Kendelse af 20-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 1. januar 2016 ansat i den danske virksomhed [virksomhed1] A/S, og han har den 8. januar 2016 anmodet om at blive omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.

Klageren har tidligere været ansat i det danske selskab [virksomhed2], og blev i forbindelse med sin ansættelse udstationeret til et engelsk datterselskab med virkning pr. 9. august 2004. Klageren opgav pr. 1. december 2004 sin danske bopæl.

Klageren har under sin udstationering fået løn udbetalt af det engelske datterselskab, men har i henhold til en generel firmaaftale fortsat været omfattet af en gruppelivsforsikring i Danmark under udstationeringen, som [virksomhed2] har afholdt udgifterne til.

Gruppelivspræmien er for indkomstårene 2006-2009 blevet indberettet af [virksomhed2] som lønindkomst, hvilket løbende har fremgået af klagerens årsopgørelser. Af årsopgørelserne fremgår desuden, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2006, og begrænset skattepligtig her til landet i indkomstårene 2007-2009.

Klagerens repræsentant har den 14. april 2016 anmodet SKAT om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. oktober 2016 givet afslag på ekstraordinær genoptagelse.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Til støtte herfor har SKAT bl.a. anført følgende:

”Du har ved en henvendelse af den 8. januar 2016 anmodet om, at blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F under din ansættelse hos [virksomhed1] A/S.

Du opfylder ikke betingelserne for at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Det skyldes, at du har været skattepligtig til Danmark som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 1 i hvert af årene fra 2006 til 2009 af et mindre beløb som lønindkomst. Lønindkomsten stammer fra [virksomhed2].

I 2006 var beløbet 4.216 kr.

I 2007 var beløbet 4.286 kr.

I 2008 var beløbet 4.938 kr.

I 2009 var beløbet 862 kr.

Beløbene fremgår af dine årsopgørelser for de respektive år. I år 2009 er du herud over blevet beskattet at et beløb på 500 kr. som B-indkomst, således at din samlede personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag i dette år var på 1.362 kr.

Herudover har du i hele året 2006 været registreret som fuldt skattepligtigt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 stk. Disse forhold er ikke i overensstemmelse med kildeskattelovens § 48E stk. 3 nr. 1.

På denne baggrund kan vi ikke registrere dig med beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F under din ansættelse hos [virksomhed1] A/S.

Bemærkes skal det også, at vi i et brev til dig af den 2. marts 2016 har oplyst dig om, at du ikke opfylder betingelserne for denne beskatning, og at du således ikke kan blive registreret med denne beskatning. I denne forbindelse er du også blevet oplyst om, at du kunne søge om ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene fra 2006 - 2009 efter skatteforvaltningsloven § 27.

I brev fra SKAT af den 13. oktober 2016 har du fået afslag på genoptagelse af dine skatteansættelser for årene fra 2006 - 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27. Det betyder med andre ord, at du fortsat ikke opfylder betingelserne for beskatning efter kildeskatteloven§§ 48 E-F.

Bemærkes skal det også, at der ingen dispensationsbestemmelser findes i relation til opfyldelsen af betingelserne for beskatning efter kildeskatteloven§§ 48 E-F.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren kan anvende reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, fra den 1. januar 2016.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”[person1] blev den 9. august 2004 udstationeret til England af sin danske arbejdsgiver [virksomhed2] til et engelsk datterselskab. Skattepligten til Danmark er ophørt med virkning fra den 1. december 2004, idet bopælen i Danmark blev solgt på dette tidspunkt.

[person1] har i perioden fået udbetalt løn fra det engelske datterselskab. Der har ikke været indkomst fra arbejde udført i Danmark i perioden.

[person1] har under opholdet i England været omfattet af en gruppelivsforsikring i Danmark, som [virksomhed2] har betalt. Det har været baseret på en generel firmaaftale.

[virksomhed2] har fejlagtigt ladet [person1] beskatte af præmien pr. måned og beregnet en lønindkomst, der kunne indeholde skatten af gruppelivspræmien (nettoregulering på DKK 0). Det er sket efter instruks fra deres revisor, der efter vores opfattelse burde have anvist selskabet til at indberette præmien som B-indkomst grundet manglende skattepligt til Danmark.

Der er således tale om en regnskabsmæssig postering af gruppelivspræmie og en beregnet indkomst til dækning af skatten og præmien.

Grundet årstallet er det ikke teknisk muligt for selskabet at ændre den tidligere indberetning, uanset at dette ville være mest korrekt.

Vi har været i dialog med [virksomhed2], som har oplyst for os, at de i forbindelse med betaling af præmien og posteringen har viderefaktureret ”udgiften” til det engelske datterselskab, således udgiften hertil belastes det engelske datterselskab.

Der er således ikke tale om en lønindkomst for arbejde udført i Danmark endsige en udgift, der er belastet det danske selskab, og dermed er der ikke tale om en indkomst, som [person1] skal beskattes af i Danmark som begrænset skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 2.

Af kildeskatteloven (KSL) § 48 E, stk. 3, nr. 1 fremgår, at en af betingelserne for at anvende beskatning efter KSL § 48 E er, at ”den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5.” [vores fremhævelse]

Da bopælen i Danmark er solgt 1. december 2004, og [person1] ikke efter denne periode har haft bopælsmulighed til rådighed i Danmark, må [person1]s fulde skattepligt efter KSL § 1 anses for at være ophørt på dette tidspunkt. At SKAT ikke har fået dette registreret korrekt vedrørende indkomståret 2006 kan ikke komme [person1] til ulempe, da de faktiske forhold må gå forud for formaliteterne.

Vedrørende skattepligten efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29 finder disse heller ikke anvendelse. Den bestemmelse der kommer nærmest er KSL § 2, stk. 1, nr. 1, men denne taler om ”indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet” [vores fremhævelse].

Da [person1] efter 9. august 2004 ikke har udført arbejde i Danmark, kan [person1] således ikke være begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Når vi så sammenholder ovenstående med formuleringen i KSL § 48 E ” har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5”, kan vi konkludere, at [person1] således ikke har været skattepligtig efter nogle af disse bestemmelser, som diskvalificerer fra brugen af KSL § 48 E.

[person1] er kun fejlagtigt blevet beskattet af en indkomst, som han rent faktisk ikke var skattepligtig af til Danmark.

Vi kan derudover bekræfte, at [person1] ikke på noget tidspunkt i en 10-årige periode har modtaget løn for arbejde udført i Danmark.

Påstand

På baggrund af ovenstående er det således vores påstand, at [person1] opfylder betingelserne for beskatning efter KSL §§ 48 E-F, da [person1] ikke har været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Det er ligeledes vores opfattelse, at en fejlindberetning fra arbejdsgivers side ikke kan ændre på dette, ligesom vi skal gøre opmærksom på, at en fejlagtig beskatning af en indkomst ikke bør komme [person1] til skade, da KSL §§ 48 E-F taler om skattepligt (hvilket der ikke har været) og ikke taler om faktisk beskatning.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen:

”Klagen af den 9. januar 2017 bygger således på den forudsætning, at SKAT i dette tilfælde skal realitetsbehandle [person1]s skatteansættelser for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 uagtet, at årsopgørelserne for disse år ikke kan blive ændret.

SKAT er således ikke enig i, at der skal ske realitetsbehandling af hans skatteansættelser for disse år. Da der er givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for disse år efter SFL § 27 i afgørelsen af den 13. oktober 2016, er behandlingen af hans skatteansættelse for disse år hermed afsluttet. Dette forhold anser SKAT, som et principielt spørgsmål, hvorfor det hermed indstilles, at denne sag bliver behandlet i Landsskatteretten.

Bemærkes skal det, at det sker jævnligt, at SKAT afviser beskatning efter KSL §§ 48 E-F med den begrundelse, at vedkommende har været skattepligtig til Danmark i de 10 forudgående år. Gives der i sådanne tilfælde afslag på ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, gives der herefter afslag på beskatning efter KSL § 48 E-F. Så vidt vides, er dette det første tilfælde, hvor dette spørgsmål skal afprøves ved Skatteankestyrelsen. Da dette er en problemstilling, som SKAT jævnligt bliver udsat for, henstilles det til Skatteankestyrelsen, at denne sag blive behandlet hurtigst muligt.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende til Skattestyrelsens høringssvar:

”SKAT udtaler, at [person1] var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i hele året 2006 efter KSL § 1. Hertil skal vi bemærke, at [person1] flyttede til England i 2004 sammen med sin kone, og deres hus i Danmark blev solgt pr. 01.12.2004. [person1]s fulde skattepligt til Danmark er således ophørt allerede i 2004. At dette ikke er blevet registreret korrekt i SKATs system, og [person1] derfor stadig fremstår som værende fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, kan ikke belaste [person1], og da slet ikke i en sådan grad, at det diskvalificerer fra anvendelsen af KSL §§ 48 E-F.

Vedrørende 2009 bemærker SKAT, at der er angivet DKK 862 som lønindkomst i felt 202 og DKK 500 i felt 207 som B-indkomst.

Lønindkomsten er som beskrevet i klagen vedrørende en gruppelivsforsikring, som [person1] ikke er skattepligtig af.

Indkomsten på DKK 500 vedrører fri telefon. Hvorfor denne indkomst fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen, er [person1] noget uforstående overfor, da han kun havde fri telefon til rådighed frem til 01.08.2004. Fri telefon var efter reglerne i 2009 at betragte som B-indkomst. Da [person1] ikke har haft fri telefon, og det i hvert fald ikke vedrører arbejde udført i Danmark, er [person1] således ikke skattepligtig heraf efter reglerne i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5.

Når vi så sammenholder ovenstående med formuleringen i KSL § 48 E ”har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5”, kan vi konkludere, at [person1] således ikke har været skattepligtig efter nogle af disse bestemmelser, som diskvalificerer fra brugen af KSL §§ 48 E-F.

Det ændrer ikke på noget af ovenstående, at [person1] har underskrevet selvangivelsen for 2009 den 6. april 2010, da realiteten er den samme. [person1] er ikke skattepligtig af nogle af indkomsterne.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen:

”Der bliver lagt til grund, at der ikke kan ske en realitetsbehandling af [person1]s skatteansættelser, hvis der ikke kan gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Dette fremgår såvel af indstillingen fra Skatteankestyrelsen, som af indstillingen, der kommer fra Skattestyrelsen. Det nævnes i indstillingen fra Skattestyrelsen, at denne praksis ikke har været prøvet ved domstolene før.

Dette er vi ikke enige i og henviser i denne forbindelse til SKM 2019.246 SR. I denne sag var en skatteyder registeret fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstår, som ikke var omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Skatteyderen modtog årsopgørelser, men reagerede ikke herpå. Heller ikke da der skete udbetalinger fra årsopgørelsen – præcis som i [person1]s situation.

I denne sag bemærkes, at det kan dokumenteres, at skatteyder ikke har været fuldt skattepligtig som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3., nr. 1, ligesom skatteyderen ikke havde haft begrænset skattepligtig indkomst af diskvalificerende betydning for ordningen. Vi har også dokumenteret, at [person1] ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark, ligesom vi har dokumenteret, at han ikke har haft diskvalificerende indkomst.

Da dette kunne dokumenteres, vælges en realitetsbehandling af sagen, og der gives tilladelse til anvendelse af forskerordningen i kildeskattelovens § 48E.

Der bør derfor også ske en realitetsbehandling af [person1]s sag, og der bør derfor gives tilladelse til, at [person1] også kan anvende forskerskatteordningen fra 1. januar 2016, da han ikke har været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år forud for ansættelsen 1. januar 2016 herunder haft skattepligtig indkomst, der diskvalificerer fra anvendelsen af forskerordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har bl.a. anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Betaling til gruppelivsforsikring er skattepligtig efter Pensionsbeskatningslovens § 56.

Af § 56 fremgår: ”Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst.”

Kildeskattelovens § 2 opremser udtømmende indtægter omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark.

Indbetalingen til gruppeliv kan således ikke anses for omfattet af den begrænsede skattepligt, da arbejdet ikke er udført i Danmark.

Det kan derfor lægges til grund at det er en fejl at klageren er blevet beskattet af betalingerne på gruppeliv i Danmark.

(...)

Det er således en betingelse for anvendelsen af § 48E stk. 1, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

Denne betingelse er derfor ikke opfyldt, da klageren uanset, at det er en fejl, har selvangivet en indkomst fra en dansk arbejdsgiver.”

Repræsentantens bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har bl.a. følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Vi vil igen henlede opmærksomheden på, at den ekstraordinære genoptagelsespligt ikke skal være afgørende for registrering efter kildeskattelovens § 48 E.

Det afgørende i denne situation må være, hvad der faktisk er sket – det vil sige en realitetsbehandling. Det vil medføre, at selvom der på selvangivelsen/årsopgørelsen fremgår et beløb til beskatning, så er det et beløb, som rent faktisk ikke er skattepligtigt. Hvis dette sammenholdes med bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, hvor der står, at man blot ikke har været skattepligtig af et beløb, så er der intet til hinder for, at [person1] kan benytte kildeskattelovens

§ 48 E.

Skattestyrelsen holder fast i, at selvangivelserne/årsopgørelserne er afgørende for fastsættelse af, om kildeskattelovens § 48 E kan benyttes eller ej. Vi er enige i, at dette bør være udgangspunktet - men når [person1] kan dokumentere, at der er tale om et ikke-skattepligtigt beløb, som fejlagtigt ikke er rettet på selvangivelsen/årsopgørelsen, så burde Skattestyrelsen kunne foretage en realitetsbehandling af sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F.

For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Retten lægger til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2006 samt registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2009 af lønindkomst.

Klageren har været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. januar 2016, hvorfor klageren ikke har opfyldt betingelserne i kildeskattelovens § 48 E.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.”

Landsskatteretten har som klageinstans i denne sag, vedrørende beskatningen af lønindkomsten fra den 1. oktober 2016, ikke saglig kompetence til at tage materielt stilling til spørgsmålet om klagerens fulde og begrænsede skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1 nr. 1, i indkomstårene 2006-2009.

En ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009 skal ske efter genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Det bemærkes herved, at der i den sammenholdte sag ikke er givet tilladelse til at genoptage indkomstårene ekstraordinært.

Skatterådets bindende svar i SKM2019.246.SR, som repræsentanten har henvist til, angår en anden konkret situation end den foreliggende, og kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.