Kendelse af 02-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen

0 kr.

594.210 kr.

0 kr.

Fradrag for tab på debitor

0 kr.

8.970.920 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] ApS (cvr [...1]) beskæftiger sig med avl og pelsning af mink. Selskabets minkfarm lå på adressen [adresse1], [by1]. Selskabet pelser både egne mink og mink fra andre minkavlere. Selskabet oplyste på et møde med SKAT den 10. juni 2015, at selskabet på daværende tidspunkt var under afvikling. [virksomhed2] ApS (cvr [...2]) overtog pr. 1. februar 2015 selskabets aktiviteter.

Selskabet har i løbet af 2014 haft fem ansatte: [person1], [person2], [person3], [person4] og [person5]. [person1] og [person2] forestod også ledelsen af selskabet.

Selskabet var ejet af [virksomhed13] og [virksomhed3] ApS. [virksomhed13] var ejet af [person1].

[virksomhed13] ejede tillige minkfarmen [virksomhed4] i Litauen. [virksomhed13] var endvidere hovedaktionær i [virksomhed5] i Litauen.

Selskabet entrerede med tre forskellige virksomheder fra Litauen. Alle tre virksomheder forestod pasningen af selskabets minkfarm i Danmark. Det drejede sig om selskaberne: [virksomhed4] (koncernforbundet), [virksomhed5] (koncernforbundet) og [virksomhed6].

I forbindelse med en landsdækkende kontrolaktion vedrørende ”social dumping” har SKAT og Arbejdstilsynet den 19. november 2014 været på kontrolbesøg i virksomheden. [person1] oplyste, at der på daværende tidspunkt, hvor det var højsæson for pelsning af mink, arbejdede 22 personer på minkfarmen fra de 3 litauiske virksomheder.

Fratrukne udgifter vedrørende pasning af selskabets mink i Litauen

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen på i alt 594.210 kr.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at selskabet også entrerede med virksomheden [virksomhed7] fra Litauen. SKAT oplyser, at det af [virksomhed7] hjemmeside fremgik, at virksomheden beskæftigede sig med arbejdsformidling. [virksomhed7] havde udover den litauiske ejer, [person6], også to danske ejere, [person7] og [person8]. [person6] stod for driften af virksomheden.

[virksomhed7] har i en periode på cirka 31/2 måned i 2014 forestået pasning m.v. af cirka 3.000 stk. af selskabets mink. Pasningen foregik ifølge selskabets oplysninger på [virksomhed7] adresse i Litauen. Selskabet har i den forbindelse fratrukket 3 fakturaer fra [virksomhed7] på i alt 594.210 kr.

De 3 fakturaer er for juni, juli, august og delvis september 2014. Ydelsen er ikke specificeret, men alene betegnet ”mink care”. Ifølge selskabets oplysninger blev udsættertæver fragtet fra selskabet til Litauen i maj og juni måned 2014. [virksomhed7] har forestået fragten, og udgiften hertil er med i første faktura. Revisor har på forespørgsel oplyst, at ydelsen dækkede foder, pasning, staldplads og transport, alt var inkluderet.

[virksomhed7] havde ifølge selskabets oplysninger ingen sammenhæng med koncernselskabet [virksomhed4], hvis minkfarm også lå i Litauen. Pelsning af minkene blev foretaget i Litauen og skindene blev afhentet af transportfirmaet [virksomhed8].[virksomhed9] (pelsauktionshus) forestod opsamlingen af skind fra de Baltiske lande.

SKAT har oplyst, at der af bogføringen for september 2014 på konto for minkskind, fremgår indtægter fra [virksomhed9] på 6.089 stk. afhændede skind. Det ses ikke om en del af denne indtægt vedrører betaling for omtalte skind fra Litauen.

Som dokumentation for den faktiske betaling, bad SKAT om bankbilag, idet modtagers kontonummer ikke fremgår af bankkontoudtogene. Selskabet fremsendte på ny bankkontoudtog, uden at vedlægge underbilag.

SKAT anmodede om de originale fakturaer fra [virksomhed7]. Hertil svarede selskabet, at alle fakturaer kom på mail.

Repræsentanten har sammen med klagen vedlagt følgende bilag:

2 EU certifikater til brug for samhandel. Det fremgår af certifikaterne, at det drejer sig om 2 transporter på hver 2.000 mink fra selskabets adresse i Danmark til [virksomhed7], [adresse2], [by2] i Litauen, henholdsvis den 27. maj 2014 og den 24. juni 2014.

E-mail korrespondance mellem ”[virksomhed10]” i [by3] og [person1]. Korrespondancen vedrører dyrlægetilsyn den 26. maj 2014 og den 23. juni 2014 i forbindelse med transport af 2 x 2.000 minktæver, der skulle fragtes fra selskabets adresse i Danmark til i [virksomhed7] i Litauen.

2 erklæringer fra [virksomhed7]:

”Som medejer af [virksomhed7], kan jeg oplyse vedrørende fakturanr. [...1], [...2] og [...3] er de alle originale som er tilsendt.

Mink Care står for, transport af mink til [virksomhed7], pasning af mink, foder til mink, pelsning af mink, påsætning af taloner til pelsauktion.

Med Venlig hilsen/ Best regards

Owner/CEO

[person7]”

Erklæring (oversat til dansk):

”...

Erklæring 2016-10-08 [by2]

[virksomhed1] ApS har betalt for fakturaerne [...1], [...2], [...3]

Direktør [person6]

Skatteankestyrelsen har den 3. maj 2019 anmodet repræsentanten om dokumentation for fratrukne udgifter vedrørende pasning af selskabets mink i Litauen. Repræsentanten blev anmodet om at sendes følgende oplysninger:

1. Pasningen foregik ifølge selskabets oplysninger på [virksomhed7] adresse i Litauen. SKAT oplyser, at det af [virksomhed7] hjemmeside fremgik, at virksomheden beskæftigede sig med arbejdsformidling. Ifølge Google Maps er [virksomhed7] beliggende i bymæssig bebyggelse på adressen [adresse2], [by2]. På den baggrund bedes det nærmere dokumenteret, hvor selskabets mink blev passet.
2. Selskabet bedes nærmere redegøre for, hvorfor der er en difference imellem de mink selskabet har sendt til Litauen og de mink det oplyses, at [virksomhed7] har passet.
3. SKAT har modtaget kontoudskrifter fra [finans1], hvor det fremgår, at selskabet har overført de 3 fakturabeløb til udlandet. Af kontoudskrifterne fremgår ikke en nærmere identifikation af modtageren af overførslerne. Selskabet bedes derfor fremsende dokumentation for, hvem der har modtaget pengeoverførslerne i form af bankbilag m.v., hvoraf modtagerens navn, bank og bankkonto fremgår.
4. Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabets mink blev pelset i september 2014 i Litauen, og der blev sat taloner på skindene. Skindene blev afhentet af [virksomhed8][virksomhed9] stod for opsamlingen i de baltiske lande, dvs. skindene blev indleveret til [virksomhed9]. Selskabet bedes fremsende dokumentation for, at selskabets skind (fra de mink, der blev passet af [virksomhed7]), blev afhentet af [virksomhed8] og opsamlet / indleveret til [virksomhed9].
5. Selskabet bedes endvidere fremsende dokumentation for, at indtægterne fra salget af skindene (fra de mink, der blev passet af [virksomhed7]) er indtægtsført i selskabets regnskab.

Anmodningen er ubesvaret.

Fradrag for tab på debitor

Det fremgår af SKATs oplysninger, at der under punkt 6 i regnskabet er fratrukket andre eksterne omkostninger med 10.072.202 kr. Beløbet indeholder regulering af hensættelse til imødegåelse af tab på fordringer på 7.176.736 kr. Hensættelsen er beregnet med 80 % af 8.970.920 kr. Tilgodehavendet på 8.970.920 kr. vedrører salg af mink til [virksomhed11] Ltd i Canada.

Selskabet indgik i 2013 en salgsaftale med [virksomhed11] Ltd om salg af 7.700 mink. Aftalen er benævnt ”Contract for the purchase of animals 2013/2014 season”. Køberen har underskrevet aftalen den 22. oktober 2013.

Ifølge aftalen skulle 7.700 mink leveres i april måned 2014 i [Lufthavn1]. Risikoen overgik til køberen ved leveringen i lufthavnen. Prisen blev aftalt til 11.080.000 kr., hvoraf 10 % skulle betales den 1. december 2013, 25 % skulle betales umiddelbart efter februar auktionen og resten skulle betales 2 dage før afsendelsen. [virksomhed9] stod for betalingen til sælger henholdsvis den 1. december 2013, ”aftalt dag” efter februar auktionen og før afsendelsen. Sælgeren tilbød dyre transportkasser for 60 kr. pr. ”rum”. Det fremgår endvidere af salgsaftalen, at dyrene senest på leveringstidspunktet skulle være blodtestet. Eventuelle uenigheder skulle løses ved en ”dansk lokalitet”.

Af selskabets kundekontokort for [virksomhed11] Ltd fremgår, at der var indbetalt a/conto beløb 2 gange med henholdsvis 1.108.000 kr. den 2. juni 2013 og 1.001.080 kr. den 31. marts 2014.

Ifølge repræsentanten blev der efterfølgende indgået en ny aftale mellem selskabet og [virksomhed11] Ltd[virksomhed9] var ikke en del af den nye aftale, og indestod ikke for betalingerne. Om aftalens indhold henviser repræsentanten til indholdet i en mail af den 20. marts 2014.

På mailen, der er sendt fra [person1] til [person1], er skrevet med håndskrift ”Ny aftale uden [virksomhed9]”. Af mailen fremgår, at den samlede købesum udgjorde 11.080.000 kr. Selskabet skulle sende 7.700 hunner til [virksomhed12] den 12. april 2014. [virksomhed11] Ltd havde på forhånd betalt 1.108.000 kr. Selskabet havde stadig 9.972.000 kr. til gode af købesummen, samt for transportkasser, i alt 10.434.000 kr. [virksomhed11] Ltd skulle betale 1.5000.000 kr. henholdsvis den 1. april 2014, 1. juni 2014, 1. august 2014 og 1. oktober 2014. Hvis selskabet fik resten af tilgodehavendet på 3.972.000 kr. den 15. februar 2015 ville transportkasserne være gratis.

Det fremgår endvidere af mailen, at [virksomhed11] Ltd ikke kunne foretage nye investeringer, før selskabet havde modtaget hele tilgodehavendet. Selskabet skulle have et budget for [virksomhed11] Ltd for 2014 og 2015.

Af sagsmaterialet fremgår en faktura dateret den 12. april 2014. Det fremgår af fakturaen, at selskabet solgte 3 forskellige slags hunner (3.000 stk. Palomino, 3.000 stk. White og 1.700 stk. Pearl) til [virksomhed11] Ltd Fakturabeløbet udgjorde 11.080.000 kr. Det fremgår, at der allerede var betalt 1.100.000 kr., og at det resterende beløb til betaling udgjorde 9.980.000 kr.

Af mail fra den 20. februar 2015 fra selskabets advokat til [virksomhed11] Ltd’s advokat fremgår bl.a., at de solgte mink var udsat for høj varme under flyvningen til Canada, hvilket forårsagede at mange af dem døde eller aborterede.

Det fremgår endvidere, at den finansielle situation for [virksomhed11] Ltd var blevet forværret i perioden fra aftalen i oktober 2013 og til leveringstidspunktet. I den forbindelse blev der indgået en ny aftale den 7. april 2014. [virksomhed11] Ltd har under et besøg, foretaget af [person2], efterspurgt et betydeligt nedslag i selskabets krav.

Endvidere fremgår det af mailen, at grundet [virksomhed11] Ltd mangel på samarbejdsvilje, har selskabet valgt formelt at rejse det totale krav på 11.267.500 kr. mod [virksomhed11] Ltd Kravet indeholder omkostninger vedrørende forsinkelse af flyafgangen, transportkasser, ekstra forsendelsesomkostninger, advokatudgifter og renter.

SKAT har oplyst, at den omtalte aftale af den 7. april 2014 ikke er modtaget i SKAT.

Den 22. oktober 2015 rejste selskabet, via en canadisk domstol, officielt krav mod [virksomhed11] Ltd.

Urevideret regnskab for [virksomhed11] Ltd for 2014 og 2015 blev fremsendt til selskabet den 14. januar 2016. SKAT har oplyst, at regnskabet udviser et mindre overskud for 2014 og et underskud for 2015.

Af mail fra den 20. januar 2016 fra selskabets danske advokat til selskabets canadiske advokat, fremgår, at det var advokatens opfattelse, at den bedste mulighed på daværende tidspunkt, var at få [virksomhed11] Ltd / ejer til at udstede en veksel på det fulde krav, og få denne tinglyst med sikkerhed i farmen. Advokaten ville anbefale selskabet, at køre sagen videre på dette grundlag. Uddrag af mailen:

”...

Dear [person9];

Thank you for your legal analysis.

Although not very encouraging I think that you may be right in saying that our best option right now is to lift the current pleading upon (i) obtaining from [virksomhed11] a promissory note in the amount claimed, (ii) Get [person10] to personally sign adhere to the promissory note and (iii) get a registered security on the farm.

I will recommend to [person2] and [person1] that we proceed this way, although not ideal.

...”

I en mail af den 30. juni 2016 fra selskabets advokat til selskabet fremgår følgende (uddrag):

”...

Jeg er enig i, at det bedste p.t. forekommer at være at der laves en aftale om at der fra [virksomhed11] sendes et fly afsted til en køber og således at købesummen betales til [virksomhed1] ApS.

Det skal forinden sådan aftale indgås afklares om (i) minkene er pantsatte og (ii) om en sådan aftale vil kollidere med [person10]s nuværende aftaler med enten [virksomhed9] eller [x1] auktionen.

Jeg vil foreslå, at [person2] fortsætter med at presse [person10] og at [person2] tager til Canada igen for at indgå den ovenfor skitserede aftale... ”

I mail fra den 19. september 2016, meddelte selskabets revisor, at det var selskabets opfattelse, at debitor, allerede i 2014, ikke har haft evne og vilje til at betale det skyldige beløb og anmodede SKAT om nedsættelse af den selvangivne indkomst med 1.794.184 kr. Beløbet udgør forskellen imellem det samlede tilgodehavende hos [virksomhed11] Ltd og det allerede fratrukne beløb vedrørende denne debitor.

I mail fra den 14. december 2016 fra selskabets advokat til selskabet fremgår det bl.a., at advokaten på daværende tidspunkt ikke mente, at [virksomhed9] kunne gøres ansvarlig for tabet.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen og tab på en debitor på henholdsvis 594.210 kr. og 8.970.920 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Fradrag for udgifter vedrørende pasning af selskabets mink i Litauen

”...

Efter en samlet vurdering af punkterne, anført under faktiske forhold, anses de fratrukne udgifter til [virksomhed7] på kr. 594.210,-, ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, ligesom indholdet af aftalen mellem selskabet og [virksomhed7] ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Konklusion: selskabets skattepligtige indkomst forhøjes således med kr. 594.210.

Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på:

At den udenlandske virksomhed ifølge hjemmesiden beskæftiger sig med arbejdsformidling.
Udbedt sundhedscertifikat udstedt ved udførslen af minkene er ikke fremsendt, da det ifølge oplysninger ikke er i behold i selskabet. Som det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om veterinærkontrol, skal eksportøren i forbindelse med udførsel af levende dyr registreres og have modtaget en bekræftelse fra Fødevarestyrelsen inden udførsel påbegyndes. Eksportøren skal føre optegnelser over udførsler, indeholdende oplysninger om dato, antal, dyreart, afsender, afsendelsessted, dyrenes oprindelsessted, modtager, bestemmelsessted. Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år.
Som anført ovenfor, burde selskabet være i besiddelse af dokumentation for udførslen. Disse er imidlertid ikke fremsendt.
Fakturaerne opfylder ikke specifikationskravene, for så vidt angår, hvad ydelsen ”mink care” indeholder. Ligeledes fremgår det ikke hvor arbejdet er udført.
Indtægter fra salget af skindene fra de eksporterede mink, kan ikke afstemmes med bogførte indtægter i september 2014, idet der afregnes samlet for 6.089 stk.
Betaling til [virksomhed7] er ikke dokumenteret, da udbedte bankbilag (overførselsbilag) ikke er fremsendt.
[virksomhed7] bankkontonummer fremgår ikke af fremsendte bankkontoudtog.
Uanset at [virksomhed7] fremsender fakturaerne pr. mails, antages det, at der i sådanne tilfælde forefindes original fakturaer hos leverandøren.

...”

Fradrag for hensættelse til imødegåelse af tab på debitor

”...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, indeholder ikke hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser. Driftsudgifter kan først fratrækkes, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgifterne kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag. Der er dog den undtagelse, at der under visse omstændigheder kan hensættes til garantiforpligtelser.

Det forventede tab på fordringen vedrørende er således ikke fradragsberettiget, før det er endeligt konstateret og kan gøres endeligt op.

...

Af modtaget korrespondance fra den 20.01.2016 mellem selskabets advokat og advokat ses det, at selskabet bliver anbefalet at få en veksel på kravet og få denne registreret med sikkerhed i Da SKAT ikke har modtaget efterfølgende korrespondance, vides det ikke hvorvidt selskabet har fulgt anbefalingen.

Det kan dog konstateres, at det fulde krav stadig eksisterer primo 2016. Det eventuelle tab vil derfor tidligst være fradragsberettiget i 2016, og størrelsen af tabet vil være afhængig af, hvilke tiltag der gøres fra side med hensyn til betaling m.v.

I øvrigt foreligger der ikke dokumentation for, at selskabet har gjort krav mod [virksomhed9], selvom [virksomhed9] er nævnt i kontrakten af 22.10.2013, som den part der forestår betalingen til sælger.

Konklusion: selskabets skattepligtige indkomst forhøjes således med hensættelse til forventet tab på

kr. 7.176.736.

...”

SKATs udtalelse af 9. februar 2017:

”...

Klagepunkt 1: Fremmede arbejde, 594.210 kr.

...

SKAT har ikke anerkendt fradrag for udgiften, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret at udgiften vedrører pasning af selskabets mink hos [virksomhed7].

Der skal henses til nedenstående:

[person1], der er ejer [virksomhed1] ApS, ejer ligeledes en minkfarm i Litauen [virksomhed4]. Det kan derfor ikke udelukkes at fakturaerne fra [virksomhed7] vedrørende pasning af dyr på [person1]s minkfarm i Litauen.

I sagsfremstillingen under punktet SKATs bemærkninger og begrundelse, bemærker SKAT at fakturaerne fra [virksomhed7], Litauen, ikke indeholder oplysninger om hvor arbejdet "mink care" er udført.

Det fremgår af [virksomhed7] hjemmeside, at de beskæftiger sig med "Employment Services" dvs. arbejdsformidling. Det virker umiddelbart ikke sandsynligt at arbejdet med pasning af mink, er foregået på formidlingskontorets adresse i Litauen.

Udover "mink care" har "[virksomhed7]" forestået fragten af dyrene fra Danmark til Litauen. Det kan ikke udelukkes at dyrene er fragtet videre fra [virksomhed7] (formidlingsvirksomhed) til [virksomhed4] (driftsvirksomhed/minkfarm).

I sagsfremstillingen under punktet SKATs bemærkninger og begrundelse, fremgår det, at der i fakturaerne fra [virksomhed7], mangler nærmere specifikation af hvilke ydelser "mink care" dækker.

Det fremgår af [virksomhed7] hjemmeside, at de beskæftiger sig med "Employment Services" dvs. arbejdsformidling/vikarbureau, hvoraf det må udledes, at de ydelser der leveres er formidling af arbejdskraft.

Såfremt ydelsen fra [virksomhed7] udgør arbejdskraft, kan det ikke udelukkes at arbejdskraften er anvendt i forbindelse med driften af minkfarmen [virksomhed1] ApS i Danmark, hvormed der bør indeholdes arbejdsudlejeskat, når indlejning af arbejdskraft sker fra et vikarbureau (udlejning af arme og ben).

[virksomhed1] ApS har i 2014, og tidligere år, benyttet udenlandsk arbejdskraft, da man har entreret med 3 forskellige Litauiske virksomheder, hvor den ene er [virksomhed4]. Her har man ikke statueret arbejdsudleje, da de Litauiske virksomheder selvstændigt har overtaget ansvaret og afholdt udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse/driften af minkfarmen i Danmark.

([virksomhed1] ApS er i under afvikling i 2015. Driften er overtaget af et nyt selskab: "[virksomhed2] - der 100 % ejes af [person1]. SKAT har for sidstnævnte selskab statueret arbejdsudleje fra og med 2015).

Der er interessesammenfald i og med at [person1] er med i ejerkredsen i såvel den danske minkfarm [virksomhed1] ApS som i minkfarmen [virksomhed4], Litauen, dette kan afstedkomme, at der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i sagen, for så vidt angår antallet af mink der er fragtet til Litauen. Ifølge sagens faktiske oplysninger har [virksomhed1] ApS oplyst, at pasning af dyr i Litauen vedrørte ca. 3.000 stk., men ifølge fragtpapirerne (indsendt med klagen til LSR) ses der at være fragtet 2 x 2.000 eller i alt 4.000 stk.

Endeligt skal bemærkes, at klager fortsat ikke har indsendt fyldestgørende dokumentation, i form at underliggende bankbilag, for hvem der er modtager af pengeoverførslerne til udlandet.

Som det fremgår af sagsfremstillingen kan salget af de mink, der er sendt til pasning/pelsning i Litauen, ikke følges i en sådan grad at det kan konstateres at sælger af disse mink indgår i selskabets samlede salg af mink. Det kan således ikke udelukkes at de omhandlede 4.000 stk. mink er afhændet i Litauen.

Klagepunkt 2: Tab på debitorer, 7.176.736 kr./ 8.970.920 kr.

SKATs bemærkninger:

Der er ikke indkommet nye oplysninger/dokumentationer der ændrer SKATs indstilling. Der er ikke i skattelovgivningen fradrag for hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer. I 2016 drøfter man stadig at der eksisterer et krav, ligesom der ikke er foretaget noget retsligt skridt for at få indkrævet tilgodehavendet- således er tabet ikke konstateret i 2014.

...”

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen og tab på en debitor på henholdsvis 594.210 kr. og 8.970.920 kr. i indkomståret 2014.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Klage over afgørelse om fremmed arbejde kr. 594.210

Afgørelsen bedes nedsat med kr. 594.210.

Bilag Danish Veterinary Certifikat til brug ved Samhandel (Sendt til SKAT 19.09.16) Pasning af mink i Litauen: Hermed Certifikat til brug ved Samhandel

Bilag [...] 1: (Sendt til SKAT 09.10.16) Erklæring vedr. betaling af faktura Specifikation af pasning af mink:

Certifikat til brug ved Samhandel, hvor det fremgår at mink er sendt fra bedrift i Danmark til bedrift Litauen.

Klage over tab på debitorer 7.176.736 / 8.970.920

Afgørelsen bedes nedsat med kr. 8.970.920.

Bilag [...] 2: Ny aftale 2014, uden [virksomhed9] Samt advokat emails.

Tab på fordringer: (Sendt til SKAT 09.10.16)

Det er vores opfattelse at debitor, i allerede 2014, ikke har haft evne til at betale det skyldige beløb, pga. drastisk fald på skindpriserne. Derfor skal vi anmode om nedsættelse af indkomst med kr. 1.794.184, (8.970.920 - 7.176.736 = 1.794.184)

[virksomhed9] er ikke med på den nye aftale, og indestår ikke for betalinger.

Der er ikke udstedt veksel, da der ikke er nogen bank der vil indestående/indløse den.

...”

Materialet, der er vedlagt klagen, er beskrevet under fakta.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fratrukne udgifter vedrørende pasning af selskabets mink i Litauen

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen på i alt 594.210 kr.

Som dokumentation for udgiften har selskabet bl.a. fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed7], [adresse2], [by2] Litauen, på i alt 594.210 kr. Selskabet har også fremlagt 2 EU certifikater, der vedrører 2 transporter af hver 2.000 mink fra selskabets adresse i Danmark til [virksomhed7], [adresse2], [by2] Litauen, henholdsvis den 27. maj 2014 og den 24. juni 2014. Endvidere har selskabet fremlagt erklæringer fra [virksomhed7] om, at fakturaerne er betalt, og at de fakturerede beløb drejer sig om transport af mink til [virksomhed7], pasning af mink, foder til mink, pelsning af mink, påsætning af taloner på skind til pelsauktion.

Pasningen af selskabets mink foregik ifølge selskabets oplysninger på [virksomhed7] adresse i Litauen. SKAT har oplyst, at det af [virksomhed7] hjemmeside fremgik, at virksomheden beskæftigede sig med arbejdsformidling. Ifølge Google Maps er [virksomhed7] beliggende i bymæssig bebyggelse på adressen [adresse2], [by2]. Det er endvidere oplyst, at [virksomhed1] ApS var koncernforbundet med minkfarmen [virksomhed4] i Litauen.

Som følge heraf har Skatteankestyrelsen i maj 2019 bl.a. anmodet repræsentanten om dokumentation for, hvor selskabets mink blev passet samt dokumentation for pengeoverførslerne på i alt 594.210 kr., hvoraf modtagerens navn, bank og bankkonto fremgår. Endvidere blev repræsentanten anmodet om, at dokumentere, at indtægterne fra salget af skindene (fra de mink, der blev passet i Litauen) er indtægtsført i selskabets regnskab. Anmodningen er ubesvaret.

På det grundlag anser retten ikke det fratrukne beløb på 594.210 kr. for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, og beløbet er derfor ikke fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for tab på debitor

Ifølge kursgevinstlovens § 3 kan tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138 ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.

Konstateringen af et tab på debitorer, eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket et beløb vedrørende hensættelse til imødegåelse af tab på fordringer på 7.176.736 kr. Fradraget drejer sig om tab på debitor [virksomhed11] Ltd i Canada i forbindelse med salg af 7.700 mink. Under sagens behandling i SKAT har repræsentanten anmodet om, at fradraget forøges til 8.970.920 kr.

Retten bemærker, at statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a samt kursgevinstlovens § 3, ikke giver hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser vedrørende et forventet tab på en fordring. Fradrag for tab på forretningsdebitorer forudsætter, at tabet kan gøres op, og at tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt i indkomståret.

Retten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er konstateret et tab i indkomståret 2014, og at et tab kan gøres endeligt op i dette indkomstår vedrørende [virksomhed11] Ltd

Retten lægger vægt på, at selskabet efter indkomstårets udløb udøver bestræbelser på at inddrive fordringen. Således rejste selskabet den 22. oktober 2015, via en canadisk domstol, officielt et krav mod [virksomhed11] Ltd. Det fremgår også af en mail af den 20. januar 2016 fra selskabets danske advokat til selskabets canadiske advokat, at den bedste mulighed på daværende tidspunkt, efter advokatens opfattelse var, at få [virksomhed11]Ltd / ejer til at udstede en veksel på det fulde krav, og få denne tinglyst med sikkerhed i farmen. Det fremgår endvidere af en mail af den 30. juni 2016, at selskabet på daværende tidspunkt arbejdede på at indgå en aftale med debitor om det skyldige beløb.

Retten finder derfor ikke, at der kan godkendes fradrag for tab vedrørende [virksomhed11] Ltd i indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.