Kendelse af 20-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 17-0044211

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	185.297 kr.	0 kr.
Indkomståret 2014
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	169.874 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. april 2012 og blev i perioden frem til den 31. juli 2019 drevet under branchekoderne 464800 engroshandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer samt 477890 detailhandel med andre varer i.a.n. Virksomheden ophørte ifølge CVR den 31. juli 2019.

Vedrørende aktiviteterne i virksomheden har repræsentanten oplyst, at virksomheden [virksomhed1] fra 1. april 2012 oprindeligt var tænkt som en virksomhed, der handlede med guld og sølv, men at klageren stoppede med denne aktivitet, da der ikke var økonomi i denne forretning grundet de tidsmæssige fald og udsving i guldpriserne. Med virkning fra den 1. januar 2013 overtog klageren broderens virksomhed [virksomhed2], CVR-nr. [...2], med import og salg af softguns og tilbehør og førte aktiviteten videre i sin virksomhed [virksomhed1].

Klagerens virksomhed [virksomhed1] blev udsat for et indbrud i påsken 2014, hvor hele varelageret blev stjålet. Lageret var ikke forsikret, og da klageren ikke havde mulighed for at indkøbe nyt, lukkede klageren denne aktivitet.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling anmodet om dokumentation for anmeldelse af tyveriet. Repræsentanten har ved sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremsendt dokumentation i form af anmeldelsesrapport af 14. april 2014 og udskrift af dombog af 13. januar 2015.

Klageren har oplyst, at broderen i 2009 oprettede virksomheden [virksomhed2], som importerede og solgte softguns samt tilbehør, og at broderen og klageren drev virksomheden sammen. Der blev i virksomheden oparbejdet en kassekredit på omkring 250.000 kr. Fra 2011 overlod broderen mere og mere af ansvaret til klageren, og da begge hæftede for gælden, blev det aftalt, at klageren købte broderen ud af virksomheden ved at overtage al gælden i virksomheden.

Skatteankestyrelsen har anmodet om yderligere oplysninger vedrørende fordelingen af resultat i virksomheden [virksomhed2]. Repræsentanten har fremsendt følgende svar:

"[person1] har oplyst, at han erindrer det således, at langt det meste af overskuddet blev brugt i firmaet til at købe varelager for.

Firmaet havde en ret stor kassekredit med 10-12 % i rente, som blev forsøgt nedbragt, så varelageret var ubehæftet, men [person1] bror "kørte kold" i det, hvorefter [person1] overtog det hele.

[person1] oplyser, at han hæftede for kreditten sammen med sin bror, ca. 250.000 kr. i kassekredit.

[person1] har yderligere oplyst, at så vidt han husker, så har ingen hævet signifikante summer fra firmakontoen til privat forbrug."

I forbindelse med klagerens overtagelse af broderens virksomhed [virksomhed2] pr. 1. januar 2013 blev der udarbejdet en overdragelsesaftale, som er dateret den 1. januar 2013, men som hverken er underskrevet af klageren eller broderen. Af overdragelsesaftalen fremgår, at overdragelsessummen er aftalt til 260.519 kr., som udgøres af varelager med 219.372 kr., driftsmidler med 36.053 kr. samt indretning af lejede lokaler med 5.094 kr. Af overdragelsesaftalen fremgår endvidere, at der er gæld på henholdsvis 84.743 kr. til [finans1] og 175.776 kr. til klageren.

Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren har modtaget løn eller selvangivet resultat af virksomheden [virksomhed2] i perioden før 1. januar 2013, hvor han overtog virksomheden. Både virksomheden [virksomhed2] og [virksomhed1] blev drevet fra adressen [adresse1], [by1],som også er klagerens ejendom og private bopæl.

Virksomheden [virksomhed1] blev drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde som lønmodtager. Klagerens indtægter fra lønmodtagerarbejde har været således i indkomstårene 2011-2016:

2011: 157.478 kr. ([gymnasium1])

126.306 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

2012: 327.904 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

2013: 389.006 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

2014: 496.872 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

2015: 470.707 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

2016: 483.688 kr. ([gymnasium2] og HF-Kursus)

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for perioden 2009-2016:

År	Skattemæssigt resultat	A-indkomst
2009		55.500
2010		91.765
2011		296.647
2012	-84.107	327.904
2013	-185.297	389.006
2014	-169.874	496.872
2015	-29.707	470.707

Resultater m.v.

Repræsentanten har fremsendt regnskaber for 2010 og 2012 vedrørende virksomheden [virksomhed2] for at belyse, at den virksomhed, som klageren overtog, var en overskudsgivende virksomhed, som det sidste år inden overdragelsen havde et dækningsbidrag på 232.954 kr. Klageren har som bemærkning til SKATs forslag af 6. september 2016 anført, at han drev virksomheden sammen med sin bror, og at de hæftede for gælden i virksomheden på lige fod med hinanden.

Af de indsendte driftsregnskaber kan uddrages følgende:

	2009	2010	2011	2012
Nettoomsætning	222.786	906.177	952.378	523.519
Vareforbrug	197.165	721.887	827.654	290.565
Dækningsbidrag	25.621	184.290	124.724	232.954
Dækningsbidrag i procent	11,5	20,3	13,1	44,5
Omkostninger:
lønninger	37.125	37.125	0	0
Kørselsgodtgørelse	5.956	31.969	0	0
Kontorhold	818	2.052	2.278	2.035
Porto, gebyr og fragt	18.131	67.899	85.560	53.856
Annoncer	240	2.080	214	800
Rengøring og vedligeh. lokaler	79	1.700	15.832	7.594
Revisionshonorar	0	2.444	3.000	4.000
EDB	8.906	12.095	17.842	24.791
Telefon	782	2.460	1.678	2.686
Rejseudgifter	0	380	495	0
forsikring			7.462	5.965
El og varme			35.247	10.865
Vedligeholdelse inventar			2.276	2.264
Kontingenter	0	2.800	0	0
Resultat før afskrivninger	-46.416	21.286	-47.160	118.098
Afskrivninger:
Driftsmidler	0	2.910	0	12.017
Mindre nyanskaffelser	1.371	16.488	0	19.863
Indretning af lejede lokaler			0	33.153
Resultat	-45.045	1.888	-47.160	84.945

Repræsentanten har fremsendt regnskaber for 2012-2014 vedrørende virksomheden [virksomhed1]. Omsætningen i 2012 vedrører handel med ædelmetaller, mens omsætning i 2013 og 2014 vedrører softguns m.v. Af regnskaberne kan udledes følgende:

	2012	2013	2014
Nettoomsætning	189.444	375.836	48.275
Vareforbrug	189.719	372.017	150.501
Dækningsbidrag	-275	3.819	-102.226
Dækningsbidrag i procent	-0,5	1,0	-211,8
Omkostninger:
Kørselsgodtgørelse	70.748	69.031	6.434
Kontorhold	0	1.241	0
Porto, gebyr og fragt	0	23.672	4.562
Annoncer	12.084	1.202	600
El	0	5.811	5.834
Vedligeh./rengøring	0	12.157	3.807
Varme	0	12.992	0
Telefon (afsat for 2012)	1.000	2.089	119
Rejseudgifter	0	0
EDB	0	6.158	13.539
Internet	0	3.612	2.836
Revisor	0	11.516	4.000
Advokat		0	2.000
forsikring	0	0	0
Vedligeholdelse inventar	0	0	1.963
Resultat før afskrivninger	-84.107	-145.662	-147.920
Afskrivninger:
Driftsmidler		9.013	6.760
Mindre nyanskaffelser	0	10.537	1.473
Lejede lokaler		1.273	1.273
Resultat før renter	-84.107	-166.485	-157.426
Renter
KK			10.400
Kreditorer			807
Resultat efter renter			-168.633

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 185.297 kr. for indkomståret 2013 og 169.874 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

[virksomhed1]:

Du har redegjort for din virksomhed, og vi har følgende bemærkninger hertil.

Du har siden 2006 beskæftiget dig med flere erhvervsgrene, som blandt andet omhandler 1) produk- tion og salg af batterier til private, 2) opkøb af mønter og brugt guld, 3) import af softguns og tilbe- hør og 4) fremstilling af materiale til undervisning.

Ifølge det oplyste har du ikke har haft overskud ved disse erhvervsgrene nogen af årene. Du har indsendt budget, som viser overskud, men efter det oplyste, jf. bl.a. indberetning af moms for 1. halvår 2016, er der ikke aktiviteter, som er momsregistreret, hvorefter det ikke ses, at der er indkomst som selvangives derfra.

Du kan ikke fratrække underskud ved de omhandlede erhvervsgrene, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og TfS 1999.863 HRD. Der er lagt vægt på, at du over en længere årrække har drevet virk- somhed med disse skiftende aktiviteter, men med samme resultat, at der ikke har været overskud i

årene 2006 til 2015. De omhandlede virksomhedsgrene er ikke drevet rentabelt og har ikke kunnet generere driftsherrevederlag og er ikke erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Du kan derfor ikke fratrække underskud ved de omhandlede driftsgrene inden for handel for 2013, 2014 og 2015. Der henvises til statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

Virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til bogførte værdier pr. 31. december 2012.

At virksomheden ikke er godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke kan fratrække underskud i din skattepligtige indkomst for de år, hvor den ikke er drevet erhvervsmæssigt.

1.4.1. SKATs bemærkninger til din revisors oplysninger af 17. november 2016, dine bemærkninger og indsigelse af 21. november 2016 og SKATs endelige afgørelse

(...)

[virksomhed1]

Det er oplyst i din brors skattesag, som du har udtalt dig i, at virksomheden er flyttet fra [adresse2] til [adresse1] fra september 2011. Du oplyser, at din bror i 2009 oprettede et firma, og at I drev firmaet sammen, men du har ikke medregnet resultat at virksomhed i 2009-2011, og du har medregnet underskud i 2012 og frem. Du har købt firma og varelager af din bror pr. 31. decem- ber 2012. Du oplyser, at varelageret, som var værdiansat til 219.372 kr. i regnskabet er solgt for omkring 20 procent af det du købte det til i 2012. Du købte ny varelager i 2013 for ca. 100.000 kr., og næsten hele lageret bliver stjålet ved indbrud i påsken 2013, hvorefter du senere på året sælger rest varelageret og ophører og begynder at kigge på alternativer. Du oplyser videre, at underskuddet er fortsat ind i 2014, hvor der sker ophør.

Ud fra en konkret vurdering er det vores opfattelse, at virksomheden ikke har haft den fornødne intensitet og seriøsitet til at kunne betragtes som erhvervsmæssigt drevet. Der er lagt vægt på det meget korte tidsrum, der er gået fra køb af virksomheden/varelageret til ophør, og det forhold at der ikke er foretaget fornødne undersøgelser af varelageret værdi ved overtagelsen fra din broder.

Vi fastholder således at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand for 2013, 2014 og 2015.

..."

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

"Klager har ikke udvist seriøs adfærd med drift af selvstændig handelsvirksomhed og selvstændig virksomhed i det hele taget i årene 2006-2016. Det begrundes med, at
- SKAT har konstateret uregistreret virksomhed i årene 2006-2008 med salg af batterier til private
- klager har undladt at lade sig momsregistrere i 2009 efter SKATs anbefaling/påbud
- klager har fratrukket køb af møntsamling i 2012, men ikke indtægtsført salg eller angivet lagerbeholdning
- klager har ikke selvangivet resultat af udlejningsejendom 2012-2015, som ejes sammen med broderen
- klager har ikke selvangivet resultat af solcelleanlæg 2013-2015
- klager har ikke oplyst om økonomisk resultat af samdrift/sameje med broderens virksomhed 2009-2012, herunder om tilgodehavende i virksomheden. Virksomhedens samlede driftsresultat for årene er negativt
- klager har angiveligt købt et ukurant varelager fra broderen til overpris
- klager har ikke lavet markedsanalyser m.v. i forbindelse med køb af guld i 2012 og med økonomisk negativt resultat til følge
- klager har for årene 2006-2015 undladt at selvangive resultat af virksomhed eller med for lavt et beløb. Der er ikke selvangivet overskud nogen af årene.
- klager er fortsat momsregistreret i 2016 med tilsyneladende uden aktivitet, jf. R75
- klager har således fra 2006 og frem drevet handelsvirksomhed på forskellig vis, men uden at opfylde de betingelser, som gælder for en selvstændig virksomhed, herunder realistisk budgettering, jf. beskrivelsen heraf i vores sagsfremstilling.
- klagers aktiviteter vedrørende handel for 2013 og 2014 og vurderet ud fra en samlet bedømmelse er ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

..."

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse anført følgende:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Udtalelse vedrørende [person1]:

Skatteankenævnet beder oplyst hvad [person1] har selvangivet vedrørende virksomheden

[virksomhed1]i årene 2012 til 2014:

[virksomhed1] beskæftigede sig så vidt man kan se i 2012 med køb og salg af ædelmetaller og muligvis også solcelleanlæg.

Efter oprindeligt ikke at have selvangivet noget resultat af virksomheden beder klageren og dennes revisor om genoptagelse af indkomstansættelsen, og årets resultat kan ifølge det indsendte regnskab opgøres til et underskud på -84.107 kr.

Klagerens ansættelse indeholder desuden overskud af virksomhed på 18.000 kr. hvilket beløb vedrører udlejning af halvdelen af en lejlighed.

I indkomståret 2013 overtager klageren efter det oplyste sin broders virksomhed [virksomhed2], og driver denne aktivitet videre under det hidtidige navn [virksomhed1].

Det skal bemærkes, at et lager fra 2012 fra den hidtidige virksomhedsaktivitet i [virksomhed1] indgår i resultatopgørelsen for 2013. Der kan således have været flere aktiviteter i virksomheden i 2013.

Resultatet i 2013 er ifølge foreliggende regnskab et underskud på -166.485 kr. efter skattemæssige afskrivninger på kr. 20.823. (Underskud af virksomhed er oprindeligt selvangivet med kr. - 185.297)

Selvangivelsen indeholder desuden overskud af virksomhed på 14.625 kr. som er resultat af udlejning af halvdel af en lejlighed. (Dette resultat er efterfølgende forhøjet til 27.710 kr. af Skattestyrelsen)

Det godkendte underskud af virksomhed i 2013 vedrører drift af et solcelleanlæg kr. - 18.812.

I 2014 er resultatet af [virksomhed1] ifølge foreliggende regnskab et underskud på -168.633 kr. efter skattemæssige afskrivninger på 9.506 kr. og renteudgifter på kr. 11.207 kr. (Det oprindeligt selvangivne resultat af virksomhed er -169.874 kr.)

Solcellerne er i regnskabet særskilt opgjort til et underskud på - 12.448.

Skattestyrelsens ansættelse for 2014 er et overskud på 11.533 kr. vedrørende udlejning af lejlighed og et underskud på - 12.448 kr. vedrørende drift af solcelleanlæg.

Skatteankenævnet spørger videre hvad ovennævnte har selvangivet i årene 2009 til 2012 vedrørende virksomheden [virksomhed2]:

Skattestyrelsen kan oplyse, at ovennævnte, som udgangspunkt ikke har selvangivet hverken overskud eller underskud af nogen som helst erhvervsmæssig virksomhed i årene 2009 til og med 2012. Bemærk dog, at der efterfølgende er bedt om at få selvangivet resultat af virksomheden [virksomhed1] i 2012, se ovenfor.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden [virksomhed2] i de pågældende år er anset for drevet af klagerens broder [person2].

Klageren har muligvis deltaget i virksomhedens daglige drift, og det fremgår af 2012- regnskabets status, at klageren har indskudt 177.026 kr. som et lån til virksomheden pr. 31-12-2012.

I en mail til SKAT har klageren anført følgende:

"Jeg har siden 2009 drevet firma sammen med min bror, i hans navn. Og i den forbindelse optog vi et banklån på 250.000 kr. For nogle år siden blev vores lån så reduceret af banken til 100.000 kr. og jeg har her skudt en del penge ind på firmaets kassekredit.

Fra 2013 har min bror så ikke ønsket at drive virksomheden videre, bl.a. pga. hans uddannelse. Jeg har i den forbindelse overtaget firmaet, og en del dødt varelager som vi ikke kunne sælge.

Jeg har derfor igennem 2013 og 2014 solgt ud af firmaet for at få så mange af mine penge hjem igen, jeg hæfter trods alt for 100.000 i banken plus de penge jeg selv har tabt.

Dette betyder at der er solgt en del effekter med stort tab, og derfor har virksomheden ikke været rentabel. Derfor lukker jeg også firmaet i sin nuværende form pr. 31/12 2014 ... "

(...)

Herværende skatteyder har ved udgangen af 2012 knap 200.000 kr. til gode i virksomheden, som broderen angiveligt ikke er interesseret i at drive videre.

Man vælger at overtage virksomheden formentlig for et beløb tæt på eller svarende til lånet, hvorefter det første års drift af virksomheden efter overtagelsen giver et resultat på -166.485 kr. efter afskrivninger.

Efterfølgende år 2014 mislykkes på grund af tyveri af varelageret, og aktiviteten indstilles.

..."

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

"...

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 30. november 2016 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014. Klagen omhandler hvorvidt klagers virksomhed skal anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af klagers virksomhed for indkomstårene.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Faktiske forhold

Klager har siden 2006 beskæftiget sig med flere erhvervsgrene, som blandt andet omhandler 1) produktion og salg af batterier til private, 2) opkøb af mønter og brugt guld, 3) import af softguns og tilbehør og 4) fremstilling af materiale til undervisning. Ifølge det oplyste har klager ikke tidligere har haft overskud ved driften.

I påklagede periode drev klageren enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. april 2012 og blev i perioden frem til den 31. juli 2019 drevet under branchekode 464800 engroshandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer, samt branchekode 477890 detailhandel med andre varer i.a.n.

Ifølge oplysninger fra CVR er virksomheden ophørt den 31. juli 2019.

Repræsentanten har oplyst, at virksomheden [virksomhed1] fra 1. april 2012 oprindeligt var tænkt som en virksomhed der handlede med guld og sølv, men at klageren stoppede med denne aktivitet, da der grundet de tidsmæssige fald og udsving i guldpriserne ikke var økonomi i denne forretning

Med virkning fra 1. januar 2013 overtog klageren broderens virksomhed [virksomhed2], der beskæftigede sig med import og salg af softguns samt tilbehør. Aktiviteten blev videreført i klagerens virksomhed.

Af overdragelsesaftalen fremgår, at overdragelsessummen er aftalt til 260.519 kr. som er fordelt med varelager af 219.372 kr., driftsmidler af 36.053 kr. samt indretning af lejede lokaler af 5.094 kr. Af overdragelsesaftalen fremgår yderligere, at der er gæld på henholdsvis 84.743 kr. til [finans1] og 175.776 kr. til klager.

Klageren har oplyst, at virksomhedens varelager i påsken 2014 blev stjålet, der er dog ikke fremsendt den efterspurgte dokumentation for anmeldelse af tyveriet.

[virksomhed2] og [virksomhed1] blev drevet fra klagerens ejendom og private adresse. Klageren har sideløbende med driften af [virksomhed1] haft fuldtids- arbejde som lønmodtager

Erhvervsmæssig virksomhed

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6, litra a.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at klager i perioden fra 2006 til 2015 har drevet virksomhed med skiftende aktiviteter uden udsigt til at kunne generere overskud med mulighed for forrentning af den investerede kapital samt plads til en rimelig driftsherreløn.

Yderligere er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden i påklagede periode ikke har haft den fornødne intensitet og seriøsitet til at kunne betragtes som erhvervsmæssigt virksomhed. Der er bl.a. lagt vægt på det meget korte tidsrum, der er gået fra køb af virksomheden/varelageret til ophør, og det forhold at der ikke er foretaget fornødne undersøgelser af varelageret værdi ved overtagelsen fra klagers broder.

Grunden manglende rentabilitet og intensitet kan virksomheden således ikke anses for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013 og 2014.

Virksomhedens varelager og driftsmidler anses for overgået til ikke erhvervsmæssig virksomhed til de bogførte værdier pr. 31. december 2012. Da virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, kan virksomhedsordningen ikke anvendes jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

På baggrund af ovenstående fastholdes Skattestyrelsen afgørelsen i sin helhed. Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 185.297 kr. i indkomståret 2013 og 169.874 kr. i indkomståret 2014 jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

..."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 185.297 kr. for indkomståret 2013 og 169.874 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"...

3. Sagens faktiske forhold

Klager har registreret sin virksomhed [virksomhed1] med SE nr. [...1] d. 1.4 2012, som anført af SKAT. Det er ligeledes korrekt, at branchekoden er anført til engroshandel med ure, smykker og guld og sølvvarer, samt bibranchen: detailhandel med andre varer.

Som det ses, var virksomheden oprindeligt tænkt som en virksomhed, der handlede med guld og sølv, da Klager vurderede, at der var et marked herfor. Klager har tidligere redegjort herfor, jf. SKATs afgørelse side 4.

Det viste sig dog, at der ikke var økonomi i denne forretning grundet faldet i guldpriserne og de betydelige udsving, der var i guldpriserne på dette tidspunkt. Klager stoppede derfor prompte med denne aktivitet, da Klager kunne konstatere, at den ikke var rentabel.

Klager købte herefter, med virkning fra d. 1. januar 2013, virksomheden [virksomhed2], som stod for import af softguns og tilbehør. Virksomheden var stiftet af Klagers bror i 2009, som drev virksomheden sammen med Klager.

Da Klager overtog virksomheden, havde virksomheden en gæld til klager på kr. 175.776 og en gæld til banken på kr. 84.743. Der vedlægges som sagens bilag 2kopi af overdragelsesaftalen.

Som det fremgår heraf, blev virksomheden overdraget til restgælden, og de overdragne aktiver relaterede sig til varelager, driftsmidler og indretning af lejede lokaler.

Som sagens bilag 3og 4fremlægges kopi af [virksomhed2]s regnskaber for 2012 og 2010. Som det fremgår heraf, havde virksomheden følgende resultater, efter afskrivninger:

2009 - kr. 45.045

2010 + kr.1.888

2011 - kr. 47.160

2012 + kr. 84.945

Det skal bemærkes, at virksomhedens regnskaber er udarbejdet af revisor, og at virksomheden i det sidste år inden overdragelsen var overskudsgivende og havde et dækningsbidrag på kr. 232.954.

Det lykkedes dog ikke Klager at skabe et overskud i 2013, da han måtte sælge en del varer med tab, men virksomheden var fortsat i positiv udvikling, og de varer Klager købte, blev solgt med god fortjeneste.

Der fremlægges som sagens bilag 5-7regnskaberne for [virksomhed1] for 2012, 2013 og 2014.

Klager forventede naturligvis, at den positive udvikling ville fortsætte, hvorfor Klager også til 2014 sæsonen, købte varer ind til virksomheden, i størrelsesordenen kr. 120.000 - kr. 150.000.

Klagers virksomhed blev dog udsat for et indbrud i påsken 2014 (og ikke 2013 som SKAT fejlagtigt lægger til grund), hvor hele varelageret blev stjålet, og uagtet en person efterfølgende blev dømt for hæleri i sagen, hjalp det ikke Klager, da varelageret var væk, og gerningsmanden kunne ikke betale erstatning for Klagers tab.

Lageret var ikke forsikret, og dermed var virksomheden "død", da Klager ikke havde yderligere midler til indkøb af et nyt varelaget, hvilket i øvrigt ikke ville give mening på dette tidspunkt.

Det skyldes, at Klagers virksomhed var meget sæsonbetonet, og at sæsonen for Klagers vedkommende var ovre, da varelageret blev stjålet, da det ikke var muligt med så kort varsel at indkøbe et nyt varelager.

Klager valgte herefter at lukke sin aktivitet, da han ikke havde midler til at videreføre virksomheden på det fornødne professionelle niveau.

4. Begrundelse for klagen

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden for 2013 og 2014 ikke kan anses for drevet erhvervsmæssigt.

Baggrunden for dette er, at SKAT vurderer, at virksomheden ikke er rentabel, da der ikke er nogen overskudsgrad og intet overskud.

I SKATs afgørelse anføres det, at vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, og dermed giver ret til at udnytte et eventuelt underskud i anden indkomst, og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, der ikke giver denne ret, skal foretages på baggrund af en række momenter, der isoleret set ikke er afgørende, men samlet set bliver dette.

Til trods for, at SKAT, helt i overensstemmelse med praksis, anfører, at der er en lang række momenter, der skal vurderes før der kan træffes afgørelse om, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter der ikke er ret til fradrag for underskud i anden indkomst, lægger SKAT afgørende vægt på, at det er spørgsmålet om virksomheden har givet overskud, der er afgørende for, om der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af praksis, jf. TfS 1999.863 H, hvor Højesteret fastslog vedrørende en gallerivirksomhed, der var stiftet i 1987, og som i 1992 endnu ikke havde givet noget overskud, at der alene med fremadrettet virkning kunne lægges vægt på de vigende resultater, altså at virksomheden ikke havde givet noget overskud.

I sagen fandt Højesteret, at skatteyderen havde de nødvendige forudsætninger for at drive virksomheden, og at virksomheden i øvrigt var veldrevet. Dette er præcist det samme, som er tilfældet for Klager. Klagers virksomhed var veldrevet og klager havde forudsætningerne herfor.

Højesteret fastslog endvidere, at det var en forudsætning for at anse virksomheden som erhvervsmæssig, at den kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. I Højesteretssagen havde virksomheden som allerede nævnt været underskudsgivende i en periode på 5 år.

Højesteret fastslog, at der skulle være et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig til at blive overskudsgivende. I sagen for Højesteret fandt Højesteret ikke dette var tilfældet, hvorfor virksomheden fra 1992, altså det 6 år virksomheden var i drift, skulle anses som ikke-erhvervsmæssig. I nærværende sag var virksomheden [virksomhed2] overskudsgivende, da Klager overtog den.

Højesteret har således fastslået, at den periode der er afgørende er mindst 5 år, men at virksomheden ikke i de første 5 år kan antages ikke at være drevet erhvervsmæssigt, alene fordi der er tale om en underskudsgivende virksomhed.

Dette underbygges tillige af en byretsdom fra 2012, SKM 2012.51 BR, hvor byretten skulle vurdere en IT-virksomhed. Virksomheden var startet i 1998, og SKAT ville tilsidesætte fradragene 2004-2006. SKAT ville altså først tilsidesætte fradragsretten efter en periode på 6 år, hvilket er i fuld overensstemmelse med TfS 1999.863 H.

Byretten fandt, at da virksomheden først skabte overskud i 2005, og da dette overskud var meget beskedent, og ikke kunne danne grundlag for en rimelig honorering af ejeren, at der var tale om en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der ikke var adgang til at anvende underskuddene i anden indkomst.

Det følger således af praksis fra Højesteret, og en nyere byretsafgørelse, at det forhold, at virksomheden har givet underskud, alene bliver et stærkt argument, når virksomheden har givet underskud i mindst 5 år, og i disse tilfælde, er det alene muligt at vurdere virksomheden som ikke-erhvervsmæssig for fremtiden, og ikke i fortiden, jf. TfS 1999.863 H.

SKAT gør det fuldstændigt modsat. SKAT kigger her på virksomheden efter meget kort tid og konstaterer at der er underskud, fastslår at virksomheden ikke har været rentabel og fratager fradragsretten for disse. Dette er i direkte strid med Højesterets praksis, og nyere byretspraksis, idet den periode, hvor fradragsret kan fratages, skal ligge efter de første 5 år, når det alene er den økonomiske situation i virksomheden der danner bag- grund for den ønskede fradragsnægtelse.

Og det må vi antage er tilfældet her, idet SKAT reelt set ikke vurderer andre forhold end virksomhedens rentabilitet og overskud.

I nærværende sag er der en række faktuelle forhold, som efter Klagers opfattelse har afgørende betydning:

·	Den virksomhed Klager overtager med virkning fra d. 1. januar 2013, [virksomhed2], har i det sidste år inden overdragelsen givet et overskud på kr. 84.945 efter afskrivninger, kr. 118.098 før afskrivninger, og har haft et dæknings- bidrag på kr. 232.954
·	Klager har været involveret i driften af den pågældende virksomhed, der var ejet af Klagers bror, siden 2009, således at klager ikke blot opstarter en aktivitet på "lykke og fromme", men valgte at overtage en virksomhed, som Klager havde kendskab til, og viden om
·	SKAT lægger fejlagtigt til grund, at det var i 2013 varelageret blev stjålet, uagtet det rettelig var i 2014, hvilket medførte at hele sæsonen 2014 blev mistet. Underskuddene relaterer sig således ikke til manglende rentabilitet m.v., men en udefrakommende begivenhed
·	Virksomheden er ikke af helt underordnet og bagatelagtig karakter, idet virksomheden har haft en ikke helt ubetydelig omsætning og dækningsbidrag
·	Klager vælger at lukke virksomheden ned, da Klager ikke, efter tyveriet af varelageret, har økonomiske midler til at videreføre virksomheden på professionel vis og i fornødent omfang
·	SKAT ses ikke at have anfægtet at [virksomhed2] forud for, at Klager købte virksomheden skulle have været erhvervsmæssig og professionelt drevet

Det er således et faktum, at:

·	Der var udsigt til at virksomheden ville blive overskudsgivende, hvilket [virksomhed2] var, da Klager overtog virksomheden
·	Det underskud Klager oppebar i 2013 ville alene have været forbigående, hvis hele varelageret ikke var blevet stjålet i 2014, således at hele grundlaget for forretningen bortfaldt
·	Klager forud for købet af [virksomhed2] havde kendskab til branchen og driften af den pågældende virksomhed, herunder rentabiliteten m.v. af virksomheden
·	[virksomhed2] havde intensitet og seriøsitet, hvilket følger direkte af den omsætning, der blev oppebåret
·	Driftsformen var sædvanlig for denne type virksomhed, der er meget båret af Internethandel, hvilket allerede følger af, at virksomheden på købstidspunktet i 2013 havde eksisteret siden 2009, og altså havde været i drift igennem en længere periode
·	[virksomhed2] havde en salgsværdi, hvilket allerede følger af, at Klager købte virksomheden af broderen, fremfor blot at lukke virksomheden i 2012 og tage tabet

Samlet set er det således Klagers opfattelse, at SKATs afgørelse er forkert, og i strid med gældende praksis, herunder Højesterets praksis. Det er endvidere et faktum, at SKAT fejlagtigt har lagt til grund, at varelageret blev stjålet i 2013 og ikke rettelig 2014.

Det er ligeledes Klagers opfattelse, at SKATs opfattelse af, at virksomheden ikke har haft den fornødne seriøsitet og intensitet ikke er korrekt, når det sammenholdes med omsætningstallene, og at Klager har kunnet drive virksomheden ved siden af sit fuldtidsarbejde.

Det er således ikke en virksomhed, hvor Klager har arbejdet fra morgen til aften, uden at oppebære noget synderligt vederlag herfor.

Det forhold at virksomheden lukkes kort tid efter købet, relaterer sig alene til, at hele virksomhedens grundlag, varelageret indkøbt til 2014 sæsonen blev stjålet, og at Klager ikke fik erstatning herfor.

Det umuliggjorde den fortsatte drift, og lukningen af virksomheden har således intet med manglende rentabilitet eller intensitet at gøre.

..."

Klagerens repræsentant har supplerende anført følgende:

"...

Skattestyrelsens bemærkninger i udtalelsen ses ikke at være relevante for bedømmelsen af de indkomstår og de aktiviteter, som nærværende sag vedrører.

Det bemærkes særligt, at der blot vedrørende de to indkomstår, som nærværende sag vedrører, er anført at aktiviteterne ikke efter en samlet bedømmelse vurderes at være erhvervsmæssige.

Dette kan ikke siges at være en "begrundet vurdering", og de aktiviteter, som klager forud har beskæftiget sig med, har ingen relevans i forhold til vurderingen af nærværende sag.

Det er således vanskeligt at se, hvilken relevans de anførte forhold har for vurderingen af nærværende sag, idet de ingen sammenhæng har med de indkomstår, og de aktiviteter, der er til bedømmelse i nærværende sag.

Dette gælder særligt, da der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør, at aktiviteten måtte opgives henset til, at varelageret blev stjålet, men som det fremgår af såvel klagen, som Skattestyrelsens sagsfremstilling har der været den fornødne intensitet og - tidligere - rentabilitet i aktiviteterne.

Dette følger i øvrigt også af, at aktiviteten - som også anerkendt af Skattestyrelsen i den supplerende udtalelse af d. 5. marts 2020, viser, at der har været et overskud i 2012 på kr. 92.350 og i 2010 på kr. 1.888.

Der er således ikke tale om en virksomhed, der systematisk har givet underskud, tværtimod var der i 2012 et større overskud.

Der har, som regnskaberne viser, ligeledes været en større omsætning, og intensitetskravet er herefter ligeledes opfyldt, da aktiviteten således ikke kan siges at være bagatelagtig.

De Aktiviteter, som nærværende sag vedrører, ophørte i forbindelse med, at klager fik stjålet sit varelager, som allerede anført i klagen, således at der ikke har været nogen aktivitet i 2015 og frem, hvilket dog ikke på nogen som helst vis, viser at der ikke skulle være tale om en erhvervsmæssig aktivitet i 2013 og 2014.

I nærværende sag er der en række faktuelle forhold, som efter Klagers opfattelse jf. det anført i klagen, har afgørende betydning for sagens afgørelse:

·	Den virksomhed Klager overtager med virkning fra d. 1. januar 2013, [virksomhed2], har i det sidste år inden overdragelsen givet et overskud på kr. 92.350 efter afskrivninger, og kr. 118.098 før afskrivninger, og har haft et dækningsbidrag på kr. 232.954.
·	Klager har været involveret i driften af den pågældende virksomhed, der var ejet af Klagers bror, siden 2009, således at klager ikke blot opstarter en aktivitet på "lykke og fromme", men valgte at overtage en virksomhed, som Klager havde kendskab til, og viden om
·	Skattestyrelsen lægger fejlagtigt til grund, at det var i 2013 varelageret blev stjålet, uagtet det rettelig var i 2014, hvilket medførte at hele sæsonen 2014 blev mistet. Underskuddene relaterer sig således ikke til manglende rentabilitet m.v., men en udefrakommende begivenhed
·	Virksomheden er ikke af helt underordnet og bagatelagtig karakter, idet virksomheden har haft en ikke helt ubetydelig omsætning og dækningsbidrag
·	Klager vælger at lukke virksomheden ned, da Klager ikke, efter tyveriet af varelageret, har økonomiske midler til at videreføre virksomheden på professionel vis og i fornødent omfang - og idet der ikke var mulighed for at få erstatning for tabet ved tyveriet, uagtet tyven blev pågrebet
·	Skattestyrelsen ses ikke at have anfægtet at [virksomhed2] forud for, at Klager købte virksomheden skulle have været erhvervsmæssig og professionelt drevet

Det er således et faktum, at:

·	Der var udsigt til at virksomheden ville blive overskudsgivende, hvilket [virksomhed2] var, da Klager overtog virksomheden
·	Det underskud Klager oppebar i 2013 ville alene have været forbigående, hvis hele varelageret ikke var blevet stjålet i 2014, således at hele grundlaget for forretningen bortfaldt
·	Klager forud for købet af [virksomhed2] havde kendskab til branchen og driften af den pågældende virksomhed, herunder rentabiliteten m.v. af virksomheden
·	[virksomhed2] havde intensitet og seriøsitet, hvilket følger direkte af den omsætning, der blev oppebåret
·	Driftsformen var sædvanlig for denne type virksomhed, der er meget båret af Internethandel, hvilket allerede følger af, at virksomheden på købstidspunktet i 2013 havde eksisteret siden 2009, og altså havde været i drift igennem en længere periode - og havde givet overskud
·	[virksomhed2] havde en salgsværdi, hvilket allerede følger af, at Klager købte virksomheden af broderen, fremfor blot at lukke virksomheden i 2012 og tage tabet

Samlet set fastholdes det således, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert, og i strid med gældende praksis, herunder Højesterets praksis.

..."

I yderligere supplerende indlæg har repræsentant endvidere anført følgende:

" [person1] har oplyst, at han erindrer det således, at langt det meste af overskuddet blev brugt

i firmaet til at købe varelager for.

Firmaet havde en ret stor kassekredit med 10-12 % i rente, som blev forsøgt nedbragt, så varelageret var ubehæftet, men [person1] bror "kørte kold" i det, hvorefter [person1] overtog det hele.

[person1] oplyser, at han hæftede for kreditten sammen med sin bror, ca. 250.000 kr. i kassekredit. [person1] har yderligere oplyst, at så vidt han husker, så har ingen hævet signifikante summer fra firmakontoen til privat forbrug.

..."

Repræsentanten har som bemærkning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført følgende:

"Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der ikke får os til at ændre vores opfattelse af sagen, ligesom vores anmodning om retsmøde i [by2] fastholdes.

Jeg har efter at have modtaget forslaget sendt dette til [politiet] med henblik på at få aktindsigt i den straffesag, hvor Klagers varelager blev stjålet.

Dette er nu endelig lykkedes, og materialet vedlægges nærværende skrivelse, som bilag 1. Som det fremgår heraf er der klar dokumentation for, at der har været det anførte indbrud, ligesom der skete domsfældelse for hæleri. Det skal bemærkes, at der i sagen både var rejst tiltale for tyveri, og subsidiært hæleri.

Der vedlægges tillige anmeldelsesrapport hvoraf det klart fremgår, at der har været indbrud, ligesom der er en beskrivelse af indretningen af Klagers virksomhed.

Det skal bemærkes, at dette materiale er fremsendt d. 29. december 2020, efter at underteg nede forgæves igennem en lang periode har forsøgt at formå [politiet] til at fremsende det.

***

I relation til henvisningen til SKM 2007.107 Her det væsentligt at holde sig for øje, at der var tale om en aktivitet med horoskoper, og at omsætningen alene var kr. 10.000 i det år, som sagen vedrørte, og at omsætningen i tidligere år også havde været meget beskeden.

I nærværende sag har omsætningen ikke været beskeden, virksomheden har været overskud givende, i 2012, og dertil kommer, at hele varelageret blev stjålet i 2014, hvilket umuliggjorde fortsat drift.

Det fremgår klart af regnskabstallene, at virksomheden er af en væsentlig anden størrelse, end den aktivitet, der blev udøvet i SKM 2007.107 H, ligesom virksomheden efter sin karakter naturligvis havde udsigt til at blive overskudsgivende, da der er tale om en helt almindelig handelsvirksomhed tilrettelagt på sædvanlig vis.

Det forhold, at hele varelageret blev stjålet, må i den forbindelse siges at være upåregneligt i forhold til virksomhedens resultater og drift.

Jeg kan derudover henvise til det allerede anførte i klagen og de supplerende skrivelser."

Repræsentanten har som bemærkning til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

"Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse til forslaget til afgørelse, der ikke får os til at ændre vores opfattelse af sagen, ligesom anmodningen om retsmøde fastholdes.

Jeg har alene den supplerende bemærkning, at jeg kan se, at Skatteankestyrelsen har sendt indstillingen til udtalelse d. 8. februar 2020 og at Skattestyrelsen ikke ses at have bemærkninger til, at der nu foreligger dokumentation for indbruddet, jf. min sidste skrivelse - uagtet dette forhold indgår som en del af Skatteankestyrelsens indstilling."

Repræsentanten har endvidere til Skattestyrelsens fornyede udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

"Jeg har noteret, at Skatteankestyrelsen nu ses at anerkende, at der har været indbrud, som anført og at varelageret blev stjålet, som det har været gjort gældende igennem hele sagens forløb.

Jeg skal for en god ordens skyld fastholde min anmodning om retsmøde, i [by2], idet jeg i øvrigt har følgende supplerende bemærkninger til sagen:

Der ses nu at være en ny begrundelse for, at Klagers virksomhed alligevel ikke skulle have været erhvervsmæssig i 2013 og 2014, selvom det anerkendes, at virksomhed var overskudsgivende i 2012, året inden Klager overtog virksomheden, og at varelageret blev stjålet i påsken 2014.

Klager har således alene drevet virksomheden selvstændigt fra d. 1. januar 2013 og indtil påsken 2014, hvilket må siges at være en meget kort periode for at underkende at virksomheden skulle have udsigt til at blive overskudsgivende.

Dette gælder særligt, da det fremgår af sagen, at Klager overtager et varelager på kr. 219.372 og driftsmidler for kr. 36.053. Der er således ikke tale om en bagatelagtig aktivitet uden aktiver eller omsætning af betydning.

Dette fremgår da også meget klart af regnskabstallene for virksomheden, idet omsætningen i perioden 2009 - 2012 har været på mellem kr. 227.786 og kr. 952.378.

Dertil kommer, at de resultater virksomheden har oppebåret er inkl. alle relevante udgifter, herunder afskrivninger og sædvanlige administrationsomkostninger. Der er således ikke tale om, at virksomhedens resultater er "renset" for sædvanlige virksomhedsomkostninger for at de skal fremtræde bedre, end de reelt set har været, hvis man har taget alle udgifterne med.

Dette er en væsentlig pointe i sagen, idet det meget ofte ses i denne type sager, at de tal der ønskes lagt til grund for, at en virksomhed ikke har haft underskud / underskud af betydning oftest, ikke indeholder f.eks. afskrivninger eller andre relevante udgifter.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Dertil kommer, at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke forholder sig til, at tallene for 2009 og 2010 er påvirket negativt af, at det indgår i virksomhedens resultat, at der er udbetalt løn på kr. 37.125 for hvert af årene. Virksomheden er oprindeligt registreret d. 17/8 2009, og der ses ikke at have været fratrukket udgifter afholdt i privat interesse, som vi jo også ofte ser i denne type sager. Alle udgifterne er erhvervsrelevante.

Som det ses af regnskabstallene, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 3-4 har virksomheden altså efter udbetaling af lønnen på kr. 37.125 for 2010, det første hele driftsår, et mindre underskud på kr. 45.045. underskuddet eksklusive løn til indehaveren var således ca. 8.000 kr., hvilket må siges at være meget godt.

Året efter, 2011, var resultatet positivt med kr. 1.888 efter udbetaling af løn med kr. 37.125, således at virksomheden altså genererede knap 39.000 kr. til indehaveren.

Resultatet for 2012 var i øvrigt negativt påvirket af udgifter til indretning af lejede lokaler med kr. 33.153, men var altså alligevel positiv med kr. 84.945.

Det er herefter mere end vanskeligt at se, hvordan Skatte- og Skatteankestyrelsen kan nå frem til, at der ikke var udsigt til at virksomheden kunne genere et overskud til indehaveren, når indehaverens udkomme i 2010 var på ca. 39.000 og i 2012 84.945.

Der har herefter således kun været negative resultater i 2009 og 2011, forud for at Klageren overtog virksomheden.

Det forhold, at hele Klagers varelager blevet stjålet i påsken 2014, og at han herefter ikke har haft råd til at videreføre virksomheden, siger jo intet om, hvorvidt virksomheden, hvis dette indbrud ikke var sket, havde udsigt til at blive overskudsgivende.

I relation til ovenstående er henvisningen til SKM 2007,107 H faktuelt ikke relevant, idet den vedrørte en aktivitet med horoskoper, hvor der ønskedes fradrag for 2001, hvor aktiviteten havde haft en omsætning på kr. 10.110, og et underskud på kr. -27.076. Aktiviteten var herefter af så fuldstændig underordnet karakter, at den vanskeligt kunne siges at være erhvervsmæssig."

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten nedlagde påstand om, at klagerens virksomhed skal anses for erhvervsmæssig i de omhandlede indkomstår og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, idet han lagde særligt vægt på, at virksomheden, i kraft af dens lokaler på 150 m2 samt en betydelig omsætning, utvivlsomt havde den fornødne intensitet, ligesom han behandlede spørgsmålet om rentabilitet indgående. I den forbindelse præciserede han, at de indsendte driftsregnskaber medtager alle relevante udgifter, herunder udgifter til lønninger i 2009 og 2010 samt udgifter til lejede lokaler i 2012, ligesom han bemærkede, at virksomheden ikke havde økonomi til at indkøbe nye varer efter indbruddet i påsken i 2014.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser og Skatteankestyrelsens indstilling, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen præciserede, at det ikke er dokumenteret, at virksomheden var indrettet således, at der var udsigt til, at den kunne blive rentabel over en længere periode - også på trods af indbruddet i 2014 - ligesom virksomhedens resultater ikke gav mulighed for en rimelig driftsherreløn. Det blev i den forbindelse bemærket, at det alene er de påklagede indkomstår, der er relevante, og at virksomhedens resultater i de foregående år derfor ikke skal tillægges betydning.

Klageren forklarede herefter, at der ved indbruddet blev stjålet i omegnen af 60-70 % af varelageret, samt at der var tale om tyveri af varer, der var nemmest at omsætte. Klageren oplyste endvidere, at han i højsæsonen i april, maj og juni brugte ca. 10-15 timer om ugen i virksomheden og derudover 2-3 timer pr. uge.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Sagen angår, om klagerens virksomhed [virksomhed1] var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand i indkomstårene 2013 og 2014 med underskudsfradrag til følge efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens virksomhed [virksomhed1] er registreret med opstartsdato den 1. april 2012 med aktiviteten handel med ædelmetaller. Det er oplyst, at aktiviteten med handel med ædelmetaller er ophørt med udgangen af 2012. Fra den 1. januar 2013 overtog klageren virksomheden [virksomhed2], som var startet op den 17. august 2009, og førte aktiviteterne vedrørende handel med softguns videre i virksomheden [virksomhed1]. For virksomheden [virksomhed1]s første tre år 2012, 2013 og 2014 har klageren selvangivet underskud på henholdsvis 84.107 kr., 185.297 kr. og 169.874 kr.

Landsskatteretten finder, at virksomheden i perioden 2013-2014 ikke var i en etableringsfase. Det er oplyst, at klageren og hans bror drev virksomheden [virksomhed2] sammen, før klageren overtog virksomheden, og at klageren hæftede på lige fod med sin bror. Uagtet at forholdet ikke er dokumenteret, og at virksomheden formelt set ikke blev drevet som et I/S, lægger retten vægt på, at klageren, efter det oplyste, har haft indgående kendskab til virksomhedens drift inden overtagelsen i 2013.

Retten anser herefter ikke virksomheden for at være erhvervsmæssig. Efter det oplyste om den overtagne virksomhed, herunder de forelagte regnskaber, har der alene været et overskud i 2012, som kunne dække en driftsherreløn til den tidligere ejer samt klageren som medhjælp. Efter lønudgift til ansat(-te) i 2010 på 37.125 kr. udgør overskud til driftsherren 1.888 kr. Retten finder, at et overskud på 1.888 kr. ikke levner plads til en passende driftsherreløn.

Med de foreliggende oplysninger var der i de påklagede indkomstår således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Tyveriet af varelageret i 2014, kan ikke føre til andet resultat, da regnskaberne ikke giver grundlag for at antage, at virksomheden i tilfælde af, at der ikke var sket tyveri af varelageret, ville have udviklet sig således, at den kunne give en rimelig fortjeneste. Retten har herved henset til resultatet for 2013, herunder det beskedne dækningsbidrag samt til resultaterne i tidligere år for den overtagne virksomhed. Retten finder således, at der ikke er fremlagt oplysninger, som kan sandsynliggøre, at driften ville have udviklet sig rentabelt, såfremt driften af virksomheden var blevet fortsat.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2014. Der kan således ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 185.297 kr. i indkomståret 2013 og 169.874 kr. i indkomståret 2014.

Da virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.