Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2014

Forhøjelse af selvangivet overskud af virksomhed med

87.577 kr.

0 kr.

87.577 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev indtil den 24.05.2016 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], som var registreret med formålet ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Virksomheden var beliggende i [by1]. Virksomheden har oplyst, at den har benyttet sig af fremmed arbejde. Der er ikke registreret ansatte i virksomheden.

Klageren har i regnskabet for 2014 anført virksomhedens omsætning til 453.777 kr., og selvangivet et overskud i virksomheden med 152.630 kr. Overskuddet fremkommer ved, at der er fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 301.147 kr.

Der er tale om følgende underleverandører:

[virksomhed2] v/ [person1] – CVR-nr. [...2]

Virksomheden startede den 27.05.2014 og ophørte den 02.11.2015, og var registreret med branchekode 439910 ”Murere”. Virksomheden var beliggende i [by2]. Indehaveren af virksomheden er indrejst til Danmark den 15.04.2014 og udrejst til Bulgarien den 01.01.2016.

Det fremgår af underleverandøraftale af 18.07.2014, at samarbejdet begyndte ved aftalens underskrivelse, og at [virksomhed2] v/ [person1] skal levere de konsulentydelser, som beskrevet i det seperate opgavetillæg benævnt ”Opgaven”. Det fremgår tillige, at honorar er fastsat i ”Opgaven”.

[virksomhed3] v/[person2] – CVR-nr. [...3]

Virksomheden startede den 10.04.2014 og ophørte den 16.03.2016 og var registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden var beliggende i [by3]. Indehaveren af virksomheden er indrejst i Danmark den 05.03.2014 og udrejst til Bulgarien den 01.05.2014.

Af samarbejdsaftalen af 14.07.2014 fremgår det, at samarbejdet begyndte ved aftalens underskrivelse, og at [virksomhed3] v/ [person2] skal levere de konsulentydelser, som beskrevet i det seperate opgavetillæg benævnt ”Opgaven”. Det fremgår tillige, at honorar er fastsat i ”Opgaven”.

Der er fratrukket udgifter til følgende fakturaer:

Fakturadato

Faktura

nr.

Underleverandør

Beløb i kr. u/moms

Moms i kr.

Tekst

Intern

Bilagering

19-10-2014

14457

[virksomhed2]

6.567

1.641

Rengørings arb. Som er udført er 35,5 timer

24

19-10-2014

14458

[virksomhed2]

6.567

1.641

Rengørings arb. Som er udført er 35,5 timer

25

26-10-2014

14459

[virksomhed2]

42.457

10.614

Rengørings arb.

Perioden 20- 24.10.2014

19

Dato ikke angivet

144??

[virksomhed2]

28.305

7.076

Udført arb. Fra: 03-07.11.2014

20

02-11-2014

14460

[virksomhed2]

10.915

2.728

Rengørings arb.

Fra: 29-31.10.2014

21

16-11-2014

14462

[virksomhed2]

13.690

3.422

Periode der er udft. Arb:

10-14.11.2014

22

Dato ikke angivet

144??

[virksomhed2]

8.047

2.011

Periode er er udført arb.

11-12.2014

23

I alt

116.548

29.133

01-09-2014

00010

[virksomhed3]

47.000

11.750

Udført div. Rengøringsarbejde, ekstra arbj.

240 timer + tillæg

11

01-10-2014

00021

[virksomhed3]

42.000

10.500

Udført div. Rengøring og grovrengøring.

233 timer + tillæg.

12

31-10-2014

00023

[virksomhed3]

39.000

9.750

Udført div. Rengøring + ekstra rengøring udført

260 timer + tillæg

13

20-11-2014

00025

[virksomhed3]

38.000

9.500

Udført div. Ekstra Rengøring og ekstra arbejde

210 timer

14

08-12-2014

00028

[virksomhed3]

19.000

4.750

Udført arbejde. Div. Rengøring. 85 timer

15

I alt

185.000

46.250

Underleverandører i alt

301.548

75.383

Klageren har ad to omgange indsendt fakturaer fra [virksomhed3] til SKAT af samme dato og fakturanr., men med forskellige pålydende beløb og momsbeløb. Ovenstående fakturaer fra [virksomhed3] er dem, som klagerens revisor til SKAT har meddelt, er de rigtige fakturaer.

Den 11. februar 2015 modtog SKAT nedenstående fem fakturaer med bilags nr. 11 til og med 15. Af disse fremgår følgende:

Bilag nr.

Faktura nr.

Dato

Tekst på faktura

Timer

Beløb

Moms

I alt

11

00010

01/09-14

Ifølge aftale

Intet oplyst

47.000

11.750

58.750

12

00021

01/10-14

Ifølge aftale

Intet oplyst

42.000

10.500

52.000

13

00023

31/10-14

Ifølge aftale

Intet oplyst

49.000

12.250

48.750

14

00025

20/11-14

Ifølge aftale

Intet oplyst

38.000

9.500

47.500

15

00028

08/12-14

Ifølge aftale

Intet oplyst

19.000

4.750

23.750

I alt

195.000

48.750

243.750

Den 20. februar 2015 modtog SKAT igen fem fakturaer vedrørende klagerens udgifter til [virksomhed3]. Af disse fremgår følgende:

Bilag nr.

Faktura nr.

Dato

Tekst på faktura

Timer

Beløb

Moms

I alt

00010

01/09- 14

Div. rengøring

250

42.500

10.625

53.125

00021

01/10- 14

Div. Rengøring

243

41.310

10.327

51.637

00023

31/10- 14

Div. Rengøring

255

43.350

10.857

54.207

00025

20/11- 14

Div. Rengøring

192

32.640

8.160

40.800

00028

08/12- 14

Div. Rengøring

112

19.040

4.760

23.800

I alt

1.052

178.840

44.710

223.550

Først den 5. marts 2015 modtog SKAT fakturaerne som dokumentation for udgifter til [virksomhed3], hvor det blev meddelt, at disse kunne lægges til grund for sagen.

Det fremgår af klagerens regnskab for 2014, at beløbet for fremmed regning udgør 301.147 kr. Ifølge kontospecifikation af konto 1750 Fremmed arbejde fremgår følgende:

Dato

Bilag nr.

Beløb

Moms

01.09.14

11

47.000,00

11.750,00

01.10.14

12

41.600,00

10.400,00

19.10.14

24

6.567,20

1.641,80

19.10.14

25

6.567,20

1.641,80

26.10.14

19

42.456,80

10.614,20

31.10.14

13

39.000,00

9.750,00

02.11.14

21

10.914,40

2.728,60

09.11.14

20

28.304,80

7.076,20

16.11.14

22

13.689,60

3.422,40

20.11.14

14

38.000,00

9.500,00

08.12.14

15

19.000,00

4.750,00

13.12.14

23

8.047,20

2.011,80

Ultimo

301.147,20

75.286,60

Der er ikke fremsendt time- eller arbejdssedler eller andet materiale, som specifikation af fakturaerne eller det seperate opgavetillæg, som der henvises til i samarbejdskontrakterne.

Klageren har oplyst, at alle fakturaerne er betalt kontant. Som dokumentation er fremsendt kontoudskrifter af klagerens konto i [finans1] med reg.nr. [...] og kontonr. [...23] for perioden: 01.01.2014-31.12.2014, hvoraf det fremgår, at klageren har hævet beløb op til 15.000 kr., I enkelte tilfælde er der to hævninger på 15.000 kr. samme dag.

Klageren har som dokumentation for, at arbejdet er udført fremsendt i alt 23 fakturaer til [virksomhed4] for perioden: 22. juli 2014 – 26.12.2014, hvoraf det fremgår en specifikation ud fra datoer med angivelse af medarbejdere, enten arbejdssted eller firmanavn og timeantal. Det fremgår endvidere af kontoudskrifterne fra [finans1], at beløbene er indsat på klagerens konto.

Af arbejdssteder/firmaer er angivet følgende: [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], og [virksomhed11].


Af navne på fakturaerne til [virksomhed4] fremgår klagerens navn samt følgende angivet med initialer: [person3], [person4], [person5], [person6] (alle med samme efternavn) [person7], [person2], [...], [person8], [person9], [person10], [person11], [...], [person12] og [person13].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 87.577 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde med i alt 301.147 kr., idet SKAT i stedet har anset arbejdet for været udført af virksomheden selv, hvorfor der er godkendt skønsmæssigt fradrag for lønudgifter med 213.570 kr.

Som begrundelse for afgørelsen er følgende anført:

”Da der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ansættelsesændring, fastholder SKAT ændringen der er varslet i brev af 26. august 2016. SKAT har derfor ændret grundlaget for din moms og skat samt grundlaget for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Resultatet er, at du skal betale 119.491 kr. i moms og din indkomst bliver ændret med i alt 87.577 kr. Endvidere skal du betale 125.152 kr. i manglende A-skat og AM-bidrag på ansatte i din virksomhed.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Forhøjelse

Overskud af virksomhed selvangivet med

152.630 kr.

Overskud af virksomhed skønsmæssig ansat til efter ændring

240.207 kr.

87.577 kr.

(...)

Talmæssig opgørelse for 2014

Overskud af virksomhed selvangivet med

152.630 kr.

+ Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandør

301.147 kr.

Skønsmæssig ansat lønudgifter til ansatte

-213.570 kr.

Overskud af virksomhed efter ændring

240.207 kr.

(...)

1.2. SKATs bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til statsskattelovens § 6 kan der godkendes fradrag for driftsomkostninger der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ved gennemgang af dit regnskab ses det, at der for indkomståret 2014 fratrækkes i alt 301.147 kr. til fremmed arbejde. De 116.547 kr. er vedrørende udgifter til [virksomhed2] cvr. [...2] og de 184.600 kr. er vedrørende udgifter til [virksomhed3] cvr [...3]

Efter gennemgang af sagen er det SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for fremmed arbejde, fratrukket med i alt 301.147 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der her er tale om fiktive fakturaer, og at udgiften til de to underleverandører aldrig har været afholdt. Der er en række momenter i sagen, der rejser væsentlig tvivl om fakturaerne, som medfører en skærpet bevisbyrde for, at din virksomhed har købt og betalt for arbejdet som anført i fakturaerne. Det er SKAT vurdering, at du ikke løftet denne bevisbyrde, for at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag efter statsskattelovens § 6.

SKAT kan ikke via dit regnskabsmateriale eller dine bankudskrifter, eller på anden måde følge pengestrømmen, der kan dokumentere at betalingerne til din underleverandør har fundet sted.

Betaling er normalt ikke et krav for, at der foreligger fradragsret, men på grund af de usædvanlige omstændigheder i sagen og del skærpede beviskrav er det SKATs opfattelse, at der ligeledes lægges vægt på den manglende dokumentation på betalingen.

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om realiteten af de af underleverandørerne udskrevne fakturaer. Det er SKATs opfattelse, at det angiveligt udførte arbejde ikke er udført af underleverandører, men derimod af uregistreret arbejdskraft, som er aflønnet af dig. De fiktive fakturaer fra underleverandørerne anses for værende anvendt til, at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft.

1.2.1 Begrundelse for ikke godkendt fradrag for fremmearbejde.

Ifølge dit regnskab har du udført rengøring for [virksomhed4] CVR [...4]. Du har udskrevet i alt 23 fakturaer (nummereret fra nr. 1 til nr. 23) til [virksomhed4] på i alt 453.777 kr. Af disse fakturaer fremgår det, at nedennævnte personer har udført arbejde for i alt 2.437,50 timer over perioden 22. juli 2014 til den 26. december 2014, hvor af du har udført arbejde for 301,75 timer.

[person14] [person4] [person6]

[person3] [person5] [person7]

[person15] [person16] [person17]

[person9] [person8] [person10]

[person11] [person13] [person12]

Ifølge SKATs oplysninger har du ikke været registreret med lønansatte i din virksomhed.

Du har på intet tidspunkt fremlagt de underliggende bilag med oplysninger om hvor og hvornår de to underleverandører har udført arbejde for din virksomhed.

Ud fra dine fakturaer til [virksomhed4] har det ikke været muligt for SKAT at fastslå, hvilke medarbejder der kommer fra henholdsvis [virksomhed2] eller [virksomhed3].

På din salgsfaktura til [virksomhed4] fremgår følgende

Navn på de personer der har udført arbejdet
Dato på udførelsen
Timer
Time pris

Du har ikke fremlagt nærmere oplysninger på de medarbejder, der fremgår af dine fakturaer til [virksomhed4], så det har ikke været muligt for SKAT at identificere de personer, der har udført rengøringsarbejde hos [virksomhed4], for din virksomhed [virksomhed1].

SKAT har forgæves forsøgt, at identificere følgende medarbejder, der fremgår af dine fakturaer til [virksomhed4].

[person16](ukendt i Cpr. Registeret)
[person17](ukendt i Cpr. Registeret)
[person6](ukendt i Cpr. Registeret)
[person8](ukendt i Cpr. Registeret)
[person13](ukendt i Cpr. Registeret)
[person5](kun en person er registreret i Cpr. Registeret med dette navn,

Personer er dog kun 6 år.)

SKAT har ligeledes forgæves forsøgt, at få nærmere identitet på de medarbejder som du har benyttede, via dine to underleverandører.

Ifølge SKATs oplysninger har indehaveren af virksomheden [virksomhed3] cvr. [...3] ikke haft bopæl eller adresse i Danmark efter den 1. maj 2014, og det har på ingen måde været muligt for SKAT at komme i kontakt med indehaveren [person2].

Endvidere kan SKAT ikke se, at du har betalt til [virksomhed3]. Ifølge dit regnskab, har du i alt haft udgifter til [virksomhed3] på i alt 184.600 kr. På fakturaerne fra [virksomhed3] fremgår der "kontant afregning". Af dine bankudskrifter fremgår der ingen overførelser til [virksomhed3].

SKAT har ligeledes forsøgt, at få de underliggende bilag fra [virksomhed2] med henblik på, at få oplyst nærmere identitet på de medarbejdere, fra [virksomhed2], der har udført arbejde for din virksomhed. De breve SKAT har sendt til virksomheden, [virksomhed2], er kommet retur med oplysning fra [posten] om "ukendt på adressen".

Endvidere har SKAT bemærket, at der på de fakturaer, som du har indsendt vedrørende [virksomhed2], repræsentere to forskellige stave måder på virksomheden [virksomhed2]. Ifølge SKATs oplysninger hedder virksomheden: [virksomhed2] v/ [person1] CVR. [...2].

På 6 stk. af de i alt 7 stk. fakturaer SKAT har modtaget, står der "[virksomhed2] v/ [person1]". Da virksomheden [virksomhed2] V/ [person1], ifølge www.virk.dk ikke er registreret eller på noget tidspunkt har været registreret med ansatte, anses det for usandsynligt, at det evt. skulle have været en ansat hos [virksomhed2], der ved en fejl har stavet virksomhedens – og indehaverens navn forkert.

Endvidere ses der en del uoverensstemmelser vedrørende de fakturaer som du har sendt til SKAT vedrørende din underleverandør [virksomhed3] CVR. [...3]. Du har i dit regnskab fratrukket 184.600 kr. i udgifter til underleverandør [virksomhed3]. Med henvisning til nedennævnte fakturaer ses det, at det er forskellige fakturaer du har sendt til SKAT.

(...)

Den 5. marts 20215 modtager SKAT igen 5 stk. fakturaer vedrørende dine udgifter til [virksomhed3]. Af disse fremgår følgende:

(...)

Af fakturaerne indsendt den 11. februar 2015 fremgår der ingen arbejdstimer, og af teksten på fakturaerne fremgår der " ifølge aftale" beløbet er i alt på 230. 750 kr. for de 5 stk. fakturaer.

Af fakturaerne indsendt den 20. februar 2015 fremgår der arbejdstimer på fakturaerne, og af teksten fremgår der "Div rengøring". Beløbet er i alt på 223.569 kr. for de 5 stk. fakturaer, og timeantal er på i alt 1.052 timer.

Af fakturaerne indsendt den 5. marts 2015 fremgår der arbejdstimer på fakturaerne, og af teksten fremgår der "Div rengøring". Beløbet er i alt på 230.750 kr. for de 5 stk. fakturaer, og udført arbejdstimer er på i alt 1.028 timer

Vedrørende de fakturerede timer til [virksomhed4] og timer til rådighed via dine underleverandører:

Endvidere er det SKATs opfattelse, at der er et misforhold imellem de fakturerede antal timer og de faktiske antal timer, som du har haft til rådighed via dine underleverandører.

Købte timer jævnfør underleverandørfakturaer

Fra [virksomhed3] (jf. fakturaerne modtaget pr. mail 5. marts 2015)1.028 timer

[virksomhed2] (skønsmæssig ansat til 185 kr. pr. time) 630 timer

Købte timer fra underleverandører i alt1.658 timer

Udført arbejdstimer for [virksomhed4] 2.437 timer

Timer fra ikke underleverandører 779 timer

Timer hvor du har udført arbejde

Jf. fakturaer ti [virksomhed4] 301 timer

Manglende timer, der ikke kommer fra underleverandører 478 timer

Beregning af timer:

Af faktura nr. 14457 og 14458 fra [virksomhed2] fremgår det, at 6.567 kr. (før moms) er for 35,05 timer, hvilket svare til en time pris på 185 kr. Denne skønsmæssige timepris er anvendt i ovennævnte udregning.

Indholdet i de to underleverandøraftaler som SKAT har modtaget, er identiske. Ingen af kontrakterne indeholder en nærmere beskrivelse af

omfanget af ydelserne,
hvilket vederlag underleverandørerne skal modtage for det udførte arbejde
hvordan vederlaget skal beregnes.

I underleverandøraftalen, henvises der til et "separat opgavetillæg" vedrørende art, omfang, honorar, tidsperiode m.m vedrørende underleverandørens levering af konsulentydelser.

SKAT har ikke modtaget et " separat opgavetillæg" men har modtaget en samarbejdsaftale med overskriften "Samarbejde og takster (underleverandør)", hvor af følgende fremgår:

Fakturerings satser

- grundtakst180 kr.

- aften tillæg 16 kr.

- nattillæg 21 kr.

- søndagstillæg 27 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det er usandsynligt, at dine underleverandører får en grundtakst på 180 kr. pr. time pr. medarbejder, når din time pris til [virksomhed4] er på 185 kr. En fortjeneste på 5 kr. pr. time pr. medarbejder anses for værende usandsynligt.

1.2.2 Skønsmæssig beregning af lønudgifter til ansatte.

Det er SKATs opfattelse, at du har haft lønansatte i din virksomhed, idet det anses for værende usandsynligt at din virksomhed har, kunne oppebære en omsætning på 453.777 kr. uden lønansatte.

På baggrund af dine salgsfakturaer til [virksomhed4], har SKAT beregnet en skønsmæssig lønudgift til 213.570 kr. Beregningen er fortaget på baggrund af følgende

Timer i alt der er udført arbejde for hos [...] jf. dine salgsfakturaer2.437,50 timer

-De antal timer, hvor der på salgsfakturaerne fremgår dit navn - 301,75 timer

Timer til fordeling på medarbejder 2.135,70 timer

SKAT anser en timepris på 100 kr. som realistisk, hvilket medfører en skønsmæssig ansat lønudgift

på 2.135,70 timer x 100 kr. = 213.570 kr.

Fradrag for lønudgifter godkendes skønsmæssigt med 213.570 kr. efter statsskattelovens§ 6.

Vedrørende hæftelse for manglende A-skat og AM-bidrag, fremgår af punkt 3. indeholdelse af Askat og AM-bidrag på side 12.

Da du ifølge dit regnskab kun har afholdt udgifter til fremmed arbejde, godkendes der ikke fradrag

for øvrige omkostninger udover de skønsmæssige beregnede lønudgifter på 213.570 kr.

1. 3. Dine bemærkninger

Der har ikke været nogen kommentar fra dig

(...)”

SKAT har i udtalelsen af 19. januar 2017 til skatteankestyrelsen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til klagen:

Af klagen fremgår følgende på side 2:

"SKAT begrunder afgørelsen med::

At de udstedte fakturaer anses som anvendt til at sløre betalinger til underleverandører

At det kan ses på kontoudtog, at der er afholdt omkostninger til [virksomhed3]

At [virksomhed2] v/ [person1] ikke er registreret i CVR-registret. "

SKAT har følgende bemærkninger hertil:

Vedr. ovennævnt punkt 1.

Det skal hertil nævnes, som det fremgår af SKATs afgørelse, at det er faktura fra underleverandørerne der anses for værende anvendt til, at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft. SKAT har på intet tidspunk oplyst, at de udstedte fakturaer anses som anvendt til at sløre betalinger til underleverandører.

Vedr. ovennævnt punkt. 2.

Af SKATs afgørelse fremgår der på intet tidspunkt, at det kan ses på kontoudtog, at der er afholdt omkostninger til [virksomhed3].

Vedr. ovennævnt punkt 3.

SKAT har på intet tidspunkt oplyst, at [virksomhed2] v/[person1] ikke er registreret i CVRregistret. SKAT har i afgørelsen oplyst, at [virksomhed2] v/[person1] ifølge www.virk.dk på intet tidspunkt har været registreret med ansatte.

Af klagen på side 4 fremgår følgende:'

" SKATs opgørelse af omsætning er ligeledes ikke korrekt"

Det skal hertil nævnes, at SKAT ikke har ændret virksomhedens omsætning. Virksomheden har i regnskabet opgjort en omsætning på 453.777 kr. og har til SKAT angivet 69.235 kr. i salgsmoms, hvilket svare til en omsætning på 276.940 kr.

Som det fremgår af SKA Ts afgørelse, er det SKA Ts opfattelse, at der er angivet 44.209 kr. for lidt i salgsmoms, og SKATs forhøjelse af salgsmomsen på 44.209 kr. har intet med nægtelsen af udgifterne til de to underleverandører at gøre.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens overskud skal nedsættes med 87.577 kr. til det selvangivne overskud af virksomhed, da der ikke er grundlag for at nægte klageren fradrag for udgifter til underleverandører med 301.147 kr.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

”(...)

Der skal overvejende henvises til sagsfremstilling i afgørelse af 27. september 2016. SKAT har nægtet fradrag for udgifter til underleverandører vedrørende udførelse af rengøringsservice. SKAT sætter spørgsmål ved om fakturaer udstedt fra vor klients virksomhed til dennes underleverandører dækker over en reel udgift for virksomheden med fradragsret. SKAT begrunder afgørelsen med, at:

At det er SKATs opfattelse, at der er tale om fiktive fakturaer.

At udgiften til to leverandører aldrig har været afholdt.
At der er skærpet bevisbyrde på grund af ”usædvanlige omstændigheder”
At det udførte arbejde ikke er udført af underleverandører, men af ansatte i virksomheden.
At de udstedte fakturaer anses som anvendt til at sløre betalinger til underleverandører.
At SKAT ikke har kunne komme i kontakt med underleverandørerne
At det kan ses på kontoudtog at der er afholdt omkostninger til [virksomhed3]
At underleverandøren [virksomhed2] v/ [person1], staves på to forskellige måder på fakturaerne fra denne underleverandør og at leverandøren ikke kan ses som ansvarlig for dette.
At [virksomhed2] v/ [person1] ikke er registreret i CVR-registret.
At der er uoverensstemmelse mellem fremsendte fakturaer fra [virksomhed3].
At der er et misforhold mellem det fakturerede antal timer fra underleverandører og det fakturerede antal timer ved [virksomhed4].
At avancen fra arbejdet udført for [virksomhed4] er usandsynlig lav i forhold til omkostningerne til underleverandørerne.

Eftersom SKAT ikke har anset arbejdet som udført af underleverandører, men af ansatte er ligeledes beregnet skønsmæssig opgørelse af efterbetaling af A-skat og AM-bidrag.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om at vor klient [person14] ansættelse af overskud af virksomhed skal nedsættes med 87.577 kr. til 152.630 kr.

(...)

ANBRINGENDER

Det skal helt overordnet gøres gældende det selvangivet overskud på 152.630 kr. skal accepteres. Forhøjelsen af overskud fra virksomhed. Forøgelsen af overskud af virksomhed og momstilsvar skyldes, at SKAT ikke anderkender fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Det er ikke konstateret af SKAT, at der skulle være tale om ”sløring af reelle” betalingsspor. Det er efter vores klare opfattelse ikke hjemmel i lovgivningen til at tilsidesætte retsvirkningen af de af leverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] v/[person1]. Arbejdskraften er leveret af disse leverandører, som har ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag. Det følger af Kildeskattelovens § 46 stk. 1, at:

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten”

Eftersom leverandørerne har fremsendt fakturaer til vor klient og hun har været forpligtiget til, at betale disse, kan virksomheden [virksomhed1] ikke anses for at være for forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. SKAT redegør ikke for, at vor klient skulle have afholdt lønudgifter til medarbejdere.

Det er ligeledes underleverandørerne der har ansvaret for, at sørge for arbejds- og opholdstilladelse, for eventuel udenlandskarbejdskraft.

Vor klient har ikke kunne vælge, hvilke medarbejdere, som har skulle udføre opgaven. Leverandørerne har forpligtet sig til at udføre de af vor klients stillede opgaver, hvor der er blevet udført et konkret resultat. Vor klient har ikke retligt kunne anfægte, at de omtalte medarbejdere har udført arbejdsopgaverne. Leverandørerne har kunne kræve deres betaling i forhold til udstedte fakturaer, da de har udført de bestilte opgaver.

SKAT begrunder afgørelsen med, at der er tale om usædvanlige omstændigheder. Der er ikke redegjort for, hvilke omstændigheder dette skulle være. Der er ikke anfægtet, om der skulle være sammenhæng mellem leverandørerne og vor klients virksomhed. Det kan ikke lægges til grund, at der af de af leverandørerne udstedte fakturaer, har været enkelte uklarheder i forhold til deres fakturanumre og stavemåder. Vor klient har ført tilsyn med at arbejdet har været udført og det har været aftalt hvilket samlet beløb leverandørerne skulle fakturer. Derfor er teksten på fakturaerne hhv. ”Ifølge aftale” og ”Div. rengøring.”

Vor klient kan ikke gøres ansvarlig for, at leverandørerne muligvis har overtrådt bestemmelser i bogføringsloven.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk.). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 og 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren kontant, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

De kontante betalinger af fakturaerne med beløb, der overstiger 10.000 kr., udgør i alt 288.012 kr. ud af de samlede udgifter på 301.147 kr., der omfatter alle fakturaer med undtagelse af faktura nr.14457 og 14458 på hver 6.567 kr. fra [virksomhed2] v/ [person1]. Da størstedelen af fakturaerne er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 8Y, er der ikke hjemmel til at godkende fradrag for de nævnte udgifter på i alt 288.012 kr.

For så vidt angår de resterende to fakturaer med nr. 14457 og 14458 på hver 6.567 kr. fra [virksomhed2] v/ [person1] for 35,5 timers rengøring, er det rettens opfattelse, at klageren ikke har været berettiget til at fratrække udgifterne til fremmed arbejde på i alt 13.134 kr. ekskl. moms, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der er udstedt to identiske fakturaer af samme dato og på samme beløb, men med forskellige fakturanr.

Det er tillige ikke dokumenteret, at klageren har afholdt udgifter til disse fakturaer, da beløbene er betalt kontant. Klageren har fremlagt bankkontoudtog for 2014 for klagerens konto i [finans1] (men ikke for kontoen for mastercard), og selvom hævning af beløbenes størrelse fremgår af kontoudtogene, er der ikke fremlagt dokumentation for beløbenes anvendelse.

Landsskatteretten bemærker, at klageren endvidere ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har været i stand til at leveret de pågældende ydelser.

Retten har i den forbindelse henset til, at [virksomhed2] v/ [person1] ifølge oplysningerne fra det Centrale Virksomhedsregister ikke har været registreret med branchekoder indenfor rengøringsbranchen, men derimod indenfor branchen som murer, hvor denne virksomhed heller ikke ses at have leveret rengøringsydelser til klageren. Det fremgår i øvrigt ikke af fakturaerne, hvad det er, [virksomhed2] v/ [person1] har leveret, og af den fremsendte samarbejdskontrakt fremgår det, at der er tale om levering af konsulentydelser. Retten bemærker ligeledes, at det ikke fremgår af sagens oplysninger hvor arbejdet er udført, men at [virksomhed2] v/ [person1] er hjemmehørende i [by2], medens klagerens virksomhed er beliggende i [by1].

For så vidt angår [virksomhed3] v/[person2], har indehaveren af virksomheden kun været i landet i mindre end to måneder, og er udrejst af Danmark i foråret 2014, før samarbejdet med klageren er påbegyndt, hvorfor denne underleverandør heller ikke kan anses at have leveret de fakturerede rengøringsydelser til klageren i perioden fra august 2014 til 8. december 2014.

Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at der ikke er realitet bag de fremlagte fakturaer vedrørende underleverandører, idet der henvises til praksis herom, jf. Retten i [by4] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR og Retten i [by5] dom af 16. november 2015 offentliggjort i SKM2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af overskud af virksomheden, da SKAT endvidere har godkendt fradrag for lønudgifter svarende til 100 kr. pr. timen.

Da virksomheden er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af [virksomhed4] i henhold til de fremsendte kontoudskrifter fra [finans1], finder Landsskatteretten i lighed med SKAT, at arbejdet faktisk er udført.

Da klageren ikke har dokumenteret og tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejdet, må det således være virksomheden selv, som har haft ansatte, som har udført arbejdet og modtaget betaling herfor som sorte lønninger. Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt særlig vægt på, at der på fakturaerne til [virksomhed4] på i alt 2.427.5 timer fremgår et timeregnskab, hvor både klagerens navn og navngivne personer er anført ud for. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016 offentliggjort som SKM2017.117.ØLR. SKAT har derfor været berettiget til at godkende fradrag for udgifter svarende til fremmed arbejde ekskl. moms som en yderligere lønudgift i virksomheden.

Da SKAT har godkendt skønsmæssigt fradrag for udgifter til løn med i alt 213.570 kr., kan klagerens overskud af virksomheden herefter skønsmæssigt ansættes til 240.207 kr., hvilket Landsskatteretten tiltræder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.