Kendelse af 24-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 17-0028741

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Maskeret udbytte

546.738 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2013

Maskeret udbytte

363.000 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2014

Maskeret udbytte

82.500 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, var via et holdingselskab aktionær i aktieselskabet [virksomhed1] A/S, herefter selskabet, cvr-nr. [...1], som blev stiftet den 15. juni 1998. Klageren var i de påklagede indkomstår en del af direktionen.

Selskabet er registreret under branchekode ”432200 VVS- og blikkenslagerforretninger”. Selskabets formål er at drive virksomhed inden for vvs-branchen samt entreprenør- og ingeniørvirksomhed. Selskabet har forskellige binavne, herunder [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S samt [virksomhed4] A/S.

Selskabet blev stiftet af [person2], herefter [person2]. Indtil den 24. november 2015 sad [person2] i direktionen sammen med klageren og underdirektør [person3], herefter [person3].

[person2] fratrådte direktionen og stoppede i selskabet den 24. november 2015.

Selskabet har i den påklagede indkomstperiode været registreret med 50 - 199 ansatte.

Ejerforholdet i selskabet i de påklagede indkomstår var således, at [person3] ejede 20 % af selskabet gennem [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...2], hvori han var den ultimative ejer. Klageren ejede 40 % gennem [virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...3], hvori han var den ultimative ejer. [person2] ejede ligeledes 40 % af selskabet gennem [virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...4], hvori han var den ultimative ejer.

SKAT har for indkomstårene 2011 - 2014 nægtet selskabet fradrag for i alt 2.480.593,75 kr. inkl. moms, for udgifter til underleverandøren [virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8]. SKAT har nægtet fradrag for nogle af udgifterne til [virksomhed8], idet SKAT mener, at 34 af fakturaerne er fiktive, og at overførslerne for disse dermed ikke er afholdt i selskabets interesse, men i klagerens.

Klageren har under en afhøring den 2. november 2015 oplyst til politiet, at hans rolle i selskabet var personaleansvar samt at han stod for anlægsafdelingen. Klageren oplyste, at [virksomhed8] mest varetog ”arme og ben” opgaver, som blandt andet at bære radiatorer, nedløbsrør, rør, vinduer, etc. op og ned. Arbejdet [virksomhed8] udførte for selskabet, var arbejde, som ikke krævede ikke uddannelse, men mandekraft. Klageren oplyste i politiafhøringen at han ikke kendte den tidligere direktør i [virksomhed8], [person4], herefter [person4], privat, men at han har mødt ham en eller to gange. Klageren oplyste endvidere, at [person2] kendte mange personer på [by1] og klageren kunne dermed ikke afvise, at [person2] kender [person4] privat.

Klagerens repræsentant har til mødet med Skatteankestyrelsen den 17. september 2019 oplyst, at hverken klageren eller de to øvrige aktionærer har en interesse i fodbold.

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed8] blev stiftet den 1. juli 1997 og er registreret under branchekode ”494200 Flytteforretninger”. [virksomhed8]s formål er at drive virksomhed inden for transportbranchen og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed8] har tidligere været et aktieselskab, men blev den 21. december 2018 omdannet til et anpartsselskab.

[virksomhed8] blev stiftet af [person4], som også var direktør. Den 3. juni 2015 fratrådte [person4] som direktør og [person5], herefter [person5], indtrådte.

[virksomhed8] har i de påklagede indkomstår været registreret med 5-19 ansatte. Der er ikke indgået skriftlige aftaler vedrørende underleverancer mellem selskabet og [virksomhed8], idet der har været tale om mundtlige aftaler mellem selskabet og [person4]. Der foreligger heller ikke timesedler eller anden lignende dokumentation.

[person4] indgav den 8. juli 2015 en selvanmeldelse til [by2] Politi, hvori han oplyste, at han havde udstedt fiktive fakturaer via [virksomhed8]. SKAT modtog kopi af selvanmeldelsen den 1. september 2015. Beløbene for de fiktive fakturaer var indsat på [person4]s private konto i [finans1], kontonummer [...01].

[person4] oplyste i sin selvanmeldelse, at faktureringen ikke vedrørte ydelser, som [virksomhed8] havde foretaget.

I forbindelse med afvisningen af de 34 fakturaer, som var udstedt af [virksomhed8], påpegede SKAT, at flere af fakturaerne var udstedt den samme dato, samt at det samlede beløb i flere tilfælde udgør 137.500 kr. inkl. moms på disse dage.

[person4] har endvidere forklaret, at han skrev sit private kontonummer på en gul post-it og satte på den fiktive faktura. Ved politiafhøring den 30. september 2015 oplyste [person4], at han var nære bekendte med ejerne af de virksomheder, som han udstedte fiktive fakturaer til. Endvidere oplyste han, at ejerne var bekendt med, at beløbene blev overført til hans private konto og ikke til [virksomhed8]s konto.

[person4] har forklaret, at han brugte pengene på spillegæld, lån til venner og på at redde [fodboldklub1].

SKAT afholdt møde med [virksomhed8] den 16. marts 2016 vedrørende [person4]s selvanmeldelse.

Den 12. april 2016 modtog SKAT en kopi af afhøringsrapporter og den 18. maj 2016 modtog SKAT senest oplysninger fra [virksomhed8].

SKAT foretog kontrolbesøg i selskabet den 26. april 2016. Kontrollen blev afsluttet den 27. april 2017. Forud for kontrollen anmodede SKAT selskabet om følgende oplysninger for vurdering af selskabets sag:.

  1. skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, SMS-korrespondancer eller andet, som kunne dokumentere, at leverancerne med [virksomhed8] havde fundet sted vedrørende de afviste fakturaer.

Såfremt selskabet ikke lå inde med sådanne informationer, anmodede SKAT om:

  1. Oplysninger om navne på de medarbejdere fra selskabet, som havde været til stede på arbejdspladsen under arbejdets udførelse. Herunder oplysninger om de tilsynsførende medarbejdere.
  1. Oplysninger om hvordan fakturaerne er tilgået selskabet samt navnene på de personer i selskabet, som har modtaget fakturaerne fra [virksomhed8].
  1. Oplysninger om hvem i selskabet, som har godkendt de pågældende fakturaer til betalingen samt grundlaget for betalingen.
  1. Oplysninger om kendskab eller navne på de medarbejdere fra [virksomhed8], som har leveret det arbejde, som fremgår af fakturaerne samt datoer og adresser for udførelsen af arbejdet.

SKAT fik svar på disse anmodninger på sit kontrolbesøg den 26. - 27. april 2016.

Den 13. maj 2016 udsendte SKAT et brev vedrørende kontrollens gennemførelse til selskabet. Af dette fremgår:

”Der blev på mødet ikke udleveret oplysninger vedrørende ovenstående punkt 1, da virksomheden ikke havde noget konkret på skrift eller lignende herom. Det blev oplyst, at dette skyldtes, at alt vedrørende de afviste fakturaer blev aftalt mundligt hovedsageligt med [person4] fra [virksomhed8] A/S, men muligvis også en der hed [person6]. Det blev oplyst, at det var meget almindeligt, at aftaler blev indgået mundligt inden for branchen.

Vedrørende punkt 2, blev der til SKAT udleveret en liste med navne på byggeledere og formænd for de enkelte byggesager. Aftalerne med [virksomhed8] A/S kunne være indgået af både [person2], [person1], [person3] eller formændene på sagerne. Det var ikke muligt konkret at oplyse, hvem der havde indgået de enkelte aftaler. Det var dog primært [person2], der kendte [person4] fra [virksomhed8] A/S.

Vedrørende punkt 3, blev det oplyst, at langt hovedparten af de afviste fakturaer var afleveret personligt til enten kontoret eller til direktionsmedlemmerne i [virksomhed1] af [person4]. Det blev oplyst, at [person4] ikke var digital. Enkelte fakturaer kunne også være afleveret i postkassen af [person4], da han kom forbi i ny og næ og havde kontor tæt på [virksomhed1]. De øvrige fakturaer som ikke var afvist af [virksomhed8] A/S var normalt sendt pr. post /mail.

Vedrørende punkt 4, blev det oplyst, at alle fakturaer skulle attesteres inden betalingen måtte ske.

Betalingen stod bogholderen for. Der blev præciseret, at der ikke måtte ske betaling inden attestation. Attestation var sket af enten [person2], [person1] og [person3] (direktionen). Omkring betalingerne heraf blev det oplyst, at [person4] fra [virksomhed8] A/S havde rykket for hurtig betaling af de pågældende fakturaer, hvilket var årsag til at betaling var sket så hurtigt (i mange tilfælde samme dag som udstedelsesdatoen). [person2] eller andre i direktionen godkendte således fakturaen forud for betalingen ved at give instruks til bogholderiet herom, f.eks. fremgår [person2]s underskrift af faktura 4335 som eksempel herpå. Der er på fakturaerne påsat en post-it mærkat, hvorpå der er anført et andet betalings kontonr. end det, der fremgår af brevlogoet på fakturaerne. Post-it mærkaten er ikke lavet eller påsat af [virksomhed1], men har været på fakturaen ved modtagelsen.

Vedrørende punkt 5 blev det oplyst, at virksomheden ikke har kendskab til navne eller identifikationsoplysninger på de personer, der har arbejdet for [virksomhed8] A/S i forbindelse med de pågældende sager. Dette er generelt også i forhold til øvrige virksomheder som [virksomhed1] benytter som underentreprenører, at de ikke kender underleverandørernes ansatte. Det var ikke muligt at få oplyse en konkret dato, hvor arbejdet var udført, idet arbejdet blev udført løbende over tid, og at der var tale om en fast pris. Der kunne muligvis ud fra oversigten over tidsforløbet i hvert enkelt sag skønnes et tidsinterval, hvor det fakturerede kunne henføres til, med det var ikke muligt at anvise konkrete datoer for hvornår arbejdet på de afviste fakturaer var udført.

Om det arbejde som [virksomhed8] A/S ifølge de afviste fakturaer skulle have udført fremgår, at der bl.a. er faktureret for nedrivning, bortkørsel, udlægning af jernnet til støbning, nedtagning, demontering, kørsel med mureraffald. [virksomhed8] A/S har oplyst overfor SKAT, at de slet ikke udfører den type opgaver. Hertil blev det oplyst af [person1], at det er korrekt, at der ikke er lavet nedbrydningsarbejde, demontering eller kørt affald bort i flyttebiler, da medarbejderne fra [virksomhed8] A/S alene kom efter aftale helt uden værktøj og kun udførte flytning af det på fakturaerne anførte (f.eks. vand- og afløbsrør, varmvandsbeholdere, vinduer og døre ect). Når der på fakturaerne stod bortkørsel var der reelt tale om, at affaldet blot var smidt i en container, der i forvejen stod på byggepladsen, og som var bestilt og betalt af [virksomhed1]. [virksomhed8] A/S har således ikke kørt med byggeaffald. Aftalerne med blev lavet mundligt enten som timeregninger eller entreprisebeløb (fast pris). [person1] oplyste, at de ikke havde noget på skrift vedrørende de aftalte priser omkring det leverede arbejde. Det var en tillidssag. De afviste fakturaer var alle fastpris aftaler (i modsætning til de ikke afviste fakturaer).

Der var til brug for kontrollens gennemførsel fremfundet sagsmapper på sagerne som blev stillet til rådighed for SKAT ved gennemsyn af sagerne. SKAT havde ikke selvstændig mulighed for at finde bilag i bogholderiet, idet dette ikke var muligt, da der ikke på de til SKAT udleverede sagslister over fremmed arbejde var anført bilagsnummer på udskrifterne, ligesom bilagene var arkiveret under det bilagsnr. hvor betaling var sket. Bilagene blev dog i stedet fremfundet med assistance fra bogholderiet.

SKAT gennemgik sagsmapperne på følgende sagsnr. 11013, 11019, 11020, 11024, 12009, 12010, 12011, 12012, 12016, 12029, 13001, 13009, 13013, 13015, 13036.

Af materiale fra sagsmapperne fremgår beboerinformation m.v., hvoraf bl.a. fremgår, at når der sker renovering, sker det på den måde, at der tages en opgang ad gangen. Lejerne bor stadig i lejlighederne mens renoveringen står på. Det fremgår også af materialet, hvorledes håndværkerne skal aflevere lejligheden ved dagens afslutning.

SKAT har under kontrollen forespurgt virksomheden om dennes brug af andre ”arme-ben” virksomheder, men der er ikke over for SKAT nævnt andre end [virksomhed8] A/S. Der blev anvendt et vikarbureau, der fakturerer pr. timebasis, men der er efter det oplyste primært tale om faglærte vikarer som f.eks. murer eller tømrer. Ifølge kreditorudtog vedrørende [virksomhed8] A/S fremgår, at fakturaerne fra [virksomhed8] A/S nærmest ophører fra marts måned 2014. SKAT har ikke kendskab til at arme-ben ydelser derefter skulle være varetaget af nogen anden underentreprenører. SKAT er heller ikke i forbindelse med kontrollen bekendt med andre kreditorer i [virksomhed1], der generelt har fået deres fakturaer betalt på faktureringsdatoen.

Kontrollen heraf blev afrundet med en kort mundlig tilbagemelding til [person1] og [person3]. Det blev meddelt, at det var SKATs foreløbige vurdering, efter gennemgang af sagsmapperne m.v., at der ikke var fundet dokumentation i sagsmapperne, der underbyggede, at arbejdet anført på de afviste fakturaer havde været udført af [virksomhed8] A/S. Der blev bl.a. drøftet 2 fakturaer vedrørende projekt 13036, der var udstedt samme dag og betalt samtidig. Det blev forklaret, at der var tale om, at den ene faktura var for arbejde der var udført og den anden for noget arbejde der skulle udføres senere, hvor der havde været noget uenighed omkring betalingen med [person4], da [virksomhed1] mente, at fakturaerne var lidt for store. SKAT bemærkede hertil, at der var tale om en større mængde arbejde (i alt 206.250 kr), der syntes faktureret unormal i forløbet. SKAT bemærkede, at der under kontrollen blev konstateret, at [virksomhed1] ofte ses at indhente tilbud fra andre firmaer, hvor udgiften var betydelig mindre end [virksomhed8] A/S. Dette blev forklaret med, at udgiften til [virksomhed8] A/S var køb af arbejde som erstatning for egne folk.

[virksomhed1] oplyste, at de også i dag havde igangværende arbejde, hvor de brugte [virksomhed8] A/S. SKAT fik udleveret kopi af disse fakturaer vedrørende arbejde udført på [adresse1] (11 fakturaer fra 17.6.2015-13.11.2015 på i alt 49.865 kr. inkl. moms) og [adresse2] (5 fakturaer fra 14.1.2016 – 15.3.2016 på i alt ca. 33.388 kr. inkl. moms). Disse fakturaer er i modsætning til de afviste alle udspecificeret med hensyn til timer, dato, leveringsadresse, ligesom fakturabeløbene er væsentligt mindre. Omkring betaling af de afviste fakturaer blev det oplyst over for virksomheden, at det ansås for usædvanligt, at betalingen af forskellige fakturaer i gentagne tilfælde udgjorde det samme beløb f.eks. 137.500 kr. eller 206.250 kr. [virksomhed1] havde ingen kommentar hertil.

Det blev afslutningsvis oplyst fra SKAT, at det ud fra en foreløbig samlet vurdering af kontrollen og sagens omstændigheder herunder iagttagelsen af en række unormale omstændigheder i forhold til både fakturaernes indhold, datering, betalingerne m.v., at de omtvistede fakturaer på grundlag af en konkret vurdering måtte forventes at blive tilsidesat. Forespurgt herom blev det oplyst, at en tilsidesættelse af fakturaerne som konsekvens ville medfører varsling af ændring af moms og skatteansættelserne, hvor der i den forbindelse vil blive foretaget høring, hvor nærmere begrundelse herfor vil fremgå, ligesom virksomheden vil få mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger til sagen.

Der blev fra virksomhedens side udtrykt tilfredshed med kontrolforløbet og kontrollens gennemførsel.”

Klagerens repræsentant har i juli 2016 rettet henvendelse til enkelte af selskabets pladsformænd, som på forespørgsel af repræsentanten, har bekræftet, at der er udført arbejde fra [virksomhed8]. Som dokumentation for drøftelserne med pladsformændene har repræsentanten indsendt et notat, hvoraf pladsformændenes forklaring er gengivet.

[person4] blev den 7. februar 2018 ved en tilståelsessag idømt fængsel på 2 år for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have undladt at selvangive skattepligtig indkomst samt for at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 992.238 kr., svarende til 40 % af 2.480.594 kr. for indkomstårene 2012 til 2014, idet SKAT mener, at selskabets overførsler ikke dækker over indkøb af leverancer til selskabet. SKAT mener dermed ikke, at overførslerne er sket i selskabets interesse, men i klagerens.

Som begrundelse for sin påstand har SKAT anført:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du anses for omfattet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår, at varsling skal være afsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varsling af ændringer for indkomstårene 2013 og 2014 foretages således i henhold til de ordinære ligningsfrister, hvoraf også fremgår at ansættelsen senest skal være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændring af indkomståret 2012 foretages i medfør af de ekstraordinære ligningsfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvoraf fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er SKATs opfattelse, at du som direktør og medejer i [virksomhed1] groft uagtsomt eller forsætligt har foranlediget betalinger til at ske til [person4] på et fiktivt og konstrueret grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27 stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT kan oplyse, at kundskabstidspunktet efter § 27 stk. 2 tidligst anses for d. 27.4.2016, hvor SKAT var på kontrol i [virksomhed1].

SKAT er i forbindelse med kontrollen i [virksomhed1] ikke blevet bekendt med faktiske oplysninger, der kan bekræfte, at der skulle være sket levering af de ydelser, som fremgår af en række afviste fakturaer, som af henholdsvis [virksomhed8] A/S og [person4] var anmeldt og oplyst som værende fiktive.

[virksomhed1] er blot en ud af flere virksomheder, hvor [person4] har oplyst overfor SKAT og Politiet, at have udstedt fiktive fakturaer til. Når [person4] efterfølgende ikke til politirapport vil stå ved sin selvanmeldelse skal dette efter SKATs vurdering alene ses i lyset af, at han samtidig oplyser, at han ikke kunne bo på [by1], såfremt han forklarede sig anderledes. [person4] har oplyst, at personerne som han handlende med ([person2] fra [virksomhed1]) er nogle som han har kendt i mange år. Både [person4] og [virksomhed8] A/S har overfor SKAT fastholdt, at fakturaerne er fiktive.

SKAT har i sagen konstateret en lang række af unormale omstændigheder, der ud fra en samlet vurdering medfører, at det må anses for godtgjort, at de af [virksomhed8] A/S afviste fakturaer er fiktive. Politiet har i efteråret 2015 undersøgt [person4]s selvanmeldelse, hvor undersøgelsen har bestået i afhøring af ledelsen i 3 virksomheder herunder [virksomhed1], hvor det var påstand mod påstand omkring fakturaernes rigtighed, hvorefter politiets undersøgelse heraf blev indstillet. SKAT har siden hen modtaget supplerende oplysninger i marts og maj 2016 fra [virksomhed8] A/S, hvori de fastholder, at der er tale om fiktive faktureringer. Efter SKATs kontrolbesøg i [virksomhed1], er det SKATs opfattelse, at fakturaerne herefter må anses for uden realitet.

SKAT har i vurderingen af sagen således særlig lagt vægt på,

at SKAT ved kontrolbesøg i [virksomhed1] ikke blev bekendt med oplysninger, der kunne bekræfte leverancernes realitet. [virksomhed1] har heller ikke selv været i stand til at fremkomme med konkrete oplysninger, der underbygger, at der har været realiteter bag de afviste fakturaer fra [virksomhed8] A/S.
at de fiktive fakturaer er uspecificerede, mens de godkendte fakturaer fra [virksomhed8] A/S er specificeret på enheder, datoer m.v. og typisk udgør betydeligt mindre beløb.
at betaling af de fiktive fakturaer tilnærmelsesvis sker med faste beløb omkring 137.500 kr. uagtet, at der ifølge fakturaerne er tale om ydelser på forskellige projekter eller flere fakturaer.
at betaling af fakturaerne i næsten alle tilfælde sker samtidig eller i tilknytning til fakturaens udstedelse eller modtagelse, hvilket er meget usædvanligt i forhold til, hvornår [virksomhed1] normalt betaler fakturaer.
at det må anses for usædvanligt, at betaling af fakturaerne sker til et kontonr. som løsligt er påskrevet en gul post-it mærkat, uden forinden at have sikret sig at betaling kan ske dertil med frigørende virkning, da det er åbenlyst, at kontonummeret er forskelligt i forhold til det kontonummer, som er fortrykt på fakturalogoet og som [virksomhed1] normalt betaler til.
at betalingerne hos modtager [person4] i det væsentligste anses for hævet i kontanter umiddelbart efter at pengene er indbetalt.
at der også er konstateret tilsvarende atypiske betalingsmønstre for så vidt angår øvrige udstedte fakturaer af [person4] til andre virksomheder på [by1] end [virksomhed1], hvor [person4] på samme vis har oplyst, at disse fakturaer også er fiktive.
at det i øvrigt må anses for både ulogisk og meget usædvanligt, at [virksomhed8] A/S både i forhold til [virksomhed1] og en række øvrige virksomheder alle beliggende på [by1] på forhånd skulle påstå, at fakturaer i så stort et omfang uden grund skulle være fiktive. SKAT bemærker samtidig, at [virksomhed1] forsætter med at indkøbe ydelser fra [virksomhed8] A/S også efter, at politiet har gjort [virksomhed1] bekendt med påstanden om de fiktive fakturaer.

SKAT har i forbindelse med kontrollen konstateret, at [virksomhed1] ikke selv ligger inde med nogen former for skriftlige aftaler, ordrebekræftelser, tilbud, arbejdssedler, mails, sms korrespondance eller andet der kan dokumentere, at de pågældende leverancer med [virksomhed8] A/S reelt har fundet sted. Ved SKATs gennemsyn af udvalgte byggeprojekter, er der heller ikke konstateret forhold, der bekræfter, at de fakturerede ydelser er blevet leveret af [virksomhed8] A/S – tværtimod. Det drejer sig om 34 fakturaer for et samlet beløb inkl. moms på knap 2,5 mio. kr., som der således ikke ligger noget dokumentation for reelt er blevet udført eller aftalt med [virksomhed8] A/S. SKAT kunne konstatere ved gennemsyn af sagsmapperne i [virksomhed1], at [virksomhed8] A/S ikke står anført på listen (tipskuponen) over anvendte underentreprenører i [virksomhed1]. Dette stemmer meget godt overens med oplysninger fra [virksomhed8] A/S til SKAT om, at [virksomhed1] blot var en mindre kunde. Som det fremgår af den talmæssige specifikation, er der alene godkendt 15 fakturaer med et samlet fakturabeløb inkl. moms på ca. 156.000 kr. i årene 2012-2014. Alle disse 15 fakturaer er retmæssigt blevet indbetalt af [virksomhed1] til den bankkonto, som har været anført i brevlogoet på fakturaerne i modsætning til de 34 fiktive fakturaer. De godkendte fakturaer ses af [virksomhed1] normalt betalt inden for 23 til 66 dage efter fakturadatoen, mens hovedparten af de afviste fakturaer betales samme dag eller umiddelbart i forlængelse af modtagelsen. Fra [virksomhed8] A/S har SKAT modtaget kopi af et kontoudtog af d. 4.3.2016 (betalingspåmindelse), der bekræfter dette betalingsmønster, nemlig at [virksomhed1] ikke normalt betaler fakturaer før op til forfaldstidspunktet eller derefter. Det bemærkes, at betaling af de godkendte fakturaer f.eks. faktura nr. 4892 af 27.9.2012 på 5.000 kr. betales d. 1.11.2012 til bankkontoen tilhørende [virksomhed8] A/S, mens 2 af de fiktive fakturaer nr. 4968+4969 begge dateret d. 1.11.2012 også betales d. 1.11.2012 men til en anden bankkonto tilhørende [person4] og med et beløb på i alt 137.500 kr.

Ved SKAT’s kontrolbesøg blev det konstateret, at der mellem [virksomhed1] og [virksomhed8] A/S normalt faktureres på timebasis og ikke i form af større entreprisetilbud eller på grundlag af en i forvejen aftalt fastpris. Der er ikke fundet tilbud eller aftaler i.f.m. kontrollen mellem [virksomhed1] og [virksomhed8] A/S på de afviste fakturaer. SKAT fik på anmodning også udleveret fakturaer fra medio 2015 til marts 2016 på arbejdsydelser som [virksomhed1] havde købt efterfølgende hos [virksomhed9] ApS, der har ovetaget aktiviteterne fra [virksomhed8] A/S. Heraf fremgår det tydeligt, at der alene er tale om timebaserede regninger, hvor der faktureres for 300 kr. + moms pr. mand. i forbindelse med flytning af f.eks. radiatorer. Fakturaerne er i modsætning til de afviste fakturaer specificeret ud, og det er tydeligt, at fakturaerne er markant forskellige i forhold til dem, som overfor SKAT er oplyst som værende fiktive. Af fakturaer fra f.eks. d. 22.7.2015 og d. 10.8.2015 fremgår et tydeligt OBS-stempel, hvorpå der gøres opmærksom på, at betaling skal ske til en ny bankkonto tilhørende [virksomhed9] ApS, ligesom der også i brevlogoet fremgår den retmæssige bankkonto, hvortil betaling skal foretages til. Dette står i kontrast til den måde, hvorpå betalingsanvisningerne af de fiktive fakturaer er ændret blot ved en løsligt påsat gul post-it mærkat.

SKAT er under kontrolbesøget heller ikke blevet bekendt med andre kreditorer, hvor [virksomhed1] betaler de større fakturaer med samme hastighed. Betaling af de fiktive fakturaer sker betydeligt tidligere end den i bogføringen anførte forfaldsdato i modsætningen til ikke afviste fakturaer fra [virksomhed8] A/S. Det fremgår af [virksomhed1]’s kreditorkontoudtog for [virksomhed8] A/S, at fakturaerne er bogført med forfald 30 dage efter fakturadatoen / bogføringsdatoen. Alligevel bliver hovedparten af de fiktive fakturaer betalt samtidig eller umiddelbart efter de er modtaget fra [person4] på direktionens foranledning.

Der blev ikke under kontrolbesøget konstateret, at [virksomhed1] har benyttet sig af andre underleverandører i stedet for [virksomhed8] A/S i de perioder, hvor der ikke ligger fakturaer fra [virksomhed8] A/S. Det må også af den årsag ligges til grund, at de ydelser der er faktureret ikke reelt er blevet udført af [virksomhed8] A/S, men i stedet er udført af [virksomhed1]’s egne ansatte. SKAT bemærker, at [virksomhed1] også har erkendt, at mange af de ydelser som der er faktureret for f.eks. bortkørsel af affald, nedrivning af faldstammer og vandrør, nedtagning af installationer og demontering slet ikke er udført af [virksomhed8] A/S, men af [virksomhed1]’s egne ansatte eller andre virksomheder betalt af [virksomhed1]. [virksomhed1] har oplyst herom, at de ansatte fra [virksomhed8] A/S alene er mødt ind uden værktøj og har udført flytning af de nævnte genstande (arme-ben ydelser). Når der på fakturaerne står nævnt arbejder eller levering af ydelser, som derfor ikke er udført af [virksomhed8] A/S, så underbygger det blot de manglende realiteter i de afviste fakturaer fra [virksomhed8] A/S.

SKAT bemærker, at [virksomhed8] A/S fra start har fastholdt, at der var tale om fiktive fakturaer. En påstand som uden videre burde kunne tilbagevises såfremt den var ubegrundet. Det må anses for meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig levering af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at levering var sket som påstået af [virksomhed1]. Under normale omstændigheder vil det hurtigt kun dokumenteres ved fremlægges af forskellige korrespondance m.v., at der har været indgået en konkret aftale om levering af arbejdsydelser. Det bemærkes, at det drejer sig om arbejdsydelser for ca. 2 mio. kr. som [virksomhed1] ikke på nogen måder har nogen konkret dokumentation for skulle være udført af [virksomhed8] A/S. Særligt unormalt er det, at der ifølge [virksomhed1] er tale om fastpris aftaler mellem direktionen og [person4], når der så ikke ligger skriftlige aftaler omkring dette mellem virksomhederne og når øvrige fakturaer er på timebasis.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de udstedte fakturaer, som oplyst af [virksomhed8] A/S, da det må anses for godtgjort på baggrund af sagens omstændigheder, at de afviste fakturaer er helt uden realitet, og at det på fakturaerne anførte arbejde ikke ses udført af [virksomhed8] A/S. Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a SKM2009.325 ØLR, at der ved unormale forhold er skærpede krav til dokumentationen for fradrag. I den konkrete sag var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor skatteyderen både moms- og skattemæssigt blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft.

Af SKM 2008.4 HR tiltræder Højesteret af de grunde Landsretten (se SKM2006.57 ØLR) har anført herunder, at det ikke anses for godtgjort, at udbetalinger ud over de beløb, der er angivet i de løbende udstedte fakturaer, var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af Landrettens begrundelse fremgår, at de gennem årene udstedte fakturaer var specificeret for så vidt angår perioder men ikke opgaver, mens slutfakturaen ikke indeholdt nogen specifikation af ydelserne, ligesom betalingerne hos modtager var anført som lån mens slutfakturaen ikke indgik i udsteders regnskabsmateriale.

Da SKAT på ingen måder har fundet det sandsynliggjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, og da fakturaerne tilmed er afvist af fakturaudsteder som fiktive og anmeldt til politiet, påhviler der [virksomhed1] skærpet krav til dokumentationen for at betalingerne er anvendt i [virksomhed1] interesse, særligt når der i sagen foreligger unormale forhold, jf. retspraksis.

Det er SKAT’s opfattelse, at [person4] har udskrevet fakturaerne efter aftale med [virksomhed1] alene med henblik på svig i overensstemmelse med [person4]s selvanmeldelse til politiet. En analyse af betalingerne både i forhold til [virksomhed1], men også sammenholdt med betalinger modtaget af [person4] fra andre virksomheder viser et tilsvarende mønster, både hvad angår betalinger på tilsammen 137.500 kr. generelt og i forhold til, at betalingerne i de fleste tilfælde sker samtidig eller inden for få dage i forlængelse af fakturaernes datering og udstedelse. Det er SKATs vurdering, at det ikke er tilfældigt, når flere fakturaer uafhængigt af hinanden i større omfang samles og i gentagne tilfælde betales med samme beløb som f.eks. 137.500 kr. eller 206.250 kr., hvor sidst nævnte beløb svarer til 137.500 kr. med tillæg af præcis 50 %. Det er heller ikke tilfældigt, at det udelukkende er betaling af de fiktive fakturaer, som sker samtidig eller i forlængelse af fakturaernes modtagelse eller datering til en anden konto, end den der står anført på brevlogoet. Det er heller ikke tilfældigt, når der på fakturaerne er anført indhold, som slet ikke er udført af [virksomhed8] A/S (f.eks. nedbrydning, demontering, bortkørsel af byggeaffald m.v.).

SKAT er ikke bekendt med, hvorledes overførslerne til [person4] konkret er blevet anvendt, men på baggrund af bogføringen og pengestrømmene i spillevirksomheden [virksomhed10] og de kontante hævninger på [person4]s bankkonto, vurderes størstedelen (ca. 85 %) af de samlede indbetalinger for hævet eller ombyttet til kontanter. [person4] har herom til politiet oplyst, at pengene bl.a. er brugt til spil, lån og at der også er anvendt en betydelig del til at redde [fodboldklub1]. Da betalingerne fra [virksomhed1] til [person4] er baseret på et fiktivt grundlag, og da betalingerne til [person4] således heller ikke ses at være sket i [virksomhed1] interesse, må disse anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, da betalingerne i stedet må anses for sket i aktionærernes (ledelsens) private interesser. Den omstændighed, at [person4] til politiet har oplyst, at en del af pengene bl.a. er brugt på at redde [fodboldklub1], hvori [person4] i år 2012-2013 har været tilknyttet som sponsor- og sportschef ændre ikke på vurderingen heraf. Udbetalingerne fra [virksomhed1] ses således ikke, uanset om pengene måtte være anvendt som oplyst af [person4], at være sket som led i afholdelsen af driftsomkostninger i [virksomhed1]. Der kan henvises til Højesterets dom i TfS1999.728, hvoraf fremgår, at det ikke er et krav, at betalingerne er tilgået aktionæren selv, men at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at betalingerne i selskabet er sket i aktionærens og ikke i selskabets interesse. Som det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.2.1 skal spørgsmålet om, hvor vidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse vurderes bredt - det er f.eks. i aktionærens interesse, at selskabet får fradrag for udgifter, der ikke er udført i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af SKAT juridiske vejledning 2016 afsnit C.B. 3.1, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR. Undtagelsen er f.eks. tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, hvilket ikke ses at være sket i nærværende sag. Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, jf. SKAT Juridiske vejledning 2016 afsnit C.B.3.2. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.

Dette tidspunkt anses i sagen for værende udbetalingstidspunktet fra [virksomhed1] til [person4], jf. SKAT talmæssige opgørelse.

1.5.SKATs endelige afgørelse

[virksomhed1] A/S’ s bemærkninger har ikke givet anledning til at foretage ændringer af den varslede forhøjelse af din aktieindkomst vedrørende spørgsmålet om maskeret udbytte.

Det bemærkes, at der fra selskabets side er afgivet forskellige forklaring overfor SKAT omkring hvilket arbejde der er udført af [virksomhed8] A/S. På mødet den 26.4.2016 blev det oplyst af dig, at [virksomhed8] A/S ikke havde lavet nedbrydningsarbejde, demontering eller kørt med byggeaffald i flyttebilerne til trods for at dette stod på fakturaerne, da medarbejderne fra [virksomhed8] A/S alene ankom helt uden værkstøj og kun udførte flytning af det på fakturaerne anførte materiel. Det blev ligeledes oplyst overfor SKAT, at når der stod bortkørsel af affald var der reelt tale om at affaldet blot var smidt i en container, der i forvejen stod på byggepladsen og som var bestilt og betalt af [virksomhed1]. Disse forklaringer er efterfølgende ændret fra selskabets side til, at det nu fastholdes, at det fakturerede arbejde i det hele er udført af [virksomhed8] A/S i overensstemmelse med fakturaerne.

Den omstændighed at selskabets og din repræsentant efterfølgende har talt med egne byggeformænd, hvoraf nogle til dels kan bekræfte at [virksomhed8] A/S har været til stede i forbindelse med udførelsen af de enkelte projekter og udført arbejdet i henhold til fakturaerne, kan ikke tillægges nogen betydning i sagen, da der for det første ikke er nogen dokumentation, der underbygger dette. For det andet har [virksomhed8] A/S oplyst det stik modsatte nemlig, at ingen af deres medarbejdere har udført det på fakturaerne anførte arbejde, da fakturaerne er fiktive. Der er heller ingen objektive omstændigheder eller indikationer på at arbejdet i stedet skulle være udført af [person4] selv via en parallelvirksomhed med udleje af mandskab som påstået af [virksomhed1].

Det fremføres fra [virksomhed1]’s side, at der i SKM2008.4 (Højesterets dom) ikke ses at være tale om udbyttebeskatning hos ejerkredsen i den konkrete sag. Hertil kan oplyses, at der i SKM2008.4 ikke blev taget stilling til spørgsmålet om maskeret udbytte, da klagesagen alene angik selskabets egne skatteforhold herunder spørgsmålet om fradragsret. Det fremgår dog af den forudgående dom i samme sag fra Øster Landsret (se SKM2006.57), at udbetalingerne netop af SKAT var blevet anset for udlodning til selskabets anpartshaver, da de udbetalte beløb ikke kunne antages at være relateret til selskabets drift og dermed karakteriseres som en driftsudgift. Der er i bemærkningerne fra [virksomhed1] oplistet en række udgiftstyper som f.eks. renter, gebyr, bøder m.v., der ikke er fradragsberettiget uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Disse udgiftstyper kan ikke sammenlignes med [virksomhed1] betalinger til [person4]s bankkonto, da grundlaget herfor alene er en række fakturaer som både er anmeldt og oplyst som værende fiktive. SKAT fastholder, at betalingerne fra [virksomhed1] til [person4] i sin helhed er baseret på fiktive fakturaer og ikke dækker over indkøb af ydelser til [virksomhed1], hvorfor betalingerne ikke er sket i [virksomhed1]’s interesse, men i ejerkredsens. SKAT ændrer hermed din indkomst i overensstemmelse med SKATs ændringsforlag af 19.8.2016, jf. SKATs bemærkninger og begrundelse herfor under punkt 1.4.

(...)”

SKAT har den 2. februar 2017 fremsendt følgende høringssvar til klagen:

”(...)

Klagers repræsentant har oplyst, at de afviste fakturaer og betalinger dækker over faktiske leverancer til [virksomhed1]. SKAT har ikke som oplyst i klagen gennemtrawlet samtlige fakturaer fra alle øvrige entreprenører, men har udtaget stikprøver og gennemgået sagsmapper med henblik på at konstaterer, om der i [virksomhed1] var bilag eller andet der kunne be- eller afkræfte, hvorvidt leverancerne havde fundet sted. Der blev ikke fundet bilag, der underbyggede, at der var sket levering i forhold til de afviste fakturaer fra [virksomhed8] A/S.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at politiet til SKAT har oplyst, at det i sagen er påstand mod påstand. Politiets efterforskning har således ikke som oplyst i klagen vist eller konkluderet noget om, hvor vidt fakturaerne dækker over faktiske leveringer. Den omstændighed, at [person4] efterfølgende til politirapport ikke har vedstået sig selvanmeldelsen og forklaret, at der er sket levering, skal ses i lyset af, at han samtidig også oplyser i politirapporten, at han ikke kunne bo på [by1], såfremt han forklarede sig anderledes.

I klagen oplyses, at der på intet tidspunkt er afgivet divergerende forklaringer fra klagers side. SKAT er ikke enig heri, jf. beskrivelsen side 6 i sagsfremstillingen, hvor selskabets direktør på mø det med SKAT d. 26.4.2016 bl.a. forklarer, at [virksomhed8] A/S ikke havde lavet nedbrydningsarbejde, demontering eller kørt med byggeaffald i flyttebilerne til trods for, at dette stod på fakturaerne, da medarbejderne fra alene ankom helt uden værktøj og kun udførte flytning af det på fakturaerne anførte materiel (se mødereferat vedrørende SKAT's resultat af kontrollen). Efter SKAT's fremsendelse af ændringsforslag afholdtes der et møde mellem SKAT og selskabets repræsentant, hvor repræsentanten oplyste, at det nu fastholdes, at der var sket levering af alle de arbejdsydelser, der fremgik af de afviste fakturaer (se mødereferat af 21.09.2016).

Det er heller ikke korrekt, når der i klagen anføres, at SKAT har lagt vægt på en redegørelse fra [virksomhed8] A/S af 18.5.2016 fremfor andre oplysninger i sagen. Når [virksomhed8] A/S d. 18.5.2016 har sendt SKAT en redegørelse om egne interne forhold m.v. er det sket til brug for virksomhedens egen skattesag, og ikke som led i SKAT's kontrol af [virksomhed1]. Tværtimod har SKAT fra start gjort [virksomhed1] bekendt med anledningen og grundlaget for kontrol len d. 26.4.2016 herunder, at [virksomhed8] A/S havde fastholdt ikke at have leveret de pågældende leverancer til [virksomhed1]. De oplysninger som SKAT særligt har lagt vægt på fremgår i øvrigt af afgørelsen afsnit 1.4 samt sagens bilag, som er sendt til klager.

(...)”

Skattestyrelsen er den 8. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens udtalelse:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af SKAT (nu Skattestyrelsen) stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Materielt:

I udtalelse af d.d. har vi tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af vores afgørelse til selskabet [virksomhed1], hvorefter udgifter fratrukket i selskabets indkomstopgørelser for indkomstårene 2011 – 14 med i alt 1.984.475 kr. eksklusiv moms ikke er anerkendt som forretningsmæssigt begrundede i selskabet.

Beløbet udgør inklusiv moms 2.480.594 kr., som vi har anset for at være tilgået eller have passeret økonomien hos selskabets aktionærer og dermed for at være skattepligtigt hos dem i henhold til ligningslovens § 16 A med en andel svarende til deres respektive ejerandele i henhold til princippet fastslået i praksis, f.eks. Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2008.619. ØLR.

Vi har herved henvist til SKATs Juridiske Vejledning 2016, afs. C.B.3.5.2.1, hvoraf det fremgår, at det skal vurderes bredt, hvorvidt en udgift er afholdt i aktionærens interesse, når en udgift ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse, og til Højesterets dom gengivet i TfS 1999.728, hvoraf det fremgår, at det ikke alene er tilfælde, hvor aktionæren selv er blevet tilgodeset, der er omfattet af begrebet maskeret udlodning, men at også begunstigelse af formål i hans interesse kan være omfattet.

SKAT har lagt til grund, at de omhandlede beløb er tilgået [person4], der i de omhandlede indkomstår var direktør i selskabet [virksomhed8] A/S, men vi er ikke bekendt med begrundelsen herfor, eller hvordan pengene konkret er anvendt. Vi er dog enige i Skatteankestyrelsens henvisning til, at det af forarbejderne til ligningslovens § 16 A og af Østre Landsrets dom, gengivet i SKM 2017.294.ØLR, fremgår, at beskatning hos aktionærerne er udgangspunktet, når udgifter ikke kan anses for at være afholdt i et selskabs interesse.

[person1] ejer 40 procent af aktierne i [virksomhed1].

Formelt:

Afgørelsen er, for så vidt angår indkomståret 2012 truffet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær genoptagelse, idet det er vores opfattelse, at det kan tilregnes klager som mindst groft uagtsomt, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt grundlag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktindkomst tilbageføres for indkomstårene 2012 - 2014.

Til støtte for sin påstand, har repræsentanten anført:

”(...)

Det tidligere anførte over for SKAT fastholdes i sin helhed.

[person4] har, modsat det af SKAT anførte, bekræftet både over for Politiet og over for undertegnede, at fakturaerne dækker over reelt udført arbejde, og at der har været folk fra [virksomhed8] A/S til stede på de forskellige entrepriser.

Det skete blot ikke i regi af [virksomhed8] A/S, idet han omdirigerede betalingerne til sin egen private konto.

Udgangspunktet er således et strafbart forhold begået af [person4] for egen vindings skyld.

Jeg medgiver, at det i den forbindelse var et smart træk, at han, da jorden begyndte at brænde under ham, foretog en selvanmeldelse for at redde sin hustru og [virksomhed8] A/S. Et selskab, han ifølge de gængse forlydender fortsat selv reelt ejer og driver.

SKAT har anerkendt, at [virksomhed8] A/Shar udført en lang række opgaver for [virksomhed1] A/S på andre entrepriseprojekter.

SKAT er blevet opfordret til at kontakte de enkelte pladsformænd på de sites, hvor de bestrides, at [virksomhed8] A/S har været til stede, men det har man ikke ønsket.

SKAT har gennemtrawlet samtlige fakturaer fra alle øvrige entreprenører på de omstridte projekter uden at finde en eneste anden leverandør, som i stedet skulle have udført det af [virksomhed8] A/S fakturerede.

Den eneste, som hævder, at der ikke har været folk fra [virksomhed8] A/S til stede på projekterne, er [person5].

SKAT angiver hertil, at det er ".. meget usandsynligt, at en virksomhed ikke vil vedstå sig leve ringen af en så stor mængde arbejdsydelser som fremgår af fakturaerne i de tilfælde, at levering var sket som påstået af [virksomhed1] A/S." (side 18)

Nej. Det kræver ikke megen fantasi at forstå bevæggrundene herfor, når konsekvensen heraf alternativt var, at [virksomhed8] A/S og [person5] havde fået nærværende skattesag.

Det er SKATs opfattelse, at "[person4] har udskrevet fakturaerne efter aftale med [virksomhed1] alene med henblik på svig..". (side 18). Denne beskyldning burde man nok have undgået i forlængelse af, at Politiets efterforskning har vist, at hverken klager eller de øvrige virksomheder, [person4] angav at have faktureret og modtaget betaling fra, har medvirket til [person4]s gerninger.

Der er på intet tidspunkt afgivet divergerende forklaringer fra klagers side. Det beskrevne i fakturaerne fra [virksomhed8] A/S er efter parternes møde den 26. april 2015 blevet udtrykkeligt bekræftet ved henvendelse til de enkelte pladsformænd, hvilket blev meddelt SKAT, jf. det fremsendte notat.

SKAT har videre anført det som inkriminerende, at [virksomhed1] A/S fortsatte samarbejdet med [virksomhed8] A/S, efter sagen kom frem. Men det er politiet, der efter afhøring af [person1] opfordrede denne til at fortsætte samarbejdet, da det ifølge den afhørende politiassistent 'jo ikke skulle gå ud over [person5], at [person4] havde begået noget kriminelt'.

Det var først, da det siden kom frem, at [person5] på vegne af [virksomhed8] A/S undsagde det udførte arbejde for [virksomhed1] A/S, at samarbejdet blev indstillet.

Jeg skal på ny gentage opfordringen til, at man fra SKATs side fremlægger al den korrespondance, man har haft med [virksomhed8] A/S og [person5].

Videre skal jeg gentage opfordringen til, at man fra SKATs side fremlægger den korrespondance og andre oplysninger, der indgår i de øvrige sager vedrørende andre virksomheder og virksomhedsejere i forlængelse af [person4]s selvanmeldelse (evt. anonymiseret).

Disse oplysninger er refereret i afgørelserne, uden deres præcise ordlyd kendes, men indgår og lægges desuagtet til grund flere steder i SKATs afgørelse.

[person5] er citeret for på [virksomhed8] A/S' vegne af have afgivet en skriftlig redegørelse til sagen, modtaget af SKAT den 18. maj 2016, hvis omstændigheder eller ordlyd ikke kendes. I SKATs begrundelse er det sågar anført, at der lægges vægt på denne redegørelse frem for andre oplysninger i sagen (side 20). Uden at klager har modtaget eller haft mulighed for at kommentere på indholdet af redegørelsen.

SKAT har refereret de 2 andre virksomhedsejere, som har betalt tilsvarende fakturaer fra [virksomhed8] A/S, for at have bekræftet, at der også i deres sager er sket levering. Men heller ikke denne ordlyd eller omstændighed kendes, og oplysningerne bliver uden yderligere begrundelse affejet af SKAT.

SKATs afgørelser ses i hovedsagen/udelukkende truffet på baggrund af oplysninger fra [person5], som man ikke har forelagt klagerne. Oplysninger, som er- eller kan være meddelt i åbenbar egen interesse. Afgørelserne bør allerede af denne grund ophæves eller opgøres.

For god ordens skyld bemærkes, at ingen af klagerne har udvist forsæt eller grov uagtsomhed ved betalingen af fakturaerne fra [virksomhed8] A/S, der fastholdes som dækkende over reelt leverede ydelser, jf. Politiets vurdering og samtlige andre forklaringer end [person5]s.

Nærværende skrivelse med bilag er overbragt til Skatteankestyrelsen.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 16. februar 2017 fremsendt bemærkninger til SKATs høringssvar af 2. februar 2017. Af bemærkningerne fremgår følgende:

” (...)

De af SKAT fremsendte indlæg af 2. februar i år giver mig alene anledning til at fastholde det anførte i min klageskrivelse af 4. januar i år.

Det bekræftes således i SKATs indlæg, at de af [person5] og [person4] afgivne oplysninger, der siden er lagt til grund af SKAT i nærværende sag, er afgivet for at undgå en egen skattesag.

SKAT har intet foretaget sig for at kontrollere oplysningernes korrekthed, herunder kontaktet de mange folk (formænd), der gik på pladserne og alle har kunnet bekræfte det massive fremmøde af folk fra [virksomhed8].

Jeg skal gentage begæringen om, at SKAT fremlægger al korrespondance, man har haft med [virksomhed8] og [person5], som kan relateres til nærværende sag, samt al korrespondance og andre oplysninger, der indgår i de øvrige sager vedrørende andre virksomheder og virksomhedsejere i forlængelse af [person4]s selvanmeldelse. Korrespondancen må i fornødent omfang anonymiseres, men mine klienter har krav på at se, hvad der reelt er lagt til grund for SKATs afgørelse, og ikke kun SKATs eget interne referat af disse oplysninger.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 19. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Det lægges i udkastet til afgørelse til grund, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der reelt er leveret ydelser fra [virksomhed8] A/S til selskabet.

Det er simpelthen ikke korrekt.

De omstridte fakturaer er alle blevet foreholdt de respektive pladsformænd, som har bekræftet, at der på deres byggerier var arbejdsfolk til stede fra [virksomhed8] A/S.

Eftersom der er tale om indlejning af arme og ben, kan folkenes tilstedeværelse næppe bekræftes på anden vis end fra de pågældende formænd, der har været på pladsen og styret arbejdets udførelse.

SKAT har bekræftet, at der vedrørende de pågældende byggerier ikke er fundet fakturaerne fra andre firmaer, som har udført samme arbejde.

Jeg skal henvise til mine tidligere fremsendte skrivelser herom, herunder notatet af 28. september 2016 med angivelse af de enkelte pladsformænds beskrivelse.

Notatet vedlægges hermed på ny.

Oplysningerne om, at der ikke var folk til stede fra [virksomhed8] A/S, hidrører

udelukkende fra [person5] og er ikke bekræftet andet steds fra.

Selv [person4], [person5]s egen mand, har til politiet forklaret, ”at der er foretaget flytninger for de ovenstående firmaer og at [han] herefter blot ændrede kontonummeret til sin egen konto” – samt at han på forespørgsel ”fastholdt, at der var foretaget flytninger for de angivne fakturaer”.

Oplysningerne om, at fakturaerne er ’fiktive’, hidrører udelukkende fra [person5], som ved at hævde dette har kunnet undgå en egen skattesag.

Som også tidligere anført kan man måske drøfte en eventuel overfakturering på disse byggerier, jf. de runde beløb. Men det er faktuelt forkert at lægge til grund, at der slet ikke er udført arbejde på de pågældende pladser.

Jeg beklager, at ovennævnte er en gentagelse af, hvad der også tidligere er gjort gældende, men Skatteankestyrelsen har i det fremsendte udkast til afgørelse slet ikke forholdt sig hertil.

For så vidt det anførte fra pladsformændene bestrides, eller deres forklaring ønskes uddybet eller afgivet under strafansvar, skal jeg anmode om, at de pågældende indkaldes til at afgive forklaring for Landsskatteretten, subsidiært at der gennemføres en isoleret afhøring af dem gennem retten efter retsplejeloven § 343.

Det kan ikke være korrekt, at oplysninger fra [person5], der er meddelt i åbenbar egen interesser, og som jeg fortsat ikke har adgang til, jf. begæringen om aktindsigt nedenfor, uprøvet lægges til grund.

Ad jus

Det fastholdes, at alle betalingerne er sket i selskabets interesse.

I det omfang betalingerne vurderes ikke at være afholdt i selskabets interesse, og heller ikke på andet grundlag er fradragsberettigede, medgives det, at selskabet ikke bevilges fradragsret herfor.

Men det er ikke ensbetydende med, at der i stedet er tale om maskeret udbytte. Sammenblandingen af disse 2 begreber i udkastet til afgørelse er ikke korrekt.

For at kunne beskatte beløbene som maskeret udbytte fordres, at pengene har passeret aktionærernes økonomi eller på anden vis er kommet dem eller deres nærmeste til gode. Det er ubestridt ikke er tilfældet her.

(...)”

Repræsentanten er den 19. juni 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 8. juni 2021 og Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Det fremgår af Skats bilag 6 (presseklip), at [person4] var tilknyttet [fodboldklub1] som sportschef og som sponsor.

Af Skats redegørelser fremgår, at [person4] har hævet ca. 85 pct. af de samlede beløb i kontanter.

Det må betyde, at der fra [fodboldklub1] kan indhentes oplysninger om, hvad [person4] i perioden officielt har sponsoreret klubben med af midler, ligesom det må være muligt for Skat at oplyse, hvad de sidste 15 pct. af overførslerne, som ikke er blevet hævet i kontanter, er anvendt til.

Det er alt relevant, eftersom det gøres gældende, at de omstridte udbetalinger ikke har passeret kapitalejernes privatøkonomi eller i øvrigt er anvendt af [person4] i kapitalejernes interesse.

Som flere gange tidligere anført er mine klienter ikke fodboldinteresserede. Ville de støtte [fodboldklub1], var der blevet indgået en normal og fuldt fradragsberettiget reklame/sponsoraftale.

For så vidt det ikke allerede er sket, skal jeg derfor høfligst anmode Skat foranledige det nævnte undersøgt.

Jeg skal videre anmode om at modtage dokumentation for anvendelsen af de overførte midler i øvrigt, dvs. en udskrift fra [person4]s konto nr. [...01] for hele den relevante periode.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at klageren ikke skal udbyttebeskattes, da fakturaerne er reelle og dermed afholdt i selskabets interesse, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Repræsentanten lagde særligt vægt på, at han havde indhentet forklaringer fra pladsformænd, som havde bekræftet, at [virksomhed8] havde leveret ydelser. Repræsentanten anførte herefter, at pladsformændenes forklaring dokumenterede, at der var leveret ydelser, særligt vedrørende fakturanr. 4610, udstedt den 31. maj 2012, samt fakturanr. 6342 og 6343, begge udstedt den 7. marts 2014. Repræsentanten henviste til sit notat af 28. september 2016, hvori han har nedskrevet pladsformændenes forklaringer. Udgifterne har dermed, ifølge repræsentanten, været afholdt i selskabets interesse. Det blev endvidere fremhævet, at det var oplyst, at cirka 15 % var tilgået et søsterselskab til [virksomhed8], hvorfor det var repræsentantens opfattelse, at i hvert fald 15 % af beløbet ikke kunne anses for at have passeret klagerens økonomi.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som UfR 1986.772 H. Dette gælder dog ikke, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som UfR 2000.780 H og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

SKAT har ændret klagerens aktieindkomst med i alt 992.238 kr., svarende til 40 % af 2.480.594 kr. for indkomstårene 2012 - 2014, idet der i selskabet er nægtet fradrag for i alt 2.480.594 kr. for fakturaer, som er udstedt af [virksomhed8]. SKAT har nægtet fradrag, idet de finder, at der er tale om fiktive fakturaer. SKAT finder desuden, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse. På baggrund af dette har SKAT udbyttebeskattet klageren.

Landsskatteretten bemærker ved de afviste fakturaer, at der er faktureret et væsentligt større beløb end på de øvrige godkendte fakturaer, og at der på fakturaerne er anført et andet kontonummer, enten håndskrevet på fakturaen eller påklistret med en gul post-it, end der er anvendt på de øvrige godkendte fakturaer. Retten bemærker derudover, at [person4] ved en tilståelsessag har modtaget en dom for skatte- og momssvig af særlig grov karakter for at have udstedt fakturaerne. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der reelt er leveret ydelser fra [virksomhed8] til selskabet. Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse.

Da der ikke er godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed8], er udgangspunktet, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i aktionærernes interesse, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR.

Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som en driftsudgift og overført beløbene til [person4]s personlige konto. Klageren, som var aktionær og sad i selskabets direktion, vidste eller burde have vidst, på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene blev overført til [person4]s personlige konto. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene ikke er betalt med hans accept. Klageren har heller ikke dokumenteret en eventuel forretningsmæssig begrundelse for at fakturabeløbene er overført til [person4]s private konto. Henset til dette, finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og beløbene skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret, som udgør 40 %. Denne del af udbyttet henføres herefter til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2.

For indkomståret 2012 har SKAT truffet afgørelse uden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Henset til karakteren af den manglende dokumentation for de foretagne fradrag i selskabet samt omstændighederne omkring fakturaernes betaling, herunder at beløbene på de afviste fakturaer er indbetalt på [person4]s private kontonummer, der er påskrevet eller påklistreret med en post-it, finder Landsskatteretten, at klageren som medlem af selskabets direktion minimum groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en urigtig ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.