring regnskabet for 2013. Han skrev under på dette regnskab. Det var [person2], der havde kontakten til revisoren, og han skulle så bare komme og skrive under på regnskabet. Han havde ikke noget kendskab til aktiverne i selskabet. Han kender ikke noget til det tilgodehavende på 600.000 kr. hos virksomhedsdeltagere og ledelse, som er anført i årsrapporten for 2015."

Revisor forklarede under sagen følgende:

"[person4] har forklaret bl.a., at han har været registreret revisor siden 1994. Han lavede revisionen og regnskabet for selskabet. Han så, at [person3] fysisk skrev under på regnskabet den 9. november 2012. Han havde lavet regnskabet inden generalforsamlingen. Der blev ikke drøftet nærmere detaljer under denne generalforsamling i 2012, udover at regnskabet blev skrevet under. Efterfølgende lavede han referatet fra generalforsamlingen. Det var i 99 % af tilfældene [person2], som han korresponderede med vedrørende selskabetog udfærdigelse af regnskaberne. Den sidste 1 % af tilfældene havde han kontakt til [person3], hvis han skulle rykke for noget, og han ikke kunne komme i kontakt med [person2].

Det var hele tiden [person3], der underskrev sig som direktør på regnskaberne. Han havde dog en klar fornemmelse af, at det var [person2], der styrede selskabet. Normalt ville en direktør være mere inde over tingene, end [person3] var. Han blev indsat som revisor for selskabet, fordi han kendte advokat [person1] og [person2] fra tidligere, fordi han var revisor på holdingselskabet. "

Retten lagde i kendelsen følgende til grund:

"Retten lægger ud fra oplysningerne i sagen til grund, at [person3] som direktør alene agerede som "stråmand" for [person2], som ikke var registreret i ledelsen. Retten finder således ud fra de foreliggende oplysninger, herunder [person3]s egen forklaring, at det var [person2], der reelt drev selskabet. "

(...)

Til belysning af at klager reelt ikke har indflydelse på pengestrømme m.v. i forbindelse med selskabsstiftelser henvises til Bilag 26, som er en korrespondance mellem [person2]s advokat [person1] og [person2]. Klager var som det fremgår slet ikke involveret i overvejelserne m.v. herunder er klager end ikke cc på korrespondancen. "

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Fri bil beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 1, og beskatningstidspunktet er i det indkomstår, hvor aktivet er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren, jf. statsskatteloven § 1.

Klageren var på det pågældende tidspunkt formel ejer af [virksomhed2] ApS, der gennem [virksomhed3] ApS ejede [virksomhed4] ApS. Det lægges til grund, at klageren også reelt ejede selskaberne, idet der ikke findes at være grundlag for andet.

Klageren er derfor omfattet af ligningsloven § 16 A, stk. 5.

Bilerne var leaset fra [virksomhed12] og udgifter i forbindelse hermed anses på baggrund af kontoudtog afholdt af selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at bilen Audi TT, reg.nr. [reg.nr.1] har stået til rådighed for klageren til brug for privat benyttelse. Der er bl.a. henset til, at selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS blev drevet fra klagerens private adresse [adresse1], [by1], og at bilen i indkomstårene 2013 og 2014, var registreret i klagerens navn til privatkørsel. Der foreligger desuden ingen rådighedsfraskrivelse fra klageren, ligesom der ikke er fremlagt et kørselsregnskab, som dokumenterer, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Det anses ikke ved de fremlagte mailkorrespondancer vedrørende en Dodge, for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har været afskåret for rådighed over bilen Audi TT. At der var andre biler tilknyttet klageren i perioden, kan ikke i sig selv anses at have afgørende betydning.

Klageren skal på baggrund af ovenstående rådighedsbeskattes i 2013 og 2014, jf. ligningslovens § 16 A og ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens§ 16, stk. 1., med 25 % af bilens værdi plus et miljøtillæg.

Bilens værdi i de omhandlede indkomstår 2013 og 2014, skønnes ved undersøgelse af tilsvarende biler, alene at være minimumsbeløbet på 160.000 kr., jf. ligningsloven § 16, stk. 4. Der er i undersøgelsen og bedømmelsen henset til oplysningen om, at bilen blev indregistreret 1. gang den 10. marts 1999.

Miljøtillægget fastsættes skønsmæssigt til 5.000 kr. pr. år.

Klageren skal dermed beskattes af 45.000 kr. i indkomståret 2013 og 45.000 kr. i indkomståret 2014 som personlig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om beskatning af fri bil.

Fradrag for udgifter

Faktiske oplysninger

I forbindelse med SKATs gennemgang af kontospecifikationer for klagerens personlige virksomhed efterspurgte SKAT enkelte bilag fra kontoen "Fremmed arbejde", hvor SKAT ønskede dokumentation for følgende udgifter:

Efter gennemgang af kontoudtog konstaterede SKAT, at 5 af ovenstående udgiftsposter er betalt.

SKAT har i skrivelse af 23. maj 2019 anerkendt, at der er sket en fejl i deres samlede talmæssige opgørelse for fremmed arbejde, idet SKAT ved en fejl har medtaget de 5 betalte udgiftsposter i forhøjelsen af resultatet af klagerens personlige virksomhed.

Sagen vedrører udelukkende nedenstående udgifter:

Der er fremlagt fire fakturaer udstedt til virksomheden [virksomhed5].

En faktura udstedt af [virksomhed7] ApS den 15. december 2013, hvor udgifter på 106.000 kr. ekskl. moms er specificeret som assistance.

En faktura udstedt af [virksomhed16] den 25 juni 2014, hvor udgifter på 100.000 kr. ekskl. moms er specificeret som håndværker hjælp.

En faktura udstedt af [virksomhed17] ApS den 16. juni 2015, hvor udgifter på 448.000 kr. ekskl. moms er specificeret som diverse.

Og slutteligt en faktura udstedt af [virksomhed18] A/S den 5. oktober 2015, hvor udgifter på 20.000 kr. ekskl. moms ikke er specificeret.

Udgifterne ses ikke betalt fra klagerens personlige virksomheds bankkonto [...02].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet resultatet af klagerens personlige virksomhed med hhv. 106.000 kr., 156.900 kr. og 470.805 kr. for indkomstårene 2013-2015.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Som begrundelse er anført:

"SKAT har efter gennemgang af de modtagne bilag af 29. juni 2016 konstateret, at 5 af udgiftsposterne jf. pkt. 2.1 er betalt, hvilket fremgår af bankkontoudtogene. Nedenstående poster ses ikke betalt:

Note 1:

Udgiften fremgår af kontospecifikationen for år 2013 dels under fremmed arbejde, men også under konto 7000- skyldige omkostninger for året 2013. Udgiften fremgår ikke af kontospecifikationerne for året 2014, og ses ikke betalt fra bankkontiene. Der er ikke specifikation af den leverede ydelse.

Note 2:

Udgiften fremgår af kontospecifikationen for år 2014 under fremmed arbejde, men ikke under skyl- dige omkostninger eller ses at være betalt ud fra bankkontoudtogene. Der er ikke specifikation af den leverede ydelse.

Note 3:

Der ses ikke at være sket betaling til selskabet [virksomhed17] ApS, men SKAT kan konstatere, at der den 7. juni 2015 er sket overførsel af et beløb kr. 560.000 fra din konto [...02] til advokatfirmaet [virksomhed6]. Det bemærkes, at der samme dag på samme konto indsættes et beløb på kr. 560.000 med betegnelsen" F-10457" hvor afsender er [virksomhed4] ApS. Der er tilsyneladende tale om en faktura, da kontospecifikationer for omsætningen i [virksomhed5] under omsætningen angiver dette beløb. Fakturaen (bilag 3-3) er jf. datoen udarbejdet den 16. juni 2015, kort tid efter selskabet [virksomhed17] ApS er stiftet. Den påførte bankkonto [...32] tilhører selskabet [virksomhed4] ApS (se indledningen om selskaberne). Om selskabet [virksomhed17] ApS foreligger følgende:

Selskabet er stiftet den 8. juni 2015 under navnet [virksomhed17] ApS af selskabet [virksomhed20], et selskab, som ligeledes er stiftet 8. juni 2015. De endelige ejer af selskaberne er [person5].

Direktionen for [virksomhed17] ApS udgøres af:

Til ovenstående bemærkes, at [person5] er identisk med [person5].

Selskabet er ikke momsregistreret.

Note 4:

Udgiften er tilsyneladende betalt kontant jf. bemærkninger på kontospecifikationen for år 2015 under posten fremmed arbejde. Der ses ikke dokumentation for, at betalingen er foretaget ud fra bankkontoen. På fakturaen (bilag 3-4) er navnet anført som [virksomhed18] A/S, men selskabets korrekte navn er [virksomhed21] A/S. Om selskabet [virksomhed21] A/S foreligger følgende: Selskabet er stiftet den 8. juni 2015 af [virksomhed20], se note 3, og selskabet har jf. registreringerne en aktiekapital på kr. 500.000.

[virksomhed21] A/S er først momsregistreret den 8. juni 2016, og var derfor ikke momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen af fakturaen (bilag 3-4). Du har siddet i bestyrelsen for selskabet, og blev ved brev af 22. februar 2016 fra SKAT orienteret om, at [virksomhed21] A/S ikke kunne momsregistreres - se bilag 3-5.

(...)

Udgifterne anses ikke som dokumenteret fyldestgørende, og der kan rejses spørgsmålstegn ved om udgifterne er afholdt og om der er sket levering. Der gives ikke fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 bemærkningerne i SJV og de nævnte domme.

"

I Skattestyrelsen høringssvar af 11. januar 2019 er anført:

"(...)

Indledningsvis bemærkes, at klager er VVS-installatør og siden den 1.6.2009 personligt har drevet

VVS-virksomheden [virksomhed5], CVR-nr. [...4]. Virksomheden er aktiv og drives forsat af klager personligt.

Skattestyrelsen vil ud fra ovenstående bemærke, at der ikke er tale et selskab, hvor [person2] er involveret, men om klagers egen personlige virksomhed, hvor klager entydigt står til ansvar for regnskabet og de foretagne dispositioner. Bemærkningerne i klagen vedrørende fejlagtig bogføring m.v. tillægger Skattestyrelsen ikke værdi, men fastholder ændringerne. Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 14. oktober 2016, pkt. 2.4. Særligt skal bemærkes, at betaling samt faktura krav til fakturaerne ikke er opfyldt.

Klager anser ikke Skattestyrelsens bilag 3.4 til afgørelsen af 14. oktober 2016 som relevant. Skattestyrelsen antager, ud fra de i klagen følgende bemærkninger, at klager henviser til bilag 3.5.

Skattestyrelsen anser bilag 3.5 som relevant, da brevet er tilsendt klager personligt, og det heraf fremgår, at momsregistrering ikke er foretaget. Skattestyrelsen har forud for bilag 3.5, fremsendt anmodning om sikkerhedsstillelse for at foretage momsregistrering til selskabet. Skattestyrelsen anser derfor klager som orienteret om manglende momsregistrering af selskabet, og at selskabet har udstedt faktura uden at være momsregistreret. Klager har dermed opnået uberettiget momsfradrag i sin personlige virksomhed.

3. Skattemæssige ændringer.

Der anses ikke som værende fremkommet nye oplysninger, og punktet bør ses i sammenhæng med ovenstående punkt 2 - Moms. "

I Skattestyrelsens høringssvar af 28. august 2019 er anført:

"Der ses ikke at være fremkommet nye bemærkninger i forhold til Skattestyrelsens afgørelse samt tidligere afgivne bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Dog henviser repræsentanten til, at [person2] skulle have foretaget dispositioner i forhold til den personlige virksomhed. Disse bemærkninger tillægges ikke betydning, da [person2] ikke anses for at have foretaget regnskab for den personlig virksomhed - Skattestyrelsen har modtaget diverse regnskabsmateriale for den personlige virksomhed, der henvises til afgørelsen af 14. oktober 2016 pkt. 2.1. På baggrund Skattestyrelsens gennemgang af udgifterne i den personlige virksomhed, blev enkelte bilag ikke godkendt. "

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultatet af klagerens personlige virksomhed, [virksomhed5], nedsættes med hhv. 106.000 kr., 156.900 kr. og 470.805 kr. for indkomstårene 2013-2015.

Til støtte for påstanden er det gjort gældende:

"Klager bestrider at de af SKAT som bilag 3 fremlagte fakturaer vedrører ydelser som ikke er leveret til klagers virksomhed, som klager ikke har skattemæssigt fradrag for i sin virksomhed. "

Af repræsentantens supplerende klage af 24. marts 2017 fremgår bl.a:

"Ad SKATs punkt 2 - moms

[person2] har som ovenfor beskrevet efter klagers opfattelse stået for alt, herunder for leverandøraftaler, fakturering og momsafregning m.v. i selskaberne. Herunder har [person2] og dennes samarbejdspartnere efter klagers opfattelse udstedt fakturaer til klagers virksomhed, jf. note 1 og 2 på side 13 i SKATs afgørelse, som fejlagtigt er indgået i klagers regnskab. Det fastholdes også i denne henseende at det efter klagers opfattelse er [person2] som har foranlediget faktureringen i selskaberne og i denne henseende har handlet svigagtigt i forhold til den af klager drevne personlige virksomhed.

For så vidt angår note 3, jf. afgørelsen side 13 bemærkes følgende:

[virksomhed17] ApS er et selskab som [person2] via sin hustru har stiftet uden klagers vidende,

jf. gennemgangen ovenfor samt bilag 21. Selskabets navn var ved stiftelsen [virksomhed22] ApS

- nu [virksomhed23] ApS. [person5] er [person2]s hustru. Klager har efter det oplyste ikke været bekendt med at han var registreret som direktør og har ikke været involveret i driften af dette selskab. Dette har [person2] efter klagers opfattelse stået for uden klagers vidende. Klager har politianmeldt [person2]s tilsyneladende misbrug/forfalskning af klagers navn den 27. januar 2017.

Efter klagers opfattelse har [person2] således medvirket til at der via klagers firma blev overført penge fra selskaber formelt set ejet af klager men reelt og økonomisk ejet og drevet af [person2] til brug for stiftelse af [person2]s hustrus nye selskab [virksomhed17] ApS. [person2] har på den måde efter klagers opfattelse hevet midler ud af de selskaber som klager har sået som formel ejer af og har drevet sin virksomhed videre i selskaber ejet af hans hustru. Således er der, jf. den som bilag 1 fremlagte afgørelse side 13 foretaget følgende overførsler efter klagers opfattelse efter [person2]s instruks:

Den 7.6.2015 overfører [person2] efter klagers opfattelse kr. 560.000 til klagers personlige virksomhed [virksomhed5] konto fra [virksomhed4] ApS. Beløbet på kr. 560.000 videreføres straks samme dag den 7.6.2015 fra [virksomhed5] konto til [virksomhed6]. Det er en fejl at beløbene er bogført i klagers regnskab.

Lige herefter - dvs. den 8.6.2015, jf. bilag 21 stifter [person2]s hustru [person5]s holdingselskab selskabet [virksomhed22] ApS og registrerer uden klagers vidende klager som direktør.

Den 16.6.2015 udsteder [virksomhed22] ApS faktura nr. 0001 på kr. 560.000 inkl. Moms til VVS installatør [person3] for "Div."Ref. På fakturaen er [person2] og kontonummer på fakturaen tilhører [virksomhed4] ApS. Denne faktura indgår ligeledes i klagers regnskab ved en fejl. Det fastholdes også i denne henseende at det er [person2] som har faktureret i selskaberne og i denne henseende efter klagers opfattelse har handlet svigagtigt i forhold til klager og den af klager drevne personlige virksomhed.

For så vidt angår note 4, jf. side 14 i SKATs afgørelse bemærkes følgende.

[virksomhed21] ApS er stiftet den 8.6.2015 af [person2]s hustru [person5]s holdingselskab [virksomhed20]

ApS, jf. bilag 22 med det formål at drive investerings- og handelsvirksomhed samt at være holdingselskab. [person2] og hans familie i form af hans hustru [person5] og hans søster [person6] sidder i bestyrelsen. [person2] er direktør. [virksomhed8] er igen revisor.

Samme dag som selskabet stiftes fratræder [person2] som direktør og [person5] indsættes som direktør og selskabets formål ændres til at drive entreprenør- samt malervirksomhed.

Den 15.12.2015 udtræder [person2] af bestyrelsen og indsætter klager i bestyrelsen indtil den

22.2.2016, hvor klager frameldes.

Klager har ikke været involveret i driften af dette selskab, som ikke driver vvs-virksomhed og har således ikke været bekendt med om selskabet var momsregistret eller ej.

Det bemærkes i den forbindelse at den af SKAT fremlagte faktura fra [virksomhed21] ApS er af 5.10.2015.

SKAT sender først brev til klager om at [virksomhed21] ApS ikke kan momsregistres den 22.2.2016. Samme dag - den 22.2.2016 er klager afregistreret fra ledelsen i selskabet, jf. bilag 18. Det af SKAT som bilag

3-4 fremlagte brev har således ingen betydning for nærværende sag.

Det bestrides at klager har været vidende om den manglende momsregistrering i de af [person2]s drevne selskaber, jf. gennemgangen ovenfor, idet klager, jf. ovenfor ikke har været involveret i driften af ovennævnte selskaber.

Ad SKATs punkt 3 - skattemæssige ændringer

Der henvises i det hele til gennemgangen ovenfor. Klager er efter hans klare opfattelse blevet besveget af [person2], som har drevet de i sagen omhandlede selskaber som såvel reel som økonomisk ejer."

Af repræsentantens supplerende skrivelse af 14. august 2019 fremgår bl.a.:

"Særligt vedrørende den som Bilag 25 fremlagte kendelse fra Sø- og Handelsretten bemærkes at såvel [person3] som selskabernes revisor under strafansvar har forklaret at [person3] ikke reelt drev nogen virksomhed, ligesom Sø- og Handelsretten og kurator lagde til grund at [person3] var stråmand og ikke reelt drev virksomhed. [person2] drev selskaberne fysisk faktisk, hvorfor [person3] er således ikke det korrekte skattesubjekt. Det bemærkes at der tillige skatteretligt skal lægges vægt på de reelle faktiske omstændigheder og ikke de formelle registreringer.

Det fremgår af kendelsen at:

"[person3] har forklaret bl.a., at han er VVS-installatør. Han driver en personligt ejet VVS- enkeltmandsvirksomhed. [person2] spurgte ham i 2011, om han ville være direktør for et firma, der blev drevet i selskabsform. Dette sagde han nej til. Han var ikke vidende om, at [person2] rettede henvendelse til advokat [person1] og oprettede et selskab, hvor han skulle være direktør. Han fandt dog ud af det, da han modtog en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen herom. Han vidste således godt, at han var blevet oprettet som direktør.

Han bad ikke om at komme ud af stillingen igen, fordi han på det tidspunkt havde tillid til [person2]. De havde således kendt hinanden 25 år. [person2] sagde til ham, at det alene skulle være for en kort overgang. Herefter ville [person2]s kæreste overtage direktørstillingen. Dette kom dog aldrig til at ske.

Efterfølgende mistede han tilliden til [person2], fordi han fandt ud af, at der var blevet leaset nogle biler i hans navn, og [person2] havde misbrugt hans navn i flere tilfælde, så han hæftede for gælden. Det var dog først tidsmæssigt til sidst i forløbet med dette selskab. De pågældende forhold har han anmeldt til politiet. Han har ligeledes politianmeldt nogle trusler, som han har modtaget pr. sms fra bekendte til [person2]. Under hele forløbet som direktør følte han sig tvunget til at blive. [person2] opførte sig meget kontant over for ham. Han blev dog ikke under sin tid som direktør direkte truet af [person2].

Selskabet drev malervirksomhed. Han er selv VVS`er. [person2] er maler, og [person2] drev selskabet med malerarbejder for kunder. Det er korrekt, at det var ham, der skrev under på regnskaberne, som er fremlagt i sagen. Han bestrider således ikke, at det er hans underskrift. Han var dog slet ikke inde over driften af selskabet, og han udførte ikke praktisk arbejde for selskabet. Han var direktør for i alt 3 selskaber, som reelt var drevet af [person2], bl.a. også [virksomhed11] ApS. Han fik ikke noget ud af det. Han fik således ikke løn. De 20.000 kr., som det fremgår af kontoudskriften, blev overført til ham den 4. februar 2016, var penge, som han havde lånt til virksomheden, men som efterfølgende blev hævet igen af [person2]. Han kendte ikke noget til faktureringen i selskabet, og han kendte heller ikke til bogføringen, udover at han skrev under på regnskaberne. Han disponerede ikke over bankkontoen. Han havde givet [person2] kopi af sin Nem-id, så [person2] kunne disponere over kontoen.

Det er korrekt, at det er hans e-mailadresse, som er cc på e-mailen af 1. juli 2014 fra [person2] omkring regnskabet for 2013. Han skrev under på dette regnskab. Det var [person2], der havde kontakten til revisoren, og han skulle så bare komme og skrive under på regnskabet. Han havde ikke noget kendskab til aktiverne i selskabet. Han kender ikke noget til det tilgodehavende på 600.000 kr. hos virksomhedsdeltagere og ledelse, som er anført i årsrapporten for 2015."

Revisor forklarede under sagen følgende:

"[person4] har forklaret bl.a., at han har været registreret revisor siden 1994. Han lavede revisionen og regnskabet for selskabet. Han så, at [person3] fysisk skrev under på regnskabet den 9. november 2012. Han havde lavet regnskabet inden generalforsamlingen. Der blev ikke drøftet nærmere detaljer under denne generalforsamling i 2012, udover at regn- skabet blev skrevet under. Efterfølgende lavede han referatet fra generalforsamlingen. Det var i 99 % af tilfældene [person2], som han korresponderede med vedrørende selskabetog udfærdigelse af regnskaberne. Den sidste 1 % af tilfældene havde han kontakt til [person3], hvis han skulle rykke for noget, og han ikke kunne komme i kontakt med [person2].

Det var hele tiden [person3], der underskrev sig som direktør på regnskaberne. Han havde dog en klar fornemmelse af, at det var [person2], der styrede selskabet. Normalt ville en direktør være mere inde over tingene, end [person3] var. Han blev indsat som revisor for selskabet, fordi han kendte advokat [person1] og [person2] fra tidligere, fordi han var revisor på holdingselskabet. "

Retten lagde i kendelsen følgende til grund:

"Retten lægger ud fra oplysningerne i sagen til grund, at [person3] som direktør alene agerede som "stråmand" for [person2], som ikke var registreret i ledelsen. Retten finder således ud fra de foreliggende oplysninger, herunder [person3]s egen forklaring, at det var [person2], der reelt drev selskabet. "

(...)

Til belysning af at klager reelt ikke har indflydelse på pengestrømme m.v. i forbindelse med selskabsstiftelser henvises til Bilag 26, som er en korrespondance mellem [person2]s advokat [person1] og [person2]. Klager var som det fremgår slet ikke involveret i overvejelserne m.v. herunder er klager end ikke cc på korrespondancen. "

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabet, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ved fradrag af udgifter i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden, [virksomhed5], har for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015 ifølge kontospecifikationer fradraget udgifter eksklusiv moms på henholdsvis 106.000 kr., 100.000 kr. og 468.000 kr. i resultatet for den personlige virksomhed i forbindelse med fremmed arbejde.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger. Der er henset til, at klageren har oplyst, at fakturaerne er hans personlige virksomhed uvedkommende, samt at det ikke er dokumenteret, at fakturaerne er betalt. Der er endvidere lagt vægt på, at der hverken vedrørende udgifterne fra [virksomhed4] ApS, [virksomhed22] ApS, [virksomhed21] A/S eller [virksomhed16] V/[person12], er fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført anden dokumentation for, at fakturaerne dækker over reelt arbejde.

På det foreliggende grundlag findes udgifterne ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger for virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen indstillet, at forhøjelsen for 2014 nedsættes til 100.000 kr. og at forhøjelsen for 2015 nedsættes til 468.000 kr. Dette kan efter omstændighederne tiltrædes.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.