Kendelse af 03-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Faktiske oplysninger

Klageren købte i 1994 ejendommen [adresse1], [by1], i lige sameje med sin tidligere samlever. Købsprisen var på 708.000 kr., hvor af de 425.000 vedrørte køb af jord og driftsbygninger, klagerens andel heraf udgjorde således 212.500 kr.

Den 4. juli 2014, købte klageren sin tidligere samlevers andel af ejendommen, således at klageren herefter ejer ejendommen 100 %. Overtagelsesdatoen for ejendommen var den 1. januar 2014. Handelsværdien for halvdelen af ejendommen var fastsat til 1.585.365 kr. Differencen mellem salgspris og handelsværdi er på 572.449 kr.

Klageren har boet på ejendommen siden den 1. september 1994. Klageren og hendes samlever var samboende indtil 8. august 2012.

Købssummen er ifølge overdragelsesaftalen 1.012.915,75 kr. med følgende fordeling:

Andel

Af skødets pkt. 1.1. fremgår:

”1.1 Ejendommen med tilbehør og særlige vilkår

Ejendommen sælges med det på grunden beliggende stuehus samt gl. staldbygning, ledninger, installationer, varmeanlæg, hegn, træer, beplantninger m.v.

De på ejendommen beliggende driftsbygninger til rideskole - ridehal, halmlade og løsdriftsstald er alle opført for købers regning og er således ikke en del af handelen.”

Af skødets pkt. 6.1 fremgår:

”Ejendommen er pr. 1. november 2012 vurderet til kontant ejendomsværdi kr. 3.350.000, heraf kontant grundværdi kr. 900.200, stuehusværdi 807.700, driftsbygninger 1.687.800

Købesummen fordeles forholdsmæssigt med kr./ 403.850,00 for den ideelle andel af stuehus, kr. 450.100,00 for den ideelle andel af jorden og kr. 158.965,75 for staldbygningen.

Af regnskabet for 2014 fremgår en samlet oversigt over ejendommens driftsbygninger. Der fremgår en samlet anskaffelsessummen på 1.202.673 kr., inkl. 158.966 kr., som er den overtagne andel af samleverens andel.

Den offentlige ejendomsvurdering er pr. 1. oktober 2012 og 1. oktober 2014 sat til 3.350.000 kr., med følgende fordeling:

I forbindelse med bindende svar afgivet den 18. december 2012, har SKAT, Ejendomsvurdering givet en udtalelse om handelsprisen for ejendommen. De har vurderet handelsprisen til at være 3.395.700 kr. med følgende fordeling.

Af Bindende svar af 18. december 2012 fremgår:

”Spørgsmål 1:

Kan [person1] købe ejendommen [adresse1], [by1], af sin samlever [person2] til en handelspris på 1.035.365, uden at SKAT statuerer, at der foreligger gave?

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes oplyst gavens størrelse.

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes ligeledes oplyst, om gaveydelsen er skattepligtig eller omfattet af gaveafgiftsreglerne?”

SKAT har svaret:

Generelt:

Overdragelse af fast ejendom, skal efter praksis ske til handelsværdien på tidspunktet for overdragelsen.

Overdragelse af fast ejendom mellem familiemedlemmer, kan ske efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17/11-1982, under forudsætning af at familiemedlemmerne er omfattet af boafgiftslovens (BAL)

§ 22.

I henhold til dette cirkulære kan overdragelsen ske til den senest kendte vurdering +/- 15 %, hvorefter skatte- og afgiftsmyndighederne skal acceptere værdiansættelsen.

Forudsætningen for at overdragelse kan ske efter disse regler, er bl.a., at der ikke er indtruffet faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen, såsom bygningsforandringer, udstykninger, eller ændret zonestatus, der endnu ikke har givet sig udslag i kontantejendomsværdien, jf. cirkulære 185 af 17/11 1982 punkt 8.

BAL § 22 opremser den personkreds som indbyrdes kan give gaver, hvis samlede beløb ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 (2012).

Personer, som har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, er omfattet af § 22, stk. 1 litra d.

Efter BAL § 23 skal der betales 15 % i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e.

Af den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.6.1.2.1, fremgår det, at som udgangspunkt skal en person, der modtager en ydelse fra sin tidligere samlever, betragte ydelsen som en gave og regne den med i opgørelsen af sin indkomst.

Når man skal afgøre, om en person skal betale indkomstskat af en ydelse, som han/hun har modtaget fra en tidligere samlever, er det afgørende, om modtageren har et retskrav på kompensation.

Hvis modtageren har et retskrav på kompensation, er der ikke tale om en gave, og modtageren skal derfor ikke betale indkomstskat. Se UfR1986.22H, UfR 1986.435H, VLD 9.4.1981, (skd 58.295) og TfS 1994,164LSR.

Konkret: Spørgsmål 1:

[person1] og [person2] er ikke gift. De har dog været samboende i mere end 2 år på ejendommens overdragelsestidspunkt, og er således omfattet af BAL § 22.

Parterne ønsker at overdrage [person2]s halvdel af ejendommen til [person1] til 1.035.365 kr. Denne overdragelsessum er mindre end minus 15 % af den seneste offentlig ejendomsvurdering, og cirkulæret ønskes ikke anvendt.

Parterne er enige om, at handelsprisen for hele ejendommen er 3.170.730 kr. For at udligne formue- forskellen mellem [person1] og [person2], som er opstået i årenes løb, er parterne enige om, at [person2]s andel af ejendommen er 1.035.365 kr.

Handelsprisen 3.170.730 kr., som parterne er enige om, som værende overdragelsessummen for hele ejendommen, fremgår af oplysning til vurderingsmyndigheden ved besigtigelsen den 19. november 2012.

Ejendomsvurderingen ved SKAT har udtalt at handelsprisen som parterne er enige om, 3.170.730 kr. for hele ejendommen, kan godkendes som handelsprisen på nuværende tidspunkt.

Såfremt overdragelsen af 50 % ejendommen til [person1] fra [person2] skal ske uden gaveafgiftsberegning, skal overdragelsen ske til 50 % af handelsværdien, altså 1.585.365 kr.

Formueforskydningen, som er opstået i årenes løb kan ikke indgå i fastsættelsen af handelsprisen på ejendommen. Formueforskydningen er gave, eller evt. et skattefrit kompensationsbeløb.

Spørgsmål 2:

Det er SKATs opfattelse, at gavens eller kompensationsbeløbets størrelse er forskellen mellem den konkrete overdragelsessum på 1.035.365 kr., og den godkendte handelspris på 50 % af 3.170.730 kr., 1.585.365 kr., altså 550.000 kr.

Spørgsmål 3:

BAL § 22 indeholder oplysning om, hvem der afgiftsfrit kan modtage gaver.

[person1] og [person2] har været samboende i mere end 2 år, og opfylder betingelsen i BAL § 22, stk. 1, litra d., og er omfattet af den personkreds, som afgiftsfrit kan modtage gaver, når beløbet ikke overstiger 58.700 kr. (2012).

I BAL § 23 er det bestemt, at værdien af gaven, som ligger ud over beløbet i § 22, skal gaveafgifts- berigtiges med 15 %.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] og [person2] er omfattet af BAL §§ 22-23, og at de således skal betale 15 % i gaveafgift for det beløb, som gaven overstiger beløbet i § 22.

Der er i det bindende svar ikke taget stilling til om hele, eller en del af differencen mellem handelsprisen og den aftalte pris er gave, eller kan anderkendes som et kompensationsbeløb

Af Bindende svar af 18. november 2013 fremgår:

Spørgsmål 1a

SKAT har vurderet, at værdien af ejendommen skal fordeles med 23,8 % på stuehuset, 26,5 % på jorden og 49,7 % på driftsbygningerne. En mæglervurdering fra [virksomhed1] fordeler imidlertid værdien med 36 % på stuehuset, 21,25 % på jorden og 42,75 % på driftsbygningerne. Kan købesummen fordeles således som vurderet af [virksomhed1]?

eller Spørgsmål 1b

SKAT har vurderet, at værdien af ejendommen skal fordeles med 23,8 % på stuehuset, 26,5 % på jorden og 49,7 % på driftsbygningerne. En mæglervurdering fra [virksomhed1] fordeler imidlertid værdien med 36 % på stuehuset, 21,25 % på jorden og 42,75 % på driftsbygningerne. Kan købesummen fordeles således som beskrevet i vedlagte skødeudkast, således at den fordeler sig med 28,7 % (455.000 kr.) på stuehus, 25,2 % (400.000 kr.) på jord og 46,1 % (730.365 kr.) på driftsbygninger?

Spørgsmål 2

Såfremt SKAT ikke anerkender denne fordeling, beder vi oplyst hvilken fordeling der kan anerkendes?

Spørgsmål 3a

Kan kompensationsbeløbet på 550.000 kr. af SKAT godkendes som et retskrav for [person1]? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 3b

Såfremt spørgsmål 3a besvares benægtende, skal der så betale Skal der betale gaveafgift af kom-pensationsbeløbet. (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 3c

Såfremt spørgsmål 3a og 3 b besvares benægtende, skal der så betale indkomstskat af kompensationsbeløbet? (Spørgsmålet er omformuleret af SKAT)

Spørgsmål 4

Henset til at [person2] via kompensationsbeløbet nu betaler sin andel af udgifter til vedligeholdelse og forbedringer på ejendommens driftsbygninger, kan han dermed ved opgørelse af ejendomsavancen ved overdragelsen, fratrække 50 % af disse udgifter?

Spørgsmål 5

Skal/kan disse udgifter opgøres således: Stuehus 202.478 kr., Driftsbygninger 826.250 kr., i alt 1.028.728 kr.?

Spørgsmål 6

Kan der ved opgørelsen fratrækkes bundfradrag for blandede ejendomme efter EAL § 6, stk. 2?

Spørgsmål 7

Kan ejendomsavancen derefter opgøres således: overdragelsessum minus % (anskaffelsessum + bundfradrag efter § 6 + udgifter) = avance?

1.130.365- % (708.000 + 268.600 + 1.028.728) = 337.763 kr.?

Spørgsmål 8

Hvilken ejendomsavanceskat udløser dette i givet fald for [person2]?

SKAT har svaret:

Henvisning til lovregler

Det fremgår af § 21 i lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011med senere ændringer om skatteforvaltning (skatteforvaltningsloven i det følgende forkortet SFL), at enhver kan få et bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, når SKAT i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det fremgår af § 22 stk. 2 nr. 1 og 2, at når der anmodes om bindende svar på en fordeling af afståelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, skal både køber og sælger anmode om et bindende svar. Og når der anmodes om bindende svar om ansættelse af afgift på gaver, skal såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret.

Det fremgår af § 25, at et svar er bindende for skattemyndighederne, men at det dog i svaret kan bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.

Det fremgår af § 24, at hvis spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan SKAT anmode om yder- ligere oplysninger. Hvis anmodningen ikke efterkommes indenfor en rimelig frist kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, som skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Det fremgår af § 4 litra c i lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer (Statsskatteloven i det følgende forkortet SL), at den skattepligtige indkomst blandt andet omfatter de samlede årsindtægter af gaver.

Det fremgår af § 22 stk. 1 litra d i lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012 om afgift af dødsboer og gaver med senere ændringer (boafgiftsloven i det følgende forkortet BAL), at personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, er omfattet af loven, således at de afgiftsfrit kan give gaver indenfor et kalender år på kr. 58.700, hvorefter der i henhold til § 23 skal betales en afgift på 15 %.

Det fremgår af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013 med senere ændringer om beskatning ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven i det følgende forkortet EBL), at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af § 4 stk. 5 ved afståelse af fast ejendom, at sælger og køber i købsaftalen skal foretage en fordeling af den kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig herunder stuehus samt mælkekvoter.

Henvisning til vejledninger

Det fremgår af Juridisk Vejledning 2013-2 afsnit C.A. 6.1.2.1, at som udgangspunkt skal en person, der modtager en gave fra sin tidligere samlever, betragte ydelsen som en gave og regne den med i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når man skal afgøre, om en person skal betale indkomstskat af en ydelse som han/hun har modtaget fra sin tidligere samlever, er det afgørende, om modtageren har et retskrav på kompensation. Hvis modtageren har et retskrav på kompensation, er der ikke tale om en gave, og modtageren skal derfor ikke betale indkomstskat.

Henvisning til afgørelser

Tfs. 1994.164 LSR

Ved ophævelse af et papirløst samliv, der havde varet 51/2 år påtog manden sig at betale 370.000 kr. som kompensationsbeløb for hendes indsats under samlivet.

Indsatsen havde bestået i almindeligt hjemmearbejde og repræsentation.

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde ydet en sådan indsats til støtte for formuefremgangen, at der i forbindelse med samlivsophævelsen var grundlag for et skattefrit kompensationskrav.

Ufr. 1986. 22HD

I denne sag opløste et par samlivet efter 4 års samliv. Manden havde under samlivet købt en landejendom, med henblik på hestestutteri.

Samlivet blev opløst gennem skifteretten ved indgåelse af et forlig, hvor manden skulle betale 34.000 kr. til den anden part. Beløbet blev senere nedsat til kr. 25.000, da en del af forligsbeløbet vedrørte et formuegode, som den anden part havde indbragt ved samlivets start.

Et flertal på fire dommere i Højesteret fandt, at under hensyn til det korte samliv og at manden kun havde ejet ejendommen i et år under samlivet, kunne ydelsen ikke henføres til statsskattelovens § 5, men måtte betragtes som vederlag for udført arbejde eller som en gave, hvorefter ydelsen var skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Mindretallet af dommerne i Højesteret fandt, at da der var indgået et forlig under skifterettens behandling af opløsning af fællesskabet/samejet, og forliget er indgået af parternes advokater ud fra udsigten til at få tillagt en andel af de under samlivet tilvejebragte formuegoder, så fandt disse dommere ikke, at de tillagte midler kunne anses som en gave.

Tfs. 2012.224 HD

I denne sag modtog en skatteyder i forbindelse med ophævelse af et tiårigt samliv et kontantbeløb på kr. 10.000.000.

Højesteret stadfæstede Byrettens afgørelse om, at beløbet var skattepligtigt, da der ikke var godtgjort, at skatteyderen havde et retskrav på betaling af et kompensationsbeløb.

Da gaven ikke var givet på et tidspunkt, hvor parterne havde fælles bopæl, var gaven skattepligtig efter SL 4 litra c. BAL § 22 kunne således ikke anvendes.

SKATS afgørelse

Spørgsmål 1.

Da der ikke foreligger en anmodning fra alle parter i handelsaftalen, afviser SKAT i henhold til SFL 22 stk. 2 nr. 1 at besvare spørgsmålet.

SKAT svarer AFVISNING.

Spørgsmål 2.

Da der ikke foreligger en anmodning fra alle parter i handelsaftalen, afviser SKAT i henhold til SFL 22 stk. 2 nr. 1 at besvare spørgsmålet.

SKAT svarer AFVISNING.

Spørgsmål 3a.

Det er ikke godtgjort, at [person1] i forbindelse med samlivets ophævelse har et kompensationskrav mod [person2].

Der ligger ingen specifikation af, hvordan beløbet på 550.000 kr., som [person2] skal betale til [person1] for manglende betaling af udgifter på ejendommen over årene, er fremkommet.

Der er ingen oplysninger om parrets økonomi og økonomiske forhold, herunder de vilkår, hvorunder [person2] har udført arbejde på [person1]s rideskole, og hvordan parrets indkomstforhold har været. Den vedlagte oversigt over betalte udgifter på ejendommen siden 1994, herunder forbrugsudgifter og løn til [person2], er ikke i sig selv dokumentation for, at [person1] har et kompensationskrav på 550.000 kr., ligesom beløbet ikke er specificeret.

SKAT svarer NEJ til spørgsmål 1 a. Det er ikke godtgjort, at kompensationsbeløbet på 550.000 kr.er et retskrav i forbindelse med samlivets ophævelse.

Spørgsmål 3b

Det fremgår af BAL § 22 og Tfs. 2012.224 HD, at betingelsen for at være omfattet af BAL § 22 stk.

1 litra d er, at parterne har afgivet gaveløftet inden ophævelsen af samlivet.

Samlivet er ifølge Jeres oplysninger i anmodning af bindende svar af 12. oktober 2012 ophævet d.

5. august 2012 og på dette tidspunkt, var aftalen om kompensationsbeløbet på 550.000 kr. ikke ind- gået.

Da gaveløftet ikke er afgivet inden samlivet blev ophævet, er der ikke tale om et gavemiljø som anført i BAL § 22 stk. 1. litra d.

Der skal således ikke betales gaveafgift af kompensationsbeløbet på 550.000 kr.

SKAT svarer NEJ til spørgsmålet.

Spørgsmål 3c

Det er ikke godtgjort at der [person1] har retskrav på et kompensationsbeløb i forbindelse med ophævelsen af samlivet med [person2]. Kompensationsbeløbet er en gave og da gaven fuldbyrdes på aftaletidspunktet, hvor [person1] og [person2] ikke har fælles bopæl, er gaven skattepligtig i henhold til SL § 4 litra c.

SKAT svarer JA til spørgsmålet.

SKAT skal bemærke, at det bindende svar af 18. 12. 2012 er afgivet under en fejlagtig forudsætning om, at parterne er samlevende på tidspunktet for gavens opfyldelse, da der var tale om en påtænkt disposition. Da parternes samliv faktisk er ophævet, er forudsætningerne på svaret ikke til stede, og det har ikke bindende virkning jævnfør SFL § 25 stk. 2.

Det bindende svar af 18.12.2012 omtaler under den generelle beskrivelse af gældende ret reglerne for beskatning for af gaver ydet mellem tidligere samlevende, at der skal betales indkomstskat efter SL § 4 litra c, og den særlige regel i BAL § 22 om gaver mellem personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før gavens modtagelse.

Dette svar bortfalder som annulleret, og erstattes af nærværende svar. Ved denne afgørelse er det især tillagt vægt, at parterne endnu ikke har disponeret i tillid til svaret.

Spørgsmål 4 - 8.

Disse spørgsmål vedrører skatteansættelsen for [person2], og da han ikke er part i anmodningen eller har samtykket til spørgsmålene, afviser SKAT at svare på disse spørgsmål i henhold til SFL §

22.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af gave med 572.449 kr. fra tidligere samlever.

Som begrundelse for ansættelsen har SKAT anført:

”Fastsættelse af salgssum

I henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6 har skattemyndighederne hjemmel til at efterprøve parternes kontantomregnede afståelsessum, samt fordelingen på aktiver. Det følger af Den juridisk vejledning og retspraksis, at afståelsessummen kan prøves ved overdragelse mellem uafhængige parter såvel som ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. Ved overdragelse mellem uafhængige parter må forskellen mellem den aftalte fordeling af den samlede overdragelsessum for grund og bygninger m.v. i forhold til de fastlagte værdiansættelser på grundlag af ejendomsvurderingen være særlig klar og tydelig, således at korrektion alene sker, hvor værdiansættelsen er åbenbart forkert.

Det er SKATs opfattelse, at du (som køber) og sælger af ejendommen ikke har modstridende interesser med hensyn til fastsættelse og fordelingen af salgsprisen, da du har købt din andel af din tid- ligere samlever, og som du har børn med.

Det er oplyst at du har afholdt alle udgifter til opførelse af løsdriftsstald i 2002, en hal til halm i 2005 og en ridehal i 2005. Ved en højere købspris, vil du således komme til at betale to gange for forbedringer. Ved en højere salgspris vil din tidligere samlever få en større avance, hvortil det må formodes, at han ikke er interesseret i at blive beskattet af din virksomheds bidrag til ejendommen.

Yderligere omfatter den fastsatte pris ikke hele den faste ejendom. Der er ifølge aftalen overdraget

”Ejendommen sælges med det på grunden beliggende stuehus samt gl. staldbygning, ledninger, installationer, varmeanlæg, hegn, træer, beplantning m.v.

De på ejendommen beliggende driftsbygninger til rideskole – ridehal, halmlade og løsdriftsstald er alle opført for købers regning og er således ikke en del af handelen.”

Den af jer aftalte pris er fastsat således, at der betales for den ideelle andel af stuehus og jorden, og en andel af driftsbygningerne. Da ejendommen er købt i lige sameje i 1994 betyder det, at I hver ejer en ideel andel af ejendommen, med dertilhørende grund, stald, lade m.v. Ved salg af en ideel andel af en fast ejendom gælder reglerne for helsalg, så en forholdsmæssig del af den regulerede anskaffelsessum for hele ejendommen, der svarer til den ideelle andel, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved salget af den ideelle andel.

Det betyder at uanset, en del af den faste ejendom er i din virksomhed, ejer din tidligere samlever en ideel andel heraf, og det er den ideelle andel der afstås.

Det er ikke muligt at holde en del af den faste ejendom udenfor den samlede ejendom. Begrebet fast ejendom fortolkes med anvendelsen i udstykningsloven, her fremgår af § 1, ”Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.”

Det er således det samlede matrikelnummer der danner grundlag for ejendommen og omfanget her-af. Ifølge tinglysningslovens § 19, er det muligt at opføre en bygning på lejet grund og få denne tinglyst med en anden ejer end grundens. Men da der er sammenfald mellem ejer af bygningen og grunden, kan der ikke etableres en særskilt ret over bygningen. Se hertil U.1983.449V der fastslår at selvom den pågældende landbrugsbygning, der er opført af sælger, er beliggende på det areal af landbrugsejendommen, som sælger har udlejet til køberen af bygningerne, findes de dog fortsat sammen med landbrugsejendommen at udgøre en bestemt fast ejendom. Der var tale om salg af nogle driftsbygninger på ejendommen, men ikke dem alle.

Dette følger af enhedsgrundsætningen i tinglysningslovens § 10, stk. 1 om "bestemt fast ejendom" og af tinglysningslovens § 38, hvorefter rettigheder i grunden også omfatter eventuelle bygninger, som opføres på denne. Højesteret har i afgørelsen gengivet i U1985.305H fastslået følgende: "Det tiltrædes, at tinglysningslovens § 19 ikke giver hjemmel til særskilt afståelse af en ejendommens ejer tilhørende bygning på grunden, og at skødet derfor med rette er afvist i medfør af lovens § 10, stk. 1." I situationer, hvor der er sammenfald af ejendomsretten, tillægges det derfor heller ikke vægt tingsretligt, at grund og bygning er registreret separat i tingbogen.

Det er således ikke muligt at holde en del af den faste ejendom udenfor salgssummen.

SKAT har således adgang til at ændre den af jer fastsatte salgspris. Overdragelse af fast ejendom, skal efter praksis ske til handelsværdien på tidspunktet for overdragelsen.

Den offentlige ejendomsvurdering er pr. 1. oktober 2012 og 1. oktober 2014 3.350.000 kr. og Ejendomsvurderingen [by2] har den 18. december 2012 udtalt at ejendommens handelsværdi er 3.395.700 kr. I forbindelse med Ejendomsvurderings besigtigelse af ejendommen den 19. november 2012, er en handelspris på 3.170.730 kr. oplyst, og denne pris ligger indenfor skønsusikkerheden.

Videre er der oplyst i forbindelse med det bindende svar af 18. december 2012, at for at udligneformueforskellen, der er opstået i årenes løb, mellem dig og din tidligere samlever, er I enige om, at hans andel af ejendommen er 1.035.365 kr. Som svar herpå, er det oplyst, at en formueforskydning ikke kan indgå i fastsættelsen af handelsprisen på ejendommen.

Der skal derfor tages udgangspunkt i den af jer aftalte salgspris oplyst på 3.170.730 kr. den 19. november 2012 til Ejendomsvurderingen, da denne ligger indenfor den skønsusikkerhed der er for- bundet med Ejendomsvurderingens skønnede pris.

Prisen for ejendommen sættes til 3.170.730 kr. halvdelen her af er 1.585.365 kr. Det er 572.449 kr. højere end den af jer fastsatte pris på 1.012.916 kr. Denne pris er fastsat ud fra, at I har oplyst den til ejendomsvurderingen, ved deres besøg den 19. november, samt at den ligger indenfor den skønsusikkerhed der er forbundet med den af ejendomsvurderingen angivne handelspris på 3.395.700 kr.

Fordeling af salgssummen

Som beskrevet ovenfor har SKAT adgang til at efterprøve fordelingen af salgssummen på aktiverne. Da jeres fordeling ikke tager højde for værdien af driftsbygningerne er den derfor ikke korrekt, og skal ændres.”

”Det er Ejendomsvurderingens fordeling af slagssummen på aktiverne, der lægges til grund ved den efterfølgende beregning af ejendomsavance, hvor salgssummen skal være 1.585.365 kr.”

”

”Ved afgivelse af det bindende svar af 18. november 2013, har du forespurgt om et beløb på 550.000 kr. kan anses som et kompensationsbeløb til dig fra din tidligere samlever. Hertil er svaret ”Det er ikke godtgjort at der [person1] har retskrav på et kompensationsbeløb i forbindelse med ophævelsen af samlivet med [person2]. Kompensationsbeløbet er en gave og da gaven fuldbyrdes på aftaletidspunktet, hvor [person1] og [person2] ikke har fælles bopæl, er gaven skatte- pligtig i henhold til SL § 4 litra c.”

Den yderligere købesum på 572.449 kr. betragtes som en gave fra din tidligere samlever til dig. Da I ikke har boet sammen på tidspunktet for modtagelse af gaven og i de forudgående 2 år, er I ikke omfattet af boafgiftslovens § 22 stk. 1, litra d). Gaven er dermed skattepligtig indkomst efter statsskatteloven § 4 litra c).

Det bindende svar af 18. november 2013 er vedlagt som bilag.”

SKAT har til klagen udtalt:

”SKAT fastholder sin afgørelse af 17. oktober 2016, med disse uddybende bemærkninger:

Der foreligger to bindende svar af henholdsvis den 18. december 2012 og den18. november 2013, som SKAT har fulgt op på, og som er bagrunden for denne afgørelse.

Revisor henviser til, at [person1]s situation ikke er den samme som i U.1983.449V og 1985.305.H. Uagtet at situationen ikke er direkte sammenlignelig, kan principperne i dommene sta­ dig følges, nemlig at der ikke kan ske opdeling af en samlet fast ejendom. Det følger videre af U.1985.305.H "vedrørende synspunktet bygning på lejet grund, jf. Tinglysningslovens § 19 må denne konstruktion efter tinglysningens opfattelse forudsætte, at bygningen efter lejekontraktens oprettelse opføres af lejeren, således at bygning og grund på intet tidspunkt har udgjort en samlet fast ejendom".

Det essentielle i tinglysningslovens§ 19, er således, at der ikke er sammenfald mellem ejer af grun­ den og bygningen. Da [person1] ejer en ideel andel af grunden, kan der ikke ske særskilt opførelse af bygninger på grunden.

Det præciseres, at [person1] i forbindelse med det bindende svar af 18. november 2013, er blevet an­ modet om yderligere dokumentation for opgørelsen over faste udgifter, vedligeholdelse og forbed­ ringer på ejendommen på i alt 2.602.634 kr. samt [person2]s andel på 727.838 kr. Således at det kunne vurderes, om der var tale om et kompensationskrav. Den dokumentation er ikke mod­ taget, heller ikke i forbindelse med sagsbehandlingen af gavebetragtningen. Det er derfor ikke godt­ gjort, at [person1] har et kompensationskrav mod sin tidligere samlever [person2], og der er dermed tale om en gave.

Det afrundende beløb på 550.000 kr. kan derfor ikke indgå i fastsættelsen af handelsværdien på ejendommen, hvilket også fremgår af svaret på spørgsmål 3 A i det bindende svar af 18. november 2013.”

SKAT har supplerende udtalt:

”Bygninger på lejet grund

Rådgiver henviser til SKM2010.668.SR omhandlende sommerhuse opført på lejet grund. Hertil vil skattestyrelsen gerne pointere, at der i denne sag, ikke er tale om bygninger på lejet grund, men en ejendom ejet i lige sameje mellem to personer, hvorpå der er opført bygninger. Der er tale om byg­ ninger opført i tilknytning til den resterende faste ejendom, og anvendes i sammenhæng med denne.

Tidligere afholdte udgifter.

Repræsentanten gør gældende, at oplysningerne om udgifter afholdt i perioden 1994 til 2011 er hentet fra tidligere regnskaber og derfor kan lægges til grund.

I SKM2009.626.BR, om opgørelse af ejendomsavance, fremgår det: "Det i sagen påberåbte bilags­ materiale og den omstændighed, at der foreligger regnskabsmæssig revision, som er erklæret retvisende, findes ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at sagsøgeren er berettiget til forhøjelser af de angivne anskaffelsessummer for ejendommene."

På den baggrund kan det udledes, at det ikke er tilstrækkelig, at det fremgår at tidligere regnskaber men, at der kan forlanges yderligere dokumentation der underbygger opgørelsen.

I dette tilfælde er der ikke fremlagt yderligere opgørelser.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Klagen vedrører spørgsmålet om der er sket en overdragelse mellem tidligere sam-

levende på sådan vilkår at der er tale om skattepligtig gave.

Klager og samleveren har i indkomståret 1994 anskaffet ejendommen [adresse1], [by1], i lige sameje.

De har været samlevende indtil 8/8 2012, hvor samlivet ophørte og samleveren fra- flyttende ejendommen.

Samleveren afhænder sin andel til klager med virkning fra og med 4/7 2014.

Det fremgår af sagen at der er enig om at ejendommen skal overdrages til den faktiske handelspris på overdragelsestidspunktet, uanset hvorledes finansieringen af nybygninger m.m. er foretaget.

Klager har anvendt ejendommen i sin virksomhed, og har afholdt udgifterne til opførelse af en ridehal, halmlade og løsdriftsstald, hvilket er særskilt bemærket i skødet, at disse enheder ikke indgår i handlen.

Der er således opstået en skævdeling for ejendommens værdi, da parterne skal opgøre købs- og salgssummen ud fra ejendommens handelsværdi.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at udfra de nu foreliggende oplysninger, at der ikke imellem parterne har været en hensigt om at overføre gaver, jf. de betingelserne i skødet.

Der er således ikke beløb til beskatning for klager, idet de afholdte udgifter på ejendommen indgår i klagers anskaffelsessum for ejendommen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har modtaget en skattepligtig gave. Subsidiært er nedlagt påstand om, at gaven skal ansættes til et mindre beløb og mere subsidiært er der fremsat påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Til støtte for påstandene har repræsentanten fremført:

”Faktiske forhold

[person1] erhvervede i lige sameje med sin tidligere samlever [person2] ejendommen beliggende [adresse1], [by1] ved skøde af 4. oktober 1994. Den samlede købesum udgjorde 708.000 kr.

[person1] har gennem årene drevet erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen, ligesom ejendommens stuehus har dannet bolig for parret og deres fælles børn.

I forbindelse med driften af den erhvervsmæssige virksomhed afholdte [person1] gennem årene en væsentligt del af udgifterne på ejendommen.

Ved samlivets ophør fik [person1] og [person2] udarbejdet en opgørelse over de udgifter, som de gennem samlivet havde afholdt vedrørende den i sameje ejet ejendom.

I henhold til opgørelsen udarbejdet af [person1]s økonomikonsulent ved [virksomhed2] havde der siden anskaffelsen i 1994 og frem til opgørelsen pr. 1. januar 2012 været afholdt udgifter på i alt

2.602.634 kr. til faste udgifter, vedligeholdelse og forbedringer på ejendommen.

Ud af de samlede udgifter havde den tidligere samlever alene afholdt udgifter på 737.883 kr. [person1] havde stået for de øvrige udgifter, herunder bl.a. for afholdelse af udgifter til opførelse af løsdriftsstald i 2002, en hal til halm i 2005 og en ridehal ligeledes i 2005.

Ved samlivets ophør var parterne enige om, at [person1] havde afholdt udgifter til opførsel af de nævnte bygninger, som hun anvendte i sin erhvervsvirksomhed.

Parterne har anset forbedringer på ejendommen, dvs. de opførte driftsbygninger, for tilhørende [person1], således at [person1] ved køb af den resterende del af ejendommen alene skulle købe den del af ejendommen, som den tidligere samlever havde afholdt udgifter til.

Ved skøde af 24. oktober 2014 købte [person1] den del af ejendommen beliggende [adresse1], der var ejet af [person2].

Det fremgår af skødets punkt 1.1.1 Ejendommen med tilbehør og særlige vilkår, at:

”Ejendommen sælges med det på grunden beliggende stuehus samt gl. staldbygning, ledninger, installationer, varmeanlæg, hegn, træer, beplantninger m.v. De på ejendommen beliggende driftsbygninger til rideskole – ridehal, halmlade og løsdriftsstald er alle opført for købers regning og er således ikke en del af handelen.”

Ved handlen er der således set bort fra de af [person1] ejet bygninger, der er opført på delvis lejet grund.

Købesummen for den af handlen omfattede del af den faste ejendom er opgjort til 1.012.915,75 kr. og er fordelt som:

(......)

Det skal bemærkes, at [person1] ikke ved opførelse af bygninger på delvis lejet grund havde

sikret sig over for tredjemand ved tinglysning af bygning på lejet grund.

Lovgrundlag og praksis

Statsskattelovens § 4, litra c, hvoraf det fremgår:

”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.

...

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jf. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jf. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning,

Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

TfS2012.224.H

En skatteyder modtog i forbindelse med ophævelse af et 10-årigt samliv et kontantbeløb på 6 mio. kr. fra sin tidligere samlever. Skatteyderen gjorde gældende, at beløbet var at anse for et skattefrit kompensationskrav. Højesteret fandt, ligesom landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort eksistensen af et kompensationskrav, og beløbet måtte derfor anses for en gave. Endvidere fandt retten, at gaven var givet på et tidspunkt, hvor parterne ikke længere havde fælles bopæl, hvorfor gaven var omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og ikke af undtagelsen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b

TfS1986.210.H

En mand og en kvinde levede i et papirløst samlivsforhold i perioden 1961 til 1976. Under samlivet fik de i alt 9 børn sammen. I fællesskab drev parterne en produkthandel ejet af manden, men hvor kvinden ydede en væsentlig del af det grove arbejde uden at modtage løn herfor. Ved ophævelsen af samlivet blev aktiverne delt, kvinden modtog aktiver for ca. 130.000 kr. og manden for ca.

225.000 kr. I alle tilfælde aktiver der var ejet af manden.

Landsretten fandt, at det ved bedømmelsen af, hvorvidt kvinden havde modtaget skattepligtige gaveydelser, må lægges til grund, at hun i sit mangeårige samliv med manden, hvor der er født 9 børn, foruden arbejde i hjemmet har udført et meget omfattende arbejde i hans virksomhed.

Selvom det ikke måtte kunne anses for godtgjort, at der mellem parterne har bestået et ægteskabslignende formuefællesskab eller dog sameje med hensyn til bestemte genstande, fandtes kvinden under de nævnte omstændigheder, i hvert fald efter almindelige retsgrundsætninger, at have haft et kompensationskrav overfor manden i forbindelse med samlivsophævelsen. I mangel af nærmere oplysninger om parternes formueforhold lader størrelsen af et sådant krav sig ikke fastslå, men efter det oplyste måtte det antages, at værdien af de aktiver, som manden udtog, var væsentligt højere end det beløb, kvinden modtog, og der fandtes ikke grundlag for at antage, at parterne ved formuedelingen havde tilsigtet, at der skulle ydes kvinden en gave. På den anførte baggrund var der ikke grundlag for at statuere, at parterne efter samlivets varighed og karakter er gået udenfor rammerne af en rimelig formuedeling, og ingen del af det beløb, kvinden modtog, kunne i skattemæssig henseende anses som gave. For højesteret gjorde kammeradvokaten endvidere også gældende, at de aktiver kvinden modtog var arbejdsvederlag og derfor skattepligtig, jf. også højesteretsdom i TfS 1985, 722. Med lidt forskellig begrundelse stadfæster en enig højesteret landsrettens dom, idet det tilføjes, at der ikke er grundlag for at anse det modtagne som arbejdsvederlag (dissens med hensyn til begrundelsen). (Tidligere vestre landsretsdom i TfS 1984, 543)

JUS2010.12

Advokat [person3]s kommentar til Østre Landsret dom af 14. december 2009 (senere TfS2012.224.H), hvor det er anført:

”Udgangspunktet for beskatningen af særligt formueoverførsler ved samlivsophævelse er, at erhververen beskattes af overførsler, der overstiger, hvad modtageren ville have krav på efter domstolspraksis om kompensationskrav mellem ugifte samlevende, jf. herved UfR 1986, s. 22 H, kommenteret i Erik Riis i UfR 1986 B, s. 129.”

Videre er det anført:

”Efter domstolspraksis vil en part kunne tilkendes et kompensationsbeløb, hvis parten med sine bidrag til parternes fælles udgifter i væsentlig grad har medvirket til, at samleveren har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue. Kompensationsbeløbet tilkendes således ud fra overvejelser omkring den ene parts bidrag til den anden parts formueforøgelse, se herved den opsummerende kommentar i UfR 1986 B, s. 129 og fastsættes skønsmæssigt ud fra bl.a. samlivets varighed og parternes økonomiske forhold.

Det er dog ikke givet, at en formueoverførsel, der overstiger sådant kompensationskrav, rent faktisk vil blive anset for skattepligtigt, se herved Jørgen Nørgaards kommentar i UfR 1986 B, s. 377 til Højesterets dom ref. i UfR 1986, s. 435 H. Jørgen Nørgaard anfører her, at:

“Ydelser erlagt ved et samlivs ophør er indkomstskattepligtige, hvis modtageren overhovedet ikke har retskrav på kompensation. Såfremt modtageren har retskrav på kompensation, er det kun en eventuel difference mellem de modtagne ydelser og retskravet, det kan blive aktuelt at undergive indkomstbeskatning. Udgangspunktet er, at en sådan difference indkomstbeskattes. Der foretages dog ikke beskatning, hvis retskravet + differencen ydes, for at modtageren kan opretholde et rimeligt hjem for sig selv og de børn, som parterne i fællesskab har taget sig af under samlivet. Det sidstnævnte er en utraditionel – men sympatisk – løsning, som har været (endnu) en konsekvens af de vanskeligheder, som domstolene stilles overfor, fordi vi ikke har nogen lovgivning vedrørende det økonomiske opgør ved samlivsforholds ophør. Med Højesterets seneste dom undgås det, at skattemyndighederne ved ligningen går meget tæt på dem, der ved et samlivsforholds ophør modtager værdier, som måske nok er større end vedkommendes retskrav på kompensation,

men dog ikke tjener til fyldestgørelse af andet end behov af klart trangsmæssig karakter. ”

Bemærkninger til SKATs afgørelse af 17. oktober 2016

SKAT anfører, at ejendommen er købt i lige sameje, og at uanset at [person1] har en del af den faste ejendom i sin virksomhed, ejer [person1]s tidligere samlever en ideel andel af ejendommen, og at det er den ideelle andel, der afstås.

SKAT anfører til støtte herfor, at

”Det er ikke muligt at holde en del af den faste ejendom udenfor den samlede ejendom. Begrebet fast ejendom fortolkes med anvendelse af udstykningsloven, her fremgår af § 1, ”Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

1. ét matrikelnummer eller

2. flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet

Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.”

Det er således det samlede matrikelnummer, der danner grundlag for ejendommen og omfanget heraf. Ifølge tinglysningslovens § 19, er det muligt at opføre en bygning på lejet grund og få denne tinglyst med en anden ejer end grundens. Men da der er sammenfald mellem ejer af bygningen og grunden, kan der ikke etableres en særskilt ret over bygningen”

Det skal hertil anføres, at opføres en bygning på lejet grund anses denne bygning for en selvstændig ejendom. Det er derimod ikke muligt at udstykke en bygning fra en fast ejendom og på den måde etablere en bygning på lejet grund.

[person1] har opført bygninger på lejet grund, idet hun alene ejer en ideel andel af den ejendom, hvorpå bygningerne er opført.

Det forhold, at hendes tidligere samlever ejede en ideel andel af den ejendom, hvorpå [person1] opførte bygningerne, bevirker ikke, at han dermed erhverver ret til en ideel andel af de opførte bygninger.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at der er sammenfald mellem ejer af bygningen og grunden.

Vi er således ikke enige i SKATs antagelse om, at [person1]s tidligere samlever ejer en ideel andel af de af [person1] opførte driftsbygning på delvis lejet grund.

SKAT henviser til U.1983.449V, hvor en ejer af en ejendom ønskede at sælge en på ejendommen allerede opført bygning.

Afgørelsen er ikke sammenlignelig med nærværende situation, da der i U.1983.449V er tale om bygninger opført af ejeren på ejerens ejendom, hvorfor der ikke er tale om bygning på lejet grund. Bygningerne kan ikke efterfølgende udstykkes til selvstændig ejendom, som en bygning på lejet grund.

SKAT henviser ligeledes til U.1985.305.H, hvor Højesteret fastslår, at:

”Det tiltrædes, at tinglysningslovens § 19 ikke giver hjemmel til særskilt afståelse af en ejendommens ejer tilhørende bygning på grunden, og at skødet derfor med rette er afvist i medfør af lovens § 10, stk. 1.”

Der gør det samme sig gældende som for U.1983.449V, nemlig at der er tale om en ejer af en fast ejendom, der ønsker at sælge og udstykke en bygning fra ejendommen, hvorfor dommen ikke er sammenlignelig med situationen i nærværende sag.

Da [person1] ved erhvervelse af sin tidligere samlevers ejerandel af ejendommen bliver ejer af både grund og bygninger, overgår bygningerne således også fra at være bygninger på lejet grund til nu at udgøre en del af den samlede faste ejendom. Det vil ikke efterfølgende være muligt at udstykke bygninger til en selvstændig ejendom som en bygning på lejet grund, jf. således bl.a. U.1983.449V og U.1985.305.H.

Uanset om der ved opførelse af bygningerne på lejet grund var sikret ret over for tredjemand ved tinglysning eller ej, ville en sådan tinglyst ret være uden betydning, når ejeren af bygning på lejet grund efterfølgende bliver ejer af grunden og dermed af den samlede ejendom.

Ved [person1]s køb af sin tidligere samlevers ejerandel er der ikke længere tale om selvstændig bygning på lejet grund for så vidt angår den del af [person1]s bygninger, der var placeret på [person2]s ejerandel.

SKAT har opgjort værdien af den i sagen overdragne ideelle andel af ejendommen til 1.585.365 kr.

Der er i den forbindelse ikke taget hensyn til driftsbygningerne opført i henholdsvis 2002 og 2005, som [person1] alene har afholdt udgifter til.

[person1] har købt sin tidligere samlevers ejerandel for en købesum på 1.012.915,75 kr.

I henhold til opgørelsen udarbejdet af [person1]s økonomikonsulent ved [virksomhed2] havde der siden anskaffelsen i 1994 og frem til 1. januar 2012 været afholdt udgifter på i alt 2.602.634 kr. på ejendommen.

Forudsat en ejerandel på 50 pct. i forhold til samtlige vedligeholdelser og forbedringer foretaget på ejendommen skulle [person1] og [person2] hver have afholdt udgifter på 1.301.317 kr.

Ud af de samlede udgifter havde [person2] alene afholdt udgifter på 737.883 kr.

Der kunne således opgøres en difference på 563.434 kr., afrundet til 550.000 kr. ved opgørelse af værdien af den ejerandel [person1]s tidligere samlever var ejer af.

Når der korrigeres for det forhold, at [person1] har afholdt samtlige udgifter til opførelse af løsdriftsstald, halmlade og ridehal, må den i handlen aftalte købesum på 1.012.916 kr. ikke anses for at afvige fra SKATs værdiansættelse på 1.587.850 kr. korrigeret med 550.000 kr. til 1.037.850 kr. ud over, hvad der kan henregnes til skønsusikkerheden ved værdiansættelse af fast ejendom.

Begrundelse for vores principale påstand

Det er vores principale påstand, at SKAT skal acceptere, at [person1] ikke har modtaget en gave fra sin tidligere samlever i forbindelse med købet af den tidligere samlevers ejerandel af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

[person1] opførte for egen regning løsdriftsstald i 2002 samt halmlade og ridehal i 2005, hvorfor disse bygninger var ejet alene af [person1].

Det forhold, at [person1] ved tinglysning ikke tidligere har sikret sin ret over for tredjemand vedr. opførelsen af bygningerne på delvis lejet grund, ændrer ikke på, at [person1] og [person2] har anset bygningerne for at tilhøre [person1], som da også anvendte bygningerne i sin erhvervsmæssige virksomhed, der blev drevet og drives fra ejendommen.

Den i handlen fastsatte værdiansættelse på 1.012.916 kr. for en ideel andel af ejendommen, når der bortset fra de af [person1] opførte driftsbygninger ligger inden for den skønsusikkerhed, som SKAT må accepterer, når SKAT har værdiansat en ideel andel af ejendommen inkl. de af [person1] opførte bygninger på ejendommen til 1.587.850 kr.

Hvis der i SKATs værdiansættelse af en ideel andel af ejendommen var taget hensyn til de af [person1] opførte driftsbygninger med en afrundet værdi på 550.000 kr., ville SKAT kunne have opgjort en værdi på 1.037.850 kr. Den af parterne fastsatte handelsværdi ville da afvige med 24.034 kr. svarende til en afvigelse på 2,4 pct. af værdien på 1.037.850 kr.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [person1] ikke har modtaget en gave fra sin tidligere samlever i forbindelse med købet den resterende ejerandel af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Begrundelse for vores subsidiære påstand

Det er vores subsidiære påstand, at gaven skal ansættes til et mindre beløb, end det af SKAT fastsatte.

Såfremt der ikke kan gives medhold i den principale påstand, er det vores påstand, at gaven skal fastsættes til et af Landsskatterettens fastsat beløb, der er mindre end det af SKAT fastsatte beløb, idet der skal henvises til det ovenfor anførte til SKATs bemærkninger og begrundelsen for den principale påstand.

Begrundelse for vores mere subsidiære påstand

Mere subsidiært har vi påstået, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Det er vores opfattelse, at SKAT ved fastsættelse af gavens størrelse skal hense til, at [person1] har afholdt udgifterne til opførelse af driftsbygninger på den af hende og hendes tidligere samlever ejet ejendom.

Idet der også her skal henvises til vores bemærkninger til SKATs afgørelse ovenfor og det under den principale påstand anførte, er det vores opfattelse, at det vil være ganske urimeligt, hvis [person1] ud over at have afholdt udgifter til opførelse af driftsbygninger også skal erlægge sin tidligere samlever for disse driftsbygninger ved køb af sin tidligere samlevers ejerandel af den i sameje ejet ejendom.

Afslutning

Det er vores opfattelse, at [person1] ikke har modtaget nogen gave fra sin tidligere samlever i forbindelse med køb af den tidligere samlevers ejerandel af den i sameje ejet ejendom.

Der er ved overdragelsen af den tidligere ejers ejerandel taget hensyn til, at [person1] havde afholdt udgifter til opførelse af driftsbygninger på den i sameje ejet ejendom.

Når der tages hensyn til de af [person1] afholdte udgifter til opførelse af driftsbygninger på lejet grund, må den af parterne aftalte købesum anses for at ligge inden for den skønsmargen,

SKAT må acceptere ved handel af fast ejendom.”

Repræsentanten har til SKATs udtalelse fremført:

”Vedr. bygning på lejet grund

SKAT kommenterer på det af os anførte, at [person1]s situation ikke er sammenlignelige med U.1983.449V og U1985.305.H, og anfører, at uagtet situationen ikke er direkte sammenlignelig, kan principperne i dommene stadig følges, nemlig at der ikke kan ske opdeling af en samlet ejendom.

Videre anfører SKAT, at det essentielle i tinglysningslovens § 19 er således, at der ikke er sammenfald mellem ejer af grunden og bygningen, hvorefter SKAT konkludere, at da [person1] ejer en ideel andel af grunden, kan der ikke ske særskilt opførelse af bygninger på grunden.

Hertil skal anføres, at [person1] og hendes tidligere samlever [person2] ejede ejendommen i et sameje. Derimod var det [person1], der alene forestod opførelsen af bygningen. Der var således ikke overensstemmelse mellem ejeren af ejendommen – [person1] og [person2] – og ejeren af bygningen – [person1].

Der synes derfor ikke at være belæg for SKATs konklusion om, at der ikke kan opføres bygning på lejet grund, når ejeren af bygningen på lejet grund ejer en ideel andel af den ejendom, hvorpå bygningen opføres.

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1 punktum, at:

”Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad - og behandles i det hele efter denne lov som en selvstændig fast ejendom.”

Det, der karakteriserer en bygning på lejet grund, er således, at ejerforholdet på bygning og grund ikke er det samme.

I SKM2010.668.SR fandt Skatterådet da også, at sommerhuse ejet af hver af ægtefællerne, hvor sommerhusene var placeret på grundareal ejet af ægtefællerne i fællesskab, skulle anses for selvstændige ejendomme, hvorved ejerne kunne afstå sommerhusene skattefrit men ikke grunden efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Det forhold, at der ikke er oprettet et særskilt ejendomsblad på bygningen på lejet grund, skal ses i sammenhæng med, at tinglysningsregisteret ikke anses for et ejerregister. Hvis det eneste formål med registreringen er at kunne dokumentere ejendomsretten, kan man ikke påregne at få tinglyst sin ejendomsret. Østre Landsret fastslog således i kendelsen af 23. november 2004, at bygningsejeren ikke kunne få oprettet et særskilt ejendomsblad, da eneste formål med oprettelsen var bygningsejerens ønske om at kunne dokumentere sin ejendomsret.

Vedr. dokumentation for afholdte udgifter

SKAT anfører, at [person1] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de i forbindelse med anmodning om bindende svar oplyste udgifter er afholdt af hende henholdsvis af [person2].

Af bindende svar af 18. november 2013, som anmodet af [virksomhed3] I/S, fremgår følgende:

”I har endvidere vedlagt en oversigt over betalte udgifter fra 1994 til 2011 vedrørende en række udgifter.

Der er ingen forklaring til de enkelte poster eller supplerende oplysninger om parrets økonomi.

SKAT har ved brev af 27. september anmodet om yderligere dokumentation for at vurdere, om der foreligger et kompensationskrav, og anmodet om en bekræftelse på, at det er begge parter, der anmoder om bindende svar.”

Det skal hertil anføres, at oplysningerne om udgifterne, som gengivet i det bindende svar, jf. ovenfor, er hentet fra [person1]s regnskabsoplysninger fra årene 1994 til 2011 og opgjort af hendes revisor, [virksomhed2] den 17. januar 2013.

Da oplysningerne er hentet fra tidligere indkomstårs selvangivne regnskabsoplysninger, er det vores opfattelse, at oplysningerne umiddelbart bør kunne lægges til grund.

Det er vores opfattelse, at det er godtgjort, at [person1] ikke har modtaget en gave fra sin tidligere samlever, idet der i øvrigt skal henvises til det af os anførte i klageskrivelsen af 15. januar

2017 under afsnittet begrundelse for vores principale påstand.”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Det fremsendte har givet anledning til nedenstående bemærkninger.

Skatteankestyrelsen henviser i forslag til afgørelse til ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser. Skatteankestyrelsen lægger således til grund, at ejendommen, herunder de på ejendommen opførte bygninger, er ejet i et lige sameje mellem skatteyder og hendes tidligere samlever.

Skatteankestyrelsen anfører således, at:

”Klageren og hendes daværende samlever anskaffede ejendommen i 1994 og ejede den i lige sameje. Parret var samboende indtil 8. august 2012, hvor de opløste samlivet. Klageren købte efterfølgende samleverens andel af ejendom den 4. juli 2014, på hvilket tidspunkt de var blevet enige om overdragelsesbetingelserne.

Under samlivet har klageren efter det oplyste afholdt udgifter til opførelse af driftsbygninger m.v. til brug for hendes virksomhed med drift af rideskole. I skødet er det aftalt, at disse driftsbygninger ikke er en del af handlen. I skødet er afståelsessummen således fordelt på stuehus, jord og den oprindelige staldbygning. Det ændrer dog ikke ved, at det er denideelle andel af ejendommen, som klager køber af samleveren. (min fremhævning)”

Vi er uenige i forudsætningen om, at de af klager opførte driftsbygninger indgår i den samlede ejendom ejet af klager og dennes daværende samler.

Det fremgår således af vejledningerne på WWW.tinglysningsretten.dk om bygninger, jf. http:// www.tinglysningsretten.dk/tinglysning/nyvejledninger/Documents/Tingbogen/Underblad %20 Fast %20Ejendom.pdf , at:

”Betingelserne for oprettelse af bygningsblad i Tingbogen er til stede, når det kan dokumenteres, at grund og bygning ikke har samme ejerkreds, at bygningsejer har lejet/har brugsret til grunden, og at bygningen ikke har været en del af den faste ejendom. Der skal uploades og vedhæftes rids og stedfæstelsesfil.

Bygningen skal beskrives med oplysninger om størrelse i grundplan, antal etager, valgte materialer og farver herpå, bygningens anvendelse og eventuelt bygningens ydre udtryk, så bygningen kan identificeres. Tegninger/fotos kan vedhæftes som supplement til beskrivelsen.

Betingelserne for nedlæggelse af bygningsblad er til stede, når grund og bygning har samme ejerkreds, eller det kan dokumenteres, at bygningen ikke længere eksisterer. Der skal anmeldes på både grundblad og den bygning, der ønskes nedlagt.

Tinglysningsretten nedlægger bygningsblad ved ejersammenfald mellem grund og bygning uden anmeldelse.”

Det er vores opfattelse, at vi har dokumenteret, at driftsbygningerne alene er ejet af klager, hvilket klager og dennes daværende samlever i øvrigt er enige om, og da der således ikke er overensstemmelse mellem ejerkredsen bag ejendommen og de på ejendommen efterfølgende opførte driftsbygninger, er det alene en ideel andel af den ejendom, som klager og dennes daværende samlever ejede i sameje, der er overdraget til klager.

De driftsbygninger, som klager har opført på ejendommen ejet af klager og dennes daværende samlever i sameje, er således ikke en del af ejendommen, hvoraf der overdrages en ideel andel til klager i forbindelse med samlivsophævelsen.

Det forhold, at der ikke er registreret et blad i Tingbogen til sikring over for tredjemand, ændrer ikke på, at der ikke er overensstemmelse mellem ejerkredsen på den oprindelige ejendom og ejerkredsen til de efterfølgende opførte driftsbygninger.

Først på det tidspunkt, hvor der er overensstemmelse mellem ejerkredsen til den oprindelige ejendom, og ejerkredsen til de efterfølgende opførte driftsbygninger, er der tale om en og samme ejendom. Dvs. på det tidspunkt, hvor klager erhverver den tidligere samlevers ideelle andel af ejendommen, er der tale om én samlet ejendom.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen da også i deres indstilling til afgørelse lægger til grund, at klager har afholdt udgifter til driftsbygningerne.

Skatteankestyrelsen synes dog at tage udgangspunkt i, at klager har afholdt udgifter til forbedring af den samlede ejendom og ikke udgifter til opførelse af selvstændige bygninger på ejendommen.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst. Der fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4. Alene forbedringsudgifter afholdt af ejeren selv kan medregnes jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Ved afståelse af fast ejendom kan skattemyndigheden efterprøve både den samlede kontantomregnede afståelsessum og den fordeling på aktiver, som parterne har aftalt. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

Ved afståelse af en del af en fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget af udstykning. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 3 A.

Definition af en samlet fast ejendom fremgår af udstykningslovens § 2.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Det følger dog af statsskattelovens § 5, at visse formueindtægter m.v. er undtaget fra skattepligt.

Klageren og hendes daværende samlever anskaffede ejendommen i 1994 og ejede den i lige sameje. Parret var samboende indtil 8. august 2012, hvor de opløste samlivet. Klageren købte efterfølgende samleverens andel af ejendom den 4. juli 2014 på hvilket tidspunkt de var blevet enige om overdragelsesbetingelserne.

Under samlivet har klageren efter det oplyste afholdt udgifter til opførelse af driftsbygninger m.v. til brug for hendes virksomhed med drift af rideskole. I skødet er det aftalt, at disse driftsbygninger ikke er en del af handelen. I skødet er afståelsessummen således fordelt på stuehus, jord og den oprindelige staldbygning. Det ændrer dog ikke ved, at det er den ideelle andel af ejendommen, som klageren køber af samleveren.

I skødet er den ideelle andel af driftsbygningerne, som klageren overtager, ansat til 158.966 kr. SKATs vurderingsenhed har ansat den ideelle andel af ejendommens driftsbygninger til 843.900 kr.

Klageren har fremlagt en opgørelse over udgifter, som er afholdt i ejerperioden. SKAT har i Bindende svar af 18. november 2013 anført, at opgørelsen ikke i sig selv dokumenterer, at klageren har haft et krav på kompensation.

Klageren har drevet sin virksomhed på den fælles ejendom og har i den forbindelse afholdt udgifter til opførelse af driftsbygninger, hvilket lægges til grund. Det forhold, at klageren har afholdt udgifter til driftsbygninger godtgør ikke i sig selv, at hun derved har opnået et kompensationskrav. Det forhold, at der i skødet, ca. 2 år efter samlivets ophør, er aftalt en skævdeling af fordelingen af ejendommen, underbygger dog, at parterne har været enige om, at klageren har haft et krav mod samleveren, idet der under samlivet er opstået en formueforskydning i relation til ejendommen. Der er ikke forhold der tilsiger, at der fra den tidligere samlever har været en gavehensigt ligesom der ikke ses at have været en gavehensigt fra klageren.

Der er tale om deling af ejendommen i forbindelse med samlivsophævelse, hvor hensigten findes at være, at ingen af parterne derved opnår en formuegevinst.

Landsskatteretten finder, at kompensationsbeløbet knytter sig til ejendommen og udtrykker den værdiforøgelse af ejendommen, som klageren har tilført ejendommen, og som reducerer klagerens anskaffelsessum for samleverens andel af ejendommen.

Beløbet er således ikke skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, men påvirker anskaffelsessummen af ejendommen fra den tidligere samlever.